Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. januar 2021Repræsentationen i Danmark

Mandag den 4. januar

Nytåret, weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit er et slag i hovedet for EU - men kan også åbne for flere fordele
Mange aviser bringer ledere, kommentarer, analyser og essays om Storbritanniens endelige udtræden af EU, som skete den 31. december 2020. I Berlingske mandag kan man læse et debatindlæg af Peter Nedergaard, professor på institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Med Brexit klaret med en fornuftig skilsmisseaftale er konsekvenserne for samarbejdet i EU værd at overveje. Men Brexit er naturligvis et slag i hovedet for EU. [...] På kort sigt indebærer Brexit en klar svækkelse af EUs rolle i international politik, fordi EU kommer til at repræsentere et område med færre borgere og færre økonomiske muskler. Omvendt kan Brexit også betyde, at EU får mere magt på områder, hvor der faktisk er betydelige stordriftsfordele ved et samarbejde, som det imidlertid ikke har været muligt at høste på grund af britisk modstand. De uudnyttede stordriftsfordele drejer sig ikke mindst om alle de politiske områder, som har at gøre med EU som en aktør på den internationale scene. De områder dækker alt fra et stærkt fælles samarbejde ved EUs ydre grænser, over EU som klimapolitisk initiativtager og til EU som en egentlig sikkerhedsog forsvarspolitisk aktør i verden. [...] Alt dette betyder ikke, at et EU uden Storbritannien er et bedre EU. Det er det langt fra. Brexit betyder imidlertid, at vi får et lidt andet EU, hvilket det er vigtigt, at man tager højde for, når man som et mindre medlemsland skal gebærde sig i EUs beslutningsproces post-Brexit."

Georg Metz, journalist på Information, skriver i et debatindlæg lørdag blandt andet: "En moralsk bankerot charlatan med et polygamt forhold til sandheden. Således karakteriserer Boris Johnsons tidligere redaktør den forfængelige mand, der i kamp mod EU så sit livs chance for magt og opmærksomhed. [...] Vi lægger nu Brexit bag os, var beskeden med tommelfingrene manisk rakt op. Ikke som Winston Churchills V-tegn, der havde været mere passende, da tegnet, uden Churchill selv vidste det dengang, var det samme som at give nogen fingeren. [...] Brexit er selvfølgelig ikke lagt bag. England skal nu betale for det formentlig største selvbedrag i nyere historie. Først nu begynder Brexit og er ikke længere sværmeriske forestillinger om britisk genfødsel i egen ret som udlagt af Johnson og andre studentikose konservative. Eller i sene eftermiddagstimer på pubberne."

I Information lørdag kan man desuden læse en analyse skrevet af Center for Vild Analyse, der blandt andet skriver: "Hvis man endelig skal beskrive kapitalismen med en biologisk metafor, er vækst ikke nødvendigvis den mest oplagte - det viser Brexit-sagaen. [...] Efter handelsaftalen endelig blev indgået, er der udsigt til, at forholdene mellem EU og Storbritannien kan finde et mere stabilt niveau med en eller anden form for regulering i fremtiden. Det er dog stadig uklart, hvad de praktiske konsekvenser bliver af aftalen, og køen af lastbiler i Kent er stadig lang. [...] Selv om Brexit naturligvis rummede en mængde tabloidnationalisme og revanchistiske tendenser, så handlede det i høj grad også om frihandel: frihandelsaftaler - med USA, med Canada, med stort set hele verden. Især for de konservative Brexit-tilhængere gælder det om at slippe for de snærende bånd (såsom arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn), som EU pålægger deltagere i det indre marked. I stedet kunne man blive til et »Singapore on Thames«; en slags frihandelszone, hvor ingen overstatslige reguleringer og beskatninger kunne begrænse aktiviteterne. Hvis man imidlertid ser EU med lidt andre briller end de britiske konservatives, så er institutionen bestemt ikke fremmed for neoliberalismen. EU har traditionelt været mere end villig til, ja, haft som formål at fremme kapitalens interesser. De mange homogeniseringer i det indre marked handler netop om at sikre varernes, kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed."

I en analyse skrevet af Politikens EU-korrespondent Elisabet Svane kan man fredag blandt andet læse: "Efter fire et halvt år, der har splittet et folk, der var splittet i forvejen. Det er stadig et splittet folk, men de skal ikke længere diskutere Brexit. De skal ikke længere diskutere, om eller hvordan de skal have en aftale med EU, eller ikke have en aftale med EU, for de har en aftale med EU. [...] Boris Johnson har leveret det Brexit, han lovede. Nu er hans store udfording - ud over coronaen og en økonomi, der er belastet af corona og udfordret af Brexit - at holde sammen på Det Forenede Kongerige. Og den er stor. [...] I Det Konservative Parti, som har været splittet fra top til bund og afsat flere premierministre netop på grund af forholdet til EU, stemte alle, på nær to, for. Det gælder også de nye, der blev valgt ind ved sidste valg, og som kom fra ellers sikre Labour-kredse. En af de to, der undlod at stemme, var John Redwood, og han er så meget imod EU, så hvis han skulle kunne stemme for en aftale, ville den være umulig at få et kvalificeret flertal for. Som sagt delte Labour sig, mens flere af dem, der stemte imod, samtidig er dem, der har kæmpet hårdest for en ny folkeafstemning om Brexit og også har gjort alt, hvad der stod i deres politiske magt for ikke at forlade EU uden en aftale. [...] Nu, hvor kongeriget er ude af EU, ønsker skotterne selvstændighed for selv at kunne melde sig ind i EU, og det krav bliver stadig stærkere i Edinburgh. Det vil være det store emne, når der er valg til det skotske selvstyreparlament, Holyroyd, i maj og en udfordring for Boris Johnson."

I Politiken lørdag kan man læse et essay skrevet af Erik Jensen, journalist på Politiken. Han skriver blandt andet: "Det gik i fisk fra begyndelsen, Brexit. I hvert fald på Boris Johnsons slips. Her stod hundreder af fisk stille i stimer. Ovenikøbet på baggrund af en lyseblå skjorte med sildebensmønster. [...] Den kultur, sport og livsstil, de fleste af os nok ellers forbinder med og elsker ved England, var fuldkommen fraværende ved præsentationen af den store afskedsaftale. Eller var den? For under præsentationen gik det op for mig, at den velbegavede Boris Johnson, der synes at bruge klovneriet som politisk instrument, lige præcis repræsenterer alt det, vi ikke længere har ved siden af os i den alvorstunge Europæiske Union med dens horder af levebrødspolitikere og bureaukrater. [...] 'Hvad jeg kommer til at savne mest? Det er den britiske humor og deres humoristiske sans. Det er måske det værste savn for os danskere, for det er mit indtryk, at vi griner ad de samme ting som briterne', sagde vores egen EU-superstar kommissær Margrethe Vestager tidligt sidste år, da hun på et pressemøde i Bruxelles blev spurgt, hvad hun vil savne mest hos sine snart helt fraværende britiske kolleger i unionen. [...] Men nej, de sære excentrikere ville gå deres egen vej efter 47 års fornuftsægteskab, præget af konstant mistillid og skepsis, med os inde på fastlandet. Lige siden har vi alle hørt og læst om Brexit i en grad, så lortet hænger os langt ud ad halsen som fisk på et slips. Så trætte er også briterne af Brexit, at en tredjedel af dem simpelthen springer nyheder om temaet over, og Sky har måttet starte en ny radiokanal, hvor det er forbudt at nævne Brexit. Til trods for de endeløst mange nyheder om den nu effektuerede skilsmisse ved ingen, hvad den præcis kommer til at betyde for kulturen - i det tilbageværende EU eller i Storbritanien. Ud over at alting bliver mere besværligt, langsommere og dyrere."

Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk historie, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Nationalisme, nationalfølelse og national identitet er modsigelsesfulde størrelser. De lever af at understrege forskellene til andre nationer. Men de gør det på den samme måde og lægger vægt på samme slags forskelle. [...] Det kan virke som en poetisk retfærdighed, at UK blev isoleret fra den internationale trafik på grund af en ekstra smitsom mutation af coronaen, netop som landet var ved at forlade EU. [...] Men selv om aftalen fylder over 2.000 sider, er den reelt beskeden og skal følges op af forhandlinger. Den omfatter kun handel med varer og ikke tjenesteydelser, der økonomisk betyder fire gange så meget i samhandelen. Samtidig vil det indre marked blive tynget til jorden af et bjerg af tolddeklarationer, som vi troede var væk for altid i EU. Og retten til at studere og frit søge arbejde uhindret af grænser mellem UK og EU er borte. Det er altså ikke kun lastbiler, der vil hobe sig op ved de genetablerede grænsekontroller. [...] Nationalismen er blevet global og er tilsyneladende i vækst over hele verden. Men den begyndte i Europa og er på godt og ondt sammen med demokrati, kapitalisme, naturvidenskab, industrielle revolutioner, retsstat, menneskerettigheder, totalitære ideologier, folkedrab og atomvåben dette lille kontinents ansvar. Det samme er altså et juridisk formaliseret samarbejde mellem suveræne stater. [...] Det har overrasket, at det lykkedes de 27 EU-lande at holde sammen under forhandlingerne og i december indgå en historisk aftale om overførsler fra nord til syd og øst med en ny 'retsstatsmekanisme', som knytter udbetaling af penge fra EU's budget til overholdelsen af fundamentale retsstatsprincipper. Englænderne må så selv finde ud af, hvad de gør, hvis skotterne forlader den britiske union til fordel for Europa. Som de i virkeligheden altid har været tættere knyttet til end England, før de meldte sig ind i Storbritannien i 1707 efter at være gået fallit på et kolonieventyr i Panama.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 22; Information, lørdag, s. 19, 21; Politiken, fredag, s. 9, lørdag, s. 8-14, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: Så nåede briterne og EU i mål med Brexit
Flere af nytårets og weekendens aviser skriver om Brexit, der endelig indfandt sig den 31. december 2020. Torsdag skriver Berlingske, Ekstra Bladet og B.T., at det britiske parlament sent onsdag eftermiddag stemte ja til den handelsaftale, som Johnson-regeringen har indgået med EU. En aftale, der fastslår de fremtidige regler for blandt andet samhandel mellem Storbritannien og EU. Det var i sidste øjeblik, at den blev vedtaget. Per 1. januar er Storbritannien ude af den overgangsordning, der har holdt landet i EU's indre marked og toldunion siden det formelle farvel til EU for 11 måneder siden. Onsdag formiddag underskrev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Charles Michel, aftalen i Bruxelles. EU-Parlamentet skal også behandle aftalen, men først efter nytår. Også Børsen skriver torsdag, at EU's chefer onsdag har underskrevet den historiske handelsaftale med Storbritannien i forbindelse med Brexit. Dokumenterne blev efterfølgende fløjet til London i et fly fra Royal Air Force for at blive underskrevet af premierminister Boris Johnson. Det var ikke praktisk muligt med en fælles underskrivelsesceremoni onsdag. Der var tre aftaler, som blev underskrevet onsdag. Udover handels- og samarbejdsaftalen, som blev klar juleaftensdag, er der to separate aftaler om informationsdeling og atomsamarbejde i Euratom.

Jyllands-Posten skriver torsdag, at Storbritanniens handelsaftale med EU blev vedtaget i Underhuset med med et stort flertal på 521 stemmer for og 73 imod. Den store opbakning til aftalen i det britiske parlament var forudset, dels i kraft af Boris Johnsons flertal i Underhuset, dels fordi oppositionspartiet Labour på forhånd havde erklæret støtte. Ikke ud af begejstring, men af nød. "Hvis vi ikke godkender aftalen, ville vi komme til at forlade EU uden en aftale. Der kommer ingen bedre aftale de næste 24 timer. Derfor må vi tage den eneste mulighed, der er, nemlig at vedtage den. Det er en tynd aftale. Men den er bedre end ingen aftale," sagde Labour-leder Keir Starmer. Senere onsdag skulle aftalen gennem formel godkendelse i det britiske Overhus, og efter planen videre til kongelig påtegning enten sent onsdag eller tidligt torsdag.

Ekstra Bladet og B.T. skriver fredag, at den britiske dronning, Elizabeth II, torsdag formelt godkendte handelsaftalen mellem Storbritannien og EU. Det betyder, at handelsaftalen officielt blev lov i Storbritannien på den sidste dag i overgangsperioden. Det var ventet, at den britiske dronning ville gøre aftalen til lov ved midnat.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag en artikel under overskriften "Brexit er en realitet: Nu skal briterne finde sig selv." I artiklen fokuseres der blandt andet på, hvordan Storbritannien vil klare sig i fremtiden, samt hvordan forholdet mellem briterne og EU vil være fremover. Selvom det gamle imperium har forladt bordet i Bruxelles, er Brexit ikke et farvel til den europæiske familie. Det understreger Robert Tombs, historiker og professor emeritus ved Cambridge University. Den 71-årige historiker betoner, at EU ikke er lig med Europa. Det er snarere ”en bureaukratisk skal om et køligt samarbejde”, som ikke har meget at gøre med alt det, som til syvende og sidst forbinder de europæiske folk." "Et farvel til EU betyder jo ikke et farvel til fællesskabet - det fandtes før EU, og det vil findes efter Brexit. I vil fortsat besøge vores kirker, vores pubber, vores stadions; I vil fortsat svælge i vores kunst og kultur. Og det samme vil vi, når vi besøger Paris, Berlin, Rom eller København. Jeg er ganske fortrøstningsfuld på både jeres, vores og vores fælles fremtids vegne," siger han. Ifølge Tombs vil den nye, europæiske virkelighed først og fremmest gå ud over de lande, som stritter imod yderligere EU-integration. "Storbritannien har længe hørt til dem, som har trådt hårdest på bremsen. Og fordi vi har en vis volumen og historisk autoritet, har vi kunnet agere storebror for andre skeptiske lande, eksempelvis Danmark. Men nu må I enten acceptere diktaterne fra Bruxelles, eller også bliver I nødt til selv at sige fra," siger han og fortsætter: "Er du til gengæld på Macron-holdet, så rydder Brexit jo en irriterende hindring af vejen. Jeg er dog overbevist om, at den fransk-tyske akse gør regning uden vært, hvis de presser yderligere på for et tættere EU-samarbejde. Ikke fordi vi snart vil se en domino-effekt af udtrædelser - det er de færreste, der orker det kaos, vi har været igennem - men jeg tror, at de ideologiske konflikter, som Ungarn og Polen har pustet til de senere år, risikerer at blive flere. Det er ærgerligt, men omvendt kan det måske få den effekt, at EU-systemet tvinges til at agere mere åbent og demokratisk - og det er bydende nødvendigt for projektets legitimitet."

Jyllands-Posten, B.T., og Berlingske skriver lørdag, at dag ét efter Brexit forløb uden problemer. Adskillige lastbiler kørte fredag igennem tunnelen, der forbinder Storbritannien og Frankrig. Ifølge tunneloperatøren Getlink skete det uden problemer. "Alle lastbiler klarede formaliteterne. Ingen af dem måtte vende rundt," lød det fra Getlink. Også den første færge fra Storbritannien lagde i går til kaj i Calais. Det skete klokken 10.15 dansk tid. Med sig havde den 36 lastbiler, heraf blev tre genstand for ekstra tjek, mens resten straks fik grønt lys til at køre videre ind i EU.

Jyllands-Posten skriver søndag, at man om et par uger forventer at se tegn på, om Brexit vil skabe problemer ved grænserne. Nytårsdag, dagen efter Brexit reelt var en realitet, var havnen i Dover nærmest tømt for lastbiler. Det forventede kaos udeblev. Det var som om, at det hele gled nemmere efter Brexit, og den nye handelsaftale trådte i kraft. Der har i månedsvis været frygt for, at havnen - og den nærliggende tunnel under Den Engelske Kanal - ville sande til i køer af lastbiler, fordi der skal tjekkes papirer og varer ind og ud af EU og Storbritannien. Ingen forventer dog, at det bliver ved med at gå så nemt, og nytårsdagene var formentlig en slags stilhed før en forventet storm. Mange virksomheder har sagt, at der dels er tale om nytårsweekenden, hvor der traditionelt transporteres færre varer, dels at der kan gå nogle uger, inden alle har styr på de korrekte import-eksporterklæringer, der skal håndteres ved grænsearealerne.
Kilder: Berlingske, tors., s. 12, lørdag, s. 7; Ekstra Bladet, tors., s. 9, fre., s. 9; B.T., tors., s. 15, fre., s. 12, lør., s. 4; Børsen, tors., s. 16; Jyllands-Posten, tors., s. 14, lør., s. 14, søn., s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lør., s. 1, 7

Institutionelle anliggender: Uvis fremtid: Finansindustrien aner ikke, hvad der skal ske efter Brexit
Flere af nytårets, weekendens og mandagens aviser skriver om de økonomiske konsekvenser ved Brexit. I Jyllands-Posten fredag kan man læse, at finansielle serviceydelser stort set er udeladt i handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, hvilket skaber stor usikkerhed. Dermed er ikke kun den internationale finansindustri kastet ud i stor uvished få dage før, at Storbritannien definitivt er ude af Den Europæiske Union. Det samme er alle følgeerhverv, og det handler ikke kun om den nærmeste fremtid, der i høj grad fortsat vil være præget af coronapandemien, men også om perspektiverne på længere sigt for britisk økonomi. I handelsaftalen fremgår det, at parterne vil forsøge at nå til enighed om en hensigtserklæring inden udgangen af marts 2021. Målet med hensigtserklæringen er "gensidig anerkendelse" af hinandens regler, hvilket vil sætte finansindustrien i EU og Storbritannien i stand til fortsat at kunne handle frit på tværs af grænserne. EU-Kommissionen har under hele forhandlingsforløbet ikke lagt skjul på ønsket om at få flyttet især handelen med obligationer udstedt i euro samt alle finansielle kontrakter i euro, de såkaldte derivater, inden for EU's grænser. Også Den Europæiske Centralbank (ECB) har ved flere lejligheder tilkendegivet ønsket om at få hovedparten af alle euro-relaterede finansielle transaktioner flyttet inden for eurolandenes grænser.

I Information kan man torsdag læse, at lederen af det britiske oppositionsparti Labour, Keir Starmer, mener, at man skal fokusere på økonomien og sundhedssektoren fremover i stedet for at se bagud og forsøge at omgøre bruddet med EU. Det siger han i et interview med The Guardian. "Vi har forladt EU, og hele 'remain/leave'-diskussionen er slut. Hvis vi kommer i regering i 2024 - og det håber jeg, at vi gør - så arver vi denne aftale. Den britiske befolkning vil forvente, at vi får denne aftale til at fungere," siger han til The Guardian.

Jyllands-Posten skriver fredag, at Spanien har indgået en foreløbig aftale med Storbritannien om Gibraltars status efter Brexit. Det oplyste Spaniens udenrigsminister, Arancha González Laya, torsdag. Som en del af aftalen er Gibraltar en del af EU-aftaler som Schengen-aftalen. Den grænseløse Schengenzone dækker de fleste af EU-landene samt Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

I Politiken og Ekstra Bladet kan man lørdag læse, at finansministeriet oplyser, at Storbritannien med øjeblikkelig virkning har fjernet momsen på tamponer og hygiejnebind. Storbritannien udtrådte ved nytår af EU's indre marked. Det indebærer, at at landet ikke længere behøver at anvende den EU-lov, der er årsag til skatten på bind og tamponer.

Jyllands-Posten bringer fredag en artikel om, hvad Brexit kommer til at betyde for blandt andet nethandel, rejser og telefonregning. Avisen skriver, at danskere fortsat kan rejse til Storbritannien uden visum, hvilket gælder indtil udgangen af 2025. Med indkøb for cirka fem milliarder kroner i 2019, svarende til mere end en femtedel af alle de handler, som danskerne foretager i udlandet, rammer Brexit et af de største markeder for danske forbrugere. Den præcise regning tør ingen spå om endnu. Lars Arent, leder i Forbruger Europa i Danmark, forklarer, at selv om der er aftalt fortsat toldfri handel, sker der ændringer med momsen, som fremadrettet altid vil skulle afregnes i forbrugerens hjemland. Det betyder, at en dansk forbruger, der online handler i Storbritannien, altid skal betale dansk moms i stedet for engelsk moms. Desuden må danskerne, ifølge Lars Arent, muligvis til at betale et nyt gebyr, når der handles over nettet i Storbritannien.

I Politiken søndag kan man læse, at formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen, mener, at aftalen mellem Storbritannien og EU kan blive katastrofal for danske fiskere. "Som så meget andet er det her en mudret aftale, men den koster alt for meget for fiskerne og er meget langt fra det mandat, EU forhandlede med. Udgangspunktet var, at vi skulle have den samme adgang til britisk farvand og de samme kvoter, og så kunne briterne til gengæld beholde deres adgang til markedet. Resultatet blev dog, at vi betaler en kæmpe pris for at opretholde adgangen til et farvand, som vi altid har haft," siger han til Politiken og fortsætter: "Regeringen bør finde løsninger, der kompenserer de fiskere, der nu kommer til at betale dyrt. Vi går ud fra, at vi straks i det nye år bliver indkaldt til møde med ministeren for at få afklaret, hvilke konsekvenser og muligheder der er."

Mandag skriver Politiken, at handelsaftalen mellem Storbritannien og EU er skidt for det britiske kunstmarked. "Det bliver sværere og dyrere for britiske selskaber at handle kunst i Europa," siger kunsthistoriker og kommentator Bendor Grosvenor. Ifølge ham vil ekstra told gøre al kunst købt i Europa fem procent dyrere end før Brexit, ligesom europæiske kunsthandlere skal betale importtold, hvis de vil købe britisk kunst.
Kilder: Information, torsdag, s. 4; Jyllands-Posten, fredag, s. 9, 10, 12; Politiken, lørdag, s. 7, søndag, s. 2-3, mandag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Når hele verden er vaccineret, får vi vores frihed igen - men ifølge eksperterne bliver det ikke i år
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om vaccination mod coronavirus i EU-landene. Der skrives om, hvordan verden gik sammen ind i coronapandemien, men i kampen mod vaccinerne hersker jungleloven. Mange fattige lande kan højst gøre sig forhåbning om at vaccinere 20 procent af deres befolkning i løbet af de næste år skriver Berlingske lørdag. Derimod har de rige lande reserveret doser nok til at vaccinere deres egne befolkninger flere gange. Hvis alle doserne bliver leveret, så kan EU vaccinere sine befolkninger to gange. Storbritannien og USA kan vaccinere deres borgere fire gange, og Canada kan vaccinere seks gange, viser en analyse fra The New York Times. Børsen skriver mandag EU har købt retten til at modtage vaccine svarende til knap to gange befolkningen, mens omkring 92 lande står helt udenfor køen. “Lande med omkring en milliard mennesker har sikret sig syv milliarder doser vaccine. Men de har kun brug for to milliarder doser. Den overforsyning er de nødt til at gøre noget ved,” siger Richard Hatchett, der er vaccinemand for Bill Gates og er en af hærførerne i udmattelseskrigen mod covid-19. Han understreger, at covid-19 vaccinen på grund af manglende global produktionskapacitet bliver en sparsom ressource i 2021. Danmarks forhåndsreservation af 13 millioner doser vaccine koordineres af EU-Kommissionen, der har forhandlet aftaler på plads med flere vaccineproducenter. Medfinansiering af udviklingen har sikret EU en plads langt fremme i køen, en plads som Danmark ikke selv kunne have forhandlet sig til. Anderledes lyder det i Information lørdag, hvor EU kritiseres for at have bestilt for få vacciner og for sent i forbindelse med det fælleseuropæiske indkøb af vacciner. ”EU ser ud til at have købt for lidt, for sent og til tider fra de forkerte producenter,” lød konklusionen i det tyske ugemagasin Der Spiegel, som satte en mediestorm i gang på tværs af unionen. Der er mange påstande - og de er ikke alle sammen helt korrekte, viser Informations gennemgang af sagen. Men ifølge en prognose fra analysefirmaet Airfinity er bundlinjen, at EU ser ud til at opnå flokimmunitet to-tre måneder senere end både USA, Storbritannien og Canada. ”Hvis man sammenligner med størstedelen af verden, har EU sådan set en ret stærk portefølje af vacciner. Men når man sammenligner direkte med USA, Storbritannien, Canada og enkelte mindre lande som for eksempel Israel, så er det meget tvivlsomt, om EU vil være i stand til at komme lige så hurtigt tilbage til normalen som dem,” siger Rasmus Bech Hansen, som er direktør i det firma, der leverer analyser til blandt andet den australske regering. De seneste par uger har der i medierne været fremsat mange forklaringer på, hvorfor EU ser ud til at halte efter USA, Canada og Storbritannien.Én af forklaringerne lyder, at EU ganske enkelt har satset på de forkerte heste. At der er købt for få af de to vacciner, som er endt som vindere af vaccinekapløbet. Det gælder den amerikanske producent Pfizers vaccine, der som den første er blevet godkendt i EU. Det gælder ligeledes amerikanske Moderna, hvis vaccine forventes godkendt inden for den kommende uge.

I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver Marie Louise Albers, international korrespondent og Rasmus Fredsted, journalist blandt andet: ”Vesten klandres for ”vaccine-nationalisme” og for at tænke for lidt på tredjeverdenslande, når det kommer til at sikre alle en vaccine. Danmarks udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, afviser kritikken. Er vi i Vesten grådige og hamstrer alt for mange vacciner uden at yde tilstrækkelig hjælp til at sikre stik til befolkningen i tredjeverdenslande? Spørgsmålet presser sig mere og mere på i debatten om de lynudviklede covid-19-vacciner. Allerede nu er millioner af indbyggere i verdens rige lande, herunder Danmark, i gang med at blive vaccineret og dermed blive immune over for den smitsomme sygdom. [...] I alt 189 lande har tilsluttet sig det såkaldte Covax-initiativ, som blev søsat af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i april for at fremskynde udviklingen af vacciner og sikre, at de vil blive ligeligt fordelt mellem verdens lande. 97 af landene, herunder EU's medlemslande, betegnes som lande, der er i stand til selv at finansiere vacciner til deres befolkninger. De øvrige 92 nationer er lav- eller middelindkomstlande, som har brug for økonomisk hjælp til at sikre tilstrækkeligt med vacciner. [...] Danmark, der tæller ca. 5,8 millioner indbyggere, havde i midten af december via EU lavet aftaler om leverancer af seks forskellige vacciner, hvilket er nok til at dække 16 millioner mennesker. EU har samlet set sikret sig ca. 2 milliarder vaccinedoser fra forskellige medicinalfirmaer til en befolkning på ca. 512 millioner mennesker. [...] Foruden at bidrage til Covax gennem EU har Danmark også valgt at lave en målrettet bevilling på yderligere 100 millioner kroner som en del af en dansk vaccinepakke. 50 millioner kroner. går til Unicef Supply Division i København, der skal hjælpe med en effektiv udrulning af vacciner med særligt fokus på Afrika.”

B.T. lørdag skriver om, hvordan man i Storbritannien med kort varsel har ændret sine planer om vaccination mod corona og derfor kan vaccinere dobbelt så mange i de kommende uger. I stedet for de planlagte to vaccineindsprøjtninger med tre ugers mellemrum, så tilbydes alle nu kun én indsprøjtning og en opfølgning tre måneder efter. På den måde bliver det muligt at få vaccineret dobbelt så mange i en fart. B.T. har talt med David Salisbury, der er ophavsmanden til den opsigtsvækkende idé. Salisbury er tidligere britisk vaccinationschef og på under en uge er det lykkedes ham at overtale den britiske regering til helt at skifte strategi. ”Jeg nærlæste konklusionerne på Pfizers store coronaforsøg, og ser man nøje efter, står det klart, at én dosis vaccine er nok til at opnå en effektivitet på hele 91 procent. Den sidste dosis giver kun fire procent ekstra effektivitet, og i stedet for at bruge al den dyrebare vaccine på at opnå kun fire procent yderligere sikkerhed for mennesker, der i forvejen er godt beskyttet, så var mit forslag at give dobbelt så mange beskyttelse i en fart,” siger David Salisbury. Flere andre europæiske lande kan blive presset til at tage en lignende beslutning, da den engelske mutation af virussen, der er cirka 70 procent mere smitsom, har bredt sig til hele Europa.

I Berlingske søndag har de talt med Jérôme Cabannes, der er direktør for den danske vaccinevirksomhed AJ Vaccines. Han mener, at hvis Pfizer/BioNTech delte opskriften på den godkendte vaccine med andre vaccinevirksomheder, så kunne det hjælpe med at sætte farten op på produktionen og man kunne derved skabe flokimmunitet mod virussen langt hurtigere. Hele verdens efterspørgsel efter vacciner fra Pfizer/BioNTech overgår hvad deres seks fabrikker kan bære. I Tyskland har ønsket om flere vaccinedoser startet en debat om, hvorvidt en producent med en godkendt vaccine kan tvinges til at aflevere opskriften til andre medicinalselskaber, så de dermed kan hjælpe til med at producere den. ”Hvis EU havde været hurtigere til at poste ressourcer i at identificere produktionskapaciteten og den tilgængelige infrastruktur, kunne situationen med vaccinelevering have set anderledes ud i dag. Derudover burde de enkelte lande have mere fleksibilitet til selv at handle og få tingene til at ske,” siger Jérôme Cabannes til et spørgsmål om hvorvidt EU kunne have gjort mere for at sikre leveringen af vacciner. Jyllands-Posten skriver søndag, at der i flere EU lande er intense diskussioner om, hvorvidt det skal give særlige fordele at være vaccineret – og omvendt om man kan udelukkes fra eksempelvis sit arbejde, fra at flyve, køre i tog eller gå på restaturant, hvis man ikke er vaccineret. Jens Spahn, Tysklands sundhedsminister, har sagt til flere tyske medier, at der ikke kan blive tale om at indføre særrettigheder for vaccinerede, så længe alle ikke har haft mulighed for at få vaccinen. ”Nu venter vi alle solidarisk på, at nogle får de første doser, og så må alle de ikkevaccinerede også forvente, at dem, der er vaccineret, udviser solidaritet over for de ikkevaccinerede,” siger Jens Spahn til Deutsche Welle. Spaniens sundhedsminister, Salvador Illa, har pointeret, at det er frivilligt at lade sig vaccinere, men Spanien vil registrere alle, der bliver vaccineret - og dermed også alle, der ikke bliver vaccineret. Han forsikrer dog over for La Sexta tv, at registreringen af de ikkevaccinerede ikke vil blive offentliggjort. Dog åbner ministeren for, at oplysningerne kan deles med andre EU-lande. I slutningen af november, altså før de første vacciner overhovedet var godkendt, sagde Christa Schweng, der er formand for EU's økonomiske og sociale komité, til spanske medier, at en arbejdsgiver må være i sin gode ret til selv at bestemme, hvem han vil ansætte, herunder også om det kræver en vaccination.
Kilder: Jyllands-Posten, søn., s. 16, man., s. 12-13; Børsen, man., s. 10-12; Berlingske, lør., s. 14, søn., s. 12; B.T., lørdag, s. 24; Information, lør., s. 1, 4, 5.

Klima: FN forudser, at 2021 bliver et nyt dramatisk år for klimaet
Tre eksperter mener, at regeringen lavede flere fejl i klimaåret 2020, skriver Politiken lørdag. Dog kalder de det ufortjent, når flere grønne grupper giver dumpekarakter til klimaminister Dan Jørgensen. ” Man kan ikke sige, at der ikke er sket noget. Jeg kan godt få øje på ting, hvor man kan ærgre sig over, at regeringen ikke turde mere, men jeg kan heller ikke erindre, hvornår man sidst har leveret så mange grønne aftaler på så kort tid,” siger Connie Hedegaard, der var klimaminister i 2007 og efterfølgende klimakommissær i EU to år. ”Regeringen har spildt et år, vi ikke har. I 2020 skulle der være lavet handlingsplaner til at indfri 70-procent målet i 2030, men kun med overoptimistiske forventninger til teknologiudvikling er der vist en tredjedel af vejen. I år så vi, hvad der sker, når naturen for alvor vender sig imod os. Vi så et samlet Folketing være i stand til at agere resolut. Alligevel har klimaministeren leveret alt for lidt til at følge klimavidenskabens klokkeklare anbefalinger. Klimaindsatsen er blevet ved de flotte ord, og ministeren ville få -3, hvis det ikke havde været for hans arbejde på den internationale scene, hvor EU-alliancer og en slutdato for olieproduktionen i Nordsøen trækker op,” mener Helene Hagel, Greenpeace. I en kronik i Politiken fredag skriver Morten Helveg-Petersen, MEP og næstformand i Europa-Parlamentets industri- og energiudvalg blandt andet: ”Den danske venstrefløj mangler europæisk udsyn, hvis den skal være med til at bremse den globale opvarmning igennem EU. Det trækker ingen drivhusgasser ud af klimaregnskabet at tro, at vi kan lægge dansk klimapolitik ned over Polen eller Bulgarien. [...] Danmark har med den nye ambitiøse klimaplan og det lovfæstede mål om 70 procents reduktion i CO2-udledningen i 2030 placeret sig forrest i feltet blandt verdens førende klimanationer. [...] Men ærligt talt. Som medlem af Europa-Parlamentet må jeg nok sige, at den danske klimadebat set udefra til tider godt kan virke noget nationalfokuseret. I hvert fald mangler den europæisk udsyn. For selvom det er fantastisk, at vi i Danmark skærer mere i drivhusgasserne end alle andre og bliver et grønt foregangsland, så kan vi altså gøre endnu mere for at bremse den globale opvarmning gennem EU og den kæmpe grønne omstilling af Europa, som EU's Europæiske Grønne Pagt danner rammen for. [...] Skal EU leve op til Paris-aftalens forpligtelser om at begrænse temperaturstigning til 1,5 til 2 grader, gælder det blandt andet om hurtigst muligt at få udfaset de CO2-pulsende kraftværker i Polen, andre østeuropæiske lande og i Tyskland. [...] Det kapløb skal vindes gennem EU. Så vi må steppe op og køre europæisk holdkørsel. Vi skal stille høje krav, men have alle med. Kun på den facon får vi lagt de polske kulbjerge bag os. Kun på den facon kan Europa i 2050 komme i den grønne klimavindertrøje, som verdens førende og mest konkurrencedygtige klimakontinent.”

Information lørdag bringer et interview med tidligere generalsekretær for FN Ban Ki-moon. Ban Ki-moon tiltrådte som generalsekretær i FN i 2007 og var fra begyndelsen engageret i klimaspørgsmålet. Han har fået kritik for at være for anonym og bureaukratisk i sin tid i FN, men ingen har været i tvivl om hans engagement i klimaet. I begyndelsen af december blev EU's stats- og regeringsledere enige om at gøre hele EU klimaneutralt i 2050. Europa kan dermed blive det første klimaneutrale kontinent i verden. I Asien har Sydkorea og Japan meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050, mens Kina vil være det i 2060. Det kalder Ban Ki-moon for ” bemærkelsesværdigt”. Han mener dog ikke at de store lande har gjort nok. ”For nylig har en del af dem meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050, men der er kun seks lande i verden, som har vedtaget det som lovgivning,” siger han. ” For det første har USA været fraværende de sidste fire år. Mange af de europæiske lande har forsøgt at gå forrest for at få flere lande med, men når man taler om teknologisk og finansiel støtte til udviklingslande, så kunne de også have gjort langt mere. Medmindre de store lande går forrest og viser et godt eksempel, så bliver det ekstremt svært at nå målet om 1,5 graders opvarmning. Selv to grader er måske ikke muligt,” fortsætter han.

I en klimakommentar i Politiken søndag skriver Peter Birch Sørensen, klimakommentator blandt andet: ”Coronakrisen har givet et midlertidigt dyk i CO2udledningen, men 2020 bragte reelt ikke verden tættere på en løsning af klimakrisen. For nylig udgav FN's Klimasekretariat sin årlige rapport om det globale 'emissionsgab', dvs. forskellen mellem den globale drivhusgasudledning, vi kan forvente i 2030 med den indtil nu planlagte klimapolitik, og den udledning, verden skal ned på i 2030, hvis vi skal have en rimelig chance for at nå Paris-aftalens klimamål. Rapporten diskuterer blandt andet coronakrisens indvirkning på emissionsgabet. [...] Mange af de eksisterende nationale klimaplaner under Paris-aftalen er særdeles luftige og upræcise. Danmark og EU bør arbejde for skærpede krav til de nationale klimaplaner, så de både indeholder klare kvantitative mål for reduktion af udledninger og konkrete anvisninger på, hvilke virkemidler landene påtænker at bruge for at realisere målene. [...] 2021 bliver også et meget vigtigt år for EU's klimapolitik, blandt andet fordi medlemslandenes accept af den nyligt vedtagne skærpelse af EU's klimamål for 2030 i høj grad bygger på en forudsætning om, at de mulige negative virkninger på de europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne kan neutraliseres via en EU-'klimatold' på import fra tredjelande. I årets løb vil det formentlig vise sig, om de tekniske og handelspolitiske problemer i forbindelse med klimatold kan løses.”

I et debatindlæg i Berlingske torsdag skriver Simon Andersen, medlem af Venstre Ungdoms klima-, miljø- og transportudvalg blandt andet: ” Snart skriver vi 2021. Endnu et år er gået, og nu er vi endnu et år tættere på undergangen. Sandkornene løber hastigt igennem klimakatastrofens afventende timeglas, mens vi endnu nøler med handling. Dog er vi endnu ikke ved dommedagens destination. Lyset lurer i det fjerne, og EUs nylige ambitionsforhøjelse til de 55 procent reduktion i 2030 af CO2-udledning er et kærkomment lederskab. [...] EU - det er nu, du skal træde i karakter. Det er nu, du skal manifestere din berettigelse. EU - det er nu, du skal vise dig som motoren i verdens klimarevolution. Scenen er klar, folket er klar, og teknologien er klar - vi mangler kun handlinger og lederskab. EU - det er nu, vi rykker!”

I et debatindlæg i Børsen torsdag skriver Henrik Garver, administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) blandt andet: ” EU vil være klimaneutral i 2050 og allerede i 2021 startes EU's Green Deal op med i første omgang et budget på en milliard euro til forskning og innovation inden for områder som ren energi, bæredygtig transport, grønnere landbrug og forankring af CO2. Hertil kommer national medfinansiering i de enkelte EU-lande til konkrete indsatser og projekter. Det er nærmest ufattelige investeringer - milliarder på milliarder af euro - vi taler om hen over det næste årti. Tiden er derfor inde til, at Danmark kommer i gang og udnytter den styrke, vores virksomheder har netop nu. Derfor er det skuffende, at regeringen slet ikke er ambitiøs nok i det udspil, der for nyligt er kommet til en strategi for bæredygtigt byggeri. [...] At give danske virksomheder en stærk grøn platform gennem danske krav, der gavner klimaet, burde være en no-brainer for regeringen. Vi ved, at FRI's medlemsvirksomheder kun venter på at komme i gang.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten torsdag skriver Henrik Ræder Clausen, webudvikler og folketingskandidatfor Nye Borgerlige, Brabrand blandt andet: ”I artiklen ”Øget EU-krav om grøn omstilling får Østeuropa til at skrue op for atomkraft” i JP den 24/12 citeres klimaminister Dan Jørgensen for endnu en gang at afvise, at kernekraft er en god løsning på klimakrisen. [...] Derfor skylder klimaminister Dan Jørgensen os en grundig forklaring på, hvorfor vi ikke bare løser klimakrisen med kernekraft? Når Frankrig, østeuropæiske lande og endda Indien kan løse CO2-problemet med kernekraft, kan Danmark da også? Eller er kernekraft simpelthen for nem en løsning på klimakrisen?”
Kilder: Politiken, lør., s. 5,10, 11, søn., s. 15; Information, lør., s. 14-15; Berlingske, tors., s. 27; Jyllands-Posten, tors., s. 25, Børsen, tors., s. 2.

Sundhed: EU afviser dårlig planlægning
Planlægningen og tempoet hvori der bliver vaccineret i EU kritiseres og det er et tema i mange af weekendens og mandagens aviser. EU er klar til at hjælpe medicinalfirmaer med at udvide produktionen af vacciner mod coronavirus for at få fjernet “flaskehalse” siger Stella Kyriakides, der er EU's sundhedskommissær, ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Det skriver Børsen mandag og Ekstra Bladet mandag. Kyriakides forklarer, at forsinkelser i at få godkendte vacciner ud i samfundet skyldes mangel på produktionskapacitet og ikke dårlig planlægning fra EU's side. Topchefen i Biontech, der er det tyske selskab som producerer en vaccine mod coronavirus sammen med amerikanske Pfizer, har nemlig kritiseret EU-systemet for at være trægt i udrulningen af vacciner.

B.T. søndag og Ekstra Bladet søndag skriver, at i modsætning til lande som Israel og Storbritannien, som allerede har vaccineret over én million borgere hver, går det langt mere trægt i flere EU-lande. ”Processen i Europa går helt klart ikke så hurtigt som i andre lande. Det er delvist på grund af EU, hvor medlemslandene skal vente,” siger Ugur Sahin, topchef i det tyske BioNTech, til magasinet Der Spiegel. Han mener, at EU er kommet dårligt fra start, fordi de har spillet på flere heste og lagt forhåndsbestillinger hos flere selskaber, der endnu ikke har fået deres vacciner godkendt til brug i EU. Politiken skriver fredag, at Israel snart har vaccineret 10 procent af befolkningen, mens Danmark har vaccineret under en halv procent. Ifølge Liselott Blixt, Dansk Folkepartis sundhedsordfører skal Danmark være mere selvstændigt. EU er forklaringen på langsommeligheden, mener hun. ”Først og fremmest er vi underlagt EU's regler. Det gør, at vi er i en eller anden spændetrøje, i forhold til hvad vi kan og ikke kan”, siger Liselott Blixt. Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, mener derimod, at det er vigtigt at følges med EU. ”Jeg kan godt være lidt bekymret for, at de rigeste lande ender med at kannibalisere på vaccinerne, og det kommer til at gå ud over de lande, som ikke er i stand til at gøre det. Der tror jeg da, at Danmark skal være opmærksom på, at vi er et lille land, som bestiller forholdsvis få vacciner. Jeg var egentlig meget godt tilfreds med at fordele vaccinerne ligeligt og følges ad i EU,” siger Kirsten Normann Andersen.

Onsdag blev den coronavaccine, som er udviklet af University of Oxford og Astrazeneca, godkendt til brug i Storbrittanien skriver Børsen, Berlingske og B.T. torsdag. Tyskland forventer, at EU også godkender den vaccine hurtigt. Klaus Cichutek, der leder Paul Ehrlich Instituttet, der er det tyske føderale institut for vacciner og biomedicin, siger, at en hurtig beslutning er mulig, i samme øjeblik der ligger en ansøgning hos det europæiske medicintilsyn EMA. ” EMA har ikke nok information om den nye vaccine til at kunne godkende den. AstraZeneca har kun givet os data på de kliniske forsøg. Dette er ikke nok til at give en midlertidig godkendelse,” sagde EMA's vicedirektør, Noël Wathion, dog til Het Niewsblad ifølge B.T. torsdag. B.T. har været i kontakt med både AstraZeneca og EMA. AstraZeneca fortæller, at de har millioner af doser klar til briterne, samt at de også er klar med vacciner til EU-borgerne, når myndighederne godkender den. ”Vores data er blevet delt ligeligt med mange godkendende myndigheder inklusive EMA. Vi støtter EMA i deres godkendelsesproces, fuldstændig ligesom vi har gjort med alle andre instanser,” lyder en udtalelse, som B.T. har modtaget fra AstraZeneca. Ifølge Berlingske torsdag har tyske politikere på bege politiske fløje udtalt at ”Udrulningen af vaccinerne går så trægt, at det koster menneskeliv”. De taler de om at tvinge Pfizer og BioNTech til at aflevere deres hemmelige opskrift. BioNTech og amerikanske Pfizer står bag den eneste vaccine, som EU endnu har godkendt. På BioNTech produktionsfaciliteter og Pfizers arbejder de på højtryk, men ordrebogen er fuldstændig fyldt. Tyskland, Danmark, alle de øvrige EU-lande og flere endnu tørster efter vacciner, men udbuddet kan slet ikke følge efterspørgslen. Det får Die Linke til at kræve, at den tyske stat skal tvinge produktionslicensen ud af BioNTechs kontorer, selvfølgelig mod betaling, for at kunne få den videre til andre tyske producenter. ”Jeg mener, at man skal sætte himmel og hav i bevægelse for at få produceret flest mulige vacciner. Vi har smidt mange milliarder efter forskning og udvikling af de her vacciner. Spørgsmålet er, om man har smidt nok penge og kræfter efter produktionskapaciteten,” siger Jeppe Druedahl, lektor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet ifølge Berlingske fredag.
Kilder: Børsen, tors., s. 22, man., s. 16; B.T., tors., s. 4, 5, søn., s. 18; Ekstra Bladet, søn., s. 8, man., s. 12; Politiken, fre., s. 7, søn., s. 2; Berlingske, tors., s. 8, 12, fre., s. 12.

Andre EU-historier:

Det digitale indre marked: Rundtur i teknologiens 2021: Nu bliver det svært at kende forskel på menneske og maskine
I Berlingske mandag giver Berlingskes ekspertpanel af spåmænd det store overblik over, hvad man kan forvente at skulle forholde sig til i hjemme og på jobbet i 2021. Der skrives blandt andet om, hvordan Kina og Huawei havde en naiv drøm om, at Joe Biden, USAs nye præsident ville gøre livet nemmere for dem. Men i 2021 fastholder USA sin kinapolitik og samtidig vil EU stramme sin. Yderligere vil Danmark skærpe reglerne for, hvem der kan levere den digitale infrastruktur. Fokus på de mange ting vi kobler på nettet vil brede sig, herunder computere, til andre kinesiske, delvist statsejede producenter såsom Lenovo og Motorola. Mens nogle vil kalde det en kold krig vil andre vil tale om den nationale sikkerhed. Derudover skriver ekspertpanet om, hvordan politikere i Danmark og EU vil kæmpe for øget regulering af digitale platforme såsom Facebook, Google, Netflix og Twitter. Når året er omme, vil samtlige af dem dog have øget deres omsætning, indtjening og markedsandele, men de store tabere bliver de private medier.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-10

Udenrigspolitik: Lad os investere i en valglussing til Trump om fire år
I Berlingskes leder kan man mandag blandt andet læse: ”I grunden er det mest rystende ved de sidste fire år, hvor Donald J. Trump har været den demokratiske valgte leder af USA, Donald J. Trump selv. Det bør ryste alle med en grundfæstet tro på demokrati, at USA i fire år har haft en præsident uden nogen åbenlys kærlighed til forfatningen, demokratiet eller demokratiske processer. [...] Europa og USA befinder sig i en handelskrig, og den transatlantiske frihandelsaftale, TTIP, er lidt efter temperament lagt i graven eller på is. Siden april 2019 har EU betegnet planerne om en ambitiøs frihandelsaftale som værdiløse og irrelevante. En amerikansk-europæisk frihandelsaftale er en kolossalt indviklet opgave, fordi toldsatserne i forvejen er relativt lave, ca. 3 procent i gennemsnit. Som TTIP-forhandlingerne fra 2013 viste, så handler arbejdet om ikke-toldmæssige barrier og regulering i bred forstand, hvilket er langt sværere end at dreje på nogle brede toldsatser. EU har desuden stadig højere krav til klima og miljø end USA, hvilket hele tiden var en risiko i forhandlingerne. Her er der måske lys i mørket, fordi præsidenten hedder Joe Biden. [...] Fordi EU og Europa - ikke mindst efter Brexit - er så fragmenteret og uden en samlet politisk ledelse, er det USA, som forbliver den politiske kraft, der skal samle de demokratiske nationer om en fælles økonomisk og politisk dagsorden. Den er i dag i spørgsmålene om klimaet og USAs genindtræden i Parisaftalen, i forhold til det globale økonomiske lederskab og i at sikre, at ikke mindst Kina spiller efter fælles internationale spilleregler økonomisk og politisk. Det er i Europas egen dybe interesse at levere nogle sejre til Biden, så hans kurs fortsætter om fire år.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Interne anliggender: Livet efter Mutti
I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: ”Ved indgangen til 2020 havde CDU fæle delstatsvalgnederlag bag sig, og Merkel var tvunget ned fra stolen som forkvinde for Europas største parti. [...] Men så kom coronakrisen og et yderst krævende tysk EU-formandskab, og pludselig står Merkel så stærkt som aldrig før. Med sin tætte partner Ursula von der Leyen, den nuværende formand for EU-Kommissionen og tidligere mangeårige minister under den tyske kansler, har Merkel haft en stærk finger med i spillet om Brexit-aftalen. Hun har i coronakrisen været en afgørende kraft i den solidariske kovending i forholdet til Sydeuropa, da den tyske regering droppede alle sparepolitiske dogmer i EU's enorme redningspakke med fælles gæld. Og med en noget udvandet retsstatsmekanisme over for Polen og Ungarn er det lykkedes Merkels tyske EU-formandskab at undgå yderligere øst-vest-splittelse i EU. [...] Men der er ingen grund til at helgenkåre Merkel. Under formandskabet har Tyskland for eksempel ikke leveret på hverken asyl- eller landbrugsreformer i EU, og trods EU-målet om at reducere CO2-udledningen i 2030 med 55 procent har Merkels CDU ikke ført afgørende visioner for en grøn omstilling i EU eller Tyskland igennem.”
Kilde: Information, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Kineserne blev ikke ligesom os. Nu er de ved at blive vores største udfordring
Information bringer en serie og ”Den kinesiske udfordring. De skriver mandag, at for blot få år siden var Vesten overbevist om, at Kina kunne påvirkes til at blive mere som os. Nu frygter Vesten i stedet Kinas indflydelse. I december vedtog Folketinget en mere kritisk Kina-politik - men samtidig understregede man også behovet for et tæt partnerskab. Tidligere var EU mere forsigtig og diplomatisk, men nu beskriver Bruxelles åbent Beijing som en ”systemisk rival”. Kina anklages direkte af EU for at sprede desinformation, for cyberangreb og for at forsøge at påvirke EU politisk og bruge sin økonomiske magt til at kue europæiske nationer. Derudover anklages de for en unfair handelspolitik og et stærkt aggressivt opkøb af strategisk vigtige europæiske virksomheder, mens det kinesiske marked fortsat er relativt utilgængeligt. Yderligere forstærkes Europas frustration af, at Kina nu er mere lukket, undertrykkende og autokratisk end tidligere. Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft og Per Stig Møller, som Information har talt med er dog enige om, at løsningen på at håndtere Kina findes i EU og i samarbejde med USA.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11.

Klima: Jo, den er god nok: Nogle dyr er mere lige end andre
En undersøgelse af af EU-støtteprogram viser, at der går uforholdsmæssigt mange penge til projekter, der skal beskytte for eksempel ulve og bjørne, selvom de modsat mange insektarter ikke er i fare for udryddelse. Den italienske biolog Stefano Mammola satte sig for, sammen med en række kolleger, at analysere, hvordan midlerne i EU's naturbeskyttelsesprogram Life gennem de seneste små 20 år er blevet fordelt. Han havde på forhånd en klar fornemmelse af, at pels, popularitet og penge hørte sammen, men at resultatet var så markant, som deres undersøgelse viser, kom alligevel som en overraskelse. Undersøgelsen, som er offentliggjort af det britiske videnskabsakademi, The Royal Society, konkluderer blandt andet, at ”naturbevarelse i EU primært er påvirket af arts-karisma”, at der er en ”klar sammenhæng mellem online-popularitet og kropsstørrelse” samt at ”risikoen for udryddelse ikke synes at påvirke, hvordan midlerne uddeles”. Stefano Mammolas undersøgelse kommer i forbindelse med, at EU-samarbejdet er ved at finpudse unionens biodiversitetsstrategi frem mod 2030, og ifølge The Guardian indgår et forslag om fremover at sikre flere midler til de hvirvelløse dyr i diskussionerne.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4.

Institutionelle anliggender: "Uenige" EU-organisationer: Danskerne skal høres mere i EU-spørgsmål
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jacob Bjelskov, projektleder for Nyt Europa, Ole Jensen, talsperson for Fagbevægelsen mod Unionen, Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO, Ditte Marie Gyldeberg, sekretariatsleder i Folkebevægelsen mod EU, Thomas Bach Jørgensen, projektleder i Europabevægelsen og Erik Christensen, formand for Europa-Nævnet blandt andet: ”Det vakte stor opmærksomhed, da den franske præsident Emmanuel Macron i en tale 7. september 2017 lovede, at europæiske borgere skulle inddrages mere i diskussionerne om EU's fremtid. Vi blev introduceret for idéen om en "konference om Europas fremtid", hvor befolkningen i højere grad skal høres. Afsenderne på dette debatindlæg er rygende uenige om tæt på alle EU-spørgsmål. Men vi ér enige om et tværpolitisk budskab: Der er behov for en mere folkelig EU-debat. […] Under projektet Danmark debatterer EU har vi genoplivet forsamlingshuset. Danskerne har mødtes over kaffe med eksperter og hinanden, set hinanden i øjnene og debatteret meget konkrete EU-spørgsmål: Hvordan skal EU regulere hviletiden for lastvognschauffører? Skal en landmand kunne få støtte, hvis han udtager lavbundsjorde? Bør EU satse mere på at gøre det nemt for EU-borgere at køre i tog mellem Berlin, København og Paris? […] Og der er virkelig behov for, at danskerne får snakket EU - digitalt eller fysisk - og holdt politikerne i ørerne. En ny analyse fra den europæiske tænketank ECFR viser, at fire ud af ti danskere efter Brexit oplever, at Danmarks indflydelse i EU er gået ned ad bakke. […] De danske medier har ikke samme tradition for som i eksempelvis Tyskland at dække EU massivt i tv-aviserne og radioprogrammerne. Og EU-afstemningerne - på godt og ondt - sætter ikke længere dagsordenen og giver anledning til diskussion. Kan vi leve med det? Vi EU-organisationer kan ikke. Trods det, at vores uenighed om EU er stor. […] Det er EU-oplysningsorganisationerne, som for alvor har viljen, evnen og muligheden for at bringe EU-debatten ud til de yderste egne af landet, pointerer Europa-Nævnets formand, Erik Christensen. Europa-Nævnet, der formidler tilskud til oplysning og debat om EU, mener, at regeringen er heldig, at vi i Danmark allerede har et system, der kan samle op på borgernes synspunkter om EU. Budskabet fra os er klart: Der er i høj grad brug for at tage det alvorligt, når færre føler sig hørt i EU-spørgsmål i den danske befolkning.
Kilde: Altinget, mandag

Økonomi: Private investorer holder fortsat igen over for
Der er stadig meget få regler på plads om de ikke-finansielle nøgletal i bæredygtige fonde skriver Jyllands-Posten mandag, men det ændrer sig i 2021. Fra at være for de rene af hjertet er grøn investering gået til at være en megatrend trukket af de institutionelle investorer i Europa. Der er nu over 3.800 fonde på verdensplan, der kalder sig ESG-fonde eller bæredygtige fonde. Langt de fleste er brede ESG-fonde, hvilket vil sige, at de i deres investeringer prøver at balancere hensynet til E (miljøet), S (samfundsmæssige hensyn som eksempelvis arbejdstagerrettigheder) og G (god virksomhedsledelse). Men med EU's fokus på at omstille blandt andet den europæiske energiforsyning med henblik på at kunne overholde Parisaftalen, betyder, at der nu dukker flere fonde op med et særligt fokus på den grønne omstilling. Nu har EU lavet rammer, som skal give et fælles sprog om, hvad en bæredygtig investering er, og hvordan det måles og rapporteres ved hjælp af nøgletal. Det ligger foreløbig fast, at en investering kun er miljømæssigt bæredygtig, såfremt den væsentligt bidrager til at fremme et af EU's seks miljømål og ikke skader nogen af de øvrige mål alvorligt.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Europas krise er ikke slut med Brexit
I en klumme i Berlingske søndag skriver Christian Foldager, cand.mag., kommunikationsrådgiver, skribent og tv-vært, blandt andet: ”Kort før jul lykkedes det endelig efter lang tids tovtrækkeri at opnå enighed om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU. […] Spørgsmålet er, om det også vil markere afslutningen på den europæiske krise? Det er der ikke meget, der tyder på - og det kan bestemt ikke udelukkes, at andre lande i det kommende årti vil følge Storbritannien ud af EU. […] For det første er den væsentligste årsag til Storbritanniens udmeldelse ikke blevet løst, men snarere forværret af Brexit. Briternes (og mange andre europæeres) altoverskyggende problem med det europæiske samarbejde er målet om en stadig snævrere union i Europa. En politisk integrationsproces, som oprindeligt skulle sikre fred på kontinentet, men i stedet er endt med at blive destabiliserende og undergravende for det europæiske samarbejde, fordi harmoniseringen ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til nationale interesser og den folkelige opinion. […] For det andet er aftalen mellem Storbritannien og EU på ingen måde afskrækkende for andre europæiske nationer, der af forskellige grunde måtte føle sig fristet af en udmeldelse. Storbritannien får med aftalen adgang til det europæiske marked, men er i store træk ikke underlagt EU-Domstolen og europæisk regulering. Ydermere kan Storbritannien indgå egne handelsaftaler med tredjelande. […] I en tid præget af dyb splittelse på kontinentet kan det blive skæbnesvangert. Hvis briternes exit bliver en succes, kan det bane vej for, at utilfredse medlemslande som Italien, Holland og Danmark søger samme aftale med EU. Afslutningen på Brexit er med andre ord kun enden på begyndelsen af den store europæiske krise.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Institutionelle anliggender: Har du tjekket din magtpromille
Berlingske bringer søndag en kommentar af Karen Bro, journalist og tidligere chefredaktør. Hun skriver blandt andet: ”Jeg kender nogle dygtige psykologer, som opfordrer til, at vi sætter en nye samtale i gang i kølvandet på Sofie Lindes genstart af sexismedebatten. Samtalen skal handle om, hvad magten gør ved dem, der har den. […] Margrethe Vestager, EUs vice- og konkurrencekommissær, sagde i et interview med magasinet Lederne for et par år siden: ”Du er sjovere, når du har magt. Folk taler pænere til dig. Jeg er sågar højere! Altså, folk tror, jeg er højere, end jeg egentlig er. Det er det, der sker - din person bliver vigtig.” […] Jo mere, jeg læser om, hvad magten gør ved os, jo mere foruroligende synes jeg, det er, at vi som samfund ikke gør noget mere ud af at udbrede den viden, der eksisterer på området. […] Sexismedebatten har vist os en række ubehagelige eksempler på magtmisbrug. Nu er tiden kommet til, at vi forstår, hvorfor det sker. Lad 2021 blive året, hvor vi får sat en fornuftig promillegrænse for indtagelse af magt.”
Kilde: Berlingske, søndag, s. 45

Institutionelle anliggender: Lad Roms dyder være milepæle på Europas vej ind i fremtiden
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: ”Roms forsvinden skyldtes romerne selv, svigtende samfundsmoral, kejsere og modkejsere, epidemier, borgerkrige og opstande, de kristnes angreb på en multireligiøs stat, deres indbyrdes stridigheder, intolerance og dogmatisme. […] Hvorfor denne indledning til en første klumme i 2021? Fordi uordenen gentager sig. USA er det iøjnespringende eksempel på forfald. Amerikas uforenede stater anser sig for verdens ledende militærmagt, men til hvilken nytte? […] Hjemmefronten sønderrives af raceuro og vold, af tankeløs rigdom og uendelig fattigdom, af smuldrende infrastrukturer og systemisk hjælpeløshed over for coronaen, som over 10 korte måneder har kostet 350.000 amerikanere livet. […] Den europæiske enheds fædre - Adenauer, de Gasperi, de Gaulle og Spaark, Churchill i sin selvvalgte birolle, bekræftet med Storbritanniens udtræden af EU - er for længst afløst af andenrangs- og tredjerangsaktører, optaget af såkaldt nationale og andre partikulærinteresser, den Europa-kølige Mette Frederiksen ikke at forglemme. Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Macron er blandt de få, som kender deres ansvar. I øvrigt marcherer barbarerne lystigt, ført af Ungarns Orbán og Polens Kaczynski, applauderet af skikkelser som Xi i Beijing og Putin i Moskva. Vil Aftenlandene i det 21. århundredes tredje årti samle sig om deres eksistentielle opgaver, politisk disciplin, militær sikkerhed, økonomi og social sammenhæng, sundhed, klima og energi, om ordnet indvandring, om bekæmpelsen af etnisk, religiøst og andet had? Eller lader vi os kue af luksusproblemer som aflyste skiferier og lukkede værtshuse? Det er tidens store spørgsmål.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Institutionelle anliggender: Fra Annus horribilis til annus mirabilis
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Ulrik Federspiel, ambassadør, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab. Han skriver blandt andet: ”Det år, vi netop har forladt, har været frygteligt, et annus horribilis. Det kræver næppe megen begrundelse. Der er dog heldigvis meget, der kan tyde på, at 2021 bliver et dejligt år, et annus mirabilis. Den vaccine, som nu spredes til stadig flere lande, har i hvert fald været et mirakel. Covid-19-vaccinen blev opdaget og produceret på kortere tid end nogen anden vaccine i historien. Mens globaliseringen viste sig fra sin hæsligste side ved at sprede virussen på kort tid, viste den sig fra sin bedste side ved et enestående globalt samarbejde mellem mange nationaliteter, mange stater, flere internationale organisationer og mange private firmaer. […] I vores del af verden kan vi glæde os over, at Storbritannien og EU indgik en aftale, og at EU synes at gå styrket ind i 2021 - både på de indre linjer og i forhold til omverdenen. […] Når regnebrættet skal gøres op ved næste årsskifte, kan vi forhåbentlig se tilbage på et annus mirabilis, hvor pandemien er under kontrol, og hvor dens uhyggelige følgesvende død, og økonomisk ruin er jaget bort. Et år, hvor vi kan glæde os over, at der atter, ikke mindst belært af pandemien, vil være fremskridt på klimaområdet og på våbenkontrolområdet. At vi i verden i det hele taget vil tale mere med hinanden, indgå aftaler, blive enige om, hvor man er enig og uenig, og dermed styrke de internationale organisationer.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Interne anliggender: Kompensationer venter stadig på at få ok fra EU
Fra en bekymret arbejdsgiverorganisation, Dansk Erhverv, lyder en appel til regeringen, at med en ny omfattende nedlukning er det altafgørende for de berørte virksomheder, at regeringen hurtigst muligt får blåstemplet danske kompensationsordninger i EU. Det skriver Politiken søndag. Flere af de danske kompensationsordninger afventer fortsat EU-Kommissionens godkendelse, som skal sikre, at de enkelte medlemslande ikke falder for fristelsen til at bygge konkurrenceforvridende statsstøtteelementer ind i de økonomiske krisepakker. ”Det er helt fair, at ordningerne skal godkendes. Men det må ikke tage så lang tid. Det er simpelthen yderst presserende, at regeringen hurtigst muligt får blåstemplet de danske kompensationsordninger, så virksomhederne kan få den nødvendige hjælp. Ellers risikerer vi en ny eksplosion i ledigheden,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Kilde: Politiken, søndag, s. 13

Institutionelle anliggender: Svingdøren mellem politik og erhvervsliv er pivåben
I Kroniken i Politiken søndag skriver Anne Rasmussen, professor på Københavns Universitet, Nicholas Buhmann-Holmes, kandidatstuderende på Københavns Universitet og Benjamin Egerod, adjunkt på CBS, blandt andet: ”Det vakte opsigt, da statsministerens stabschef Martin Rossen skiftede til Danfoss efter sommerferien. Men det er meget almindeligt for ministre og topembedsmænd at skifte til topposter i det private. Måske for almindeligt. […] Der er behov for en afdækning af, om svingdøren reelt skaber gevinster for de organisationer, der har ressourcerne til at hyre tidligere embedsfolk og embedsmænd på bekostning af andre organisationer. I et nyt arbejdspapir fra vores projekt kan vi fx vise, at der kan være fordele af at ansætte tidligere embedsfolk i EU-systemet. Virksomheder, som ansætter tidligere ansatte i EU-Kommissionen, får en øget adgang til møder med netop EU-Kommissionen. […] Der er ganske enkelt for mange åbne spørgsmål om dets mulige konsekvenser til at lade dem ligge. Svingdøren påvirker ikke blot, hvem der vinder i specifikke beslutningsforløb, men potentielt set også selve tilliden til det politiske system. Derfor bør vi ikke undlade at rette øget opmærksomhed på den.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 5-6

Økonomi: Nobelprisvindende økonom: Det er EU og USA, der skal genrejse verdensøkonomien
Berlingske bringer lørdag en kronik af Joseph E. Stiglitz, nobelprisvinder i økonomi, professor ved Columbia University og cheføkonom ved Roosevelt Institute. Han skriver blandt andet: ”Selvom der har været en betydelig økonomisk genopretning fra de første dybe nedlukninger i foråret, er dykket i BNP og beskæftigelsen på tværs af verden stort nok til, at det stadig vil være den næst- eller tredjestørste krise i de seneste hundrede år. […] Bortset fra den store usikkerhed, der er om mulige fremtidige bølger af coronasmitte - som den, der ramte Europa og USA i slutningen af 2020 - vil der være to altoverskyggende spørgsmål i 2021: Vil EU og USA indføre hjælpepakker, der er store nok til at genrejse den globale økonomi? Og vil det internationale samfund gå sammen om at hjælpe udviklingslandene? Valget i USA i 2020 har ikke fjernet den usikkerhed. […] Europæerne er til gengæld gået sammen i et historisk omfang for at takle pandemiens økonomiske konsekvenser. Alligevel er EUs 750 milliarder euro store genopretningsfond ikke nok, især nu hvor regionen er hårdt ramt af anden bølge af epidemien. Vil Europa kunne stå sammen om endnu en runde fælles hjælp? Hvis ikke vil prognosen - både politisk og økonomisk - i bedste fald være ret blandet. […] Bidens valgløfte om ”build back better” - at bygge op igen til noget bedre - kan og skal være mere end blot et slogan. Det er helt inden for vores formåen at bygge en verden efter pandemien, som er mere bæredygtig, fair, samarbejdsvillig og kompetent end den, vi havde før krisen.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Udenrigspolitik: 2021 bliver Kinas skæbneår: Pendulet er vendt mod fjendskab og konfrontation med Vesten
Berlingske bringer lørdag en kronik af Minxin Pei, professor i statskundskab på Claremont McKenna College og senior fellow ved German Marshall Fund of the United States. Han skriver blandt andet: ”Kinas håndtering af coronapandemien og jerngreb om Hongkong har gjort uoprettelig skade på Kinas forhold til Vesten. Vesten kan ganske enkelt ikke længere stole på det kinesiske styre, og det vil få alvorlige og varige konsekvenser. […] I en undersøgelse fra Pew Research Center i oktober 2020 svarede næsten tre fjerdedele af de adspurgte i 14 rige demokratier i Nordamerika, Europa og Asien, at de så Kina i et ugunstigt lys. De samme lande vil i de kommende år sikkert skifte Kina-politik ved at begrænse deres økonomiske relationer med folkerepublikken og samtidig konfrontere landet hårdere med hensyn til menneskerettigheder og sikkerhed. […] Mod udgangen af 2020 stod Kinas forhold til USA på kanten af totalt kollaps. Og da mistænksomheden over for Xis Kina går på tværs af partiskel i USA, giver Joe Bidens sejr over Trump ved præsidentvalget i november næppe bedre chancer for at redde det bilaterale forhold. I de kommende år vil Biden-administrationen i hvert fald næppe søge tilbage til den status quo, der var før. Endnu engang har Kinas politiske beslutninger altså påvirket landets forhold til Vesten. Men hvor Dengs reformer og åbning i 1979 banede vej for et frugtbart samarbejde, vil det nu være langt mere sandsynligt, at Xis politik i 2020 fører til årtiers fjendtlig konfrontation.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Om lidt er det slut med Merkel
Berlingske bringer lørdag et portræt af kansler Angela Merkel, som har besluttet, at hun ikke vil genopstille ved det tyske forbundsstatsvalg 26. september 2021. Berlingske skriver blandt andet: ”Hvordan skal vi egentlig klare os uden den østtyske præstedatter, der nedladende blev kaldt forgængeren Helmut Kohls ”lille pige”, men som siden gang på gang har udmanøvreret alle politiske modstandere både i Tyskland og EU og blev Europas mest magtfulde politiker? […] Merkel har været krisebestyrer for Tysklands cirka 84 millioner borgere og de omkring en halv milliard mennesker i EU gennem finanskrise, Grækenland-krise, Ukraine-krise, flygtningekrise og nu coronakrise samt alle de andre store og små kriser. Undervejs har hun håndteret forholdet til Donald Trump og Vladimir Putin og holdt sammen på EU under briternes Brexit og Ungarns og Polens vetotrussel mod EUs budget. […] Politiske iagttagere i Tyskland har analyseret sig frem til, at Merkels voksende popularitet hos vælgerne under coronakrisen skyldes, at krisen har hævet hende over partipolitik og fløjpolitik. Hun er blevet ”kanslerpræsident”, som det bliver beskrevet i en artikel i Der Spiegel om Merkels genopståen som en magtfaktor i både Tyskland og EU. Noget lignende er nemlig sket i Bruxelles eller over videoforbindelserne til de europæiske hovedstæder, lyder analysen i artiklen. Fornuftseuropæeren Merkel er blevet til eftermæleeuropæeren. […] Det ubesvarede spørgsmål er, hvem der så skal svinge taktstokken i EU? Uden svar på det kommer mange i EU måske hurtigt til at savne den dengang ukendte, østtyske kvinde med det kejtede smil og den lidt flade frisure, der nu blevet en lige så naturlig del af dagligdagen som at se en video på YouTube.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Finansielle anliggender: ECB-chefen skifter fokus til glæde for EU's svageste lande
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Melvyn Krauss, økonom og seniorfellow ved tænketanken Hoover Institution. Han skriver blandt andet: ”Den Europæiske Centralbank, ECB, har taget en forbløffende drejning under coronapandemien. Noget andet end målet om stabile priser ser nu ud til at styre bankens overordnede pengepolitik, og det kunne tyde på, at ECB faktisk har besluttet sig for et nyt mandat uden at melde det offentligt ud. […] ECBs direktør, Christine Lagarde, og hendes kolleger ser ud til at have erkendt, at det vigtigste mål for en institution som ECB på så kritisk et tidspunkt må være at sikre Europas samhørighed og solidaritet. Med sine massive opkøb af obligationer fra medlemslandene i EUs periferi har ECB skubbet til efterspørgslen efter de mere risikobetonede obligationer i markedet. […] Lagarde står nu et andet sted, end da hun udtalte sig tidligere på året. Faktisk lyder hun nu mere som den franske præsident, Emmanuel Macron, der altid har lagt vægt på opbakning fra periferilandene og integration mellem nord og syd. Dermed er hun skiftet markant fra sin oprindelige holdning og er nu den leder, ECB har brug for. Måske er det Macrons fingeraftryk, vi finder på den nye strategi om at mindske rentespændet. Men i hvert fald er det ikke længere snæversynede teknokrater, der har den fulde kontrol over ECBs beslutninger. Der er en mærkbar indflydelse fra politikere med en dyb fornemmelse for, hvad Europa lige nu har brug for. Og resultatet er mere end tilfredsstillende.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Hvor blev fordømmelsen af?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Fathi El-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, blandt andet: ”Vi var mindre end en uge inde i 2020, da nyheden tikkede ind, om at en amerikansk drone havde sendt et par missiler mod en bil ved lufthavnen i den irakiske hovedstad Bagdad. Dronens missiler dræbte den fremtrædende iranske general Qassem Soleimani og den fremtrædende irakiske næstkommanderende af Den Folkelige Irakiske Mobiliseringsgruppe, Abu Mehdi Al Muhandis. Dermed var håbet om et fredeligt 2020 manet til jorden, og truslen om gengældelser og mod gengældelser året igennem spøgte i Irak og i resten af Mellemøsten. Men så kom en pandemi og sørgede nærmest for, at ”freden” - om end for en stund - blev en realitet. […] I slutning af november skete det igen; endnu et israelsk-amerikansk forsøg på at sætte Mellemøsten i brand. Det skete, da en tilsyneladende israelsk terroraktion lige uden for den iranske hovedstad, Teheran, endte med et mord på den højtstående iranske videnskabsmand Mohsen Fakhrizadeh. Det bemærkelsesværdige ved begge ulovlige aktioner er den totale tavshed fra vores danske regering, EU og verdenssamfundet. Hvor blev ramaskriget af i forbindelse med begge attentater? Hvor blev fordømmelsen af? Hvor blev den klassiske afstandtagen af, når lande - i disse tilfælde netop Israel og USA - truer verdensfreden og især den skrøbelige tilstand i Mellemøsten?”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 23

Udenrigspolitik: Derfor tegner 2021 lysere i internationalt perspektiv
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse skrevet af Friis Arne Petersen, som har været Danmarks ambassadør i USA, Kina og Tyskland og er i dag partner i public affairs-bureauet Rud Pedersen. Han skriver blandt andet: ”Coronapandemien overraskede alle lande og internationale organisationer i det forgangne år. Europa blev fuldstændig overvældet af smitte, sygdom og nedlukning. Efter en skrækkeligt dårlig start for EU lykkedes det dog hurtigt at skabe planer og næsten orden. […] EU magtede endda at vedtage sit nye syvårsbudget og kan dermed tage fat på 2021 med nye mere fremtidssikrede prioriteter på bæredygtighed, digitalisering, Afrika og migration. Og vi fik med en overraskende tysk accept af europæisk fælles lånoptagning skabt et hurtigt kompromis mellem nord og sydeuropæere om en massiv genopretningsplan. Sammen med de nationale indsatser har det givet begrundet håb om en hurtig økonomisk genopretning i 2021 og 2022. Set med europæiske øjne er det lykkedes overraskende godt at få alle de store interne prioriteter løst i løbet af 2020. Nye klimamål blev vedtaget, og Brexit faldt omsider på plads i 12. time, så vi undgik et dyrt og ægte europæisk kaos som start på 2021. Derfor står EU stærkt ved det nye års begyndelse. […] En af de store udfordringer for EU i de kommende år - som for USA og Kina - er techgiganternes hurtigt voksende globale dominans. EU må sammen med de nationale regeringer forhindre de monopollignende tilstande, som techgiganterne skaber med deres forretningsmodeller. […] Kina, Japan og 13 andre lande i Stillehavsregionen har for nylig indgået en ny frihandelsaftale omfattende 2,2 milliarder mennesker og udfordrer dermed EU og USA med ”vores” politik: frihandel. Den økonomiske - og politiske - udfordring fra et selvsikkert Asien over for EU og USA vokser år for år. EU og USA bør søge det tættest mulige samarbejde med denne den befolkningsrigeste region i verden og forsøge at sætte vores stærke præg på de standarder, der skal styre det fremtidige internationale samarbejde. Det drejer sig i stigende grad om arbejdstagerrettigheder, miljø og menneskerettigheder. Hvis vi ikke søger samarbejdet, risikerer vi, at Asien går sine egne veje og udvikler en alternativ politisk-økonomisk model, som vil blive en systemisk konkurrent eller måske endda en rival til Vesten. Samlet set synes der dog grund til optimisme for 2021. Ironisk nok har pandemien understreget behovet for tæt internationalt samarbejde som løsning på verdens udfordringer.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Dansk Erhverv: EU snøvler
Børsen torsdag skriver, at direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen mener, at EU-Kommissionen snøvler, da den endnu ikke har godkendt den seneste hjælpepakke fra staten. Det betyder, at virksomheder i Danmark, som har akut brug for kompensation, ikke kan få den. "Jeg har ikke noget at klandre regeringen for. Det er EU-Kommissionen, der snøvler. Mit råd er, at det er bedre at få tilgivelse end tilladelse. Derfor synes jeg bare, man skal få udbetalt den støtte, virksomhederne skal have, og så kan man tage slagsmålet med EU bagefter,” siger Brian Mikkelsen.
Kilde: Børsen, torsdag, s. 6

Udenrigspolitik: Jeppe Kofod ignorerede bøn fra 12 desperate familier i Hongkong og beskyldes nu igen for at bøje nakken for Kina
Politiken skriver torsdag, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har undladt at sende danske diplomater til at overvære et retsmøde mod aktivister, som havde forsøgt at flygte fra Hongkong. Før jul lovpriste Kofod sin egen indsats for at være den udenrigsminister, der havde skubbet mest på for at få EU til at føre en hårdere kurs mod Kina. Men da han efter jul fik et åbent brev fra 12 desperate familier i Hongkong, valgte han ikke at efterkomme deres bøn, i modsætning til mange andre vestlige lande. Familierne bad Kofod om at sende danske diplomater til det retsmøde i Kina, hvor deres familiemedlemmer stod anklaget for at have forsøgt at flygte fra Hongkong til Taiwan. Katarina Ammitzbøll fra de Konservative vil ikke forholde sig til, at Danmark i modsætning til en lang række andre lande undlod at sende diplomater til retsmødet i Shenzhen, men antager, at Jeppe Kofod vil rejse sagen i EU. Også i Venstre er man utilfredse med udenrigsministeren. "Vi har lige haft en stor debat i Folketinget, hvor Jeppe Kofod forpligtede sig til at sætte sig i spidsen i EU for en kritisk tilgang til Kina. Nu er der sket det, jeg frygtede: at han ikke har fulgt op med handling," siger Michael Aastrup Jensen, udenrigspolitisk ordfører. I juli var Jeppe Kofod på et EU-møde selv med til at foreslå, at EU kunne hjælpe forfulgte demokratiforkæmpere i Hongkong ved at gøre det nemmere for dem at få studie- og arbejdsophold i Danmark og andre EU-lande. Men efterfølgende afviste han at ændre nogle danske regler og derved gøre det lettere for demokratiaktivister at få ophold i Danmark.
Kilde: Politiken, torsdag, s. 10

Udenrigspolitik: Mundkurv forarger EU
B.T. skriver torsdag, at den kinesiske journalist Zhang Zhan er blevet idømt fire års fængsel ved en domstol i Shanghai for at have "opildnet til stridigheder og fremprovokeret bekymringer" i forbindelse med de første udbrud af Covid-19 i Wuhan. "Det Kinesiske Kommunistparti har igen vist, at det er klar til at gøre alt, hvad det kan, for at lukke munden på dem, der stiller spørgsmål ved partiets officielle linje," udtalte den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo tirsdag. Tidligere tirsdag krævede også EU Zhang samt 12 tilbageholdte aktivister i Hongkong løsladt. "Ifølge pålidelige kilder bliver Zhang udsat for tortur og dårlig behandling, mens hun bliver tilbageholdt, og hendes helbred er blevet slemt forværret. Det er afgørende, at hun får medicinsk hjælp," sagde udenrigspolitisk talsmand for EU Peter Stano. Også FN's menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, kritiserede dommen mod Zhan for at være en indskrænkning af ytringsfriheden.
Kilde: B.T., torsdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Arabiske sheiker på rumfærd, Joe Biden skuffer, Angela Merkel takker af, og så er der alt det med næsehornene
Politikens internationale redaktør Michael Jarlner har kigget i krystalkuglen og skriver om, hvad han tror vi kan forvente i 2021. Han skriver blandt andet: "2020 var et stort år for EU-samarbejdet: Unionen satte ambitiøse klimamål, stod sammen mod briterne om Brexit, vedtog en historisk coronahjælpepakke og påtog sig noget så nyt og banebrydende som fælles gæld til en storstilet hjælpepakke. I solidaritetens navn! Landene vedtog også en (ganske vist udvandet) rule of law-mekanisme, så det kan koste EU-støtte at blæse på basale demokratiske værdier. Men hvor EU i 2020 skabte løfterige rammer, skal unionen udfylde dem i 2021, og det bliver et drama. Italien tørster efter coronahjælp, mens Hollands liberal-konservative Mark Rutte, der er på valg i år, til sine danske og østrigske sparebande-venners fryd vil stille krav til hjælpen. Og opgøret om respekt for EU's værdier vil blive udstrakt fra Polen og Ungarn til korrupte lande som Bulgarien, Cypern og Malta. Mere drama ... Udadtil vil EU blive presset af Kina, Rusland og Tyrkiet, alt imens unionen famler efter et nyt lederskab post-Merkel. Macron er for svag. Spådom: EU-Kommissionen og dens ambitiøse tyske leder, Ursula von der Leyen, får større magt . [...] Et nyt EU-fødevaredirektiv, Novel Food Directive, åbner for salg af insekter som menneskeføde i stor skala. Hidtil har det været op til de enkelte lande, om de ville tillade insektguf, men med en samlet EU-godkendelse åbnes for masseproduktion. [...] Macron, Emmanuel. Den franske præsident vil så gerne være EU's leder, og nu øjner han chancen: Briterne er ude, og Angela Merkel gør klar til pension. Så hvad skulle hindre ham? Det er problemet: Han mangler folkets kærlighed. For er Macron overhovedet præsident efter præsidentvalget i 2022? Vi får et første praj senere i år, når der efter planen er valg til Frankrigs 13 regioner."
Kilde: Politiken, fredag, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Litauen har købt helikoptere og våbensystemer som aldrig før
I et indblik skrevet af Martin Kaae, Jyllands-Postens korrespondent, og Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, kan man fredag blandt andet læse: "Forsvarsudgifterne i Europa og Canada nåede alletiders rekordniveau i 2020. Især tidligere medlemmer af Warszawapagten i Østeuropa har oprustet de senere år, men alle er enige om retningen. Intet tyder på, at udviklingen vil stoppe, bare fordi Donald Trump forlader Det Hvide Hus. [...] Der har været gang i kontraktskrivningerne i det litauiske forsvarsministerium de seneste seks år. Landet har i den periode øget sine forsvarsudgifter fra 2,4 til 6,7 milliarder kroner, altså tæt på en tredobling. [...] Litauen står på ingen måde alene med boostet af forsvarsudgifterne de seneste år. Faktisk har alle Nato-lande skruet op, viser en beregning af forsvarsudgifterne tilbage til 1970 i faste 2015-priser, som Nato har udleveret til Jyllands-Posten. [...] USA har altid haft langt større forsvarsudgifter end de europæiske Nato-partnere. Og det har altid givet gnidninger. [...] Udviklingen har tråde til en politisk debat, der med stigende styrke har rumlet i EU det seneste år. Den handler om, hvordan Europa kan sikre sin egen ”autonomi” i verden på forskellig vis. [...] I et interview før jul konstaterede EU's udenrigspolitiske repræsentant, Josep Borell, at 'det er afgjort billigere at leve under USA's beskyttende paraply. Hvis du vil være autonom, er du nødt til at betale selv.' I samme afdeling skrev udenrigsministrene fra Tyskland og Frankrig således i et indlæg i Washington Post, da Joe Biden havde vundet præsidentvalget i USA i november: 'Europa har forandret sig til det bedre. Vi europæere spørger ikke længere kun os selv, hvad Amerika kan gøre for os, men hvad vi skal gøre for at forsvare vores egen sikkerhed og opbygge et mere balanceret transatlantisk partnerskab,' skrev Heiko Maas og Jean-Yves Le Drian. Siden 2014 har Nato-landene arbejdet på at nå op på 2 procent af bnp til forsvaret.”
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Globalt kan 2021 kun blive bedre
I Jyllands-Postens leder fredag kan man blandt andet læse: "USA og Kina - begge hårdt ramt af covid-19, men forskudt - fremstår stadigt tydeligere som hinandens modsætninger og største konkurrenter. [...] Biden vil have et skarpere fokus på menneskerettigheder end præsident Trump, der fortrinsvis har set Kina som en økonomisk udfordring. Opdelingen i en amerikansk og en kinesisk sfære vil blive skærpet, og andre magtcentre kan se til fra sidelinjen. Det gælder også EU, som lige nu har sit hyr med at holde sammen på de tilbageværende medlemmer. De, der troede, at Storbritanniens farvel ville få de 27 EU-stater til at rykke tættere sammen og besinde sig på deres fælles værdier, blev skuffet. Coronaen udstillede nådesløst, at nationalstaterne i krisetider først og sidst tænker på sig selv. [...] Også briternes ønske om at forlade EU er drevet af dybe længsler og stærke følelser; så vanskeligt definerbare de end måtte være. Storbritanniens farvel til Europa - altså: EU - er især truffet som en mavefornemmelse, der skal give briterne kontrollen over deres eget land igen. Brexit er et kæmpemæssigt eksperiment, der kan få uoverskuelige økonomiske konsekvenser, men det er det altså værd for et flertal af briter."
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 18

Finansielle anliggender: EU og Kina indgår stor investeringsaftale
Flere af torsdagens aviser skriver om en investeringsaftale, som EU har indgået med Kina. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen skrev onsdag på Twitter, at EU og Kina er enige om en investeringsaftale, der vil liberalisere markedsadgang. Tidligere onsdag var der et telefonmøde mellem europæiske ledere og Kinas præsident, Xi Jinping, om aftalen, som skal åbne Kinas økonomi mere for europæiske virksomheder. De europæiske deltagere i telefonmødet var Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, EU's præsident, Charles Michel, og så Ursula von der Leyen. Aftalen har været undervejs siden 2014 og er central for EU, der i stigende grad ser Kina som en økonomisk konkurrent.

I Informations leder fredag kan man blandt andet læse: "En dramatisk slutspurt af et forhandlingsforløb har hen over julen udspillet sig i Bruxelles. Efter næsten syv år er EU og Kina nået til enighed om en investeringsaftale, der sender rystelser gennem det transatlantiske samarbejde og risikerer at så intern splid i EU mellem Kommissionen og Parlamentet. Den kinesiske ledelse kan glæde sig over en aftale, der svækker Joe Bidens muligheder for at samle sine europæiske allierede over for et stærkere Kina, allerede inden han er tiltrådt som præsident. EU vil efter aftalen have mindre grund til at opsøge et tæt, strategisk fællesskab med USA over for Kina, hvilket Beijing frygter vil blive brugt til at holde landet nede. [...] EU-Kommissionen fremfører desuden, at europæiske virksomheder har stået svagere i Kina end virksomheder fra andre lande. Unfair kinesiske konkurrencevilkår har længe været en europæisk kæphest, men meget har ændret sig siden den første forhandlingsrunde i 2014. Både målt på EU's Kinapolitik og baseret på målinger af europæernes holdninger bliver Kina i dag set i et væsentlig mere negativt lys. [...] Alligevel forpligter den nye aftale ikke Kina til at indføre internationale standarder, hvilket ellers var et europæisk krav. I stedet er Kina gået med til en formulering om at gøre en indsats for at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner om tvangsarbejde. [...] Både i parlamentet og i flere medlemslande har det vakt undren, at Kina belønnes med en investeringsaftale på et så kritisk tidspunkt og blot få uger før en ny amerikansk præsident tiltræder. Den tyske tænketank Merics kaldte før jul aftalen for en test af de fremtidige relationer mellem EU og Kina. Den kan lige så vel ses som en test af sammenholdet på tværs af Atlanten. Ved at distancere sig fra Washington har EU sendt et tydeligt signal. EU-Kommissionen kalder den slags positionering for strategisk autonomi. En politisk prioritering, der givetvis vækker glæde i toppen af det kinesiske kommunistparti."

I en analyse skrevet af Claus Blok Thomsen, Politikens asienkorrespondent, bragt fredag, kan man blandt andet læse: "Fremover får europæiske virksomheder nemmere ved at investere i Kina, men spørgsmålet er, om det vil gøre det sværere for EU at kritisere Beijings opførsel. Umiddelbart lyder det som en entydigt god nyhed. Efter langvarige forhandlinger blev EU og Kina onsdag enige om at indgå en ny aftale, der vil åbne det kinesiske marked endnu mere for danske og andre europæiske virksomheder. Aftalen vil blandt andet indebære, at europæiske virksomheder vil få nemmere ved at investere inden for den kinesiske energi-, teknologi og banksektor, hvor der hidtil har været store hindringer. [...] et opslag på Twitter i sidste uge gjorde Jake Sullivan, der bliver Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, det klart, at det ikke er med USA's billigelse, at EU indgår en stor investeringsaftale med Kina, lige før at Joe Biden træder til om mindre end tre uger. [...] En ting er, at aftalen nærmest uanset indholdet er en stor pr-sejr for Kina efter et år, hvor Kina internationalt er blevet hårdt kritiseret for sin håndtering af coronaudbruddet og for at slå ned på de mest basale frihedsrettigheder i Hongkong og Xinjiang-regionen. Men en anden ting er, at USA frygter, at aftalen vil gøre det sværere at presse Kina fremover på afgørende områder som menneskerettigheder og miljø og på de handelsproblemer, der stadig er - eksempelvis tyveri af teknologiske hemmeligheder og ulige konkurrencebetingelser. [...] Først og fremmest har de europæiske lande ligesom USA deres økonomiske interesser, og for EU's stærkeste og største land, Tyskland, vil aftalen have stor betydning for de tyske bilfirmaer. Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, er en af dem, der har arbejdet hårdest for at få aftalen hjem. Derudover peger diplomatiske kilder over for Politiken på, at EU med aftalen har fået et redskab til at holde Kina op på sine forpligtelser. Dermed kan aftalen i EU's optik være med til at bane vejen for det, som også Joe Biden ønsker at opnå: at Kina følger de samme spilleregler som Vesten. [...] I forhold til den nye investeringsaftale er spørgsmålet, om den vil gøre det endnu mere ubekvemt for de europæiske lande at kritisere Kina - lige fra brud på menneskerettighederne til den øgede brug af kulkraftværker. Flere medlemmer af Europa-Parlamentet mener allerede, at det er tilfældet, hvilket kan blive et problem for tilhængerne af aftalen, fordi den også skal godkendes i Europa-Parlamentet."
Kilder: Berlingske, fredag, s. 12; B.T., fredag, s. 16; Information, fredag, s. 24; Politiken, fredag, s. 2

Sundhed: Coronaens globale hærgen er en alvorlig advarsel til eftertiden
Politiken bringer fredag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale redaktør. Han skriver blandt andet: "Et chok. En uforudsigelig hændelse, der bare ændrede vores verden og hverdag med et slag. Noget, ingen kunne forudse. For politikere og mange andre ansvarlige har det været bekvemt at fremstille covid-19-pandemien som en såkaldt 'sort svane': en af den slags sjældne og helt uforudsigelige hændelser, der indimellem indtræffer og vender op og ned på alting. Og som forklarer, hvorfor de ikke var bedre forberedt. [...] Allerede for ti år siden, og i kølvandet på blandt andet Sars-epidemien i 2003, advarede USA's efterretningstjeneste om truende pandemier i sin årlige beretning til den amerikanske Kongres. [...] Men læren fra corona rækker langt videre: Den er også en påmindelse om at tage andre forudsigelige kriser - andre 'næsehorn' - alvorligt, inden de angriber og tvinger os i knæ: Klimakrisen er et oplagt eksempel, men andre tikkende katastrofer udgår fra den voksende ulighed, usynlige og uregulerede cyberkrige, nye lurende gældsbomber samt ... nye pandemier. Som det i sin tid hed i Planet Indias anmeldelse af Wuckers bog: »Denne bog minder os om, at negligering af trusler ikke vil redde os«. I 2021 skal den erkendelse bæres videre af et nyt globalt lederskab, når Joe Biden tager over i USA, og Angela Merkel takker af i Tyskland og EU."
Kilde: Politiken, fredag, s. 1

Migration: Manipulation om øde ø
I et debatindlæg bragt i Berlingske fredag skriver Anne Albinus fra Silkeborg blandt andet: "Da debatten rasede i medierne om øen Lindholm, oplyste flere, at ordningen vil være menneskeretlig kontroversiel - særligt fordi den kan komme på kant med bestemmelsen om frihedsberøvelse i artikel 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som lektor Louise Halleskov, juridisk institut ved Aarhus Universitet, har skrevet 3. december 2018. [...] At folk ikke kan spærres inde til deres dages ende, slog den daværende EU-kommissær for migration fast i et svar til medlemmer af Europa-Parlamentet 5. februar 2019: længden af indespærring skal begrænses til det, der er nødvendigt for hjemsendelse. Og hvis der ikke er hjemsendelsesudsigt, er der ikke længere grundlag for tilbageholdelse. Under alle omstændigheder må tilbageholdelse ikke vare længere end seks måneder."
Kilde: Berlingske, fredag, s. 27

Institutionelle anliggender: Danmark bliver fattigere af EU-skatter
Søren Gade, medlem af Folketinget for Venstre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag blandt andet: "Da danskerne i 1972 stemte ja til at blive medlem af det europæiske fællesskab, var det næppe i håbet om, at EF en dag ville komme og opkræve skatter. Men det bliver ikke desto mindre virkelighed om blot få år. For med forhandlingerne af EU's nye flerårige budget blev EU-landene også enige om, at EU fremover skal have nye egne indtægtskilder i form af nye EU-skatter. Det er jeg inderligt imod. For mig er EU et samarbejde mellem 27 forskellige suveræne lande, som løser fælles udfordringer med fælles løsninger. Og så er kernen i EU-samarbejdet samhandel og det indre marked, som understøtter dansk eksport og gør os rigere. [...] Der er nok nogle, som vil sige, at de skatter, som EU har foreslået, er den rene, sunde fornuft. Fordi formålet er at ramme store amerikanske virksomheder og ond pengespekulation. Hvem kan være imod det? [...] Udover at skatterne er skadelige for det danske samfund, så frygter jeg også, at man simpelthen åbner for Pandoras æske. To-tre nye skatter om få år vil få ambitionerne til at vokse i EU næste gang, man skal forhandle EU's budget. Og i EU er kreativiteten stor, når det handler om at bruge dine og mine penge. Derfor - giver man los for nye skatter nu - ja, så er det bare et spørgsmål om tid, før EU finder nye måder at få pengene op af borgernes lommer på."
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 20

Finansielle anliggender: Corona. Har EU lært den finanspolitiske lektie?
Cornel Ban, lektor ved Department of Organisation på CBS, skriver lørdag i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "De europæiske lande er blevet hånet for at skyde sig i foden med den økonomiske sparekurs under den recession, der fulgte finanskrisen. [...] At lære af sine fejl er sjældent i økonomisk politik. Men håndteringen af coronaens økonomiske konsekvenser viser, at to lektier er lært af europæiske beslutningstagere. For det første, at man ikke kan spare sig ud af en recession gennem koordineret tilbageholdenhed. For det andet, at markederne for statsobligationer i eurozonen er mere skrøbelige og sårbare over for selvbekræftende likviditetskriser end forventet, når Den Europæiske Centralbank ikke viser vilje til at garantere for lån i sidste ende. [...] I marts 2020 forventede både EU-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, at økonomierne vil blive ramt af den værste recession siden depressionen i 30'erne. Husk på forårets dommedagsstemning under den hårdeste nedlukning i nyere tid. Den europæiske reaktion var gennemført keynesianisme. Først var den pengepolitiske stimulus massiv og lynhurtig. Den Europæiske Centralbank og andre europæiske nationalbanker forfulgte både modige og hidtil usete former for finansiel stabilisering og støtte til offentlig gæld på obligationsmarkederne. [...] EU-Kommissionen suspenderede krav om at udvise økonomisk tilbageholdenhed for lande, der ikke levede op til kravene i finanspagten, og ændrede EU's regler for statsstøtte, så staterne havde større manøvrerum til at redde f.eks. luftfarts- og turismeindustrierne. Herudover øgede EU-Kommissionen med den europæiske genopretningsplan loftet over offentligt forbrug og gav yderligere adgang til nødlån og kapital for medlemsstater med pengene øremærket til sundheds- og landbrugssektoren. EU's offentlige bank, Den Europæiske Investeringsbank, udvidede lånene til virksomheder på op til 200 milliarder euro."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Trump efterlader et minefelt til Biden
Politiken skriver søndag, at Joe Biden overtager en usammenhængende eller fraværende strategi for det sprængfarlige Mellemøsten og Nordafrika fra Donald Trump. Bidens udfordring bliver at afsikre de sprængfarlige miner, som Trump efterlader sig. Nogle af minerne er nemme at få øje på: Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran, som Biden havde været med til at skabe. Trump lovede Israels højreleder, Benjamin Netanyahu, at han kan få USA's tilslutning til at annektere en tredjedel af det besatte palæstinensiske Vestbredden. Biden har modsat talt for oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Trump har givet Rusland og Iran frit spil i den syriske borgerkrig. Det har ikke blot beskyttet den syriske diktator, men også givet de to stater et militært fodfæste i et internationalt vakuum. Recep Tayeb Erdogan, tyrkisk regeringsleder, har skabt vildrede i NATO ved sin militære intervention i det nordlige Syrien, sit indkøb af et russisk missilforsvarssystem og sit pres på EU for at få økonomisk støtte til gengæld for at hindre mellemøstlige flygtninge i at rejse gennem Tyrkiet til Europa. Erdogan kan bringe Joe Biden og NATO i et stort dilemma, hvis han presser EU, udvider sit militære engagement i Syrien og sit samarbejde med Rusland.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Udenrigspolitik: Verdens ledere hylder håb, sammenhold og hverdagens helte
Kristeligt Dagblad skriver søndag om de forskellige nytårstaler fra verdens ledere. Overalt takkede stats- og regeringschefer deres befolkninger for at have holdt stand mod den usynlige fjende, covid-19, og accepteret afsavn og tab, som ikke er set i fredstid. Donald Trump benyttede sin sidste nytsårshilsen til at takke amerikanerne for deres ”utrolige styrke, vedholdenhed og beslutsomhed.” I lighed med den danske dronning hyldede de internationale ledere sundhedspersonalet på hospitaler og plejehjem, disse ”sundhedskrigere” på coronafronten, som Indiens premierminister Narendra Modi kaldte dem i sin nytårshilsen, som han udsendte allerede om formiddagen, da det første spadestik blev taget til et nye hospital i delstaten Gujarat. Også Xi Jinping hyldede både den kinesiske befolkning, sygeplejerskerne og den kinesiske hær, som under coronakrisen ”gjorde deres pligt med livet som indsats.” Den kinesiske præsident nævnte ikke Hubei-provinsen, hvor pandemien for alvor brød løs i januar, inden den ramte resten af verden. Til gengæld vendte han blikket mod 2021, der vil markere Kinas Kommunistiske Partis 100 års fødselsdag med Kina som en økonomisk verdensmagt. En ny international position var også det håb, som Boris Johnson tændte for briterne. Ved midnat tog Storbritannien ikke alene afsked med ”et dystert 2020”, men også med Den Europæiske Union. Den britiske premierminister, som selv blev hårdt ramt af covid-19 i det forgangne år, stillede briterne flere vanskelige måneder i udsigt med en ny variant af smitten, men også en fremtid, hvor Storbritannien ”er fri til at gøre tingene anderledes og om nødvendigt bedre end vore venner i EU.” Men selvom Brexit nu efter hårde forhandlinger er en realitet, er Storbritannien stadig Frankrigs og Europas allierede, understregede Emmanuel Macron, som også blev testet coronapositiv kort før årsskiftet. Den franske præsident så også håb forude takket være vacciner og de økonomiske genopretningspakker, deriblandt EU's ”Næste Generations Europa”, som efter store fødselsvanskeligheder vil blive sat i værk i løbet af foråret.
Kilde: Kristeligt Dagblad, søndag, s. 7

Klima: Connie Hedegaards nytårstale: Erfaringer fra corona kan accelerere den grønne omstilling
I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær for klima og formand for den grønne tænketank Concito, blandt andet: "Én væsentlig ting kom der ud af det mærkelige år, vi netop har sagt farvel til: I 2020 lærte vi, at forandring faktisk er mulig. [...] Tænk, hvis vi i 2021 tør overføre erfaringerne fra coronakrisen til klimakrisen. Coronaen kunne have dræbt klimapolitikken, men klimaet står stadig højt på både politikernes og vælgernes dagsorden. [...] Det var fantastisk, at 2020 sluttede med, at alle 27 EU-lande bakkede op om målsætningen om mindst 55 procents CO2-reduktion i gennemsnit i hele EU og accepterede, at klima skal integreres i al økonomisk politik, i genopretningspakkerne, i industri- og handelspolitikken og i udenrigspolitikken."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Kritisable rumænske fængsler giver politikere "utåleligt" hovedbrud
Jyllands-Posten skriver mandag, at Danmark på to år 55 gange har anmodet om at overføre en udlænding til Rumænien, så vedkommende kunne afsone straf der frem for i Danmark. Kun 18 gange er det lykkedes. I 26 tilfælde er sagerne opgivet, fordi den dømte blev løsladt fra det danske fængsel, inden overførslen var færdigbehandlet, og i seks sager har Rumænien afvist Danmarks ønske. Det viser en opgørelse, som Justitsministeriet har udarbejdet for Jyllands-Posten i december. Den danske Højesteret afgjorde, at tre rumænere dømt for blandt andet menneskehandel i Danmark, ikke kunne sendes til afsoning i Rumænien, fordi fængselsforholdene i østlandet var så ringe, at det kunne krænke deres menneskerettigheder. Afgørelsen henviste blandt andet til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol forinden havde slået alarm over forholdene i Rumænien. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte situation "utålelig" og gik i dialog med Rumæniens præsident for at finde en løsning. Efter rumænske garantier om bedre afsoningsforhold for de omtalte rumænere åbnede Højesteret i maj 2018 for, at de alligevel kunne sendes hjem til afsoning. Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) satte straks gang i 23 andre sager om overførsel til afsoning i Rumænien. Det krævede dog også individuelle garantier om afsoningsforholdene for hver fange, og syv måneder senere var ingen af sagerne afgjort. "I sager om overførsel er det jo Danmark, der presser på, mens de rumænske myndigheder typisk ikke har nogen større interesse i at huse endnu en indsat i det i forvejen overbelastede fængselsvæsen. Så incitamentet til at udstede de fornødne garantier og til at indgå aftaler om rent praktisk at gennemføre overførsel er nok til at overse," siger Jørn Vestergaard, juraprofessor på Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Udenrigspolitik: Blodig konflikt på kanten af Europa er stadig frossen. Den eneste virkelige vinder er Rusland
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Danny Annan, Danmarks ambassadør i Tyrkiet, blandt andet: ”Det sidste kapitel i konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan bliver ikke skrevet i 2021. Konflikten har dybe historiske rødder, og med armeniernes flugt er kimen lagt til fremtidige kaukasiske spændinger. […] Tyrkiet har længe forsøgt at øge sin indflydelse i det sydlige Kaukasus. En fuldstændig aserbajdsjansk militær tilbageerobring af de armensk besatte områder ville have været en stor sejr for tyrkisk nationalisme og ville have cementeret den tyrkiske regionale indflydelse, men det skete ikke pga. den russiske intervention. […] Den hurtige russiske ageren henviste tyrkerne til fortsat at spille andenviolin i regionen, mens tiden må vise, om Vesten i højere grad har indtaget tilskuerrollen. Selv om Rusland stadig udtrykker sin støtte til OSCE Minsk-formatet, hvor Rusland sammen med Frankrig og USA længe har forsøgt at finde en løsning på konflikten, må det konstateres, at Rusland også fremover vil være den helt centrale aktør i det sydlige Kaukasus. Vi skal dog ikke kaste håndklædet i ringen. Et sidste kig i krystalkuglen for 2021 viser ret entydigt, at der vil være behov for, at især Frankrig og USA viser merværdien af en multilateral proces for en varig løsning på konflikten. I mellemtiden vil EU nok indtage den velkendte rolle som humanitær aktør for at sikre en tålelig tilværelse for områdets hårdtprøvede befolkning.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Detaljer

Publikationsdato
4. januar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark