Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 4. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit rykker nærmere
Der er stadig ikke klarhed over briternes udtræden af EU 29. marts. Mange borgere i grænselandet mellem Irland og Nordirland ser med bekymring på Theresa Mays vanskeligheder ved at få vedtaget sin skilsmisseaftale med EU. Politiken mandag skriver at i januar blev aftalen forkastet i et historisk stort nederlag, i denne eller næste uge skal den igen til afstemning. Storbritannien risikerer at bumle ud af EU uden en aftale, hvis ikke et flertal bakker op, og så vil der blive behov for at genindføre grænsekontrol. ”Hvis der igen kommer grænsekontrol og politi på grænsen, så er det slut med at bevæge sig frit frem og tilbage. Det vil efterlade steder som Belcoo ubeboet og forladt i år fremover. Allerede nu har Brexit konsekvenser. Mit hus deroppe har været til salg i 13 måneder. Brexit gør alt usikkert”, siger Darren Ray fra den lille by Belcoo til Politiken mandag. Han stemte ligesom 56 procent af nordirere for at blive i EU. For Darren Ray vil en hård grænse gå hårdt ud over hans indtjening. Han er deltidshåndværker og deltidsfåreavler. Som håndværker arbejder han primært i Irland, og som fåreavler er han afhængig af en åben grænse og fortsat adgang til EU's indre marked. ”Jeg sælger ulden syd for grænsen og kødet nord for grænsen. Kødet bliver typisk solgt videre til Frankrig, men det kan Brexit ødelægge”, lyder det fra Darren Ray. Politiken mandag skriver, at Mays skilsmisseaftale med EU tager højde for bekymringerne i grænselandet da aftalen rummer den såkaldte bagstopper, en ordning, som skal forebygge en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit. Hverken EU eller Storbritannien ønsker at benytte sig af bagstopperen, men de ønsker heller ikke en hård grænse. Politiken skriver lørdag, at Spanien planlægger at give opholdstilladelse til 400.000 briter ved et no deal- Brexit. De spanske myndigheders plan gør det klart, at de regler, som de spanske myndigheder indfører, skal modsvares af lignende regler i Storbritannien, gældende for spaniere i landet. Den spanske udenrigsminister, Josep Borrell, udtaler, at han ikke ønsker at opleve en situation, hvor britiske og spanske statsborgere står uden rettigheder efter et hårdt Brexit. Ifølge Politiken udsendte den spanske regering i sidste måned et dekret om, at der skal ansættes 1.735 offentligt ansatte, som skal tage sig af følgerne af Brexit i forbindelse med grænse- og toldkontrol. Storbritannien har udbetalt 33 millioner pund for at imødekomme et retskrav fra selskabet Eurotunnel, der står for driften af tunnelen under Den Engelske Kanal. “Vi traf en beslutning om at indgå et forlig uden om domstolen for at sikre, at vitale forsyninger fra kontinentet ikke bringes i fare, hvis det skulle komme til et no deal-scenarie. […] Vi mente, at en retssag ville medføre en risiko, som kunne gå ud over kapaciteten for afgørende ekstrafragt. Et forlig giver os mulighed for at koncentrere os om andre problemer ved et no deal- Brexit,” lyder det fra premierminister Theresa Mays talskvinde. Forliget indebærer, at Eurotunnel trækker et sagsanlæg mod regeringen tilbage. Sagen var blevet rejst, fordi selskabet mente, at det var stillet uretfærdigt i konkurrencen om færgekontrakter efter et no deal- Brexit. Børsen mandag skriver ligeledes, at den britiske regering har indgået forlig med Eurotunnel. Det britiske transportministerium indgik i december tre kontrakter med danske DFDS, franske Brittany Ferries og britiske Seabourne Freight til i alt 107,7 millioner pund om, at de skal øge antallet af forbindelser mellem EU og Storbritannien på ruter, der går uden om Dover, hvor der forventes trafikkaos, hvis Brexit-forhandlingerne ender med no deal. Premierminister Theresa May har tidligere fortalt Underhuset, at afgangene, der vil øge kapaciteten mellem EU og Storbritannien med omkring 10 procent, især skal sikre forsyninger af livsvigtig medicin og fødevarer. Flere østeuropæere har, som følge af usikkerheden om den forestående Brexit og ikke mindst det faldende pund, valgt at flytte retur til deres hjemland. Ifølge Kristeligt Dagblad mandag, viser den seneste britiske statistik for de 12 måneder frem til september sidste år, at 145.000 EU-borgere, heraf 53.000 østeuropæere fra overvejende Polen, Slovakiet, Litauen og Ungarn, har valgt at rejse hjem. Det er første gang, at flere østeuropæere rejste ud, end der rejste ind, hvilket bekymrer arbejdsgiverforeningen CBI. Mange østarbejdere arbejder i lavtlønssektoren i Storbritannien, og deres arbejdsgivere er derfor bekymrede over konsekvenserne af Brexit, især nu da der få uger før skæringsdatoen den 29. marts fortsat ikke er nogen afklaring på, hvorvidt briterne forlader EU med eller uden en aftale. Selvom flere østarbejdere er rejst hjem, kommer der stadig 57.000 flere EU-borgere ind i Storbritannien, end der rejser ud. Samlet set kom der 283.000 flere mennesker til Storbritannien i de pågældende 12 måneder, og antallet af folk fra lande uden for EU er nu det højeste siden 2004. Det til trods for, at regeringens målsætning er en årlig indvandring på blot 100.000 personer. Talsmand for premierminister Theresa May siger til Kristeligt Dagblad mandag: ”Tallene viser, at Storbritannien fortsat tiltrækker og fastholder højtuddannede arbejdere, herunder flere læger og sygeplejersker, og at talentfulde internationale studerende nyder godt af vores universiteter, der er førende i verden, og det er med til at styrke vores økonomi.” Et andet aspekt er dog også, at det i dag går bedre i østeuropæiske EU-lande som eksempelvis Polen. Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, udtalte under et besøg hos May, før jul blandt andet: "Vi er glade for, at mange polakker har fundet et nyt hjem, men da vores egen økonomi blomstrer, så vil vi også opfordre vore borgere til at overveje at komme hjem til Polen igen.” 

I en analyse skriver Jyllands-Postens korrespondent Mads Bonde Broberg søndag, at der efter en del modstand nu kan skimtes en mulig vej til målet for den hårdt prøvede premierminister. Broberg skriver blandt andet: ”Elegant bliver det næppe, men det kan ikke længere udelukkes, at Theresa May - med lodder og trisser - får sin Brexit-aftale godkendt. Og Downing Street har faktisk en plan for at skrabe et flertal sammen. Den omfatter en vifte af tiltag og taktiske kneb, herunder milliarder til uddeling i bestemte valgkredse, håndsrækninger til Labour og fagbevægelsen, indrømmelser fra EU og måske også det ultimative politiske offer: en dato for Theresa Mays egen afgang som premierminister. Der stemmes om hendes Brexit-aftale senest den 12. marts […] Der spekuleres i, om Theresa May vil sætte en dato på sin afgang. Hun har foreløbigt kun sagt før næste valg i 2022, men hvis hun lover at stoppe allerede efter Brexitdagen (planlagt til den 29. marts 2019), kan det hjælpe med at blødgøre den konservative Brexitfløj yderligere. Hvorfor? Jo, for så kan det EU-skeptiske konservative bagland vælge en Brexittilhængerne som ny partiformand og dermed premierminister. Og det bliver den nye, der skal lede fase 2 af Brexit, nemlig forhandlingerne om en handelsaftale med EU. Der er lavet en politisk erklæring om handelsaftalen, men den er ikke juridisk bindende, og derfor er der mulighed for at trække Brexit i en hårdere retning i fase 2. Brexit-fløjen har dog også brug for at få ændret det juridiske bindende "bagstop" for den irske grænse, som ellers kan tvinge Storbritannien og især Nordirland ind i et uopsigeligt og tæt forhold til EU efter Brexit - uanset hvem der er premierminister.”
Kilder: Kristeligt Dagblad mandag, s. 4; Politiken mandag, s. 6; Børsen mandag, s. 16; Jyllands-Posten lørdag, s. 24; Politiken lørdag, s. 2



Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Tyskland og Frankrig vil inddæmme Margrethe Vestager
Jyllands-Posten mandag skriver, at de to store EU-lande Tyskland og Frankrig er klar med et udspil til reform af EU's industri- og konkurrencepolitik med en række ændringer, hvoraf især én er kontroversiel: De mener, at tiden nu er til at overveje en ret til at indbringe Kommissionens afgørelser på konkurrenceområdet til Rådet, som består af ministre fra de 28 regeringer. Det vil være et brud med et af de fundamentale principper for forvaltningen af magten i EU. Det vil også være en ny strategisk kurs for, hvordan Europa skal klare sig i konkurrencen med resten af verden. I dag er det EU-Kommissionens suveræne kompetence at afgøre sager om blandt andet konkurrence og statsstøtte efter processer, der ledes af kommissær Margrethe Vestager (R). Hvis nogen er uenige, må de indbringe sagen for domstolen. Frankrig og Tyskland mener desuden, at de nuværende konkurrenceregler skal opdateres for at tage større hensyn til konkurrencen på globalt niveau. Heri ligger et ønske om, at virksomhederne - med EU-statskasser i ryggen - skal have bedre muligheder for at konkurrere med resten af verden uden at være så stramt indbundet i forbud og regler som i dag. Timingen er ikke tilfældig. Det er blot få uger siden, EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), blokerede for en milliardfusion i togbranchen mellem tyske Siemens og franske Alstom. De to selskaber mener, med deres regeringer i ryggen, at de må gå sammen for at kunne klare sig i den globale konkurrence fra især Kina. ”Før man begynder at ændre vores nuværende konkurrenceregler, er det vigtigt at diskutere det strategiske valg, som reglerne er udtryk for. Nemlig at vi insisterer på fair og fri konkurrence. Det er et meget bevidst valg. Kineserne har valgt noget andet. I USA har man også nogle andre regler for statsstøtte og skattesystemet, end vi har i Europa,” siger Vestager. Hun anerkender dog, at der er behov for at forny EU's regler. ”Vi må se på vores konkurrenceregler, for adgangen til data bliver afgørende fremover. Udviklingen af kunstig intelligens og nye services på baggrund af data kræver, at vi laver tidssvarende politik,” udtaler Vestager i Politiken. Senere i marts ventes de europæiske stats- og regeringschefer på et topmøde at drøfte strategien over for og håndteringen af Kina. I april mødes EU-toppen med den kinesiske ledelse.
Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 12, 14

Handel: Erhvervslivet ønsker bredt flertal bag langsigtet EU-strategi
Børsen mandag skriver, at flere aktører i den danske energisektor ønsker et bredt politisk flertal for en langsigtet strategi, der skal sikre danske prioriteter i EU's energi- og klimapolitik. Det mener blandt andre Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi. “Vi har ikke fra kongerigets side en formuleret bredt forankret strategi for, hvad Danmark vil, når det kommer til energipolitikken i EU. Der er behov for, at vi gør os nogle tanker om, hvad de vigtigste syv-otte prioriteter i EU er de næste fem-ti år. Beslutninger i EU tager ofte rigtig lang tid, vi ved processerne kræver konsistent arbejde og en enorm indsats fra embedsværket,” siger han. Børsen fortæller også, at i maj sidste år gik Danmark ellers imod et højere EU-mål for energieffektivitet, på trods af regeringens udsagn om, at Danmark er blandt de mest ambitiøse lande i EU på området. Det skyldtes, at energi,- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ikke havde indhentet et nyt mandat til forhandlingerne fra Folketingets Europaudvalg, og derfor kunne Danmark altså ikke støtte et mere ambitiøst forslag. Energiordfører Jens Joel (S), mener, at situationen var udtryk for, at Venstre havde mere fokus på at holde sammen på regeringen end at sikre danske energipolitiske interesser i EU. En langsigtet strategi hjælper til med at afværge en lignende situation i fremtiden. “Vi har en meget entydig dansk interesse. Jo længere vi kan trække EU, jo bedre er det for klimaet og for dansk erhvervsliv, så det er bare en utilgivelig situation. Det ville være klogt at sikre en bred enighed bag en længere strategisk ramme for, hvordan vi går til energi- og klimapolitikken i EU,” siger Jens Joel. Den holdning deler Ulrik Stridbæk, politisk chef i Ørsted. “Det lyder som en god mulighed. For erhvervslivet kan man sige, at jo mere langsigtet tænkning, man har, jo bedre. Jo bredere den er funderet politisk, jo bedre. Men samtidig skal man være i stand til at tilpasse sig,” siger Ulrik Stridbæk.

Kilde: Børsen mandag, s. 16-17


Finansielle anliggender: Løkke vil have bund under selskabsskatten i EU

Flere medier beretter fra Venstres særlige landsmøde i weekenden. Berlingske søndag kan fortælle, at Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, ønsker at EU skal have en fælles bund under selskabsskatten. Han havde gemt en skattepolitisk nyhed i sin tale på Venstres særlige EU-landsmøde i går. Europas lande skal ikke spilles ud mod hinanden i et skattepolitisk ræs mod bunden. Derfor skal EU skal lave en fælles bund under selskabsskatten og en fælles skattebase,” sagde Lars Løkke Rasmussen i går på Venstres EU-landsmøde. ”Den fælles bund vil betyde, at vi stopper ræset mod bunden. Og den fælles base vil betyde, at det nye system ikke kan udnyttes. For én ting er jo, hvor høj satsen er. Men hvis landene så alligevel ikke indkræver skatten på grund af fradrag og smuthuller og finurligheder, har vi jo bare flyttet ræset mod bunden et andet sted hen,” sagde statsministeren. Lars Løkke Rasmussen gjorde det samtidig klart, at han ikke mener, at EU skal opkræve skatter eller fastsætte skattesatserne. Jyllands-Posten søndag fortæller, at Venstre mødes af massiv modstand efter kovending om EUs-minimumsgrænse for selskabsskat. Logikken er forkert og synspunktet socialdemokratisk, lyder karakteristikken fra Liberal Alliance og de Konservative. I Børsen mandag, mener Helle IB, politisk kommentator, at: ”Venstres kursskifte på spørgsmålet om fælles EU-bund under selskabsskatten handler mest af alt om at lukke en flanke ved folketingsvalget. […] Kursen er sat med et mål om at komme længere ind i kernen af det europæiske samarbejde. Det blev bl.a. understreget af, at Søren Gade, der har sendt lidt mere skeptiske signaler, kun opnåede en fjerdeplads på listen over EP-kandidater.”
Kristeligt Dagblad mandags lederskribent, er enig i den analyse: ” Venstres kovending om selskabsskat er symptom på borgerliges krise. Kovendingen er bemærkelsesværdig, eftersom Venstre og regeringen for kun et år siden afviste et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet med præcis samme indhold.”
Jonas Kuld Rathje Chefredaktør, B.T., skriver i sin leder mandag: ”Under Venstres EU-møde i weekenden gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen det klart, at hvis man ønsker at sidde i regering med Venstre efter det kommende valg, skal man holde sig fra tanker om et dansk Brexit. Løkke satte ikke en bestemt modtager på budskabet, men hvis man i Dansk Folkeparti fik en fornemmelse af, at budskabet var henvendt til dem, er det nok ikke helt skævt. Det er under alle omstændigheder fornuftigt af Løkke at slå fast, at den slags ideer ikke er velkomne. Danmark er afhængig af EU og har samlet set store fordele af medlemskabet af klubben. Der er naturligvis grund til fortsat at forholde sig kritisk til EU, og man kan mene, hvad man vil, om fremtidig udvikling for Unionen. Men det vil være håbløst at lave en dansk folkeafstemning a la Brexit-afstemningen. EU er ikke perfekt, men alternativet langt værre.” 

Kilder: Berlingske søndag, s. 6; B.T. mandag, s. 2; B.T. Metro København, s. 17; B.T. Metro Danmark, s. 17; Børsen mandag, s. 14; Jyllands-Posten søndag, s. 4; Kristeligt Dagblad mandag, s. 10


Klima: EU har udtrykt bekymring over det danske vandmiljø
Berlingske skriver mandag at EU-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark og hejser et rødt advarselsflag over for den danske regering. Kommissionen kræver nye tiltag fra den danske regering for at sikre vandmiljøet i Danmark mod kvælstofforurening fra landbruget. Bekymringen er kommet på grund af at mængden af kvælstof i det danske havmiljø er steget, samtidig med at vigtige tiltag om at reducere kvælstofudledningen har skuffet, som Berlingske tidligere har beskrevet. EU-kommissionens talsmand, Enrico Brivio, oplyser til Berlingske mandag, at Europa-Kommissionen er bekymret for vandkvaliteten i Danmark, og at kommissionen derfor har ”diskuteret” udviklingen med de danske myndigheder. Bekymringen fra Kommissionen kan resultere i en retssag ved EU-Domstolen, hvis Danmark ikke reagerer tilstrækkeligt hurtigt, lyder det fra tidligere topembedsmand Peter Gammeltoft. Han arbejdede 23 år i Bruxelles som blandt andet kontorchef i Europa-Kommissionen, hvor han beskæftigede sig med EU-landenes vandplaner. “Det nye melding fra EU er alvorlig, fordi Danmark har forpligtelser, som vi skal leve op til. Når kommissionen rejser en bekymring, skal Danmark tage det alvorligt, for vi risikerer en sag ved EU-Domstolen - og vi risikerer at få sundhedsskadeligt drikkevand i Danmark med den måde, vi behandler drikkevandet på,” udtaler Gammeltoft til Berlingske mandag. Flere politikere på Christiansborg slår alarm og det vækker frustration hos flere partier, at EU nu har udtrykt sin bekymring over det danske vandmiljø. Flere politikere kræver en akut reaktion. EU-medlemslandene er forpligtet til at arbejde for at forbedre vandmiljøet, og hvis regeringen bliver opmærksom på en anden udvikling, skal den iværksætte nye tiltag for at sikre mindre kvælstofudledning fra landbruget. Socialdemokratiets miljøordfører, Simon Kollerup, mener at kommissionens bekymring ikke er til at tage fejl af og udtaler blandt andet til Berlingske: “Landbrugspakken er ikke grøn, som regeringen påstod. Det er ét stort bluffnummer fra ende til anden, og nu bliver det afsløret.” Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening kalder kommissionens bekymring “et kæmpe vink til den danske regering”, som bør sætte ind over for den øgede kvælstofudledning.

Kilder: Berlingske mandag, s. 1, 4-5



Andre EU-historier

Interne anliggender: Venstre vil så tæt på kernen af EU som overhovedet muligt

Flere medier skriver om Venstres EU-politik og strategi op til Parlamentsvalget i år. Politiken lørdag skriver, at i dag holder Venstre et EU-landsmøde for at kridte skoene frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj. Helt op i Venstres top har det da også vakt frustration, at de to mest fremtrædende kandidater på partiets liste til Europa-Parlamentet har svært ved at afstemme deres begejstring eller mangel på samme for EU. I flere omgange har tidligere forsvarsminister Søren Gade lagt afstand til spidskandidat Morten Løkkegaard. Mest opsigtsvækkende har Gade sagt, at han aldrig selv ville kalde Venstre for Danmarks mest proeuropæiske parti, sådan som Løkkegaard har gjort det. 
Jyllands-Posten lørdag fortæller, at Venstres nye EU-program gør partiet til Danmarks mest proeuropæiske, som spidskandidat Morten Løkkegaard formulerer det. Han afviser uenigheder mellem sig selv og den anden Venstre-kandidat Søren Gade. Og slår fast, hvem der lægger linjen i tilfælde af tvivl. Information mandag, skriver måske lidt overraskende, at forhåndsfavoritten og normalvis stemmesluger Søren Gade (V) er endt som nummer fire på Venstres opstillingsliste til EU-parlamentsvalget om tre måneder. Det fremgår af en afstemning mellem partiets delegerede på et særligt EU-møde i København. ”Det er selvfølgelig træls. Jeg gik efter at blive nummer to. Men nu er det gudskelov ikke her, jeg skal vælges til Europa-Parlamentet. Så så det svært ud. Det er vælgerne, der bestemmer 26. maj. Det er ingen hemmelighed, at alle gerne ville være nummer to. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke er lykkedes” siger Søren Gade. Gade blev overhalet af Linea Søgaard-Lidell, der bliver nummer to, mens Asger Christensen bliver nummer tre for Venstre. Nuværende medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard var på forhånd udpeget som partiets spidskandidat og derfor de facto nummer et.

Kilder: Jyllands-Posten lørdag, s. 6-7; Politiken lørdag, s. 2, 13; Information mandag, s. 7


Udenrigspolitik: Samuelsen nævnte ikke overgreb på muslimsk mindretal i Kina med et ord i FN-tale

Politiken lørdag beretter, at den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lovede yderligere pres på Kina forud for mødet i FN's Menneskerettighedsråd. ”Under den kommende samling i FN's Menneskerettighedsråd vil vi sammen med EU fortsætte presset på Kina,” lød det tidligere fra udenrigsministeren. Alligevel blev Kina ikke nævnt i rækken af lande, hvor der ifølge udenrigsministeren sker brud på menneskerettigheder. Da Anders Samuelsen mandag holdt tale foran Menneskerettighedsrådet, opremsede han brud på menneskerettighederne i Yemen, Østukraine, Venezuela, Syrien, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain og Tyrkiet. Men ikke en eneste gang nævnte udenrigsministeren Kina og den massive overvågning af uighurerne, på trods af, at han i Politiken havde kaldt situationen for voldsomt foruroligende. Det undrer flere menneskerettighedsorganisationer. ”Den slags undladelser opildner Kina til at fortsætte sin grove, arbitrære tilbageholdelse af op mod en million kinesiske muslimer i politiske uddannelseslejre, og det svækker Menneskerettighedsrådet som en helhed,” siger Sophie Richardson, der er chef for Human Rights Watchs Kina-afdeling. Udenrigsminister Anders Samuelsen, der tidligere har erklæret, at religionsfrihed ville være en dansk prioritet i FN's Menneskerettighedsråd, ønsker ikke at lade sig interviewe direkte om kritikken. Men i en mail skriver han: ”Danmark og EU er meget opmærksomme på den bekymrende situation i Xinjiang. Som jeg også tidligere har sagt, kommer vi til at presse på i forbindelse med samlingen i Menneskerettighedsrådet. Konkret arbejdes der fra dansk side på, at vi sammen med EU tager situationen op, når rådet diskuterer de landesituationer, der kræver særlig opmærksomhed.”

Kilde: Politiken lørdag, s. 5



Institutionelle anliggender: Skal Polen også have en Donald som præsident?

Berlingske søndag skriver, at kampen om at få en af topposterne i EU for længst er skudt i gang. Margrethe Vestager er blandt kandidaterne. Men hvad sker der egentlig med dem, som Europa for længst er kommet på fornavn med? Meget tyder på, at EU's nuværende formand, Donald Tusk, leger med tanken om at blive Polens næste præsident. Valget kan få stor betydning for europæisk politik. Derfor er EUs nuværende formand, polakken Donald Tusk, ved at skabe sig en ny indenrigspolitisk platform med udgangspunkt i arnestedet for polsk demokrati, Gdansk. ”Frihed har en fremtid i Polen. Uden rettigheder og frihed er der ingen polsk uafhængighed. Så lad os sammen forsvare friheden og polsk uafhængighed,” siger Donald Tusk, med direkte reference til Polens præsident, Andrzej Duda, der har betegnet EU som et illusorisk fællesskab. Tusk påpegede, at de, der kæmper imod et fælles Europa, arbejder i praksis imod polsk uafhængighed. 

Kilde: Berlingske søndag, s. 20-21



Interne anliggender: Yderfløjene i EU-debatten bør indstille skydningen

I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation: ”Vi er vist mange, der river os i håret, når vi følger Brexit-debatten i det britiske parlament. Yderfløjene råber op og slår hinanden i hovedet, mens mange vælgere enten foretrækker at blive i EU eller den blødeste mulige aftale.
Vi kender tendensen herhjemme. Når de danske vælgere har stemt nej ved en folkeafstemning om EU, har EU-modstanderne krævet, at Danmark enten forlader fællesskabet eller skruer voldsomt ned for engagementet. Og omvendt! Hvis en meningsmåling viser, at et flertal af danskerne ønsker at blive i EU, agiterer føderalisterne for, at nu bør vi gøre op med forbeholdene. […] I Fagbevægelsens Hovedorganisation drømmer vi hverken om et føderalt EU eller om at komme tilbage til Kul- og Stålunionen. Vi ønsker et EU, der løser de opgaver, der giver mening at løse i fællesskab. Og dem er der mange af. […] Der kommer både skidt og kanel fra EU. Men helt grundlæggende bakker vi i FH op om EU som det bedste grundlag for fællesskab, samarbejde og fælles løsninger på grænseoverskridende problemer.”

Kilde: Altinget mandag


Institutionelle anliggender: Viktor Orbáns vanvid skal straffes

I et debatindlæg på Altinget mandag, skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet: ”Det er ikke en god idé at smække EU-kasserne i over for medlemslande, der træder de fundamentale demokratiske principper og rettigheder under fode.
Der er en fremragende idé, og det er som sådan, skrevet med et smil på læben, selvfølgelig radikal politik. For vi kan ikke acceptere, at der er medlemslande, hvor der ikke længere er et uafhængigt retssystem, hvor pressen ikke er fri til at bide magthaverne i haserne, hvor alle borgere ikke kan ytre sig frit, og hvor uddannelsesinstitutioner ikke censureres. […] Vi har undervurderet udviklingen i EU-regi, og vi har ladet stå til alt for længe. Men hertil og ikke længere. Vi er nødt til at skrue bissen på og stå urokkeligt fast på alt det, der er kimen i vores liv, i måden, som vi lever sammen på, og i vores samfund. Følgelig er vi også nødt til at slå hårdt ned på overtrædelser. Både inden for Den Europæiske Union og over for de nationer, der banker på vores dør og drømmer om at blive nye medlemmer af klubben. […]stats- og regeringscheferne især i Ungarn og Polen har igennem længere tid nægtet at spille efter de samme regler som os andre. Det har de også i Malta. Det duer ikke. Vi har derfor brug for, at medlemslandene af Den Europæiske Union underlægges ikke bare en kontrol af økonomien hvert år, som det sker i dag, men også et, skal vi kalde det, værdimæssigt gennemsyn.” 

Kilde: Altinget mandag


Institutionelle anliggender: Højrefløj vinder tilhængere i Sydeuropas unge demokratier

Jyllands-Posten mandag skriver, at i Italien spiller lederen af Lega med Mussolini-citater, og i Spanien står det unge parti Vox til at få flere pladser i parlamentet. For begge lande var EU en del af den demokratiske dannelse: Italien efter fascismens fald i 1940'erne og Spanien efter Francos fald i 1970'erne. Går de nu i seng som demokrater og vågner som fascister? 43 år efter at general Francisco Franco døde, og Spanien overgik til demokrati med forfatning, og hvad dertil hører, er den gamle talemåde om, at ”han gik i seng som fascist og vågnede som demokrat” vendt om. Det unge og stærkt højreorienterede parti Vox, som for blot et år siden på en god dag kun kunne gøre sig håb om at tiltrække et par procent af stemmerne, støttes nu af mellem 10 og 15 procent af vælgerne og ligger dermed til at få en solid repræsentation i parlamentet, når Spanien går til valg den 28. april. Med Vox' fremvækst kunne det se ud til, at Spanien begynder at ligne resten af Europa, hvor EU-og indvandrerkritiske partier som Sverige-demokraterne eller tyske AFD har vundet terræn. Udviklingen i Sydeuropa passer ifølge professor Morten Heiberg, Københavns Universitet, forsker i spansk og italiensk historie og i fascismen, med den trend, som ses flere steder i Europa: protestbevægelser, som har fået medvind efter finanskrisen, og som mobiliserer på bekymringen over indvandring.

Kilde: Jyllands-Posten mandag, s. 13


Klima: Staten tjener 914 millioner kroner på klimakvoter
Prisen på CO2-kvoter stiger og skaber en stor ekstragevinst i EU-landenes statskasser. EU vil derfor nu oprette en grøn fond på omkring 75 milliarder kroner, der skal støtte nye teknologier inden for vedvarende energi, energilagring og CO2-lagring. Fonden bliver en af verdens største og er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU. Det skriver Information mandag. ”Det giver rigtig god og grøn mening, at den tunge industri og kulkraftværkerne lægger pengene til de nye grønne løsninger. EU har midlerne klar,” lyder det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en pressemeddelelse. Information skriver dog, at der på finansloven for 2019 skønnes, at staten vil tjene 914 millioner kroner i 2019 på salg af CO2-kvoter. Indtægten går dog ikke til grøn omstilling, men falder derimod direkte ned i Finansministeriets pengekasse. Det bekræfter ministeriet således over for Information. EU står for at uddele CO2-kvoter til landene, men beholder selv en andel, som EU-Kommissionen administrerer. Det er penge fra salg af disse kvoter, som EU vil kaste i den grønne fond. De kvoter, som uddeles, kan landene videresælge på auktion til kvoteomfattede virksomheder. Jo flere CO2-kvoter, desto mere kan en virksomhed udlede og dermed forurene. ”Det burde være naturligt at øremærke de midler til klimatiltag. Jeg håber, at Christiansborg vil lade sig inspirere af EU og lave en tilsvarende model. Det er immer væk kvoter, der sælges til private virksomheder, så de kan udlede mere CO2,” siger Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd til Information mandag. Avisen skriver endvidere, at Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til finansminister Kristian Jensen (V), som heller ikke har ønsket at stille op til interview. Venstres spidskandidat til EU-parlamentet Morten Løkkegaard forslår, at klima- og miljøvurderinger skal indarbejdes som princip på lige fod med økonomiske konsekvenser i al ny EU-lovgivning. ”Vi vil ophøje klima og miljø til at være et princip for at lave politik. Man skal indarbejde og vægte klima og miljø på lige fod med økonomi. Det er det vigtigste,” siger Løkkegaard til Information. Forslaget blev fremlagt på Venstres EU-landsmøde lørdag den 2. marts. Morten Løkkegaard mener, at det vil få stor effekt, hvis det bliver indført som et overordnet krav, at al ny lovgivning skal ledsages med en vurdering af lovens konsekvenser for klimaet og miljøet. 

Kilder: Information mandag, s. 1,8,9; 



Klima: Er forskerne imod EU's beskyttelse af skovnaturen?
Jan Søndergaard direktør, Dansk Skovforening skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag følgende: ”På baggrund af stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, at naturen har det dårligt i skovene. Den 22. februar på TV 2 udtalte Rasmus Ejrnæs, at naturen trives dårligt. Baggrunden er, at Aarhus Universitet har samlet stikprøvedata fra 10 særligt vigtige skovnaturtyper, som Danmark har lovet EU, at vi vil gøre en særlig indsats for at bevare. Med en streng beskyttelse i skovloven har de danske myndigheder udvalgt 20.000 ha skov, som skal beskyttes. En stor del af de såkaldte Natura 2000-skove ejes af private skovejere. Skovejerne er forpligtede til at beskytte de udpegede skovnaturtyper efter målsætninger og virkemidler fastlagt af myndighederne, så EU's strenge krav opfyldes. […] Vi savner myndighedernes forklaring på, hvorfor der skal påføres skovbruget lovgivning og restriktioner på grund af internationale aftaler, hvis det alligevel ikke giver nogen effekt.” 

Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 39



Institutionelle anliggender: Den frie verden kalder ved Europa-Parlamentsvalget 26. maj
I Indspark i Berlingske mandag skriver formand for Europabevægelsen Stine Bosse blandt andet: “Et af de vigtigste valg i Danmark står for døren. Det er valget til vores europæiske parlament. Og uanset om der kommer to valg på samme dag, er min påstand den, at EU-valget vil og skal fylde ligeså meget som valget til Folketinget. De færreste betvivler længere, at de største af vor tids udfordringer kræver løsninger først på europæisk plan og derefter i hele verden. Det drejer sig om klimakrise, cybersikkerhed, skatteopkrævning fra multinationale selskaber - særligt techgiganter - migration og naturligvis beskyttelse af demokrati og frihedsrettigheder. Derfor kan ingen national politiker komme med seriøse politiske planer for at imødegå disse udfordringer, uden at knytte an til den europæiske dimension. Det kunne være forfriskende, ja, måske ligefrem en demokratisk nyskabelse, hvis de to valg falder sammen. […] Klart er det, at der står meget på spil ved EU-valget 26. maj. Fyldes Parlamentet med ekstreme højrepartier, vil Parlamentet kunne blokere for de vigtige løsninger på ovennævnte problemer, som borgerne kræver, men som de ekstreme højre-partier ikke ønsker løst, da de får god næring fra den frygt disse efterlader så længe de henstår uløste. Dette gælder ikke kun - men særligt - migration, grænser og asylhåndtering. […] Med kun en måned tilbage til, at Brexit er en realitet, opererer vi endnu med betydelig usikkerhed. F.eks også om vi kan vælge 13 kandidater (1,5 gange så mange pr. borger som tyskerne) eller om vi kan vælge 14 kandidater. Det afhænger nemlig af tidsrammer og konditioner for en eventuel udsættelse.” 

Kilde: Berlingske mandag, s. 26 


Handel: Kina kommer USA i møde på folkekongres
Kina er gået i gang med at forberede en ny lovpakke for at få nedtrappet handelskrigen med USA. Berlingske skriver mandag, at ved den årlige folkekongres i næste uge vil omkring 3.000 delegerede godkende en række nye love. De nye regler omkring teknologi indgår i en lovpakke for udenlandske investeringer. Ændringerne tager hensyn til vedholdende klager fra USA, EU og andre handelspartnere. De kommunistiske ledere er kommet under pres, efter at den økonomiske vækst er faldet markant og nu er på det laveste niveau i tre årtier. 

Kilde: Berlingske mandag, s. 8 


Klima: Så fik præsident Putin sin igen vilje
Journalist Henrik Kaufholz skriver i Indspark mandag følgende: ”EU har hældt sur mælk i Putins morgenthé. Den radikale europapolitiker Morten Helveg Petersen var begejstret, da Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandene for et par uger siden havde fundet et kompromis i sagen om den nye russiske gasledning på bunden af Østersøen, Nord Stream 2. Den sure mælk er et EU-direktiv, der giver kommissionen mere kontrol med det europæiske gasnet. Det dækker nemlig nu også rørledninger mellem et EU-medlemsland og ikke-medlemslande - som netop ledningen fra Viborg i Rusland til Greifswald i Tyskland. Så EU's embedsmænd kan kigge tyskerne over skulderen og i hvert fald på papiret hindre russerne i at snyde. I sidste øjeblik meldte den franske præsident, Emmanuel Macron, sig blandt kritikerne, der anføres af de tre baltiske land og Polen. Men trods sin ellers kritiske holdning til den russiske præsident, Vladimir Putin, fik den tyske forbundskansler, Angela Merkel, sin vilje. […] I denne sag er der gået umanerlig meget galt. For det første er ledningen overflødig. Der er kapacitet nok i det europæiske gasnet, og som en EU- finansieret dansk rapport viser, er der umådelige mængder spildvarme fra kraftværker overalt i Vesteuropa. Man skulle hellere lægge fjernvarmerør end gasrør. For det andet havde EU egentlig også tænkt sig at gøre sig mindre afhængig af store enkeltleverandører af energi - for eksempel nemlig Rusland. Nu bliver den russiske gas vigtigere og formentlig også billigere, fordi Ukraine eller andre lande ikke skal have transitgebyrer. For det tredje har sagen splittet EU. De baltiske lande og Polen fnyser. Også Danmark - både regeringspartier og oppositionen - er imod. Desuden har Nord Stream 2 skadet forholdet mellem USA og Vesteuropa. For det fjerde slår EU sig selv over fingrene i forhold til Ukraine, som man ellers pumper milliarder i for at holde reformpolitikken i live. Nord Stream 2 kommer til at koste Ukraine milliarder - op mod 2 procent af BNP - i mistede transitgebyrer.” 

Kilde: Politiken mandag, s. 7 



Interne anliggender: Kold skulder til Orbáns parti

Jyllands-Posten skriver søndag, at det ungarske parti Fidesz, som premierminister Viktor Orban står i spidsen for, skal smides ud af det konservativt-borgerlige europæiske parti EPP. Det mener otte europæiske partier. Partierne har skrevet til partiets leder, Joseph Daul, med krav om en suspendering på grund af store politiske uenigheder. Modstanden mod Orban går på, at han blandt andet har kritiseret kommissionsformand Jean-Claude Juncker samt EU's integrationspolitik. 

Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 16 



Grundlæggende rettigheder: Juridisk kan Danmark godt melde sig ud af Menneskerettighedskonventionen

Mads Bryde Andersen, professor og dr.jur. skriver i en kronik i Berlingske søndag blandt andet: ”Kan Danmark melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Spørgsmålet har rejst debat, og afhængigt af svaret kan landets folkevalgte vælge udmeldelsen, hvis de er utilfredse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) domme på politisk følsomme områder. Denne utilfredshed bunder ikke - som det ofte hævdes - i en modstand mod menneskerettighedsidéen. Alle slutter op om grundlovens frihedsrettigheder, og de fleste har det fint med de mange internationale konventioner på menneskerettighedsområdet, hvoraf kun få fortolkes af EMD. Men når EMD i sin fortolkning af EMRK - som det er sket gennem de seneste 30-40 år - gør dagligdagens politiske og administrative anliggender til spørgsmål om ”menneskerettigheder”, opstår en forståelig politisk modreaktion. […] I juridisk forstand er svaret enkelt: Ifølge EMRK art. 58 kan vort medlemskab opsiges med seks måneders varsel. Intet i hverken EU-traktaten eller i den statut, som har skabt Europarådet, tvinger medlemsstaterne til også at opretholde et formelt medlemskab af EMRK. […] Men allervigtigst har EU-traktaten - som det også fremgår af ministersvaret - en fremgangsmåde til brug over for medlemslande, som krænker menneskerettighederne. Reglen forudsætter, at medlemslandet ”groft overtræder de værdier”, som unionen bygger på. Den blev sidste år anvendt over for Polen, der efter en domstolsreform ville tvangspensionere en tredjedel af sine højesteretsdommere. […] Er det virkelig sandsynligt, at vore EU-partnere med denne regel i hånden vil søge at forhindre udmeldelse af en konvention, som EU-traktaten ikke pålægger os at være medlem af, som EU's egen domstol har afvist at lade EU blive medlem af, og som alene har til formål at undgå politisk uønskede, dynamiske fortolkninger? Næppe. Men skulle det ske, vil vi i første række skulle i en dialog med EU-Kommissionen.” 

Kilde: Berlingske søndag, s. 44-45 



Det digitale indre marked: Googles store svigt

Politikens leder skriver lørdag, at det er glædeligt, at EU ikke faldt for Tech giganternes spin. Politiken skriver blandt andet: “Antal mails på en dag: 74.000. Det var, hvad den danske EU-parlamentariker Jens Rohde modtog, da det toppede, før han og de øvrige medlemmer af retsudvalget i EU-Parlamentet skulle stemme om en reform af ophavsretten i EU. På overfladen var de enorme mængder mails, som parlamentsmedlemmerne modtog, fra bekymrede EU-borgere. Men i virkeligheden var EU udsat for en kampagne, som meget tyder på er orkestreret af Google og andre techgiganter. […] Ideen om, at tech-firmaerne er en slags neutrale digitale transportfirmaer, som den nuværende lovgivning er baseret på, er blevet overhalet af virkeligheden. De er nogle af verdens rigeste og mest magtfulde selskaber, og selvfølgelig skal de følge de samme regler som andre. Googles adfærd her understreger behovet for stram kontrol. Så bravo til EU. Nu mangler vi bare, at USA følger trop. Og så gælder det om at få beskatningen af techgiganterne på plads.” 

Kilde: Politiken lørdag, s. 1



Grundlæggende rettigheder: Forbud mod religiøs hovedbeklædning er ulovligt
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg oplyser i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at Dansk Folkepartis drøm om at indføre et totalt forbud religiøs hovedbeklædning for offentligt ansatte, ikke kan opfyldes da et sådant forbud vil være ulovligt at indføre. Berlingske skriver søndag, at i sit skriftlige svar henholder Støjberg sig til udtalelser fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at forbuddet vil være diskriminerende og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 og Grundlovens § 70. I Danmark og en række europæiske lande er burka og niqab forbudt. EU-Domstolen har tidligere afgivet en dom, der tillader et forbud mod religiøse, politiske eller filosofiske symboler på private arbejdspladser, så længe forbuddet ikke kun er rettet mod bestemte persongrupper. 

Kilde: Berlingske søndag, s. 10



Grundlæggende rettigheder: Luk grænsen for flygtninge, og træd ud af Flygtningekonventionen
Obaidul Karim Khan, selvstændig businesskonsulent mener, at flygtninge er belastende for dansk økonomi, og at Støjbergs stramninger blot er lappeløsninger. Obaidul Karim Khan skriver i en kronik i Information mandag, at Danmark bør gøre som Japan og lukke grænsen samt at træde helt ud af FN’s Flygtningekonvention. ”De seneste år har vores udlændingepolitik i Danmark trukket overskrifter i medier verden over. Ikke fordi vi er det land i verden, der er mest økonomisk belastet af flygtninge. Heller ikke fordi vi bruger næsten tre gange så mange penge pr. flygtning som vores svenske naboer. […] Kritikken kommer også af, at Danmark har strammet udlændingepolitikken til kanten af FN's Flygtningekonvention fra 1951. Men jeg synes ikke, politikerne har gjort nok. I stedet for deres lappeløsninger må Danmark udtræde af konventionen. […] Støjberg påstår, at hendes stramninger har skræmt flygtninge fra at søge asyl i Danmark. Men i Tyskland og Sverige er antallet af nytilkomne faldet på samme måde som her. Andre landes asyltal kan Støjbergs indsats trods alt ikke tage æren for. Aftalen mellem EU og Tyrkiet har medført faldet i alle tre lande. Ministeren står bag mere end hundrede stramninger på udlændingeområdet. Og selv om der er kommet en midlertidig pause i flygtningestrømmen, bliver det snart slemt igen. For flygtninge finder altid en vej ind. Lidt som menneske- og narkosmuglere. Lukker man en rute, finder de bare en ny,” skrives der blandt andet i kronikken. 

Kilde: Information mandag, s. 16-17



Klima: Støj - den usynlige dræber

Det Europæiske Miljøagentur anslår i sin seneste rapport, at over 16.000 mennesker i Europa hvert år dør som følge af støj. Miljøagenturet, som ligger på Kgs. Nytorv i København, har undersøgt støjniveauet i 30 europæiske hovedstæder. I tabellen over, hvor mange per 100.000 indbyggere som dør tidligere på grund af støj, har Sofia i Bulgarien med lidt over 600 den kedelige førsteplads. I bunden ligger Paris, Reykjavik og Rom. Warszawa, lander på en tiendeplads. Her er næsten halvdelen af indbyggerne, udsat for støj over grænseværdien på 55 dB, fremgår det af Miljøagenturets landefakta. De 55 dB beskriver den såkaldte Lden-værdi, som er et vægtet gennemsnit af døgnets støj. Jyllands-Posten søndag skriver at dansk forskning viser, at omkring 1,4 millioner danskere i dag lever i områder, hvor vejstøj overstiger grænseværdien på 58 dB. I EU's 28 medlemslande, er 125 millioner borgere udsat for mere end 55 dB. Ifølge WHO er det kun luftforurening, som rangerer højere end vejstøj, når det drejer sig om miljøproblemer i Europa. 

Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 12-13



Økonomi: Verdensøkonomien
Mellem marts 2015 og december 2018 købte Den Europæiske Centralbank statsobligationer for 2600 milliarder euro. Selvom beløbet er meget stort, vurderer Niels Thygesen, formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd og professor emeritus på Københavns Universitet ikke, at opkøbsprogrammet har givet “nogen voldsom stimulans” til europæisk økonomi. Thygesen mener ikke, at man skal være bekymret for, at ECB nu har stoppet opkøbene. At markedet alligevel er det, bærer centralbanken selv en stor del af ansvaret for: “Når man har brugt meget tid på at tale effekten op, som Mario Draghi (ECB-chef, red.) har gjort, er det klart, at man skaber en bekymring i markedet, når det holder op,” siger Niels Thygesen til Børsen mandag. Han mener, det er vigtigt at huske, at opkøbene ikke kun har stimuleret økonomien, men at de også har nogle negative, forvridende effekter på økonomien. Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen nærmer verdensøkonomien sig frysepunktet. I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver han blandt andet: ”Mens februar har sat nye varmerekorder og fået forårsfornemmelserne frem hos de solhungrende danskere, nærmer temperaturen i verdensøkonomien sig frysepunktet. Det er fortsat dønningerne fra handelskrigen mellem USA og resten af verden, men især Kina, som rammer hårdt. Styrken i tilbageslaget betyder til gengæld også, at der er et tiltagende pres for at finde en løsning på konflikten, inden den for alvor udmønter sig i stigende arbejdsløshed og risiko for global recession. Det er formentlig årsagen til, at vi begynder at kunne se omridset af en handelsaftale mellem USA og Kina efter de seneste ugers succesfulde møder mellem ministre og topembedsmænd fra de to lande. Men før jubeloptimismen tager overhånd, skal det pointeres, at der fortsat er alvorlige kurrer på tråden, herunder ikke mindst de to landes mildt sagt forskellige opfattelser af begrebet intellektuelle rettigheder. Det skal løses, før en omfattende aftale kan underskrives. […] Endelig må det ikke glemmes, at der også venter et afgørende valg til Europa-Parlamentet i maj. Et valg, som på mange måder vil definere mulighederne for bl.a. at gå videre med at skabe en såkaldt ægte økonomisk og monetær union i euroområdet, som har stået højt på dagsordenen siden 2012. Så i takt med, at foråret og sommeren for alvor presser sig på, er der altså fortsat risiko for, at mere ustadigt vejr kan bevæge sig ind over de finansielle markeder.” 

Kilder: Jyllands-Posten mandag, s. 16; Børsen mandag, s. 12-13

Detaljer

Publikationsdato
4. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark