Mandag den 5. august

EU i weekenden og mandagens aviser

Lørdag den 3. august – mandag den 5. august 2019

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit vil ryste økonomien
Børsen mandag skriver, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil det skade landets økonomi og sætte store britiske industrier i fare. Det sagde Mark Carney, Bank of Englands chef, i fredags. Han forudser blandt andet, at bilindustrien og landbruget vil blive ramt. Bank of England er Storbritanniens centralbank. Banken står for at sætte renten i Storbritannien og stabilisere økonomien hvis nødvendigt. “Uden en aftale vil økonomien blive rystet øjeblikkeligt. Der er selskaber, der ikke længere vil kunne køre rundt,” sagde han. I et debatindlæg i Politiken søndag skriver, Ian Buruma, tidligere professor i menneskerettigheder og journalistik på Bard College og forhenværende redaktør på The New York Review of Books: ”Boris Johnson, den nye britiske premierminister, giver nogle gange indtryk af, at han savner den britiske imperialismes storhed. […] Det vigtigste, de fleste Brexit-tilhængere har tilfælles, er en besættelse af national suverænitet, af at tage kontrollen tilbage og holde udlændinge ude - en længsel efter den gamle britiske forestilling om at leve fedt i isolation. Det er herfra, den næsten religiøse dyrkelse af ånden fra Dunkirk stammer, en fetich, der blev udnyttet effektivt i Brexitkampagnen. Det er også kilden til Boris Johnsons retorik, der kredser om en fantasi om en særligt dristighed fra krigens tid. Når han lover, at Storbritannien forlader EU til halloween, og så må det briste eller bære, efterligner han Churchills stædige dødsforagt over for den nazistiske fjende. Forestillingen om, at Storbritannien på egen hånd kan kræve og få favorable betingelser af langt større magter som Kina, EU og USA, er en vrangforestilling. Hvis Storbritannien forlader EU, bliver det et mellemstort provinsland, hvis skæbne er overladt til andres forgodtbefindende. Trump er sikkert ligeglad. Churchill ville være forfærdet.”
Kilder: Politiken søndag, s. 1; Børsen mandag, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Domstole skal dømme, de skal ikke lovgive
I et debatindlæg i Berlingske mandag, skriver Ole P. Kristensen, dr.scient.pol., fhv. professor i statskundskab ved Aarhus Universitet: ”Danmark tabte for nogle uger siden en sag ved EU-Domstolen om tyrkeres ret til familiesammenføring. Nederlaget var spektakulært, fordi dommen anfægter centrale dele af dansk udlændingepolitik. […] EU-Domstolen har dermed påtaget sig rollen som lovgiver, en rolle der rettelig tilkommer Ministerrådet og Europa-Parlamentet. […] Det er ikke nyt, at EU-Domstolen optræder aktivistisk og dermed undergraver den demokratiske legitimitet af EU-retten. Tilbage står som dansk problem to internationale aktivistiske domstole, EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er vores problem. De to domstole undergraver henholdsvis EUs og menneskerettighedskonventionernes legitimitet. Begge dele er alvorligt, det er med til at øge den populistiske EU-skepsis og nedbryde respekten for menneskerettighederne. […] VLAK-regeringen forsøgte sidste år, da Danmark var formand for Europarådet, uden stort held, at lægge en dæmper på den aktivistiske menneskerettighedsdomstol. Løsningen her kunne, som foreslået af Mads Bryde Andersen, være at overlade fortolkningen af menneskerettighedskonventionerne til danske domstole. Det er straks værre med EU-Domstolen. Her kræves tiltag vedtaget i EU, som sikrer, at EU-Domstolen dømmer, men ikke lovgiver. Det er vigtigt, hvis den folkelige opbakning til EU skal opretholdes.”
Kilde: Berlingske mandag, s. 19

Udenrigspolitik: Det skal Frederiksen og Trump ikke tale om
Berlingske mandag skriver i sin analyse af det kommende topmøde mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og den amerikanske præsident Donald Trump: ”Alle de sædvanlige danske kæpheste er ved at blive trukket ud af stalden til besøget fra USAs præsident: Klima, den danske model, den offentlige sektor og alt det, vi er gode til. Men det kan være, at man skal justere i de økonomiske talepapirer. […] USA er efterhånden blevet Danmarks tredjestørste eksportmarked, hvilket er rigtigt godt for dansk økonomi - og i øvrigt en god påmindelse til de Brexit-truede briter om, at man godt kan handle med omverdenen som medlem af EU. Hvis man vel og mærke producerer noget, som omverdenen vil have. Vi havde også et handelsoverskud med USA på 39 milliarder kroner i 2018, hvilket er meget stort i forhold til Danmarks størrelse. Det betyder omvendt, at USA har et stort handelsunderskud med Danmark. Trump hader handelsunderskud, og vores succes er dermed hans fiasko. Derfor bør der lægges vægt på danske arbejdspladser skabt i USA gennem danske virksomheders investeringer. […] Nu skal man jo ikke bare sidde og stirre på hinanden. Så hvad kunne man tale om af økonomiske emner? Jeg ville holde mig til handel. At en handelskrig mellem USA og EU ikke er i nogens interesser. Jeg ville kreere et fint landkort, der viser, at danske virksomheder står bag 123.000 amerikanske job fordelt over hele USA. […] Så ville jeg også fremhæve, at hvis USA vælger at føre handelskrig med EU, står vi sammen som en blok. Præsident Trump har ved flere lejligheder omtalt EU som en økonomisk fjende.”
Altinget lørdag bringer et debatindlæg af Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt: ”Det er en glæde, når et venlig og allieret statsoverhoved er på statsbesøg i Danmark,” skriver han blandt andet.
Kilder: Berlingske mandag, s. 3; Altinget lørdag

Udenrigspolitik: Trump og hans venner er ved at køre Mellemøsten i sænk
I et debatindlæg i Politiken lørdag, skriver Mogens Lykketoft , fhv. udenrigsminister (S) og formand for FN's generalforsamling: ”Hvad skjuler sig bag overskrifterne om truslen mod skibsfarten i Hormuzstrædet og planerne om europæisk flådepatruljering? Spændingen i Den Persiske Golf er udløst af den sindssygt aggressive blokadepolitik, USA fører over for Iran, efter at Trump ensidigt har revet atomaftalen i stykker. Irans gevinst ved at opgive muligheden for at udvikle et atomvåben var at få fjernet sanktioner og åbnet for økonomiskudvikling. Men USA forsøger nu at forkrøble Irans økonomi ved at forhindre alle andre lande i at handle med og investere i landet. Det rammer almindelige mennesker i Iran meget voldsomt. […] Atomaftalen blev indgået af USA sammen med Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU. Det var ikke en aftale, der byggede på naiv tillid til præstestyret i Teheran, men på solide kontrolmekanismer, der varetages af FN's atomenergiagentur. Aftalens fjender er Israels højre regering og de arabiske golfstater anført af Saudi-Arabien. […] EU - og dermed også den danske regering - står lige nu med to udfordringer, hvis vi skal bidrage til at bevare freden: For det første: Hvordan kan vi effektivt omgå USA's blokade og sikre nogle af de tilsigtede økonomiske fordele for Iran, så vi kan fastholde iranerne på aftalen trods de afsavn, Trump udsætter dem for. Her har vi desværre ikke udrettet meget endnu. For det andet: Hvordan kan vi - i vores forsøg på at forhindre forstyrrelser af olieskibstrafikken i Den Persiske Golf - undgå enhver risiko for at identificere som med Trumps maksimalblokade af Iran.”
Kilde: Politiken søndag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Jeppe Kofod må tage ansvar for tortur i Libyen
I et debatindlæg i Information mandag, skriver lnge Genefke og Tue Magnussen fra Anti-Tortur Støttefonden: ”Flygtninge og migranter udsættes for tortur, voldtægt og slaveri i Libyen, som EU samarbejder med for at holde folk væk fra Europa. Ifølge FN's særlige rapportør for tortur er det, EU foretager sig, i strid med internationale konventioner
Danmark har traditionelt været et foregangsland i arbejdet mod tortur. Men behandlingen af krigsfanger i Afghanistan og Irak gav de første alvorlige ridser i lakken. Nu viser det sig, at Danmark også har et medansvar for den tortur, der foregår i Libyens detentionslejre, som er oprettet som følge af EU's migrantpolitik. DanWatch kunne forleden afsløre, at Danmark med et bidrag på 225 millioner kroner er blandt de største bidragydere til den særlige EU-fond Emergency Trust Fund for Africa. Fonden finansierer bl.a. størstedelen af Libyens indsats for at forhindre flygtninge og migranter i at nå EU over Middelhavet. Forholdene for de illegale migranter i Libyens migrantlejre er grusomme i en sådan grad, at FN's særlige rapportør for tortur Nils Melzer taler om forbrydelser mod menneskeheden. Desværre har Danwatchs afdækning ikke vakt den genlyd, som den omfattende dokumentation fortjener. Og forholdene for flygtninge og migranter i det kaotiske, borgerkrigshærgede Libyen er ikke alene gruopvækkende, men tillige yderst aktuelle at få sat en stopper for. […] Ifølge FN's særlige rapportør for tortur Nils Melzer er der ingen tvivl om, at det, EU foretager sig, er ulovligt og i strid med internationale konventioner. Nils Melzer understreger, at også Danmark har et medansvar, selv om det i praksis er den EU-støttede libyske kystvagt, der fanger og fængsler migranterne. […] Det er en skændsel, at Danmark accepterer EU's migrantpolitik, der indebærer, at man betaler sig fra at modtage flygtninge og samtidig vender det blinde øje til tortur."
Kilde: Information mandag, s. 17

Andre EU-historier

Migration: De unge forlader Polen for at få et bedre liv
Berlingske mandag skriver, at længe har Polen kæmpet med hjerneflugt - masseudvandring af landets ofte veluddannede unge. Men nu har regeringen indført et opsigtsvækkende tiltag for at få unge til at blive i landet. Siden Polen trådte ind i EU i 2004, har omkring 1,7 millioner mennesker, heriblandt cirka 580.000 med universitetsuddannelser - droppet Polen til fordel for andre lande, især Storbritannien. Imens har polske arbejdsgivere meldt om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Nu mener regeringen at have fundet løsningen: Unge slipper fremover for at betale indkomstskat. Ifølge en Gallup-måling fra slutningen 2018 ønsker hele 27 procent af unge mellem 15 og 29 år at forlade Polen. Ud over Polen er Rumænien, Tyskland og Italien de lande i EU, hvor flest mennesker udvandrer.
Kilde: Berlingske mandag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Der er kun plads til Margrethe
I Ekstra Bladet mandag spørges der: ”Når nu Margrethe Vestager bliver en del af EU's formandskab, skal der vel udnævnes en ny dansk kommissær? Hvem er i givet fald i spil til den post?” Hans Engell, politisk kommentator svarer: ”Vestager får ikke følgeskab af andre danskere i EU's ledelse. Med hendes placering i toppen har Danmark 'brugt sin plads' i EU-Kommissionen. Hvilke ansvarsområder den radikale Vestager så får i kommissionen, er uvist. Den nye formand for kommissionen, Ursula von der Leyen, har ikke truffet beslutning, hverken når det gælder kommissionens sammensætning - hun skal først have forslag fra landene - eller ressortfordeling blandt kommissærer og det politbureau i EU, hun i toppen selv er anfører for.”
Kilde: Ekstra Bladet mandag, s. 17

Økonomi: IMF advarer: Det rammer de fattigste lande hårdest, når vi sænker selskabsskatten
Information mandag skriver, at selskabsskattesatserne er faldet markant over hele verden de seneste 30 år. Det udfordrer især de fattigste lande, der hvert år mister cirka 200 milliarder dollar i indtægter. Den Internationale Valutafond, IMF, ønsker derfor et opgør med det globale skattesystem. Dansk Industri ser gerne den danske selskabsskat sænket af hensyn til vores konkurrenceevne. En udvikling der allerede i marts fik Christine Lagarde, direktør for IMF og kommende chef for Den Europæiske Centralbank, til at opfordre verdenssamfundet til at handle. ”Vi har tydeligvis brug for en fundamental gentænkning af international skat,” lød den kritiske røst fra Christine Lagarde under hendes åbningstale i forbindelse med offentliggørelsen af et nyt større studie af international beskatning på Peterson Institute for International Economics den 25. marts. I dansk erhvervsliv er der også forlydender om, hvordan selskabsskatten er under stigende pres. Her skal det dog forstås sådan, at den danske konkurrenceevne er udfordret af, at den danske selskabsskattesats i dag er på 22 procent, hvilket er lige over gennemsnittet i EU's indre marked og noget over gennemsnittet blandt de øvrige små og mellemstore lande. Derfor opfordrer Dansk Industri politikerne på Christiansborg til at handle, så Danmark fortsat kan være konkurrencedygtig på det indre marked.
Kilde: Information mandag, s. 12-13

Udenrigspolitik: Total tavshed fra regeringen om Hongkong: Man tør ikke kritisere Kina
Information mandag skriver, at Udenrigsministeren vil ikke udtale sig om situationen i Hongkong. Efter gentagende henvendelser til Udenrigsministeriet over flere dage har det ikke været muligt at få et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod. Heller ikke Socialdemokratiets udenrigsordfører, Annette Lind, er til at få fat i. De massive demonstrationer i Hongkong har varet i over otte uger. De begyndte, fordi Hongkongs regering - som af nogle kaldes en kinesisk marionetregering - foreslog, at mistænkte kriminelle i Hongkong kunne udleveres til retsforfølgelse i Kina. Ifølge Søren Espersen, der er udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, og som tidligere ikke har holdt sig tilbage med at kritisere Kina, burde regeringen bakke op om demonstranterne i Hongkong. Han ser gerne, at et samlet EU bakker op om protesterne i Hongkong.
Kilde: Information mandag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Iran siger, det har opbragt olietanker i Den Persiske Bugt
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Iran har i går opbragt et udenlandsk olietankskib i Den Persiske Bugt, som smugler olie til flere arabiske stater, oplyser Irans statslige medier. Syv søfolk om bord er tilbageholdt. Den 18. juli oplyste revolutionsgarden, at den havde opbragt tankeren "MT Riah", der sejler under Panamaflag, for angiveligt at smugle olie. Dagen efter var det tankskibet "Stena Impero", der er indregistreret i Storbritannien, som blev tilbageholdt i Hormuzstrædet, hvor Den Persiske Bugt munder ud. Ifølge Iran havde det forbrudt sig mod "internationale maritime regler". Det skete, to uger efter at Storbritannien ud for Gibraltar opbragte en iransk olietanker. Det blev begrundet med, at skibet skulle levere olie til Syrien i strid med EU's sanktioner mod Syrien. Iran advarede ved den lejlighed om, at man ville svare igen.
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 3

Generelle rettigheder: Uighurernes oplevelser minder om Stalins Gulag-system
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver, Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget (K), at den kinesiske økonomiske indflydelse på nogle EU-lande gør, at et fælles EU-udspil næppe er realistisk. De nordiske lande har derimod stået sammen i FN's Menneskerettighedsråd i denne sag. Det er derfor nærliggende med et fælles nordisk uighur-udspil i forhold til Kina. Det kunne bestå i forsøget på at sende en nordisk delegation til Xinjiang for at undersøge forholdene, for at tale med dem, der ufrivilligt et spærret inde. Og for en dialog med kineserne om at overholde de basale menneskerettigheder. […] Mit forslag er således en opfordring til ministeren for nordiske anliggender om at bringe uighurernes sag op i Nordisk Ministerråd snarest. Uighurerne har stærkt brug for international opmærksomhed.”
Kilde: Kristeligt Dagblad mandag, s. 8

Økonomi: Sådan privatiseres vores demokrati
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver udenrigskorrespondent Peter Wivel: ”Demokrati forudsætter et socialt bæredygtigt samfund. Folkestyret får åndenød, hvis fordelingen af samfundets rigdomme når et grotesk mål af ubalance - altså af uretfærdighed. Demokratiet vipper over i sin karikatur, og voldsomme private interesser får overtaget. Folkestyret må opgive sine idealer og hensigter for slet ikke at tale om lighedsprincipper. Statskassen tømmes, mens private formuer vokser. Tilbage bliver tomme ritualer og en stenhård skal. Rigdomme hober sig op hos private, mens statsmagt, folkevalgte organer og samfundsinstitutioner udsultes, så kun ejendomsretten for alvor nyder fremme. Ordentlig beskatning er demokratiets forudsætning. […] Den amerikanske pengetank Action Institute, blandt hvis velgørere vi finder de berygtede Kochbrødre, støtter rundhåndet Dignitatis Humanae Institute i Rom. Ifølge Bannon skal dette institut for menneskelig værdighed, som dets latinske del betyder, finansiere en ”gladiatorskole” for populistiske partier, der bekæmper EU.”
Kilde: Politiken mandag, s. 7

Handel: Sagen er bøf
B.T. søndag skriver USA's præsident, Donald Trump, underskrev fredag en aftale med EU om eksport af amerikansk oksekød. Med aftalen vil det blive lettere for amerikanske kødproducenter at afsætte deres varer til det europæiske marked. ”Aftalen, som vi underskriver i dag, vil sænke handelsbarriererne i Europa og øge adgangen for amerikanske landmænd,” sagde Donald Trump fredag under et møde mellem repræsentanter for henholdsvis USA og EU i Det Hvide Hus. Aftalen blev underskrevet, dagen efter at Donald Trump varslede, at der vil blive lagt en ny told på ti procent på varer for over 300 milliarder dollar fra Kina. I forvejen var der lagt en told på 25 procent på andre kinesiske varer for en samlet værdi af 250 milliarder dollar. EU-Kommissionen har på forhånd understreget, at der trods en ny aftale om eksport af kød mellem USA og EU ikke ændres ved, at kød solgt i EU ikke må indeholde hormoner. Kravet om hormonfrit kød er en del af EU's fødevarepolitik. Aftalen skal dog godkendes af Europa-Parlamentet, inden den træder i kraft.
Kilde: B.T. søndag, s. 10

Interne anliggender: Orban foragter det liberale demokrati og vil skabe sit eget
Jyllands-Posten søndag skriver, at Ungarns premierminister Viktor Orban har taget afstand fra det liberale demokrati, kalder sit eget for uliberalt demokrati og er inspireret af både Putins Rusland og Erdogans Tyrkiet. Siden sejren i 2010 har Fidesz brugt magten til både at gennemføre love, som tilsidesætter demokratiske frihedsrettigheder, og til at ændre forfatningen, så premierministeren (Orban) får mere magt. Ungarn har indkasseret advarsler fra EU, og Orban har svaret igen ved at tale om en sammensværgelse mellem Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og finansmanden George Soros, som han mener vil ødelægge Europa ved at åbne grænserne. EU har gentagne gange advaret Orban om, at Ungarn er på kant med retsstatens principper. Der peges blandt andet på, at pressefriheden er begrænset, manglende ligestilling og respekt for mindretal, og at muligheden for, at private hjælpeorganisationer kan operere i Ungarn, begrænses.
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 14

Migration: Europas migrationspolitikhænger i dødbringende laser, og krisen fortsætter
I et debatindlæg i Politiken søndag, skriver Sine Plambech, Antropolog Og Migrationsforsker, DIIS: ”Efter 15 års migrationsforskning har jeg aldrig været så modløs som efter mit seneste feltarbejde på Sicilien. Migrationskrisen er afblæst for Italiens vedkommende. Libyen holder velbetalt migranterne tilbage i uhumske, voldelige lejre. Italiens havne er lukket for redningsskibe. Redningskaptajner fængslet. Flygtningelejrene lukker. Siciliens antismugler-enhed er nedlagt. Migranterne mister deres opholdstilladelser. Migrantgravene glemmes. I to år har jeg løbende været på feltarbejde på Sicilien. Set herfra er Italiens afblæsning forståelig - selv migranterne er enige - presset på Sicilien kunne ikke blive ved. Europa må hjælpe til. Men denne sommer er det blevet tydeligt, at Europas migrationspolitik hænger i dødbringende laser, og at krisen er her endnu. […] Det var en modløs sommer på Sicilien. Italiens 'afblæsning' af migrationskrisen afslører et handlingslammet Europa. For krisen er ikke slut. Den er her i enhver sprække på Europas sydligste grænse, i transitlejrene, i Libyen og i hjemlandene. Færre krydser, men flere af de der gør, drukner. Forleden druknede 150 migranter. Atter 130 migranter måtte ikke gå fra borde på Sicilien, før EU rådvilligt fandt solidariske lande, der ville tage imod dem. Nye både er allerede på vej. Hvad er planen, Europa?”
Kilde: Politiken søndag, s. 4

Interne anliggender: Vælgere i det østlige Tyskland ser mildere på Rusland
Politiken søndag skriver, at forholdet til Rusland blevet et centralt emne i det kommende delstatsvalg i Tyskland. Delstaten Sachsens ministerpræsident, Michael Kretschmer fra CDU, har opfordret til at lette EU's sanktioner mod Rusland, hvilket flere andre ministerpræsidenter i tidligere østtyske delstater havde bakket op om. Når talen i valgkampene op til delstatsvalgene i Sachsen, Thüringen og Brandenburg begynder at handle om Rusland, er det i hvert fald tydeligt, at rigtig mange i denne del af Tyskland går ind for en mildere holdning til den russiske regering. For tyskerne er forholdet til Rusland af stor betydning. I årevis har den ene meningsmåling efter den anden vist, at et flertal af de tyske vælgere går ind for et tættere samarbejde med russerne og deres leder, Vladimir Putin. I de tidligere østtyske delstater svarer tre fjerdedele, at de ser sådan på sagen. De fleste i disse delstater mener også, at de sanktioner, der indførtes over for Rusland efter anneksionen af Kreml, bør ophæves igen. Annegret Kramp-Karrenbauer, CDU's formand, og EU's tiltrædende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har bekræftet deres mere uforsonlige holdninger til russerne.
Kilde: Politiken søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Engang var det tyskerne, der vandt kampene i EU. Lige nu er det Macron
Politiken søndag bringer en artikel fra Der Spiegel: ”Virkeligheden gentager sjældent sig selv, men det var lige før, da EU's finansministre i slutningen af denne uge gjorde bulgarske Kristalina Georgieva til kandidat til chefposten i den internationale valutafond, IMF. Det lignede næsten en en til en-gentagelse af den intense magtkamp, deres chefer, EU's stats- og regeringschefer havde for præcis en måned siden, da de fordelte de interne topposter og gjorde Ursula von der Leyen til ny kommissionsformand. […] Igen måtte Tyskland trække sig til sidst. Og igen var det den franske præsident, Emmanuel Macron, der vandt. […] Fredag måtte der tre afstemninger til blandt EU's finansministre, før Kristalina Georgieva kunne erklæres som vinder over hollandske Jeroen Dijsselbloem. Inden da var finske Olli Rehn, den tidligere EU-kommissær, som i dag er direktør i den finske nationalbank, røget ud. Det samme var den spanske økonomiminister, Nadia Calvino, og før hende Portugals finansminister, Mario Centeno, som trak sig. Kristalina Georgieva vandt dog uden det nødvendige kvalificerede flertal, så fredag aften måtte Holland og Sverige tales på plads, inden østeuropæeren kunne nomineres som kandidat. Det nye ved denne magtkamp er, at endelig er det lykkedes at få valgt en østeuropæer. Ved juni-juli-topmødet fik de østeuropæiske lande så absolut intet med sig, primært fordi de dengang brugte al deres politiske kapital på at undgå at få hollandske Frans Timmermans som formand for EU-Kommissionen. Det lykkedes. Det var så også, hvad der lykkedes.”
Kilde: Politiken søndag, s. 12

Interne anliggender: Er orbánismen på vej til Polen?
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Søren Riishøj, lektor i statskundskab, Syddansk Universitet, blandt andet: ”Polen skal til stemmeurnerne til oktober, og meget tyder på, at den nuværende regering bliver genvalgt. Den 4. juni markerede Polen 30året for valget, der gav fagbevægelsen Solidaritet en jordskredssejr og banede vej for dannelsen af den første ikkekommunistiske regering. Mange betragter det kommende parlamentsvalg i oktober som det vigtigste siden 1989. Lov og Retfærdighedspartiet har regeret i de seneste fire år. Genvinder regeringen flertallet, frygter oppositionen 'orbánisme' i Polen, et system som i Ungarn. Efter lokalvalgene sidste efterår var oppositionen optimistisk, men efter europarlamentsvalget i maj er den blevet pessimistisk. […] Ved valget til Europa-Parlamentet (EP) fik Lov og Retfærdighedspartiet - som er ledet af Jaroslaw Kaczynski - uventet 45 procent af de afgivne stemmer, hvilket var 7 procent mere end Europæisk Koalition, en sammenslutning af partier i opposition til Kaczynskis parti. Én årsag var, at det i EP-valgkampen var lykkedes for regeringen at fjerne frygten for 'Polexit', en polsk udmeldelse af EU. Lige nu er forslagene i EU om sanktioner mod Polen nærmest sat på standby. EU har fået andet at tage sig af, og det er en fordel for regeringen i Warszawa.”
Kilde: Politiken lørdag, s. 4