Mandag den 5. februar

Weekendens og mandagens EU-tophistorie

Grådige giganter har erobret verden
Flere dagblade skriver i weekendens og mandagens aviser om digitale medier og monopol. I et interview i Berlingske søndag, siger Jonathan Taplin, professor og direktør på Annenberg Innovation Lab på University of Southern California, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er den frie verdens største håb, fordi hun sætter grænser for Google, Facebook og Amazon, som har opbygget så ødelæggende monopoler, at de reelt styrer både adgangen til informationer og reglerne for den offentlige samtale. Jonathan Taplin er ikke den eneste, der bekymrer over sig om monopoltilstande på internettet. På forsiden af tech-magasinet Wired stod der i december: ”Internettet er gået i stykker” og en artikel fra sidste uges britiske finansmagasin The Economist havde overskriften ”How to tame the tech titans. I 2000 implementerede EU regler tilsvarende ”The Digital Millenium Copyright Act,” som blev vedtaget i 1998, og som placerer det juridiske ansvar for indhold delt på internettet hos de brugere der deler, frem for de tjenester der lægger platform til. Jonathan Taplin siger: ”Margrethe Vestager er i gang med at udfordre monopolerne med bøder og ganske almindelige konkurrenceregler, som gælder for alle andre brancher,” og fortsætter: ”Og ja, ja, det er så EU, men tag ikke fejl. USA skal nok følge efter, for selv om der ikke er politisk stemning for det lige nu, så kommer det. Historisk set har USA grebet ind over for monopoler med jævne mellemrum.” Også Altinget søndag skriver om Jonathan Taplin, hvor han siger: ”Der er en række nybrud på vej. Google vil lade folk selv bestemme, hvilke data applikationerne skal have adgang til. Facebook etablerer et globalt privacy centre. Alle disse skridt stammer fra Europa og det arbejde, som Vestager står i spidsen for."
I Bruxelles har Margrethe Vestager, ingen problemer med selv at få fat i Facebook og de andre techgiganter. Det skriver Politiken søndag. Men vil europæiske virksomheder, der bruger platforme som Facebook, Google og Amazon til deres forretning i kontakt, er det en ganske anden sag. Margrethe Vestager siger: ”Forretningsvilkårene bliver ændret fra den ene dag til den anden, og folk har svært ved at få svar på, hvorfor de bliver ændret, og hvorfor det sker fra den ene dag til den anden.” EU-Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på et forslag, der skal skabe klarhed over, hvordan og med hvilket varsel platformene på egen hånd kan lave om på forretningsbetingelserne. Forslaget bliver efter planen fremsat til april. Politiken mandag skriver at EU vil tvinge sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat til at håndhæve en aldersgrænse på 13 år. De nye regler træder i kræft den 25 maj og formålet er at gøre sociale medier beregnet til voksne utilgængelige for børn undr 13 år. Det nye regler glæder både Børns Vilkår, Red Barnet og Forbrugerrådet Tænk.
Kilder: Politiken, søndag, s. 6; Politiken, mandag, s. 11; Berlingske, søndag, s. 16-17; Altinget søndag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Bureaukrati og administration besværliggør arbejdskraftens bevægelighed
Børsen mandag fortæller, at mange oplever, at det offentlige bureaukrati lægger mange hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er ikke kravet om, at medarbejdere skal have en løn på 418.000 kroner om året, der gør det svært for Saxo Bank at hyre arbejdskraft uden for EU. Problemet er derimod det bureaukrati, der er koblet til især fasttrack-ordningen, der ellers skulle gøre det nemt og hurtigt for danske virksomheder at hyre folk fra udlandet. 51 procent af 2482 udspurgte virksomheder mener, at der var for meget administration ved at ansætte uden for EU. Ifølge Saxo Bank-topchef Kim Fournais er der brug for en oprydning af reglerne. "Vi kan virkelig ikke se, at der er nogen, der kan have en interesse i at have en fast-track-ordning, som i virkeligheden er en forhindringsbane. Hele den måde, det er håndteret og administreret på, er dybt besværlig for folk," siger Kim Fournais. Berlingske mandag skriver, at Socialdemokratiet nu er klar med et samlet udspil til en ny udlændingepolitik. Hensigten er at genvinde kontrollen over tilstrømningen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund til Danmark samt integrationen af dem, der får lov at blive i landet.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16-17; Berlingske, mandag, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Oprustning og grænsehegn er blevet normen
Flere medier skriver at Den Kolde Krig er tilbage. Berlingske søndag skriver, at Putins annektering af Krim og russiske militærøvelser i Østersøen har ført til fornyet frygt for Kremls vilje til at anvende konventionel militær magt for at fremme sine langsigtede strategiske interesser. Og frygten bliver ikke mindre af, at de gamle militæralliancer mellem USA og Europa tilsyneladende svækkes. Donald Trumps skiftende udmeldinger om NATO har udløst stærk bekymring i de europæiske hovedstæder med fornyet bevidsthed om, at Europa bærer ansvaret for sin egen sikkerhed. Med varierende grader af modvilje har EU-landene i det forgangne år taget fat på at opjustere deres forsvarsbudgetter. Ikke mindst det seneste danske forsvarsforlig skal ses som en blank erkendelse af en forandret global sikkerhedssituation. Politiken søndag fortæller, at mange amerikanere og europæere brokker sig over, at USA's præsident, Donald Trump, i disse uger presser på for at få opført en mur langs grænsen til Mexico, men Trumps mur er faktisk en del af en global trend.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 11; Politiken, søndag, s. 1, 20-23

Naboskabspolitik: Ukraine er EU´s korrupte yndling
Flere medier skriver om korruptionen i Ukraine. Jyllands-Posten søndag skriver, at et politisk drama om ny domstol stiller alvorlige spørgsmålstegn ved den ukrainske regerings vilje til at bekæmpe korruption. Da Anders Samuelsen (LA) besøgte Ukraine på sin første større rejse som udenrigsminister, for præcis et år siden denne uge, ankom han ikke tomhændet. Med sig i rejsetasken havde han 10 millioner kroner i danske midler og yderligere godt 110 millioner kroner i EU-penge til at finansiere oprettelsen af et kontor for den Europæiske Unions såkaldte Anti-Korruptions Initiativ (forkortet EUACI.) ”Jeg er overbevist om, at den politiske vilje til at bekæmpe problemet er til stede,” lød det dengang fra Anders Samuelsen. I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Hans Mouritzen, dr.scient.pol., seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier: ”EU, ikke mindst Danmark og Sverige, [har ] udset Ukraine til vores darling? EU og IMF har støttet Ukraine med milliarder af euros og dollars siden Majdan-revolutionen, men det meste er tilsyneladende forsvundet i et stort sort hul. EU har ud over sin almindelige repræsentation i Kijev også en stor stedlig antikorruptionsmission, der skal rådgive Ukraines antikorruptionsmyndighed. Det sidste lyder jo meget godt, men sandheden er, at EU-missionen ifølge sikre forlydender er en kende demoraliseret.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9

Andre EU-historier

Klima: Der må være en grænse, før gassen kan flyde frit
Jyllands-Posten skriver mandag, at Danmark og Polen vil have en gasledning mellem de to lande. Men at der ikke er nogen grænse mellem de to lande, står i vejen. Ifølge FN's Havretskonventioner har alle stater ret til en eksklusiv økonomisk zone på op til 200 sømil fra kysten. Men da der ikke er 400 sømil mellem Bornholm og Polen, skal grænsen forhandles mellem landene. Det kan kommer Rusland til gode i forhandlinger om Nord Stream 2 gasledningen. Mette Skak, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, siger: ”I princippet stiller det russerne bedre, at der er åbnet for grænseforhandlingerne.” Hun peger også på, at Polen er indædt modstander af det russiske projekt, fordi at russerne kan styrke deres kontrol med gasforsyningen til Europa. Jo stærkere Kreml sidder på energiinfrastrukturen, jo mere magt har Rusland over Europa. Mens Tyskland og Frankrig hidtil har startet projektet, støtter lande som Danmark og Polen et forslag fra EU-Kommissionen om at lade EU's regler gælde for gasledningen, selv om den kommer fra Rusland.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Klima: Kina vil ikke længere være verdens skraldespand
Det skaber panik i de globale forsyningskilder for recirkuleret affald, at Kina vil indføre forbud mod import af 24 forskellige former fo affald. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Det gælder også i Europa, hvor indsamling og sortering af affald er udbredt og forholdsvis effektivt, men hvor man mange steder hidtil har løst problemet med bjergene af sorteret skrald ved at sende det til Kina både til destruktion og genbrug. I EU blev der i 2016 genereret 480 kg opsamlet genbrugsaffald per person. Det var omtrent det samme som i 2015, men et fald på ni procent i forhold til rekordåret 2002.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Konkurrence: Vi udhuler velfærden, når vi lader selskabsskatterne ræse mod bunden
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Peter Hummelgaard, medlem af Folketinget (S), EU-ordfører og formand for Skatteudvalget, at EU skal lægge en fælles bund under selskabsskatten, fordi det ikke har nogle fordele at landene konkurrerer om lavest mulig skat. ”Et af de mange elementer i skattereformen er, at USA vil sænke sin selskabsskat fra de nuværende 35 procent til 21 procent. Det har allerede fået stemmer på den europæiske højrefløj til at kræve, at de europæiske lande følger med nedad,” skriver Hummelgaard. Selskabsskattens ræs mod bunden er tydeligt. I EU's 28 medlemslande er den gennemsnitlige selskabsskattesats faldet fra cirka 28 procent i 2003 til 21,5 procent i dag. Den lavere selskabsskat i EU-landene er ene og alene udtryk for negativ skattekonkurrence mellem landene.
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Briterne vil ud - Balkan-landene vil ind
Efter en måneds pause går Brexit forhandlinger i gang igen. Det skriver Altinget mandag. Den 5. februar møder EU's chefforhandler for Brexit Michel Barnier sit britiske modstykke, David Davis, i London. Det er startskuddet til en uge med forhandlinger i Bruxelles om både de udestående skilsmisseanliggender, som ikke blev løst før jul, samt den to årige overgangsperiode efter Brexit-dagen. På onsdag den 7. februar stemmer EU-Parlamentet om sin egen sammensætning efter Brexit. Herunder hvordan de 73 sæder, som briterne efterlader, skal fordeles, og om hvorvidt EU-borgerne skal have andre europæere på deres stemmelister ved EU-parlamentsvalg. I et debatindlæg på Altinget skriver Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, at det vil komme til at koste Danmark dyrt, at EU ikke slanker sig selv efter Brexit. ”Noget tyder på, at det i fremtiden bliver markant dyrere at være medlem af den europæiske klub. Således har kommissionen varslet, at medlemskontingentet kommer til at stige med op imod 20 procent,” skriver Berth, og uddyber: ”Der bliver allerede i dag brugt enorme summer af penge på alverdens projekter, der alle har det tilfælles, at de burde afholdes i nationalt regi. Ud af EU's samlede budget på godt 1.000 milliarder kroner bruges intet mindre end 35 procent på fondsmidler.”
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Forbrugerråd advarer mod webbutikker
Politiken skriver søndag, at Forbrugerrådet Tænk opfordrer til at man er varsom når man handler i webbutikker. Jakob Steenstrup, jurist, Forbrugerrådet Tænk, siger: ”Når man køber i netbutikker uden for EU, har man i praksis ikke den samme forbrugerbeskyttelse, selv om flere, blandt andet kinesiske butikker, markedsfører sig på dansk, og dansk og europæisk lovgivning formelt set kan være gældende.” Politikens research viser, at nogle virksomheder skriver en lavere værdi på varen, end den rent faktisk har, så køberen ikke skal betale moms eller told. Steenstrup siger: ”Det er ikke okay. Gældende lovgivning siger, at man i langt de fleste tilfælde skal betale moms og told, når en vare indføres i EU eller konkret Danmark, så det er bestemt ikke i orden at lave et koncept, hvor man forsøger at snige sig udenom.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Interne anliggender: Rumænien lover ordentlige fængsler
Ifølge den rumænske ambassadør i Danmark, Alexandru Gradinar, er danske myndigheders problemer med at udlevere kriminelle rumænere til fængselsstraf i Rumænien løst, fordi Rumænien nu kan garantere tilstrækkeligt ordentlige fængselsforhold til de kriminelle som Danmark udleverer. Gradinar siger: ”Det er et positivt eksempel på samarbejde mellem to EU-medlemslande. Også et rigtigt godt politisamarbejde. Det er et område, der får stor opmærksomhed fra begge sider.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Klima: Miljøkrav
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Stina Soewarta, EU-Kommissionens repræsentationschef i Danmark, om miljøkrav. ”Der findes ikke noget EU-krav om vandsparere i hanerne, eller at printere skal printe på begge sider af papiret. Der findes derimod en række europæiske producenter af vandhaner, printere og mange andre produkter, der - ganske frivilligt - har valgt at gøre deres varer mere miljøvenlige gennem innovativt, grønt design for at fremtidssikre deres produkter og styrke deres konkurrenceevne. Det bakker Europa-Kommissionen op om, for det bidrager alt sammen til, at vi kan opfylde de klimaforpligtelser, som er indskrevet i Parisaftalen, og hvor EU-landene i fællesskab har opstillet ambitiøse mål, der gør os til foregangsregion på verdensplan.”
Kilde: Berlingske, mandag, s. 31

Interne anliggender: Italien giver EU problemer
Berlingske søndag skriver, at det italienske valg den fjerde marts i år sætter grå hår i hovedet på EU. Den italienske valgkamp kører i høj grad på de seneste års migrantinvasion - over 300.000 migranter i 2016 og 2017, og det truer Italiens forhold til EU. Tilstrømningen er ganske vist aftagende, efter at Rom har indgået omdiskuterede aftaler med Libyen. Men det forhindrer ikke italienerne i at føle sig svigtet af partnere, som lukker grænserne og løber fra løfter om at genbosætte blot nogle af de mange migranter. Det er ikke mindst denne bitterhed, der giver i forvejen EU-fjendtlige partier vind i sejlene.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-5

Arbejdsmarkedspolitik: Ryanair lover forbedringer
Politiken søndag skriver, at Ryanair vil se på behandlingen af de klagesager, der kan opstå, når en flyafgang er forsinket eller bliver aflyst. Her er passagerernes rettigheder beskrevet i EU 261-forordningen, og Ryanair lover, at berettigede klagesager i den forbindelse vil blive behandlet inden for 10 dage. Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver, miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk, er som udgangspunkt tilfreds med, at Ryanair vil forbedre sig, men siger samtidigt at man har haft mange sager om, at Ryanair ikke overholder EU-forordningen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 20