Mandag den 5. februar

Tophistorier

Cheføkonom: "Trumps vanvid bekymrer mig"
Den seneste tid har det skabt røre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, vil indføre told på stål og aluminium og dermed indlede en handelskrig med resten af verden. Børsen kan i dag fortælle, at det bekymrer økonomer, og man frygter, at aktiemarkeder vil fortsætte med at falde. ”Der er to afgørende årsager til, at jeg bekymrer mig rigtig meget om dette seneste vanvid fra Det Hvide Hus. Det er givet, at der bliver tale om gengældelse, og vi er meget tæt på en situation, hvor der ikke er nogen globale stemmer tilbage i Det Hvide Hus, der kan bibringe præsidentens forvirrede tankegang en form for fornuft,” siger Erik Nielsen, dansk cheføkonom i den italienske storbank Unicredit. Berlingske kan da også lørdag fortælle, at EU-Kommissionen vil reagere ”bestemt” på præsidentens planer, noget som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) dog maner til ro omkring. ”Jeg vil udtrykke min store bekymring om den her straftold. Jeg er bange for, det kan starte en negativ spiral. Det kan få store konsekvenser for Danmark og EU,” siger han. I Berlingske og Børsen kan man læse, at både norske Hydro og danske Mærsk er stærkt bekymrede. Mærsk frygter, at en handelskrig vil skade den globale frihandel, og Hydro frygter med sine 35.000 medarbejdere i 40 lande, at det vil ramme metalindustrien hårdt. ”Indførelsen af ensidige handelshindringer som barrierer og/eller takster vil påvirke Hydro negativt og fordreje normal handel. Dette kan medføre kunstig omdirigering af handelsstrømme, for eksempel fra USA til Europa, som også kan medføre modtræk fra andre lande,” siger Halvar Molland, der er informationsdirektør i Hydro. Information kigger i en analyse lørdag nærmere på, om Trumps toldforslag er et retfærdigt opgør med en bedragerisk kinesisk økonomisk model, eller populistisk selvmord. Uanset grunden kan Jyllands-Posten lørdag fortælle, at EU ikke venter passivt på sidelinjen. ”Vi vil ikke sidde med hænderne i skødet, mens vores industri rammes af uretfærdige foranstaltninger, der sætter tusindvis af arbejdspladser i fare”, lyder den skarpe reaktion fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Men da det ikke kun er europæiske arbejdspladser, som er i fare, men også amerikanske, som Politiken skriver lørdag, så er fremtiden stadig uvis, og som avisen fortæller, så vækker Trumps forslag også undren og splittelse i præsidentens eget bagland.
Børsen, mandag, s. 19; lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 8-9, 33; Information, lørdag, s. 10-11; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; søndag, s. 14; mandag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 11; søndag, s. 3 (05.03.2018)

Uduelige og til grin: Italiens unge er dødtrætte af deres politikere
Italienerne gik til valg søndag, og henover weekenden har de store aviser i sagens natur haft fokus på situationen i Italien. Som man kan læse i søndagens udgave af Berlingske, så har ungdommen i Italien mistet tilliden til politikerne, og det illustreres meget godt med et citat fra en af de studerende, som har besluttet sig for ikke at stemme til parlamentsvalget. ”Selv hvis Gud vandt og blev premierminister, ville han få svært ved at genvinde folks tillid og genskabe Italiens troværdighed”, siger den 23-årige statskundskabsstuderende, Bruno Riera. Men som det fremgår af Berlingske lørdag, er det ikke kun de studerende, der er utilfredse med levebrødspolitikere. I en lille kommune i Torino gør Carlotta Trevisan, en 32-årig M5S-politiker klar til kamp mod et system, hun mener er brudt sammen. Protestbevægelsen står til at blive Italiens største enkelparti og er mod EU. Men som Politiken skriver søndag, så er det et åbent spørgsmål om Femstjernebevægelsen er løsningen eller en kuleskør sekt. Italienerne er delt i valgkampens store spørgsmål om tilstrømningen af migranter. Delt mellem fascister og antifascister, der tæver løs på hinanden. Delt mellem desillusionerede unge og velbjærgede gamle. Og delt, ikke mindst - som altid - imellem nord og syd. Information kan lørdag fortælle, at militante nyfascister flere steder i landet prøver at vinde pladser i parlamentet, og at stadig flere italienere synes at længes efter landets fascistiske diktator, Bernito Mussolini, som styrede landet i 1925-1943. I Jyllands-Posten kan man lørdag læse, at Italiens tidligere regeringschef, Matteo Renzi fra Partito Democratico, appellerer til vælgerne om at vælge stabilitet, da kun PD kan hindre, at Italien regeres af Femstjernebevægelsen, det yderste højre og Berlusconi. Et af kernepunkterne i vælgernes utilfredshed er de mange flygtninge, og i Jyllands-Posten søndag kan man læse en længere artikel om disse migranters hverdag. På et år modtog Italien over 100.000 migranter. Mange forsvinder og lever som illegale indvandrere, der hutler sig frem som daglejere i markerne, hvilket har skabt spændinger op til valget søndag. Det er da også med spænding, at resten af Europa afventer valgresultatet, for tager Italien et skridt mere mod højre, eller vælges der en konservativ-socialdemokratisk regering, som kan bidrage til at sikre stabilitet i et knirkende Europa? Politiken bringer lørdag en artikel som blandt andet kigger på problemerne med de italienske mediers interesser i det politiske udfald. De italienske medier behandler nemlig ikke kun nyheder - de bygger også broer, huse, ejer banker og producerer biler og er derfor ikke uvildige. ”Da jeg første gang i 2001 sad i et tvstudie og opregnede Berlusconis forhold til mafiaen, brød helvede løs, og den programvært, der havde inviteret mig, blev fyret. Han har i nu 17 år aldrig fået lov til at arbejde for statsligt tv igen,” fortæller Marco Travaglio, italiensk forfatter og journalist.
Berlingske, søndag, s. 10-11; mandag, s. 14; lørdag, s. 12-13; Information, lørdag, s. 2-3, 12, 13, 14-15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; søndag, s. 10-11, 22; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 10, 12-13; søndag, s. 4-7 (05.03.2018)

Prioritede historier

Tysklands historiske regeringskrise er slut
Information skriver mandag, at de tyske socialdemokrater i SPD har stemt ja til at indgå i den tredje store koalition med CDU/CSU i Angela Merkels fjerde regeringsperiode, og at Tysklands regeringskrise dermed er slut. Ifølge Berlingske søndag blev optællingen fulgt med spænding rundt om i Europa. Også af professor i Europæiske Studier ved Oxford Universitet, Timothy Garton Ash, som i Information lørdag skriver, at han mener, at en tysk mindretalsregering ville være bedre for Tyskland og Europa: “En CDU-regering kan føle sig nødsaget til at give Macron flere indrømmelser på den fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik – også ansporet af den grumme trio, EU må konfrontere i skikkelse af Brexit, Trump og Putin. Vil det være dårligt for Europa? Nej, tværtimod,” skriver Ash blandt andet. Politiken bringer mandag en kommentar af journalist Peter Wivel, som glæder sig over resultatet af afstemningen. “Den ny regering ser det som en væsentlig opgave at lægge en kurs, andre kan tage bestik af, linje for linje. Vi ved nu, hvad vi har at rette os efter. Nu, da såvel Rusland som USA ser med kolde øjne på EU, er unionen bedre rustet mod amerikanskuberegnelighed og obstruktion på den ene side og på den anden side optrapning af utidig russisk sabelraslen. Det bliver sværere for EU's fjender at destabilisere det vestlige Europa og optrævle et regelbaseret internationalt samarbejde,” skriver Wivel blandt andet. Også Kristeligt Dagblads lederskribent mandag glæder sig: “Fornuften og ansvarligheden vandt over følelserne. For selvom mange socialdemokraters længsel efter at genopfinde sig selv i opposition er forståelig oven på et katastrofalt valg og siden en endnu mere katastrofal ledelsesmæssig nedsmeltning, ville et nej have ført til ufrugtbar usikkerhed i Europa.” Samme avis samt MX-MetroXpress skriver mandag, at den franske præsident, Emmanuel Macron, er lettet. “Det er en god nyhed for Europa. Frankrig og Tyskland vil arbejde sammen om nye initiativer de kommende uger, der skal drive det europæiske projekt fremad,” udtaler Macron. Også EU-Kommissionen bød ifølge Jyllands-Posten mandag meddelelsen fra det socialdemokratiske SPD’s hovedkvarter i Berlin velkommen. “Det ligner en feberredning for et EU under et historisk internt og globalt pres, hvor vinduet til reformer er på et års tid, før der er parlamentsvalg, og en ny EU-Kommission skal på plads,” skriver Information i sin leder mandag, mens Berlingskes lederskribent, ligeledes mandag, mener, at Europa nu kan ånde lettet op: “Med de tyske socialdemokraters udmelding må man håbe på et stabilt og handlekraftigt Tyskland, der er med til at sikre et stabilt og handlekraftigt EU. Men også et EU, der forstår vigtigheden af at skabe tillid hos europæerne.”
Information, mandag s. 1, 8, 20; Berlingske, søndag, s. 8; Information, lørdag, s. 22; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 8; Berlingske, mandag, s. 28; MX-MetroXpress, mandag, s. 8 (05.03.2018)

May vil vælge og vrage i EU's indre marked
Information skriver mandag, at premierminister Theresa May fredag fremlagde sin vision for en fremtidig britisk aftale med EU. I sin tale understregede May, at Storbritannien efter Brexit vil tage afsked med både EU’s indre marked, toldunion og domstol. May ønsker dog, at briterne får større adgang og tættere tilknytning til EU’s indre marked og toldunionen, end hvad EU-Kommissionen hidtil har tilbudt briterne. I sin tale skitserede May således en fremtidig handelsaftale, som baserer sig på et princip om “kontrolleret afvigelse”, der betyder, at Storbritannien vil kunne opnå en delvis adgang til EU’s indre marked og toldunion efter Brexit, hvis de efterlever EU’s regelsæt på forskellige områder. Børsen skriver mandag, at den britiske plan for en handelsaftale forudsætter, at forskellige sektorer og industrier skal have forskellige grader af adgang til EU’s marked, hvilket EU tidligere har afvist adskillige gange. Når det gælder transportsektoren, luftfart, kemikalieindustrien og medicinalindustrien, er Storbritannien klar til at efterleve EU-lovgivning og at betale for fortsat medlemsskab af EU-agenturer, mens briterne vil løsrive sig helt fra EU-regler inden for den digitale sektor, landbruget og fiskeriet og vil acceptere at miste adgang på disse områder. Politiken skriver lørdag, at EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, på Twitter roste Theresa Mays tale for at skabe “klarhed om Storbritanniens afsked med det indre marked og toldunionen og anerkendelse af, at der både er fordele og ulemper”. Samme Barnier var fredag til møde på Marienborg med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), flere ministre, topchefer samt repræsentanter for organisationer og fagbevægelsen, og ifølge Jyllands-Posten lørdag kunne chefforhandleren mærke frygten og nervøsiteten for et Brexit uden en handelsaftale blandt spidserne i dansk erhvervsliv. Lørdag besøgte Michel Barnier Thyborøn, hvor han mødtes med repræsentanter fra den danske fiskeindustri, der frygter fremtiden efter Brexit. Og det tyder på, at det lykkedes for Barnier at berolige sine værter. “Jeg er ikke længere så bekymret for Brexit, som jeg har været. Vi står stærkere, end vi frygtede. Det virker til, at det er de rigtige folk, som forhandler for os” sagde fisker og næstformand i Thyborøn Havns Fiskeriforening, Alfred Fisker Hansen efter mødet. De danske fiskere frygter at miste adgangen til et område i britisk farvand, hvor de fanger cirka 40 procent af deres fisk, men her sagde Barnier ifølge Børsen mandag: “Jeg står i spidsen for alle forhandlingerne, og fiskeri skal kobles sammen med de to overordnede punkter, der hænger tydeligt sammen. Vores adgang til britisk farvand og britisk adgang til vores markeder.”
Information, mandag, s. 9; Børsen, mandag, s. 20; Politiken, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 12; Information, lørdag, s. 11; Berlingske, lørdag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag, s. 5; Ekstra Bladet, søndag, s. 16 (05.03.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Bag Borgen
Ekstra Bladet bringer søndag et brevkassesvar af Hans Engell, politisk kommentator, hvor han svarer på et spørgsmål om den danske model og EU’s indflydelse på den. Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen er i fuld gang med at bygge en model op, som vil ødelægge den danske model for at forhandle løn- og arbejdsvilkår. Vort system har været en stor fordel for lønmodtagerne og har skabt et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Modellen er et forbillede for resten af EU - Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skamroser den danske model. Det er tankevækkende, at den gruppe EU- kommissærer og Unions-bureaukrater - som nu vil ødelægge den danske model - selv som regeringschefer og politikere i deres hjemlande har haft ansvar for elendigt fungerende arbejdsmarkeder. EU-landene har sat en flok fallenter til at bestyre banken. Læg mærke til, at både danske arbejdsgivere og lønmodtagere har taget massiv afstand fra EU-Kommissionens angreb for at rage mere magt til sig.”
Ekstra Bladet, søndag, s. 15 (05.03.2018)

Institutionelle anliggender

Kære Lars Løkke, sæt EU på skrump
Mandag skriver Børsens lederskribent om diskussionen om EU’s fremtidige budget efter Brexit: “EU-Kommissionens løsning er, at de tilbageværende landes kontingent sættes op, så EU’s budget er uændret efter Brexit. Det løsningsforslag bekræfter alle fordomme om EU-Kommissionen som en verdensfjern institution uden føling med virkeligheden. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har med en sædvanlig blanding af arrogance og stupiditet bagatelliseret, med en henvisning til at den enkelte europæers bidrag til budgettet pr. dag ‘svarer til prisen på en kop kaffe’. […] Der er masser af muligheder for besparelser og omprioriteringer i EU’s budget efter Brexit.”
Børsen, mandag, s. 2 (05.03.2018)

Interne anliggender

Kaos råder fortsat i Catalonien
Politiken bringer mandag en analyse af situationen i Catalonien, hvor separatisterne og Spaniens regeringschef ifølge Politiken begge har tabt magtspillet. “Separatisterne har interesse i at holde situationen flydende, og de har en ufrivillig allieret i den spanske regeringschef Mariano Rajoy, som ikke tager det ringeste initiativ for skabe politisk bevægelse omkring krisen, som det lyder igen og igen fra Ifes Arrimadas, sejrherren i det catalanske valg i december, og Albert Rivera, der leder sejrherrens søsterparti i Madrid,” skriver Politiken blandt andet.
Politiken, mandag, s. 2 (05.03.2018)

Mord på journalist presser Slovakiets regering
Jyllands-Posten skriver mandag, at mordet på den 27-årige journalist Jan Kuciak presser den slovakiske regering, som nu har udlovet en dusør på en million euro for oplysninger, der kan føre til gerningsmændene. Det sker som et forsøg på at bevise, at der ingen forbindelser er mellem regeringen og de mafiaforbindelser, som dræbte journalisten og hans forlovede. Mordet på journalisten vækker da også bekymringer i EU, som frygter mordet skyldes hans aktive arbejde med at afsløre korruption og mafiaforbindelser i politik. ”Jeg er dybt chokeret over denne triste begivenhed fra et EU-land, som sker kun få måneder efter mordet på Daphne Caruana Galizia. Hvis der bliver bevist en forbindelse mellem hans undersøgende arbejde og hans død, er det et meget bekymrende signal for journalistikken i EU,” siger formand for det europæiske journalistforbund, danske Mogens Blicher Bjerregaard. Syv personer har været anholdt i sagen, som BT kan fortælle søndag, men de er alle løsladt igen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 9; BT, søndag, s. 19 (05.03.2018)

Uventet valgnederlag får Orbán til at skifte strategi
Information skriver lørdag, at Viktor Orbáns Fidesz-parti seks uger før det ungarske parlamentsvalg har lidt et overraskende nederlag ved et lokalvalg, og at Fidesz derfor dropper sin smædekampagne mod milliardæren George Soros, som partiet blandt andet har anklaget for at ville oversvømme Europa med flygtninge. Orbán står dog stadig til at blive ungarsk regeringschef for tredje gang i streg efter valget den 8. april.
Information, lørdag, s. 15 (05.03.2018)

Klima

Regeringen tøver md ren luft, selv om løsninger ligger klar
I Politiken søndag kan man læse, at flere politikere føler sig frustrerede over, at regeringen ikke gør noget for at forbedre luften i København, selvom der ligger løsninger klar. Manglen på initiativer til at nedbringe NO2 i luften betyder, at Danmark har forbrudt sig med EU’s regler siden 2010 og nu risikerer en sag ved EU-domstolen. Striden med EU-kommissionen har regeringen forsøgt at løse ved at flytte NO2-måleren til et andet sted i København. ”Man er ikke bare sprunget over, hvor gærdet er lavest. Man er krøbet under gærdet. Man ved, hvad der skal til rent teknisk, og man har masser af metoder. Alligevel har man valgt den politisk letteste løsning: at flytte målestationen,” siger Kåre Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd.
Politiken, søndag, s. 5 (05.03.2018)

Konkurrence

"Hvis nogen skal få øje på en, så skal man gøre dét godt, som man gør nu"
Jyllands-Posten bringer søndag et portræt af Danmarks konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der konsekvent nævnes som en potentiel ny formand for EU-Kommissionen, og her er en genudnævnelse som kommissær en af de nødvendige byggesten. Til spørgsmålet om Vestager gerne vil være formand for EU-Kommissionen, svarer hun: “Jeg vil gerne have en periode mere. Og spørgsmålet om formand er så indviklet, og der er så mange mellemregninger, at det forholder jeg mig overhovedet ikke til.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 1, 6-9 (05.03.2018)

Sikkerhedspolitik

Gaskrig mellem Rusland og Ukraine understreger dansk nøglerolle
Berlingske bringer mandag en analyse af gaskrigen mellem Rusland og Ukraine, som ifølge avisen viser, hvilken nøglerolle nye alternative gasruter - herunder gennem Danmark - fremover vil indtage i spillet om Europas gasforsyning. “For Rusland er Nord Stream-2-ledningen et forsøg på at sikre, at striden - herunder den militære konflikt i Østukraine - ikke står i vejen for salg af gas til EU. Baltic Pipe er modsat et forsøg på at gøre Polen mindre afhængig af gas fra Rusland og åbne alternative forsyningsveje mod øst til Ukraine,” skriver Berlingske mandag.
Berlingske, mandag, s. 11; Børsen, mandag, s. 9 (05.03.2018)

Massivt hackerangreb mod Tysklands regering
Jyllands-Posten bringer søndag en artikel, som fortæller om et hackerangreb på den tyske regering. Eksperter mener, at angrebet stammer fra Rusland, og at det ikke kun er Tyskland som er ramt, men at andre EU-lande meget vel også kan være påvirket. ”Vi har i flere måneder kunnet se, at gruppen APT28 og andre grupper målrettet går efter udenrigs- og forsvarsministerierne i EU-lande og forsøger at skaffe sig adgang til klassificerede oplysninger,” siger en amerikansk cyberspecialist, Benjamin Read.
Jyllands-Posten, søndag, s. 12 (05.03.2018)

Udenrigspolitik

EU's sanktioner mod Myanmar er spil for galleriet
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Mikkel Sejersen, ph.d.-studerende med speciale i målrettede sanktioner. Han skriver blandt andet: “Når EU indfører målrettede sanktioner, forsøger man altid at ramme "de ansvarlige", dvs. at man sanktionerer politichefen, som man mener er ansvarlig for undertrykkelsen af demonstranter, eller professoren, som man tror er ansvarlig for udviklingen af atomvåben. Det er nemt at forstå logikken - man forsøger at straffe personerne, som fortjener det. Men der er samtidig en iskold politisk kalkule bag denne udvælgelse. I Myanmar indfører man sanktioner over for lavererangerende medlemmer af militæret, som står for selve udførelsen af vold og undertrykkelse. Samtidig undlader man at sanktionere beslutningstagerne i toppen af regimet for at undgå seriøse diplomatiske problemer med regionale implikationer.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 17 (05.03.2018)

Vi skal vriste os fri af pandadiplomatiets favntag
Politiken bringer søndag et debatindlæg af Andreas Bøje Forsby, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Kina. Han skriver blandt andet: På den nylige sikkerhedskonference i München beskyldte den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, Kina for ‘konstant at forsøge at teste og underminere EU’s sammenhold’. Han gik også skarpt i rette med Kinas ‘silkevejsprojekt’, den stort anlagte infrastrukturelle investeringsplan, som ifølge Gabriel vil lægge fundamentet for en alternativ international orden med Beijing som et geostrategisk omdrejningspunkt. […] Vi skal turde stå fast på vores politiske værdier, også selv om det indimellem kan skabe disharmoni i vores forhold til Kina. Vi skal sørge for at bakke op om vores europæiske allierede, når de rejser berettiget kritik af Kinas hårdhændede og repressive fremfærd. Frem for alt skal vi være bevidste om den strategiske rivalisering mellem USA og Kina, som er under opsejling. For før eller siden kan vi blive tvunget til at bekende storpolitisk kulør, nuttede pandaer eller ej.”
Politiken, søndag, s. 3 (05.03.2018)