Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 5. november 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 29 min læsetid

Mandag den 5. november

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Løkke hælder mest til ja til bankunionen
Flere af mandagens aviser skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hælder til, at Danmark skal med i den europæiske bankunion, selvom regeringen endnu ikke har taget stilling til det. Statsministeren har dog, i lyset af sagerne om skattesnyd og hvidvask, talt for, at Danmark kommer med. Det slog han fast til en folkehøring om EU i Odense søndag. "Der er mere og mere, der tyder på, at det vil være klogt at gå med i bankunionen. Vi ser flere og flere banditter i habitter, som laver grænseoverskridende økonomisk kriminalitet. Vi har set hvidvask-skandaler, hvor der ikke er nogen tvivl om, at et stærkere samarbejde mellem de europæiske landes finanstilsyn ville have været det bedste. Der er meget i tiden, der taler for, at det kunne ende med et ja," sagde han. Den europæiske bankunion omfatter alle banker i eurolandene samt banker i de øvrige EU-lande, som ønsker at deltage. Regeringen har nedsat et udvalg, som på baggrund af erfaringer med bankunionens virke, og i lyset af Brexit, skal vurdere, om Danmark bør blive medlem eller ej. Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet, mener ikke, at der nu er tilstrækkeligt oplyst beslutningsgrundlag for at sige ja eller nej.
Kilder: Information, mandag, s. 3; Berlingske, mandag, s. 8; Børsen, mandag, s. 22; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 2; B.T.metro København, mandag, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Hun skal sikre, at hvidvaskregler holder forbryderne ude
Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Věra Jourová, EU's retskommissær, som er ansvarlig for hvidvaskområdet i EU-Kommissionen. Hun siger blandt andet: ”Dette er den store stresstest for, hvordan vi samarbejder i Europa. Vi har en indbyrdes afhængighed via en meget sammenkoblet finanssektor i Europa. Det er følsomt, og der er et afgørende behov for, at alle gør deres job og deler alle delbare informationer i et tæt samarbejde.” I øjeblikket kører EU-Kommissionen en række sager mod 19 medlemslande, som ikke anses for at have implementeret lovgivningen fuldt ud inden deadline sidste sommer. ”Vi har alle hver vores opgaver, men det er klart, at for EU-Kommissionen er disse skandaler kun en bekræftelse af, at vi gør det rette, når vi presser medlemslandene til at implementere lovgivningen fuldt ud,” siger hun og fortsætter: ”Danmark må nu arbejde hårdt på at få sit omdømme tilbage. Det er et hårdt slag for den danske finanssektors omdømme. De penge, der bliver hvidvasket, er instrumenter til andre former for kriminalitet, inklusiv terrorisme og skatteunddragelse - og det er alt sammen noget, som vi må og skal minimere i Europa.” Jyllands-Posten skriver også, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har forsikret Věra Jourová om, at regeringen tager situationen meget alvorligt og er i gang med at stramme reglerne for at sikre, at noget lignende ikke kan ske igen. ”Det er skadeligt for den danske finanssektor, når der kører en sag, hvor Danmark bliver forbundet med hvidvask. Derfor er det vigtigt, at vi nu får ryddet op og sikrer, at vi har en stram lovgivning og et effektivt tilsyn,” siger Jarlov.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8, 9

Institutionelle anliggender: Theresa May meldes tæt på aftale om blødt Brexit
Flere af mandagens aviser skriver, at premierminister Theresa May, ifølge en artikel i den toneangivende avis The Sunday Times, er tæt på en aftale om et blødt Brexit, som langt fra vil frigøre Storbritannien fra EU. Aftalen vil betyde, at Storbritannien i de kommende år binder sig sig meget tæt til EU i en overgangsperiode. Det er ikke det Brexit, som de britiske EU-modstandere drømmer mest om, men The Sunday Times mener, at det er muligt for May at få aftalen igennem parlamentet. På Brexit-fløjen er der frygt for, at man får skylden for det kaos, der forventes at udbryde efter Brexit-dagen den 29. marts 2019, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Flere af aviserne lægger vægt på, at aftalen sikrer mulighed for, at Storbritannien bliver i en toldunion efter Brexit, hvilket gør, at man kan undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Jyllands-Posten skriver, at der allerede nu, sammen med skilsmisseaftalen, skal laves en erklæring om fremtidens forhold. En del britiske politikere er dog bekymrede for, at de underskriver en bindende skilsmisseaftale med EU, som blandt andet giver EU et beløb på 39 milliarder pund, mens fremtidens forhold kun er en erklæring. I Downing Street ser man dog en erklæring med alle EU's regeringschefer som værdifuld. En talsmand for regeringen i London kalder dog artiklen i The Sunday Times for ren spekulation.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 11; B.T., mandag, s. 9; Børsen, mandag, s. 22; B.T.metro København, mandag. s. 12

Klima: Afstemning: Danmark siger ja til brug af krom VI
Kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Søren Larsen forventer, at når EU-Kommissionen til december får stemmerne fra Danmark for eller imod at lade bestemte virksomheder fortsætte med at bruge krom VI, kommer svaret i flere tilfælde til at være positivt. Det skriver Politiken, lørdag. ”Der er en lang række godkendelser på vej. Nogle af dem er meget specifikke, for eksempel til farvning af uld i Italien eller nogen, der skal bruge nogle få kilo til rustbeskyttelse af deres køleanlæg. Andre er meget store og brede ansøgninger om at bruge krom VI til mange og store produktioner,” siger Henrik Søren Larsen. Det er op til EU-Kommissionen at skabe et flertal for godkendelserne ved at indarbejde en række nye betingelser, inden de sættes til afstemning og Henrik Søren Larsen understreger, at Danmark presser på i EU for at erstatte krom VI og uønskede stoffer med bedre alternativer. ”Lige nu støtter Danmark Sverige i en sag mod EU-Kommissionen om stoffet blykromat. Vi mener, at der er givet tilladelser til at bruge stoffet, selv om det ikke er godtgjort, at der ikke findes egnede alternativer. Udfaldet af den retssag får stor betydning for, hvordan arbejdet med autorisationer kommer til at køre i fremtiden,” fortsætter Henrik Søren Larsen. Politiken skriver også, at selvom EU for ti år siden satte krom VI på forbudslisten, så er det problematiske stof ved at blive godkendt til at blive brugt i en række europæiske virksomheder, og flere kæmpe produktioner med krom VI er på vej, rapporterer den største sammenslutning af miljøorganisationer i EU, European Environmental Bureau (EEB). ”Selv når EU's kemiagentur ECHA får mangelfulde ansøgninger uden fyldestgørende oplysninger og analyser af brugen af et konkret stof, er det ikke muligt for dem at afvise registreringen (at brugen af stoffet godkendes, red.). Det bør de kunne,” siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri (DI), Karin Klitgaard, ifølge Politiken lørdag. DI håber, at EU overholder tidsplanerne for udfasning, men anerkender dog, at der kan være konkrete situationer, hvor der ikke findes egnede alternativer.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Tiden er inde til at indføre digital skat
Børsen bringer mandag en kronik af Bruno Le Maire, økonomi- og finansminister, Frankrig. Han skriver blandt andet: ”Det 21. århundredes økonomi er i færd med at blive til for vores øjne, fuld af løfter båret af digitalisering og åbenhed. Nu gælder det om at skrive reglerne, der vil sikre en bedre fordeling af rigdommen, en bedre social og skattemæssig retfærdighed samt en bedre bekæmpelse af overdreven ophobning af kapital og viden hos nogle få. [...] Det er nemlig kun på europæisk plan, at vi kan forsvare vores almene interesser. Det har vi allerede gjort ved at beskytte vores personlige data og ophavsretten - nu skal vi gøre det for at genoprette den skattemæssige retfærdighed. I over et år har flere europæiske lande, heriblandt Frankrig, stået i spidsen for denne kamp. Nogle har sagt, det var umuligt - at for at ændre skattereglerne krævedes enstemmighed - og nogle har sagt, det aldrig nogensinde vil lykkes at overbevise alle EU's 28 lande, især ikke dem, der har størst udbytte af denne situation. I dag har vi samlet over 20 medlemslande om en enkel og effektiv løsning: En beskatning af de største digitale virksomheders omsætning på tre procent. Vi ønsker at nå til enighed om en lovtekst i Europa-Kommissionen allerede i slutningen af året med gennemførelse hurtigst muligt. [...] Her seks måneder før EU-valget har vi chancen for at bevise, at Europa er i stand til at forbedre europæernes hverdag. Lad os gribe den chance.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Retlige anliggender: EU er kommet uheldigt ind I folkekirkens liv
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en analyse af kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen, som blandt andet skriver: ”EU og folkekirken. To størrelser langt fra hinanden, kunne man tro. Men det er de ikke længere. De seneste år har de fået mere og mere med hinanden at gøre. Særligt har to konkrete sager om lovgivning fra EU skilt sig ud, fordi de har skabt protest i folkekirken. […] Et problem i begge sager er, at forskellige kirkelige og statslige instanser giver forskellige svar på, hvad loven betyder. Derfor har det i begge tilfælde været svært at give sognene en umisforståelig vejledning og forklaring. Et andet problem er, at EU's lovgivning præsenteres som et rent processpørgsmål. Et spørgsmål om juridisk tolkning og implementering. Den hyppige brug af ordet "implementering" kan give den forestilling, at man ikke kan være for eller imod lovgivning, som er dårligt udarbejdet, men blot sætte den i værk. Politiske spørgsmål bliver på den måde reduceret til tekniske processer. Men når præster begynder at tale om civil ulydighed i forhold til EU-loves indflydelse på folkekirken, burde det udløse meget klare politiske udmeldinger. Folkekirken har været tidligt ude med en moderne friheds- og demokratiforståelse. Væsentligt tidligere end mange andre europæiske politiske instanser som for eksempel EU. Det gør det indlysende, at der må argumenteres politisk, og ikke bare teknisk, for, hvorfor EU-lovgivning skal implementeres, som indsnævrer friheden i dansk kirkekultur.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4

Migration: Merkels asylpolitik flugter med AfD’s ønsker
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at flere forskere mener, at forbundskansler Angela Merkels regering har gennemført flere asylstramninger, som stort set er på linje med AfD, men det er ikke gået op for den tyske offentlighed. Ifølge Albert Scherr, professor og leder af Institut for Sociologi ved Det Pædagogiske Universitet Freiburg og medlem af rådet for migration, bliver Merkel stadig identificeret som flygtningekansleren. Han peger på to eksempler, som flugter med AfD’s politik: ”EU's og Tysklands forsøg på at hindre flygtninge og migranter fra syd for Sahara i at komme inden for EU's grænser, herunder samarbejdet med den libyske kystvagt, uden nogen retlige standarder for, hvordan folk behandles. Og de nye tyske grænsecentre, hvor asylansøgere registreret i et andet EU-land kan sidde op til 18 måneder uden mulighed for at arbejde, mens deres asylsag behandles.” J. Olaf Kleist, som forsker i flygtninge- og asylpolitik i Tyskland og Europa ved universitetet i Osnabrück, mener også, at AfD har påvirket og presset Merkel-regeringen til at tage en højreorienteret flygtningepolitik til sig.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Klichéerne står i kø i den nye krise mellem Nord- og Sydeuropa
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: “Klichéerne står i kø, mens EU styrer mod sin næste store krise: slaget om Italiens finanslov. Regeringen i Rom har indleveret et nyt budget, som EU-Kommissionen har nægtet at godkende. Budgetunderskuddet er ganske vist kun på 2,4 procent og holder sig dermed under euroklubbens tre procent-grænse, men den offentlige gæld er astronomisk og bliver kun værre med det nye forslag. [...] De nordeuropæiske lande med orden i økonomien mod sydeuropæerne med et uansvarligt rod i samme. Det flittige, nøjsomme liv på jord mod La Dolce Vita for andre folks penge. Hårdt arbejde i dit ansigts sved mod den evige siesta i oliventræets skygge. Stereotyperne falder over hinanden og tilfører, hvad der egentlig er en finanspolitisk debat en eksplosiv kulturel dimension. EU er i fare for at krakelere på mange fronter, også mellem vest og øst for tiden, men nord-syd-konflikten er helt klassisk, som den også er i mange lande internt: Italien, Belgien, Tyskland og så videre. Fælles for stereotyperne er naturligvis, at de er groft generaliserende, delvist fornærmende, at der er masser af undtagelser, men også at der kan være lidt om snakken - især med et glimt i øjet. Politisk udgør de et regulært minefelt for EU-Kommissionen, som skal håndhæve nogle regler og stille Italien til regnskab uden at puste for meget til de underliggende skabeloner. [...] Meget taler for, at brexitkrisen følges op af en krise om Italien. Her skinner solen altid, og italienerne forstår sandelig at føre sig. Helt i modsætning til de kedelige tørvetrillere i tågerne mod nord. Charmen ligger i forskelligheden. Den kan også skamrides.”
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Teoretisk set er der stadig håb for Europa
Information bringer lørdag et interview med teknologikritiker og forfatter Evgeny Morozov, som netop har besøgt Danmark, hvor han gav en forelæsning på CBS. ”Europas suverænitet er truet af amerikanske techgiganter, målrettede kinesere og arabiske milliardfonde. De er ved at sætte sig på fremtidens teknologi: den kunstige intelligens. Vi må bryde radikalt med EU's spændetrøjer, og venstrefløjen og fagbevægelsen må vågne op til den ny virkelighed,” siger Evgeny Morozov i interviewet. Han mener, at hvis Europa ikke bryder med snærende regulatoriske bånd og en ødelæggende kombination af politisk arrogance og ignorance vil de europæiske nationalstater og EU's suverænitet være truet og han understreger, at det skal gå stærkt. ”Vi har i Europa en forrykt idé om, at vi ikke kan vælge vindere og tabere. Vores pensionskasser er pålagt restriktioner, der hæmmer deres valg. Og nationalstaternes lån må ikke overstige tre procent af BNP. Vi er nødt til at bryde med det hele og mere til, hvis vi skal have en chance. Sker det ikke, mister Europa sin uafhængighed, sin suverænitet og på langt sigt sin mulighed for at understøtte velfærdsstaterne,” fortsætter han.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Europa har brug for borgerlige svar
Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Demokratiske partier overalt i Europa, hvor parti efter parti ser fortidens storhed smuldre mellem hænderne. Men også Europas borgerlige er i krise. Vi skal blot se lige over Øresund til Sverige, hvor Ulf Kristersson - leder af landets største borgerlige parti, Moderaterne - har opgivet at danne regering efter rigsdagsvalget i september på trods af borgerligt flertal. Syd for grænsen har kansler Merkel netop afskrevet sig sin formandspost i CDU og genopstiller heller ikke som forbundskansler ved næste valg. [...] De ting, der sker omkring os - migrationspres og et vaklende EU, et indadvendt USA og et udadvendt Asien - burde ellers kalde på klare borgerlige svar. Vi har mere end nogensinde brug for at prioritere den økonomiske vækst højt, styrke vores forsvar, værne om de borgerlige frihedsrettigheder og arbejde for et stærkt og effektivt samarbejde mellem de vestlige lande. [...] Der er ingen garanti for succes, men under alle omstændigheder har de senere år vist os det selvindlysende: At borgerligheden aldrig kan vinde, når de borgerlige partier gemmer den væk.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Interne anliggender: Når Mutti er gået, kommer far så hjem? Hvad gør EU efter Merkel?
Berlingske skriver lørdag, at Tyskland går ind i en svær periode med Merkels afgang som CDU-formand. Ifølge lederen af ECFR’s Berlin-kontor, seniorforsker Josef Janning, afhænger Europas skæbne i høj grad af, hvem der udfylder ledelsestomrummet. Tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) i Berlin beder hvert år op mod 900 eksperter i de 28 medlemsstaters ministerier og forskningsinstitutioner om at vurdere de øvrige landes aktivitetsniveau i EU. ”Det er faktisk kun Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxemburg, der for alvor er aktive. Alle andre lande opfattes som temmeligt passive eller som spoilere, der radikalt vil ændre samarbejdet,” siger Janning til Berlingske og fortsætter: ”Man kan forestille sig en situation, hvor Merkel et stykke tid forsøger at få det til fungere med Merz eller Spahn. Mislykkes dette, kan hun fremprovokere et nyvalg. Måske samtidigt med valget til Europa-Parlamentet til maj. Og så vil Merkel og Macron ikke kunne stå skulder ved skulder. Læren fra seneste valg er, at det kan tage tid, før en ny tysk regering er på plads.” Politiken søndag bringer et debatindlæg af europakorrespondent Erik Jensen, som blandt andet skriver: ”Selv om Angela Merkel fortsat er kansler, er kommentatorerne begyndt at skrive hendes politiske eftermæle. [...] Vanen tro kom den største ros fra udlandet, hvor Angela Merkel af en britisk avis blev udnævnt til intet mindre end leder af den frie vestlige verden, da Donald Trump afløste hendes ven Barack Obama som præsident i USA. ”Hun er en stærk fortaler for EU, Nato og verdensordenen, der holder sig til reglerne. Under Merkel har Tyskland udbygget sin rolle i den internationale sikkerhedspolitik. Den person, der skal følge efter hende, får det ikke let med de store udfordringer, som venter,” skrev The New York Times. [...] Samme positive skudsmål kommer fra den borgerlige spanske avis El Mundo, som roser Merkels europæiske rolle: ”Sammen med Frankrig har Merkel standhaftigt forsvaret enhver værdi, der har gjort Europa til det sted i den demokratiske verden, der har gjort flest fremskridt og har den højeste velstand. Hendes tilbagetrækning er en dårlig nyhed for EU.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14, Politiken, søndag, s. 7

Klima: Billige og hurtige fly moser de dyre og langsomme tog
I en undersøgelse blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere, som Megafon har lavet for Politiken, svarer 75 procent, at de sjældent eller aldrig rejser med tog, da togrejsen tager for lang tid og er for dyr og besværlig med diverse togskift. Men diverse afgifter, moms, monopoler og historisk lave flybilletter er med til at spænde ben for togbranchen. Ulrich Albrechtsen, som sælger togrejser i Europa via togrejse.dk, mener, at det bør være op til politikerne at gøre det mere attraktivt at tage toget. Transportordfører Henning Hyllested (EL) undrer sig over, at EU ikke har været mere fremme i skoene, men passivt set på, at kørslen med nattog i Europa langsomt er blevet indskrænket. “Man kan håbe på, at de klima- og miljøvinde, der nu blæser lidt kraftigere, og som siger, at der skal lægges begrænsninger på flytrafikken, vil give nattogene en renæssance. Men der skal mere end fine ord til. Udover en miljøafgift per passager vil første skridt være et klimatilskud til togbilletten,” siger Hyllested ifølge Politiken.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Søren Pape støtter Victor Orbáns og Silvio Berlusconis favorit ved EU-valg
De konservatives leder Søren Pape Poulsen støtter Bayern- politikeren Manfred Weber som kommende formand for EU-Kommissionen stik mod søsterpartierne i Sverige, Norge, Finland, Estland og Letland. ”Vi, lederne af EPP-medlemmer fra partier i Finland, Sverige, Estland, Letland og Norge, tror på, at tiden er kommet for næste generation af europæere til at overtage ledelsen i den Europæiske Union. Derfor støtter vi Alexander Stubb som EPP-kandidat for EU-Kommissionen. Vi tror, at Stubb er bedst egnet til at hjælpe EPP med at vinde valget til EU-Parlamentet næste forår,” hedder det i en pressemeddelelse underskrevet af konservative partiledere fra de fem lande. Søren Pape Poulsen har derimod valgt samme retning som kontroversielle europæiske politikere som ungarske Viktor Orbán og den tidligere italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi. Pape forklarer, at han blandt andet støtter Manfred Weber, fordi han har bedre kendskab til Weber end Stubb. ”Blandt de to står han for den konservatisme, jeg er mest enig i. Tyskland er et land, vi deler grænse med, og det er vores tætte samarbejdspartner på mange områder,” siger Pape ifølge Politiken og fortsætter: ”Jeg synes, at Weber har holdt linjen godt. Han har vist det, en eventuel kommissionsformand skal kunne. Det handler om at kunne balancere. Hvis man kan være formand for EPP, som er rigtig mange ting, og få den til at arbejde sammen, så har man vist, hvilke evner man har.”
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Institutionelle anliggender: Slut med småstatsmentalitet og grænsehindringer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, folketingsmedlem, Venstre. Han skriver blandt andet: ”De nordiske lande kan tilsammen blive en stor spiller og fremme vore fredelige mål i en urolig verden. Vi kan bidrage til at udfylde “gabet” efter Brexit og måske endda bidrage til ledelsen i det kriseramte EU. […] Det er ikke noget problem, at Sverige og Finland ikke er med i Nato, og at Norge og Island ikke er med i EU. Det taler ikke imod, men for nordisk samarbejde. […] Vi kan tilsammen blive en stor spiller og fremme vore fredelige mål i en urolig verden. Vi kan bidrage til at udfylde “gabet" efter brexit og måske endda bidrage til ledelsen i det kriseramte EU, hvor sydeuropæernehar spillet sig selv af banen, mens Angela Merkel og andre statsledere slås med interne stridigheder og modvilje mod alt det, der er opbygget i en generation. […] Det er på tide, vi opgiver den nedarvede småstatsmentalitet. Den udsprang af tidernes tryk, den tyske overmagt og den efterfølgende kolde krig. Men i dag ligger verden åben, ikke blot for nordisk indflydelse, men også for nordiske værdier og løsninger på verdens påtrængende problemer med klima, overbefolkning og migration.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 27

Udenrigspolitik: Iran beder EU om støtte
Lørdag opfordrede Iran EU til at garantere, at det vil støtte landet over for USA og nye skrappe sanktioner. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Iran har haft samtaler med flere europæiske ledere, heriblandt den danske udenrigsminister Anders Samuelsen, og baggrunden var, at USA vil genindføre hele pakken af sanktioner fra før atomaftalen i 2015. USA har under præsident Donald Trump trukket sig ud af den internationale aftale, men europæerne holder fast i den aftale, som er indgået med Iran.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Konkurrence: Gronenberg: Udstationering af chauffører kan svække Danmarks konkurrenceevne

Jesper Gronenberg, branchedirektør i Specialforbundet for Logistik og Distribution (SLD), skriver i et debatindlæg på Altinget mandag: "I disse uger drøftes det intenst i Europa-Parlamentet og i EU's ministerråd, hvordan rammerne for den europæiske vejgodstransportsektor skal være fremover med EU's vejpakke. Drøftelser, der naturligvis bliver afgørende for transportbranchen, men rækkevidden af beslutningerne går videre end det. De vedrører for eksempel også en meget bred vifte af danske eksport- og importvirksomheder, hvis konkurrenceevne er på spil. [...] Ikke alene har vi i Danmark virksomheder, som kan måle sig blandt verdens bedste på transport- og logistikområdet. Vi har også medarbejdere, hvis kvalifikationer er blandt de bedste i verden. [...] Med internationaliseringen af transporterhvervet er det et vilkår, at langt de fleste grænseoverskridende transporter i dag udføres af chauffører fra andre EU-lande af omkostningshensyn, og fordi vi har skrigende chaufførmangel. [...] Dansk konkurrenceevne afhænger således af, at transporter til og fra Danmark ikke bliver relativt dyrere end tilsvarende transporter i andre EU-lande. Det er værd at have med i baghovedet, når det drøftes om og hvordan transportsektoren kan omfattes af udstationeringsregler for chauffører på internationale transporter."
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Et stemningsskift på aktiemarkedet?
Jeppe Christiansen, cand. polit. og administrerende direktør i Maj Invest, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "De globale aktiemarkeder er bremset op. De 'normale' aktiekursstigninger udebliver, og en række af de største og mest succesfulde selskaber som eksempelvis Amazon, Google og Netflix har pludselig faldende børskurser. [...] Nedgangen afspejler mest en opbremsning i Tyskland, der efter vores vurdering skyldes forbigående forhold. Der skabes i EU omkring 200.000 nye job hver måned, men arbejdsløsheden er stadig så høj, at pengepolitikken ikke for alvor strammes foreløbig. Den Europæiske Centralbank, ECB, har dog besluttet at indstille de store obligationsopkøb (QE-programmer) ved årsskiftet. [...] Den anden kortsigtede risikofaktor, som man ikke skal glemme, er den italienske finanskrise. Italien er på konfliktkurs i forhold til EU. Gælden er stor, og den finansieres af ECB blandt andet via hjælp fra QE-programmerne. Den seneste italienske finanslov arbejder med et 2019-underskud af en sådan størrelse, at EU ikke vil godkende det. [...] Dette besværliggør ECB's arbejde med at normalisere pengepolitikken, det fastholder renterne omkring nul procent i EU, og det betyder, at Europa har svært ved at komme ind i et normalt konjunkturforløb. Hvis der kommer en global vækstkrise, vil EU stå uden muligheder for økonomisk politisk at kunne gøre noget."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10-11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Skattely-debatten er en bombe under dansk erhvervsliv
Henriette Kinnunen, direktør i brancheforeningen for Venture- og Kapitalfonde samt Business Angels (DVCA), og Ole Steen Andersen, formand i DVCA, skriver i en kronik i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Det vakte opsigt, da Vestas formand Bert Nordberg i foråret gav udtryk for, at kapitalfonde er 'det værste skidt i samfundet'. Få måneder senere takkede han dog ja til formandsposten i TDC. Måske fordi han - som andre før ham - havde forvekslet kapitalfonde med hedgefonde. [...] Nu er turen kommet til Tommy Ahlers og Vækstfonden, for deres investering i startup-virksomheden Peakon. [...] Det burde være en succeshistorie, at udenlandske investorer, der er underlagt EU's omfattende AIFMD-regulering, ønsker at investere i danske startups. Men af uransagelige årsager er historien i stedet blevet negativ. Det er en skam og giver debatten om, hvad vi skal leve af fremover, svære kår. [...] Når snakken falder på Luxembourg må man huske, at der trods alt er tale om et land i EU og at dets borgere og virksomheder er en del af det indre marked. På lavpraktisk niveau betyder det, at fonde, der opererer herfra, er omfattet af samme EU-regulering som gælder for tilsvarende virksomheder i Danmark."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 24-25

Konkurrence: EU-regler åbner for import af ikkevestlig arbejdskraft
I Information mandag skriver journalist Mette-Line Thorup om, hvordan sagen om de importerede filippinske chauffører, som levede under kummerlige forhold i Padborg, kan bane vej for import af billig ikkevestlig arbejdskraft. Ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jens Arnholtz, viser sagen, at "EU kan være en åben ladeport for import af ikkevestlig arbejdskraft." Sagen er lige hvad Dansk Folkeparti og rød blok har brug for, når de frem mod et folketingsvalg og EU-parlamentsvalg vil slå på modstanden mod import af udenlandsk arbejdskraft på bekostning af danskere. Sagen viser samtidig, hvordan EU-regler helt lovligt kan føre til lønpres. Fagbladet 3F har døbt metoden "filippinerfinten." Den går ud på at bruge EU's Blue Card-ordning til at oprette et datterselskab i eksempelvis Polen, så det er polske regler for arbejds- og opholdstilladelse, der gælder. Ordningen blev indført i 2007 for at give højtuddannede specialister fra udlandet mulighed for at komme til EU og arbejde. S, SF og DF har foreløbig kaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om sagen.
Kilde: Information, mandag, s. 3

Handel: Forbrugersikkerhed skal i højsædet hos myndighederne
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Anette Christoffersen, direktør i Forbrugerrådet Tænk, Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv, og Per Tønnesen, formand for HK Handel, blandt andet: "Danskerne er generelt trygge ved at handle på nettet, og den tillid, de har til danske netbutikker, overfører de ofte ukritisk til de udenlandske netbutikker uden for EU - måske fordi flere af dem har hjemmesider på dansk. [...] Danske virksomheder skal leve op til EU's krav til produktsikkerhed, og det store flertal af virksomheder er meget opmærksomme på at sikre, at de produkter, de har på hylderne, lever op til reglerne. De bliver også løbende kontrolleret af myndighederne - i hvert fald de fysiske butikker. [...] Når forbrugerne køber online direkte på udenlandske hjemmesider uden for EU, der markedsfører sig direkte til danskere eller andre europæere. For eksempel fra hjemmesider på dansk, er der i princippet samme krav om, at de skal leve op til EU-standarderne. Problemet er, at man endnu ikke fra EU eller den danske regerings side har fundet en metode til effektivt at udøve myndighedskontrol, når forbrugere selv 'importerer'. [...] Men når en forbruger køber direkte fra en netbutik uden for EU, er der ikke mulighed for at tilbageholde produkterne. Derfor kontrolleres privatpakker ikke, med mindre der er tale om mistanke om farlige el- og gasprodukter. Det kan danske virksomheder og forbrugere ikke være tjent med. [...] Der er brug for en hurtig indsats fra blandt andet myndighederne, så webshops udenfor EU ikke fortsat kan sælge problematiske varer til danske forbrugere og udkonkurrere danske virksomheder på unfair vilkår."
Kilde: Børsen, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Ondskabsfulde hensigter: Er der voksne til stede?
Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, blandt andet: "Trump presser Irans præsident Rouhani så vidt, at denne i sammenhængen moderate, til dels frit valgte, statsleder virker usikker. Hvem har aktier i dette? Ikke Europa, men Trump, ført ved næsen af Israels premierminister Netanyahu og Saudi-Arabiens religiøst terroristiske kongehus (og så er der i øvrigt ikke sagt et ord om Teheranregimets forbrydelser). Trump opsiger bindende samarbejdsaftaler, hylder Nordkoreas Kim Jong-un, svækker Japan og udleverer sig til Ruslands præsident Putin. [...] Lovløshed og brutalitet griber om sig - dette, at man ustraffet kan gøre alt, bare man gør det. En saudisk journalist bliver myrdet og efter sigende savet i småstykker på sit hjemlands konsulat i Istanbul. Andre journalister myrdes i EU-landene Malta, Slovakiet og Bulgarien. Rusland annekterer Krim og forestår en aggressionskrig i det østlige Ukraine (indtil videre godt 10.000 døde). Borgerkrigen i Syrien ebber ud (langt over 500.000 døde). Borgerkrigen i Yemen fortsætter (anslået 50.000 døde). Israelske soldater har siden marts dræbt mellem 150 og 200 palæstinensere, mænd, kvinder og børn. [...] I Europa udskriges flygtninge og immigranter til skadedyr. Tyrkiet, Italien og Storbritannien skrider ud i uføre. For nylig passerede jeg Genova og iagttog på afstand den sammenstyrtede motorvejsbro over Polcevera-floden, det forfærdende symbol på et land, der kan alt undtagen styre sig selv. Polen og Ungarn krænker EU's vedtægter, men kræver EU's penge. Madrid truer 18 frit valgte catalanske ledere med fængsel i op til 25 år. Kan Spanien forblive medlem af EU? Er Spanien overhovedet europæisk?"
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Konkurrence: Kvinden, der kostede Google en bøde på 18 milliarder kroner
Jyllands-Posten bringer søndag et portræt af kvinden, der indirekte er årsagen til, at Google kan få endnu en millionbøde for at tryne sine konkurrenter. Den 49-årige Shivaun Raff fra Crowthorne i England, startede, sammen med sin mand, Google-sagen, der fik et punktum, da EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager udskrev en rekordbøde til Google på 18,2 milliarder kroner. Raff var lettet over afgørelsen, men hun konstaterer, at Google nu gør alt i deres magt for at omgå afgørelsen fra EU-Kommissionen. Det gør de ved at have opbygget et netværk af CSS-partnere, der har oprettet prisportaler, mod at de til gengæld får rabatter til deres annoncører, der vil promoveres på Google. "Hvis EU-kommissionen ikke skrider ind, vil det ikke bare tage livet af alle de seriøse prissammenligningstjenester - det vil også være en katastrofe for søgeportaler inden for rejser, biludlejning, fly, hoteller, restauranter, ejendomssalg, jobs og tjenesteydelser som tandlæger, advokater og så videre. Det vil ikke være godt for forbrugerne," siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 29

Interne anliggender: Søren Pape: "Det der med, hvem der er populær, det kan jeg ikke bruge til noget som helst"
Altinget bringer mandag et interview med Søren Pape Poulsen (K), justitsminister og formand for det Konservative Folkeparti. I interviewet kommer han blandt andet ind på klimaspørgsmålet. "Hvis man kigger på, hvad vores virksomheder gør med energieffektivitet, hvordan man kan lave produkter, som belaster vores klima og miljø mindst muligt, hvordan det skaber en bedre verden, så synes jeg med Grundfos, Danfoss, Vestas med mere, at vi har en række eksempler på, at det her med, at erhverv og klimaer to modsætninger, er en gammeldags slutning. Jeg mener simpelthen, at de går hånd i hånd. Men jeg synes også, klimadebatten nogle gange bliver naiv. Vi diskuterer ofte Danmark, som om vi var en lille ø, fuldstændig upåvirket af resten af verden. Vi skal være klar til også at presse på internationalt. Vi skal jo sikre os at få forpligtet USA og Kina og resten af EU på at have nogle ambitiøse mål. Ellers bliver det bare symbolpolitik," siger han. Han kommer også ind på flygtningepolitik og EU's fælles grænser. På spørgsmålet om, hvad han mener om Ungarns Viktor Orbáns tackling af flygtningekrisen, svarer han: "Jeg har ikke én holdning til det. Der er selvfølgelig nogle ting i Ungarn, man kan stille spørgsmålstegn ved. Europa-Parlamentet har jo lige haft en afstemning, der handlede om, at nu skal vi lige huske, hvad det er for nogle værdier, vi arbejder indenfor. Og noget af det, Orbán gør, virker voldsomt. Men lige når det kommer til asylansøgere og migranter, så er det jo altid nemt at pege fingre ad dem, som står med problemerne. Men vi skal bare lige huske, at det jo er dem, der er forposten, ikke? Vi er nødt til at snakke sammen i EU om at sikre vores fælles grænser."
Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
5. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark