Mandag den 6. april

Tophistorier

Kan EU håndtere coronakrisen?
Flere aviser skriver om corona-pandemien og EU's rolle. I Berlingske lørdag skriver Lykke Friis i en analyse, at der på tirsdag er lagt op til et af de vigtigste møder i EU i mange år. Hun skriver, at EUs stats- og regeringschefer i coronakrisens første uger har forsøgt at redde deres eget land, men at der sidenhen er kommet bedre fodslag. Friis skriver endvidere: "Frem mod tirsdagens finansministermøde arbejder Tyskland og Frankrig, assisteret af kommissionsformand Ursula von der Leyen, på at strikke et større udspil sammen - et udspil, som her og nu vil kunne hjælpe de mest hårdtprøvede lande. [...] Derudover arbejdes der på, at lande kan låne mellem 100 og 200 milliarder euro igennem den europæiske stabilitetsmekanisme, ESM, med langt færre betingelser end under eurokrisen, samtidig med at den europæiske investeringsbank også skal bringes i spil."I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, at: "Ikke nok med at coronakrisen har udstillet EU's afmagt over for nationalstaterne, når det virkelig gælder. Forude venter også en genopførelse af en af de mest klassiske magtkampe i EU-kredsen - mellem Nord- og Sydeuropa. [...] Forleden indrykkede 12 italienske politikere en helsidesannonce i Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor især Holland beskyldes for manglende solidaritet med det gældsplagede Italien. [...] Holland er medlem af den særlige sparebande i EU, som også består af Sverige, Østrig og Danmark. Tidligere var også Finland med. [...] Coronakrisen vil kun forstærke denne grundlæggende konflikt mellem de gældsplagede lande i syd og et Nordeuropa i bedre balance. Lige nu kører den store debat om, hvorvidt genopbygningen efter corona skal finansieres med fælles euroobligationer." I sin debat konkluderer Jørn Mikkelsen: "I sidste ende er taberen ikke mindst selve idéen om et europæisk fællesskab, hvor vi tager fat om problemerne sammen. Det sørgelige er, at det er der mere brug for end nogensinde."

Christian Kvorning Lassen, vicedirektør, Europeum Institute for European Policy, skriver mandag i en debat på Altinget: "Diverse medier, magthavere og debattører pensler et dystert billede af EU som en impotent, ubehjælpelig, teknokratisk mastodont, der enten har ladt medlemslandene i stikken, eller i bedste fald reageret for langsomt på den altomfattende krise, der nu raserer verden over." Lassen skriver blandt andet, at det er forkert, at EU ikke har handlet i tide: "26. januar advarede EU's Centre for Disease Control (ECDC - EU's ækvivalent til Statens Serum Institut) medlemslandene om, at covid-19-smitte inden for EU's grænser var sandsynlig og betragtelig." Lassen vurderer i sin debat, at nationalstaterne bærer skylden for ikke at reagere kraftigt på advarslen, ikke EU. Det er ikke alle, der er lige positive overfor EU's ageren under coronapandemien. Hans Engell skriver mandag i Ekstra Bladet blandt andet: "Den europæiske Centralbank under Christine Lagarde er en skandale, og både ministerråd, kommission og parlamentet virker handlingslammede. Det er meget tankevækkende, at i Europas største, nutidige krise opleves EU som irrelevant."

Lørdag skriver Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet, i en debat i Berlingske: "Allerede inden støvet har lagt sig, og den nuværende globale corona-undtagelsestilstand ebber ud, spørger mange nu, hvilken samfundsmodel klarede så pandemien bedst? Var det den kinesiske, amerikanske eller europæiske?" Wind konkluderer i sin debat, at den europæiske model: "med sit universelle sundhedsvæsen, sociale sikkerhedsnet og offensive hjælpepakker til erhvervslivet, vil have en god chance for at vinde." I en kronik i Berlingske lørdag skriver Naser Khader, MF (K), Adjunct Fellow, Hudson Institute, DC, blandt andet: "Det kan være svært at forstå, hvordan den amerikanske præsident Donald Trump kan være på vej mod den gode side af de 50 pct. i popularitet. [...] Europa risikerer at blive fanget i kapløbet om verdensherredømmet mellem USA og Kina, hvis vi ikke står sammen. Derfor skal Europa redde sig selv uden at sælge sig selv. [...] EU har fået (endnu) en chance for at vise, at Europa ikke ligger under for andet end det økonomiske og politiske samarbejde, der har karakteriseret Europa siden Anden Verdenskrig. [...] Det betyder blot, at EU nu skal fokusere på at skabe handel og hjælpe de hårdest ramte lande ud af krisen. Det er en unik chance for EU til at vise verden, at vi kan redde os selv uden at sælge os selv."
Altinget, mandag; Berlingske lørdag, s. 10, søndag, s. 22; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26; Ekstra bladet, mandag, s. 22; Børsen, lørdag, s. 26 (06.04.2020)

Coronakrisen har allerede udløst talrige spørgsmål om vores fremtid
Flere aviser skriver om corona-pandemien og de økonomiske konsekvenser. I en analyse i Berlingske mandag, skriver Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Hvordan ser verden ud på den anden side af coronakrisen? [...] Det er i de økonomisk svageste lande, at coronakrisen vil medføre de største forandringer. En gældsfinansieret vækst kræver både høj vækst og let adgang til kapital. Begge dele må forventes at være fraværende i lang tid fremover. [...] Mange lande vil have nået gældsniveauer, der ikke længere er holdbare. Og hvem skal finansiere det?" Berlingske skriver fredag, at coronapandemien vil få store økonomiske konsekvenser. Italien og Spanien er økonomisk pressede, og at de forsøger at benytte coronakrisen til at få Tyskland til at tage en del af byrden gennem fællesobligationer. Men Tyskland og Holland henviser til andre hjælpemekanismer. Politiken bringer mandag et interview med den schweiziske økonom Hans-Joachim Voth som har forsket i den sorte død og nogle af historiens andre værste pandemier. Adspurgt hvor hårdt de økonomiske konsekvenser af coronakrisen vil ramme os, svarer han: "Vi står i en situation, hvor alle betingelserne for det nærmest værst tænkelige scenarie er til stede: Både udbud og efterspørgsel rammes hårdt samtidig. Der bliver ikke produceret noget, og der bliver ikke solgt noget. Mange virksomheder får problemer med at betale af på deres lån. Og det vil bringe banker i vanskeligheder. I de krisescenarier, som Den Europæiske Centralbank opererer med for at teste stabiliteten af vores banksystem, er der ikke taget højde for dette chok." Hans-Joachim Voth siger, at staten på et tidspunkt ikke længere kan yde garantier til alle konkurstruede virksomheder, heller ikke stærke lande som Tyskland.

Berlingske skriver i sin leder lørdag: "I denne coronakrise - som netop har skabt et stort hul i efterspørgslen -har alle store lande, inklusive USA, Kina, Tyskland og Danmark, vedtaget store statslige udgiftsprogrammer. Det er klassisk keynesiansk politik. Vi undgår en ødelæggende økonomisk depression. Vi får store statsunderskud, men den økonomiske vækst, det skaber, vil i de kommende år skabe den økonomiske vækst, som finansierer disse underskud. [...] Vi har her i marts også set enorme pengepolitiske indgreb fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og den amerikanske centralbank, Fed. Disse indgreb har et afgørende formål; nemlig at tilføre store mængder likviditet til meget lave rentesatser." Information skriver i sin leder lørdag, at: "Det er et skelsættende eksperiment, der vil blive studeret af eftertidens økonomer. Hvilken type hjælpepakke skåner de nationale økonomier på hver side af Atlanten for de værste skader af coronapandemien og genopretter dem hurtigst - den amerikanske eller den nordeuropæiske model? [...] Det åbne spørgsmål er nu, hvilken økonomisk politik der vil bringe USA og Europa hurtigst på fode under og efter pandemien. [...] Kun tiden vil vise, hvilken genopretningsmodel der er den bedst egnede."

Altinget bringer søndag et interview med Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, som ligeledes er bekymret over de økonomiske konsekvenser af coronakrisen: "Det bliver desværre i en vis grad en genopførsel af de positioner, vi kender fra finanskrisen." Margrethe Vestager siger endvidere: "I stedet for at genopbygge den gamle økonomi og derfra blive mere digital og mere grøn så lad os bruge situationen til at få det bedste ud af de digitale værktøjer og gøre, som vi har planlagt, nemlig at gøre vores grønne strategi til vores vækststrategi. Det giver rigtig god mening, når vi nu er i den her situation, og det ikke kan være anderledes." I Danmark omdirigerer regeringen 290 EU-millioner til hjælp og rådgivning til mindre virksomheder, som kæmper for at overleve coronakrisen. Pengene var ellers målrettet generel erhvervsfremme, til coronaindsatser. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Pengene kan ifølge erhvervsminister Simon Kollerup bruges til hjælp til rekonstruktion af kriseramte små og mellemstore virksomheder - eksempelvis i form af støtte til køb af rådgivning fra advokater.
Berlingske, mandag, s. 2, lørdag, s. 10-11, 13; Politiken, mandag, s. 11; Altinget, søndag; Jyllands-Posten, mandag, s. 38; Information, lørdag, s. 4 (06.04.2020)

Partier i EU vil smide Orbán på porten
Flere aviser skriver i weekenden, at da Danmark og 15 andre EU-lande onsdag udsendte en fælles udtalelse om, at alle EU-medlemmer må passe godt på ikke at tromle demokratiet midt i coronakrisen, var det med slet skjult adresse til Ungarn. Ungarns parlamentet gav tidligere på ugen Orbán mulighed for at regere per dekret under coronakrisen. Derudover er der også indført en lov mod at fremsætte falske og fordrejede fakta i offentligheden med en strafferamme op til fem års fængsel. Flere kritikere kalder det en de facto-afskaffelse af demokratiet og ytringsfriheden. ”Det er et ekstremt kynisk træk af den ungarske regering. De har udnyttet en mulighed, som blev serveret for dem på et sølvfad. Og nu kan de bruge det over for deres kritikere både ude og hjemme til at vise, at Ungarn skam ikke er et diktatur. At de holder parlamentet åbent, og de støtter op om EUs værdier,” siger den ungarske juraprofessor Renáta Uitz fra Central European University i Budapest ifølge Berlingske, lørdag. Flere aviser skriver også, at tidligere på ugen sendte 13 konservative partiledere, herunder Søren Pape Poulsen, et brev til EPP-formand Donald Tusk, hvor de kræver det ungarske regeringsparti Fidesz smidt ud af den kristendemokratiske gruppe EPP i Europa-Parlamentet. I forvejen er Fidesz midlertidigt suspenderet fra EPP. Medlem af Europa Parlamentet for Konservative, Pernille Weiss, har skrevet til Weber og Tusk for at få dem til at reagere på Ungarns udemokratiske ageren. ”Bægeret har længe været ved at være fyldt i forhold til Orbán og Ungarn. De her tiltag, som blev vedtaget i mandags, var dråben, der fik det til at flyde over. Orbán kan fra nu af regere ved dekret på ubestemt tid. Og det er ikke det, vi står for i EPP eller EU,” siger hun ifølge B.T søndag. Berlingske lørdag bringer et interview med Zoltán Kovács, som er Viktor Orbáns tro væbner. Han forsvarer de dramatiske nødtiltag, som har sendt chokbølger gennem Bruxelles og udløst diktator-anklager. ”Det er intet andet end politisk hysteri. Det er Ungarn-bashing. Se på Østrig, Slovenien, Italien og nabolandene. Alle har indført ekstraordinære tiltag. Vores lov er meget eksplicit. Den giver ikke regeringen eller premierministeren excessive rettigheder i forhold til forfatningen. Og den skader sandelig ikke parlamentets handlingsmuligheder. Der er meget misinformation og mange fejlfortolkninger, der cirkulerer. Parlamentet vil arbejde videre under de ekstraordinære tiltag, fordi vi ønsker at fortsætte normale dagsordener. I går fremlagde regeringen 16 nye lovforslag for parlamentet. Parlamentet har et job, og det vil fortsætte. De ekstraordinære tiltag handler kun om virussen” siger Zoltán Kovács.

I sin leder søndag skriver Berlingske blandt andet: ”Vi har set mange europæiske ledere erklære nødret under coronakrisen, men ingen er gået så langt som Viktor Orbán. Det var forventeligt. Den ungarske regeringschef har gennem flere år demonstreret, at han er parat til at indskrænke demokratiske rettigheder for at befæste sin egen magt, og nu har spredningen af den nye coronavirus, sars-cov-2, givet ham den krise, han må have drømt om. […] Viktor Orbán har nu krydset en bro, hvor vi må spørge, om Ungarn overhovedet hører hjemme i EU. I første omgang må hver regering i EU direkte over for Ungarn protestere og kræve nødloven afskaffet. Dernæst skal vi bruge forhandlingerne om EUs næste syv-årige budget til at kræve, at der indføres mulighed for økonomisk at straffe medlemslande, der forbryder sig mod EUs demokratiske dna. Det skal ske efter en fair og forudsigelig procedure, hvor alle lande underkastes samme kontrol. Og det skal ske på en måde, hvor sanktioner ikke kræver enstemmighed.” I en kommentar bragt i Berlingske lørdag, skriver Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, blandt andet: ”1. april udsendte 13 EU-lande - inklusiv Danmark - en erklæring, der understregede vigtigheden af, at ekstraordinære tiltag under coronakrisen respekterer grundlæggende rettigheder og ikke underminerer ytrings- og pressefriheden. Erklæringen havde ingen adressat. Men ingen kan være I tvivl om, at den var tiltænkt Ungarns premierminister, Victor Orbán, der netop har fået mulighed for at regere via dekret, ligesom ”falske nyheder” kan straffes med fængsel i op til fem år. […] En lov mod falske nyheder ville også friste regeringer og myndigheder til at slå ned på selv legitim og berettiget kritik for ikke at tabe ansigt eller miste folkelig opbakning. I modsætning til situationen i dagens Danmark, hvor kritik og debat har ført til et skift i myndighedernes strategi ift. testning. Det kan forekomme kontraintuitivt, når man står midt i en krise, der bare skriger på handling og konsekvens, men muligheden for at dele, kritisere og revidere informationer er en konkurrencefordel, ikke en ulempe for demokratier.”

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Stine Bosse og Marlene Wind, hhv. formand for Europabevægelsen og leder af Center for Europæisk Politik. De skriver blandt andet: ”Den rene fordømmelse af Ungarn, som vi så det 1. april, er fin, men slet ikke nok. Den danske regering må føre an, og der skal slås hårdt på to fronter. For det første må Mette Frederiksen tage en afstemning op med de andre regeringschefer i EU. Sammen skal de pålægge kommissionen at præsentere et udspil til, hvordan vi kan lukke pengekassen i for EU-lande, der har fravalgt demokratiet. Vi ved, at EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har mulighed for at præsentere forslag uden om EU-budgetforhandlingerne, som kan komme til afstemning med almindeligt flertal i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Ursula von der Leyen har desuden for nylig foreslået en fond, der med cirka 750 milliarder kroner skal gå til de lande, der sætter gang i beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen. Det er helt oplagt, at Danmark foreslår - både via Ministerrådet og blandt stats- og regeringscheferne - at vi udelukker Ungarn fra adgang til den fond. Ellers bliver EU igen til grin for egne penge. […] Alt for længe har regeringerne gået som katten om den varme grød. Vi må vide, hvilke medlemslande der vil forsvare demokratiet, og hvem der ikke vil.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Børsen, mandag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 6,7 22, søndag, s. 2; B.T., søndag, s. 8; Politiken, lørdag, s. 5 (06.04.2020)

Prioritede historier

Sværere og sværere: 250.000 borgere skal hjem til EU
Flere end 350.000 strandede EU-borgere er hentet hjem de seneste uger, men nu lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at det hver dag bliver sværere at få strandede borgere hjem til EU. ”Vi har gjort et stort stykke arbejde for at få strandede EU-borgere hjem. Vi har fået mere end 350.000 borgere hjem, mens der stadig er 250.000 personer, vi mangler. Vores indsats vil fortsætte, men hver dag bliver det vanskeligere og vanskeligere. Flyselskaber indstiller deres fly, og luftrum lukker og bliver sværere at bruge,” siger Borrell, ifølge Politiken, på et pressemøde efter et EU-møde på videokonference med EU's udenrigsministre fredag. Danskere, som er strandet i udlandet og gerne vil have hjælp til hjemrejse, har kunnet registrere sig i Udenrigsministeriets krisedatabase. Udenrigsministeriet oplyser, at der fredag er 1.398 danskere registreret i databasen. Børsen mandag og Politiken lørdag skriver, at EU-Kommissionen fredag har godkendt et dansk statslån på 1, 5 milliarder kroner til Rejsegarantifonden, som et bredt politisk flertal i Folketinget midt i marts besluttede at stille til rådighed. Rejsegarantifonden kan bruges til dækning af alle aflyste pakkerejser.
Politiken, lørdag, s. 13; Børsen, mandag, s. 14, B.T., lørdag, s. 6 (06.04.2020)

Global kamp om værnemidler: Det er moderne pirateri
Over hele verden kniber det med at skaffe værnemidler og selv nære allierede bruger grove midler i konkurrencen, skriver Politiken og Berlingske søndag. Fredag sagde indenrigsminister i den tyske delstat Berlin, Andreas Geisel, at USA havde bedrevet decideret piratvirksomhed. Berlins politi havde for nylig sikret sig en forsendelse på 200.000 ansigtsmasker, men da maskerne mellemlandede i Bangkok i Thailand, blev de konfiskeret af USA, skriver Der Tagesspiegel med henvisning til tyske sikkerhedskilder. Frankrig har også fået hård kritik for at forbyde eksport af vigtigt medicinsk udstyr og det gælder selv til de nærmeste partnere. Ifølge det svenske telegrambureau TT overvejer Sverige lige nu at anmelde Frankrig for brud på reglerne for EU's handelsregler, fordi Frankrig beslaglægger masker, der er på vej til andre EU-lande. Det skete blandt andet den 5. marts, hvor den svenske virksomhed Mölnlyckes distributionscenter i Frankrig skulle sende et større parti masker til Spanien og Italien. ”Det her er et brud på reglerne for det indre marked,” siger den svenske handelsminister, Anna Hallberg, mens udenrigsminister Ann Linde konstaterer, at det indre marked ikke fungerer for tiden.
Politiken, søndag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 10 (06.04.2020)

Italiensk ønske om hjælp sætter Danmark i etisk dilemma
Italien er med et dødstal på cirka 14.000 personer blevet ramt hårdere af coronavirussen end noget andet land, og landet har nu anmodet om hjælp til at håndtere epidemien fra en række lande. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Henvendelsen blev modtaget af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) onsdag aften og han oplyste efterfølgende, at man ikke vil afvise at hjælpe, men at det afhænger af en vurdering fra de relevante myndigheder. Budskabet fra både oppositionen og regeringens egne støttepartier har været en anelse mere klart. De mener, at Danmark skal hjælpe italienerne, hvis der er sundhedsfagligt belæg for, at det kan lade sig gøre. Den manglende europæiske støtte til Italien under coronakrisen har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved EU's eksistensberettigelse, hvilket torsdag fik EU-kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, til tasterne i et åbent brev, hvor hun undskyldte for de europæiske landes tilbageholdenhed og lovede, at man vil råde bod på inaktiviteten. Tyskland har allerede reageret på Italiens anmodning om hjælp ved både at sende sundhedspersonale og udstyr. Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, forstår godt, at den danske regering ikke er sprunget hovedkulds ud i at hjælpe Italien, men siger også, at det vil overraske ham, hvis Danmark ikke vælger at efterleve anmodningen. ”Vi står lidt i en situation, hvor vi stadig ikke ved, hvor hårdt presset vores sundhedssystem kommer til at blive. Situationen er meget usikker, og det hele kan eskalere meget hurtigt. Det forventer jeg dog ikke kommer til at ske, og nu har vi jo heldigvis også haft noget tid til at forberede os,” siger han.

Kristeligt Dagblad skriver i sin leder lørdag: ”To europæiske lande, mangeårige EU-medlemmer og vigtige samarbejdspartnere for Danmark er tvunget i knæ, og uagtet om de italienske og spanske myndigheder har sovet i timen, burde der ikke være tvivl om svaret, når Italien nu har sendt en officiel anmodning til Danmark om hjælp: Selvfølgelig skal Italien have hjælp. Dette har den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) da også åbnet for, men først skal det ifølge ministeren undersøges, hvordan dette kan ske, uden at man samtidig udhuler den danske indsats mod coronavirussen. […] Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, indrykkede tidligere på ugen en annonce i den italienske avis La Repubblica, hvor hun ganske usædvanligt undskyldte EU-samarbejdets tøven og manglende hjælp til Italien. Undskyldningen er berettiget, men udstiller også EU's manglende mandat på sundhedsområdet. Venter den danske regering derfor på fælles EU-fodslag i hjælpearbejdet, vil det kun betyde, at mange flere i både Italien og Spanien vil dø, hvilket velmente undskyldningsannoncer ikke kan opveje. […] At redde italienske og spanske liv er derfor også hjælp til selvhjælp. Der må ikke tøves.”Politiken og Information skriver lørdag i deres ledere, at Danmark bør hjælpe Italien og Spanien. Information skriver blandt andet: "At beskytte sine egne borgere er nationalstatens forpligtelse. Men solidaritet med andre, nødlidende europæiske lande må nu trænge sig på. [...] Danmark og andre EU-lande, der har mulighed herfor, bør øjeblikkeligt yde bistand til katastrofalt kriseramte lande som Italien og Spanien."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3, 8; Information, lør, s. 2, Politiken, lør, s. 1; (06.04.2020)

Exitstrategien efter pandemien skal være grøn, råber mange
Når den paralyserede internationale økonomi skal hjælpes i gang efter coronapandemien, bør den grønne omstilling være i centrum, skriver Information mandag. ”Dette er en enestående chance for verden til på den ene side at skabe økonomiske genopretningspakker, men samtidig på den anden side reducere snavsede investeringer og accelerere energisystemets omstilling,” sagde for nylig Fatih Birol, administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur, IEA til webmediet Climate Home News. I de 27 stats- og regeringschefers fælleserklæring fra det konfliktfyldte EU-topmøde sidste torsdag hedder det: ”I øjeblikket er det bydende nødvendigt at bekæmpe coronaviruspandemien og dens umiddelbare konsekvenser. Men vi bør starte forberedelsen af de tiltag, der skal til for at bringe vore samfund tilbage til normal funktion og en normal økonomi og til bæredygtig vækst, der blandt andet integrerer den grønne omstilling og den digitale transformation. Dette vil kræve en koordineret exitstrategi, en sammenhængende genopretningsplan og investeringer uden fortilfælde.” De grønne hjælpepakker, klimarelaterede vilkår for støtte eller investeringer i bæredygtig omstilling er dog ikke til at få øje på i de initiativer, der er vedtaget, forberedes eller forhandles af EU's institutioner. Den Europæiske Centralbank vedtog den 12. marts et program for opkøb af statsobligationer og privat gæld for en sum af 120 milliarder euro, efterfulgt allerede den 18. marts af yderligere et program, der muliggør opkøb af sådanne gældsbeviser for 750 milliarder euro. Ifølge ECB-chef Christine Lagardes ord, skal pengemængden stillet til rådighed ”holde den finansielle sektor flydende og sikre støttende finansielle vilkår for alle økonomiens sektorer.” ECB understreger, at beløbet kan øges, hvis det er nødvendigt. Den grønne omstilling, European Green Deal og EU's klimapolitik er på en lang række områder under pres af coronakrisen og dens økonomiske følgevirkninger. ”Jeg kan da godt mærke, at der er sådan en slags pushback derude. Et ønske om, at vi først genopbygger den gamle verden, som vi kender den og så bagefter overvejer det med det grønne og det digitale,” sagde EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand i Kommissionen, Margrethe Vestager, til Politiken tirsdag. Omvendt er der også folk, som påpeger, at netop coronakrisen understreger behovet for at omstille den europæiske økonomi, så den bliver mindre sårbar over for nye globale kriser såsom klimakrisen. ”Dette er netop en af grundene til, at vi fremlagde en klimalov,” siger en anonym kilde i Kommissionen til Euractiv med henvisning til forslaget om en forpligtende Green Deal: ”For at forhindre, at klimaindsatsen - udfordringen for en hel generation - forplumres af mere presserende, umiddelbare udfordringer.”
Information, mandag, s. 10-13 (06.04.2020)

Institutionelle anliggender

Corona viser behovet for life science-industri i EU
Børsen bringer mandag en debat af Pernille Weiss (K), MEP. Hun skriver blandt andet: “Der er SÅ meget, vi kan lære af corona. [...] I fremtiden må og skal vi have nok af nationale og fælles lagre fyldt om, så alle lande hver især har nok plus en fælles buffer i EU at tage af. Vi skal kunne klare os selv sammen i EU. [...] Hvad medicin angår, duer det naturligvis heller ikke, at vi europæere bliver alt for afhængige af, om f.eks. Kina kan bestemme, om vi får de forsyninger af råvarer, vi har brug for. [...] Det er i lyset af coronakrisen nødvendigt at få en grundig diskussion om, hvordan europæiske life- og bioscience-virksomheder imødekommes.”
Børsen, mandag, s. 2 (06.04.2020)

Humor kan ikke klare coronakrisen for Boris Johnson
I takt med at dødstallet stiger, tager kritikken i Storbritannien til og coronasmittede Boris Johnson har måttet bytte humor ud med alvor, skriver Politiken søndag. Coronavirussen havde torsdag kostet 3.605 briter livet, og ifølge regeringens rådgivere er det værste endnu i vente og derfor kan Johnson blive tvunget til at bede EU om hjælp. På grund af coronavirussen står arbejdet med at forhandle om vilkårene for det fremtidige forhold stille mellem EU og Storbritannien og den store borgerlige gruppe i EU-Parlamentet, EPP, har sagt, at den britiske regering må gøre det eneste ansvarlige og bede om en forlængelse af overgangsperioden. Det skal ske inden udgangen af juni, men indtil videre vil den britiske regering ikke forlænge overgangsperioden. ”Det er blevet en trossag for dem, at Brexit ikke må udsættes. Brexit er teologisk snarere end praktisk gennemførlig politik for mange af disse politikere,” siger professor Tim Bale, som alligevel ikke har fantasi til at forestille sig, at Boris Johnson vil insistere på, at overgangsordningen udløber 31. december: ”Før Johnson og regeringen vil bede om en forlængelse, skal det stå klart for alle, at de er absolut tvunget til det. Det bliver nødt til at blive set i offentligheden som force majeure mere end en frivillig beslutning.”
Politiken, søndag, s. 8-9 (06.04.2020)

Rusland bryster sig af nødhjælp: "Det er en hybridløgn"
De russiske medier skriver, at det italienske folk har taget imod russisk hjælp til at bekæmpe coronavirussen og har vendt sig bort fra EU. Russerne er nu blevet afsløret i at give et stærkt manipuleret billede af, hvilke "almindelige italienere", de har fundet til deres sag. Det skriver Berlingske lørdag. Et russisk medie bragte blandt andet en artikel om en italiensk mand, der havde erstattet et EU-flag med et russisk. Det viser sig, at manden har en stribe forskellige flag liggende i sin forretning, som han tit sætter op for at byde udenlandske kunder velkommen. Desuden viser hans Facebook-side, at han længe har været kritisk over for EU og været fan af præsident Putin.
Berlingske, lørdag, s. 13 (06.04.2020)

Var den åbne verden et fatamorgana?
Politiken bringer lørdag en debat af kronikredaktøren Marcus Rubin. Han skriver blandt andet: "Jeg sørger allerede over den gamle åbne verden og er i tvivl om, hvorvidt den reelt kommer tilbage. [...] Coronakrisen har i den grad været et comeback for den stærke nationalstat - når det virkelig brænder på, er det helt tydeligt den, der er der for dig. Ikke EU, ikke FN eller Menneskerettighedsdomstolen, men den gode gamle danske stat. [...] Jeg ved naturligvis godt, at den nuværende ekstreme situation ikke varer ved. Før eller siden genåbner samfundet, og flyene begynder atter at lette. Men bliver verden helt lige så åben og forbundet, som den var før? Personligt frygter jeg, at det ikke sker. Grænserne har vist deres værdi og styrke. [...] Ja, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har kastet penge ud, ja, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har vist vigtigheden af en ekspertorganisation, og Den Europæiske Centralbank har kæmpet for økonomien. Men det er og bliver nationalstaterne, der er de helt centrale aktører, og her har det været hver land for sig selv."
Politiken, lørdag, s. 7 (06.04.2020)

Interne anliggender

EU går ind i dansk salg
Flere aviser skriver lørdag, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at Mastercards opkøb af dele af Nets kan svække konkurrencen i Danmark og flere andre EU-lande. Styrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at de har sendt sagen videre til EU-Kommissionen. Det er første gang i ti år, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sender en fusionssag videre til EU-Kommissionen.
B.T., lørdag, s. 6; Ekstra Bladet, s. 4; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 11 (06.04.2020)

EU-positiv jurist skal føre Labour ud af krisen
Flere aviser skriver om den nye leder af Labour, Keir Starmer. Keir Starmer vandt lørdag kampvalget overbevisende og skal nu forsøge at samle det dybt splittede parti, som ikke har vundet et parlamentsvalg siden Tony Blair. Labour-kender Steven Fielding, der er professor ved Nottingham Universitet, siger, at Keir Starmer har en langt bredere appel i befolkningen end Jeremy Corbyn. "Jeremy Corbyn var en af hovedårsagerne til, at Labour klarede sig så ringe ved valget i 2019. Han fik ikke slået på ned på antisemitisme i partiet og blev set som antibritisk af mange vælgere", siger Fielding. Det skriver Politiken søndag. Keir Starmer blev for første gang i 2015 valgt til parlamentet for Labour og har de seneste år gjort sig bemærket som EU-positiv brexitordfører. Han har i flere år arbejdet som menneskerettighedsadvokat, hvor han forsvarede blandt andre fagforeninger og miljøaktivister.
Politiken, søndag, s. 11; Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (06.04.2020)

Velux-topchef fuld af beundring: “Statsministeren virker både fattet, betryggende og ikke mindst sikker i sin kommunikation”
Børsen har fulgt Velux-topchef David Briggs i ugerne før og under coronakrisen. David Briggs er som brite mere end bare professionelt interesseret i de udfordringer, briternes ønske om at træde ud af EU, fører med sig. "Jeg er selv født og opvokset i Storbritannien, så det er klart, at jeg følger brexit meget nøje. Både som privatperson, men også som leder af en virksomhed, der gør forretninger i Storbritannien, som er vores tredjestørste marked," siger han. David Briggs fortæller endvidere, at han er oprørt over beslutningen om Brexit. "Brexit er en forfærdelig beslutning. Og det mener jeg både som forretningsmand og helt personligt. Jeg synes, brexit er en skandale."
Børsen, lørdag, s. 4-17 (06.04.2020)

Klima

Lyspunkt i coronatiden: Hvis vi redder naturen, kan naturen redde os
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af journalist Anders Seneca Bang. Han skriver blandt andet: ”Der er enormt potentiale ved at genoprette eller beskytte naturen, både for klimaet og os selv. Med grønne værktøjer som træer, østers og tørv kan vi bygge en bæredygtig fremtid. […] Potentialet for naturløsninger i klimakampen er enormt. Flere og flere lande, organisationer, virksomheder og byer får øjnene op for grønne løsninger. Med Kina og New Zealand i front har 32 lande, EU-Kommissionen, Verdensbanken og flere virksomheder og ngo'er samlet sig i en koalition, der både vil fremme naturløsninger i klimapolitik og forpligter sig til plante milliarder af træer. […] Naturen og menneskeskabte naturløsninger har et kæmpe potentiale for at være med til at redde klimaet - hvis vi redder naturen først.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (06.04.2020)

Migration

Østlandes afvisning af asylansøgere var ulovlig
Torsdag slog EU-Domstolen fast, at Ungarn, Polen og Tjekkiets afvisning af asylansøgere i forbindelse med flygtningekrisen i 2015 var ulovlig. Det skriver flere aviser lørdag. For fem år siden var to af de lande, der tog imod en stor del af flygtningestrømmen, Italien og Grækenland. For at hjælpe dem med presset indgik man i 2015 en aftale i EU, som indebar, at medlemslandene skulle tage del i en midlertidig og obligatorisk omfordeling af 120.000 asylansøgere fra de to sydeuropæiske lande. Ungarn, Polen og Tjekkiet valgte ikke at følge ordningen. Torsdag skrev Den Europæiske Unions Domstol i en pressemeddelelse, at de tre lande har "tilsidesat deres forpligtelser i henhold til EU-retten."
Information, lørdag, s. 14; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (06.04.2020)

Udenrigspolitik

Den utrolige historie om, hvordan Kina fik vendt corona-fortællingen på hovedet
Berlingske bringer en kommentar af debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: ”Coronavirus er blevet til den mest usandsynlige propagandasejr for Kina med hjælp fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Det er på tide, at verden åbner øjnene. […] For tre uger siden sendte Italiens udenrigsminister, Luigi Di Maio, live på Facebook for at dokumentere, at et fly med kinesisk hjælp var ankommet til Italien - og dermed anråbe europæiske nationer til også at hjælpe. På det tidspunkt var Di Maios nødråb om europæisk solidaritet forståelig, men den slags billeder sætter sig, og hvor mange er egentlig klar over, at der siden er kommet langt mere hjælp fra andre EU-lande til Italien? Den kinesiske propaganda fik i sidste uge EUs udenrigschef, Josep Borrell, til at advare mod, at Kina forsøger at vinde global indflydelse gennem ”spin” og en aggressiv ”gavmildhedens politik”. Borrell har ret. Kina er i gang med en propaganda-operation, som blander soft power-initiativer med benhård manipulation. Mens Kinas præsident Xi optræder som en venlig pandabjørn over for corona-ramte lande, prøver kinesiske statsmedier og topembedsmænd at udslette mindet om, hvor og hvordan ulykken startede ved at plante frit opdigtede konspirationsteorier om, at virussen slet ikke er opstået i Kina, men i USA. Både Zhao Lijian, talsmand for Kinas udenrigsministerium, og Kinas ambassade i Paris har videregivet den teori, at virussen skulle være blevet udviklet på en amerikansk militærbase og herfra bragt til Kina. […] Skal vi lære af den dybe krise, som corona-pandemien har kastet verden ud i, kan vi starte med at undersøge, hvorfor WHO-toppen i den grad har ladet sig påvirke af det kinesiske styre.”
Berlingske, lørdag, s. 3 (06.04.2020)

Nu rulles silkevejene ud i Italien
Politiken bringer mandag en kommentar af Flemming Ytzen, der blandt andet skriver: ”Kinas aktuelle nødhjælpspolitik spiller på et højere politisk niveau ind i Italiens relationer med det øvrige EU. Argumentet lyder, at kinesiske selskaber og velgørenhedsorganisationer har fyldt det tomrum ud, som et splittet EU og et inaktivt USA har efterladt. […] Italien blev det første EU-land, der allerede 12. marts tog imod kinesisk sundhedspersonale. Men med hjælpende kinesiske hænder følger også en voksende europæisk bekymring over, at Kina driver endnu en kile ind i det i forvejen fragmenterede europæiske samarbejde. Der trækkes nye geopolitiske linjer på det euroasiatiske kort: For et år siden blev Italien det første G7-land, der formelt tilsluttede sig Kinas ambitiøse og vidtrækkende euroasiatiske infrastrukturprogram, kendt som Belt and Road Initiative (BRI), de nye silkeveje. […] USA er ude, Kina er inde. Italien er trædestenen. Efter coronakrisen følger en årelang gældstilstand, og hvem skal så hjælpe de vaklende økonomier i Europas blødende bug ved Middelhavet? Præsidenten i klodens mest forgældede supermagt? Tilstanden er ikke til en langvarig konfrontation, anført af ideologiske fanatikere i Washington, der repræsenterer verden af i går. Dialog og samarbejde, tak.”
Politiken, mandag, s. 7 (06.04.2020)

Vi skal satse aggressivt, ellers taber vi til Kina
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Esben Gadsbøll og Jesper Højberg Christensen, serieiværksættere og investorer. De skriver blandt andet: ”Hvis USA og EU ikke tager sig sammen, får vi en verdensorden, der minder om den, vi ville have haft, hvis USSR havde vundet koldkrigen. Vi har for ret nylig været i hhv. USA og Kina og set nye techvirksomheder og universiteter og deres satsning på nye teknologier. Kina er ikke bare et totalitært samfund med de fordele, en centraliseret statsmagt giver i en krise. Millionbyerne er hypermoderne samfund, hvor overvågningsteknologi både kan kontrollere og snart udpege smittede. […] USA har nu i fire år opgivet rollen som verdens leder, og den isolationisme kan en krise let forstærke, også selv om Trump forsvinder. Kineserne har traditionelt ikke været ekspansive uden for Asien, men deres indflydelse ses nu tydeligt overalt fra Afrika til Grønland. Og fortsætter magttomrummet efter USA, er det oplagt, at især Kina vil udfylde det. I Kina gør man, hvad der bliver sagt. I USA, hvad man bliver betalt for. I Europa diskuterer vi som en børnehave. EU har vist, hvor svær fælles retning er i et nationalkonservativt Europa. Det er trist, for vi har også muligheder i tomrummet, men bruger dem ikke. Det er nu, vi skal satse aggressivt. Ellers taber vi til Kina, især på techfronten.”
Politiken, lørdag, s. 7 (06.04.2020)