Mandag den 6. august

Tophistorier

EU forhindrer aftale
I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skrives der, at den britiske premierminister Theresa May tester det stille diplomati ved at besøge sine europæiske kollegaer. Der skrives blandt andet: ”Én udlægning af al denne rejseaktivitet er, at den britiske regering er utryg ved EU's Brexit-forhandler, Michel Barnier. Regeringen vil derfor hellere tale direkte med de enkelte stats- og regeringschefer. Udlægningen kan sagtens være sand, for Barnier repræsenterer kommissionen, som er traktatens vogter. Derfor vil han være noget mindre tilbøjelig til at give sig i politiske forhandlinger - eller studehandler, om man vil - som kan finde sted i en sen nattetime i ministerrådet. Men de mange rejser handler om meget mere end utilfredshed med Barnier. Sandheden er, at Theresa May har brug for al den lydhørhed, hun kan opdrive. Også fra dem, der er lodret uenige med hende, for eksempel den franske præsident, Emmanuel Macron. Frankrig, hvor Barnier også kommer fra, står hårdt på, at det indre marked er en samlet menu, ikke det tag-selv-bord, Theresa May har foreslået i sin hvidbog.” Børsen og B.T.Metro skriver, at den britiske handelsminister Liam Fox i et interview med The Sunday Times lørdag sagde, at “stædighed” hos EU har skubbet Storbritannien tættere på at forlade EU uden en aftale til marts næste år - et såkaldt no-deal-scenarie. Mandag skriver Børsen, at flere eksperter fastslår, at Storbritanniens udtræden af EU især har ramt de mindre britiske aktier. Eksperterne kalder dem "undervurderede", og usikkerheden om et hårdt eller et blødt Brexit er stadig så stor, at kurserne kan svinge meget de kommende måneder. Peter Lundgreen, direktør i Lundgreens Capital, siger: ”Det vil i en eller anden udstrækning belaste det britiske finansmarked, men kun den helt langsigtede og konservative investor vil afvente til de fleste usikkerhedspunkter er afklaret." Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken Capital Markets, mener, med henvisning til det britiske punds udvikling hen mod og efter EU-topmødet i slutningen af oktober, hvor Storbritannien og EU skal have en aftale klar til ratificering, så skilsmissen kan forløbe planmæssigt 29. marts 2019, at alt knytter sig op på Brexit. Andreas Steno Larsen, valuta- og rentestrateg i Nordea, siger: ”Usikkerheden om Brexit ligger stadig som en tung dyne over pundet, og jo nærmere vi kommer 29. marts uden en håndfast aftale, jo større bliver usikkerheden.” Jyllands-Posten søndag skriver, at flere fremtrædende Brexit-tilhængere beskyldes for hykleri. For samtidig med at de politisk set støtter Brexit og siger, at det vil gøre Storbritannien til et bedre og mere velstående land, bliver nogle af deres private og privatøkonomiske dispositioner udlagt som udtryk for dobbeltmoral og manglende tiltro til, at Brexit bliver en succes. Kritikken af Brexit-tilhængerne går ikke på, at de agerer ulovligt, men dobbeltmoralsk. Det er også blevet påpeget, at almindelige arbejdere ikke kan tage samme forholdsregler som de ressourcestærke EU-modstandere. Mandag skriver Politiken, at Brexit kan blive en kulturel katastrofe, for efter Brexit bliver der færre kulturelle tilbud fra europæiske lande, de bliver dyrere, og det bliver tilsvarende vanskeligere for britiske kunstnere at optræde i EU-landene. Politiken skriver yderligere, at britiske kulturinstitutioner har udsendt rapporter om Brexits konsekvenser for kulturlivet. Senest er der kommet en rapport fra det britiske Overhus, der opridser følgende konsekvenser: 1) Britisk kulturliv mister tilskud fra EU's kulturfonde og regionalfonde. 2) Europæiske kulturarbejdere og eksperter får svært ved at arbejde på museer i Storbritannien. 3) Britiske musikere vil blive hårdt ramt af eventuel visumtvang, når de skal på turne i udlandet. 4) Briterne vil ikke være beskyttet af fælles regler om for eksempel intellektuel ejendomsret.
Børsen, man, s. 4, 5, 16; Jyllands-Posten, søn, s. 14; Politiken, man, s. 2, 3; B.T.Metro, man, s. 8 (06.08.2018)

EU slog Trump, men lad ham endelig blive i troen om, at han bankede os på plads
Flere dagblade skriver i weekendens og dagens aviser om den verserende handelskrig mellem EU og USA. I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Frank Hvid Petersen, cand. polit og tidligere investeringschef i forskellige banker, at EU slog den amerikanske Donald Trump. ”I forrige uge mødtes EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med præsident Trump i Washington. [...] Trump selv - selvfølgelig - og nogle medier herhjemme og i udlandet udlagde mødet som en sejr for Trump, fordi han tilsyneladende fik vristet en række indrømmelser ud af Juncker. Ved nærmere eftersyn synes konklusionen dog den stik modsatte, nemlig at mødet var en stor sejr for EU. For Juncker har tilsyneladende ikke givet Trump en eneste reel indrømmelse.” I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, at usikkerheden fortsat ulmer på de finansielle markeder, hvor især to temaer tiltrækker sig investorernes opmærksomhed. Pedersen skriver: ”Det første er den verserende handelskrig mellem USA og resten af verden, som i den grad har påvirket dag til dag-stemningen blandt investorerne. Aktiekurserne rasler ned, når konflikten eskalerer, mens de stiger, når der er meldinger om det modsatte. Også selv om de økonomiske konsekvenser af handelskrigen fortsat er meget svære at vurdere. Det skyldes dels, at der ikke er mange fortilfælde at basere sine analyser på, dels at de økonomiske modeller har svært ved at håndtere usikkerhed. Men at effekten er negativ for væksten, er uomtvisteligt. Meget tyder på, at det især bliver de asiatiske lande, som rammes. For det seneste nye fra krigsfronten er, at USA kun optrapper handelskonflikten med Kina, som landet da også har langt det største handelsunderskud over for, mens forholdet til EU er i bedring. Det sidste står ikke mindst klart efter mødet den 25. juli i Washington mellem præsidenten for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og USA's præsident, Donald Trump. [...] Det andet store tema på de finansielle markeder er inflationen, fordi den er helt afgørende for centralbankernes rentepolitik. [...] På lidt længere sigt vil de meget stærke arbejdsmarkeder i hele Europa nemlig også føre til en højere lønstigningstakt, som vil trække kerneinflationen op. Kursen mod en normalisering af pengepolitikken i euroområdet er derfor sat, og selvom det varer længe, inden ECB sætter renten op, vil Europa også snart mærke, at likviditeten i pengemarkedet strammes, som tilfældet har været det i et stykke tid i USA.” Maria Lagoni Andersen, formand i Venstres Ungdom, Esbjerg, skriver i en kommentar i Berlingske lørdag, at Kina vinder handelskrigen. ”EUs nylige besøg i Japan og Kina viser det tydeligt. Kina og EU, begge to handelsmæssigt fjender af USA, udsendte en fælleserklæring, som støtter både frihandel og understreger, at handel skal ske inden for WTO-reglerne. I Japan underskrev Donald Tusk og kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, en gigantisk frihandelsaftale med Japan. Så Donald Trumps dumheder markerer blot, at den globale økonomi kan klare sig uden USA,” skriver Andersen. I groft sagt i Berlingske mandag skriver Lars Møller, at Trump ikke kan døje store handelsalliancer, og at han således mener, at EU er USAs fjende, ligesom det er helt urimeligt, at EU indgår handelsaftaler for medlemslandene.
Berlingske, lør, s. 31; man, s. 27; Jyllands-Posten, man, s. 16; Politiken, man, s. 5 (06.08.2018)

Prioritede historier

Liberalismen har aldrig slået rødder i Østeuropa
Information og Kristeligt Dagblad bringer lørdag artikler som kigger nærmere på den Europæiske Union, Europas genforening, venstrefløjen som er på vej ind i en ny storhedstid og nationalisme. Richard Swartz, forfatter og klummeskribent skriver blandt andet i Information: ”Før EU's store østudvidelse i 2004 rejste jeg rundt i Østeuropa og spurgte ledende politikere, hvilke forventninger de havde til, hvad alle dengang beskrev som disse landes 'hjemkomst til Europa'. Alle var såre entusiastiske og præsenterede mig for lange ønskelister over alt det, deres lande havde behov for, og som man nu regnede med, man skulle få fra Vesteuropa - med tiden fik man såmænd også det meste. Men jeg havde også et mere ubekvemt spørgsmål med i bagagen. Hvad tænkte de sig skulle blive deres eget særlige bidrag til det nye større europæiske fællesskab? Rådvild forundring og forlegen tavshed fulgte. Åbenlyst havde ingen gjort sig nogen overvejelser i den retning.” Kristeligt Dagblad stemmer i med et interview af den skotske forsker Ruairidh Tarvet, fra Edinburgh University, som siger: ”Der er simpelthen ikke vilje blandt Europas befolkning til at leve i 'De Forenede Europæiske Stater'. Men EU har stadig en rolle at spille, blandt andet som beskytter af nationale og etniske mindretal."
Information, lør, s. 2, 18-19; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6. (06.08.2018)

Spaniens asylsystem truet af ny migrantstrøm
Migrantpresset stiger på Spanien, alt mens både Grækenland og Italien har lukket for modtagelse. Et pres som stiger til trods for at EU giver Marokko økonomisk hjælp og favorable fiskeriaftaler, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Så nu vil EU bruge flere midler på grænsekontrol, og dermed sikre de ydre grænser bedre, hellere end at bruge dem på støtte til udviklingen i Afrika, fremgår det af Jyllands-Posten søndag. I budgetforslaget for 2021 til 2027 lægger EU-Kommissionen nemlig op til at øge budgettet for det europæiske grænseforsvar med knap 300 procent, og det betyder, at det overstiger den udviklingsbistand, som EU yder til afrikanske lande syd for Sahara. "Vi taler om mindst en femdobling i forhold til sidste år, og vi redder mellem 400 og 600 om dagen i disse uger. Vi har fået støtte fra redningsskibe fra det nordlige Spanien, der er indsat yderligere overvågningsfly og indkaldt ekstra mandskab," fortæller Adolfo Serrano, chef for søredningstjenesten i Tarifa. Som det fremgår af en YouGov undersøgelse fra maj i år, så mener ni ud af 11 EU-lande, at indvandring er den største udfordring lige nu, skriver Kristeligt Dagblad lørdag, og Politiken følger i et debatindlæg af Sine og Dy Plambeck op med at stille spørgsmål ved, hvor længe vi kan blive ved med at lægge det blinde øje til migrantkirkegårde i baggrunden af feriebillederne, når turister valfarter til Middelhavet for at svømme og hygge sig.
Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 4; lør, s. 7; Jyllands-Posten, søn, s. 14; Politiken, lør, s. 10. (06.08.2018)

Det digitale indre marked

Vi lærte en del af Facebooks nye regnskab
Politiken bragte søndag et debatindlæg af Frank Hvid Petersen, cand. Polit. Han skriver blandet andet: ”Regnskabet fra Facebook for andet kvartal skuffede på især tre fronter. For det første viste det en svagere end ventet udvikling i antal aktive brugere og reklamesalg i Europa på grund af EU's nye databeskyttelsesforordning, GDPR. For det andet var der en lavere vækst i omsætningen i andet halvår end forventet. Og for det tredje vil Facebooks såkaldte overskudsgrad - den profit, man kan vride ud af hver omsætningskrone - falde fra 44-45 procent til godt 35 procent på grund af markant stigende udgifter til investeringer i især sikkerhed.” Der er ingen tvivl om at tech giganterne fylder meget, og Politiken skriver da også i lørdagens leder, at EU er på rette kurs. ”EU gør et heroisk forsøg på at få styr på tech giganterne, men selv for verdens største handelsområde er det svært at hamle op med de globale virksomheder. Men EU er på rette kurs. Regulering, kontrol og internationalt samarbejde er afgørende for at sikre, at hele den globale økonomi ikke bliver erobret af en lille håndfuld succesrige firmaer.”
Politiken, søn, s. 12, lør, s. 1, 5. (06.08.2018)

Institutionelle anliggender

Benhård kamp om EU-mandaterne
Politiske kommentator, Hans Engell, kigger i et debatindlæg i Ekstra Bladet søndag, på kampen om EU-mandaterne. Han skriver blandt andet: ”De fleste partier er nu klar med deres spidskandidater til EU-valget næste år, og der venter et benhårdt opgør, hvor flere af partierne har rigtig meget på spil. De risikerer nemlig at ryge helt ud af den europæiske scene. Og selv om EU-Parlamentet ikke er verdens navle, så har det alligevel fået en langt stærkere indflydelse og en mere direkte sammenhæng med den nationale politik. Med Englands udtræden af EU reduceres antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet fra 751 til 705. 46 pladser planlægges som beredskab til eventuelle nye medlemslande. De resterende pladser fordeles på 14 lande og Danmark får et mandat ekstra fra 13 til 14. Men selv om EU-Parlamentet har fået langt mere direkte magt fra at være et rådgivende til en lovgivende forsamling, virker det stadig, som om partierne ikke ligefrem vælter i nye, spændende kandidater. Mindst halvdelen af partierne stiller med samme spidskandidater som sidst, og det er tydeligt, at ikke mange udenfor det traditionelle politiske miljø har lyst til at prøve kræfter med EU.”
Ekstra Bladet, søn, s. 10 (06.08.2018)

EU er en generationskontrakt for et stærkt, frit og sikkert Europa
Justitsminister og partiformand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, skriver i en kronik i Berlingske lørdag blandt andet: ” Gensidig respekt og samarbejde er selve fundamentet i det europæiske fællesskab, der siden Anden Verdenskrigs afslutning med ganske få undtagelser har sikret fred og samhørighed i vores del af verden. [...] En række nye medlemslande, politiske områder og ikke mindst nye grænseoverskridende udfordringer. EU er en blevet en kompleks størrelse, der af mange desværre opleves som fjern og uvedkommende. [...] I Det Konservative Folkeparti anerkender vi udfordringen. EU skal koncentrere sig om de væsentlige grænseoverskridende problemer. Samtidig anerkender vi i den grad, at et velfungerende europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat velstand og et tryggere Danmark. [...] Jeg mener, at der er en lang række områder, hvor medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. [...] I stedet skal vi skærpe vores fokus på de grænseoverskridende problemer, som vi i kraft af vores størrelse ikke kan løse alene. Fra min konservative udkigspost ser jeg et Europa i opbrud, som skal samles med respekt for de enkelte lande.”
Berlingske, lør, s. 28-29 (06.08.2018)

EU-Kommissionen: Vi overvejer at afskaffe sommertid – og vil gerne høre din mening
Europa har tre forskellige tidszoner, og nu overvejer EU-kommissionen at afskaffe sommertiden. I den forbindelse bringer Kristeligt Dagblad mandag et debatindlæg af Violeta Bulc, som er EU-transportkommissær, hun skriver: ”De fleste af EU's medlemsstater har haft en lang tradition for sommertidsordninger, hvoraf flere stammer helt tilbage fra Første og Anden Verdenskrig eller oliekrisen i 1970'erne. Det var imidlertid forvirrende med forskellige nationale ordninger, da landene ikke overgik til sommertid samme dag. Hvis man var på en togstation, kunne man komme i tvivl om, hvad klokken var nogle få kilometer derfra på den anden side af en grænse. Det var baggrunden for, at EU fra 1980 og frem gradvist vedtog lovgivning for at sikre, at alle medlemsstater koordinerede sommertidsperioden og dermed satte en stopper for de forskellige sommertidsordninger. Siden 1996 har alle europæere stillet klokken en time frem den sidste søndag i marts og en time tilbage den sidste søndag i oktober. Flere og flere sætter imidlertid spørgsmålstegn ved sommertidsordningen. Kommissionen har de seneste måneder modtaget anmodninger fra Europa-Parlamentet, fra nogle medlemsstater og fra private borgere om at revurdere ordningen. Denne vurdering er endnu ikke afsluttet, men ét står klart, nemlig at vi vil gøre det samme i hele EU: enten skifter vi alle tid to gange om året, eller også gør ingen.”
Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 9. (06.08.2018)

Fortiden er lukket land
Tysklands korrespondent Peter Wivel kigger i et debatindlæg i Politiken i dag på Europa og nationalstaterne. Han skriver blandt andet: ”Nationalstaten er en moderne opfindelse, der næppe kan trives uden for EU. Historien sætter nutiden i perspektiv. I det daglige er historien lige så flad som en tv-skærm. Her er alt lige gyldigt, men ikke altid ligegyldigt. ”Vil man forstå dagens spørgsmål bedre, er det ofte nyttigt at lade dem ude af sine tanker og langsomt vende tilbage til dem på afstand. Så forstår man dem bedre. Den, der kun fordyber sig i aktuelle problemer og aldrig ser videre end dem, er praktisk talt blind”, sagde den tyske sociolog Norbert Elias i 1985. Denne forblindelse oplever vi helt konkret, når f.eks. Viktor Orbán om sig selv og sine landsmænd brovtende kan sige: ”Før troede vi, at Europa var vores fremtid. I dag aner vi, at vi er Europas fremtid”. Orbán ønsker en 'retro-nationalisering', hvormed han skridt for skridt forvandler sit land til et 'uliberalt demokrati', et 'styret' demokrati efter russisk forbillede. I nabolandet Østrig siger Christian Strache, vicekansler og leder af det højreradikale Østrigske Frihedsparti (FPO), at han ville gøre det samme, hvis han som Orbán havde absolut flertal - et flertal, Orbán langtfra er kommet sovende til.
Politiken, man, s. 7 (06.08.2018)

Juncker har været en ringe EU-formand
I Ekstra Bladets Bag Borgen kan man søndag læse en artikel af politiske kommentator Hans Engell, hvor han kigger på formandskabet i EU. Han skriver blandt andet: ”Junckers tur rundt i NATO-manegen har fået massiv mediedækning og politiske kommentarer i hele verden. Tjek lige de sociale medier eller aviserne. Herhjemme har især DF's Anders Vistisen været ekstremt kritisk over kommissionsformanden, som han beskylder for ved adskillige lejligheder at optræde på en måde, der tyder på betydeligt alkoholindtag. Til gengæld er en række andre politikere rykket Juncker til undsætning og har hævdet, at han ikke var beruset, men havde meget stærke smerter på grund af iskias ... Juncker skulle angivelig lide af forskellige sygdomme, der får ham til at bevæge sig rundt som en beruset. Hvis det er tilfældet, fatter man ikke, han ikke er på rekreation frem for til NATO-topmøde, hvor han vækker betydelig opmærksomhed. Jeg skal ikke gøre mig klog på EU-Kommissionens præsident og hans helbred. Jeg synes, Jean-Claude Juncker har været en ringe formand. Dårlig til at lytte til kritikken fra landene. Elendig til at skabe respekt om EU.”
Ekstra Bladet, søn, s. 19 (06.08.2018)

S: Hvis ikke venstrefløjen skulle kritisere EU, hvem skulle så?
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Mads Hersbøll, kandidat til Europa-Parlamentet og Peter Hummelgaard, EU-ordfører, hvor de blandt andet skriver: ”Lad os holde op med at give EU skylden, når noget ikke går vores vej" sagde Lars Løkke Rasmussen i sin tale på Europadagen, hvor han relancerede Venstre som et EU-positivt parti. Når Lars Løkke Rasmussen pludselig har fundet EU-sokkerne frem og mener, vi skal tale EU op, så forstår vi ham faktisk godt. Det første argument, vi tænker, han har, er åbenlyst: EU har på mange områder været en stor succes, og det må vi aldrig glemme. Knap 60 procent af vores vareeksport går til andre EU-lande. Det er altså 578.000 danske arbejdspladser, der (i 2014) var direkte knyttet til eksport til de andre lande i det indre marked. Det skal vi beskytte, udvikle og udvide. Så langt er vi med Løkke Rasmussen. Det andet argument, vi tænker, Lars Løkke Rasmussen har, er, at EU de sidste mange år har været hamrende borgerligt. Tag Kommissionen, hvor vi jo alle herhjemme kender kommissær Margrethe Vestager. Her hører hele 19 af 28 kommissærer til på den borgerlige fløj, og der har ikke været en socialdemokrat i spidsen i mere end 20 år.”
Altinget, man. (06.08.2018)

Interne anliggender

DF kræver skærpet Kina-kurs i ny regering
Børsen skriver, at hvis Dansk Folkeparti får indflydelse på udenrigspolitikken efter et valg, så mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at både Kina- og EU- politikken skal ændres. Blandt andet med nye EU-forbehold på velfærds-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken. Og DF-ønsket om en dansk afstemning om EU-medlemskab er intakt. Ifølge Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos, leger DF med ilden. Skibsted siger: “Et dansk EU-exit vil sætte dansk velfærd og økonomi årtier tilbage. At migration skal ordnes mellem EU-landene, er der ingen tvivl om. Og at der i EU-samarbejdet er store problemer, er der heller ingen tvivl om, men at melde os ud, vil være ødelæggende for både Danmark og EU. Briterne står netop nu over for en gigantisk regning, som bliver svær at betale.”I et perspektiv i Børsen mandag skriver politisk kommentator Helle Ib blandt andet: ”Men det samlede billede af Espersens ønsker på EU-området og i Kina- politikken, som et bredt flertal står bag, er uforeneligt med Venstres kurs og kan få realismen i et V-DF-regeringssamarbejde til at fortone sig. Skal man tage DF på ordet, bliver forhandlingerne om regeringsgrundlaget efter næste valg i særklasse dramatiske. Selv om DF på nogle felter i EU-politikken kan fornemme større lydhørhed hos Socialdemokraterne, skal DF heller ikke vente, at en mulig S-regering vil kaste sig ind i en gambling om dansk EU-tilhørsforhold eller de mange arbejdspladser, der er afhængig af dansk-kinesiske relationer.”
Børsen, man, s. 14-15 (06.08.2018)

Sveriges hårde valg
Lederen i Politiken skriver søndag: ”Og 9. september møder den rendyrkede europæiske humanisme formentlig sit endeligt, når svenskerne igen går til valg. For hvis alt går, som meningsmålingerne spår, vil det højrenationale Sverigedemokraterna storme frem som landets næststørste parti og blive lige så stort som partiets danske åndsfæller i Dansk Folkeparti. [...] På den led melder Sverige sig for alvor ind i en europæisk trend: De traditionelle regeringspartier får tæsk, mens en stadig mere selvsikker - og stadig mere yderliggående - højrebølge med partier som det italienske regeringsparti Lega, det østrigske regeringsparti FPO og det stadigt voksende tyske oppositionsparti AfD stormer frem. Alle tre partier har tråde tilbage til fascismen eller nazismen.” I en reportage i Berlingske søndag er der også fokus på det kommende valg i Sverige. Der skrives blandt andet: ”Især en ting har været udslagsgivende for SDs store succes, hører Berlingske fra vælgere i Sverige: Et opgør med billedet af Sverige som en humanitær stormagt. Under den spirende migrationskrise i sommeren 2014 opfordrede den daværende konservative statsminister, Fredrik Reinfeldt - ikke ulig den tyske bundeskansler Angela Merkels ”Wir schaffen das”- til, at svenskerne skulle ”åbne sine hjerter”. Man skulle byde mennesker på flugt en sikker havn. En havn, rigtig mange søgte til, før grænserne begyndte at lukke op gennem Europa. Faktisk så mange, at Sverige målt på antallet af indbyggere modtog flest asylansøgere af alle EUs medlemslande.”
Berlingske, søn, s. 10-15; Politiken, søn, s. 1 (06.08.2018)

Interne anliggnder

Den irske stat slipper taget i landets banker
Først et årti efter at krisen ramte Irland og tvang staten til at nationalisere de irske banker under dramatiske omstændigheder, er den irske regering nu ved at slippe taget i bankerne igen. Det skriver Børsen mandag. Den irske stat søger nu rådgivere til banksalg, efter at det sidste år lykkedes at sælge første del af de irske banker. Den irske stat sidder trods salget stadig på store dele af den irske banksektor, efter at den under krisen kastede 64 milliarder euro efter at nationalisere de irske banker for at holde dem på benene, da finanskrisen sendte rystelser gennem det irske boligmarked. For at finansiere den enorme redningspakke måtte Irland hente hjælp i både EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Børsen, man, s. 16-17 (06.08.2018)

Kultur

Stop de perspektivløse nedskæringer på kulturen
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Preben Harris, skuespiller, instruktør og forhenværende teaterchef, blandt andet: ”Netop i disse år, hvor det europæiske samarbejde i EU på flere planer har svære problemer: Brexit, nationalistiske strømninger i blandt andet Polen og Ungarn, for slet ikke at tale om den voksende usikkerhed og angst, som mange medlemslande har for at miste deres eget ansigt og blot blive puttet ned i en stor gryde og sammen med de øvrige EU-lande kogt sammen til en klumpet melgrød, som fader Holberg ville have udtrykt det. Det økonomiske samarbejde i Europa er vigtigt, især efter at en byggespekulant er blevet præsident i USA. Og de enkelte landes kultur er også livsvigtig for eksistensen som selvstændige nationer. Og en frugtbar debat om kulturen mellem de enkelte EU-lande kan være en værdifuld inspirationskilde. Men hvad er det så, der sker i Danmark?”
Politiken, søn, s. 3 (06.08.2018)

Landbrug

Dansk fingeraftryk på landbrugsstøtten skal forbedres nu
På Altinget kan mandag læse et debatindlæg af Jan Kristoffersen, kandidat til Folketinget og Europa-Parlamentet, Alternativet, hvor han blandt andet skriver: ”Inden for et år skal danskerne til valg to gange. Et Europa-Parlamentsvalg og et folketingsvalg, der kommer til at have afgørende indflydelse på retningen for Danmark, EU og verden i både tyverne og trediverne. Det handler om et budget på cirka 1.135 milliarder euro. Det er den finansielle ramme for EU i årene 2021-2027, og den skal vedtages af medlemslandene og Europa-Parlamentet i den nærmeste fremtid og i hvert fald inden 2021. EU-Kommissionen har allerede lavet et forslag og håber på, at rammen kan vedtages inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Det tvivler jeg stærkt på kan lade sig gøre. Jeg tænker, at det mest sandsynlige er, at det skal vedtages af det nye Europa-Parlament og af en ny dansk regering.”
Altinget, man. (06.08.2018)

Fra Lapland til Limerick truer tørken landbruget
I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse, at mange europæiske landmænd frygter konkurs, som følge af sommerens høje temperaturer. "De år, som er tørre og varme, bliver ekstremt tørre og varme. Temperaturen bliver så høj, og det bliver så tørt, at der ikke kan skabes nok fugt til at danne skyer. Det forstærker varmen, fordi skyerne normalt er med til at køle ned. I år har tørken varet meget længe, og det har haft kolossale konsekvenser for korn- og kvægproduktionen," siger professor ved institut for agroøkologi på Aarhus Universitet og tidligere medlem af FN's klimapanel Jørgen E. Olesen. Europas trængte landmænd har også vendt sig mod EU i håbet om en fælleseuropæisk håndsrækning til at komme igennem krisen. EU-Komissionen følger ifølge en talsmand situationen nøje, og indtil videre har det resulteret i en lempelse af reglerne for brug af brakmarker i otte af de hårdest trængte lande.
Kristeligt Dagblad, man, s. 4. (06.08.2018)

Retlige anliggender

Flyselskab: Erstatninger kan lukke os
Københavns Byret må indrette en fast afdeling, der kan håndtere store mængder inkassosager mod flyselskaber, der nægter at kompensere deres passagerer. Det skriver Politiken lørdag. Antallet af tvister mellem danske kunder og flyselskaberne er eksploderet, efter at EU-Domstolen i april gjorde det mere klart, at passagererne også har krav på kompensation, når forsinkelserne skyldes interne strejker i flyselskaberne. Men flyselskaber og rejsebureauer efterlyser klarere regler for kompensationer til de tusindvis af flypassagerer, der oplever lange forsinkelser. Jesper Rungholm, direktør og ejer af det lille danske flyselskab DAT, er dybt kritisk over for de EU-regler, der giver flyselskaberne pligt til at kompensere passagererne, hvis de oplever længere forsinkelser på deres fly. Rungholm siger: ”Enten må vi have et system, hvor den danske trafikstyrelse får mulighed for at hjælpe danskere med deres sager, uanset hvor i Europa skaden er sket. Eller også må vi have et fælles EU-kontor, der styrer de her sager. ”I Lederen i lørdagens BT skriver debatredaktør Sanne Fahnøe blandt andet: ”Hvis ikke der sker noget på EU-niveau, må Lars Løkke pakke sin kuffert, rejse til Bruxelles og slå i bordet, så Ryanair forstår, at de ikke kan slippe af sted med denne usympatiske praksis. Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær haft held med at udskrive kæmpe bøder til giganten Google. Måske man også skulle tage skrappe midler i brug over for Ryanair?”
Politiken, lør, s. 5; BT, lør, s. 2 (06.08.2018)

Midtjysk snusfabrik afventer EU-retssag
EU-domstolen skal nu afgøre om den jyske snusfabrik V2 Tobaccos salg af tyggetobak er lovligt. Det skriver Børsen mandag. Det kommer efter en retssag i delstaten Bayern. Det er det samme produkt, som V2 Tobacco sælger i Danmark, hvor det - ligesom i resten af EU undtagen Sverige - er forbudt at sælge løs snus. I Danmark har Sikkerhedsstyrelsen vurderet, at tyggetobak er lovligt i forhold til EU-loven, men den præcise fortolkning af reglerne skal EU nu tage stilling til.
Børsen, man, s. 11 (06.08.2018)

Sikkerhedspolitik

Tyskland efter Trump: Skal den europæiske stormagt have atomvåben?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver journalist Tobias Stern Johansen blandt andet: ”Lige siden efterkrigstiden har USA været garant for først Vesttysklands og siden det samlede Tysklands sikkerhed, men den tradition har den amerikanske præsident, Donald Trump, brudt med efter sine verbale tæsk af EU og Tyskland ved det nylige NATO-topmøde. Derfor bør den europæiske stormagt gøre som blandt andet USA og Rusland og udvikle sine egne atomvåben, mener den tyske professor og ekspert i international politik Christian Hacke. [...] Europa kan kun hævde sig over for Rusland, Kina og USA, hvis Tyskland er politisk, økonomisk og militært stærk, understreger Harald Kujat, tidligere generalinspektør for den tyske forbundshær. Men for sin egen sikkerheds skyld må Tyskland - i den nye multipolære verdensorden efter Berlinmurens fald - forblive stærkt forankret i EU og NATO.”
Kristeligt Dagblad, lør, s. 8 (06.08.2018)

Socialpolitik

Rød realisme
I et debatindlæg i Information mandag skriver EU-ordfører for Enhedslisten, Søren Søndergaard, blandt andet: ”SF vil kæmpe for, at EU indfører ”en social protokol mod løndumping”, fortæller kandidat til Europa-Parlamentet, Karsten Hønge, til Information den 31. juli. Det lyder jo godt. For dels må det vel betyde, at SF aldrig igen vil bringe sig i en situation, hvor partiet afviser et folketingsforslag fra Enhedslisten om at pålægge regeringen at arbejde for en social protokol i EU. [...] Men hvad skal vi gøre her i Danmark, indtil det lykkes at overbevise samtlige af de 27 andre EU-landes regeringer om en social protokol? Skal vi bare se til, mens EU forhindrer os i effektivt at bekæmpe social dumping? Eller skal vi i Folketinget vedtage den nødvendige lovgivning - også selv om den bringer os på konfrontationskurs med EU?”
Information, man, s. 18 (06.08.2018)