Mandag den 6. maj

Tophistorier

Europæiske valg afgøres snart på alt andet end politiske idéer
Det kommende Europa-Parlamentsvalg fylder meget i weekendens og mandagens aviser. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at Frankrigs Macron og Italiens Salvini er enige om at gøre EU-parlamentsvalget til et opgør mellem globalister og nationalister. Derudover er fortællingen om denne nye kløft i europæisk politik blevet kernen i valgkampen mellem de EU-skeptiske nationalistiske partier, der hævder at repræsentere det rodfæstede Europa, og de pro-europæiske partier, der går til kamp for det åbne liberale Europa. "Vi observerer et stort antal svingvælgere. 69 procent af dem, der overvejer at stemme på pro- europæiske partier, siger, at de måske vil stemme på anti-europæiske partier i stedet. Og 58 procent af dem, der planlægger at stemme på anti-europæiske partier, vil måske stemme på pro- europæiske. Vælgerne stemmer på dem, der er i stand til at italesætte håbet om en bedre fremtid. Og her har det nationalistiske højre været bedre til at tale til følelserne," mener Susi Dennison, seniorforsker ved den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR. Det betyder ikke, understreger hun, at der ikke er nogen konservativ bølge i Europa: "Men den er mindre ideologisk, end det kunne se ud til, og især et udtryk for et ønske om at få løsninger på problemer, der skaber usikkerhed om fremtiden, uanset om det er migration eller klimaforandringer." Spørgsmålet er, om forestillingen om et Europa, der er splittet mellem nationalister og globalister, vil overleve i Europa-Parlamentet efter den 26. maj.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: ”Frans Timmermans kunne pludselig godt høre det selv. Midt under tvinterviewet afbrød han sig selv og slog en halvhøj latter op. EU-kommissionen s hollandske viceformand er også socialdemokratisk Spitzenkandidat til valget til EU-Parlamentet. Han blev foreholdt, at selv om socialisterne fik fin fremgang ved valget i Spanien forleden, så er europakortet fortsat solidt borgerligt. Spanien er en slags undtagelse, hævdede den tyske interviewer. Så gik Timmermans i gang med at opregne sine undtagelser: Finland, Sverige (trods historisk tilbagegang til sosserne) - og hér var det så allerede, at han gav op. Europa er ikke særligt rødt for tiden. Boblen af politikere og medier elsker at spotte tendenser efter valg. Rykker Europa til højre eller venstre? Men spørgsmålet er, om det efterhånden giver mening at opdatere europakortenes opdeling i blå og røde farver, underforstået: at det betyder en vældig politisk forskel.”

Information lørdag skriver, at da tiden var inde til at stille spidskandidater til årets europaparlamentsvalg, forholdt ALDE sig tavs. Først lang tid efter, at de store partifamilier, kristendemokraterne og socialdemokraterne, havde stillet deres kandidater annoncerede ALDE deres Team Europa. Team Europa er et opgør med spidskandidatproceduren. I stedet for at stille med én kandidat har ALDE stillet med et hold på syv kandidater. Holdet tæller prominente folk som den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og den tidligere belgiske premierminister og spidskandidatfortaler Guy Verhofstad. Ikke nok med, at ALDE ikke opstiller en spidskandidat, de stiller sig nu også kritiske over for den procedure, som de ved sidste valg sidestillede med demokrati. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at det er fem år siden at der sidst var valg til Europa-Parlamentet og den mellemliggende periode har været en af de mest turbulente i EU’s historie. Avisen har kigget på seks områder, som har haft særlig betydning for udviklingen i Europa, og som tegner til at blive ved med at gøre det på den anden side af valget den 23. til 26. maj. Et af områderne er Rusland. Rusland har altid været en kilde til uro i EU i den forstand, at der er tale om en militær stormagt tæt på EU's ydre grænser mod øst, men i en årrække efter Murens fald følte EU-landene sig nogenlunde sikre på, at man havde opnået en vis modus vivendi, hvor parterne handlede og samarbejdede om det, de kunne. Sådan er det ikke længere. Krim har skabt en ny utryghed over, hvor grænsen går for Ruslands vilje til at bruge militær magt. Utrygheden bliver forstærket af bekymringen over Ruslands mulige påvirkning af de interne politiske forhold i de enkelte EU-lande gennem datahacking og en avanceret brug af de sociale medier. Blandt andet forsøgte Rusland at påvirke det franske præsidentvalg.

En ny måling foretaget af tyske TUI Foundation viser, at Europas ungdom anser migration, miljøet og økonomi som EU’s politiske nøgleproblemer. Det skriver Politico.eu. ifølge Jyllands-Posten mandag. Asyl og migration er det vigtigste for europæere mellem 16 og 26 år, der generelt er positivt indstillet over for EU. 43 pct. giver udtryk for, at EU's åbne grænser er »en mulighed« mod 27 pct., der ser dem som en ”trussel”. 8.000 unge fra 11 forskellige EU-lande, herunder Danmark, har deltaget i undersøgelsen. Jyllands-Posten skriver ligeledes mandag, at kampen om formandsposten i EU-Kommissionen stadig er åben efter større tv-debatter. Det mener professor på Københavns Universitet Marlene Wind. Jyllands-Posten søndag skriver, at alle de kommende debatter mellem spidskandidaterne til EU-Parlamentet kan streames på Youtube, og enkelte af dem bliver transmitteret på tv. Avisen skriver ifølge Reuters ydermere søndag, at både den østrigske kansler, Sebastian Kurz, og finansminister i den tyske delstat Bayern, Markus Soeder, afviser, at deres fælles EPP-gruppe i Europa-Parlamentet bør samarbejde med nationalistiske højrefløjspartier efter EU-valget. Det er Ungarns premierminister, Viktor Orban, der har opfordret EPP-gruppen til at opgive sin ”afsky” for de yderligtgående højrefløjspartier. Orbans eget Fidesz-parti er i øjeblikket suspenderet fra EPP-gruppen. EU's stats- og regeringschefer vil sandsynligvis blive indkaldt til et topmøde i Bruxelles den 28. maj, blot to dage efter valget til Europa-Parlamentet. Det siger unavngivne embedsmænd til Reuters ifølge Jyllands-Posten lørdag. Her vil lederne få chancen for at diskutere, hvem der skal overtage posten som kommissionsformand efter Jean-Claude Juncker. Den nye formand ventes formelt at blive nomineret til posten ved et topmøde i juni måned. Vedkommende skal derefter godkendes af EU-Parlamentet.
Redaktør Jyllands-Posten, man, s. 8; Jyllands-Posten, søn, s. 8; Jyllands-Posten, lør, s. 8, 24; Kristeligt Dagblad, man, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6; Information, lør, s. 23 (06.05.2019)

Klimaet fylder mere og mere i den europæiske valgkamp
Flere af lørdagens og mandagens aviser skriver om Europa-Parlementsvalget med fokus på klima. Berlingske lørdag og Information mandag skriver, at til DR1 ’s første tv-debat var klima et meget vigtig emne hos de fleste spidskandidater til Europa-Parlamentet. Kun Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance nævnte ikke klimaet i deres indledning. Information mandag skriver, at selv om klima ikke topper listen over EU-vælgernes bekymringer - det gør migration, arbejdsløshed og kriminalitet typisk - er klima lige nu det politikområde, som hurtigst bevæger sig opad på vælgernes dagsorden. Det viser data fra det store franske analyseinstitut Ipsos. Det er ikke kun i Danmark klima fylder meget. I Tyskland vokser De Grønne, i Frankrig taler alle EU-kandidater fra midten og ud mod venstre om klimakrisen, og når de politiske spidser i EU holder taler, fylder klimaet også overraskende meget. Information bringer mandag en artikel om netop partiet De Grønne i Tyskland. Partiet står til et rekordvalg ved europaparlamentsvalget, med en fordobling fra to procent i 2014 til knap 20 procent i 2019. Dermed kan partiet udbygge sin gruppe af nuværende 13 parlamentarikere ud af de i alt 96 tyske mandater markant.

Berlingske lørdag skriver, at klima- og miljøbeskyttelse også er ubetinget det vigtigste tema for danskerne forud for valget. 68 pct. af danskerne angiver ”klima” som det vigtigste tema, når man spørger dem, hvilke temaer, der bør prioriteres under valgkampen til EP. Til sammenligning er EU-gennemsnittet 43 pct. Det viser sidste måneds Eurobarometer, som er EP’s egen opinionsundersøgelse. Europa-Parlamentet har gennem tiden presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse klimamål end Rådet. Det bekræfter en ny analyse, Tænketanken EUROPA har foretaget. Analysen gennemgår ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet. Kun i ét pct. af tilfældene foreslog Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (trepartsmøder mellem Ministerrådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, red.) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 pct. af ændringsforslagene handler om at styrke klimaambitionerne, mens de resterende forslag er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klimaambitionerne, er enten helt eller delvis medtaget i den endelige lovgivning. Europa-Parlamentet er derved med til at højne EU's standarder på klimaområdet.

Connie Hedegaard, tidligere EU-miljøkommissær og konservative minister og nu formand for den grønne tænketank Concito, mener ifølge Information mandag at vi aldrig havde fået Parisaftalen uden EU og at verden ikke kan redde klimaet uden EU. I årtier har det uofficielle EU-slogan været 'aldrig mere krig'. Men i fremtiden skal det bærende princip for Europas politiske samarbejde være at bekæmpe klimaforandringer. ”'Aldrig mere krig' var - og er - vigtigt, men jeg mener, at klimaet kan være en ny raison d'etre for EU,” siger Connie Hedegaard. Til spørgsmålet: Hvad kan Europa reelt gøre i kampen mod klimaforandringerne?, svarer hun: ”Hvis Europa ikke tager de næste skridt i den internationale klimakamp, kan jeg ikke se, hvem der skal gøre det. Der ville aldrig have været en Parisaftale uden Europa. Skiftende amerikanske regeringer havde jo ikke løftet en finger – USA og Kina legede i mange år den leg, jeg kalder after you, sir. Det var EU, der skubbede på og støbte kuglerne. Det er Europa, der har fået udviklingslandene til at forstå, at klimapolitik og udvikling kan gå hånd i hånd. Det er Europa, der har taget de høje omkostninger ved at investere i ny teknologi først, så de nye energiformerkunne komme ned i pris. Det er Europa, der lavede de første mål for 2020 og satte krav til biler. Når Europa optræder i enighed, taler med én stemme og har én position, kan man nå meget langt.” På Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentet står der klima, klima og atter klima og ifølge europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (V), er man nødt til at skrue bissen på over for de lande i især Østeuropa, som ikke leverer nok for kampen for et grønnere Europa. ”Vi skal smække EU-kassen i, hvis ikke medlemslandene lever op til de grønne målsætninger, som de selv har været med til at vedtage. Hvis man ikke yder en klimaindsats, skal man ikke kunne få nogen støttepenge,” siger han ifølge Berlingske lørdag.
Information, mandag, s. 1, 8, 9; Berlingske, lørdag, s. 10, 26-27; Jyllands-Posten, lørdag, s. 25 (06.05.2019)

Prioritede historier

Skatteeksperter: Techgiganterne er ikke ofre for dobbeltbeskatning
Politiken skriver søndag, at der er politisk enighed om, at techgiganterne betaler for lidt i skat, og at reglerne skal ændres. Ifølge EU-Parlamentets rapport fra 2017, betalte Facebook i EU beskedne 0,03 procent af deres overskud i skat i 2015, mens det sociale medie til sammenligning betalte 28-34 procent i skat af overskuddet i resten af verden. Google betalte 0,82 procent af virksomhedens europæiske fortjenester og 6 procent i resten af verden. Og Apple nøjedes med at betale 0,005 procent i skat i EU, for hvilket de fik en 13 milliarder euro stor bøde for af Margrethe Vestager. På baggrund af tallene vurderes det, at de europæiske lande fra 2013 til 2015 har mistet op mod 5,4 milliarder euro, omtrent 40 milliarder kroner, i skatteindtægter. Et andet af de amerikanske techgiganters argumenter mod højere skatter i EU er, at de risikerer at blive dobbeltbeskattet, når de engang trækker deres profit hjem til USA. Spørger man kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, bør man på EU-niveau beslutte, at store multinationale selskaber fremover beskattes på deres omsætning frem for på profit. Ved at indføre en omsætningsskat på 3 procent, vil man kunne indbringe 4,8 milliarder euro, omtrent 36 milliarder kroner, i årlige skatteindtægter.

Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv og Stephen Brugger, executive director, Amcham Denmark, skriver i et debatindlæg i Børsen om digital skat. De skriver blandt andet: ”I EU har man, mens man venter på en OECD-løsning, sat debatten om en digital skat på pause. Desværre har det imidlertid ikke lukket debatten om en EU-skat eller en national skat. Senest har skatteminister Karsten Lauritzen 1. maj påtalt, at tech-giganterne skal udvise samfundssind og betale skat, hvor deres værdi skabes. Han påpeger også, at der kan være tale om at beskatte virksomhederne i enten EU eller Danmark. […] Et enkelt land eller EU kan ikke ensidigt beslutte at beskatte på en anden måde, uden at det enten må forventes at blive underkendt internationalt eller medføre modforanstaltninger fra de lande, som bliver ramt. Hvis Danmark eller EU lægger en skat på tech-giganterne, så kan man derfor både forvente, at der bliver anlagt sager i WTO-regi, men også at amerikanerne målretter skatter mod danske og europæiske virksomheder. Fortalerne for en digital skat bør derfor slå koldt vand i blodet. På en god dag, taler vi om, at Danmark kan få et ekstraprovenu på 500 mio. kr. ved en digital skat - dette skal sættes op mod, at eksempelvis Novo Nordisk betalte 7,7 mia. kr. i selskabsskat i 2017 - heraf stammer en stor del fra salg af lægemidler i USA. Har vi virkelig lyst til at sætte det over styr? ”
Politiken, søndag, s. 10; Børsen, mandag, s. 2 (06.05.2019)

May og Corbyn straffet for Brexit-kaos
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Brexit. Jyllands-Posten og Information skriver begge lørdag om lokalvalgene i England og Nordirland. Mange mennesker i Storbritannien er rasende over det politiske kaos over Brexit. Torsdag ved lokalvalgene i England og Nordirland kunne vælgere for første gang komme af med deres frustrationer, og det har udløst syngende lussinger til premierminister Theresa Mays konservative regeringsparti, men også Labour, mens mindre partier og uafhængige kandidater er gået frem. Det skriver Jyllands-Posten. Konservative klarede sig dårligt stort set alle steder. I områder med flertal for at blive i EU knurrede vælgerne over partiets hårde Europa-kurs, og i områder for Brexit var der utilfredshed med, at der ikke er leveret et resultat. Labours tilbagegang var mere overraskende. Det mistede flere end 100 mandater i områder med mange brexittilhængere i det nordlige England og Midtengland. Labours leder, Jeremy Corbyn, erkendte, at resultatet var skuffende. Han synes at acceptere, at Brexit var en del af forklaringen, men fremhævede også lokale faktorer. Dette kan signalere ny vilje til at nå frem til en fælles Brexit-aftale.

Information bringer en analyse skrevet af Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”De konservative fik som ventet et katastrofalt lokalvalg i Storbritannien, hvilket øger presset på Theresa May. Men Jeremy Corbyns Labour fik også et skidt valg. […] Nu arbejdes der frem mod det besynderlige valg til Europa-Parlamentet, hvor de valgte muligvis aldrig kommer til at tage plads. Theresa May kæmper fortsat for at nå et kompromis med Labour om en Brexit-aftale før valget. Og så kæmper hun med næb og kløer om magten i eget parti. Fyringen af forsvarsministeren var et klart signal om, at hun ikke vil finde sig i mere, men den kom oven på måneders ydmygelser fra medlemmer af eget parti. Gavin Williamson bedyrer fortsat sin uskyld. Han har ovenikøbet sværget på sine børns liv og har budt en politiundersøgelse velkommen. Det hele kunne være del af en John le Carre-krimi med muldvarpe, politiske plots og lukkede magtcirkler. Meget tyder på, at den brede befolkning simpelthen ikke orker mere. Om dette virkelig er begyndelsen på enden for politik i Storbritannien, som vi kender det, ved vi mere om i løbet af nogle uger.”

Både Jyllands-Posten og Børsen skriver mandag, at efter et dårligt lokalvalg til både Det konservative Parti og Lobours, vil de i denne uge fortsætte forhandlingerne om et nationalt kompromis om Brexit. Jyllands-Posten mandag skriver, at premierminister Theresa May gør klar til at gå på kompromis med en af sine egne mærkesager for at få Brexit igennem med hjælp fra oppositionspartiet Labour, rapporterer britiske medier ifølge May vil tirsdag tilbyde Labour en ”midlertidig toldunion” frem til næste valg i 2022, skriver The Sunday Times. Det er opsigtsvækkende, da en af Mays "røde linjer" siden folkeafstemningen i 2016 har været, at briterne ikke skulle hænge fast i en toldunion med EU efter Brexit. Men Labour har krævet en permanent toldunion, og hun kan ikke få en Brexitaftale godkendt uden Labour-stemmer.
Information, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, mandag, s. 2, 12, Børsen, mandag, s. 19; Information, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejderforbund: Social dumping i Europa skaber utryghed
Palle Bisgaard, Jens-Olav Pedersen, Martin B. Hansen og Henrik W. Petersen, hhv. næstformand i 3F Byggegruppen, næstformand i Dansk El-Forbund, formand for Malerforbundet og formand for Blik- og Rørarbejderforbundet skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”EU's frie bevægelighed har en grim bagside i form af social dumping. Et stadig alvorligt problem, der kræver mere kontrol herhjemme og nye, skærpede regler i EU. […] Lad det kommende EP-valg være en kærkommen mulighed for vores politikere til at tage problemet seriøst og få indført langsigtede og holdbare løsninger. Både nationalt og på EU-plan. Sammen med de øvrige forbund i BAT-kartellet foreslår vi syv markante tiltag i kampen mod social dumping. Det er tiltag, der skal løftes i EU og herhjemme. Vi slår hårdt på, at der i EU’s traktater bliver indført en arbejdsmarkedsprotokol (også kaldet social protokol), der sikrer, at lønmodtagernes rettigheder på arbejdsmarkedet er ligestillede med de økonomiske friheder. Det vil betyde, at når en borger fra et andet EU-land tager arbejde i Danmark, så skal han eller hun arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår, og at disse rettigheder har forrang i forhold til de økonomiske rettigheder. […] Derudover hilser vi et obligatorisk EU id-kort velkommen. Og vi ønsker, at EU's udstationeringsdirektiv stadfæstes som et minimumsdirektiv, der giver de udstationerede medarbejdere minimumsrettigheder.”
Altinget, mandag (06.05.2019)

DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU
Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL, Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussens refleksioner i begyndelsen af april om mindsteløn i nogle af de brancher, der er presset af social dumping, unfair konkurrence og nogle umulige regler for fri bevægelighed og udstationering i EU, var måske ikke den rigtige medicin. Men diagnosen for lidelsen stod skarpt: Godstransporterhvervet lider under lavtlønschauffører, enten fra Østeuropa eller fra 3.-land, som vi så det i Kurt Beier-skandalen. Det svækker tilliden til EU. Svækkelsen af tilliden til EU er da også til at tage at føle på. Et helt tumultarisk forløb omkring de såkaldte vejpakker, og en reelt fortsat stor usikkerhed om deres videre skæbne, har hensat mange af os i en betydelig måben over, hvordan så stort et apparat, både politisk og processuelt, kan spille fallit. I en helt særlig hovedrolle så vi Europa Parlamentet, og særligt dets transportudvalg, hvor langt over tusinde ændringsforslag fra østlandene til det sidste forsøgte at obstruere en vedtagelse. […] I lyset af vejpakkernes fortsat usikre skæbne - hvor der selv i det bedste scenarie vil gå flere år, før de politiske beslutninger vil begynde at have effekt ude på vejene - forudser jeg, at Danmark og en række andre nord- og vesteuropæiske lande må ty til nationale tiltag, der skal sikre nationalstaterne mod effekterne af lavtlønschauffører, unfair konkurrence og social dumping. […] Jeg synes, statsministerens refleksioner var både nuancerede, dialogsøgende og med et skarpt blik på reelle udfordringer. Og det fortjener Lars Løkke Rasmussen ros for. Og jeg deler statsministerens bekymring over, at der er en fare for øget mistillid til EU, når der er EU-regler, der ikke skaber rammer, som er brugbare for os som nation. Jeg glæder mig til en valgkamp, hvor denne dagsorden står centralt. For de danske vognmænd er det en dagsorden, der skiller får fra bukke, og hverken kandidaterne til Folketinget eller til Europa-Parlamentet bør kunne slippe afsted med at stikke hovedet i busken i disse spørgsmål. Man må dele sig efter anskuelser.”
Altinget, søndag (06.05.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Gratis togbilletter til unge i EU
Europa-Parlamentet udlodder for anden gang 20.000 interrailbilletter til 18-åige, skriver Jylland-Posten lørdag. Sidste år søgte 180.000 unge om at få en af de 30.000 billetter i puljen, meddeler parlamentet, som tilføjer, at 5,4 mio. unge fyldte 18 år i 2018 og dermed havde mulighed for at søge. Ansøgningsrunden udløber den 16. maj. Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jeanette Frank Nielsen, journalist, cand.mag. i internationale studier. Hun skriver blandt andet: ”EU uddeler 20.000 togbilletter og beskyldes for bestikkelse.” Sådan lød et Ritzau-nyhedstelegram i torsdags, da EU-Kommissionen meldte, at man for andet år i træk vil uddele togbilletter til unge EU-borgere til brug på en rundrejse i EU-landene. Mens nyheden bragte jubel frem hos flere unge europæere, der fluks gik i gang med den online ansøgningsproces, blev udmeldingen ikke just glædeligt modtaget af EU-parlamentarikeren Anders Vistisen (DF), der tværtimod mente, at der var tale om ”europopulisme af værste skuffe” - bestikkelse i form af en gratis ferie til de unge udelukkende med det formål at få dem til at bakke op om EU-samarbejdet. Det er selvfølgelig helt igennem legitimt at diskutere den økonomiske prioritering bag at bruge knap 120 mio. danske kr. på projektet alene i år - men for mig at se, er DiscoverEU, som ordningen hedder, faktisk et af de få initiativer, der reelt kan være et spædt skridt på vejen mod at tackle et af de helt store, grundlæggende problemer, EU stadig bøvler med: manglen på en reel fællesskabsfølelse på tværs af landegrænserne og et begrænset - hvis ikke decideret fraværende - kendskab borgerne imellem til hinandens lande, politiske situationer og kulturer.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)

Metalboss vil have flere midler til EU-investeringsprogram
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, mener, at europæiske industrivirksomheder får svært ved at konkurrere med USA og Kina, hvis ikke EU's medlemslande øger investeringerne i fremtidens teknologier og teknisk forskning. Det skriver Børsen mandag. Claus Jensen efterlyser derfor flere midler til EU’s investeringsprogram Horizon Europe. I den kommende budgetperiode fra 2021 til og med 2027 har EU-Kommissionen foreslået, at programmet, hvor bl.a. forskere og iværksættere kan søge støttemidler, skal øges til ca. 100 mia. euro. Men det er langt fra nok, mener metalbossen. “EU afsætter nogenlunde samme mængde mia. frem mod 2025, som USA og Kina gør om året. Hvis vi skal leve af vores viden og produkter med højt vidensindhold, nytter det ikke, at vi investerer en sjettedel af, hvad Kina og USA gør,” siger han.
Børsen, mandag, s. 1, 18 (06.05.2019)

Finansielle anliggender

Væksttempoet falder - men aktierne stiger
Jeppe Christiansen, Cand. Polit., Adm. Direktør i Maj Invest skriver i Berlingske mandag om nye væksttendenser. Han skriver blandt andet: ”Den globale økonomi har i første kvartal vist tydelige svaghedstegn. Væksten er aftagende i Europa og Asien. Alligevel stiger aktierne, og den negative stemning, som prægede det sidste kvartal af 2018, er erstattet af optimisme - særligt i USA, hvor mange har den opfattelse, at væksten kan fortsætte længe. […] I EU går udviklingen lidt langsommere med vækstrater tæt på en pct. Dette skal sammenholdes med væksten i Kina på omkring seks pct. og i USA på tre pct. Opsparingen i EU vokser stadig. Vi har verdens største handelsoverskud, stigende betalingsbalanceoverskud og flere EU-lande er endda tæt på at udvise overskud på statsfinanserne. Det eneste sted med uholdbare finanser er Italien. Men konsekvensen af denne nye sparsommelighed er, at efterspørgslen kun vokser langsomt, og det betyder, at europæiske virksomheders omsætning ikke vokser nær så hurtigt, som det man ser i USA og Kina. De virksomheder, som baserer sig på det europæiske hjemmemarked, har det svært, og også bankerne har det svært, fordi udlånene ikke vokser særlig hurtigt. Samtidig er renterne tæt på nul, og det giver bankerne udfordringer, fordi den såkaldte rentemarginal på indlån er forsvundet.”
Berlingske, mandag, s. 10-11 (06.05.2019)

Handel

Kina ruller silkevejen ud i Europa
I marts underskrev Italiens premierminister, Giuseppe Conte, og Xi Jinping et "memorandum of understanding", en fælles forståelsesaftale, i Rom. Med underskriften følger betydelige kinesiske investeringer i Italiens infrastruktur, skriver Jyllands-Posten søndag. Aftalen, som binder Italien og Kina sammen, har mødt skarp international kritik, ikke mindst fra USA, fordi Italien er det første G7-land, som indgår en så tæt aftale med Kina. Den italienske regering har forsvaret sig med, at Italien ikke er ene om at nyde godt af kinesiske investeringer. Da Xi Jinping lettede fra Palermo, fløj han til Paris, hvor han mødtes med både den franske præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at diskutere handel, klima og kinesisk- europæiske relationer. Ifølge hjemmesiden Belt and Road Initiative, som den nye silkevej formelt kaldes, har 12 EU-lande undertegnet forståelsesaftaler med Kina og indgår dermed i projektet, som skal sikre transportkorridorer til og fra Kina til lands og til vands. De mange EU-landes engagement med Kina har fået især Tyskland til at bekymre sig om perspektivet. Før Xi Jingping fløj til Italien, gik Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, ud og advarede om konsekvenserne, hvis EU ikke står samlet over for Kina: ”Vi kan kun overleve, hvis vi står sammen i EU. Og hvis nogle lande tror, at de kan lave smarte forretninger med Kina, så bliver de overraskede, når de vågner op og finder ud af, at de er blevet afhængige,” sagde Heiko Maas til Die Welt og tilføjede: ”Kina er ikke et liberalt demokrati.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (06.05.2019)

Institutionelle anliggender

"Jeg kan sagtens se fordelene ved at stå udenfor på en ordnet måde
Politiken bringer søndag en artikel om Dansk Folkeparties Anders Vistisen. Vistisen genopstiller til EU-Parlamentet – et job i et system, der i hans øjne ikke fungerer. Der er de store huller i Schengen-samarbejdet, som aldrig er blevet fyldt ud. Og så er der migrant- og finanskriser, der aldrig rigtig er blevet løst. Men den største udfordring er uden sidestykke den voksende tillidskrise mellem EU og europæerne. Ser man på meningsmålingerne, har Brexit nemlig gjort to modsatrettede ting, påpeger Vistisen. For ganske vist er andelen af folk, der ønsker at blive i EU, historisk høj, men det samme er andelen af folk, der er utilfredse med den vej, EU er drejet ned ad. ”Og der har EU desværre valgt at se på det første og ignorere det sidste i stedet for at erkende, at det på mange måder ser ud til, at man bevæger sig længere og længere væk fra befolkningen,” siger Anders Vistisen og tilføjer: ”Brexit er for mig at se symptomet - ikke selve sygdommen. Går EU videre, som var intet var hændt, bliver Storbritannien ikke det sidste land, hvori den folkelige modstand får overhånd.” Ifølge ham skal man se på EU-samarbejdet som noget dynamisk mere end som noget statisk.
Politiken, søndag, s. 12 (06.05.2019)

Det røde Europa
Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: ”Vi står midt i et folkeligt og demokratisk opbrud, vi forsøger at forstå, mens det forandrer vores samfund. For den nye tendens er, at de gamle fællesskabsorienterede og internationalt appellerende partier nok mister opbakning, men de vinder magten. […] Europa står ikke midt i et flashback til tidligere tiders homogene demokratier, hvor magten med nogenlunde afstemte intervaller svinger mellem borgerlige eller socialdemokratiske regeringer. Det demokratiske hus har sjældent været i større uorden. […] Vi har brug for et stærkt Europa, der ikke sætter kunstige skel op mellem national suverænitet og internationalt samarbejde. Mellem nødvendige klimatiltag og social lighed. Vi har brug for et Europa, der bæres af de brede fællesskabers interesser og ikke af yderliggående populister, der forsøger at rive samfundet ned og tænde op med stumperne. Vi har brug for at fortsætte den aktuelle modbevægelse til den indadvendte nationalisme. Det er mindst disse sæt af verdens- og samfundssyn, vi om et øjeblik skal stemme om til både EU-Parlamentet og Folketinget. Alle valg er vigtige, men i det danske dobbeltvalg er der mere end det dobbelte på spil.”
Politiken, søndag, s. 1 (06.05.2019)

EU er lig Europas Undergang
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Lone Nørgaard cand.mag., forfatter blandt andet: ”EU er blevet synonymt med åbne grænser alias migration. EU styrer helt bevidst de europæiske nationalstater lige lukt i afgrunden. Magthaverne vil ikke standse migrantstrømmene. Alt for mange (herunder en række politikere) har ikke fattet den snævre sammenhæng mellem Lissabon-traktaten, Schengen-aftalens åbne grænser og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Disse tre er uløseligt sammenflettet, så hvis Folketinget og Danmark skal vinde sin suverænitet tilbage, hedder opskriften: daxit. Reformer er ikke muligt. Det vidste briterne, da et flertal stemte for "leave". De ville være herre i eget hus og ikke styres af EU-adelen og dens ridefogeder […] Derfor ved EU-aristokratiet også præcist, hvad de gør, når det ikke har villet give Storbritannien en ordentlig Brexitaftale. Det er EU's ledere magtpåliggende at gøre brexit til en så giga katastrofe for englænderne som overhovedet muligt. Tænk, hvis overgangen til status som ikke- EU-land viste sig at være en økonomisk gevinst for Storbritannien. Tænk, hvilke gode idéer det kunne sætte i de resterende EU-landes befolkningshoveder […] Europaparlamentsvalget venter lige om hjørnet. Det samme gør et folketingsvalg. Venstrefløjen og de politisk korrekte medier vil gøre alt for at holde udlændingepolitikken og den demografiske gyser ude af valgkampen. De vil tale klima, de vil tale sundhedspolitik, og de vil påstå, at indvandringen er under kontrol: Se bare, hvor få asylsøgere der kommer om året.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 19 (06.05.2019)

EU-viceformand: Vi er ikke en pengemaskine
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-Kommissionens viceformand, Jyrki Katainen, advarer Polen om, at det skal stoppe med at se på EU som et organ, der blot tilfører landet penge. ”EU er ikke bare en pengemaskine, en ko, som man kan malke,” sagde han på et pressemøde med landets journalister ifølge Reuters efter han i ugens løb gæstede den polske hovedstad, Warszawa. Katainen forventer et ”større bidrag fra Polens side til fremtidens Europa.” Siden Polen blev medlem af EU i 2004, har landet modtaget mere end 100 mia. euro i EU-støtte, langt mere end noget andet EU-land.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8 (06.05.2019)

Klima, migration og industri: Juncker har lavet et idékatalog til sin efterfølger
Altinget søndag skriver, at torsdag i næste uge mødes EU's stats- og regeringschefer til et uformelt rådsmøde i den rumænske by Sibiu. Her skal de første spadestik tages i den proces, som skal munde ud i en række overordnede politiske prioriteringer for den næste EU-Kommission, som ved udgangen af oktober indtager kontorerne Bruxelles. Ifølge EU’s traktater, så er det Det Europæiske Råd, der består af landenes stats- og regeringschefer, der har til opgave at sætte de overordnede politiske rammer for EU-Kommissionens arbejde. Formelt set har EU-Kommissionen intet at skulle have sagt, når det kommer til selve udarbejdelsen af den strategiske agenda. I tirsdags fremlagde Jean-Claude Juncker og resten af Kommissionen en række forslag til, hvordan han mener, Unionen skal udvikle sig i den kommende EU-cyklus, som løber fra 2019 til 2024. Blandt andet foreslår Juncker-Kommissionen, at den nye Kommission bliver ved med at kæmpe for et stærkere samarbejde på sikkerhedsområdet og i kampen mod terror. Kilder tæt på Det Europæiske Råd siger dog at der ikke er forventninger om opsigtvækkende resultater i Sibiu.
Altinget, mandag (06.05.2019)

Konservativt flop kan koste Danmark dyrt i indflydelse
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse af De Konservative, efter at partiets spidskandidat, Pernille Weiss, i Berlingske buldrede ud med muligheden for at åbne Europa for 10 mio. afrikanere. Der skrives blandt andet: ”Således er partidisciplinen rettet ind, men tilbage står, at den uheldige indledning på valgkampen kan koste ikke alene De Konservative, men også Danmark dyrt, hvis det ikke lykkes partiet at sætte sig på et af de danske mandater, når danskerne den 26. maj skal vælge 14 nye medlemmer af Europa-Parlamentet. Det 14. mandat indtræder dog først, når Storbritannien er trådt ud af EU, og foreløbig er Brexit udskudt til den 31. oktober 2019. […] Det Konservative Folkeparti er nemlig det eneste danske parti, som er med i den store og magtfulde kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet (EPP). Den har historisk haft stor indflydelse og er en tung spiller i det komplicerede spil om fordelingen af EU's topposter. Italieneren Antonio Tajani, som er med i EPP og kommer fra Berlusconis Forza Italia-parti, er formand for Europa-Parlamentet. Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen og fra Luxembourg, er ligeledes konservativ. Selv om de europæiske konservative spås tilbagegang ved dette års valg til Europa-Parlamentet, ventes gruppen alligevel at beholde positionen som EU-Parlamentets største, fremgår det af meningsmålinger fra politico.eu.” Også forfatter Jens Christian Grøndahl kommenterer på sagen. Han skriver i en kommentar på Altinget søndag blandt andet: ” Der er al mulig grund til at fremme en udvikling i Afrika, der giver afrikanerne noget at blive og kæmpe for. Der er imidlertid også grund til at overveje, hvordan folkevandringer og demografisk foranderlighed gennem menneskehedens historie har skabt udvikling og fornyelse. Det særlige ved Europa er ikke, at vi ligner hinanden, men at vi trods vores indbyrdes forskelle har udviklet etdemokratisk menneskesyn, der ikke fokuserer på religiøs eller etnisk baggrund.Det er ikke i overensstemmelse med europæisk ånd at spørge den fremmede, hvor han eller hun kommer fra. Spørgsmålet er ikke relevant. Nok har vi europæere historien som fælles baggrund, men friheden er vores horisont, den enkeltes frihed til at vælge sit liv, og den frihed kan enhver uanset baggrund gribe og tilslutte sig. Vores europæiske fremtid kan derfor ikke knyttes til overvejelser om etnisk sammensætning, uden at Europa som idé går til grunde.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; Altinget, søndag (06.05.2019)

Tech: Russere og højreradikale kæmper om vores valg
Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, skriver i avisens techklumme søndag om Ruslands indgriben i vestlige valg. ”Konklusionerne fra både Spanien og den tyske sikkerhedskonference er vigtige at have i erindring op til de næste ugers valgkamp til både EU-Parlamentet og Folketinget. Selv Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har nedtonet sine advarsler om russisk indblanding i de danske valg. ”Selv om Rusland har kapaciteten til at forsøge at påvirke det danske folketingsvalg med kort varsel, er det aktuelt vurderingen, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil gennemføre en forberedt og koordineret kampagne rettet mod det danske folketingsvalg,” skrev FE i en trusselsvurdering fra 14. april. Nogenlunde samme vurdering har man af den russiske interesse for at blande sig i det danske valg til EU-Parlamentet 26. maj. Tjenesten understreger dog, at det ikke behøver at være tilfældet i andre EU-lande: ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil forsøge at påvirke europaparlamentsvalget i udvalgte lande, som Ruslandprioriterer højere end Danmark, og hvor Ruslands påvirkningskapaciteter er bedre udbygget end i Danmark”. Så ingen grund til at tro, at alt nu er godt. Men al mulig grund til både at kigge til højre og til venstre,” skriver Jarlner blandt andet.
Politiken, søndag, s. 10 (06.05.2019)

Interne anliggender

Estiske Jüri Türkei ser frem til at flytte til Barcelona uden stort bøvl
Siden Estland fik selvstændighed i 1991 er det både blevet medlem af EU og NATO, men Rusland og sovjettiden spøger stadig i det baltiske land skriver Kristeligt Dagblad mandag. EU’s frie bevægelighed spiller en ligeså stor rolle som fortidens sovjetiske besættelse for den 27-årige tjener Jüri Türkei. Han planlægger at flytte til Barcelona og den beslutning er blevet lettere på grund af EU. Begejstringen for nemt at kunne flytte til et andet EU-land er typisk for esterne. Det fremgår af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2018, at 74 procent af esterne ser den frie bevægelighed som den mest positive følgevirkning af medlemskabet af EU. Tallet for hele EU var noget lavere. Her var det 59 procent, som anså det for at være det bedste aspekt.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (06.05.2019)

Klima

EU's udviklingsbistand skal være mere klimaorienteret
Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V), og Asger Christensen, landmand, kandidat til Europa-Parlamentet (V), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ” Ikke siden Anden Verdenskrig har der været så mange mennesker på flugt i verden. Det mærker vi særligt i Europa i disse år, selv om der nu er kommet styr på tilstrømningen af asylsøgere både til Danmark og Europa. Men klimaforandringerne vil uden tvivl betyde nye flygtninge- og migrationsstrømme, også mod Europa, hvis ikke vi handler i tide. Ifølge FN ser vi allerede nu mennesker, der flytter sig som følge af klimaforandringerne. […] Venstre arbejder derfor for, at EU's udviklingsbistand til bl.a. Afrika i højere grad målrettes klima- og miljøindsatser. Vi ønsker, at EU's udviklingsbistand skal bidrage til grøn omstilling og øget energieffektivitet, så vi kommer i mål med vores klimaambitioner i Paris-aftalen. F.eks. arbejder vi for, at der på EU's kommende syvårige budget øremærkes en væsentlig del af EU's udviklingsmidler til klimarelevante aktiviteter. Kommissionen har lagt op til, at 25 pct. af udviklingsrammen skal være målrettet klimarelevant aktiviteter - den andel skal være højere, og det vil vi arbejde for. Samtidig ønsker vi, at investeringer i udviklingslandene, f.eks. anlæggelse af ny infrastruktur, som finansieres via EU's udviklingsmidler, fremover screenes ud fra miljø- og klimahensyn.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 32 (06.05.2019)

Konkurrence

Virksomheder kan få to bøder for samme overtrædelse i EU
Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret og Patrick Goerge, advokat, specialiseret i EU-ret, skriver i afsnittet ”Erhvervsjura” i Jyllands-Posten mandag blandt andet: ”EU-Domstolen har for nylig afsagt en vigtig dom om fortolkningen af princippet om forbud mod dobbeltstraf - og som jurister kalder ved sit rette navn "ne bis in idem". Princippet er en af de grundlæggende rettigheder i EU-chartret, der siden Lissabontraktatens vedtagelse i 2009 har været bindende for medlemsstaterne med samme juridiske værdi som EU's traktater. Det har den betydning, at i alle sager, hvor EU-retten finder anvendelse, må medlemsstaterne, som følge af EU-rettens forrang, ikke anvende nationale regler, der er i strid med EU-chartret. EU-Domstolen fastslog, at selv om princippet om forbud mod dobbeltstraf ikke er til hinder for, at en national konkurrencemyndighed inden for den samme beslutning kan pålægge en virksomhed to bøder for den samme overtrædelse, skal bøderne - samlet set - være rimelige i forhold til overtrædelsen. Det vil sige, at hvis virksomheden både har overtrådt en medlemsstats nationale konkurrenceregler og EU-konkurrencereglerne, kan det komme på tale at udstede to bødestraffe, men i en sådan situation skal myndigheden dog sikre sig, at bøderne samlet set er rimelige i forhold til overtrædelsen.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (06.05.2019)

Retlige anliggender

Din pensionsopsparing kan bidrage til, at bierne dør
Sidste år forbød EU en række af de såkaldte neonikotinoider, men alligevel har danske pensionsselskaber over en milliarder kroner investeret i selskaber, som producerer de pesticider, der ifølge forskning er til skade for bierne. Det skriver Information lørdag. EU har af flere omgange siden 2013 indført stærke begrænsninger på brugen af stofferne og senest i 2018 indførte EU yderligere begrænsninger, så brugen af tre typer af neonikotinoider nu kun må ske under kontrollerede forhold i drivhuse og ikke udendørs. Kemikaliegiganten Bayer har udfordret forbuddet ved EU-Domstolen - blandt andet med et argument om, at neonikotinoiderne ikke er skadelige for bier, hvis de bruges på den rigtige måde. Men selv om EU har begrænset brugen i Europa, er danske pensionsselskabers investeringer i industrien ifølge Christian Ege, der er seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, fortsat problematiske. ”Når vi ikke ønsker de her stoffer anvendt i EU, ønsker vi dem jo heller ikke produceret eller brugt i andre dele af verden. Så længe de bliver produceret i stor stil, er der også risiko for illegal anvendelse i EU, eller at lande som f.eks. Danmark bliver fristet til at dispensere fra forbuddet,” siger Christian Ege.
Information, lørdag, s. 1, 8 (06.05.2019)

Udvidelse

Nordmakedonien var tænkt som et forbillede for Balkan - nu kan de ende som skræmmebillede
I en analyse i Information lørdag skriver sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, blandt andet: ” En lille retningsangivelse i navnet mod nord skulle løse op for årtiers konflikt og fjerne alle blokeringer på vejen mod Europa. Men der er ingen tvivl om, at navneskiftet fra Makedonien til Nordmakedonien har været smertefuld for det lille Balkan-land. Det har fuldstændigt domineret den politiske diskussion frem mod søndagens præsidentvalg - og nu er der ovenikøbet tegn på, at selve guleroden, medlemskabet af EU, som ventede for enden af navneskiftet, og som Nordmakedonien satser sin fremtid på, er ved at fordufte i EU-landenes nervøsitet over endnu en udvidelse af unionen. Navneændringen bilagde en årtier lang betændt strid med Grækenland, som på grund af navnet har blokeret for Makedoniens adgang til både EU og NATO. […] Et nordmakedonsk medlemskab af NATO ses som et vigtigt skridt for at bekæmpe russisk indflydelse i området. Og ligeledes ses et medlemskab af EU som et potentielt bolværk mod et stadig mere massivt kinesisk økonomisk indtog på Balkan. Midt i al rosen og de løfterige perspektiver for Balkan, så lader EU dog nu alligevel til at ryste på hånden. Bruxelles har ellers længe lagt op til at give medlemskab til adskillige lande på Balkan for at skabe økonomiskfremgang og forbedre den regionale sikkerhedssituation. Men ved et møde i Berlin i denne uge lagde flere EU-ledere op til, at Nordmakedonien og fem andre Balkan-lande godt kan komme til at kigge langt efter at blive indlemmet i unionen.”
Information, lørdag, s. 13 (06.05.2019)

Økonomi

Sydeuropa trækker EU's økonomi ud af sølet
Information skriver lørdag, at udviklingen i Spanien og Italien er med til at vende den generelle udvikling for eurozonen, hvor en opbremsning i væksten førte til forudsigelser om, at en recession var på trapperne. Tirsdag kom EU's statistikbureau, Eurostat, kom med tal, der viser, at væksten i zonens 19 lande i første kvartal lå på 0,4 procent, hvilket er en fordobling af raten i sidste kvartal af 2018. I tredje kvartal af 2018 var væksten helt nede på 0,1 procent. På trods af fremgangen er væksten i Italien alligevel så beskeden, at den ikke synderligt forbedrer landets evne til at reducere sin gigantiske statsgæld, der svarer til 132 procent af BNP. Gælden var netop en af årsagerne til, at EU-Kommissionen sidste år blokerede for et budgetudspil fra den populistiske italienske regering, som ifølge Bruxelles lod hånt om landets pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets gæld.
Information, lørdag, s. 14 (06.05.2019)

”Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage”
Information bringer lørdag et interview med den britiske økonomihistorier, Adam Tooze, som i 2008 udgav den meget omtalte bog, Crashed, om finanskrisen. I interviewet bliver han blandt andet spurgt ind til, hvordan man skal forstå verdensøkonomien samt hvilken rolle Europa spiller i den nu. Her til svarer Tooze: ”Vi må ikke tænke den globale økonomi som én stor enhed. […] Hvis vi ser på finansiel integration, er centrum til dels stadig Atlanterhavet. Bankerne strækker sig mellem Europa og USA, og selv om Asien er ved at komme med, fungerer London stadig som centrum for asiatisk bankdrift. Kigger man derimod på industriproduktion, ser det helt anderledes ud: De sofistikerede techindustri-netværk løber over Stillehavet fra Californien til de gigantiske produktionshubs i Kina, Sydkorea, Taiwan og Vietnam, hvor smartphones laves med teknologi, der næsten kun kommer fra USA. Og ser du på mineraludvinding, får du et nyt kort og en ny politisk økonomi, og igen et andet, hvis du ser på olie.” Tooze understreger, at Europa stadig er et vigtigt eksportmarked for både Asien og USA, men at Europa hele tiden taber en lille smule indflydelse i verden, hvilket i højgrad er Europas egen skyld. Europa står derfor ifølge Tooze over for tre store udfordringer. Den første er naturlig og ret beset glædelig: at Kina er tilbage på verdensscenen. De to andre udfordringer skyldes vores egen ”afgrundsdybe irrationalitet,” siger han. Udfordring nummer to skyldes, at Europa siden finanskrisen har saboteret sig selv med en stram finanspolitik, som nu er ved at ødelægge vores globale konkurrenceevne. Den tredje udfordring er, at de europæiske lande ikke arbejder tæt nok sammen. Som løsningsforslag kommer han med følgende: ” Vi har brug for en bankunion med en stor økonomiskbuffer. Vi bør have en europæisk arbejdsløshedsforsikring- en eller anden version af det forslag, der kom fra Martin Schulz, tidligere formand for Europa-Parlamentet og de tyske socialdemokrater. Eurozonen har brug for et tilstrækkeligt stort budget. EU's budget skal øges, så det bliver proportionelt med dets opgave, og ikke kun være på én procent af landenes BNP som i dag, men meget større.”
Information, lørdag, s. 24-26 (06.05.2019)