Mandag den 6. marts

EU i dagens aviser

4.-6. marts 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Et Europa i opbrud
Om blot ti dage er der valg i Holland, og det anti-islamiske parti PPV føler allerede, at de har vundet selvom meningsmålingerne ikke er helt så overbevisende. Det skriver Jyllands Posten i dag. Valget i Holland kommer forud for valgene i Frankrig og Tyskland, og Geert Wilders, leder af Frihedspartiet PVV, håber på det han kalder det patriotiske forår, hvor Holland igen selv skal bestemme hvem de lukker ind. Han roser Danmark for at være klogere end Holland, ved at holde sig udenfor den fælles asylpolitik. ”Alle taler om det, som er på vores agenda: indvandring, national identitet og EU. Der er mange, der forsøger at kopiere vores politik. Allerede før valget har vi allerede vundet”, siger Wilders. Geert Wilders er den mand som man forholder sig til, når der er valg den 15. marts, skriver Berlingske søndag. Han er det store emne, ikke mindst i Volendam, et fiskerleje lidt nord for hovedstaden Amsterdam, hvor han har hjemmebane. Her er folk ikke i tvivl om hvem de stemmer på. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at ikke alle tror på, at ”Hollands Trump”, vil få den medvind han drømmer om. Avisen skriver, at hele oplevelsen med Trump kan få den modsatte virkning, og at folk opdager konsekvensen af populisme og vælger anderledes. Men det kan svinge begge veje, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Der er tre valg med Hollands Geert Wilders, Tysklands Frauke Petry fra Alternativ og Marine le Pen fra Front National i Frankrig, som alle hver for sig kan bidrage til store ændringer i det europæiske billede. Men at Europa er under forandring hersker der ikke tvivl om, og det vil EU-topmødet i Rom den 25. marts komme til at markere. Her vil regeringsledere skulle beslutte sig for et EU i flere hastigheder, skriver Politiken søndag. "Der vil formentlig være flere emner på dagsordenen, nemlig økonomisk vækst og håndteringen af migration og sikkerhed, herunder forsvar og terrorbekæmpelse. Vi kan forvente et signal om, at de fire lande er positivt stemt over for tanken om et tættere samarbejde på nogle områder, uden at alle lande behøver at være med," siger Pascale Joanin, direktør i tænketanken Schumann-Foundation i Paris til Politiken.
Kilde: Jyllands Posten, mandag s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 8-10; Berlingske, søndag, s. 4-9; Kristeligt Dagblad, lørdag s. 1, 6; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, mandag, s. 5-6; Politiken, søndag, 18-21

Udenrigspolitik: Kansler: Vi skal forbyde tyrkisk valgkamp i EU
Hvis tyrkiske politikere får mulighed for at arrangere folkemøder i Tyskland, med henblik på at skaffe stemmer til den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kan give et uønsket pres på Tyskland, og aflysningen af et planlagt møde i den sydtyske by Gaggenau, møder nu modstand, skriver Jyllands Posten. Den tyrkiske præsident kalder det en handling, der kan sammenlignes med nazi Tyskland. Men den østrigske kansler mener, at det er nødvendigt. ”En fælles reaktion for at forhindre den form for valgkamp giver mening, så enkelte lande som Tyskland, hvor møder bliver forbudt, ikke bliver presset af Tyrkiet”, siger Østrigs kansler, Christian Kern. Erdogans udemokratiske facon møder modstand flere steder, og på Altinget søndag, skriver Søren Espersen (DF), at han håber at al fremtidig snak om Tyrkiets potentielle medlemskab af EU endeligt er slut. Men forholdet mellem Tyskland og Tyrkiet er ikke blevet bedre af fængslingen af den tyske korrespondent for avisen Die Welt, Deniz Yücel, under anklage for at anspore til oprør i Tyrkiet. Han vil sidde fængslet til en undersøgelse er lavet færdig, men det kan tage op til fem år, skriver Politiken lørdag. Erdogan bruger fængslingen til at sætte gang i nationalismen, for at støtte sin sag frem til valget. Det skriver Politiken søndag. ”Erdogan vil have en ubetinget sejr ved folkeafstemningen 16. april. Men stemningen i befolkningen er ikke helt, som han kunne ønske sig den. Resultatet er stadig åbent, og mange vælgere har ikke taget stilling til, om de vil stemme ja eller nej. Derfor udnytter Erdogan konflikten med den tyske regering for at fyre op under en nationalistisk stemning i Tyrkiet. Han har nemlig brug for nationalisternes stemmer ved folkeafstemningen”, siger den førende tyrkiske oppositionspolitiker Mithat Sancar til Politiken.
Kilde: Jyllands Posten, mandag s. 8; Altinget, søndag; Politiken, søndag s. 13; Politiken, lørdag s. 11.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Europa overvejer det utænkelige
Ved præsentationen af den længe ventede hvidbog som giver forslag til, hvordan de 27 medlemslande kommer videre efter Brexit, erkendte EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker også, at det kan være svært at ”love Solen og Månen”, hvis man kun kan levere et teleskop, skriver Politiken søndag. En udtalelse, som kan vise sig at være vand på modstandernes mølle, som netop ser EU som noget ophøjet og borgerfjernt. Men hvidbogen rummer flere gode forslag. Berlingskes leder skriver lørdag, at det er et skæbneår for EU, hvor det gælder om at holde tunge lige i munden. Der er både valg i Holland, Tyskland og Frankrig, som kan få stor betydning for EU´s fremtid. I Politikens leder søndag, gør de sig tanker om, at gå meget længere end Junckers fem forslag for at skabe et harmonisk og samlet EU, og der er fokus på et selvstændigt, samlet, målrettet, imødekommende og stærkt Europa, som ”lader Trump om at rive ned, og viser at Europa vil, og kan bygge op”.
Kilde: Politiken, søndag s. 1; Politiken, lørdag s. 4; Berlingske, lørdag s. 48; Jyllands Posten, lørdag, s. 10.

Udenrigspolitik: EU flytter grænsekontrol
EU forsøger at stoppe menneskestrømmen mod Europa, ved at støtte grænselandende økonomisk. Det skriver Politiken i dag. Tunesien og Egypten tilbydes økonomisk bistand samt reguleret adgang for egne statsborgere til Europa, hvis de bidrager til at løse problemet med flygtningene. Betingelserne er, at de bidrager til at begrænse bådflygtninge, samt er villige til at tage mod afrikanere, som er blevet afvist i Europa. ”Enten må vi lade folk komme hertil os, eller også må vi bekæmpe de grundlæggende årsager til migration, så folk ser et perspektiv i at blive, hvor de er, tæt på deres hjem”, som Tysklands kansler Angela Merkel forklarede den ny politik i efteråret.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2.

Naboskabspolitik: Danmark på jagt efter nye venner i EU
Jyllands-Posten søndag skriver, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), søger nye alliancer i Europa, som følge af briternes farvel til EU. Hans blik er rettet mod lande som Portugal, Irland og Tjekkiet, men også Spanien og Bulgarien er på listen. ”Som følge af Brexit ændrer vi nu kurs i forhold til alliancer, og det betyder, at jeg her i foråret tager på en turné til andre europæiske lande. Danmark mister en vigtig alliancepartner når Storbritannien forlader EU. Derfor vil jeg rejse til en række europæiske hovedstæder for at se, om der er muligheder for at videreudvikle det samarbejde, som vi har i dag”, siger Samuelsen til Jyllands-Posten. Men selvom store lande som Tyskland, Polen og Frankrig er vigtige for Danmark, ser de endnu ikke på listen. Særligt Tyskland bør have fokus mener professor. ”Tyskland er på alle parametre vores vigtigste partner. Både økonomisk, værdimæssigt, identitetsmæssigt og i forhold til frihandel. Det eneste punkt, hvor vi ikke er helt i overensstemmelse med Tyskland, er, at tyskerne uden tvivl er det mest pro-europæiske land, og her er Danmark jo et land med mange forbehold og i øjeblikket meget indadskuende. Det har tyskerne lidt svært ved at forstå”, siger EU-professor Marlene Wind, Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands Posten, søndag, s. 1,8.

Udenrigspolitik: Støjberg lobbyer for at få låst bagdøren til Europa
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er i disse dage i Tyskland, for at snakke med sin tyske kollega, indenrigsministeren Thomas de Maizière. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Tyskland er gået fra at ville tage mod flygtninge med åbne arme, til at erkende at løsningen på problemet nok skal findes uden for Europas grænser. ”Regeringen vil sammen med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system, hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de europæiske landes grænser”, siger Inger Støjberg. De to er dog ikke helt enige om omfanget, da Inger Støjberg mener et tiltag skal være permanent, mens den tyske indenrigsminister foretrækker et tiltag som mere fungere som krisemekanisme. ” Vi har brug for et regelsæt til ekstraordinære situationer, så vi kan forhindre irregulær migration i samarbejde med nabolandene, alt imens vi skaffer "sikre og humane faciliteter uden for EU", udtaler Thomas de Maizière til avisen.
Kilde: Jyllands Posten, søndag, s. 6-7.

Interne anliggender: Macrons fagre nye verden i EU
Der er snart valg i Frankrig, og Emmanuel Macron har taget kampen op om pladsen i Élysée-palæet, skriver Berlingske søndag. En kamp som mange franskmænd hilser velkommen som et frisk pust. Han er kendt som yderst EU venlig, med det europæiske samarbejde som sit ”hjerteblod”. Konkret foreslår Macron at oprette et EU-grænsekorps med 5.000 betjente. En særlig fond skal finansiere fælles militære indkøb. Eurozonen skal have eget parlament og finansminister. Og når det tyske valg er overstået, skal der sættes gang i en generel reformproces. Men ikke overraskende, så er modstanderne ikke begejstret og Front National-lederen Marine Le Pen betegner på sin side Macrons EU-venlige program som ”en alvorlig trussel mod franskmændene og en fornægtelse af Frankrig”. Politiken skriver søndag, at han er en europæer med stort E, og tror på de frie markedskræfter.
Kilde: Berlingske søndag, s. 16; Politiken søndag, s. 2.

Sikkerhedspolitik: Danmark skal ikke deltage i EU´s støtte til våbenindustrien
I EU-Kommissionens udspil til en ' Europæiskhandlingsplan for forsvarsområdet' fra november 2016 opereres der med et såkaldt ”forskningsvindue”, hvor fokus vil være på at finansiere fælles forskningsprojekter i ny forsvarsteknologi. Det skriver Rina Ronja Kari. medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og Lave K. Broch, 1. suppleant til EuropaParlamentet for Folkebevægelsen mod EU, i Information lørdag. ”Regeringen lægger op til en dansk deltagelse i forsvarsforskningsprogrammet og dermed, at danske skattemidler skal bruges til EU's forskning i våben. I et såkaldt samlenotat fra december fremgår det, at regeringen fra sag til sag vil tage stilling til hvilke implikationer forsvarsforbeholdet har for Danmarks deltagelse i og finansiering af konkrete tiltag. Den slags fiflerier er ikke i orden. Regeringen må enten acceptere forbeholdet eller vise mod og tage et åbent opgør med det. Vi kan ikke acceptere, at forsvarsforbeholdet bliver undergravet uden folkets inddragelse”, skriver Kari og Brochi avisen.
Kilde: Information, lørdag, s. 20.

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Glemmes europæisk debat i jagten på Trump-overskrifter
I dagens udgave af Jyllands Posten kan man læse, at Magnus Ehrenberg, grundlægger af Enhrenberg Kommunikation, udtrykker bekymring for, om folk i Europa har glemt at et valg hos vores nærmeste naboer, også kan få stor betydning for Danmark. Tyskland står overfor valg og Angela Merkel har bevist, at hun kan håndtere internationale kriser. ”I mangel på politisk lederskab på europæisk niveau og ikke mindst andre europæiske statsmænds vedholdenhed rettes blikket gang på gang mod Angela Merkel under internationale kriser. Hendes skarpeste våben er rationalitet og tålmodighed. Egenskaber, der tidligere har været populære blandt vælgerne”, siger Magnus Ehrenberg. En ting er sikker - valgresultatet den 24/9 handler ikke kun om Tysklands fremtid, men også om Danmark og den internationale forståelse af demokrati.
Kilde: Jyllands Posten, mandag, s. 16.

Interne anliggender: Protest: Polsk nej til Polsk EU-chef
Når formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk skal genvælges på torsdag, på et EU-topmøde, så sker det ikke med opbakning fra Polen, skriver Politiken i dag. Donald Tusk har fået modstand mod at blive genvalgt, fordi han blandt andet modarbejdede Polens interesser, da der skulle fordeles flygtninge i EU, mener regeringspartiet i Polen. ”Han fremmer sager, der er ekstremt skadelige for Polen”, siger lederen af det polske regeringsparti, Jaroslaw Kaczynski. Han beskyldes også for at have været får dårlig til at bremse kritik af Polen, som beskyldes for at bryde med helt grundlæggende demokratiske spilleregler i EU.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7.

Udenrigspolitik: Danskere spændt for Ruslands propaganda
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Rasmus Jarlov, forsvarsordfører (K), at da Rusland invaderede Ukraine under påskud af, at Ukraine tilhører Rusland og landet var ved at blive taget af vesten, var det en invasion af et suverænt europæisk land, skriver, Berlingske mandag. Gennem en massiv misinformationskampagne,forsøgte russerne, at godtgøre deres handlinger mod Ukraine. At Rusland påstår, at Ukraine er russisk, er ligeså sandt, som at påstå, at Danmark tilhører Tyskland og at Danmark skal gøre, som de ønsker det i Berlin eller at Norge skal følge Danmark, fordi landet engang var underlagt Danmark, skriver Jarlov. Danmark har en klar egeninteresse i at sætte foden ned overfor Ruslands fortsatte propaganda og misinformation og især borgerlige meningsdannere og politikere bør holde sig for gode til at hoppe på Kremls løgnehistorier.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 28-29

Handel: Fri os for underdrivelser om CETA
I en debat i Information mandag, skriver Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory og Jan Søndergaard, tidligere politisk rådgiver i Greenpeace, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i læserbrevet ”Fri os for myter om frihandel” anklager Informations lederskribent Jørgen Steen Nielsen for at opstille myter om den såkaldte frihandelsaftale mellem EU og Canada, CETA. Jørgen Steen Nielsen mener dog, at Samuelsen er mest optaget af de små detaljer ved aftalen, så som toldsatser og frihandel, men at Samuelsen ikke forholder sig til, at CETA aftalen blandt andet vil fjerne miljøregler samt regler for arbejdstager og forbrugerrettigheder.
Kilde: Information, mandag, s. 6

Klima: Brugt elektronik kan blive en god forretning
I en debat i Politiken mandag skriver Trine Roed, direktør i DI og Esben Lunde Larsen, miljø og fødevareminister, at EU-Kommissionen i fuld gang med at revidere affaldslovgivningen, så det bliver lettere for europæiske virksomheder at slutte cirklen og beholde ressourcerne i spil. Gammelt og brugt elektronik skal genanvendes og der er ligger brugt elektronik for milliarder af kroner rundt omkring i de danske hjem. Den indgåede frivillige aftale om WEEE (elektronikaffald), om mere kollektive ordninger, hvor virksomheder skal beholde ejerskab af deres produkter og sælge service i stedet. På den måde får de letter deres produkter retur og genanvende de enkelte dele. Der skal dog være styr på de politiske rammer hvis en sådan cirkulær økonomi skal kunne blive en realitet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Landbrug: Ngo'er i EU: Landbrugspolitikken er brudt sammen
Information skriver mandag, at EU's landbrugsministre i dag begynder den svære proces mod en reform af EU'slandbrugspolitik. Overskriften for reformen er 'modernisering og forenkling', men opgaven bliver alt andet end enkel. Information skriver, at reformen handler om fordelingen af 40 procent af EU's samlede budget - for tiden omkring 450 mia. kr. - og der bliver med sikkerhed strid om, hvem der skal have hvilken andel i støtten, hvordan den skal uddeles og til hvilke formål. Phil Hogan, EU's landbrugskommissær, ønsker en reform for tiden efter 2020, der kan skabe større økonomisk modstandsdygtighed for EU's landmænd, en mere miljøvenlig landbrugsproduktion samt bedre betingelser for det generationsskifte, som i dag vanskeliggøres af gæld, høje jordpriser og stadig større bedrifter. I en debat i Jyllands-Posten mandag skriver Gunnar Boye Olesen fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, at på februars sidste dag viste Det Miljøøkonomiske Råd, at vore dages miljøøkonomiske vismænd stadig hæger om dogmatiske sandheder. ”Hvis vismændene ikke havde hængt fast i deres dogme om de ufejlbarlige kvoter, kunne de måske begynde at se på, hvad afgifterne virkelig betyder for miljøet og samfundsøkonomien. Når vi får mere og mere vedvarende energi i elforsyningen, er miljøbelastningen ved at bruge el faldende, ikke på grund af CO2kvoterne, men på grund af vindmøllerne og anden vedvarende energi,” skriver Gunnar Boye Olesen.
Kilde: Information, mandag, s. 4-5; Jyllands-Posten, mandag, s. 8