Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. november 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 6. november

EU i weekendens og mandagens aviser

Weekenden og mandag den 6 november 2017

Weekenden og mandagens EU-tophistorie

Catalonien landede tungt i Bruxelles
Flere aviser skriver i weekenden og i mandagens aviser om den højspændte konflikt imellem Spanien og Catalonien. Fredag udstedte Højesteret i Madrid en arrestordre mod Carles Puigdemont og fire tidligere ministre. Cataloniens afsatte præsident, Carles Puigdemont, har sammen med de fire tidligere ministre taget flugten til Belgien. En talsmand for EU-Kommissionen, Annika Breidthardt, slog fredag fast, at den spanske regering fortsat har opbakning fra EU. Det skriver Politiken, lørdag. Det har længe været et mål for uafhængighedsbevægelsen i Catalonien at løfte konflikten med Spanien op på et europæisk niveau og med Puigdemont's ophold i Belgien bliver Bruxelles ufrivillig deltager i den højspændte konflikt mellem Catalonien og Spanien. Det skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent i sin analyse i Jyllands-Posten, søndag. Jyllands-Posten skriver lørdag, at der ventes et langstrakt juridisk opgør om en udlevering af Carles Puigdemont, som fra Bruxelles tordner mod Madrid-regeringen. I en kommentar i Information, lørdag, skriver Alexandre Vintró Casa, catalansk journalist, iværksætter og erhvervskonsulent, at når EU svigter Catalonien, svigter det også sine værdier. Hun skriver: ”I en stadig mere volatil global kontekst med populistiske politikere, der er opsatte på at profilere sig på globaliseringsangst, fordomme og fremmedhad - og med stigende økonomisk utryghed og eskalerende sociale spændinger - er det fristende at affeje det catalanske problem som et underordnet fænomen. Dette ville imidlertid være en fejl. Ikke blot er EU's rolle på det geopolitiske skakbræt på spil. Det er selve unionens hårdt tilkæmpede status som moralsk ledestjerne, der risikerer at blive uopretteligt rystet.” I et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, at det nationalistisk konservative styre i Madrid udgør et eksistentielt problem for Spanien og for Europa. Han skriver: ”I skrivende stund forsøger kommissionen i Bruxelles at holde gode miner til et skrækindjagende spil: en EU-regering tager politiske fanger, truer fredelige kritikere med lange fængselsstraffe og forsøger at censurere pressen. Efter tvangsopløsningen af det catalanske selvstyre og fængslingen af den regionale regering lyder spørgsmålet i Barcelona, hvad bliver det næste?” Jyllands-Posten skriver mandag, at den afsatte præsident Carles Puigdemont selv har meldt sig hos politiet i Belgien. Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, opfordrede, ifølge nyhedsbureauet AP, det internationale samfund til at holde skarpt øje med, om Puigdemont får en fair retssag i Spanien. ”Der er spanske love, men der er også international lov og den europæiske menneskerettighedskonvention, som står over spanske love,” lød det fra Jan Jambon. Informations Leder skriver mandag, at EU må lægge sin frygt for en separatistisk lavine fra Sydtyrol over Flandern til Skotland fra sig og støtte en demokratisk forhandlingsproces mellem Madrid og Barcelona, så der både internt i Catalonien og inden for den spanske forfatning kan skabes en holdbar fremtid.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 7, søndag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 12, søndag, s. 15, 22, mandag s. 9; Information, lørdag, s. 19, mandag, s. 20

Weekenden og mandagens andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Sådan holder man migranterne væk fra Europa: De må ikke komme med bussen
Nigers regering har skærpet kontrollen med landets busselskaber grundet pres fra EU. Det skriver Politiken, lørdag. Kontrollen har midlertidig bremset strømmen af afrikanske migranter mod Libyen. For blot to år siden var Niger byen, der gav adgang for migranter til Europa. I 2016 lykkedes det 180.000 at nå til Italiens kyster fra Libyen, 75 procent af disse kom via den centrale middelhavsrute, gennem Niger fra det centrale og vestlige Afrika. Hans Lucht, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier har besøgt området i Niger og fortæller, at EU-politiken har haft en god effekt på migrationsstrømmen. ”Migranterne er helt væk fra gadebilledet. Trafikken fortsætter i et omfang, vi ikke kender, men den er gået under jorden,” siger Hans Lucht. Det skriver Politiken, lørdag. Til gengæld er nye forretningsmodeller opstået, her i blandt slavehandel. Ifølge borgmesteren i Agadez, Rhissa Feltou har Europa begået et voldeligt overgreb mod byen. Også på den græske ø Samos er der problemer med migranter, der lever under en kummerlig tilværelse, fordi medier og hjælpefolk ikke længere er tilstede. Ifølge EU-Kommissionen har EU ellers støttet den græske regering med cirka 3,2 milliarder kroner. Det skriver Politiken mandag. En aftale mellem EU og Tyrkiet fra marts 2016, som skulle bremse strømmen af migranter, bevirker, at kun særlig udsatte migranter bliver overført til det græske fastland. I Gambia sender de folk af sted mod Europa vel vidende, at de risikerer kidnapning, tortur og druknedød på vejen. Ada Lekoetje, FN's landechef i Gambia mener ikke, at migration nødvendigvis er et problem, idet gambianske migranter sender penge, remitter, hjem til landet. Den seneste opgørelse fra Verdensbanken viser, at det svarer til 22 procent af landets bnp. Men den store udvandring har taget overhånd og går lige nu udover landets økonomiske og sociale udvikling. ”I nogle områder er stort set alle unge rejst væk. Der mangler arbejdskraft i landbruget, som udgør en central del af Gambias økonomi,” siger Ada Lekoetje.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 4; Politiken, mandag, s. 6; Politiken, søndag, s. 1,4

Sikkerhedspolitik: Tyrkerne skal have det gule kort af Nato
Naser Khader, MF (K), Adjunct Fellow, Hudson Institute Washington DC, skriver i en kronik i Børsen, søndag, at Nato har en decideret fjende i den vestlige forsvarsalliance i egne rækker, nemlig Erdogan, Tyrkiets islamistiske præsident. Ifølge Naser Khader modarbejder Erdogan Natos interesser og flirter med Natos modstandere. Et EU-medledskab er Erdogan også ligeglad med og derfor opfordrer Danmark til et totalt stop for forhandlinger om EU-medlemsskab. Claus Hjort Frederiksen mener, at Rusland er den nye store trussel mod Vesten. Det skriver Politiken, søndag. ”Kommunismen er afgået ved døden, men Rusland drømmer om at genoprette et stort rige. En ligeværdig partner med USA, og et land, man ikke kan komme udenom, når man skal diskutere verdens problemer. Rusland vil meget gerne genopbygge den kreds af 'bufferstater', de havde, før Muren faldt,” siger han.
Kilder: Børsen, søndag, s. 2; Politiken, søndag, s. 2-3

Weekenden og mandagens andre EU-historier

Klima: Ny affaldsplan skal gøre det nemt at genanvende
I et debatindlæg på Altinget, mandag, skriver Anders Rune Bjerrum, sekretariatschef for Genvindingsindustrien under Dansk Erhverv, at når EU's nye affaldspakke er forhandlet på plads i den nærmeste fremtid, vil den indeholde nye ambitiøse mål for genanvendelse. Derudover varsler EU en ny plastikstrategi og kommende forhandlinger om miljøvenligt produktdesign, som alt sammen vil få betydning for en kommende dansk affaldsplan, som skal løbe frem til 2024. Han skriver: ”Vi skal sætte en ambitiøs politisk retning i Danmark i form af klare genanvendelsesmål - det vil ikke kun komme miljøet til gode, men også gavne det danske erhvervsliv.”
Kilde: Altinget, mandag

Handel: Sociale EU-regler må ikke spænde ben for væksten
I et debatindlæg på Altinget, mandag, skriver Karen Roiy, Henryka Mo cicka-Dendys og Stina Soewarta, henholdsvis public affairs chef i ITD, Polens ambassadør i Danmark og repræsentationschef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, at EU's indre marked har øget samhandlen i Danmark til gavn for virksomheder, vækst og velfærd. Den øgede handel skyldes, at barriererne for handel og investeringer er fjernet gennem fælles europæiske regler. De opfordrer til at fastholde det indre marked og ikke indføre lovgivning, der spænder ben for den europæiske vækst.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Emmanuel Macron har skænket Europa en historisk chance
Ifølge den tyske filosof Jürgen Habermas skiller Frankrigs præsident Macron sig ud fra mængden, fordi han tør formulere en ambition om at udvikle politiske løsninger til problemerne i det globaliserede samfund. Det skriver Information, lørdag. ”Her findes endelig en politisk leder, der har mod til at ville ændre på status quo og udfordre nødvendighedens politik,” skriver Jürgen Habermas om Macron.
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 10-11

Institutionelle anliggender: #MeToo i Europa-Parlamentet
Information skriver, at ifølge den britiske tabloidavis Express, har en lang række kvinder ansat i Europa-Parlamentet stået frem med historier om sexchikane under hashtagget #MeToo. Den tyske MEP, Terry Reintke fra De Grønne, som er med til at føre kampagne for forandring i parlamentet, har selv oplevet det og hun fortæller, at der regelmæssigt finder seksuelle overgreb sted i Europa-Parlamentet. Parlamentarikerne har nu vedtaget, at der skal oprettes en undersøgelseskommission af uafhængige eksperter for at undersøge problemets omfang.
Kilde: Information, lørdag, s. 15

Grundlæggende rettigheder: Dansk formandskab må ikke blive trojansk hest for nationalisme
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i en kommentar på Altinget, at Danmark skal sørge for at holde den hjemmelige, gryende nationalisme i kort snor, når Danmark snart overtager formandsskabet i Europarådet. Hun skriver: ”47 lande er i dag medlemmer af Europarådet, der tilmed tæller Rusland og Tyrkiet. Det er vigtigt for opretholdelse af krav om overholdelse af menneskerettigheder i disse lande, der ikke har demokratiske systemer, der minder om vores. Men dette vidner også om svagheden. Idet Europarådet er et mellemstatsligt samarbejde, karakteriseret ved íkke at have sanktionsmuligheder som dem, vi kender fra EU.”
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Dansk politik i fremmedfrygtens tegn
I et debatindlæg i Berlingske, lørdag, skriver Stig Dalager, forfatter, at Danmark politisk set er Dansk Folkeparti's Danmark og både Venstre og nu også Socialdemokratiet synger i udlændingespørgsmålet den samme sang som de. Han skriver: ”Hvor længe kan europæerne forsvare aftalen med Tyrkiet, der mod betaling har lukket grænserne for flygtningenes flugtveje til Europa? Og hvor længe kan landene i det rige Europa forsvare ikke at implementere den fordeling af flygtninge, som for længst er vedtaget?” Genvalgte kansler Angela Merkel holder stadig den skanse, der er bygget på barmhjertighed og medmenneskelighed, og Tyskland har med et loft over antallet af acceptable nytilkomne flygtninge på 200.000 årligt endnu en gang sat barren højt og udfordret andre lande i Europa på deres mangel på storsind og humanitet. ”Som det er nu, er den lære, man kan drage af at se krigsflygtninge vandre på de danske landeveje (som i 2015), at vi må skynde os at barrikadere os og lukke af for både pengekassen og empatien. Det er den fortælling, de toneangivende politikere i Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet giver videre til den næste generation," skriver Dalager.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 36-37

Grundlæggende rettigheder: DF vil have lov til at se stort på menneskerettigheder
Dansk Folkeparti mener, det skal være lettere at udvise kriminelle udlændinge og stramme udlændingeloven. De er kommet med et nyt beslutningsforslag om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention helt ud af dansk lovgivning. Det skriver Information lørdag. Jens Elo Rytter, der er professor ved Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i folkeret og menneskerettigheder, mener, at det allerede i dag er muligt for Folketinget at tvinge domstolene til at ignorere konventionen. ”Folketinget kan for eksempel godt vedtage en lov om, at man altid skal udvise udlændinge, der er dømt for vold. Det vil i nogle tilfælde være i strid med konventionen. Men hvis politikerne skriver i loven, at det er de ligeglade med, så skal domstolene bruge den lov,” siger Rytter. Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen siger, at DF gør sig umage med med at finde flertal for sin politik til trods for, at vi skal bryde konventionen med åbne øjne. ”Nu er Danmark jo en duks i Europarådet. Men selvfølgelig vil der være nogen i det system, som vil udtrykke kritik af Danmark. Men det gør de jo alligevel. Man kan aldrig tilfredsstille det system. Det er jo meget politisk korrekt,” siger Martin Henriksen. Politiken skriver, søndag, at sidste år lavede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg en ny udvisningsstramning, en stramning der nu bliver sået tvivl om hos Østre og Vestre Landsret. Det drejede sig om to ord: med sikkerhed. Tilføjelsen betød, at dommeren kan undlade en udvisning, hvis den konkrete sag ifølge dommernes vurdering med sikkerhed vil være i strid med eksempelvis menneskerettighedskonventionen. De nye stramning skulle bevirke, at flere blev udvist.
Kilder: Information, lørdag, s. 6-7; Politiken, søndag, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Elastiske standpunkter i metermål
Finn Sørensen, medlem af Folketinget for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg i Information, mandag, at Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Ole Christensen, i Information den 31. oktober forsøger at give indtryk af, at Enhedslisten ikke vil være med til at bekæmpe social dumping, når det gælder og henviser til, at Enhedslisten ikke har støttet beskæftigelsesministerens mandater i forhandlingerne om EU's udstationeringsdirektiv, på trods af at han udmærket ved, hvorfor. Han skriver: ”Det er muligt, at Ole Christensen sælger elastik i metermål - men den vare ligger ikke på Enhedslistens hylder. Især ikke, når det gælder EU-lovgivning, der lider af den grundlæggende skavank, at reglerne om fri bevægelighed har forrang for faglige og sociale rettigheder.”
Kilde: Information, mandag, s. 18

Landbrug: Et område på størrelse med Fyn skal braklægges
Omkring flere fjorde skal halvdelen af landbrugsarealet braklægges for at nå miljømålene og det kan få dramatiske økonomiske konsekvenser for mange landmænd. ”Vi har for længe siden advaret om, at konsekvenserne ville blive dramatiske. Desværre blev der ikke lyttet. Politikerne vedtog målene med bind for øjnene. De håbede bare, at den gik, og der blev aldrig gennemført beregninger af de økonomiske konsekvenser. Først i år har vi fået en analyse fra Københavns Universitet, som bekræfter vores bange anelser og viser, at omkring 50 pct. af landbrugsjorden omkring Norsminde Fjord skal braklægges for at nå målene,” siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener, det vil være rimeligt, hvis landmænd bliver kompenseret, når de bliver mødt af miljøkrav og han oplyser, at Danmark har indledt en dialog med EU-Kommissionen og andre medlemslande med henblik på mulige justeringer af vandrammedirektivet, der styrer miljøindsatsen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7

Konkurrence: Kristian Jensen har ret i skepsis mod beskatning af tech-virksomheder
Da finansminister Kristian Jensen erklærede sig imod et EU-forslag om beskatning af internationale teknologigiganters omsætning, som den franske præsident Emanuel Macron er bannerfører for, vakte det international opsigt. EU-Kommissionen afdækkede, hvordan Apple betaler tæt på nul procent i skat i Irland og efterfølgende slæbte EU-Kommissionen Irland for retten for at tvinge landet til at opkræve 97 milliarder kroner i ubetalt skat fra Apple. Den franske præsident og ti EU-landes finansministre har foreslået at beskatte virksomhedernes omsætning i stedet for at beskatte deres overskud. Rasmus Corlin Christensen, politisk økonom og forsker i international skattepolitik ved Copenhagen Business School, mener, at Kristian Jensens bekymring er begrundet, da en skat på omsætning kan komme til at beskatte tabsgivende virksomheder, fordi det er deres omsætning, og ikke bundlinjen, der beskattes.
Kilde: Information, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: Viborg nomineret til europæisk tilgængelighedspris
Viborg er valgt af Europa-Kommissionen som kandidat til EU's Access City Award, en pris der gives årligt til den mest tilgængelige by i Europa. Årsagen til nomineringen er, at Viborg har arbejdet på at bedre tilgængelighed for alle i Viborgs historiske bymidte. Prisen overrækkes i Bruxelles den 5. december 2017.
Kilde: Altinget, fredag

Interne anliggender: Opbakning. Danskernes EU-modstand falder
Den 2. oktober 1972 var dagen, hvor Danmark tilsluttede sig det europæiske samarbejde med et flertal på 63,4 procent. Siden er danskerne blevet mere positive over for medlemsskabet. Det skriver Politiken, søndag. Et nyt forskningsprojekt, som er baseret på Eurobarometers meningsmålinger i perioden 1973 til 2016 viser, at der kun ses en stigning i EU-skepsissen blandt højreorienterede danskere. De ønsker at værne om den nationale identitet mod udefrakommende forhold som globalisering og stigende immigration.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Institutionelle anliggender: Man er vel verdensborger - eller citizen of nowhere
Ulla Terkelsen skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, søndag, at hun blev ramt af premierminister Theresa May's udtagelse: ”en verdensborger er en, der ikke hører noget sted hjemme. En hjemløs.” Men det, der sker i Brexit og Catalonien, har igen åbnet op om europæisk identitet og manglen på sammenhængende EU-kraft. ”I vore dage frygter mange europæere en genopblomstring af bistre nationalistiske lidenskaber. Der er forskellige variationer i næsten alle EU's medlemslande. Moderne tiders rodløse citizens of nowhere søger sammen om nationalismen. Det viser valgene både i det rige Vesteuropa og i det fattigere Østeuropa,” skriver hun.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Udenrigspolitik: Libanons premierminister trækker sig af frygt for sit liv
Lørdag oplyste Libanons premierminister Sad al-Hariri, at han trækker sig før tid. Det skriver Jyllands-Posten, søndag. Årsagen er, at han fornemmer en sammensværgelse, der truer ham på livet. Derudover kritiserer han Iran og shiamuslimske Hizbollah-bevægelse for at støtte iranerne. ”Jeg ønsker at sige til Iran og dets følgere, at de er tabere, og at hænderne, som gør ondt mod arabiske lande, vil blive skåret af,” siger han. Sad al-Hariri har oplyst den tidligere hærchef Michel Aoun om sin afgang, Aoun er allieret med Hizbollah, der er på terrorlister i USA og EU. Men i Libanon er partiet og organisationen lovlig og har indgået i flere regeringer.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
6. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark