Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. august 2017Repræsentationen i Danmark

Mandag den 7. august

EU i weekendens og mandagens aviser

Den 7. august 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: Ghana afviser at tage Europas flygtninge
Flere medier beskæftiger sig i weekenden med flygtningekrisen i Middelhavet. Politiken søndag skriver, at Ghana ikke ønsker at modtage Europas flygtninge for penge. ”De penge, migranterne sender hjem, er meget mere værd end en større check fra EU,” siger Jane Aheto, Ghanas charge d'affaires på ambassaden i København. Forslaget om at lave aftaler med de vestafrikanske lande blev tirsdag fremsat i Politiken af Gerald Knaus, formand for tænketanken ESI og idemanden bag aftalen mellem EU og Tyrkiet, der siden marts 2016 stort set har standset strømmen af asylsøgere til Grækenland. Aftalen med Tyrkiet indebærer, at EU betaler over 20 milliarder kroner for at hjælpe med asylbehandlingen af især syriske flygtninge i Tyrkiet, som til gengæld sørger for, at de ikke kommer til Europa. Information lørdag fortæller, at Italien sender krigsskibe og soldater til Libyen for at bremse flygtningetilstrømningen. Det sker på invitation fra regeringen i Tripoli. Kristeligt Dagblad mandag skriver, at EU-landene vil i stigende grad blive nødt til at bruge tvang for at sende afviste asylansøgere tilbage. Alene i 2015 og 2016 har en million fået nej til ophold, men under halvdelen af de afviste udvises. Europa har pligt til at behandle alle sager om mennesker, der søger beskyttelse, men også ret til at udvise dem, der får afslag på asyl.
Og her er de europæiske lande langtfra effektive nok. Kun 45 procent af alle afviste asylansøgere i EU udvises rent faktisk, og blandt andet i Tyskland er kritikken vokset efter knivangrebet i Hamborg for nylig. "Der er en voksende erkendelse i EU af, at problemet med udvisningen af afviste asylansøgere udgør en udfordring, som man bliver nødt til at gøre noget ved," konstaterer Elizabeth Collett, direktør for Migration Policy Europe i Bruxelles, der forsker i migrationspolitik.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken mandag, s. 5-6; Politiken søndag, s. 10; Berlingske søndag, s. 35; Information lørdag, s. 12, 18-19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Naboskabspolitik: Britisk minister har fået ballade efter dansk møde.
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse en artikel, hvor den britiske fødevare- og miljøminister, Michael Gove er faldet i unåde i Storbritannien. Han har på et møde med Danmark givet udtryk for at danske fiskere også kan fiske i britiske farvande efter Brexit. Der er ikke klarhed over hverken, hvor eller hvor meget, men tilsagnet har fået de britiske medier op af stolen. I Skotland var det endda forsidestof i aviserne The National og The Scotsman. Det er i særdeleshed på baggrund af tidligere udtalelser, hvor han lovede at ”tage kontrollen” med egne farvande igen, der vækker underen, når han nu lover danske fiskere muligheder i farvandene. Britiske fiskere var lovet store økonomiske fordele ved et Brexit. Men som BT bemærker i dagens udgave, så gør Brexit ondt på mange områder, og regningen kan blive op mod 40 milliarder euro, for at forlade EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; BT, s. 12

Migration: Islamiske Stats selvmordsbrigade på vej til EU
I dagens udgave af Berlingske kan man læse, at der ifølge de amerikanske efterretningstjenester er 173 navngivne IS-jihadister på vej mod Europa. De menes at tilhøre en selvmordsbrigade. Men det er ikke kun selvmordsbrigade som er på vej, ifølge International Center for Counter-Terrorism i Haag, så mener man at der er omkring 2000 jihadister på vej. Som Peter Wivel, skribent på Politiken skriver i et debatindlæg i samme avis: ”Det er en farlig situation,” men han påpeger også at der en farlig udvikling i gang, hvor både indenrigs- og udenrigspolitikken afpolitiseres. Han bruger eksemplet med Trump og Nordkorea, hvor en holdning præsenteres en dag, og dagen efter kan blive modsat i twitter indlæg.
Kilder: Berlingske, s. 2, 10-11; Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Styrelse undlod at informere FE og PET om britisk advarsel om eksport
I dagens udgave af Information, kan man læse en artikel om brud på kommunikationen mellem Erhvervsstyrelsen, FE og PET. Det handlede om eksport af avanceret overvågningsudstyr, som blev solgt til diktaturstaten De Forenede Arabiske Emirater, hvor de britiske eksportmyndigheder havde advaret Erhvervsstyrelsen om den potentielle sikkerhedsrisiko for landets sikkerhed, der lå i at sælge det. Den besked kom aldrig videre til de danske efterretningstjenester.
Kilde: Information, s. 1, 4

Udenrigspolitik: Konflikten omkring Krim er ikke glemt
Det er fire år siden Rusland besatte Krim, men det fortsætter stadig med at kaste skygger over forholdet mellem Rusland og Europa, som det fremgår af søndagens udgave af Jyllands-Posten. Landet har været ramt af sanktioner siden besættelsen, men det til trods, så har fire turbiner fra det tyske firma Siemens, fundet frem til den ukrainske halvø, Krim trods sanktioner. Det får nu EU til at stramme yderligere op. Men samtidig med opstramningerne, så kan Berlingske lørdag berette, at den tidligere kansler, Gerhard Schrøder, muligvis får en tung post i den russiske energisektor, hvor han netop skal tale Moskvas sag om sanktioner, som bestyrelsesmedlem i det største olieselskab i Rusland, Rosneft. Det er dog ikke kun sanktioner fra Europa, som han vil komme til at skulle forholde sig til, for som Kristeligt Dagblad skriver lørdag, så vil sanktionerne fra USA og Trump, komme til at vare i flere år. Ugen der gik bød på større spændinger mellem Rusland og USA, og eksperter spår ikke nogen optøning lige foreløbigt. Det er dog ikke kun Rusland, som har problemer med USA, også Iran langer ud efter Trump regeringen. ”Gentagne brud på forpligtelserne fra den amerikanske regering kan være destruktive," siger Irans præsident Hassan Rouhani, som efter sin indsættelse som præsident i lørdags, lovede at bevare atomaftalen. En aftale, som Trump tidligere har kaldt elendig.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 3, 7

Andre EU-historier

Landbrug: Dom kan give landbruget lommesmerter
Børsen mandag kan fortælle at mange danske landmænd befinder sig i en dyb gældskrise, og nu skaber en dom fra Vestre Landsret nye bekymringer hos både bønder og deres bankforbindelser. Sidste år fik danske landmænd 6,1 milliarder kroner i arealstøtte fra EU. Grundlaget for støtten, de såkaldte betalingsrettigheder, kan pantsættes, eksempelvis til en bank. Indtil nu er denne type pantsætning blevet registreret hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, men Vestre Landsret har nu afgjort, at pantsætningerne skal tinglyses, og det betyder ekstra udgifter til landmændene.
Kilde: Børsen mandag, s. 12

Det digitale indre marked: EU-Kommissionens aftale med de sociale medier er ikke en succes
Flere medier beskriver Tech-giganternes magt. Politiken mandag skriver, at de største sociale-medievirksomheder udgør et demokratisk problem. ”De er åbenlyst alt for store og alt for indflydelsesrige. De har nået en størrelse, hvor de har så meget magt til at styre, hvilke informationer vi ser og ikke ser, hvor de kontrollerer vores kommunikationssystemer, at det giver anledning for os som samfund til grundigt at overveje, hvordan vi forhindrer, at de misbruger den magt,” vurderer Martin Moore er leder af Center for Medier, Kommunikation og Magt på King's College i London. Seneste led i kampen mod disse giganters magt, er EU´s konkurrencekommissær Margrethe Vestager bøde på svimlende 18 milliarder kroner til Google.
Kilder: Politiken mandag, s. 3; Jyllands-Posten lørdag, s- 10-11

Interne anliggender: EU-parlamentarikere kritiserer EU-Kommissionen
Altinget søndag kan berette, at mange af de folkevalgte EU-parlamentariker i foråret trak EU-Kommissionen i forhør over det de beskriver som " ikke informative svar" på de skriftlige spørgsmål EU-parlamentarikerne stiller til EU-Kommissionen. De skriftlige spørgsmål til EU-embedsværket er, ifølge de 246 ud af 751 parlamentarikere der har sat Kommissionen stævne, et "vigtigt værktøj" i deres arbejde. Derfor beklager de, at Kommissionens svar "ofte mangler reelt indhold".
Kilde: Altinget søndag

Interne anliggender: Pres på EU presser Løkke
Med Merkel og Macron i spidsen for EU venter der den danske regeringen nogle ubehagelige beslutninger det kommende år. Begge har forlangt en styrkelse og ændring af eurosamarbejdet samt en styrkelse af EU's fælles forsvarspolitik. På ingen af punkterne kan vi være med, og vi risikerer at blive hægtet helt af, hvis de to gennemfører den væsentlige centralisering af EU, der lægges op til. Løkke har tydeligt sagt, at han ikke vil have flere danske folkeafstemninger om EU foreløbig.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 4-5

Klima: Store huller i Reach-lovgivningen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag, skriver Christian Ege sekretariatsleder, Det Økologiske Råd og Christina Busk, miljøpolitisk chef Plastindustrien: ”Producenter i EU skal have en særlig tilladelse, før de kan fremstille produkter med problematiske kemikalier fra den såkaldte godkendelsesliste. Men dette krav gælder ikke for producenter uden for EU, som dermed frit kan fremstille produkter med selvsamme problematiske stoffer for derefter at eksportere dem til det europæiske marked uden forudgående godkendelse. Det er paradoksalt og truer både miljøet og forbrugernes sundhed, ligesom det hæmmer europæiske producenters konkurrenceevne. Derfor mener vi, at reglerne for importerede varer bør forbedres.”
Kilde: Jyllands-Posten søndag, s. 26

Økonomi: Økonomien lysner i Sydeuropa
Politiken søndags lederskribent, Amalie Kestler, skriver: ”Det lysner i både Portugal og Spanien, og arbejdsløsheden falder i EU generelt. […] Spanien har det seneste år ifølge artiklen haft en økonomisk vækst på omkring tre procent, og den spanske økonomi er ved at vende tilbage til den størrelse, den havde før krisen. EU- kommissær Margrethe Vestager var også i det optimistiske hjørne, da hun i et tweet forleden linkede til de seneste tal fra Eurostat: ”Arbejdsløsheden i EU er den laveste siden 2008!,” lød det fra kommissæren, der dog påpegede, at forskellen rundt omkring i Europa stadig er stor.
Kilde: Politiken søndag, s. 2

Miljø: EU og Polen strides om urskov
Berlingske lørdag skriver, at Polen ikke vil efterkomme EU-Domstolens forbud mod at fælde dele af en spektakulær urskov. Striden om urskoven Bialowieska er det seneste slag i en hårdt optegnet magtkamp mellem Warszawa og Bruxelles. I sidste uge sendte EU-Domstolen en klar besked til den polske regering, der med omgående virkning blev beordret til at bremse myndighedernes omfattende fældning af træer i Bialowieska. Ifølge EU-Domstolen gør fældningen af træer »alvorlig og ubodelig skade« på skovens økosystem. Hvis den polske regering fortsat ignorerer forbuddet mod træfældning i urskoven, vil det være første gang, at et EU-land åbent trodser en afgørelse fra EU-Domstolen.
Kilde: Berlingske lørdag, s. 17

Institutionelle anliggender: Danmark skal tiltrække sig verdens erhvervsgiganter
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse en leder af avisen chefredaktør, Steen Rosenbak. Han skriver: ”Titusindvis af arbejdspladser vil blive kastet i grams til de højestbydende nabolande, når Storbritannien forlader EU. Danmark har alt at vinde ved at melde sig ind i kampen. […]for alle andre leverer udsigten til udflytning af arbejdspladser fra Storbritannien en historisk mulighed for at redefinere den respektive nations internationale profil. Især for Danmark. For vi kunne bestemt bruge, at de tusindvis af veluddannede udenlandske skatteborgere, som politikerne i årevis har angivet som et af svarene på velfærdssamfundets finansieringsproblemer, begynder at materialisere sig på disse kanter i praksis.”
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Danmark skal forny EU´s fortolkning af menneskerettighederne
I Jyllands-Posten lørdag, skriver Jacob McHangama, direktør, tænketanken Justitia i et debatindlæg, at: ”I november overtager Danmark formandskabet af Europarådet. Regeringens prioritet er at få Menneskerettighedsdomstolen (EMD) til at moderere sin dynamiske fortolkning af Menneskerettighedskonventionen (EMRK). […]Et bredt flertal blandt politikere og befolkningen ønsker at føre en mere restriktiv/selektiv politik på dette område. Når både politikere og borgere er enige om, at lovgivningen på et bestemt område er uholdbar, men uanset demokratisk legitimitet ikke kan agere, er det gift for både demokrati og menneskerettigheder.
Kilde: Jyllands-Posten lørdag, s. 20

Detaljer

Publikationsdato
7. august 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark