Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. december 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 7. december

Tophistorier

Afgørelsens time for Brexit-drama
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Ekstra Bladet og B.T. mandag skriver, at forhandlingerne om en post-Brexit handelsaftale er inde i den allersidste fase, men den britiske landbrugsminister, George Eustice, oplyser til BBC at der fortsat er fundamentale uenigheder. Den britiske minister siger, at hans regering er indstillet på at fortsætte forhandlinger med EU indtil der ikke længere er nogen mening i at fortsætte. Eustice pointerer, at Storbritannien dog er ”parat til et scenario, hvor der ikke er indgås nogen aftale”. Forhandlere fra Storbritannien og EU skulle søndag genoptage forhandlinger i Bruxelles, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lørdag holdt et telefonmøde med den britiske premierminister, Boris Johnson. Ursula von der Leyen erkender også, at der fortsat er betydelige forskelle mellem britiske og europæiske ønsker til aftalen. Den irske udenrigsminister, Simon Coveney, oplyser at han har ”en meget sikker formening om”, at en handelsaftale mellem briterne og EU kan komme i stand. B.T. søndag skriver at EU's chefforhandler, Michel Barnier, lørdag udtalte, at han vil fortsætte med at søge vejen frem til en handelsaftale med Storbritannien. ”Vi bevarer roen som altid. Om der stadig er mulighed for en aftale, får vi at se,” udtalte Barnier. Tiden er dog ved at være presset da Brexit-overgangsfasen slutter til nytår. Det store spørgsmål er således om Storbritannien stadig er en del af det indre marked og toldunionen eller ej. Hvis det ikke lykkes at få en handelsaftale i stand, så bliver der efter nytår indført told og toldkontrol, hvilket vil skade økonomien hos alle parter. Både Barnier og hans britiske modpart, David Frost, har efter en uges intense forhandlinger sagt, at betingelserne for en aftale ikke er indfriet. Hvis forhandlingerne afbrydes uden resultat, betyder det en kaotisk afslutning på Storbritanniens næsten 50 år lange medlemskab af den europæiske klub.

Boris Johnson og co. står dog ualmindeligt stejlt på at sikre briternes ret til at styre, hvem der fisker ud for Storbritanniens kyster. B.T. lørdag skriver at det tilsyneladende er emnet, der kan risikere, at hele Brexit-aftalen falder på gulvet, hvis ikke EU giver sig. Frankrigs præsident Emmanuel Macron er bange for at miste opbakning i Frankrigs kystområder, hvis franske fiskere bliver forhindret i at fange fisk i britisk farvand. 84 procent af al torsk i den britiske del af Den Engelske Kanal bliver fanget af franske fiskere. I det store billede fylder fiskeri dog stort set intet i den franske økonomi, men ligesom i Storbritannien står gammel romantik og hensyn til skrøbelige franske kystsamfund i vejen for den sunde fornuft. Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, undrer sig ligeledes: ”Fiskeri er i den grad blevet symbolpolitik. Det er jo ikke, fordi fisk betyder noget særligt for hverken Storbritannien eller EU, men det er på en eller anden måde blevet symbol på alle briternes behov for at forlade det europæiske fællesskab.” Dansk Fiskeriforening giver, ligesom de fleste EU-politikere, Storbritannien hovedparten af skylden for miseren. Briterne mener derimod, at det er præsident Macron og EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, der udgør problemet. Der arbejdes på højtryk og processen er i sit absolutte opløb, hvis det skal være muligt at nå at godkende en aftale i de respektive politiske systemer inden jul. I en analyse i Børsen Indsigt mandag skriver Louise With, EU-korrespondent også om forhandlingerne mellem EU og briterne: ”Der har været bizarre hændelser før, men mandag aften kan alligevel blive en af de mere mindeværdige i brexit-sagaen. Her ventes det britiske parlament at stemme om et lovforslag, der bryder med dele af udtrædelsesaftalen med EU – mens premierminister Boris Johnson samtidig taler i telefon med Kommissionens leder Ursula von der Leyen i Bruxelles og forsøger at få en fremtidig handels- og samarbejdsaftale over målstregen i allersidste øjeblik. Søndag blev jagten på en handelsaftale genoptaget, og forhandlerne mødtes i Bruxelles i et allersidste forsøg på at bygge bro over de centrale stridspunkter: fiskeri, fair konkurrence og den fremtidige håndtering af aftalen, inklusiv mulige aftalebrud og tvister. Det skete efter en telefonsamtale mellem Johnson og Von der Leyen lørdag, hvor de to ledere anerkendte, at der er “alvorlig afstand” mellem positionerne, men også blev enige om at gøre endnu en indsats for at nå i mål. […] På spil er en årlig samhandel mellem EU og briterne på ca. 667 mia. pund eller næsten 5500 mia. kr. Lykkes det ikke at nå en aftale, skal der handles efter WTO-regler fra 1. januar med told på varer og barrierer for tjenesteydelser – ligesom der vil mangle aftaler på vigtige områder som sikkerhed, energi, transport, forskning og uddannelse. […] På EU-siden tilhører Danmark en gruppe af strammerlande sammen med Frankrig, Holland, Belgien, Italien og Spanien, som advarer mod at give for store indrømmelser til briterne. De mener ikke, man skal lade sig presse for at få en aftale i hus inden nytår – og de siger, at det godt kan blive nødvendigt med en kort periode uden aftale for til gengæld at beskytte EU’s langsigtede interesser. Omvendt har de tyske og irske ledere opfordret til kompromisvilje. Og EU-kilder har gentagne gange afvist briternes påstand om, at der er fremsat nye skærpede krav og ønsker i 11. time. Dertil kommer så den komplicerende faktor i form af i alt to britiske lovforslag, som bryder med dele af den udtrædelsesaftale, der blev indgået i 2019 – og som har fået EU til at anklage Johnsons regering for løftebrud og indlede en sag om brud på en international traktat. EU-lederne gør deres bedste for at ignorere provokationen. Men forslagene og tidssammenfaldet kan næppe undgå at skabe fornyede spændinger på et tidspunkt, hvor det er det sidste, der er brug for.”
B.T. mandag, s. 11; Ekstra Bladet, mandag, s. 9; Børsen, mandag, s. 22; B.T., søndag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 5; B.T. lørdag, s. 6 (07.12.2020)

ECB: Bankerne bør forberede sig bedre
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om økonomien i Danmark og EU-landene i forbindelse med coronapandemien. Børsen skriver mandag, at ifølge Financial Times, advarer Den Europæiske Centralbank (ECB) eurozonens største banker om, at mange af dem ikke gør nok for at forberede sig på en sandsynlig stigning i antallet af dårlige lån grundet coronapandemien. ECB er bekymret for, at bankerne ikke har tilstrækkelig fokus på at imødegå den øgede risiko for tab på udlån. Tilbage i marts, kort tid efter pandemiens indtog, beordrede ECB eurozonens banker om at stoppe al udbytte og aktietilbagekøb for at sikre 30 milliarder euro i kapital. Andrea Enria, der er bestyrelsesformand for ECB, forklarer, at der i efterdønningerne af coronakrisen er en intens debat i centralbanken om, hvorvidt nogle banker skal have tilladelse til at genoptage udbetalinger til aktionærer. Børsen mandag skriver også om den globale økonomi, der er på vej frem trods pandemiens anden bølge. De store økonomiske hjælpepakker, der er gennemført i USA og EU er begyndt at virke – og de har en samlet økonomisk effekt, som klart overstiger det efterspørgselsfald, som pandemien har skabt.
Jyllands-Posten skriver lørdag, at ifølge formanden for eurogruppen, den irske finansminister Paschal Donohoe, så haster det med at få milliarderne i genopretningsfonden ud at arbejde. Striden står om det nye EU-budget og den genopretningsfond på 750 milliarder euro, som Europas ledere i sommer blev enige om. Det er første gang nogensinde, at det er besluttet at optage et gigantlån, der skal fordeles til de lande, som har mest brug for pengene efter pandemien, men lige så stor lettelsen var over den fælles løsning, så er frustrationen i disse uger ligeså stor over, at det hele er sat i stå og truet af alvorlig forsinkelse. Paschal Donohoe er bekymret over konflikten, hvor Ungarn og Polen har nedlagt veto mod det hele i protest mod, at landene fremover kan trækkes i EU-støtte, hvis flertallet mener, at de bryder retssikkerheden og eksempelvis underminerer domstolenes uafhængighed. ”Der er mange lande i EU, som i deres kamp for at hjælpe mennesker og arbejdsgivere med at fastholde og skabe job får brug for den hjælp næste år. Det er derfor, genopretningsfonden er så nødvendig,” siger Donohoe, der samtidig siger at han ikke vil kommentere forhandlingerne, som han kalder både delikate og meget følsomme. Desuden skriver Børsen søndag, at der er forventninger i markederne til, at Christine Lagarde på årets sidste rentemøde på torsdag kommer med yderligere 500 milliarder euro, for at stoppe coronarecessionen. Ledende medlemmer af centralbanken har i længere tid lagt op til nye lempelser i pengepolitikken. Overordnet er ECB's strategi - som i andre af verdens store centralbanker - at man i god tid varmer op til nye tiltag, for ikke at overraske og sikre stabilitet i markederne.
I en finansanalyse i Politiken søndag skriver Frank Hvid Petersen, finansanalytiker blandt andet: ”Venter en 'ny normalitet' ret forude, og hvordan ser den i så fald ud? Det kan man spørge mange kloge hoveder i konsulenthuse og blandt fremtidsforskere om. Men man kan også se på finansmarkederne og aktiekurserne på alverdens børsnoterede selskaber. […] Men man kan også se på finansmarkederne og aktiekurserne på alverdens børsnoterede selskaber. Bag hver eneste indgåede aktiehandel ligger der nemlig en vurdering af fremtiden gemt i den kurs, der handles til. Her er ni bud på, hvad Wall Street og alverdens investorer og aktiekursbevægelserne i år siger om den verden, der venter efter coronakrisen. [...] Børsfolket tror på et fortsat lavrentemiljø, og bankerne vil fortsat være under pres, især i Europa: Bankaktier er steget flot den seneste måned, men i Europa - og især jo sydligere man kommer - ligger mange bankaktier fortsat 40-60 procent lavere end før coronakrisen, hvor de allerede lå lavt. Så signalet er helt klart, at den europæiske banksektor fortsat vil være presset i mange år endnu af digitale opkomlinge, samtidig med at lave renter gør det svært at tjene penge på udlån.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 17; Børsen, søndag, s. 2-3, mandag, s. 24-25, 26; Politiken, søndag, s. 20 (07.12.2020)

Prioritede historier

Vaccineforberedelserne er igang
En vaccine mod covid-19 er lige på trapperne og selvom ingen vaccine indtil videre er godkendt i EU er flere lande ved at gøre sig klar og vaccineforberedelserne er dermed i fuld gang. Jyllands-Posten lørdag skriver at selvom stoffet, som det tyske biotekselskab Biontech og amerikanske Pfizer har udviklet, endnu ikke er godkendt i EU er indretningen af testcentrene i Berlin allerede på plads. Albrecht Broemme, en pensioneret elektroingeniør, som frivilligt har brugt måneder på at organisere logistikken i vaccinecentrene under første fase af den tyske coronavaccine-plan i Berlin, er nået frem til, at hver vaccination tager 10 minutter, forklarer han, da han fredag taler via videoopkald med udenlandske journalister: ”Vi satser på fem vaccinekabiner og et vaccinehold, der kan køre med to minutters frekvens. Det vil sige, at man på et vaccinecenter kan vaccinere 30 personer i timen.” Albrecht Broemme erkender at der stadig er udfordringer, men han forsikrer at alle problemer nok skal blive løst inden vaccinationerne for alvor går i gang. I første omgang bliver vaccinen i Tyskland tilbudt personer over 75 år, folk i risikogrupper samt sundhedspersonalet. Der skal være 400 vaccinecentre i Tyskland og i Berlin vil der være seks vaccinecentre, som hver skal være mindst 3.000 kvadratmeter store. Prisen for centrene samt personalets indsats forventes at ligge på mellem 60 og 80 millioner euro. Berlin har fået lovning på 900.000 portioner, således at 450.000 personer kan blive vaccineret de nødvendige to gange. Berlingske lørdag skriver ligeledes om Albrecht Broemme og hans storstilede vaccine-samlebånd. Broemme har sat en meget stor, meget kompliceret og meget dyr plan i værk. Broemme er overrasket over, hvor let nogle andre europæiske lande tilsyneladende indtil videre har taget på opgaven. Landenes fokus har først og fremmest været at blive blandt de første, der får fat i den mest lovende vaccine og at få den godkendt hurtigst muligt. Men logistikken er en afgørende udfordring, og det bliver ekstra vanskeligt, fordi vaccinen fra BioNtech/Pfizer, der er tæt på godkendelse, stiller særlige krav oplyser Broemme. Den vaccination, som snart bliver tilgængelig, skal gives to gange, og det skal ske inden for det afmålte tidsrum - ellers virker vaccinen ikke, og så ”har det hele været spildt. Så kan man bare glemme det hele”, erklærer Broemme.
Vaccinen fra det tysk-amerikanske medicinalsamarbejde er allerede blevet hastegodkendt i Storbritannien, og en beslutning fra EU kan komme inden nytår. Storbritannien er det første vestlige land som har godkendt en vaccine mod covid-19.
Storbritannien er dog ikke det eneste land hvor vaccinationen allerede er i gang. Berlingske søndag skriver at tusindvis af mennesker i Ruslands hovedstad Moskva i fredags kunne registrere sig for at få et skud af Sputnik V - en russisk fremstillet vaccine mod covid-19. Sputnik V er en af to vacciner mod coronavirusset, som er udviklet og godkendt i Rusland. Vaccinerne har endnu ikke været gennem alle de normale kliniske faser for et nyt lægemiddel og i forsøg har Sputnik V vist sig effektiv i 92 procent af de personer, som fik en indsprøjtning. Ruslands præsident, Vladimir Putin, oplyste i sidste uge, at der er produceret næsten to millioner doser af Sputnik V. og præsidenten har opfordret myndighederne til at indlede vaccinationer på stor skala. I EU har det vakt det bekymring, at medlemslandet Ungarn har oplyst, at det overvejede at anvende Sputnik V. Bekymringen fra EU's side skyldes, at vaccinen ikke er godkendt af den Europæiske Lægemiddelstyrelse. Både amerikanske og europæiske selskaber er på vej med vacciner mod covid-19, som i modsætning til de russiske vacciner, har gennemgået alle de sædvanlige udviklingstrin for nye lægemidler. EU's medlemslande opfordres da også til at være særligt agtpågivende over for kriminalitet i forbindelse med distribution og udvikling af coronavacciner. Både B.T. og Ekstra Bladet lørdag skriver at det europæiske politisamarbejde Europol advarer mod salg af falske vacciner mod covid-19 på internettets mørke afkroge. Europol har allerede identificeret forsøg på at sælge falske vacciner på nettet. ”Disse falske vacciner kan udgøre en alvorlig trussel mod folkesundheden, hvis de er ineffektive eller giftige,” skriver Europol i en meddelelse. Ifølge Europol er der stor efterspørgsel på en vaccine og det forventes, at mange vil forsøge at få fat på en vaccine ad alternative kanaler. Derfor forventer Europol, at der vil komme flere falske vacciner, når de rigtige og godkendte vacciner kommer på markedet.
Berlingske, søndag, s. 4-5; B.T. lørdag, s. 11; Ekstra Bladet, lørdag, s. 19; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (07.12.2020)

Finansloven giver til kultur, velfærd og gavekort - for EU-midler og lånte penge
I flere mandagens aviser skrives der om den danske finanslov 2021, da finansminister Nicolai Wammen sammen med støttepartierne søndag præsenterede finansloven for 2021. Flere af mandagens aviser skriver at nogle af pengene til finansloven kommer fra EUs genopretningsfond, da Danmark ifølge regeringen står til at modtage et beløb der løber op i 11,4 milliarder kroner, hvilket har gjort det muligt at opfylde støttepartiernes krav til både klima og velfærd på samme tid. ”Vi har valgt at investere os ud af krisen, og det har betydet, at Danmark indtil videre har klaret sig bedre igennem krisen end så mange andre. Vi har både prioriteret den grønne omstilling, vores fælles velfærd og hjælp til de virksomheder, som er ramt hårdt af coronakrisen,” siger finansminister Nicolai Wammen ifølge B.T. mandag. Information mandag skriver, at finansministeren ved at fremrykke penge fra det såkaldte ”økonomiske råderum” i de kommende år har formået at fremtrylle ekstra penge, som kan bruges allerede i 2021 - og sammen med de godt 11 corona-milliarder fra EU, så har S-regeringen undgået at slå hul på statskassen. Regeringen har meldt ud, at man næste år vil have et underskud på 0,5 pct. af bnp på den såkaldte strukturelle saldo, skriver Jyllands-Posten mandag. Det er det maksimale, budgetloven tillader i normale år. ”Hvis ikke vi skulle gå til grænsen nu, så ved jeg ikke, hvornår vi skulle. Og så hører det med, at EU har suspenderet grænsen i 2021. Så vi kunne godt gå over den, hvis vi ville, men det gør vi ikke,” udtaler Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør blandt andet: ”Regeringen og støttepartierne kaster med finanslovsaftalen vrag på den økonomiske politik, der har muliggjort mange nye udgifter til kultur, miljø, velfærd og erhvervsliv midt i coronakrisen. Det kan give regeringen problemer senere og føre til kortere åbningstid i den finanspolitiske gavebod. […] Derudover har EU stillet en coronagenopretningspakke i udsigt, som vil give Danmark godt 11 milliarder kroner næste år, men den er dog endnu ikke vedtaget, da Polen og Ungarn blokerer for den. De to lande vil ikke acceptere kravet om den såkaldte retsstatsmekanisme i EU, som man skal leve op til for at få del i pengene. [...] Eksempelvis har velfærdsaftalen fra 2006 om gradvis at forhøje pensionsalderen sikret virksomhederne bedre adgang til arbejdskraft og dermed økonomisk vækst. Det samme gælder princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, der også har øget den økonomiske vækst og skatteindtægterne til staten, som betaler velfærden.”
I en politisk kommentar i Politiken lørdag skriver Kristian Madsen, politisk kommentator blandt andet: ”EU-penge og coronakrise har omdannet Wammens finansministerium til julemandens værksted. [...] Næsten alle ønsker kan gå i opfyldelse. Klimakamp og biodiversitet, værsgo, og lad os rydde op på gamle giftgrunde, nu vi er i gang. Lad de de små børn komme til finansministeren, der står klar med milliarder til nye pædagoger. [...] Gaveregnen skyldes hensynet til at stimulere økonomien i coronakrisen, ikke mindst de cirkat 10 milliarder coronakroner fra EU's fælles lån, der brænder i Wammens lommer. [...] EU-pengene fungerer i statskassen på samme måde, som de frigivne feriepenge fungerer i vores private økonomi. Det er jo ganske vist vores egne penge, og vi har givet store dele af dem til Sydeuropa. Men det føles alligevel som en skøn bonus ud af det blå. [...] Ligesom storcentrene er blevet ribbet for fladskærme op til jul, så er politikerne derfor gået på storindkøb for EU-pengene, og det er især grønne pakker, der bliver handlet for de uventede penge.”
B.T., mandag, s. 4-5; Information, mandag, s. 4-5; Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 8, 10; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, lørdag, s. 13, mandag, s. 2; Altinget, mandag (07.12.2020)

Det digitale indre marked

Datamagt sætter Europa under pres
I Signatur i Politiken søndag skriver Flemming Ytzen, journalist blandt andet: ”EU i svært dilemma, hvis verden deles op af et splinternet. [...] Europas regeringschefer skal ydermere forholde sig til den strategiske udfordring, der udgår fra Beijing, men som også vedrører de amerikanske techgiganter. Risikoen består i, at et i forvejen fraktioneret Europa splittes yderligere i den geostrategiske rivalisering mellem Washington og Beijing. [...] EU-Domstolen afviste i juni et aftaleudkast mellem EU og USA om beskyttelse af privatlivsdata med den begrundelse, at amerikanske myndigheder ikke vil afstå fra at overvåge udenlandske borgere som et led i forebyggelse og bekæmpelse af terror. [...] Syv årtiers historisk fællesskab kan de europæiske ledere dog ikke løbe fra. EU-Kommissionen lægger i et aftaleudkast, som Financial Times har refereret indholdet af, op til et fornyet amerikansk-europæisk partnerskab gennem fælles reguleringer af både cyberspace og kapitalstrømme. [... ] Selv hvis det lykkes EU-lederne retorisk at finde en form for fodslag i en mere konfronterende linje over for Kina, er der store indbyggede modsætninger i bestræbelsen. Verdenshandelsorganisationen, WTO, blev reelt banket i jorden af Donald Trumps vægring ved at udpege dommere til organisationens mæglingsinstanser. Europas pris for et fornyet digitalt partnerskab med USA vil være enighed om både beskatning af techgiganterne og en stærkere regulering af datastrømmene. Altså skal Joe Biden ud og armvride giganterne i Silicon Valley og omegn for at stille Margrethe Vestagers bureaukrater tilfredse.”
Politiken, søndag, s. 4 (07.12.2020)

Facebook overtræder ingen internationale regler
Dan Shefet, en af verdens førende it-advokater, rådgiver for FN og Europarådet giver i Politiken sit bud på hvordan man kan regulere de store tech-giganter. ”Mange har efterlyst en international regulering af techgiganterne. Hvordan kan det ske?” spørger Politiken om hvortil Shefet svarer: ”Det kommer ikke til at ske i FN-regi. Overhovedet. De fleste peger på Unesco, der arbejder med uddannelse, videnskab og teknologi, som den relevante organisation. Jeg er rådgiver for Unesco, jeg har et godt samarbejde med dem og kender dem godt. Desværre er det ikke realistisk, at vi kan nå til enighed om nogen meningsfuld og bindende regulering af internettet i Unesco – og heller ikke i FN’s Generalforsamling. Når man taler om grænser for ytringsfriheden og ansvar, støder man på stærke nationale og kulturelle forskelle. EU-Kommissionen er imidlertid på vej med et nyt lovforslag om digitale tjenester, der kan blive et gennembrud for regulering af digitale techgiganter. Ikke kun i Europa, men i store dele af verden. Og ikke kun, når det gælder menneskerettigheder, men hele vejen rundt i alle de love og regler, der gælder i den virkelige verden. […] Vestagers forslag introducerer det tredje dyr i åbenbaringen: platforme, som aktivt kuraterer og selekterer indhold. Det er netop, hvad Google, Facebook og Twitter gør. Tanken er, at når hver bruger får et individuelt tilpasset indhold og målrettede reklamer, så har platformen også et ansvar for, hvad de viser os. De kan ikke længere klare frisag ved at påstå, at de blot er passive værter, der ikke ved, hvad platformen bliver brugt til.” Til spørgsmålet om, hvorvidt man kan afgøre, hvad de burde have vidst svarer Dan Shefet: ”Det er det helt centrale spørgsmål, som aldrig bliver endegyldigt besvaret. Tænk på det som en digital udgave af virksomhedernes produktansvar. I den virkelige verden kan virksomheder straffes, hvis de burde have vidst, at de har produceret noget møg, der bringer forbrugeren i fare. Det ansvar kan de fralægge sig, hvis de lever op til branchens bedste standarder og f.eks lader sig ISO-certificere. Hvis det alligevel går galt, har de i været i god tro og klarer frisag. EU-forslaget lægger således op til, at man nu begynder at sætte standarder for, hvad platformene skal gøre for at sikre sig mod, at deres teknologi bliver brugt til kriminelle formål. Og de standarder vil løbende udvikle sig i takt med teknologien og de udfordringer, der viser sig”
Politiken, søndag, s. 2-3 (07.12.2020)

Finansielle anliggender

EU er for passiv over for skattely
I et debatindlæg i Information mandag skriver Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten og Christian Schmidt Jacobsen, EU-praktikant i Enhedslisten følgende: ”I Information den 27. november kritiserede Mikkel Bahl Enhedslistens kampagne mod skattely i EU. Bahl har fuldstændig ret, når han peger på, at skattely er et grænseoverskridende problem. Det kan kun løses gennem internationalt samarbejde. Det er også rigtigt, at skattely ikke kun foregår i EU. Det er et globalt problem. Enhedslisten er derfor også tilhænger af alle forpligtende internationale aftaler, der bidrager til kampen mod skattely. Vi arbejder mod skattely i alle fora, også i EU. Når det er sagt, er vi også nødt til at forholde os til virkelighedens verden. En rapport fra Tax Justice Network har opgjort, at 36 procent af de indkomster, virksomheder skjuler i skattely på verdensplan, gemmes i EU-lande. […] Danmark skal gå forrest i kampen mod skattely. Det kan ske ved, at Danmark indfører en national sortliste med langt flere skattelylande end på EU's liste. Vi bør også indføre, at virksomheder i skattely udelukkes fra at kunne byde på offentlige opgaver. EU's udbudsdirektiv er i dag på tværs, men Danmark skal være modige og udfordre reglerne.”
Information, mandag, s. 18 (07.12.2020)

Grundlæggende rettigheder

11 organisationer i opråb: Øremærk lige meget barsel til far og mor
I en kronik i Berlingske mandag skriver Henriette Laursen, direktør i KVINFO, Henning Thiesen, formand i DJØF, Per Michael Jespersen, direktør i Cevea, Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder med flere: ”I far-mor-og barn-familier tager kvinder i gennemsnit knap 90 procent af barslen, og mænd kun lige over 10 procent. Som repræsentanter for 11 forskellige organisationer, fagforeninger og tænketanke foreslår vi, at forældrene får lige meget øremærket orlov efter fødslen, og at de nuværende fire typer orlov - graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov - erstattes af to typer orlov: graviditetsorlov til den fødende forælder og forældreorlov til begge forældre umiddelbart efter fødslen. […] Netop nu arbejder et implementeringsudvalg under Beskæftigelsesministeriet med, hvordan Danmark bedst kan implementere et EU-direktiv, der giver hver forælder ret til minimum to måneders øremærket forældreorlov. De overordnede formål med direktivet er at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, mindske forskellene i mænd og kvinders indkomst samt tilskynde til en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser i familierne. […] Vi er bekendte med de juridiske bekymringer blandt danske myndigheder om, hvorvidt en større barselsreform kan komme i strid med andre EU-regler. Men andre EU-lande som eksempelvis Sverige har allerede barselsordninger i stil med den, vi foreslår. Derudover peger Institut for Menneskerettigheder i en ny analyse på, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at implementeringen af det nye EU-direktiv sker gennem en reformering af de danske barselsregler, så længe kravene i graviditetsdirektivet, der har til formål at beskytte gravide eller ammende arbejdstagere, overholdes.”
Berlingske, mandag, s. 16-17 (07.12.2020)

Jerntæppet er blevet til et regnbuetæppe
I Signatur i Politiken lørdag skriver Marcus Rubin, journalist blandt andet: ”EU må presse meget mere på for at fremme LGBT+-rettigheder i Østeuropa. […] At et medlem af Fidesz-partiet bliver anholdt for at deltage i en illegal homoseksuel fest, er i sig selv opsigtvækkende. Fidesz har i de senere år ført an i et korstog mod LGBT+-rettigheder i Ungarn. [...] For mens Vesteuropa på mange måder er verdens måske allermest frie og liberale samfund og en global pioner for LGBT+-rettigheder, går udviklingen i den helt forkerte retning i mange af EU's østeuropæiske medlemsstater. I seks af EU's medlemsstater er der ikke mulighed for registrerede partnerskaber for homoseksuelle, hvilket vi har haft i Danmark i mere end tre årtier. I Polen er der indført en række såkaldte LGBT+-fri zoner, og i mindst syv lande i Østeuropa mener flertallet af befolkningen ikke, at homoseksuelle fortjener samme rettigheder som heteroseksuelle. Alt i alt bor omkring en fjerdedel af EU's befolkning i det, som man kan kalde homofobiske lande. [...] Inden de blev medlemmer af EU, pressede unionen de østeuropæiske lande til at liberalisere reglerne i forhold til LGBT+. Rumænien blev eksempelvis tvunget til at droppe sit forbud mod homoseksualitet. Men efter at de kom ind i klubben, er det gået den anden vej for homoseksuelles rettigheder i EU, og Bruxelles har ikke formået at vende udviklingen. Det er heller ikke så let - den slags familieret er som udgangspunkt uden for EU's kompetence. Men umuligt er det dog ikke. Kommissionen viste vejen ved at fratage de polske byer, der havde indført LGBT+-fri zoner, deres EU-midler, og arbejder også for at bruge arbejdskraftens frie bevægelighed imod forbud mod homoseksuelle adoptioner. Mere af det, tak. Får vi det, ville også mennesker som József Szåjer måske tillade sig selv at være mere åbne omkring deres seksualitet.”
Politiken, lørdag, s. 7 (07.12.2020)

Institutionelle anliggender

Brøgger: Den amerikanske kultur er farligere for os end islamismen
Politiken bringer lørdag et interview med forfatter Susanne Brøgger, der netop har modtaget titlen som Årets Europæer. Det er en titel som udnævnes af Europabevægelsen og Brøgger deler titlen med tidligere års vindere såsom Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og EU-kommissær Margrethe Vestager, men også med kunstnere som den tyske forfatter Ginther Grass og den danske filmskaber og digter Jørgen Leth. Da formand Stine Bosse overrakte prisen var begrundelsen for valget af Brøgger blandt andet hendes ”stærkt europæisk udsyn” og være en ”slags moderne Sokrates, der stiller spørgsmålstegn ved alt og ønsker, at vi fortsat forholder os kritisk i demokratiet”. I interviewet kalder Brøgger EU for et kulturelt og et litterært projekt - og det er stadig kampen mod totalitære, nationalkonservative kræfter, som set med hendes øjne er EU's dna. ”Europa er det eneste sted, hvor man har en tradition for selvstændig tænkning. Hvor man ikke ligger under for popularitet, som man gør i Amerika, og man ikke ligger under for et kommunistisk parti, som man gør i Kina. Her er Europa et åndehul i den autokratiske udvikling. Det er da også derfor, jeg har sagt ja tak til at være Årets Europæer, for så kan jeg som borger byde ind med mine tanker om Europa. Og min værdsættelse af EU,” siger Susanne Brøgger blandt andet i interviewet, da samtalen falder på ”Den europæiske kultur”.
Politiken, lørdag, s. 20-21 (07.12.2020)

Her lægger de grunden til et helt andet Polen
EU må stå fast over for Polens og Ungarns afpresningsforsøg, mener den polske journalist og demokrati-aktivist Konstanty Gebert. Det skriver Information lørdag. I forrige uge meddelte Polens højrepopulistiske leder Jaroslaw Kaczyński og Ungarns Viktor Orban nemlig, at de ville blokere vedtagelsen af EU's syvårige budget og den nye store corona-genopretningspakke, hvis ikke EU dropper sin nye ”retsstatsmekanisme”. Retsstatsmekanisme, som resten af EUs 27 lande er enige om, betyder nemlig at i fremtiden skal et land ikke kunne få penge fra EU's budget, hvis det ”påvirker eller risikerer at påvirke den solide økonomiske forvaltning af EU's budget”. Det kunne i praksis være, hvis retsvæsnet, skattevæsnet eller revisorer ikke er uafhængige af landets regering. Polen og Ungarn truer med at nedlægge veto, når EU-lederne mødes til topmøde i Bruxelles den 10.-11. december. Der er meget på spil for Europa. Efter planen skal det nye syvårige EU-budget træde i kraft den 1. januar. Pengene fra den nye genopretningspakke, hvor EU's 27 lande låner i fællesskab og fordeler midlerne til de hårdest ramte lande, er allerede ved at blive brugt rundt omkring i medlemslandene. ”En konflikt med EU vil gavne Kaczyński lige nu. Så kunne han give EU skylden for den økonomiske krise og udpege sin interne opposition som forrædere. Det kunne nære hans propaganda i nogle måneder. Modsat hvad mange tror, er han ikke langsigtet i sin tænkning, han er taktiker. Han er overlever,” mener Konstanty Gebert. ”Regeringen siger, at den vil 'forsvare Polen imod europæisk aggression', som vicejustitsministeren sagde forleden. Den siger, at EU vil indføre homoseksuelle ægteskaber og forbyde religion. Men hvis man går ned på gaden til de unge demonstranter, så er det præcis det, de ønsker sig: lighed. Og religionen ud af deres liv. Så viceministerens udtalelser optegner fronten: at Europa er de unges allierede imod den højreorienterede regering,” fortsætter Gebert.
Information, lørdag, s. 8-9 (07.12.2020)

Lad os så få Europas Forenede Stater i anden halvdel af dette århundrede
Jyllands-Posten søndag bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent som skriver: ”Også i det vinterkolde Centraleuropa kan man høre, at Helle Thorning-Schmidt skal iværksætte et europæiskreformprogram foreslået af Tysklands kansler, Merkel, og Frankrigs præsident, Macron. Hendes muligheder er næppe de bedste, hvilket jeg siger under den beskedne betragtning, at jeg for år tilbage sad i et kulturudvalg, opfundet af den danske EU-parlamentariker Morten Løkkegaard og skabt af daværende kommissionsformand José Manuel Barroso. Udvalget skulle stimulere EU-projektet med en såkaldt ny europæiskfortælling. Tanken var glimrende, arbejdet deprimerende, præget af personlige ambitioner, ringe disciplin og ringe idéhistorisk sammenhæng. Jeg trak mig før tid. Med Merkel og Macron i ryggen skal Thorning-Schmidt efter sigende forberede en konference i 2022 om Europas fremtid. Det kan ende med en triumf. Det kan også ende med, at EU'slegitimitet lider et knæk. Et afgørende problem springer i øjnene før næste uges topmøde i Bruxelles: konflikten mellem de nye medlemslande i øst og de gamle medlemslande i vest. Østog centraleuropæerne, anført af Ungarns aggressivt nationalistiske Viktor Orbán og Polens Kaczynski, ser EU som en pengemaskine, ikke som et forpligtende fællesskab. […] Europa presses af geostrategiske, demografiske og andre faktorer som coronaen, klimakrisen, indvandrerstrømme, importeret religiøs terror og hjemmelavet politisk terror. I udfordringerne indgår et vigende USA, et truende Rusland og et ekspansivt Kina, mellemøstlige skurkestater som Israel, Saudi-Arabien, Syrien og Tyrkiet samt fejlslagne stater som Libanon, Yemen og Libyen. Alt dette kan 20-30 små og halvstore stater ikke klare adskilt fra hinanden. Skal Europa vedblivende eksistere som demokratisk forbjerg på et delvis autoritært kontinent, rækkende fra Atlanterhavet til Stillehavet og Det Indiske Ocean, fører ingen vej uden om et suverænt Europa, herunder en styrkelse af vore menneskerettigheder samt flertalsafgørelser i Bruxelles. Lad målet være Europas Forende Stater i anden halvdel af dette århundrede.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (07.12.2020)

Mød Pelle Dragsted - dit nye bestyrelsesmedlem
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Claus Richter, seniorrådgiver, CBS og Tine Roed, programdirektør, Bestyrelsesforeningen, CBS blandt andet: ”Klimaforandringer og miljøforringelser udgør en eksistentiel trussel for Europa og resten af verden. Derfor er det glædeligt, at EU-Kommissionen har sat en vækstdagsorden, der skal ændre EU til en mere moderne og konkurrencedygtig økonomi. Det skal bl.a. ske ved at investere i innovation og miljøvenlige teknologier, omstille transport- og energisektoren og energieffektivisere bygninger og ejendomme. Nu viser det sig desværre, at EU med opbakning fra Danmark, udnytter klimakrisen til, i strid med nærhedsprincippet, at foreslå regler, der bl.a. skal bestemme, hvordan virksomheder skal ledes, og hvilke interessenter virksomhederne skal inddrage i deres beslutninger. Lad os bare fremhæve et par af Kommissionens forslag: Virksomheden skal i fremtiden ledes i alle interessenters interesse, herunder samfundets, miljøets, de ansattes, leverandørernes og kundernes. […] Kommissionen foreslår også, at håndhævelsen af ledelsesansvaret skal styrkes, sådan at fagforeninger, græsrodsbevægelser eller personer, der påvirkes af en virksomheds aktiviteter, skal tildeles en rolle i håndhævelsen af ledelsesansvaret. Det betyder bl.a., at en ngo får ret til at sagsøge ledelsen for brud på ledelsesansvarsreglerne eller brud på selskabets bæredygtighedspolitik m.v. Umiddelbart kan det jo lyde tilforladeligt og tiltalende, men ansvaret for en virksomhed er nu engang ejernes, og det er også ejernes økonomi og lyst til at investere, som er afgørende for virksomhedens fortsatte drift og sikring af arbejdspladser. Hvis dette grundlæggende ændres, er det er vores bedste vurdering, er der en betydelig risiko for, at danske virksomheder får mindre adgang til risikovillig kapital, at innovationen vil blive hæmmet, og at de incitamenter, der er nødvendige for at fremme bæredygtig økonomisk vækst, vil blive undermineret, samt at mulighederne for at sikre fortsat vækst og arbejdspladser forringes. Et selvmål fra EU’s side.”
Børsen, mandag, s. 2 (07.12.2020)

Skæbnetime for det europæiske fællesskab
I en analyse i Information mandag skriver Simon Tisdall, klummeskribent, The Guardian blandt andet: ”Lige nu er alt kørt op i en spids for EU. Fundamentale problemstillinger og konflikter, som er blevet fejet ind under gulvtæppet, udskudt eller ignoreret, står i lys lue. Har vi en union, som bygger på fælles grundværdier eller på økonomiskeinteresser? Hvem skal betale regningerne? Hvordan kan EU bedst forsvares, hvis USA ikke længere er en pålidelig partner? Hvad med Tyrkiet? Og så er der jo det fandens Brexit. Intet under, at iagttagere advarer om overhængende fare for en europæisk nedsmeltning. Alle de spørgsmål vil være på dagsordenen, når EU i denne uge holder 'dommedagstopmøde'. […] Viktor Orbán, Ungarns højrepopulistiske leder, og MateuszMorawiecki, Polens premierminister, vil nedlægge veto, hvis budgetloven fastholder det 'retsstatskriterium', som pålægger medlemslande at efterleve EU-definerede normer for domstoles uafhængighed. Begge landes regeringer er involveret i en årelang strid med Bruxelles, der klandrer dem for at føre 'illiberale' og 'ueuropæiske' politikker i forhold til deres retsvæsen, mediefrihed og rettigheder for kvinder og seksuelle minoriteter. Begge afviser kritikken som uvelkommen og »politisk motiveret« indblanding. Det vil blive til stor skade for EU's ry, hvis striden stopper udbetalingen af en desperat tiltrængt pandemi-hjælpepakke. Hvis Europa ikke kan enes om at handle i fællesskab i en så alvorlig nødsituation for så mange europæiske samfund, vil europæerne uvægerligt spørge sig selv: Hvad duer EU så til overhovedet? […] EU-diplomaterne har defineret fem prioriterede mål: at bringe pandemien til ophør i Europa, at sætte gang i et økonomiskopsving, øge indsatsen mod klimakrisen, fremme fred og sikkerhed og opretholde de fælles grundværdier. Det lyder alt sammen meget kønt. Men lige nu er der en akut brug for tættere og mere substantiel koordination mellem USA og EU i forhold til Iran, Israel-Palæstina, Syrien, islamisk ekstremisme, Rusland og et stadig mere aggressivt Kina. Og for kollektivt at komme tættere på at realisere disse mål må Europa først finde fælles fodsslag. Alligevel er det plaget af en kronisk ubeslutsomhed og splittelse. […] Apropos vankelmodighed og fortvivlelse er der også Brexit. Spørgsmålet har været diskuteret frem og tilbage til lede siden 2016. Nu nærmer sandhedens time sig. Men om der kommer en aftale eller ej, vil eftertiden med stor sikkerhed vurdere det som en økonomisk og diplomatisk katastrofe for Storbritannien såvel som for EU. Begge fremstår i omverdenens øjne stærkt svækkede.”
Information, mandag, s. 8 (07.12.2020)

Trump er væk. Arbejdernes vrede ulmer videre
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Malte Kiellberg, studerende, blandt andet: ”Trump er på vej ud, men den arbejderklasse, der stemte ham ind, går ikke i graven med den kontroversielle præsident. Vreden mod globaliseringen kan give USA en ny folkeforfører om 4 år - og det samme kan ske i Danmark. […] Der er åbenlyst mange årsager til, at populismen overalt i Vesten har haft vind i sejlene over de senere år. Men denne følelse af at være ligegyldig har utvivlsomt spillet en helt afgørende rolle, når ufaglærte, murere, betonarbejdere og industriansatte har sat deres kryds. Og det er netop den vrede og frustration, som Trump har fået hvide amerikanske arbejdere til at stemme efter. [...] Jeg vil gerne slå én ting fast: Globaliseringen har tabere. Og de tabere findes både i USA og her i vores egen lille andedam. [...] I Politiken snakker de EU-begejstrede med slet skjul foragt i stemmen om mange danskeres sunde skepsis over for åbne grænser og den stadig tættere europæiske integration. I stedet får man at vide, at vi skal huske den europæiske solidaritet, og så ellers bare stemme rigtigt. Og mediernes dækning af EU handler ofte blot om det seneste politiske rivegilde mellem bureaukrater og folkevalgte i Bruxelles-boblen. Hverken journalister eller kommentatorer har nogensinde snakket eller reelt forsøgt at forstå den hverdag, som danske og europæiske arbejdere slås med. [...] Globaliseringen, og særligt arbejdskraftens fri bevægelighed, er en helt anderledes, virkelig og barsk størrelse for arbejderklassen, end den er for politikere og de fleste af Politikens læsere. [...] Min pointe er, at det er vigtigt at huske på, at indvandring, hvor end den må komme fra, er en reel trussel for nogle grupper i samfundet. Dem med de manuelle jobs er også dem, som er i størst fare for at miste deres arbejde og dermed livsgrundlag til nye udefrakommende. Derfor er de i højere grad lydhøre over for typer som Trump og Nye Borgerliges Pernille Vermund, fordi disse omtaler indvandringen som et problem.”
Politiken, søndag, s. 3 (07.12.2020)

Klima

Bidens USA er vores vigtigste allierede - også i klimakampen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Jeppe Kofod, udenrigsminister blandt andet: “Bidens erklæring om, at USA vil genindtræde i Parisaftalen, og udnævnelsen af John Kerry som særlig klimarepræsentant er lovende første skridt. En aftale skal være en aftale i det internationale samarbejde. Også når det kommer til klimaet, hvor Parisaftalen igen skal være en aftale med USA om bord. Det kan ikke gå hurtigt nok. […] Derfor har verden brug for en stærk alliancepartner i USA til at sikre ambitiøs klimahandling. Den grønne omstilling må bl.a. ske gennem hurtig udbredelse af grønne teknologier og udfasning af gårsdagens brændsler som kul. Verden og EU har brug for et USA, der tager globalt lederskab, og et USA, der er engageret i det internationale fællesskab, og som kan bygge videre på den stærke platform, som EU har opbygget de senere år ved at holde fanen højt for internationalt samarbejde og klimadagsordenen. USA har derfor også brug for et stærkt partnerskab med EU. [... ] Danmark er en del af den fortrop i EU, som trækker ambitionsniveauet op. Vi arbejder for en ambitiøs opjustering af EU's 2030klimamål og for et styrket europæisk klimadiplomati. Men selv om vi er med til at sikre, at EU tager et stort globalt ansvar og går forrest i klimakampen, har USA som økonomisk supermagt en tyngde, der kan være afgørende for at skabe det nødvendige momentum frem mod klimakonferencen Cop26 næste år. [...] Bidens fokus på at nå klimaneutralitet senest i 2050 og en CO2-fri elsektor i 2035 vil også være en vigtig løftestang til sammen med EU at inspirere andre lande med store udledninger til øget klimaambition. Under sloganet ”Build Back Better” vil Joe Biden igangsætte en grøn og retfærdig økonomisk omstilling i USA. [...] Der er allerede mange samarbejdsflader imellem Danmark og USA, der kan udbygges. Et vigtigt eksempel er samarbejdet om havvind og energieffektivitet. Men vi må nok væbne os med en smule tålmodighed. Den nye amerikanske administration skal først på plads. Det bliver ikke nemt for Joe Biden at samle enderne i et broget amerikansk politisk landskab. Jeg vil gøre mit for at sikre, at vi styrker det transatlantiske samarbejde, og at vi udnytter de muligheder, der byder sig med en ny amerikansk administration.”
I en klimakommentar i Politiken lørdag skriver Camilla Stockmann, journalist blandt andet: ”Det går værre! ”Det går bedre! Hørte du ikke, at FN's Klimamål er inden for rækkevidde? På BBC sagde de, at en helt ny klimarapport konkluderer, at vi kan holde temperaturstigningen nede på 2,1 grader i år 2100”. Hvilken planet bor du på? Mens du snakker om noget, der ligger 80 år ude i fremtiden, er vi allerede på randen af en klimakatastofe. 2020 var et af de varmeste år nogensinde. Vi lever med apokalyptiske brande, oversvømmelser, cykloner og orkaner, som FN's generalsekretær, António Guterres, sagde onsdag. Fremtiden er her allerede.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Politiken, lørdag, s. 2 (07.12.2020)

Dansk-Tysk Handelskammer om Nord Stream 2: USA skal blande sig udenom europæisk energipolitik
Reiner Perau, adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: ”Nord Stream 2 skulle have stået færdig i slutningen af 2019. Men projektet blev forsinket og har i år ligget stille. For kort efter truede USA en schweizisk virksomhed med sanktioner, så de droppede deres arbejde med at lægge pipelinen i Østersøen. Nu har Det Norske Veritas meldt ud, at de ikke vil certificere et russisk skib, som snart skal lægge pipelinen i Østersøen. Europa har truffet sin beslutning, og denne kan ikke ændres i Washington. Alligevel vil amerikansk politik stoppe projektet ved at straffe virksomheder for lovlige aktiviteter i henhold til "lov til beskyttelse af Europas energisikkerhed". […] Trods geopolitiske konflikter er Nord Stream 2 dermed et langsigtet økonomisk projekt med private investorer. De bør kunne stole på, at et projekt kan gennemføres, når alle tilladelser er på plads. Rule of law er blandt de vigtigste investeringsvilkår, vi har i Europa. Derudover viser al erfaring, at samhandel og fælles projekter mindsker konflikter. Det er den Europæiske Union et godt eksempel på. Den afgående amerikanske regering har indtil nu været succesfuld med sin politik. Det vil ikke være nemt at ændre kursen for den nye amerikanske regering. Men de vil i hvert fald lytte til Europa. Og den danske regering må fra starten melde klart ud, at sanktioner mod europæiske virksomheders lovlige aktiviteter ligesom amerikansk indblanding i europæisk energipolitik er fuldstændig uacceptabelt.”
Altinget mandag (07.12.2020)

Global energichef: Danmarks oliestop i 2050 sætter andre lande under pres
Danmarks beslutning om at lukke for al produktion af olie og gas i Nordsøen i 2050 kan få betydning langt ud over landets grænser, da den lægger pres på andre olieproducerende lande mener Fatih Birol, direktør for International Energy Agency (IEA) - og flere eksperter er enige med ham. Det skriver Politiken lørdag. ”Jeg ville sammenligne det her med en anden beslutning, Danmark tog for årtier siden: starten på havvindsprojektet. Så det er en meget vigtig beslutning, der viser Danmarks jernvilje til både at sætte et aftryk på global økonomi og at trække den globale klimapolitiske diskussion i den rigtige retning. Mange olie- og gasproducerende lande bliver nu sat under pres,” siger Birol og fortsætter: ”Danmark er økonomisk og energimæssigt et lille land, men indflydelsesmæssigt bokser det afgjort over sin vægtklasse. Det er en kilde til inspiration for mange lande. Og at Danmark var i stand til at tage denne beslutning, mens verdensøkonomien er i en svær situation, fortjener dobbelt ros.” En række andre eksperter, som Politiken har talt med, betegner den danske aftale som en vigtig milepæl. Andre lande såsom Frankrig, Costa Rica og New Zealand har de seneste to år givet lignende meldinger, men disse lande er meget marginale producenter, mens Danmark i dag er EU's største producent. Energiminister Dan Jørgensen (S) medgiver, at beslutningen ikke er gratis, da statskassen siden 1972 har tjent 541 milliarder kroner på olie og gas fra Nordsøen, og beslutningen forventes at koste statskassen 13 milliarder kroner frem mod 2050. ”Fremover må vi indstille os på, at vi på et tidspunkt ikke får penge fra olieproduktionen, og altså i årene frem til 2050 kommer vi til få færre indtægter”, siger Dan Jørgensen.
Politiken, lørdag, s. 4 (07.12.2020)

Regeringen glemmer EU's CO2-krav
I en kronik i Børsen mandag skriver Mogens Nielsen, adm. direktør, Saint-Gobain Denmark, Kasper Damsø, direktør, Strøjer Tegl Jesper Thomassen, adm. direktør, Nordic Sugar med flere, at sektorer, der allerede er underlagt EU's kvotesystem, bør udelades i Danmarks CO2-regulering: ”Da vi tilbage i marts afleverede anbefalingerne fra klimapartnerskabet for energiintensiv industri til regeringen, var vores budskab meget klart: Industrien leverer – med nuværende rammevilkår – selv 30 pct. Skal vi reducere mere, op mod 70 pct., er der behov for øget efterspørgsel og betalingsvillighed for bæredygtige produkter. Det, der imidlertid ikke er brug for, er afgifter, som svækker konkurrenceevnen og dermed muligheden for at investere i bæredygtig udvikling. […] Vi undrer os grundlæggende over regeringens udspil til en grøn skattereform og særligt over, at man ikke tager effekten af EU's kvotesystem til indtægt. I regeringens udspil til en grøn skattereform kan man opsigtsvækkende læse, “at EU’s kvotesystem stort set kan betragtes, som uafhængigt af den danske 70 pct.-målsætning”. Det er opsigtsvækkende, fordi EU’s kvotesystem har fungeret siden 2005 og dækker hele 40 pct. af CO2-udledningen i EU. Kvotesystemet – ikke mindst fremadrettet mod 2030 – giver markant incitament til CO2-reduktioner i Danmark. Samtidig går provenuet fra kvotesystemet tilbage til Danmark via forskellige EU-fonde, herunder Innovation Fund. Det er man politisk nødt til at forholde sig til som et centralt element i forhold til CO2-afgifter og forhandlinger om grøn skattereform. At der ikke tages mere hensyn til kvotesystemet i regeringens udspil er et brud med den hidtidige konsensus om ikke at dobbeltbeskatte. Med en dansk energiafgift oveni en kvoteomkostning vil man dobbeltbeskatte de kvotebelagte virksomheder og svække forretningsgrundlaget og muligheden for grøn omstilling. […] En dansk regulering af CO2 bør uomgængeligt forholde sig til den europæiske regulering, hvor der allerede er et kvotesystem, der virker, og med krav, som bliver væsentligt skærpet. Derfor bør de kvotebelagte sektorer udelades i dansk CO2- regulering og i første omgang af den grønne skattereform. Fuldstændig som de er det i Norge, Sverige og Tyskland.” Politiken mandag bringer et debatindlæg af Karsten Krogh Andersen, civilingeniør, DISUD – Institut for Bæredygtig Udvikling, seniorrådgiver i Concito som også skriver om klimamålet og at det ikke er realistisk at opnå med regeringens klimaprogram: ”Efterårets forhandlinger om klima og finanslov viser, at regeringen ikke har kurs mod indfrielse af klimamålet om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Regeringen har kun realistiske planer for reduktion af 4 mio. tons CO2 ud af de krævede 20 mio. tons for at nå klimamålet. Regeringens vej til klimamålet er en plan formet som en ishockeystav, hvor det meste skal klares sidst i årtiet med tvivlsom CO2-fangst og Power to X. […] Forhandlingerne om en klimaplan for landbruget, som skulle have været her i efteråret, er blevet skudt til næste år. Den grønne skattereform blev ikke grøn, men med energiafgifter i stedet for CO2-afgifter og tilskud til erhvervslivet uden tilhørende klimakrav. Regeringen har dermed vist, at den ikke magter at føre klimaloven ud i livet. Centraladministrationen og regeringen har i det hele taget svært ved at klare de store udfordringer, vi står over for i disse tider. […] Den nye samlingsregerings primære opgaver bliver da at udarbejde en klimahandlingsplan, som realistisk kan indfrie klimamåletom 70 procent reduktion i 2030 og samtidig mindske den sociale ulighed. Endvidere må en ny samlingsregering reformere kulturen og organisationen af centraladministrationen for at sikre, at alle beslutninger har et solidt sammenhængende fagligt og juridisk grundlag på tværs af ministerier og styrelser. Og så skal samarbejdet med EU styrkes, da Danmark kun kan klare sine store udfordringer med klima, økonomi, Brexit og corona gennem et tæt og effektivt samarbejde i EU.”
Børsen, mandag, s. 4; Politiken, mandag, s. 7 (07.12.2020)

Rød aftale skal sende 775.000 grønne biler på vejene i 2030
Fredag nåede regeringen og dens støttepartier frem til en aftale for fremtidens bilafgifter. Berlingske lørdag skriver at i første omgang sikrer aftalen ifølge partierne bag 775.000 grønne biler på vejene i Danmark i 2030, men partierne er nået til enighed om en ”ambition” om, at det tal skal øges til en million. Håbet er, at den teknologiske udvikling kan hjælpe, uden at det koster noget for staten. Aftalen omlægger bilafgifterne, så det bliver dyrere at have en benzin- eller dieselbil, mens det skal være billigere at købe en grøn bil. Med aftalen vil man også arbejde for, at der på EU-niveau indføres mulighed for et forbud mod salg af nye diesel- og benzinbiler i Danmark, hvilket i dag ikke er muligt i henhold til gældende EU-ret.
Berlingske, lørdag, s. 5 (07.12.2020)

Steen Gade: EU-forslag kan blive banebrydende for natur og biodiversitet
Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen skriver i en kommentar på Altinget søndag at EU-Kommissionens dobbelt 30-10-mål kan betyde mere for biodiversitet og natur i Danmark end noget andet. Derfor bør regeringen kaste sig ind i kampen: ”Inden jul vil kampen om vores fælles klimamål for CO2 ekv-reduktionen i Europa inden 2030 sandsynligvis være på plads. Forhåbentlig bliver det mindst en 60 procent reduktion, der skal styre os danskere mod klimaneutralitet i 2050 sammen med vores nationale 70 procent reduktion. Ingen af dem helt nok, men markante skridt frem. Så store, at de vil kunne leve op til EU-Kommissionens meldinger om, at der er behov for systemiske (læs: grundlæggende og transformative) ændringer i samfundet, når målene bliver juridisk bindende. Især vigtigt med juridisk bindende EU-mål, hvor EU- domstolen derfor vil kunne holde alle landene på plads. […] Det nye i Kommissionens udspil er, at det nu handler om at sætte mål for mere natur og mere biodiversitet. Ikke alene om at stoppe tilbagegangen. Godt nok lidt primitivt udtrykt i procenter, der jo aldrig kan stå alene, men som er helt nødvendige for at ændre kurs i virkeligheden. Samtidig med målene skal der sættes turbo på udviklingen af kvalitative mål. Vedtagelsen, om at 7,5 procent af EU's budget fra 2024 skal gå til biodiversitet og fra 2026 10 procent, vil hurtigt kunne sætte skub i processen med at beskytte flere arealer samt hjælpe med til at udvikle kvalitative mål. […] Vi ved, at vi har brug for frie ådale og frie åer, store sammenhængende naturområder og naturkorridorer i det danske landskab. Alt sammen, fordi vi i Danmark har en forkert balance mellem natur og bidiversitet på den ene side og opdyrket areal på den anden. Det er her målet 30-10 også kan vise sig at blive det mest sikre instrument til også at få landbrugets del af klimaudfordringen på plads. Altså dobbelt gevinst for Danmark Hvis alle Kommissionens forslag gennemføres fuldt ud og sikres juridisk, vil det givetvis betyde mere for biodiversitet og natur i Danmark end noget andet vi har set. Både i Danmark og i EU. Det bør regeringen indse og flytte foden væk fra den truende position lige over bremsepedalen og i stedet fuldt og helt kaste sig ind i kampen for at sikre gennemførelsen af 30-10.”
Altinget søndag (07.12.2020)

Sikkerhedspolitik

Tre landes spiontjenester hjalp syrisk general med at flygte til Østrig
Oppositionen i Østrig vil have regeringen til at undersøge, præcist hvorfor Khaled al-Halabi, en tidligere general, der arbejdede lige under Syriens diktator, Bashar al-Assad, og som anklages for krigsforbrydelser, har fået politisk asyl i Østrig. Jyllands-Posten mandag skriver få dage før Raqqa blev overtaget af oprørerne imod Assad i marts 2013, flygtede al-Halabi med hjælp fra menneskesmuglere til Tyrkiet. Ifølge den britiske avis The Telegraph, skal en stor del af generalens flugt også være sket med hjælp fra den franske udenrigsefterretningstjeneste, Direction Générale de la Sécurité Extérieure. Khaled al-Halabi har angivelist oplyst til de østrigske asylmyndigheder, at han også havde søgt asyl i Frankrig. Derfor burde han ifølge EU's regler ikke kunne søge asyl andre steder. Men i Wien var efterretningstjenesten så interesseret i at forhøre generalen, at den østrigske spionchef skrev til asylmyndighederne og forsikrede om, at man ikke så grunde til ikke at give generalen asyl. Al-Halabi er i flere år blevet efterforsket af franskmændene og de efterlyste også senere i forløbet generalen via Europol. I november 2018 ransagede østrigsk politi Halabis lejlighed i Wien. Da var han allerede væk. Han menes stadig at opholde sig i Europa og rejse mellem Østrig, Slovakiet og Schweiz.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (07.12.2020)

Sundhed

I Italien græder minkavlerne også
I Italien er man nu også begyndt at aflive mink på grund af frygt for coronavirussen skriver Information lørdag. I Italien har der været fokus på den danske håndtering af minkfarmene – helt fra risikoen for virusmutationer og deres eventuelle effekt på coronavaccinerne til anklager om grundlovsbrud og Mette Frederiksens tårer. I slutningen af november underskrev Italiens sundhedsminister et dekret om, at minkavl midlertidigt skal suspenderes, og alle besætninger, hvor der er blevet fundet coronasmitte, skal aflives. I en pressemeddelelse skriver ministeriet, at selv om der er få minkfarme i landet, så vælger man at følge ”et princip om maksimal forsigtighed”. Den italienske regerings beslutning har ført til en diskussion, der på mange måder minder om den i Danmark. Udover i Danmark og Italien er der fundet coronasmitte på minkfarme i Sverige, USA, Spanien, Frankrig, Grækenland, Polen og Holland, hvor man helt vil forbyde minkavl fra marts 2021. B.T. skriver lørdag om forhandlingerne til minkavlerne i Danmark, der startede for fire uger siden, men i over to uger har der ikke været forhandlinger. Dette skyldes blandt andet at erstatningen ikke må bryde med EU's statsstøtteregler. Dette er ifølge Dansk Folkeparti en lussing til minkavlerne, når regeringen tilbageholder udbetalinger til minkavlerne med 'EU-undskyldninger'. ”Jeg er med på, at den 'store' erstatning først kan komme senere. Men når regeringen har ødelagt et helt erhverv, må den også tage ansvar for at rydde op. Minkavlerne kunne måske allerede have haft penge på kontoen nu, hvis ikke regeringen havde nølet,” lyder det fra erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.
Information, lørdag, s. 15; B.T., lørdag, s. 4 (07.12.2020)

Ngo'er til ny minister: Her er dine vigtigste opgaver
Altinget skriver mandag, at ifølge Malin Palmér, der er konstitueret direktør i Læger uden Grænser, så har EU hamstret vaccine uden om u-lande. ”Det vigtigste for den nye minister lige nu er kampen for lige adgang til medicin og vacciner. Mange sygdomme, som vi for længst har udryddet herhjemme, koster stadig menneskeliv rundt om i verden. Sygdomme som tuberkulose, mæslinger og HIV dræber hvert år millioner af mennesker. Det kunne have været undgået med behandling eller en vaccine, men desværre har ikke alle adgang eller råd til dem. Vi arbejder hårdt for at ændre den ulige adgang, og det ville unægtelig gøre det nemmere, hvis de danske politikere også arbejdede i samme retning," siger Palmér om udviklingsminister Flemming Møller Mortensens opgaver. "EU har på forhånd indkøbt mere end nok vacciner til alle EU-borgere. Men i Bangladesh og Etiopien er der udsigt til, at de fleste vil vente flere år på at få immunitet med et prik. Også selv om der er lavet et samarbejde, Covax, som skal sikre vacciner til 20 procent af befolkningen i 92 lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021. Men ikke engang det er sikkert, fordi rige lande og EU har hamstret vacciner uden om samarbejdet. EU har indbetalt til Covax, og det samme har andre EU-stater gjort på statsniveau. Men ikke Danmark. Det burde udviklingsministeren se nærmere på," fortsætter Palmér.
Altinget, mandag (07.12.2020)

Pas på disse gaver
Flere og flere køber julegaverne på nettet. B.T. erfarer dog at det også betyder, at man i højere grad risikerer at lægge skadeligt legetøj i indkøbskurven, når man handler julegaver til børnene. Hjemmesider som eksempelvis Wish og eBay, florerer med forhandlere, der ikke skal leve op til legetøjsstandarden inden for EU og Danmark. ”Slimlegetøj er noget af det, vi ser i massevis på hylderne, og som vi også forventer vil hitte til jul,” fortæller Sehbar Khalaf, der er toksikolog i Miljøstyrelsen. Særligt slimprodukterne uden for EU har i en tidligere undersøgelse fra Miljøstyrelsen vist sig at indeholde det problematiske stof bor, som skader menneskets evne til at få børn. Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi oplyser, at der også er andet legetøj man skal være obs på: ”Det samme gælder modellervoks, hvor man risikerer at købe et produkt, der indeholder konserveringsmidler og andre kemikalier, der er forbudt i EU. Og så skal man også holde sig langt væk fra blødt legetøj, der er købt uden for EU, hvor hormonforstyrrende ftalater gerne må bruges,” lyder et fra Claus Jørgensen som oplyser, at som tommelfingerregel bør man tjekke, om webshoppen har hjemme i EU. ”Kig, om der er et ”om os” afsnit, samt om forhandlerens adresse ligger inden for EU. Du er aldrig garanteret, men hvis du ikke kan finde en adresse, så hold dig væk,” vurderer Claus Jørgensen.
B.T., søndag, s. 9 (07.12.2020)

Udenrigspolitik

Biden er glad for sejren over Trump: ”Men der var ikke noget jubeløjeblik”
Den kommende præsident i USA, Joe Biden, oplyser at han vil have allierede med i en ny Kina-strategi, have styr på Irans program for atomvåben og han lover, at demokraterne vil sætte sig bedre ind i forholdene for den del af den amerikanske befolkning, der bor på landet. Politiken søndag skriver at Joe Biden allerede har udnævnt en del af sin regering og er begyndt at forberede sig på de udfordringer, der ligger forude. Blandt andet mener Biden og hans nationale sikkerhedsstab, at der efter en genoptagelse af atomaftalen fra både USA's og Irans side hurtigt skal ske med forhandlinger med henblik på at forlænge restriktionerne for Irans fremstilling af fissilt materiale, der kan bruges til at konstruere en bombe. Desuden skal forhandlingerne behandle Irans skadelige aktiviteter, der udøves af iranske stedfortræderstyrker i Libanon, Irak, Syrien og Yemen. Biden og hans folk så ligeledes gerne at de opfølgende forhandlinger omfattede ikke bare aftalens oprindelige underskrivere - USA, Iran, Kina Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU -men også Irans arabiske naboer, særligt Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.
Politiken, søndag, s. 6 (07.12.2020)

EU søger fælles alliance rettet mod Kina
Information skriver lørdag, at EU efter Joe Bidens valgsejr forsøger, at genetablere en stærk alliance med USA, som skal bremse Kinas indflydelse. Det fremgår af en politisk plan, der er blevet lagt på bordet i Bruxelles. Det er en del af et forsøg på at bløde op for de spændinger, som der har været hen over Atlanterhavet i løbet af Trump-æraen. ”Selv om vi ikke altid er enige om taktikken, så er EU og USA som åbne demokratiske samfund og markedsøkonomer enige om den strategiske udfordring, som Kinas voksende selvhævdende internationale fremfærd udgør,” hedder det i udkastet, som Financial Times har set. Det er EU-Kommissionen, som har forfattet det nye udspil med titlen ”En ny EU-USA-dagsorden for global forandring”, der har som sigte at gøre den demokratiske verden i stand til at forsvare egne interesser over for ”autoritære magter” og deres ”lukkede økonomier”. Selv om Kina ikke udgør en direkte militær trussel for Europa, så er der ifølge rapporten blandt andet grund til at være påpasselig over for Kinas forsøg på at udbrede sin indflydelse i Arktis. Desuden bør man forstærke forsvaret af Europas digitale infrastruktur. ”NATO skal bruge meget mere tid og mange flere politiske ressourcer på de sikkerheds-udfordringer, som Kina udgør,” hedder det i rapporten ifølge avisen Wall Street Journal.
Information, lørdag, s. 14-15 (07.12.2020)

Fredet diktator
Thomas Søndergaard Ammons, Vejle skriver i et debatindlæg i Politiken søndag følgende: ”Aleksandr Lukasjenko er i medierne blevet udråbt som Europas sidste diktator. Dette lidet flatterende prædikat må han dog dele med en anden europæisk statsleder, som er lige så udemokratisk, lige så hensynsløs og lige så udspekuleret over for enhver politisk modstander og kritiker: Nemlig Ruslands præsident, Vladimir Putin. En stor del af Ruslandligger jo trods alt i Europa. […] Danmark og resten af EU virker mere bange for Kina og for den muslimske verden end for Putin. Alle de europæiske lande (også uden for EU), heriblandt Norge, må skrue bissen på over for denne herskesyge præsident, hvis ambition tydeligvis er at genetablere det tidligere Sovjetunionen, som har været Vesteuropas helt store fjendebillede. […] Aleksandr Lukasjenko er under stort internationalt pres, alverdens lande og verdenspressen står i kø for at fordømme ham. Han holder næppe meget længere. Heldigvis. Men når han falder, har Europa stadig én diktator at frygte og foragte: Vladimir Putin.”
Politiken, søndag, s. 5 (07.12.2020)

Kofods tomme ord
Informations leder skriver lørdag omkring oppositionspolitikeren Ted Hui: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) gør brug af meget stærke og principfaste udtryk, når han skal beskrive sine ambitioner for Danmark på den internationale scene. ”Når Danmark går ud i verden, skal det være med slebne kanter og stenhård kerne. Som bornholmsk granit,” skrev han i en kronik i Politiken sidste år. […] Interessante ord. Og noget nær fuldstændig tom snak, viser det sig nu, efter Kofod og regeringen de seneste dage har gemt sig for demokratiforkæmperen og oppositionspolitikeren Ted Hui fra Hongkong. I en international opsigtsvækkende nyhed dukkede han pludselig op i Danmark, på flugt fra undertrykkelsen fra det kinesiske regime, som nu reelt har kvalt det demokratiske håb i den tidligere britiske kronkoloni. […] Ted Hui kom til Danmark med en opfordring om at støtte Hongkongs befolkning mod kinesiske overgreb, og på Christiansborg mødte han en række oppositionspolitikere. Men ingen fra regeringen ville møde ham. Der var ingen Jeppe Kofod, som i stedet gemte sig bag en tam skriftlig henvisning til EU's ”kritiske dialog” med Kina, som har været uden effekt. […] Men Kofod kan ånde lettet op. Ted Hui er på vej videre til Storbritannien for at begynde et nyt liv i eksil. Så behøver ministeren ikke længere møde virkeligheden, men kan fortsætte med at snakke om en principfast udenrigspolitik.” I en analyse i Berlingske lørdag skriver Kristian Mouritsen, sikkerhedspolitisk korrespondent ligeledes om emnet: ”Danmarks Kina-politik er så skrøbelig, at når blot en enkelt kinesisk systemkritiker uventet ankommer til Danmark, så går regeringen under jorden. Danmark skal ikke risikere noget i forhold til Kina. [...] Det er også en kendt sag, at såfremt en kinesisk systemkritiker som Hongkong-politikeren Ted Hui eller en tidligere Tibet-leder som Dalai Lama ankommer til Danmark, så er Udenrigsministeriet og Statsministeriet i højeste alarmberedskab. Det er situationer, der skal tackles med yderste diplomatiske finfølelse over for på den ene side menneskerettighederne, som enhver regering vil kæmpe for, og på anden side Kinas vrede. [...] Derfor har vi set Ted Huis hastebesøg i Danmark, hvor han ønskede foretræde for den danske udenrigsminister, blive mødt med afvisning. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har flere gang på Twitter kritiseret Kinas fremfærd i Hongkong, men mødes direkte med Hui - det ville være at træde over den diplomatiske kridtstreg i forhold til Kina. At Kofod så også har dækket sig ind under EUs holdninger til situationen i Hongkong anses for at være et klogt træk. Danmark skal ikke ud i en situation, hvor vi står alene. Det er ifølge flere erhvervsfolk, som Berlingske har talt med, tydeligt, at Kina er rystet over den massive modstand, regimet er blevet mødt med, af ikke alene den amerikanske præsident, Donald Trump, men af lande i Europa, der har fået modet til at sige fra. Det er klart, at den kinesiske ambassade i København noterer sig, hvad der foregår i Danmark - også at såvel Jeppe Kofod som statsminister Mette Frederiksen fører en værdipolitik, hvor kritik af Kina er i orden.” Kristeligt Dagblads leder kaldet det pinligt at ministeren ikke mødte demokratikæmper fra Hongkong og skriver blandt andet: ”Ted Huis nærmeste familie er kommet til Storbritannien, og noget tyder på, at han vil søge politisk asyl der. Sikkert til stor lettelse for den danske regering, som så slipper for at tage stilling til, om den burde have givet ham det. Noget der uden tvivl ville have tirret den kinesiske tiger og ført til skarp kritik af Danmark. Nu har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) indirekte i stedet sikret sig ros fra stormagten. [...] Det stående problem for småstaten Danmark er stadig at balancere mellem økonomiske hensyn og ønsket om at kæmpe for menneskerettigheder og demokrati. Hvad det sidste angår, bevæger Kina sig imidlertid i den helt forkerte retning. Landet tvang reelt Hongkong til i sommer at indføre den såkaldte sikkerhedslov, som i sidste uge førte til fængselsdomme mod tre forkæmpere for demokratiet. [...] I det lys er det faktisk pinligt, at udenrigsministeren ikke ville mødes med Ted Hui. Regeringen holder gerne fine skåltaler om menneskerettighederne, og skåltaler skal man da endelig holde. Det vigtige er, at de bliver fulgt op i praksis. I forhold til Kina deler Danmark sit kritiske syn med både EU og USA, så risikoen ved at have markeret det her havde nok været til at overse.”
Information, lørdag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (07.12.2020)

Skurkenes Mellemøsten
I Informations leder mandag skrives der blandt andet: ”Det kræver ikke skarpe analytiske evner at regne ud, hvem der stod bag sidste uges målrettede henrettelse af Irans ledende atomforsker, Mohsen Fakhrizadeh - muligvis med et dronestyret maskingevær. Mordet var en morbid hilsen til president elect Joe Biden i Washington og blev begået kun få dage efter et fortroligt møde i den saudiarabiske 'fremtidsby' Nemo ved Det Røde Hav, hvor den saudiske kronprinsregent, den israelske premierminister og den amerikanske udenrigsminister rådslog om at udnytte det sidste vindue, der lukkes med Donald Trumps afgang. Det er da tankevækkende. Og en påmindelse om, at Trump næppe rydder skrivebordet før tidligst den 20. januar, hvorfor han kan nå at iværksætte/godkende flere snubletråde for USA's genindtræden i den nedfrosne 'Fælles Gensidige Handlingsplan' om kontrol med Irans atomproduktion, som Joe Biden har tilkendegivet, at han er klar til. Aftalen blev indgået i 2015 og skrottet af Trump i 2018, men holdes stadig principielt i hævd af EU, Rusland og Kina. Irans præsident, Hassan Rouhani, har signaleret, at Teheran er med på en genoptagelse, hvis der kan nås enighed om betingelserne.”
Information, mandag, s. 2 (07.12.2020)

Valgboykot ventes at styrke præsident Maduro
I søndags valgte vælgere i Venezuela en ny kongres ved et valg, som boykottes af oppositionen. Præsident Nicolas Maduro ventes at blive en sikker vinder, men de fleste vestlige lande kalder valget for svindel fra regimets side. Jyllands-Posten mandag skriver at oppositionslederen Juan Guaidó, der støttes af USA og EU, synes at være blevet svækket, da mange indbyggeres levevilkår bliver ringere og ringere og der er mangel på basale dagligvarer, elektricitet og sikkerhed. Maduro og hans allierede vil efter alt at dømme igen få kontrollen med nationalforsamlingen, selv om regeringen kæmper med en økonomi, som ligger i ruiner. I en signatur i Jyllands-Posten mandag skriver journalist Anne M. Sørensen ligeledes om parlamentsvalget i Venezuela: ”I går var der parlamentsvalg i Venezuela, og i skrivende stund kender vi ikke resultatet, men det er sådan set også lige meget. Størstedelen af landets opposition, Venezuelas naboer og en stor del af den øvrige verden anerkender alligevel ikke resultatet. De mener, at de demokratiske betingelser slet ikke var til stede for, at et frit og fair valg kunne finde sted. […] De få og små oppositionspartier, der valgte at deltage i gårsdagens valg, vil ikke udgøre nogen udfordring for Maduro, men har tjent som en slags demokratisk fernis for styret. De er indbyrdes uenige og vil ikke kunne finde fælles fodslag som opposition. Men selv om næsten 60 lande, herunder USA, EU og Canada, hverken anerkender dette parlamentsvalg eller det snydagtige præsidentvalg i december 2018, der lod Maduro fortsætte på posten, er situationen også kompliceret for dem. De anerkendte nemlig oppositionspolitikeren Juan Guaidó som Venezuelas legitime præsident, fordi han som det folkevalgte parlaments formand havde ret til at indtage præsidentembedet, når der ikke er en 'rigtig' præsident til stede, ifølge landets forfatning. […] Venezuela er en kæmpe udfordring for verden og en destabiliserende faktor i Latinamerika. Men hvis Guaidó tror, han kan få et Biden-ledet USA og en Europæisk Union til at omstyrte Maduros regime, må han tro om igen. Det vil ikke ske. Den eneste holdbare løsning er at forhandle med Maduro og i den proces er det nødvendigt at få både Rusland og Kina med ombord. Hvis FN og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) også vil spille en konstruktiv rolle, så meget desto bedre. Desuden skal Venezuelas opposition se sig om efter nye og friske ansigter.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Politiken, mandag, s. 7 (07.12.2020)

Økonomi

EU-landene løfter også vores uddannelsesbyrde
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Christoph Grimpe, professor, Institut for Strategi og Innovation, Copenhagen Business School blandt andet: ”Flere end 1.600 EU-borgere under 35 år kommer hvert år til Danmark og bidrager med deres humankapital til den danske økonomi. [...] I en pressemeddelelse fra begyndelsen af november skønner Uddannelses- og Forskningsministeriet, at udgifterne i 2023 vil være steget til 650 mio. kr., 201 mio. over det politisk aftalte loft. Udgifterne er steget i stor stil på grund af en EU-dom fra 2013, der ligestiller studerende fra andre EU-lande med danske studerende, hvis de arbejder mindst 10-12 timer om ugen og dermed opnår status som vandrende arbejdstager, der har ret til SU. [...] Ministeriet varsler, at regeringen derfor er klar til indgreb for at begrænse SU-udgifter til EU-studerende. Flere analyser har dog gentagne gange bekræftet, at de internationale studerende samlet set er en god forretning for Danmark. [... ] Det er altså flere end stigningen af SU-modtagere fra EU-lande. Med andre ord kommer der hvert år en gruppe færdiguddannede unge mennesker til Danmark, der er i beskæftigelse fra samme år. Det er ikke Danmark, der har investeret i deres uddannelse, men det er de andre EU-lande, der er med til at løfte Danmarks uddannelsesbyrde. For når der findes flere arbejdspladser i den danske økonomi, som det danske uddannelsessystem ikke umiddelbart formår at betjene, så skal der rekrutteres internationalt. Danmark er faktisk ret god til det. Ifølge en OECD-rapport fra 2019 ligger Danmark i den øvre halvdel blandt OECD-landene, når det gælder evnen til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft.”
Politiken, søndag, s. 4 (07.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
7. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark