Mandag den 7. juni

Tophistorier

EU-talsmand kritiserer dansk Rwanda-lov
Berlingske skriver lørdag, at Europa-Kommissionen retter skarp kritik mod den danske ændring i udlændingeloven, der åbner op for, at Danmark kan sende asylansøgere til et tredjeland. ”Vi tager den ændring i den danske udlændingelov, som det danske parlament har vedtaget, til efterretning. Vi deler de bekymringer, som er blevet udtalt af FNs Flygtningeorganisation, både om foreneligheden med Danmarks internationale forpligtelser og risikoen for at underminere fundamentet under det internationale beskyttelsessystem for verdens flygtninge. Ekstern behandling af asylansøgninger rejser grundlæggende spørgsmål om både adgangen til asylprocedurer og effektiv adgang til beskyttelse. Det er ikke muligt under de eksisterende EU-regler eller forslag under Migrationspagten. Migrationspagten er baseret på, at rettigheden til asyl er en grundlæggende ret i EU, garanteret af EU-chartret. Kommissionen vil omhyggeligt analysere den danske lov og afvente dens udførsel, før der tages en beslutning om videre skridt,” udtaler Adelbert Jahnz, EU-Kommissionens talsmand på migrationsområdet. EU oplyser, at de vil afvente om loven tages i brug, inden de beslutter sig for eventuelt at fortage sig yderligere overfor Danmark som følge af ændringen af den danske udlændingelov, der blev vedtaget torsdag i sidste uge. Udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) udtaler: ”Vi er i løbende dialog med både UNHCR og EU-Kommissionen. Jeg er derfor godt klar over, at vi ikke er 100 procent enige om alt på udlændingeområdet, men vi mener, at problemerne med menneskesmugling skal stoppes. Mennesker, der vil til Europa, bør ankomme ad legale veje. Enten via FNs kvotesystem for flygtninge eller som indvandrere, der lever op til de krav, som man i hvert land har vedtage.”

Jyllands-Posten skriver lørdag, at den nye danske lov om at flytte asylansøgere til et tredjeland får kritik af FN’s flygtningehøjkommisær. ”UNHCR har gentagende gange rejst sine bekymringer og indvendinger over for den danske regerings forslag og har tilbudt råd og pragmatiske alternativer. UNHCR modsætter sig kraftigt bestræbelser, der søger at eksternalisere eller outsource asyl- og internationale beskyttelses forpligtelser til andre lande. Sådanne bestræbelser på at undgå ansvar går imod ånden og bogstavet i flygtningekonventionen fra 1951,” udtaler Filippo Grandi, flygningehøjkommisær i FN. Adalbert Janz, EU-Kommissionens talsmand på migrationsområdet udtaler, at under de nuværende EU-regler, så er de danske planer om asylcentre i tredjelande ”ikke mulig.” Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye, skriver i et svar, at grundet det danske retsforbehold, så er modtagecenterplanerne ikke et brud på EU’s regler. Han skriver videre i svaret: ”Vi er i øvrigt i løbende dialog med både UNHCR og EU-Kommissionen. Jeg er derfor godt klar over, at vi ikke er 100 pct. enige om alt på udlændingeområdet. Men vi mener, at problemerne med menneskesmugling skal stoppes. Mennesker, der vil til Europa, bør ankomme ad legale veje.”

Politiken skriver lørdag, at Danmarks forbehold på retsområdet, gør at Danmark står udenfor EU’s asylpolitik, og at det er derfor, at EU-Kommissionens talsmand, Adalbert Janz, ikke kan give et klart svar på, hvorvidt EU-lovgivningen er overtrådt, hvis et land har et forbehold. ”Det skal vi analysere mere i dybden,” udtaler Adalbert Janz. Både FN og EU-Kommissionen udtrykker stærk kritik af den danske lovændring, som gør oprettelse af danske asyllande i tredjelande mulig. Louise Halleskov, lektor og ph.d. på Aarhus Universitet og ekspert i udlændingeret, mener, at i værste fald, så kan den danske lovændring resultere i, at de øvrige EU-lande opsiger Dublin-samarbejdet med Danmark. ”Som regeringen skriver i notatet fra januar, er det usikkert, hvordan de øvrige EU-lande vil reagere på, at Danmark sender asylansøgere, som vi har modtaget efter Dublin-reglerne - som vi er tilknyttet qua parallelaftale - til et tredjeland. Og en yderste konsekvens kan være, at de opsiger Dublin-samarbejdet med Danmark,” forklarer Louise Halleskov.

I et læserbrev i Berlingske, mandag, skriver Anne Albinus fra Herning, at: ”Kender man til forholdene i Rwanda, ved man, at der næppe kan gives en garanti for ordnede forhold inden for rammerne af konventionerne. [...] Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har allerede fordømt regeringens lovforslag. Og Freedom House skriver om Rwanda, at mens regimet har opretholdt stabilitet og økonomisk vækst, har det også undertrykt politisk uenighed gennem gennemgribende overvågning, intimidering og mistanke om mord. [...] Den danske regering har for nylig lanceret, at lejren godt kan være i et ikkedemokratisk land, hvilket understreger det selvmodsigende, når lejren samtidig skal være inden for rammerne af konventionerne. [...] Stoklund manipulerede i P1 ved at sige, at FNs Højkommissær for flygtninge har rost Rwanda med henhold til flygtningelejre, men han nævnte ikke, at FN's Flygtningehøjkommissariat den 27. maj har bedt Danmark droppe forslaget om at flytte asylbehandling til et tredjeland. [...] Også EU-Kommissionen har udtalt, at regeringens modtagecenter ikke er muligt hverken med de eksisterende EU-regler eller med forslaget til den nye migrant- og asylpagt.”.
Berlingske, lørdag, s. 8, mandag, s. 23; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 9 (07.06.2021)

Priserne stiger under genåbningen af USA’s økonomi. Flere økonomer frygter kronisk inflation
Mens de seneste års krise resulterede i ledighed på 20 procent i USA og pressede priserne ned, er stimuluspakker, lempelig centralbankspolitik og intens mangel på arbejdskraft nu med til hastigt at skubbe prisudviklingen i modsat retning. Det skriver Information, mandag. OECD spår en vækst i 2021 på over 6,5 procent. Hvis spådommen går i opfyldelse, vil USA’s bruttonationalprodukt være tilbage på februar 2020 niveau, inden året er omme. Nu diskuterer man, hvorvidt man skal gribe ind og kontrollere udviklingen ved at hæve renten. Bare i årets første fire måneder anslog det amerikanske arbejdsministerium de gennemsnitlige prisstigninger til at være seks procent. ”Det er uomtvisteligt, at når priserne falder under pandemien, vil de stige igen, når vi er inde i et opsving,” udtaler tidligere økonom i Den Internationale Valutafond (IMF), Desmond Lachlan, som i dag er seniorstipendiat ved American Enterprise Institute i Washington, D.C. Tidligere finansminister og økonomisk chefrådgiver for Barack Obama, Lawrence Summers, har advaret mod overophedningen af økonomien og vedvarende inflation. Ifølge Summers amerikanske forbrugere under pandemien, i kraft af forhøjet arbejdsløshedsstøtte, børnepenge og andre stimuluspakker oparbejdet en opsparing på mere end 2.000 milliarder dollars. Summers forudser, at dele af disse midler vil blive brugt i serviceøkonomien, når landet genåbnes fuldt. Men mangel på arbejdskraft, råvaremangel og produktionsflaskehalse vil ifølge Summers gøre det svært for industri og servicesektor at tilfredsstille den øgede efterspørgsel. Summers har derfor opfordret den amerikanske regering til at mindske beløbene i deres reformforslag omhandlende investeringer i infrastruktur, vedvarende energi, sygedagpenge, børnepenge og familieorlov. Formanden for USA’s Centralbank, Michael Powell vurderer dog, at prisstigningerne kun vil være imidlertidige og ikke vil vare længere end til 2022. USA’s finansminister, Janet Yellen, erklærer sig enig i den vurdering, men vil dog ikke afvise svage rentestigninger senere på året, eller i 2022. En OECD-rapport beskriver, at risikoen for inflation under genåbningen af økonomien er markant større i USA end i EU. Rapporten, der udkom i sidste uge, noterer, at priserne i april 2021 var 3,3 procent højere end samme måned året før. Rapporten skriver videre, at mens de højeste prisstigninger i Euro-zonen var på 2 procent i Tyskland, så var prisstigningen i USA i tilsvarende periode på 2 procent. Det skyldes ifølge seniorstipendiat ved German Marshall Fund i Bruxelles, Jakob Funk Kirkegaard, at: ”De amerikanske stimulusprogrammer er gigantiske i forhold til dem i EU. Dertil skal lægges, at opsvinget i EU's økonomier er cirka et kvartal bagud opsvinget i USA. ”

Jyllands-Posten skriver mandag, at danskerne er blandt de europæere, som har bedst styr på deres økonomi. Ifølge EU-agenturet Eurofond har kun 5.5 procent af danskerne problemer med at få pengene til at række. Det er bedre end hos sammenlignelige lande som Sverige og Tyskland og markant bedre end i lande som Grækenland og Kroatien, hvor over 45 procent oplever økonomiske vanskeligheder. Gennemsnittet i EU for ovenstående er på cirka 24 procent. Ifølge PFA er de danske tal en forbedring i forhold til sommeren 2020, hvor 8.1 procent af danskerne havde problemer med at få pengene til at slå til.

Chefstrateg hos Nykredit, Frederik Engholm, skriver i en opinion i Jyllands-Posten, mandag, at: ”I EU er krisen også en kærkommen lejlighed til at manifestere, at håndteringen af gældskrisen for små 10 år siden var fejlagtig. Anklager om løssluppenhed og magelighed landene imellem er lagt på hylden sammen med moraliseringen - og er erstattet af forståelse og økonomisk solidaritet. Solidaritet gennem fælles finanspolitik, hvor EU-lande i fællesskab hæfter for hjælpepakker, som ikke fordeles efter landes størrelse, men efter behov. [...]Det næste store - og for regionens økonomiske dynamik - afgørende skridt vil være et brud med stabilitets- og vækstpagtens rigide regler. Heldigvis tyder meget på, at det er på vej.” [...]Da krisen ramte, druknede Italien og Sydeuropa uforskyldt i smittede, mens Nordeuropa var heldig at slippe billigt. Da stod det hurtigt klart for EU, at der var brug for ekstraordinære tiltag. Det var nødvendigt at sikre, at de økonomier, som i forvejen stod svagest efter gældskrisen, ikke fik et nyt slag i ansigtet. [...]Den logik førte til, at man tidligt tænkte i et solidarisk bolværk. Første skridt var SURE-programmet - en fællesfinansieret lånefacilitet, som kunne finansiere jobstøtteordninger, mens nedlukning skamferede arbejdsmarkederne i EU. Det drejede sig alene om lån, men det var EU i fællesskab, der stod for finansieringen - ”no strings attached”. [...] Siden kom et endnu større nybrud med Next Generation EU - den 5.600 mia. kr. store genopretningsfond, der ikke bare yder lån, men direkte overførsler fordelt efter behov. Med den blev et kæmpe tabu brudt, og (begrænset) fælles finanspolitik blev en realitet. EU og eurozonen fremstår som resultat mere robust og med mindre indre mistro.”

I et debatindlæg i Politiken, lørdag, skriver journalist og forfatter Bjarke Møller, blandt andet: ”For nylig sagde EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til den franske avis, Les Echos, at det er alt for tidligt at tale om en ny stimuluspakke i EU. Hun vil ikke deltage i en 'skønhedskonkurrence' med USA's præsident, Joe Biden, der fører en meget mere ekspansiv finanspolitik for at bygge Amerika bedre ud af krisen. [...] Målet er ikke at spendere den største pengesum, men at få de bedste resultater”, sagde hun. Det lyder umiddelbart som dansk snusfornuft. Men er det godt for Europa? Sidste år krævedes langstrakte topmødeforhandlinger, før EU - efter hård modstand fra sparebanden i unionen - fik truffet en historisk beslutning om et fælles lån på 750 mia. euro til Next-Generation-EU-fonden. [...] Uanset hvad kommer USA til at bruge over dobbelt så meget som EU på at investere sig ud af krisen - dvs. relativt ift. bruttonationalproduktet. Under og efter finanskrisen klarede USA sig økonomisk langt bedre, og ligeså under coronakrisen. Amerikanerne har iflg. IMF's prognoser udsigt til cirka 2 procentpoint mere vækst i år end EU-landene. [...] Spørgsmålet er, om vi i Europa tør vise mere politisk mod, tænke innovativt og føre en mere offensiv strategi til gavn for den europæiske økonomi og miljøet. Vi taber i konkurrencen til amerikanerne og kineserne, hvis ikke vi i Europa løfter ambitionsniveauet.”
Information, mandag, s. 10-11; Jyllands-Posten, mandag s. 10, s. 16; Politiken, lørdag, s. 4 (07.06.2021)

Prioriterede historier

Spanien vil kendes for sin flygtningevenlige politik. NU bryder landet åbent flygtningekonventionen
I midten af maj klatrede op mod 10.000 migranter over høje grænsehegn og kastede sig ud i Middelhavets bølger for at nå spansk jord, men de modtog ikke en varm velkomst, da 3.000 spanske soldater blev udkommanderet for at smide dem retur, skriver Information mandag. Episoden skabte et jordskælv i Spanien, fordi den udover at udstille, hvordan lande uden for Europa er klar til at bruge mennesker som våben til at presse EU-lande politisk, også viste, at de spanske myndigheder tilsyneladende var klar til at bryde internationale flygtningekonventioner ved højlys dag. ”Det her udgør et klart vendepunkt for Spanien,” siger Virginia Álvarez, leder af migrationsafdelingen hos Amnesty International i Spanien og hun fortsætter: ”Før benægtede de spanske myndigheder, at de overhovedet gennemførte de såkaldte pushbacks mod flygtninge og migranter, selv om det var udbredt, men nu gør de det pludselig åbent, i fuldt dagslys og med udtrykkelig støtte fra EU. Det er en utroligt foruroligende udvikling. ” Meget tyder på, at det var Marokkos regering, som beordrede sine grænsevagter, der normalt forhindrer migranter og flygtninge i at nærme sig Ceuta, til at se passivt til, mens de tusinder af marokkanere tog mod det spanske territorium i et forsøg på politisk afpresning. Spaniens hårdere linje har dog ikke ført til kritik fra resten af Europa, til trods for at det bryder internationale flygtningekonventioner og EU-lov ved at sende migranter retur uden først at undersøge deres eventuelle asylkrav. ”EU står skulder ved skulder med Ceuta og Spanien,” skrev EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, på Twitter. Og fra EU-kommissær og vicepræsident for Kommissionen Margaritis Schinas lød det: ”Ingen kan intimidere eller afpresse EU. Ceuta er Europa, denne grænse er en europæisk grænse, og udviklingen der er ikke kun et problem for Madrid, men for os alle.” Virginia Álvarez fra Amnesty mener, at EU påtager sig et fælleseuropæisk ansvar for Spaniens handlinger, når EU gør episoden i Ceuta til et europæisk anliggende. ”Europæiske ledere er så hurtige til at støtte Spanien og til at understrege, at de spanske grænser også er EU's grænser. Hvis man skal følge den logik, så er EU medskyldige i de spanske overgreb i Ceuta,” siger hun. Ruth Ferrero-Turrión, politolog med fokus på migration ved Complutense Universitet i Madrid, mener, at situationen omkring Ceuta er et klokkeklart eksempel på, at Europa har gjort sig sårbar ved i stor grad at udlicitere kontrollen af EU's ydre grænser til tredjepartslande.

Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Peter Skaarup, medlem af Folketinget, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Forleden kunne man læse om endnu et stormløb i en lang række på den spanske enklave Ceuta, der udgøres af en lille stribe jord i Nordafrika, nærmere betegnet i forlængelse af Marokko. Den spanske by Ceuta bliver rutinemæssigt overrendt af store grupper migranter, hver gang den marokkanske regering ser sig sur på den spanske ditto. Så lader de marokkanske grænsevagter i tusindvis af desperate migranter strømme uhindret ind i den spanske enklave. […] I forbindelse med de dybt tragiske terrorangreb i 2015, hvor især den voldsomme massakre på koncertgængerne på Bataclan i Paris, står mejslet i erindringen, var en del af IS-terroristerne kommet ind sammen med migrantstrømmene i 2015, som dybt uansvarlige politikere, som kansler Angela Merkel i Tyskland og præsident Hollande i Frankrig, blot lod passere uhindret op gennem EU. Allerede i 2015 burde det være gået op for EU's ledere, at det på ingen måde er bæredygtigt at tillade de facto fri indvandring af alle mennesker fra Den Tredje Verden, når enhver kan søge asyl, og det nærmest er umuligt at udvise afviste asylansøgere. […] Konsekvensen af denne naive og på mange måder for Vesten helt uforståelige ”åbne armes politik” bliver en gradvis omdannelse af store dele af EU til at ligne det urolige, forarmede og farlige Mellemøsten, som migranterne forlod. Værst af alt måske flytter også terroren med, og vi har alene i Danmark mere end to dusin terroranklagede islamister i varetægtsfængsel i skrivende stund. Der er derfor kun én ordentlig og realistisk løsning på migrantproblemet: Stop for al asyltildeling i Danmark og hjælp fremadrettet udelukkende lokalt og regionalt i flygtningecentre i nærområderne - indtil konflikterne er drevet over. Samtidig skal alle migranter stoppes ved grænserne og bedes om at vende snuden hjemad.”
Information, mandag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (07.06.2021)

Det digitale indre marked

Dansk tech-politik er gået i dvale
Tech-ekspert Mikkel Flyverbom skriver i en tech-analyse i Politiken, lørdag, at så længe det digitale område har politisk lavstatus vil tech-virksomheder have ureguleret mulighed for at styre markedet på unfair og underminerende vilkår: ” Lande som Tyskland, Frankrig og Australien har godt nok fremsat en række lovforslag, og EU-Kommissionen er gået aktivt ind i kampen med Margrethe Vestager som spydspids. Men i dansk sammenhæng har skiftende regeringer kun rørt meget forsigtigt og tøvende ved området. [...]Gennem forskning, undersøgelser og journalistisk er det blevet tydeligt, at forretningsmodellen på digitale platforme er baseret på at overvåge alt, hvad vi gør, at fastholde vores opmærksomhed, og at skabe nye behov - alt sammen drevet af udelukkende kommercielle logikker. [...] Samtidig er den digitale rygrad i vores samfund og vores adgang til viden og kommunikation nu kontrolleret af nogle få kommercielle aktører uden interesse for demokrati, velfærd og sunde former for dialog. [. ..] Og vores virksomheder er i stigende grad afhængige af tech-virksomheder, der skaber unfair markedsvilkår, sjældent er til at forhandle med og hårdhændet underminerer deres konkurrenter. [...] EU-Kommissionen har lavet en række banebrydende og klare regler for digitale tjenester, som skal styrke konkurrencen og stække techgiganternes dominans, beskytte forbrugerne og øge den demokratiske kontrol på det det digitale område. Og i USA har præsident Biden hidtil uset fokus på området og har hyret prominente techkritikere til indsatsen med at kontrollere virksomheder som Google, Facebook, Amazon og Apple. [...] Den politiske dvaletilstand er farlig, fordi tech-virksomhederne ikke kun er i gang med at dominere den digitale verden, men også væver sig ind i demokratiske institutioner og andre dele af vores samfund dag for dag.
Politiken, lørdag, s. S. 2 (07.06.2021)

EU’s kamp mod falske nyheder er blevet overhalet af den digitale virkelighed
Et kritisk eftersyn af EU's samlede indsats mod den desinformation viser, at den ikke er fulgt med tiden. Både EU-institutioner og eksperter har under covid-19-pandemien været og er bekymrede for spredning af forkerte oplysninger om behandlinger og vacciner og en anden tilbagevendende trussel er Ruslands brug af falske informationer vendt mod Europa. ”Desinformationsområdet er i konstant udvikling. Taktikkerne, teknologien og aktørerne bag desinformationskampagner ændres hele tiden,” skriver Den Europæiske Revisionsret i en rapport, og fortsætter: ”Planen er ikke blevet ajourført, siden den blev fremlagt i 2018. Den omfatter ikke fyldestgørende koordineringsordninger til sikring af, at EU's reaktioner på desinformation er velkoordinerede og effektive og står i et rimeligt forhold til truslernes type og omfang. Desuden er EU-handlingsplanen ikke ledsaget af en overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsramme, hvilket undergraver ansvarligheden. ” Fra EU-Kommissionen lyder forsvaret, at der siden 2018 er vedtaget andre handlingsplaner om emnet. ”Disse dokumenter opfattes som videreudviklinger af handlingsplanen fra 2018,” skriver kommissionen i en udtalelse og fortsætter: ”Når man i forskellige handlingsplaner og initiativer har foranstaltninger, som forfølger de samme mål, bliver koordineringen desuden mere kompleks, hvilket øger risikoen for ineffektivitet.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (07.06.2021)

Er et hurtigt like mere lækkert end det lange seje træk?
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af John Meinert Jacobsen, direktør i AOF. Han skriver blandt andet: ”Det var, hvad der var til den tekniske gennemgang, hvor Simon Kollerup og hans embedsmænd skulle gennemgå den længe ventede ”Digital Services Act” fra EU-Kommissionen, der skal sikre regulering af techgiganter som Facebook og Google. I de senere år har MF'ere stået i kø for at kritisere Facebook og Google for alt mellem himmel og jord. Så spreder platformene ”fake news”, så krænker de ytringsfriheden eller ødelægger de danske mediers muligheder for at tjene penge. Men på trods af det valgte MF'erne, på nær Venstres kulturordfører Kim Valentin, at nedprioritere gennemgangen. […] Næste gang medierne rapporterer om noget, der på overfladen kan syne problematisk, håber jeg, at vores folkevalgte vil vægte deres ord, inden de kræver stramninger, kommissioner og politisk handling. Man skal ikke acceptere, at vores ældre medborgere f.eks. ikke får den nødvendige hjælp på plejehjemmet. Men er det virkelig nødvendigt at indføre ny lovgivning, der skaber mere bureaukrati, blot fordi der er begået en personlig fejl?”
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (07.06.2021)

Facebook: Rettighedshaverne har magten over indholdet
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Doub og Martin Ruby, hhv. direktør for Facebooks nyhedspartnerskaber i EMEA og chef for public policy i Norden. De skriver blandt andet: ”Mandag træder de nye regler for ophavsret i kraft på tværs af lande i Europa, herunder også i Danmark. Rammen er EU's Ophavsretsdirektiv, og målet er at give rettighedshavere mere kontrol over deres indhold, herunder især hvordan det deles på både store og små digitale platforme. Rettighedshavere og indholdsskabere har længe haft magten til at kunne bestemme, hvordan deres indhold deles på vores åbne platform. Vi har i løbet af årene investeret i udviklingen af teknologi, der gør det lettere for dem at følge det indhold, de selv har delt, og at få det ud til flere potentielle målgrupper på vores platforme. […] I vores fortsatte arbejde med at udvikle produkter og platforme, der skaber yderligere interaktion og værdi, vil vi fortsat arbejde tæt sammen med rettighedshaverne og give dem den viden, kontrol og synlighed, der skal til, for at vores platforme kan hjælpe dem med at skabe øget vækst i en digital verden.”
Altinget, søndag (07.06.2021)

Vi vil skabe et samlingspunkt for digital transformation
De danske universiteter er med IT-Branchen og Teknologiens Mediehus gået sammen om at skabe et samlingspunkt for den nyeste forskning og de virksomheder, der driver den digitale udvikling i Danmark og Norden. De står bag Digital Tech Summit i København, som skal foregå i slutningen af november. EU-kommissionens ledende næstformand Margrethe Vestager, skal være konferencens hovedtaler og hun vil dele sine visioner for et stærkt europæisk digitalt lederskab gennem målrettede forsknings- og teknologisatsninger, særligt med fokus på hvordan vi udvikler og anvender AI.
Børsen, mandag, s. 26-27 (07.06.2021)

Finansielle anliggender

3 bud: Danskerne hamstrer kontanter som aldrig før
I Berlingske søndag kan man læse, at der er kommet flere kontanter i omløb på kort tid. Berlingske bringer erhvervsorganisationen SMV danmarks tre bud på, hvordan det kan være. Det første bud drejer sig om sort arbejde. "Vi er ret bekymrede for, at der er flere sorte penge i omløb. Vi har hørt historier om, at nogle frisører under nedlukningen har kørt en sort forretning ved at tage hjem til folk for at klippe dem privat. Det kan også være folk, der ikke har kunnet få en »hvid« håndværker, som har spurgt deres hjemsendte nabo, som måske har en fortid som håndværker, om han ikke kunne komme over og fikse terrassen," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark. Et andet bud er, at en lang række banker det seneste år har sænket grænsen for, hvornår private kunder skal betale for at have penge stående i banken. Den tredje forklaring er, at vi befinder os i en krise. I en analyse fra i år af eurosedlernes vandringer fastslår Den Europæiske Centralbank (ECB), at kriseperioder tidligere har øget euroområdets efterspørgsel på kontanter. Og det uanset hvilken slags krise, der opstår.
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (07.06.2021)

Gældsbombe. Så galt kan det gå i Italien
Politiken søndag bringer en analyse skrevet af Svend E. Hougaard Jensen og Andrea Tafuro, henholdsvis professor og postdoc på CBS. Her kan man blandt andet læse: "Høj gæld og lav produktiviet. Problemerne i Italien er store. Og spørgsmålet er, om premierminister Mario Draghis reformkurs er nok til at få den skrantende økonomi på ret kurs. [...] er er mange lig i lasten, men især den lave produktivitet og en stor offentlig gæld skiller sig ud. I en nylig rapport fra EU-Kommissionen er den offentlige minerende, men bedre maskerede politiske tiltag, som er målrettet borgere med anden etnisk herkomst eller disses efterkommere eller borgere med en bestemt religion. Det er statsracisme in full effect. [...] Indtil videre har Italien kunnet undgå en nedsmeltning takket være opkøbsprogrammer fra Den Europæiske Centralbank (ECB) og støtte fra andre EU-lande. Men kan den store statsgæld stækkes på lidt længere sigt? Svaret er ja, hvis der sker en hurtig genopretning af økonomien efter pandemien, renten fortsat er lav, og der gennemføres reformer som grundlag for en solid økonomisk vækst. Hvis det ikke lykkes at føre Italien ind på en holdbar kurs med reformer og økonomisk vækst, kan landet være en alvorlig trussel mod stabiliteten i EU. Dommedagsscenariet er en statsbankerot."
Politiken, søndag, s. 6 (07.06.2021)

Topinvestor: Kryptovaluta er en ”farce” der vil slutte
Både investeringsdirektør Pascal Blanqué i Amundi, Europas største porteføljeforvalter, og nationalbankdirektør Lars Rohde mener ikke, at kryptovalutaer har nogen fremtid, til trods for at markedet siger det modsatte, skriver Børsen mandag. “Det er en farce, der snart vil slutte. Kryptovalutaerne har ingen værdi. De kan ikke anvendes i klassisk forstand til hverken betalinger, prisfastsættelser eller til at gemme værdier,” siger Pascal Blanqué, investeringsdirektør i Amundi, Europas største kapitalforvalter. Fra verdens to vigtigste centralbankchefer, ECB's Christine Lagarde og Federal Reserves Jerome Powell, lød det på hver deres digitale konference på samme dag, at bitcoin ikke er “en valuta, men et aktiv.” Den uafhængige økonom, Lars Christensen, peger på teknologien bag bitcoin som et forsvar for den langsigtede troværdighed. “Det er i virkeligheden deri, at den virkelige innovation i bitcoin ligger - nemlig at man har fundet en teknologisk løsning til at skabe troværdighed om den “pengepolitik”, der ultimativt er fundamentet for bitcoins værdi,” skriver Lars Christensen og forklarer samtidig, at f.eks. ECB og Federal Reserve har skabt en lignende “algoritme” med deres mandat til at holde inflationen tæt på 2 procent, hvilket i en længere årrække ikke er lykkedes, uden at det har haft rigtige konsekvenser for hverken euro eller dollar.
Børsen, mandag, s. 16-17 (07.06.2021)

Ugen der kommer: Hvad siger Lagarde torsdag om inflation?
I Børsen kan man søndag læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag kan komme med minimale ændringer af pengepolitikken. Der er nemlig ikke lagt op til, at ECB ændrer sin prognose for kerneinflationen i år. Inflationstruslen er mere nærværende i USA end i eurozonen, hvor den økonomiske genopretning efter covid-19-recessionen er markant langsommere end i USA. Derfor peger Capital Economics' cheføkonom for Europa, Andrew Kenningham, på, at det væsentligste vil være, hvad ECB-chef Christine Lagarde ikke siger. Nemlig, at hun efter mødet i Styrelsesrådet i juni ikke længere lover at holde indkøbene i det seneste opkøbsprogram “signifikant højere” i de kommende tre måneder.
Børsen, søndag, s. 2-3 (07.06.2021)

Vi står overfor den største revolution af vores pengesystem i 400 år
I en analyse i Politiken, lørdag, skriver Michael Jarlner: ”Den europæisk centralbankdirektør taler om revolution, der kan sammenlignes med det 17. århundredes indførelse af pengesedler, når han skal forklare, hvad kryptovalutaer og e-penge begynder at gøre ved vores samfund. [...] I et forsøg på at få tingene under kontrol arbejder Den Europæiske Centralbank på en digital euro. Den endelige beslutning ventes inden for kort tid. [...] Det er mere opsigtsvækkende, end det måske lyder. For projekterne indebærer, at helt almindelige borgere kan få en konto direkte i den europæiske centralbank. Større sikkerhed for indskud gives næppe, og samtidig kan man komme uden om de gebyrglubske banker. [...] I første omgang er problemet dog begrænset. Den Europæiske Centralbank (ECB) forestiller sig nemlig, at man maksimalt kan have 3.000 digitale euro, cirka 22.000 kroner, på sådan en centralbankkonto. Og samtidig vil disse konti stadig skulle administreres af bankerne. ”ECB har ikke planer om at have direkte kontakt til potentielt flere hundrede millioner brugere af digitale euro”, forsikrer ECB-direktør Fabio Panetta. [...] Så sent som 14. april viste en undersøgelse fra Den Europæiske Centralbank imidlertid, at netop beskyttelsen af privatliv er det vigtigste for europæerne i forhold til en ny kryptoeuro. Den slags overvejelser er en af grundene til, at også den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, efterlyser en demokratisk debat om kommende digitale dollars og det, der kan ende i et kontantløst samfund.”
Politiken, lørdag, s. 8 (07.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

Besættelsen af Palæstina er ikke kosher
Politiken bringer et debatindlæg mandag af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: ”Antisemitismen stikker igen sit grimme fjæs frem flere steder i Europa, men heldigvis ikke i det omfang, man kunne frygte, når man hører alarmen især fra den israelske lobby. Når eksempelvis den israelske ambassadør i Danmark, Benny Daghan, anklager Politiken for antisemitisme i Berlingske 27. maj, er det ikke bare løsagtigt, men direkte skadeligt. […] Antisemitisme er en alvorlig sag, men kaldes en retlig funderet kritik af Israel for antisemitisme, lukker man ikke alene munden på al relevant kritik af Israel, man fodrer også den 'rigtige' antisemitisme. Antisemitisme skal bekæmpes, og vi skal derfor være skarpe på at holde den adskilt fra kritik af Israels apartheidregime i det besatte Palæstina. Det er bestemt ikke 'jødisk'.”
Politiken, mandag, s. 7 (07.06.2021)

Vi taler om racisme – hjælper det
Det seneste år har vi talt mere om racisme, end vi plejer, skriver Politiken mandag. Ifølge Megafon, som har gentaget målingen fra sidste år for Politiken, ses en markant ændring i danskernes opfattelse, om der findes racisme i Danmark. 42 procent af befolkningen ser nu racisme som et udbredt problem, hvilket er 10 procentpoint mere end for et år siden. ”Det tyder på, at vi er begyndt at bevæge os ind i det 21. århundrede og begynder at forstå, at Danmark ligesom alle andre lande har et problem med racisme, og at det er strukturelt. Det vil sige, at det vedrører os alle,” siger også Mira Skadegård, der er diskriminationsforsker ved Aalborg Universitet. Mary Consolata Namagambe har siden 2013 arbejdet for at sætte racisme på dagsordenen og hun håber, at racisme fremover bliver taget lige så alvorligt som sexisme. Hun mener, at der er behov for mere viden om området, og at politikerne arbejder aktivt på at forebygge racisme. Sidste sommer erklærede Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, efter sidste sommers protester, at EU skal arbejde på at blive aktivt antiracistisk. Hun mener, at det blandt andet skal ske gennem ændringer i lovgivningen, efteruddannelse af journalister og lærere. Derudover skal de medlemslande, der ikke i forvejen har en plan for, hvordan racisme kan forebygges, udarbejde en handlingsplan, men det har den danske regering dog gentagne gange afvist. ”Det gør jo, at jeg stiller mig selv spørgsmålet, om vores politikere overhovedet har en forståelse for, hvad det vil sige at være minoritet i Danmark,” siger Mary Consolata Namagambe.
Politiken, mandag, s. 4 (07.06.2021)

Handel

Fuldt blus på rejselysten – flere populære rejsemål åbner igen
Udenrigsministeriet har udsendt en ny rejsevejledning, hvoraf det fremgår, at flere rejsemål er blevet vurderet sikre og tilgængelige for danskere. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken, lørdag. Lars Thykier, direktør i Dansk Rejsebureau Forening er begejstret for de nye udmeldinger fra Udenrigsministeriet. ”Det går bestemt i den rigtige retning, og nu tror jeg på, at hele at hele Europa er åbnet d. 26. juni, når vi efter planen får EU-corona-passet, siger Lars Thykier til Jyllands-Posten.” Storbritannien er efter sin udtræden af EU ikke omfattet af det fælles EU corona-pas, og det ærgrer dog Lars Thykier, da det ifølge ham er et meget attraktivt rejseland for mange danskere.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10 (07.06.2021)

Kampen om verdens flaskehalse
Information skriver lørdag, at USA’s ændrede maritime politik betyder, at kanaler, søveje og stræder fremover oftere vil blive brugt som våben i en ny ”kold søkrig”. ”Der er meget, der tyder på, at stater vil bruge deres kontrol med eller indflydelse over flaskehalse som våben til at tvinge andre stater til at ændre adfærd. Nogle stater er begyndt at trodse internationale traktater, og når man gør det, risikerer man at nedbryde regler, der er afgørende for stabiliteten i den globale handel. De kommende år vil vi efter al sandsynlighed opleve en del ustabilitet,” udtaler Filip Medunic, geoanalytisk økonom ved tænketanken European Council on Foreign Relations. Hvad Europa angår, så er det især leveringsudfordringer omkring microchips og andre råvarer til informationsteknologi, som kan komme til at udgøre en risiko, mener Filip Medunic: ” Det er primært følsom informationsteknologi såsom mikrochips, og de råvarer, der er nødvendige for deres produktion, der kan gå hen og skabe problemer for Europa,” foklarer han.
Information, lørdag, s. 6-7 (07.06.2021)

Institutionelle anliggender

Aldrig har pressen været længere væk
Politiken bringer søndag et debatindlæg af avisens korrespondent i Bruxelles, Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Aldrig har der været så mange topmøder i EU, som der har været de seneste 16 måneder. I snit et om måneden. Og aldrig har pressen været længere væk fra de 27 stats- og regeringschefer. [...] I Bruxelles har vi siddet rundtomkring på vores kontorer eller hjemme. Vi har sms'et, talt med embedsmænd, fulgt Twitter, men kun haft doorstep med egen statsminister og kun haft pressemøder med egen statsminister eller præsident. [...] I slutningen af juni skal vi på den igen. Det tredje fysiske topmøde på halvanden måned. Det, der engang var et af årets højdepunkter i EU-dækningen, er næsten blevet dagligdag. Måske bliver vi igen lukket ind i rådsbygningen. Det tales der om. Ellers sidder vi igen på vores kontorer. Stadig med sms'en, telefonen og Twitter som filter til de politikere, vi skriver om. Det var absolut ikke alt, der var bedre i gamle dage. Men vi var tættere på."
Politiken, søndag, s. 7 (07.06.2021)

Europa-Parlamentets formand: EU er meget mere end institutionerne i Bruxelles
Altinget bringer et debatindlæg af Europa-Parlamentets formand, David Sassoli. Han skriver blandt andet: ”Her 15 måneder efter, at coronapandemien brød ud, er det nu tid til, at vi alle stopper op og tænker over fremtiden. Der er ingen dele af samfundet, der bare kan vente på, at krisen slutter, og så vende tilbage til livet, som det var før. Coronakrisen har tydeligt udstillet vores styrker og svagheder og vist os, hvor der er behov for forandringer og forbedringer. […] Før vi kan lave nye regler og love, skal der ideer på bordet. Derfor er der blevet nedsat fem arbejdsgrupper, som ledes af et hold af både nye og mere erfarne europaparlamentarikere og med deltagelse af Parlamentets politiske grupper. Arbejdsgruppernes opgave er at udvikle ideer, som skal bidrage til at forme fremtidens Europa-Parlament. […] Det er mit håb, at også de nationale parlamenter vil tage opgaven på sig med at tage et kig på deres arbejdsmetoder, nu hvor coronaen har fået os til at indse, at EU er meget mere end institutionerne i Bruxelles. De nationale og regionale niveauer spiller i allerhøjeste grad ind på den måde, fællesskaber fungerer på. Tænk bare på, hvor stor og vigtig en rolle regionerne har spillet under håndteringen af pandemien. Alle udgør de "brikker" i det europæiske samarbejde. […] Vi vil ikke vende ryggen til demokratiet, og det kan vi undgå at komme til, hvis vi moderniserer vores regler, fornyr vores institutioner og gør det muligt at deltage i demokratiet på nye måder. Europa-Parlamentet er fast besluttet på, at vi ikke vil stå i stampe, og at vi vil gå fordomsfrit til værks. Hvis vi forbedrer den måde, som vores institutioner fungerer på, er vi sikre på, at det nok skal lykkes demokratiet at give et effektivt svar på borgernes største bekymringer.”
Altinget, søndag (07.06.2021)

Interne anliggender

Hun er 42 år, lesbisk og vil dreje Tyskland til højre
Et delstatsvalg i weekenden vil bringe det højrenationale AfD i fokus, skriver Berlingske søndag. Hos AfD står en ung kvinde i front, den karismatiske 42-årige Alice Weidel. Weidel har markeret sig som skarp og kompromisløs kritiker af Tysklands flygtningepolitik og hun ses nu som markant højrenational værdipolitiker, selvom dette billede ikke uden videre passer til hendes privatliv, idet hun lever i partnerskab med en schweizisk kvinde, der er født i Sri Lanka, og parret har to sønner. AfD har under valgkampen sat fokus på et særlig kontroversielt emne - Tysklands udmeldelse af EU. AfD ønsker i stedet for et EU, at Tyskland skaber et nyt europæisk økonomi- og interessefællesskab. Hvis AfD får et godt valgresultat, kan det sætte nyt liv i diskussionen om det højrenationale partis forankring i øst.
Berlingske, søndag, s. 16 (07.06.2021)

I en afkrog af EU ville børnene ikke læse
Den frivillige organisation Casa Buna synstester børn i Rumænien for at sikre, at også de fattigste får lige adgang til uddannelse, skriver Politiken mandag. ”Eftersom 20 af 30 undersøgte børn havde brug for briller, vil jeg mene, at der må være behov for at sende denne form for mobile testcentre ud til så mange landsbyer som muligt,” siger den frivillige øjenlæge Mioara Marinescu og fortsætter: ”Desværre er det sådan i vores land, at børn hverken har lige adgang til uddannelse eller sundhed.” Valeriu Nicolae, som stiftede Casa Buna i 2007 kommer selv fra det fattige romasamfund, og han fortæller, at et dårligt syn får alvorlige, negative konsekvenser for børnenes videre skolegang. ”Skolelærerne tror, ungerne hader at læse, men i virkeligheden hader de at læse, fordi de har problemer med synet,” siger han. Rumænien med dets 19 millioner indbyggere er det land af samtlige 27 medlemslande i EU, der har den højeste risiko for fattigdom og social eksklusion. Ifølge det statistiske kontor Eurostat ligger tallet på 35,8 procent, mens gennemsnittet for hele EU ligger på 22,5 procent.
Politiken, mandag, s. 9 (07.06.2021)

Polens tid som prygelknabe vil gå over
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent og klummeskribent Ulla Terkelsen, hvor hun blandt andet skriver: ”Polen er gået fra at være et darling-land i Europa og USA til det modsatte. […] Nu rangerer landet sammen med Ungarn nede i bunden blandt de lande, der automatisk fordømmes. Faldet kom efter, at de konservative nationalister fik regeringsmagten i Warszawa med deres kulturelle aktivisme. Afskaffelse af retten til abort, problemer for LBGT-personer, politisk ensretning af statslige medier, begrænsninger af domstolenes uafhængighed og partivenner på topposter i statsdrevne virksomheder. Plus demonstrativ armlægning med EU som et populært og populistisk instrument på hjemmefronten: ”Engang blev polakker styret fra Moskva, nu er det fra Bruxelles” og: ”Vi kom ikke ind i EU for at legitimere bøsser, lesbiske og transseksuelle”. Den slags retorik blomstrer på gulvet. Men den forhenværende polske præsident Aleksander Kwasniewski er optimist på landets vegne. Den polske økonomi stormer frem, også nu igen efter corona, fremhæver han. Den politiske kløft under det nuværende styre mellem på den ene side liberal åbenhed og på den anden højreorienteret, katolsk provinsialisme spædet op med fordomsfuld nationalisme; den splittelse har ingen negative økonomiske effekter haft, konstaterer han. […] Én ting er alle fløje i Polen enige om: Rusland ønsker at genskabe fortidens Storrusland. Ukraine og Hviderusland skal generobres. Uro på østfronten. Men den uro er for en gangs skyld ingen trussel imod det moderne Nato- og EU-indpakkede Polen, siger Kwasniewski. […] Landets situation har historisk været langt mere livstruende end nu. Det polske demokrati overlever også de nuværende spændinger, tror den tidligere præsident, der havde magten i de afgørende år, hvor Polen stemte sig ind i Nato og EU.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (07.06.2021)

Klima

22.276 europæiske badestrande får karakter
I Politiken lørdag kan man læse, at 83 procent af Europas badestrande, ifølge en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur i samarbejde med EU-Kommissionen, opnår højeste karakter. Rapporten dækker, foruden EU-landene, strande i Albanien og Schweiz. Det Europæiske Miljøagenturs belgiske direktør, Hans Bruyninckx, konkluderer i rapporten, at kvaliteten af Europas badevand forbliver høj efter årtiers arbejde med at forhindre og undgå forurening.
Politiken, søndag, s. 8 (07.06.2021)

Baltic Pipe er gået i musefælden
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: ”Hasselmusens ve og vel er nok ikke det, der fylder i tankerne i det daglige hos ret mange af os. Derfor er der noget bevægende og opløftende i, at Miljø- og Fødevareklagenævnet nu har underkendt Miljøstyrelsens tilladelse fra 2019 til den 210 kilometer lange Baltic Pipe-rørledning, der skal føre ti milliarder kubikmeter gas fra Nordsøen gennem Danmark til Polen, fordi rørledningen kan true den lille hasselmus foruden birkemus og flagermus. Klagenævnet henviser til EU's habitatdirektiv, der forbyder forstyrrelse af truede dyrearters levesteder, og man håndhæver dermed det synspunkt, at disse sjældne arter er til i deres egen ret og skal beskyttes, uagtet at de med garanti bidrager med ingenting til Danmarks bruttonationalprojekt, i dette tilfælde vel nærmest tværtimod. […] Gasledningen har fra starten været stærkt kontroversiel og ledsaget af en række - hidtil afviste - klagesager. Nok vil gassen fra Nordsøen umiddelbart indebære en mærkbar CO2-reduktion i Polen, hvor gas vil erstatte kul, men den vil også betyde en binding til fortsat fossil energiforsyning i årtier frem, og den harmonerer dermed dårligt med Danmarks aktuelle kamp i EU for at forhindre EU-støtte til projekter, der som gasfyrede kraftværker ”leder til fastlåsning af CO2intensive tiltag”, som klimaminister Dan Jørgensen (S) skrev i et brev til EU-Kommissionen i marts. Klagenævnets underkendelse af projektets miljøgodkendelse betyder ikke, at Baltic Pipe nu ender som en pipe dream, en ønskedrøm, der aldrig bliver andet. Nævnet pålægger styrelsen at foretage nye undersøgelser for at vurdere, om projektet kan realiseres uden at skade hasselmusen og dens skæbnefæller i de berørte områder.”
Information, lørdag, s. 2 (07.06.2021)

Der er ingen vej uden om den cirkulære økonomi
Altinget bringer en kommentar af kommentarskribent Jakob Lamm Zeuthen, som blandt andet skriver: ”Omstiller vi os ikke cirkulært, får vi ikke effektivt lettet det globale negative aftryk på natur, biodiversitet og klima. Formår vi at drive en effektiv omstilling, bliver vi i stand til at udnytte de oplagte erhvervs- og samfundsmuligheder, der ligger i at være bedst til det grønne og cirkulære. Der er bare en del faldgruber i, hvordan vi omstiller til at være mere grønne. […] EU har for alvor indset forbrugsvarernes betydning for klimaet og er på vej med nye regler for bæredygtige produkter - det såkaldte Sustainable Products Initiative (SPI), som en del af EU's New Green Deal-dagsorden. SPI er et lovinitiativ, der skal gøre vores produkter mere bæredygtige blandt andet i kraft af længere levetid, bedre cirkularitet, flere reparationer og øget genbrug. […] Vil man sikre en grøn og bæredygtig udvikling på vores forbrugsvarer, så er det bydende nødvendigt, at man både fra dansk og europæisk side tager hensyn til markedsmekanismerne inden for EU's indre marked og viser forståelse for, at globale miljøudfordringer bedst løses, når grønne regler og initiativer videst muligt målrettes international produktion og handel med varer.”
Altinget, mandag (07.06.2021)

Naturbrugerne skal ikke sættes uden for hegnet
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund, Torben Kaas, Danmarks Sportsfiskerforbund, Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (V) og Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K). De skriver blandt andet: Vi bakker fuldt og helt op, at EU skal have en strategi for biodiversitet. Lige nu ser vi en natur, der flere steder er i krise, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Derfor har EU-Kommissionen sidste år vedtaget en strategi, der skal sikre bedre natur og biodiversitet i hele Europa. Beskyttelsen af naturen skal ske både til vands og til lands. Det er essentielt for at tilgodese flest mulige arter gennem styrkelse af deres levesteder. Det vil kommissionen gøre med en model, der udpeger 30 procent af alle have og al jord i EU som beskyttede områder. Heraf skal en tredjedel være strengt beskyttet. […] Derfor er det vigtigt, at EU's rolle udelukkende er at varetage den overordnede politiske proces og sikre, at der i Europa bliver udpeget beskyttede og strengt beskyttede områder. Hvor de områder helt præcis skal tegnes ind på landkortet, må og skal være en opgave for det enkelte land.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (07.06.2021)

Syv principper for bæredygtig selskabsledelse
Børsen bringer en kronik af Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS. Han skriver blandt andet: ”Der er nu håb om, at EU-Kommissionens forsøg på at overtage styringen af medlemslandenes selskabsledelse kan afværges eller afbødes, selvom det var snedigt indpakket og malet grønt under overskriften “bæredygtig selskabsledelse”, der fik det hele til at se ud som en del af Ursula, von der Leyens “Green Deal”. Men grønvaskeriet blev opdaget af forskersamfundet og efterfølgende fanget af EU-Kommissionens egen kvalitetskontrol. Både DI og erhvervsminister Simon Kollerup (S) fortjener i den sammenhæng ros for deres indsats for danske og nordiske interesser. Men det standser næppe her. Selv hvis det lykkes at afværge EU-bureaukratiet, er der udsigt til en nordisk og europæisk debat om, hvordan erhvervslivet bedst tackler bæredygtighedsudfordringen. […] Som led i lovgivningen vedrørende bæredygtig finansiering og samfundsudviklingen i øvrigt vil de blive bedt om at redegøre for bæredygtighed til deres bankforbindelser, forsikringsselskaber, kunder og offentlige myndigheder m.v. Det er altid bedre at være forberedt end at blive taget på sengen.”
Børsen, mandag, s. 34-35 (07.06.2021)

Konkurrence

Facebook undersøges for regelbrud
EU-Kommissionen har indledt en formel undersøgelse, hvor den vil undersøge, om det sociale netværk bryder konkurrencereglerne og bruger reklamedata indsamlet fra annoncører til at konkurrere med dem på markeder, hvor Facebook selv er aktiv. Det skriver Børsen mandag. “Vi vil se nærmere på, om disse data giver Facebook en unødig konkurrencemæssig fordel, især inden for online rubrikannoncer, hvor folk køber og sælger varer hver dag, og hvor Facebook også konkurrerer med virksomheder, hvorfra de indsamler data. I dagens digitale økonomi bør data ikke bruges på måder, der fordrejer konkurrencen,” siger Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen, i en meddelelse. Fra Facebook lyder det, at man vil samarbejde med myndighederne, men Facebook understreger samtidig, at man ikke mener, at der er hold i anklagerne.
Børsen, mandag, s. 18 (07.06.2021)

G7-enighed: Fælles bund for selskabsskat
Lørdag eftermiddag blev G7-landenes finansministre enige om en global minimumsskat for virksomheder, skriver Børsen mandag. “Jeg er glad for at kunne annoncere, at G7-finansministre efter års diskussioner er nået frem til en historisk enighed om at reformere det globale skattesystem,” lyder det fra Rishi Sunak, britisk finansminister og formand for mødet. Han fortsætter: “Vi reformerer det globale skattesystem, for at det kan passe til den globale digitale tidsalder, og for at sikre at det er retfærdigt, og de rigtige virksomheder betaler den rigtige skat de rigtige steder.” Fra udviklingsorganisationen Oxfam lyder det, at udmeldingen er uambitiøs. “Det er absurd, at G7-landene påstår, at man reformerer det globale skattesystem ved at sætte en minimumssats, som er på lige så lavt et niveau som rater i skattely som Irland, Schweiz og Singapore,” skriver generalsekretær Kristian Weise til Børsen i en mail, og han fortsætter: “Det er på høje tid, at de største økonomier i verden tvinger tech-giganter og andre multinationale selskaber til at betale en fair skat. Men at sætte mindstesatsen på 15 pct. er alt for lavt. Det vil ikke bremse selskabsskattens skadelige ræs mod bunden eller stoppe den udbredte brug af skattely.”
Børsen, mandag, s. 14 (07.06.2021)

Kultur

Drøm kan blive mareridt: Hvis Danmark kommer i EM-finalen kan det blive uden roligans på Wembley
Forskellige indrejseregler i EM-landene kan medføre, at Danmark, skulle de ende i en EM-finale på Wembley Stadion i England, kommer til at spille uden roliganstøtte på lægterne. Godt nok har EU vedtaget et coronapas gældende fra 1. juli, men mange EU-lande er endnu ikke tilknyttet passet, eller har andre regler, der skiller sig ud fra reglerne tilknyttet passet. ”Coronapasset er ikke bare en 'sesam, sesam, luk dig op', som mange måske tænker. Man er ikke good to go, fordi man for eksempel er fuldt vaccineret«, siger Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa, som har undersøgt indrejsereglerne i de 11 EM-værtsbyer. Der er dog stadig håb for fans på lægterne til en mulig finale på Wembley. EU skal diskutere EU-Kommissionens forslag om, hvordan rejsereglerne kan strømlines. Så måske bliver coronapasset mere enkelt, som mange håber på. Men EM bliver bare et stort eksperiment. På sin vis skal vi være glade for, at det er i så mange byer, for var det kun i et land, hvor smittetrykket steg, så kunne EM hurtigt blive aflyst,” forklarer Lykke Friis.
Politiken, lørdag, s. 14 (07.06.2021)

Sikkerhedspolitik

Afghanske tolke frygter for livet
Politiken skriver søndag, at Danmark, ifølge en veteran og ekspert, er optaget af at undgå flygtninge, i stedet for at beskytte de tolke, som har hjulpet blandt andet de danske styrker i Afghanistan. "Her har vi tabt den der krig, og så ligger der selvfølgelig en forpligtelse til at sikre vores nærmeste allierede, som har sat alt på spil for at hjælpe os. Den er rimelig simpel," siger veteranen Mads Silberg og opfordrer de danske politikere til at ændre de restriktive danske regler, der blev vedtaget af et bredt politisk flertal i 2013. Fra Liberal Alliance til SF. "De skulle have gjort det for lang tid siden, men lige præcis nu burde de få fingeren ud og sige, at alle jer, der beviseligt har arbejdet som tolke, og som føler, I er i fare i Afghanistan, I kan bare komme til Danmark. Men sådan er det politiske miljø jo slet ikke," siger Mads Silberg. I Holland ser det anderledes ud for tolkene. Landet har ifølge sit forsvarsministerium haft 273 tolke ansat. 68 tolke er ifølge Dutch News kommet til Holland og 83 venter på visa. Torsdag i denne uge vedtog parlamentet at speede processen op. Sara de Jong, politolog ved University of York i Storbritannien og medstifter af Sulha-netværket, der arbejder for tolkenes sikkerhed, forklarer, at Holland ændrede reglerne for at gøre dem forenelige med EU's retningslinjer formuleret af European Asylum Support Office (EASO). "Det er interessant, at den hollandske regering læser de europæiske retningslinjer sådan, at enhver, der kan bevise, at de har været tolk, er systematisk forfulgt, og Danmark ikke gør," siger hun. Politiken har skriftligt spurgt den danske forsvarsminister Trine Bramsen (S) om, hvorfor det ikke er på samme måde i Danmark. I en kortfattet skriftlig kommentar svarer hun, at den danske tolkeaftale er "en god model, hvor tolke og andre lokalt ansatte, der har bistået danske styrker i Afghanistan, kan få hjælp, hvis de kommer i vanskeligheder på grund af deres hjælp til Danmark."
Politiken, søndag, s. 6 (07.06.2021)

Gode venner spionerer da også mod hinanden. Bare spørg Angela Merkel
Politiken søndag skriver om "spionsagen", hvor Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) angiveligt har hjulpet USA med at overvåge Danmarks nabolande. Den tyske kansler Angela Merkel kræver svar på, om Danmark har hjulpet USA med at overvåge sine allierede, men det er, ifølge Politiken, ikke kun Danmark, der er mistænkt for den slags. I 2015 afslørede magasinet Der Spiegel, hvordan den tyske efterretningstjeneste BND spionerer mod EU-partnere, herunder ministerier i Polen, Østrig, Kroatien og - Danmark. Samtidig aflyttes telefoner og amerikanske diplomaters mailadresser, men også humanitære organisationer som Røde Kors. Dengang reagerede justitsminister Søren Pind (V) ikke: "Jeg har ikke umiddelbart på baggrund af en avishistorie tænkt mig at foretage mig noget," sagde han. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) udtalte i denne uge, at "systematisk spionage" mod allierede er uacceptabelt.
Politiken, søndag, s. 13 (07.06.2021)

Sundhed

Fortsat usikkerhed om hjertebetændelse efter Pfizer-vaccine
Politiken søndag skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) næste uge vil afgøre, om en sjælden hjertelidelse udløses af Pfizer-vaccinen. Det skal ske i forbindelse med afslutningen på et møde i EU's bivirkningskomité, som overvåger vaccinerne. "Vi ved fortsat ikke, om vaccinen kan udløse myocarditis. Det er normalt en meget mild sygdom, som oftest går over af sig selv, og som i lidt svære tilfælde kan behandles. Det er også en sygdom, som kan udløses af almindelige infektionssygdomme som forkølelse, influenza og også covid-19. Vi ved ikke, om der er en sammenhæng," siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der europæisk fokus både på myocarditi, men også perikarditis. I Danmark er der indberettet to tilfælde af perikarditis, hvoraf det ene tilfælde vurderes "mindre sandsynligt" udløst af vaccinen, mens det i det andet tilfælde ikke kan udelukkes, at vaccinen "har været medvirkende årsag".
Politiken, søndag, s. 12 (07.06.2021)

Vaccineuret tikker, og en tredje bølge truer
Jyllands-Posten skriver lørdag, at covid-smitten er stigende i Afrika, og at truslen om en tredje bølge er ægte og opadgående. Det skyldes blandt andet, at de afrikanske lande har problemer med at distribuere vacciner, samt at der er en voksende vaccineskepsis i befolkningerne. USA har lovet at sende 80 millioner vaccinedoser til lavindkomstlande, mens EU vil sende over 100 millioner doser. Danmark ligger inde med 500.000 Astrazeneca-vacciner, der bliver for gamle i løbet af sommeren. I Danmark er Astrazeneca taget ude af det officielle vaccineprogram, grundet problemer med bivirkninger. Vaccinerne er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og benyttes i flere andre lande.Politiken skriver mandag, at den britiske premierminister ønsker at et fælles mål på det kommende G7-topmøde bør være en fælles erklæring om at få hele verden vaccineret inden slutningen af 2022. ”At vaccinere hele verden inden slutningen af næste år ville være den største enkeltstående bedrift i medicinsk historie. Jeg opfordrer G7-lederne til at være med til at gøre en ende på denne forfærdelige pandemi og forpligte sig til aldrig igen at tillade den form for ødelæggelse, som coronavirus har forårsaget”, udtaler Johnson i en meddelelse.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, mandag, s. 2 (07.06.2021)

Udenrigspolitik

Så stop dog den diktator
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Mogens Blicher Bjerregård, præsident for European Federation of Journalists. Han skriver blandt andet: ”Tavsheden er larmende, og paraderne er igen ved at blive sænket, efter at vreden hos EU og dets medlemslande med store bogstaver, sanktioner og flyforbud gik hårdt på Hvideruslands diktator, Lukasjenko, fordi han endnu en gang udfordrede vores demokratier ved at gennemføre en statslig flykapring. Resolutioner, solidaritetserklæringer med sanktioner oven i hatten får bare ikke diktatoren til at vakle. […] Nej, det er ikke nyt, at folk er forfulgt, men det er skræmmende nyt, at omverdenen ikke kan finde ud af at gribe effektivt ind. Jo, Danmark var hurtig til at komme med kontante bidrag til kampen for menneskerettigheder i Hviderusland, og vores journalistiske organisationer er leveringsdygtige i både konkret hjælp og aktivistiske tiltag. Men det må nødvendigvis indgå i et større internationalt perspektiv, hvor de geopolitiske kræfter kommer i spil. Tilbage til Zimerays budskab, som USA's præsident Biden gerne må have med til det kommende topmøde med præsident Putin: Hvis Europa sammen med USA lader oplagte pressionsmuligheder gå fra sig, også i forhold til Rusland, som spiller en afgørende rolle - var der i øvrigt noget med en gasledning? - så vipper vi til den forkerte side af balancen mellem ligegyldighed og meddelagtighed. Så længe økonomien vejer tungere end menneskerettighederne, er vores demokrati i forfald.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 27 (07.06.2021)

TV-indslag med fængslet aktivist fordømmes
Tyskland og Storbritannien kalder ”tilståelses”-interview med fængslet hviderussisk aktivist for en ”skændsel”. Det skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet lørdag. Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, kalder indslaget ”foruroligende”, og kommenterer, at aktivisten, Protasevitj, ”tydeligvis er under pres”. Ifølge tre unavngivne diplomater har EU, som reaktion på kidnapningen af den hviderussiske aktivist, forbudt alle hviderussiske fly adgang til EU’s luftrum gældende fra lørdag d. 5. juni.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Jyllands-Posten, lørdag s. 14 (07.06.2021)

Tidligere FE-chef: USA og Europa kan ikke undslippe den israelsk-palæstinensiske konflikt
Altinget bringer mandag en kommentar af Jacob Kaarsbo, kommentarskribent. Han skriver blandt andet: ”Trods dårlige odds skal USA og Europa indse, at vi ikke kan undslippe den israelsk-palæstinensiske konflikt. Hvis vi hverken engagerer os eller finder nye veje, vil konflikten hive os ind igen. […] Udenrigsminister Anthony Blinken besøgte Tel Aviv, Ramallah, Kairo og Amman 25. og 26. maj. Hovedformålet var at forstærke den skrøbelige våbenhvile - en på alle måder nødvendig indsats. [….] Hvis Biden på den ene side siger, at to-statsløsningen er den eneste mulighed, men samtidig accepterer, at Israel forfølger en politik, der tydeligvis går imod målet, vil det være umuligt at komme videre. Det er for så vidt korrekt, men der er samtidig udbredt kritik af selvstyret for at mangle vilje til at finde en alternativ løsning for at gennemføre valghandlingen. Årsagen ændrer ikke på, at Abbas og Fatahs ledelse bliver set som illegitim, ineffektiv og korrupt af hovedparten af palæstinenserne. Når USA og EU stiller sig bag dem, ser palæstinenserne dem som en part, der tager parti for et illegitimt styre. Dermed er vi med til at styrke Hamas. Hvis det skal blive realistisk igen at tale om en to-statsløsning, forudsætter det, at USA og EU medvirker til at opbygge et repræsentativt og troværdigt palæstinensisk styre. Kun det vil give mindre Hamas og bane vej for, at en to-statsløsning kan blive en realistisk mulighed. […] Selv om der i EU-regi er stor uenighed om tilgangen (navnlig Ungarn modsætter sig alle initiativer, der går imod den jødisk-nationalistiske linje), bør Danmark sammen med de toneangivende EU-lande engagere sig aktivt for at støtte og påvirke USA. Alle sejl bør sættes ind for at finde en europæisk tilgang, der forener Tyskland og Frankrig. Det vil være svært, men i krisetider viser der sig ofte muligheder.”
Altinget, mandag (07.06.2021)

Økonomi

Stormagter øjner en aftale mod skattefusk
Finansministrene fra Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland skriver i en klumme i The Guardian, at de forhåbentligt er på vej til at indgå en aftale, der kommer til at begrænse skattefusk i multinationale selskaber. Det skriver Jyllands-Posten, lørdag. Ifølge Dansk Erhverv er klummen primært et politisk signal.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14 (07.06.2021)