Mandag den 7. september

Tophistorier

Fiskeri og følelser kan forhindre en fornuftsaftale og fremtvinge no deal-Brexit
Den britiske premierminister Boris Johnson er igen på kollisionskurs med EU om en handelsaftale, skriver Jyllands-Posten lørdag. Boris Johnson vil samtidig med at have adgang til EU’s indre marked også give statsstøtte til erhvervslivet. Berlingske skriver søndag, at EU har stået sig fast på, at briterne skal efterleve en række regler, herunder reglerne om statsstøtte til egne virksomheder. ”Vi har ikke noget ønske om at blande os i Storbritanniens indenrigspolitik. Men hvordan kan vi blive enige om en langvarigt økonomisk forhold - mellem to selvstændige parter - uden at vide, hvilke statstøtteregime, Storbritannien vil indlede? Og uden nogen forsikring om, at Storbritannien ikke vil bruge sin nye regulative autonomi til at ødelægge konkurrence med os i fremtiden,” sagde Michel Barnier, der er EU’s Brexit-chefforhandler, onsdag.Fiskeriet er et af de helt store spørgsmål i forhold til Brexit. Selv om fiskeriet kun udgør en begrænset del af den samlede økonomi for både Storbritannien og EU, så udgør fiskene fortsat et af de helt afgørende stridspunkter i forsøget på at nå en aftale om parternes fremtidige forhold, skriver Jylland-Posten mandag. ”Storbritannien kræver, at britiske fartøjers procentdel af fiskekvoter i britisk farvand skal øges fra omkring 25 procent nu til mere end 50 procent,” sådan skrev britiske The Times i sidste uge. Det vurderer Michel Barnier ifølge The Times vil koste 31 procent af EU's fiskeflåde livet, hvilket udover de enkelte skibe også vil få store konsekvenser for den afledte fiskeindustri i kystområderne. Som resultatet af flere årtiers aftaler om kvotefordeling med de øvrige EU-lande, så fanger briterne i dag selv kun cirka en tredjedel af de fisk, som hvert år landes fra britisk vand. ”EU har afvist at gå ind i vores forslag og insisterer på, at vi skal acceptere en fortsættelse af EU's fiskeripolitik og se bort fra Storbritanniens status som en uafhængig kyststat. Vi er nødt til at se mere realisme fra EU i forhold til de forandringer, der udspringer af, at vi forlader EU,” siger Boris Johnsons talsmand til The Times. Men det afviser Julia Klöckner, der er fiskeriminister i Tyskland og har det halvårlige EU-formandskab, da hun talte i Europa-Parlamentet i sidste uge. Hun fastholdt kravet om ”relativ stabilitet” og hun understregede, at hvis Storbritannien ønsker adgang til EU's indre marked, så skal EU's fiskere til gengæld have adgang til britisk farvand. Information skriver mandag, at briterne vil diskutere fiskeri som et særskilt emne mens EU mener og fastholder, at fiskeriet er et emne blandt mange andre emner og altså ikke kan adskilles fra de andre forhandlinger. ”Nordsøen og i særdeleshed britisk farvand har en helt særlig og vigtig betydning for dansk fiskeri og har haft det i mange år, også før EU. Vi har lige nu cirka 70 danske fartøjer, der fisker her. De fanger 40 procent af al dansk fisk, hvilket svarer til 33 procent af fiskeriets samlede bruttoomsætning. Disse fartøjer spiller altså en afgørende rolle i forhold til de danske havne og de samfund, der lever omkring havnene. Så muligheden for no deal er skræmmende, også set fra et dansk perspektiv,” siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør for Dansk Fiskeriforening.

Den hårde linje i London skal ses i lyset af, at Boris Johnson og Dominic Cummings, der var en af hovedarkitekterne bag kampagnen, som fik briterne til at stemme sig ud af EU i 2016, netop ser friheden for selv at bestemme, om en virksomhed skal have statsstøtte eller ej, som en af de absolut største fordele ved ikke at være en del af EU. Det skriver Jyllands-Posten mandag. David Frost, der er den britiske chefforhandler, sagde på et privat møde med EU's chefforhandler, Michel Barnier, at EU skal forberede sig på, at der ikke bliver indgået en aftale. Det lyder fra begge sider, at de hver især skal tage sig sammen og få gang i forhandlingerne. En anden mulighed er, at forhandlingerne løftes op fra embedsmands- til politisk niveau, så det er væk med Barnier og Frost og ind med eksempelvis Angela Merkel og Boris Johnson. Parterne står hårdt på deres hver især - og den løsning, der egentlig skulle diskuteres på et EU-topmøde midt i oktober, synes langt væk.

I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: “Når historiebøgerne om Boris Johnsons regeringstid skal skrives, er der god sandsynlighed for, at de næste fire måneder vil spille en afgørende rolle. Storbritanniens udenrigsminister, Dominic Raab, kaldte på Sky News søndag den forestående tid for ”Our Moment of Reckoning”. […] Boris Johnson mistænkes for aldrig rigtigt at være kommet sig over sin sygdom, og der er sågar rygter i kulisserne om, at den unge finansminister, Rishi Sunak, på sigt er et bedre bud på en værdig modstander til Labours nye leder, Keir Starmer, hvis parti i en måling i The Observer sidste uge for første gang i meget lang tid ligger side om side med De Konservative, og som gentagne gange med held har udfordret Boris Johnsons verdensbillede. Og så er der Brexit. Udenrigsminister Raabs skæbnetime-udtalelse refererer til den forestående og formodentlig afgørende runde forhandlinger denne uge i London. […] Udenrigsministeren forsøgte et positivt spin på udsigten til forståelse parterne imellem. Men det er ikke en udlægning, der deles af hverken EU's chefforhandler, Michel Barnier, eller af Storbritanniens ditto, David Frost. Han slog i The Mail on Sunday fast, at Storbritannien ikke vil tøve med endegyldigt at forlade forhandlingsbordet, hvis ikke EU begynder at tage briternes krav alvorligt. Storbritannien står fast på, at man ikke vil acceptere EU's nuværende kvotesystem på fisk fanget i britisk farvand, mens EU nægter at lade briterne forhandle kvoter årligt, som man gør det med Norge. […] EU er, forståeligt nok, bekymret for, at briterne vil underbyde EU-landene med statsstøtte til særligt vigtige brancher i forsøget på at gøre britiske firmaer mere konkurrencedygtige. Mens EU's krav om, at briterne forsat skal spille efter de grundlæggende europæiske regler (den såkaldte level playing field), går stik imod den frihed til at finde nye handelspartnere, der er central for hele Brexit-projektet.”
Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, mandag, s. 1, 12-13; Berlingske, lørdag, s. 6; Information, mandag, s. 8-9, 20 (07.09.2020)

Prioritede historier

Putin har alt at miste i Hviderusland
Flere af weekendens aviser skriver om situationen i Hviderusland efter den seneste tids uroligheder som følge af genvalget af præsident Aleksandr Lukasjenko, der hævder at have vundet valget med 80 procent af stemmerne. I Berlingske lørdag kan man læse et debatindlæg skrevet af Nina L. Khrusjtjova, professor i internationale forhold på The New School i New York og seniorfellow ved World Policy Institute. Hun skriver blandt andet: "Store protester er skyllet hen over Hviderusland, siden Aleksandr Lukasjenko urigtigt hævdede at have vundet 80 procent af stemmerne ved præsidentvalget 9. august. Landets fremtid kan nu afhænge af den russiske præsident, Vladimir Putin. [...] Mange mener, at Hviderusland står over for et binært valg mellem Vesten og Rusland, selvom det ikke er, hvad protestanterne har givet udtryk for. Men det kan blive tilfældet, hvis Kreml nu fortsat tier efter at have skyndt sig at lykønske Lukasjenko med sejren. [... ] Hvideruslands Batka er blevet en stadigt mere besværlig økonomisk og politisk partner for Rusland, hvilket forklarer hvorfor Putin ikke åbent ønsker at blande sig til hans fordel. Men i stedet for forsigtigt at støtte Lukasjenko, burde Putin ligesom Vesten have handlet mere strategisk. [...] De vil heller ikke glemme Kremls tavshed. Hver ny dags protester i Hviderusland arbejder imod Ruslands langsigtede interesser og giver næring til mistillid og fjendskab over for Kreml blandt mennesker, som aldrig før har næret disse følelser. Putin burde åbent udtrykke solidaritet med det hviderussiske samfund, da folkets goodwill nu er vigtigere end Lukasjenkos regime. Et sådan skridt nu ville svække Vestens muligheder for at trække Hviderusland væk fra Kremls interessesfære. Hvis hviderusserne griber den chance, vil Putin kun have sig selv at skyde skylden på."

Politiken søndag bringer et interview af ægteparret Valerij og Veronika Tsepkalo, som er frontfigurer i opstanden mod Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko. Valerij Tsepkalo er, som Hvideruslands tidligere ambassadør i USA, et eksempel på en mand, der har brudt med det system, som han selv tidligere var en del af. Ægteparret har evnet at holde oppositionen i live og fastholde de omfattende demonstrationer mod styret, selv om det med brutal vold har slået ned på unge som gamle, kvinder som mænd, og ifølge menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har anholdt omkring 7.000-8.000 personer. De har også formået at mobilisere hundredtusinder af hviderussiske kvinder - en stærk kvindelig manifestation, der ikke tidligere er set i Hviderusland. "Vi gik forrest og mobiliserede de kvinder, Lukasjenko aldrig har regnet for noget som helst og derfor undervurderede. Hviderusland er inden for få måneder totalt forandret. Før var folk bange og turde ikke sige eller vise deres mening. Nu protesterer de åbent, også kvinderne. Det er ikke det samme land længere," siger Veronika Tsepkalo til Politiken. Det, der bekymrer ægteparret mest lige nu, er tiden. Jo længere Lukasjenko kan holde på magten, des sværere bliver det at holde liv i oppositionen. "Det er en udfordring, men vi skal nok finde ud af at flytte protesterne indendørs. Men det med pengene er et problem. Vi er hviderussere og har en lang og fælles historie med Rusland, hvad angår både kultur, sprog og økonomi. Det her er en kamp om Hviderusland i sig selv. Vi har behov for gode relationer til alle lande," siger Veronika Tsepkalo. Pengene håber de vil komme udefra, blandt andet fra EU-lande som Danmark. Men oppositionen skal hele tiden tænke på balancen: at opstanden mod Lukasjenkos styre ikke bliver udlagt som en kamp mellem Vesten og Rusland om at hive landet mest muligt til sig. "Lukasjenkos tid er forbi. For hvert skridt han tager, forværrer han sin situation. Jo mere vold, des mindre opbakning. Det er, som når man bliver fanget i et spil skak, hvor det ene træk efter det andet hele tiden gør tingene værre for til sidst at føre mod en den uundgåelige skakmat," siger Valerij Tsepkalo.

I Politiken søndag kan man desuden læse om hele forløbet. Avisen skriver blandt andet, at EU reagerede på udfaldet af valget og de efterfølgende demonstrationer da EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell Frontelles, den 14. august tweetede, at han og andre EU-repræsentanter, herunder den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, ikke accepterer resultatet af det hviderussiske valg og i øvrigt fordømmer den seneste uges vold mod demonstranter. EU erklærede desuden, at det vil indlede diskussioner om sanktioner mod Hviderusland.

Politiken søndag bringer et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S), hvor han blandt andet skriver: "Under overskriften ‘Kom nu, Kofod' efterlyser Politikens lederskribent handling fra mig i kampen mod undertrykkende magthavere. Lederskribenten lider under den misforståelse, at jeg ikke mener noget eller handler internationalt om Hviderusland, Navalnyj-attentatet eller situationen i Hongkong. På Hviderusland var jeg, som dansk udenrigsminister, blandt de første til at presse på for, at de ansvarlige for overgreb imod demonstranter og journalister bliver stillet til ansvar gennem målrettede EU-sanktioner. Derfor arbejdede jeg og udenrigstjenestens dygtige diplomater aktivt for, at der blev indkaldt til haste-EU-møder og vedtaget målrettede sanktioner. På min instruks har Danmark taget sagen op i både Europarådet, Unesco og OSCE. [...] Jeg har rakt ud direkte til oppositionsleder Tikhanovskaja og drøftet den videre kamp for frie og fair valg i Hviderusland med hende, fra hendes eksil i Litauen. Jeg har offentligt fordømt de voldelige overgreb, vi har set på pressefolk, fredelige demonstranter og oppositionspolitikere. [...] Hele baggrunden for lederindlægget var en forsidehistorie på Politiken, hvor jeg meldte ud, at EU har sovet i timen i forhold til det fredelige oprør i Hviderusland. Det står jeg ved. Jeg er ikke tilfreds med, at vi ikke har fået EU-sanktionerne på plads endnu. Vi og EU skal reagere hurtigt og konsekvent, når vores interesser og værdier er truet."
Politiken, søndag, s. 4, 8; Berlingske, lørdag, s. 11; (07.09.2020)

Institutionelle anliggender

Coronaen er hård ved EU
I Jyllands-Postens leder søndag kan man blandt andet læse: "EU-Kommissionen har nu fremlagt et oplæg til bedre koordinering af rejsereglerne. Fint, bedre sent end aldrig et halvt år efter udbruddet. Men det kan ikke mildne indtrykket af, at coronaen også er blevet selve EU-fællesskabets pandemi. De 27 EU-lande har cirka lige så mange bud på, hvad der skal gøres. [...] EU-landene er sig selv nærmest. Det blev nådesløst udstillet allerede i marts, da de uden nærmere koordinering hver især smækkede grænsebommene ned. Nationalstaterne genopfandt sig selv og trak sig tilbage i en slags selvisolation. EU-Kommissionen forsøgte med diverse behjertede initiativer at spille sig selv på banen; hver gang med betydelig fanfare. Men lige lidt hjalp det. Når krisen virkelig kradser, har enhver tydeligvis nok i sig selv. Det er hård kost for selve den fantastiske idé om et samarbejdende Europa. [...] Coronaen har konkret udstillet fraværet af et fælles pandemiberedskab i EU. Det kunne man faktisk godt have tænkt over i forvejen. [...] Der venter et stort oprydningsarbejde i EU og landene imellem efter coronaen. Det handler ikke kun om udmøntningen af de svimlende hjælpepakker. Det handler også om at fastholde en bevidsthed om, at det europæiske samarbejde ikke giver sig selv. Man skal faktisk ville det."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (07.09.2020)

Europa er vokset op nedefra
Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Hvad er formålet egentlig med det europæiske projekt, som p.t. går under forkortelsen EU? [...] Kodeordene er integration og mainstreaming, og anledningen synes ikke blot at være magthavernes ambitioner på egne og deres partiers vegne, men tillige Kinas voksende indflydelse, USA's svækkelse, Ruslands nærhed og Europas isolation. Hvad skal vi stille op geopolitisk? For at kunne svare på dette aktuelle spørgsmål må vi have en idé om Europas identitet. Uden kendskab til, hvad der har formet kontinentet, bliver alle visioner de rene skrivebordsprojekter. Dem findes der mange af, især blandt politikere, lobbyister og aktivister, der flokkes om Bruxelles. Først må vi spørge: Hvem er vi? Hvad er vi? Hvor kommer vi fra? [...] Europas historiske dna har med andre ord netop været magtbalancens. I et verdenshistorisk perspektiv udgør denne pluralisme - koblet til intern rivalisering i staterne mellem konge, gejstlige, adel og byeliter - en undtagelse og er præcis, hvad der definerer den europæiske erfaring og praksis siden Romerrigets undergang: Europa er imperiet, der aldrig blev et imperium. [...] Den særlige europæiske erfaring må indgå i enhver bæredygtig vision for europæernes fremtid. Hvis vi anerkender, at Europa er vokset op nedefra, vil ethvert projekt, der starter i den anden ende, være dømt til at mislykkes. Folkene skal med. Borgerne skal føle, de har aktier i visionen, og den er nødt til at vedstå sig både den kristne kulturarv og det vesterlandske nærdemokrati."
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (07.09.2020)

Politikere vil aflyse EU-stormøde
Børsen skriver mandag, at Europa-Parlamentet i Strasbourg har været omdannet til testcenter for coronavirus. Men efter seks måneders pause gør stedet klar til comeback for politiske møder trods antallet af smittede igen er stigende. Det gør at medlemmerne, som skal deltage i mødet, er meget skeptiske. Der arbejdes ihærdigt på at få det fire dage lange møde i Frankrig aflyst. Gruppeformænd for både den socialdemokratiske gruppe og gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance skriver i et brev samt på Twitter, at man bør blive hjemme. Morten Helveg Petersen (R), dansk EU-parlamentariker har besluttet at blive hjemme uanset hvad det ender med.
Børsen, mandag, s. 18 (07.09.2020)

Vejen frem for Europa
I Informations leder kan man lørdag blandt andet læse: "Macron vil bruge 100 milliarder euro over to år, så økonomien kan komme i gang. Det svarer til fire procent af Frankrigs BNP, en finanspolitisk stimulus, der er fire gange så stor som i 2008, sagde landets nye premierminister, Jean Castex, da han præsenterede herlighederne. 40 af de 100 milliarder skal komme fra den store EU-genopretningspakke, som forventes at blive vedtaget i løbet af efteråret i Bruxelles. I sidste måned var det tyskerne, der præsenterede en stor pakke på 130 milliarder euro. Det er præcis, hvad Europa har brug for: Landene skal udnytte de historisk lave - ofte negative - renter til at låne og investere grønt, så økonomien kan komme i gang. [...] Det hele kan kun lade sig gøre, fordi EU har suspenderet sine budgetregler og stort set ikke håndhæver sine statsstøtteregler. Man kunne have ønsker sig en endnu større plan med endnu flere grønne investeringer, nu hvor fransk økonomi ser ud til at falde med hele 11 procent i år. Men planen er overordnet set god for Frankrig, for Europa og for Danmark."
Information, lørdag, s. 2 (07.09.2020)

Klima

Kampen for klimaet uge 36
Information skriver lørdag om klimaet og EU-Kommissionens bud på et mere ambitøst klimamål, som ifølge EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermands, kommer i løbet af september. Han sagde i en tale tirsdag, at det kun giver mening at hæve ambitionerne fra det nuværende mål om 30 procent reduktion i 2030 til 50 eller 55 procent reduktion. Lande som Bulgarien, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet har i løbet af sommeren forsøgt at lægge pres på EU-Kommissionen, fordi de mener, at det på grund af COVID-19-krisen ikke er muligt at hæve de fælles klimaambitioner. Det er EU-Kommissionen ikke enige i. "At holde igen, fordi vi lige nu mener, at vi ikke har råd, er den sikreste måde at sikre, at vi i hvert fald ikke får råd i fremtiden," sagde Timmermanns. Et nyt studie, publiceret i Springer Nature, viser, at skat på CO2 virker. "Vi finder det bevist, at den årlige vækst i udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler har været omkring to procent lavere i lande med en form for CO2-beskatning sammenlignet med lande, der ikke har en beskatning," skriver forfatterne bag studiet.
Information, lørdag, s. 4 (07.09.2020)

Ny regler fra EU: Farvel til 827 ton gafler, knive og skeer
Politiken skriver lørdag, at bestik, sugerør og andre engangsprodukter af plastik om mindre end et år vil være forbudt, som følge af EU's forbud mod en række engangsprodukter af plastik, der træder i kraft senest den 3. juli 2021. En ny analyse viser, at det drejer sig om store mængder, og at erstatningerne bliver dyrere. De øgede omkostninger for private forbrugere og offentlige indkøbere ventes at lande på cirka 30 millioner kroner om året. I erhvervslivet må aftagere regne med at betale mindst 100 millioner kroner mere. Forrige sommer var der massivt fokus på engangsprodukter af plast, fordi et EU-direktiv udstedte forbud mod en række konkrete produkter, samtidig med at krav til andre engangsprodukter af plastik blev vedtaget.
Politiken, lørdag, s. 19 (07.09.2020)

Landbrug

Ngo'er og partier: Forbyd brug af bundtrawl i fredede havområder
Bundslæbende redskaber såsom bundtrawlere, er en af de vigtigste årsager til, at mange af Danmarks beskyttede havområder ikke lever op til kravene til naturbeskyttelse, skriver Politiken mandag. SF og Enhedslisten vil have redskaberne forbudt i Vadehavet samt andre beskyttede områder. Det er nemlig kun omkring en fjerdedel af de danske havområder, der på papiret er omfattet af naturbeskyttelse, der lever op til de internationale kriterier for naturbeskyttede havområder, hvilket vækker stor bekymring blandt organisationer og partier. I WWF Verdensnaturfonden kalder Thomas Kirk Sørensen, der er leder af havsektionen, fiskeri med bundtrawl og lignende for ”den uden sidestykke største trussel” mod følsom havnatur – og han mener, at problemerne bunder i en særlig dansk tolkning af EU’s regler for naturbeskyttelse. I Danmarks Naturfredningsforening mener Aimi Hamberg, der er havmiljørådgiver, at den strategi for biodiversitet, som EU-Kommissionen kom med i sommer, lægger op til, at 30 procent af havarealet skal beskyttes. 10 procent skal være strengt beskyttet – hvilket vil sige uden fiskeri. ”Det har vi virkelig brug for i Danmark. Havnatur har også brug for plads og for at være fri for menneskelig påvirkning,” mener hun.
Politiken, mandag, s. 2 (07.09.2020)

Migration

Ekspert: Vi ser et land, der er tæt på at kollapse
En ny migrantbølge til Italien er blevet udløst af manglende politisk ledelse og en økonomi helt i knæ grundet corona skriver Politiken mandag. Antallet af migranter og flygtninge, som har krydset Middelhavet og er ankommet til Italien, er mere end fordoblet på blot et år. ”Tallene er ikke særlig høje; de er bestemt højere end sidste år, men vi skal sætte dem i sammenhæng: Tunesien er i en dyb økonomisk, social og politisk krise. Vi har set hele familier rejse for at nå italiensk territorium,” lød det fra Luciana Lamorgese, Italiens indenrigsminister, på et pressemøde om situationen midt i august. Ifølge Jørgen Bæk Simonsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er Tunesien ikke et land, som er præget af flygtningestrømme fra andre lande i Afrika, men økonomien er forværret i landet inden for det sidste halve år. ”Det styrker tilbøjeligheden til migration og er medvirkende til, at flygtningestrømmen mod Europa stiger. Italien står alene med problemet, og det har de ligesom Grækenland gjort i flere år. Lige nu er der alvorlige coronaudbrud i flygtningelejre i Syditalien, og der er tilsyneladende intet, der indikerer, at EU har tænkt sig at træde til og tage ansvar,” siger Jørgen Bæk Simonsen.
Politiken, mandag, s. 7 (07.09.2020)

Et moralsk kollaps
I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Migranter på Mærsk-skib udstiller EU's kynisme. Onsdag var det fem år siden, at den treårige syriske dreng Alan Kurdi druknede. Billederne af Kurdi, der lå med ansigtet i sandet, gik verden rundt. Men Europas hukommelse og medfølelse er kort. Reelt er der intet sket siden for at løse migrantkrisen. Lige nu sidder 27 migranter fra Libyen strandet på skibet 'Mærsk Etienne' lige uden for Malta. Der har de siddet i mere end en måned, selv om fragtskibet er fuldkommen uegnet til at huse migranterne, som må sove på dækket. [...] Begivenhederne på 'Mærsk Etienne' udstiller, at EU reelt ikke har løst flygtninge- og migrantkrisen, men bare skubbet den lidt ud af syne. Ifølge FN's Flygtningeorganisation UNHCR sidder der for tiden mindst 400 migranter og flygtninge på skibe i Middelhavet uden at kunne komme i land. [...] EU kan ikke redde hele verden. Men vi burde som minimum kunne kaste et redningskrans til dem, der drukner på vores dørtrin. "
Politiken, s. 1 (07.09.2020)

Selfien med Merkel udløste håb og had
Det er i disse dage fem år siden, at Angela Merkel, hilste flygtninge velkommen i Tyskland. Da hun tog en selfie med en af flygtningene, Anas Modamani fra Syrien, udløste det en stor modbølge. I Danmark vandrede flygtninge og migranter på motorvejen, og den daværende borgerlige regering gav uden omsvøb Merkel skyld for at have tiltrukket hundrede tusinder af flygtninge og migranter til Europa med sine åbne arme. Flere lande nægtede at efterleve EU's beslutning om at fordele dem. Europa var splittet. I dag, fem år senere, sidder chokket og ophidselsen fra dengang stadig i mange tyske og europæiske politikere, der er enige om, at situationen aldrig må gentage sige, selv om de er uenige om, hvordan man undgår det. Det skriver Politiken lørdag.
Politiken, lørdag, s. 10 (07.09.2020)

Sundhed

Fire-farvet Europa skal ensrette coronaindsats
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU-Kommissionen foreslår, at EU-landene i fællesskab skal enes om smitterisikoen hos hinanden. Men hvert enkelt land fortsat selv skal afgøre, hvilke restriktioner, der skal indføres for rejsende til og fra de farligste områder. Coronavirussens tilbagevenden efter sommerferien har nemlig fået landene hver for sig til at indføre nye kategoriseringer, rejserestriktioner, karantæne- og testkrav uden videre koordinering, hvilket har efterladt borgere og virksomheder frustrerede. "Borgerne efterlades ofte forvirrede om, hvor de kan rejse hen. Hvilke regler skal de følge på vejen? Hvad skal de gøre ved ankomsten for at være sikre? Og som mange borgere har oplevet: De mange regler ændrer sig rigtig tit," sagde kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da forslagene til øget harmonisering og klarhed fredag blev præsenteret. Konkret foreslås det, at EU's sundhedsagentur, ECDC, på baggrund af data fra landene en gang om ugen skal opdatere et europakort i fire farver: Grøn, orange, rød - der angiver stigende risiko, samt grå, hvis der er for få data om en region. "Det er så op til landene selv at afgøre, hvilke restriktioner de vil indføre. Hvis man rejser fra et grønt til et grønt område, bør der ikke være restriktioner. Hvis man rejser fra et orange område, bør der heller ikke være restriktioner, men der kan være anbefalinger. Og hvis man rejser til og fra en rød zone, er det muligt for landene at lave restriktioner. Det er en mulighed. Hvis et land indfører restriktioner, så skal det indføre præcis samme restriktioner for alle røde zoner, inklusiv i deres eget land," siger EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (07.09.2020)

Udenrigspolitik

Både Trump og Biden vil kræve mere af Europa
Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, skriver i en klumme i Politiken søndag blandt andet: "Problemet for Merkel og co. er imidlertid, at det ikke er nok bare at håbe på en Biden-sejr, endsige at satse på rent faktisk at kunne charmere ham. Efter Trumps embedsperiode og ikke mindst coronakrisen befinder Europa sig i en situation, hvor forholdet til såvel USA som Kina nærmest er i frit fald. Ja, coronakrisen har efterladt mange europæere med en følelse af, at de er home alone. [...] USA har helt svigtet sin rolle som Vestens leder i coronakrisen, mens Kina har holdt igen med sandheden om virussen og forsøgt at drive kiler ned mellem EU-landene, f.eks. når det gjaldt leverancer af masker og andre værnemidler. Det fremgår med al tydelighed af en måling, som European Council on Foreign Relations (ECFR) offentliggjorde sammen med Tænketanken Europa kort før sommerferien. [...] Et oplagt sted at starte diskussionen kunne være den konference om Europas fremtid, der snart skydes i gang under det tyske EU-formandskab. Diskussionen vil dog næppe kunne blive afsluttet, inden valglokalerne lukker i USA. Det skyldes også, at det amerikanske valg vil kunne forrykke noget på EU's indre magtbalance. Hvis Trump taber, vil det svække Polen og Ungarn, der i hele Trumps embedsperiode har set ham som en nær allieret - også i kampen mod Tysklands og Frankrigs EU-visioner."
Politiken, søndag, s. 6 (07.09.2020)

EU: Sanktioner mod Rusland
Flere end 100 medlemmer af EU-Parlamentet kræver i et åbent brev sanktioner mod den eller dem, der er ansvarlige for forgiftningen af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, skriver Ekstra Bladet lørdag. ”Vi kan ikke bare stå og se på, at oppositionen i Rusland systematisk bliver udsat for giftangreb,” skriver de blandt andet i brevet til Josep Borrell, EU's udenrigschef. Ekstra Bladet skriver søndag, at USA’s præsident Donald Trump har tænkt sig at kigge 'meget seriøst' på sagen om den mulige forgiftning af Navalnyj. Fredag aften oplyste Trump, at de i Washington endnu ikke har beviser på at Navalnyj er blevet forgiftet, men samtidig siger han, at de ingen grund har til at tvivle på den tyske regerings resultater. Onsdag oplyste den tyske regering, at det er ubestrideligt, at Navalnyj blev forgiftet med nervegiften Novitjok. Trump siger, at han forventer snarest at modtage dokumentation for sagen, så USA kan komme med sin egen afgørelse.

I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: ”Visheden er nagende stor: Den russiske oppositions vigtigste figur, Aleksej Navalnyj, ligger i Berlin, forgiftet med nervegiften Novichok. Sandsynligheden for, at Kreml har en finger med i spillet, er altså meget stor. Dermed er Navalnyj for alvor blevet til en test af Vestens værdier og væsen. Og af om vi endegyldigt må tage afsked med troen på Rusland som strategisk partner. […] Efter sidste års russiske lejemord i Tiergarten på den etniske tjetjener Zelimkhan Khangoshvili var reaktionen fra Berlin mild. Med Navalnyj er Merkels tålmodighed sluppet op, og hun truer med ”et fælles og passende svar” fra EU og NATO. Det gør næppe indtryk på Putin, for EU har ingen interesse i at ramme det russiske civilsamfund med brede sanktioner. Putin er heller ikke bange for NATO. Han er bange for demokrati og en selvsikker middelklasse. Og for folk som Navalnyj, der udstiller de dybe russiske problemer. […] Omvendt er Merkels evige argument om, at Nord Stream 2 er et rent økonomisk projekt, åbenlyst bullshit. Projektet er en vild blanding af økonomiske interesser, grøn energipolitik og geopolitik, som splitter både internt i EU og i det transatlantiske forhold.”
Ekstra Blandet, lørdag, s. 17, søndag, s. 9; Information, mandag, s. 2 (07.09.2020)

Genåbning af spøgelsesby på Cypern kan vække en græsk-tyrkisk konflikt
Jyllands-Posten skriver søndag, at genåbningen af den tidligere ferieby Varosha på Cypern, kan vække en konflikt mellem Grækenland og Tyrkiet. Den tidligere ferieby har været lukket for omverdenen siden 1974, da tyrkiske tropper invaderede Cypern fra nord og tog kontrol over byen. Ersin Tatar, premierministeren i Den tyrkiske Republik Nordcypern, hvis selvstændighed som stat kun er anerkendt af Tyrkiet, har nu meddelt, at feriebyen kommer til at åbne inden længe. Før de tyrkiske tropper invaderede byen i 1974, boede der godt 40.000 græskcypriotiske indbyggere, der alle søgte tilflugt på den sydlige del af øen, og ifølge en FN-resolution fra 1984 har ingen andre end de oprindelige beboere tilladelse til at slå sig ned i Varosha. Står det til Cyperns præsident, Nicos Anastasiades, bør det derfor få vidtrækkende konsekvenser for Tyrkiet, hvis de vælger at gennemføre planerne om en genåbning af feriebyen. "Denne beslutning vil ikke kun være grunden til, at ikke blot kursen mod FN's sikkerhedsråd eller Det Europæiske Råd, men hele Tyrkiets europæiske kurs vil blive afbrudt," siger han til det britiske medie The Times. Den sydlige, græsktalende del er udnævnt som Republikken Cypern og er medlem af EU.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20 (07.09.2020)

Giv fredsprisen til Joshua Wong
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Joshua Wong forventer at blive arresteret når som helst og forsvinde til et hemmeligt fængsel et sted i Kina. Forventningen er absolut ikke ubegrundet. Som én af frontfigurerne for demokratiforkæmperne i Hongkong står han bogstaveligt talt i forreste række, og med den nye sikkerhedslov, som Kina har trukket ned over Hongkong, er det et yderst farligt sted at befinde sig, da især når man kæmper for frihed og demokrati. [...] Med fuld ret er Joshua Wong blandt kandidaterne til Nobels fredspris i år, da han står som eksponenten for at have afklædt Kinas løfte om ét land, to systemer, der skulle have været gældende i mindst et halvt århundrede. [...] Måtte Den Norske Nobelkomité driste sig til at give prisen til Joshua Wong, venter der en voldsom reaktion. [...] Kinas udenrigsminister har været på rundrejse i Europa, og det vil være i strid med sandheden at kalde det en succes. I hvert eneste land har han udslynget trusler i en sådan grad, at Tysklands udenrigsminister Heiko Maas til sidst måtte fortælle sin kinesiske kollega, at hans trusler 'ingen steder hører hjemme', og at de europæiske lande 'står skulder ved skulder'."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (07.09.2020)

Stands forgabelsen i Kina
Jørgen Grimstrup, tidligere gymnasielektor i historie, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Friis Arne Petersen, tidligere ambassadør i Kina, gjorde sig forleden i Jyllands-Posten tanker om vores forhold til Kina, som han synes er i god gænge og fortsat bør være det. [...] Rusland er under Putin blevet en global spiller på lige fod med Kina, EU og USA. Det interessante er, at havde Vesten gjort mere for at knytte Rusland til Europa i stedet for at behandle det som fjende, havde vi (måske!) undgået Ruslands annektering af Krim og nedskydning af et passagerfly over Ukraine og Ruslands bestræbelse på at skabe et Eurasien, en alliance mellem Rusland og Kina."
Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (07.09.2020)

”Vi står i en ny kold krig. Desto mere er vi tvunget til at forstå Kina”
Information mandag har talt med topdiplomat Friis Arne Petersen, der takker af efter 41 år i udenrigstjenesten. Han mener, at det nu er Kinas århundrede – og det er uanset hvor meget Trump slår om sig i et USA, der ”ikke forstår at bruge frugterne af globaliseringen”. ”Vi er der allerede. Vi står ved begyndelsen af en ny slags 'kold krig' mellem USA og Kina, der kun vil blive hårdere og koldere i de kommende årtier. Men klart - en Trump 2 vil forværre vores muligheder markant for at forme det 21. århundrede i en rationel, europæisk retning,” siger Friis Arne Petersen. ”Skæbnens største drama i mine 15 år som ambassadør er, at det er USA, en amerikansk præsident, der har mindst respekt for den vision, for fortsættelsen af den liberale internationale orden. Det er ikke kineserne, der har sagt, at jeres vestlige liberale orden og værdier med Parisaftalen, WTO, FN-systemet, NATO og nedrustningsaftaler kyler vi altså væk. Det kommer fra Washington,” fortsætter han. Til spørgsmålet om hvorvidt Trumps præsidentskab i bund og grund er et symptom på en afsporet amerikansk globaliserings- og kinapolitik svarer han: ”Det kan man godt sige. Men det ironiske er, at USA's økonomiske system i den grad forstår at høste frugterne af globaliseringen, mens det politiske system ikke evner at fordele dem og skabe en social og skattepolitik, så underklassen og den lavere middelklasse - altså samfundet som helhed - støtter op om globaliseringen. I stedet prøver Trump at rette op på den angst, som den amerikanske arbejder har for sit job og sin fremtid, men han gør det med handels- og udenrigspolitik og ikke med en ordentlig skatte- og socialpolitik. Og imens splittes landet af blandt andet racespørgsmål, som Trump ikke synes at forstå dybden af, og risiciene for det amerikanske samfunds fremtid.” Snakken falder også på Tysklands politiske fremtid efter Merkel og her er Friis Arne Petersen helt rolig. Han mener derimod, at det store europæiske drama ligger i Frankrig. ”Tyskland er den tøvende hegemon, der - også på grund af sin historie - ikke ønsker at lede Europa. Nu har Merkel og Macron fundet hinanden bedre end ventet, og det er positivt. Men vi kan ikke være sikre på, om det efter det næste valg er Le Pen, der skal føre fransk Europa-politik,” mener han. Han ser Merkels aktuelle EU- og udenrigspolitik som både klog og betænksom i Europas klemte position. ”Merkels fokus er øget sammenhængskraft i Europa. Det lyder ikke så elegant og visionært som Macrons drøm om strategisk autonomi. Men med Brexit har vi lært, at Europa skal bevise sig selv med helt konkrete resultater. Det gælder også EU's suverænt største succes: det indre marked,” mener Friis Arne Petersen.
Information, mandag, s. 10-11 (07.09.2020)

Økonomi

Danmark står til at betale 2,7 milliarder kroner mere til EU i 2021
Først blev det meldt ud, at Danmarks EU-regning ville stige med 6,7 milliarder kroner. Da sommerens budgetaftale var indgået, faldt det beløb til 4,5 milliarder kroner, men hvis man ser på, hvad regeringen budgetterer med at bruge på EU i næste års finanslov, så står regningen i første omgang nu kun til at stige med 2,7 milliarder kroner. Det skriver Børsen mandag. Finansministeriet oplyser, at forskellen på tallene skyldes forskellige opgørelsesmetoder, men Venstre og De Radikale beskylder regeringen for at have pumpet EU-regningen op og tegne et skræmmebillede og dermed have “forvrænget debatten”. ”Man pustede tallene kunstigt op med et politisk formål, så man rigtig kunne forarge folk. Det er sådan noget, jeg bliver lidt ked af, for det er med til at tegne et forkert billede af det europæiske samarbejde og prisen for at være med i det,” siger EU-ordfører Jens Rohde (R). ”Regeringen har malet fanden på væggen og udstillet EU som en pengeslugende konstruktion, som tager penge fra Danmark. Mette Frederiksen har endda karakteriseret budgettet som gak gak. Nu viser det sig så, at budgetstigningen er mindre end det, vi har snakket om,” siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen. Finansminister Nicolai Wammen (S) henviser til, at EU-regningen er blevet mindre end frygtet, på grund af statsminister Mette Frederiksens forhandlingsposition. Jens Rohde mener, at man over sommeren har haft en “lavstammet bogholderdiskussion”, fordi Danmark samlet set får langt mere økonomisk ud af EU-samarbejdet, end der betales ind.
Børsen, mandag, s. 20 (07.09.2020)

Et historisk eksperiment
I en historisk dyb krise har EU-landene delt historiske summer ud, skriver Børsen mandag. Budget- og statsstøtteregler er på pause, mens de europæiske regeringer har sat gigantiske summer ind på at afbøde slaget og redde det europæiske hus. En nylig analyse fra OECD viste, at lønkompensation har understøttet omkring ti gange så mange job i denne krise sammenlignet med finanskrisen. Der er lavet stakkevis af hjælpepakker med direkte stimuli, udsættelser samt lån – og der er åbnet for statslige opkøb af pressede virksomheder. I takt med at strømmen af statsstøtte vokser, så vokser også risikoen for markedsforvridning - og nye regelmure på det indre marked. Konkurrencechef Margrethe Vestager og hendes team har her en afgørende rolle, når de gennemgår og godkender pakkerne én for en, medmindre der er tale om generelle støtteordninger, der gælder for alle, så handler det om et andet helt centralt EU-princip - nemlig den fri bevægelighed med lige adgang til sociale ydelser. ”Vi tager det ikke let. Der bliver stillet mange spørgsmål for at sørge for, at alt er i orden,” sagde Vestager fredag på en briefing for den danske presse. “På et tidspunkt vil vi gerne hen til, at man holder op med at bruge så mange penge på statsstøtte. Så det igen er kunderne, der bestemmer, hvem der er en god virksomhed, og hvem der skal stramme sig lidt mere an,” fortsatte hun.
Børsen, mandag, s. 19 (07.09.2020)

Grænseregioner vil have EU ind i strid om krisestøtte
Peter Hansen, leder af regionskontoret Sønderjylland-Slesvig og medlemmer af et større netværk af tyske grænseregioner har sammen kontaktet den tyske arbejdsminister og gjort opmærksom på problemerne med lønkompensation til ansatte i udenlandske selskaber uden fast arbejdssted. “I grænseregionerne har vi en lang tradition for samarbejde. Da vi blev opmærksomme på disse problemer, besluttede vi at sende et brev,” fortæller Peter Hansen. ”De svarede, at der skal være tale om selskaber, som er aktive i Tyskland. Men vores argument er jo, at disse personer er ansat på tyske vilkår. Når der så kommer en ydelse i spil, så forstår jeg ikke, hvordan det juridisk kan lade sig gøre at afvise dem,” fortsætter han. Nu arbejder Peter Hansen og hans partnere på at bringe sagen videre til EU-Kommissionen. Striden kan dermed snart lande hos den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager og hendes kollega Nicolas Schmit, der har ansvar for arbejdsmarkedet. Advokat Klaus Först hos Dantax mener også, at striden bør bringes op i EU - både i Kommissionen såvel som i Ministerrådet.
Børsen, mandag, s. 18-19. (07.09.2020)