Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. april 2019Repræsentationen i Danmark

Mandag den 8. april

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May rokker sig ikke en tomme på Brexit
Berlingske, Kristeligt Dagblad og B.T. Metro skriver alle mandag, at Labours juridiske rådgiver, Shami Chakrabarti, har sagt følgende til Sky News:”Premierminister Theresa May har ikke rokket sig "en tomme" på sine røde linjer i forhold til Brexit.” I tirsdags inviterede May Labour til forhandlinger om et Brexit-kompromis, efter at hun måtte konstatere, at hun ikke kan få sit eget konservative parti til at støtte den skilsmisseaftale, hun har forhandlet med EU. Men Labours forhandlere klager over, at May ikke vil afvige fra de røde linjer, som hun satte for mere end to år siden om Brexit. Det gælder for eksempel et nej til britisk deltagelse i EU's toldunion. Fortsat deltagelse i toldunionen er et krav fra Labour. Der er fire dage til, at Storbritannien skal forlade EU, medmindre der findes et flertal for en skilsmisseaftale i det britiske parlament, eller EU's øvrige 27 medlemslande går med til en kortere eller længere udsættelse af Brexit. Men Chakrabarti tror, at der kun er ringe håb om et gennembrud inden et særindkaldt EU-topmøde onsdag, skriver Kristeligt Dagblad mandag.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; B.T. Metro, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: May beder om endnu en udsættelse
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at May endnu engang har ansøgt om udskydelse af Brexit. May anmoder i et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, resten af EU's 27 stats- og regeringschefer om at få udskudt Brexit-dag fra 12. april til 30. juni. Politiken bringer lørdag hovedparten af Mays brev til EU-præsident Donald Tusk. May skriver blandt andet: ”Kære Donald, som led i Det Europæiske Råds aftale med Storbritannien 22. marts nåede Den Europæiske Union og Storbritannien til enighed om, at hvis Underhuset godkendte aftalen om udtrædelse inden 29. marts 2019, ville tidsrummet for artikel 50 blive forlænget til 22. maj 2019 for at give plads til yderligere ratificering. Underhuset afviste at godkende aftalen om udtrædelse. Medmindre vi bliver enige om en yderligere forlængelse i Det Europæiske Råd, som du har arrangeret 10. april, vil Storbritannien derfor forlade Den Europæiske Union uden en aftale klokken 23.00 12. april. […] Regeringen er fortsat af den opfattelse, at det trods anmodningen om en forlængelse hverken er i Storbritanniens interesse i lyset af ønsket om udtrædelse eller EU's interesse som helhed, at Storbritannien afholder valg til Europa-Parlamentet. Ikke desto mindre anerkender Storbritannien Det Europæiske Råds opfattelse af, at hvis Storbritannien fortsat er medlem af Den Europæiske Union efter 23. maj 2019, er Storbritannien juridisk forpligtet til at afholde valg. Regeringen er derfor i færd med at gennemføre de juridisk gældende og ansvarlige forberedelser ved denne eventualitet, herunder ved at bekendtgøre tidspunktet for valget. […] Jeg skriver derfor for at informere Det Europæiske Råd om, at Storbritannien anmoder om en yderligere forlængelse af tidsrummet, der gives i henhold til artikel 50(3) i EU-traktaten. Storbritannien foreslår, at slutdatoen bliver 30. juni 2019. Såfremt partierne formår at ratificere aftalen inden denne dato, foreslår regeringen, at perioden slutter før tid.”

Politiken skriver ligeledes lørdag, at på onsdag mødes stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande med Theresa May i Bruxelles, og på EU-siden er der enighed om, at det er briterne, der skal komme med udspillet. At det er briterne, der går ud af EU – ikke EU, der smider dem ud. Det har hele vejen igennem været taktikken fra de 27 stats- og regeringschefer - det var det på det seneste topmøde i marts, og det er også det, der nu igen lyder fra EU-diplomater. B.T. Lørdag skriver, at May ikke nødvendigvis skal forvente, at hun kan få sit ønske om at udskyde det forestående Brexit opfyldt. Sådan lyder budskabet fredag fra blandt andet de to store europæiske lande Frankrig og Tyskland. De forlanger, at briterne har en konkret plan for fremtiden klar, før de vil acceptere en ny forlængelse. ”Endnu en forlængelse kræver, at Storbritannien kommer med en plan, der har tydelig og troværdig politisk opbakning. Ellers bliver vi nødt til at erkende, at Storbritannien har besluttet at forlade EU på en kaotisk måde,” siger den franske minister for europæiske anliggender, Amelie de Montchalin, i en udtalelse ifølge The Guardian. Rebecca Adler-Nissen, professor og EU-forsker ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, vurderer, at det er mere sandsynligt, at May på et EU-topmøde næste uge må rette ind og forberede Storbritannien på en udsættelse på et år, som EU-præsident Donald Tusk lægger op til. Sker det, øger det sandsynligheden for en ny folkeafstemning om Brexit og dermed også sandsynligheden for, at Brexit slet ikke sker. "En udsættelse på et år åbner for alle muligheder. Det kan helt sikkert øge mulighederne for, at Brexit slet ikke sker. Men det er mere sandsynligt i første omgang, at vi ryger ud i et valg eller en situation, hvor parlamentet begynder at samarbejde på en ny måde," siger hun ifølge Kristeligt Dagblad lørdag og B.T. Lørdag.

Information bringer lørdag en analyse af Jakob Illeborg, korrespondent i London, hvor han blandt andet skriver: ”EU's præsident, Donald Tusk, meldte fredag ud, at man vil tilbyde briterne en såkaldt Flextension. Det vil sige en udsættelse af Brexit - formodentlig i et år - men med mulighed for, at briterne kan forlade EU, så snart en skilsmisseaftale er på plads. […] Det er nye boller på suppen fra EU's side. Både Frankrigs præsident Macron og EU-kommissionsformand Jean Claude Juncker har ellers talt for, at briterne måtte bide til bolle eller forlade unionen uden en aftale. Fredag gentog Frankrig, at briterne skal have vedtaget en konkret plan i parlamentet, før de kan få udsættelse. Men det er stadig en opblødning fra EU. Årsagen til EU'sopblødning er formodentlig, at resten af Europa også har rigtig meget at tabe, skulle EU's næststørste økonomi forlade skuden og reelt blive en konkurrent til EU's samhandel. No deal har, som Juncker har understreget flere gange, aldrig været EU's ønske.”

Christian Bennike, europakorrespondent i Bruxelles bringer en analyse i Information mandag. Han skriver blandt andet: ”Her i avisen har vi tidligere beskrevet, at no deal vil gå meget hårdere ud over Storbritannien end EU, derfor kan briterne ikke true EU med no deal, som nogle politikerei London ellers har forsøgt - det svarer lidt til at true med at skyde sig selv i hovedet, fordi der i så fald ville sprøjte blod ud over alle andres skjorter. Men efterhånden som risikoen for no deal stiger - og det gør den alt andet lige i øjeblikket, no deal er faktisk ”meget sandsynligt”, sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker i denne uge - jo mere væsentligt bliver det at undersøge hvor meget blod, et no deal Brexit rent faktisk vil sprøjte op på Europas skjorte. Konsekvenserne begrænser sig nemlig ikke til brevduer og frosne sædceller: Danmark og de 26 andre EU-lande vil blive ramt - økonomisk og politisk. Og det skal EU-lederne tage højde for, når de onsdag aften mødes i Bruxelles til endnu et topmøde for at afgøre, om Brexit igen skal udsættes.”
Kilder: Politiken, lør, s. 8, man, s. 4; Altinget, fre, man; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7; Jyllands-Posten, lør, s. 10; Information, lør, s. 13, man, s. 1, 9; B.T., lør, s. 16; Berlingske, lør, s. 18; Børsen, lør, s. 2-3, man, s. 23; B.T., søn, s. 13

Institutionelle anliggender: Theresa Mays vedholdenhed
Storbritannien og Brexit fylder meget i mediebilledet i løbet af weekenden og mandagen. De forskellige medier bringer blandt andet forskellige debatindlæg og kommentarer af situationen i Storbritannien. Information bringer blandt andet mandag en analyse af journalist Karen Syberg: ”Stod det til mig, burde Storbritannien være blevet i EU, og folkeafstemningen aldrig være udskrevet, og det er ikke, fordi jeg overhovedet betvivler noget af ovenstående, men jeg synes, der mangler en ting af en vis betydning: Bør det ikke høre med til Theresa Mays eftermæle, at hun har været i stand til at stå kampen igennem måned efter måned uden at bryde sammen eller gå sin vej? Det tror jeg ikke, ret mange mænd ville have kunnet gøre hende efter,” skriver Syberg blandt andet. Information bringer lørdag ligeledes en artikel fra Center for Vild Analyse, CVA. CVA har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006 og analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen. CVA skriver blandt andet i artiklen: ”John Bercow, der er parlamentsformand i det britiske underhus, har kronede dage. Mens forhandlingerne om Brexit tager den ene mere forunderlige og kaotiske retning efter den anden, sidder den lille grove og lidt pjuskede mand i centrum af det hele og råber ”Or-daaaah!” […] John Bercow er ikke en Marie Kondo, der stille og roligt vil rydde op og smide ud, skabe overblik og ro. Tværtimod ligger nydelsen i hele tiden at bekræfte ordenen på grænsen af kaos; lige netop der, hvor det næsten er umuligt. Måske er det derfor, Brexit ikke finder en ende - fordi det netop er denne scene, det hele handler om: at skændes, forkaste alle de foreliggende forslag, fremsætte nye forslag, der går i alle retninger osv., mens der er én, der brutalt, højtideligt og repetitivt råber: Or-daaaah! Råbet er ikke bare et råb til de sølle mennesker nede i salen, men samtidig også efter en tabt, mytisk virkelighed: Dengang der virkelig var orden og anstændighed til. Hvad man kan høre i Bercows råb, er, at Brexit ikke kun er kampen for selvstændighed på de præmisser, der nu kan lade sig gøre: Brexit er også kampen for at genvinde magten, at genvinde herredømmet, at få styr på sig selv, uden fremmed indblanding, globalisering og bøvl.”

Korrespondent Nilas Heinskou skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: ”Brexit bliver ofte beskrevet som arbejderklassens oprør mod den herskende klasse, men helt så simpelt kan det ikke stilles op. […] I dag er folks holdninger til Brexit blevet en stærkere identitetsmarkør, end om du stemmer på Labour eller de konservative. Jeremy Corbyn har gennem hele Brexitprocessen været strategisk flertydig - han har selv i årtier tordnet mod EU, og så har han formentlig også forsøgt at holde på de de hvide arbejderklassevælgere i Midt- og Nordengland, som tidligere har forladt Labour til fordel for Ukip og de konservative. Men han er ude af sync med sine venstreorienterede græsrødder - over 80 procent af Labours medlemmer stemte for at blive i EU viser tal under fra forskningsorganisationen ESRC.” Altinget bringer søndag en kommentar af forfatter Jens Christian Grøndahl, hvor han blandt andet skriver: “Storbritannien mangler endnu at finde sig selv som andet end hersker eller halehæng til USA, men i stedet for selvransagelse slår den koloniale herrementalitet over i sin modsætning. Masochisme er en britisk specialitet, og hangen til selvydmygelse har mange ansigter. Et af dem er multikulturalismen, der ser igennem fingre med radikaliserede imamers hate speech. Der er tilsyneladende ingen overgang mellem fortidens ubegrænsede herredømme og nutidens grænseløse relativisme. Storbritannien ligner en kultur, der gerne vil straffes. Ude af stand til at se sig selv i et forhold til omgivelserne, hvor den ene part ikke dominerer den anden.”

Berlingskes udenlandsredaktør, Ida Ebbensgaard, skriver i en analyse om Brexit blandt andet: ”Mens den britiske premierminister Theresa May, Labour-leder Jeremy Corbyn og alle de andre er ved at rive sig selv, Brexit og deres politiske system midt over, er det værd at træde et skridt tilbage og se på de politiske kampagner forud for Brexit- afstemningen. De fleste af dem spillede på to negative følelser: Frygt og vrede. Remain-kampagnen gik efter frygt, Leave-kampagnen efter vrede. Man kunne tro, at de to ville virke ens, men ny forskning viser, at der er stor forskel på det politiske resultat, afhængigt af hvilken følelse man spillede på: Vrede har en langt mere mobiliserende virkning på vælgerne end frygt. […] Også frygt er en negativt ladet følelse. Men frygt og ængstelse skaber mere passiv adfærd, gør os mere forsigtige og åbner os mod kompromis. […] Eller overført til Brexit, som det hele handler om: De vrede briter var langt mere indstillet på at forlade EU, end de bange briter var - uanset at der måtte være omkostninger.” Patrick Radden Keefe, journalist og forfatter til bogen ’Say Nothing: A True Story of Murder and Memory in Northern Ireland’, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag: ”Det ville være halsløs gerning at spå om, hvordan Brexit-forløbet vil ende. Det står dog ret klart, at grænsen må genetableres i en eller anden form, hvis Storbritannien forlader EU. […] Taler man med folk i Nordirland, nævner de begivenheder, der skete for årtier siden, nogle gange endda århundreder, i dybt følelsesladede vendinger, der får en til at tro, at det er noget, der er foregået i den forgangne uge. Tag ikke fejl: Grænsen er et ar.Og arret truer med at blive et åbent sår. Brexit er strandet på spørgsmålet om, hvad der skal ske med den irske grænse. Premierminister Theresa May har lovet fremtidige teknologiske nyskabelser, der vil muliggøre en gnidningsfri toldgrænse, men som tingene står nu, er det ønsketænkning. Vender volden tilbage?”

Inge Ejby Sørensen, lektor ved Glasgow Universitet, skriver i en analyse i Politiken søndag blandt andet: ”Vi griner, selvfølgelig, ad os selv og hinanden, når vi snakker om vores forberedelser til Brexit. Men alle hamstrer. For hvis man bedømmer ud fra, hvordan regeringen har håndteret de politiske forberedelser til Brexit, er der intet, der tyder på, at der er nogen, der har styr på situationen. Så alle forbereder sig - også selv om ingen aner, hvordan vi bedst gør det. I mellemtiden følger alle den sæbeopera, der udfolder sig i House of Commons nede i London. […] Mange føler heller ikke, at befolkningerne der hverken bliver repræsenteret af regeringen, eller, med den herskende uklarhed, af parlamentet i London. Opfattelsen er i stedet, at den britiske union har spillet fallit. I Skotland betyder det, at SNP har meget lettere ved at styrke argumentet for, at skotsk uafhængighed, og dermed en ny uafhængighedsafstemning, kommer til fornyet debat. Selvom der skal indhentes tilladelse fra Westminster til at gennemføre en anden afstemning, er 'IndyRef2' igen på tale. Skotlands fremtidige medlemskab af begge unioner kan der kun spås om.”

Politiken skriver søndag, at ifølge AFP er Storbritannien begyndt at udstede pas uden ordene Den Europæiske Union på forsiden, selv om landet endnu ikke har forladt EU. Samtidig ser et tværpolitisk britisk kompromis, som EU vil acceptere, ud til at fortone sig, meddelte Labour i går. Premierminister Theresa May har ikke villet tilbyde “ægte forandringer eller et kompromis”, hed det. Mandag skriver Politiken, at hen over weekenden har meldingerne fra Downing Street lignet de meldinger, der næsten altid kommer i svære politiske forhandlinger: Det går langsomt, det ser svært ud. Søndag kunne The Times berette, ubekræftet, via kilder fra forhandlingerne, at May og Corbyn arbejdede på en model med en indbygget 'Boris Johnson-lås'. Altså f.eks. en løsning, hvor Storbritannien forbliver i EU's toldunion, men som er formuleret på en måde, så en ny konservativ leder ikke kan ændre den, når May er gået af. Tidligere udenrigsminister Boris Johnson er en af de største fortalere for sig selv som ny konservativ partiformand. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at premierminister Theresa May har brugt sine kræfter på at skabe et kompromis mellem de konservative internt samt med det lille nordirske protestantiske parti, DUP, som hendes regering er afhængigt af. Men den for en nordeuropæisk tankegang selvfølgelige fremgangsmåde at nedsætte en forhandlingsgruppe på tværs af partierne med henblik på at formulere et nationalt kompromis, har hverken strejfet hende eller lederen af Labour, Jeremy Corbyn. At de nu, to minutter før deadline, prøver at udarbejde et fælles udspil, levnes ikke meget håb.
Kilder: Information, man, s. 2, lør, s. 27; Politiken, søn, s. 7; Altinget, søn; Politiken, lør, s. 4; Politiken, søn, s. 5, 6, man, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7; Berlingske, man, s. 15

Andre EU- historier: Prioriterede emner

Klima: Dansk Energi: Grønne valgløfter om sol og vind er ikke nok – fossil energi skal aktivt presses ud
Information skriver mandag, at det er nødvendigt med højere priser på CO2-udledning for at accelerere tempoet i udfasning af kul, olie og gas. ”Hvis CO2-kvoteprisen er for lav, så brænder man kul på kraftværkerne i stedet for f.eks. naturgas. Klimaet har behov for et prissignal, der presser de mindst effektive kulkraftværker ud af markedet hurtigt - jeg betragter CO2-kvotesystemet som en slags skrotningsordning,” mener Lars Aagaard, administrerende direktør i brancheorganisationen Dansk Energi. En forhøjelse af prisen på at udlede CO2 kan sikres via EU's CO2-kvotesystem. “Hvis CO2-kvoteprisen er for lav, så brænder man kul på kraftværkerne i stedet for f.eks. Naturgas. Klimaet har behov for et prissignal, der presser de mindst effektive kulkraftværker ud af markedet hurtigt - jeg betragter CO2-kvotesystemet som en slags skrotningsordning,” siger Lars Aagaard og fortsætter: ”Der er ikke noget her, der er let. Men der skal jo være valg til Europa-Parlamentet om lidt, så jeg synes, man skal spørge de danske kandidater, om de støtter reformer for en højere kvotepris”. Information mandag skriver ydermere, at de samlede danske CO2-udledninger i 2018 var cirka fem millioner ton højere end regeringen havde forudser i sin basisfremskrivning. Klimaministeren kalder det ”ikke tilfredsstillende”. ”Ja, der vil være udsving fra år til år, når vi i stigende grad baserer energipolitikken på naturlige ressourcer som vind og sol. Men det her kalder også på et stadig tættere samarbejde med EU'senergiunion,” siger Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister.

Berlingske mandag skriver, at gennem de sidste 39 år, har ekstreme vejr- og klimabegivenheder i Europa kostet de europæiske lande 3.381 milliarder kroner. En ny opgørelse, som Det Europæiske Miljøagentur har foretaget på baggrund af tal fra databasen, NatCatSERVICE, drevet af Europas største genforsikringsselskab, Munich Re, viser, at danskerne har tabt 14.500 kroner pr. indbygger, hvilket er næstmest pr. indbygger. Det er kun overgået af schweizerne med 19.500 kroner. Opgørelsen fra Det Europæiske Miljøagentur er lavet nu, fordi den danske regering med Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, klima- og boligminister, i spidsen i efteråret 2018 krævede, at EU-Kommissionen fremlægger tal, der viser, hvor store de økonomiske omkostninger kan blive, hvis de europæiske lande ikke vedtager de nødvendige tiltag mod klimaforandringen.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Linea Søgaard-Lidell, kandidat til Europa-Parlamentet og nr. 2 på Venstres liste, København Ø, blandt andet: “Jeg undrer mig gang på gang, når jeg hører de røde partier tale om klimadagsordenen. For de debatterer, som var det i 1985. Men det er det ikke. Det er 2019, og klima er for længst vokset ud af økologiens skygge - og heldigvis for det. Det handler ikke om, hvordan vi beskærer vores forbrug, stopper med at krydse landegrænser i fly eller gør vaskemaskinerne dyrere. Det handler om, hvordan vi omstiller os. Hvordan vi skaber en bæredygtig og grøn vækst […] For hvem er det alt andet lige, som går forrest på denne dagsorden og løfter niveauet globalt? Det er EU. Men det kan vi i dag, fordi vi er en stærk økonomi og derfor har noget attraktivt at forhandle med: Adgangen til det indre marked og 500 mio. forbrugere. Så snart det ikke er mere attraktivt end andre poler i verden, ja, så ryger den globale indflydelse også. Og det er vi nødt til at huske på, når vi taler om klimaet og alle de snuptagsløsninger, som flyver rundt i skåltalerne for tiden. Vi må ikke gå i frø. Vi skal derimod skabe nytænkende løsninger, som virker herhjemme i EU såvel som i Bangladesh eller i New Delhi.”
Kilder: Information, mandag, s. 3, 6-7; Berlingske, mandag, s. 6-7; Jylland-Posten, søndag, s. 40

Finansielle anliggender: Italiens økonomi er en større trussel end Brexit
Børsen mandag skriver, at Italiens økonomi, som er eurozonens tredjestørste økonomi, kan komme i centrum, når ECB-chef Mario Draghi på onsdag skal forklare om sit syn på den sløje vækst og lave inflation i eurozonen. I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Shamik Dhar, cheføkonom, NY Mellon Investment Management blandt andet: ”Det er sjældent, at man ser en nyhedsudsendelse, uden at Brexit er nævnt. Det er forståeligt, for uden en aftale vil et Brexit utvivlsomt påvirke økonomien i eurozonen. Men der lurer en større risiko for verdensøkonomien end Brexit. Italien står over for økonomisk og politisk uro, og det udgør en risiko, som kan få langt større konsekvenser end Brexit. En af hovedårsagerne til problemerne i Italien er forholdet mellem gælden i det offentlige og i de italienske banker […] Italien har i nyere tid haft en så dårlig økonomi, at det i Europa kun er set værre i Grækenland. Årsagen til, at situationen i Italien kan være værre end sidste eurozonekrise med udspring i Grækenland, er de tyske og franske bankers massive eksponering over for Italiens statsgæld. ECB, med Mario Draghi i spidsen, har indtil nu effektivt holdt dødsspiralen for døren. Mario Draghis våben har været kvantitative lempelser og en musketered om at gøre “alt, hvad der kræves”. I slutningen af 2019 forlader han posten som centralbankchef for ECB, og så det står hen i det uvisse, hvad der vil ske derefter.”
Kilder: Børsen, mandag, s. 4, 22

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Måling: De Radikale tager et højdespring inden parlamentsvalg
Jyllands-Posten søndag skriver, at en måling viser, at De Radikale står til næsten at blive fordoblet ved det kommen valg til Europa-Parlamentet. Den nye meningsmåling, som er foretaget af Norstat for Jylland-Posten og Altinget, viser, at både Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale ville gå frem, hvis der var valg til Europa-Parlamentet i morgen. Derudover ville Enhedslisten for første gang blive repræsenteret i Bruxelles sammen med Folkebevægelsen mod EU. Danmark har 14 pladser at kæmpe om som det ser ud lige nu, fordi vi får en ekstra, når Storbritannien forlader EU. Men hvis Brexit-forhandlingerne ender med at briterne alligevel skal afholde valg til Europa-Parlamentet sammen med resten af EU-flokken, så har Danmark kun 13 pladser.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Retlige anliggender: Internationale domstole har massiv indflydelse på dansk udlændingepolitik
Kristeligt Dagblad mandag skriver, at en ny sag om tre-årsregel for familiesammenføring, der er indbragt for menneskerettighedsdomstolen, tydeliggøre domstolenes magt over dansk udlændingepolitik. Det mener Peter Starup, forsker i udlændinge- og EU-ret, Syddansk Universitet. ”Retsforbeholdet har ikke en generel gyldighed i forhold til de internationale domstole. Forbeholdet er bare et forbehold over for nogle specifikke EU-regler på udlændingeområdet. I sidste ende er det EU-Domstolen og menneskerettighedsdomstolen, der bestemmer over dansk udlændingepolitik. Og ofte er reglerne på udlændingeområdet så uklart formuleret, at afgørelserne beror på dommernes holdning," siger Peter Starup.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1

Institutionelle anliggender: Ingen vil række Dronningen af EU en lillefinger
Berlingske lørdag bringer et portræt af Margrethe Vestager. I EU er Margrethe Vestager et megahit, men på Christiansborg er hun mindre populær. Til kritikken om at hun tromler andre mener hun selv, at det er fordi hun som kvinde forventes at være mere ydmyg. ”Margrethe Vestager har i sammenligning med tidligere konkurrencekommissærer været i en helt anden liga. Hun er frygtløs, mens de tidligere konkurrencekommissærer ikke turde bide skeer med de store. Hvis vi skal sammenligne med andre danske kommissærer, så var f.eks. Connie Hedegaard også fremragende, men hun var det på et tidspunkt, hvor klima slet ikke var en folkesag, og derfor opnåede hun ikke samme stjernestatus,” mener Marlene Wind, professor, Københavns Universitet.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 26-27

Handel: Handelskrig kan nærme sig sin afslutning
Information skriver lørdag, at den handelsstrid mellem USA og Kina, som kaster lange skygger over verdensøkonomien, melder om gode chancer for en aftale. I denne uge er Liu He, Kinas vicepremierminister og chefforhandler, er i denne uge i Washington, hvor han i torsdags mødtes med USA's præsident Donald Trump. I store træk er både EU og Japan enige med de amerikanske klager over Kinas handelspolitik, men ingen af dem har bakket op om handelskrigen.
Kilde: Information, lørdag, s. 14

Institutionelle anliggender: Europæerne er optaget af meget andet end indvandring og terror
Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at blandt EU-borgere er bekymringen om arbejdsløshed og økonomi også stor, selvom mange betragter muslimsk terror som tidens største trussel. Det konkluderer den uafhængige, paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR) på baggrund af en rundspørge foretaget af analyseinstituttet YouGov blandt 46.000 europæere i 14 EU-lande. Viktor Orbán, Ungarns premierminister, omtaler ellers valget til Europa-Parlamentet næste måned, som det europæiske folks dom over EU's forfejlede flygtningepolitik.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1

Konkurrence: Drop Made in Denmark. Sats på Made in EU
I en kronik i Politiken lørdag skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA og adjungeret professor ved Copenhagen Business School, blandt andet: “Tiden er ved at løbe fra ideen om at lægge Made in Denmark-strategier for nationens konkurrenceevne. Enten satser vi på Made in Europe-erhvervspolitik, eller også bliver fremtiden Made in China […] Efter Disruptionsrådets spændende møder og input udgav regeringen en rapport om fremtidens jobs. Den havde få standardhenvisninger til betydningen af EU's indre marked og frihandel som ydre hjørnestene, men to-do-listen for reformer var national: “Vi har en ambition om at være globalt førende inden for uddannelse, forskning, iværksætteri og innovation”. SMUKT. MEN er det realistisk? På ingen af disse parametre er Danmark i nærheden af at være globalt førende. Vi har stærke nichepositioner inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektiviseringer, medicin, høreapparater og logistik, men talentmassen, forskningsmiljøerne og det nationale marked er for lille til at blive globale frontløbere over en bred front […] barren må nu hæves i EU's energiunion, og der bør sættes endnu højere EU-krav til energieffektiviseringer og vedvarende energi. På markedet for solceller var der for femten år siden fem europæiske virksomheder i den globale top-10, men i dag er der ingen. Syv ud af de ti største solcelleproducenter er kinesiske, Kina producerer over 60 procent af verdens solceller og har overtaget Europas førerposition for installeret vindenergi.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Sundhed: Mange pesticider er ikke blevet undersøgt nok
Politiken lørdage skriver, at selvom sprøjtemidler er mistænkt for at indeholde stoffer som eksempelvis er mistænkt for at skade mænds sædkvalitet eller påvirke fostre negativt, så kan de bruges i mange år. I 2006 blev stoffet prochloraz forbudt i Danmark. Også Malta har forbudt det, men i resten af EU må det fortsat benyttes og kan derfor være brugt på importerede fødevarer. ”Størstedelen af de pesticider, der benyttes i EU i dag, er ikke undersøgt tilstrækkeligt. De er nemlig testet, før man undersøgte de hormonforstyrrende effektmål,” siger Sofie Christiansen, seniorforsker, DTU Fødevareinstituttet. Siden 2009 har der været enighed i EU om, at sprøjtemidler ikke må være hormonforstyrrende, dog var kriterierne for, hvornår et pesticid anses for hormonforstyrrende, først klar i november 2018.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Pandaer er søde, men de må ikke være et hold-kæft-bolsje
I en debat i Politiken mandag skriver Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark, blandt andet: “Lige om lidt får danskerne mulighed for at se en ægte panda i København Zoo. Det har taget mange års diplomati at få de nuttede bjørne hertil, som foreløbig er til låns i 15 år. Amnesty Danmark kan godt forstå, hvorfor pandaerne er et scoop for København Zoo, men opfordrer den danske regering til at beholde de kritiske briller på, hvad angår menneskerettighedskrænkelser i Kina. Regeringen må ikke lader sig snyde af de nuttede diplomater i pels, som pandaerne også er. Kina bruger udlån af pandaer til at skabe og forbedre relationer til andre lande og har angiveligt også brugt de sort-hvide bjørne til at straffe lande […] Vi opfordrer den danske regering til ikke at lade sig forblænde af pandaerne, når der er brug for, at Danmark hæver sin stemme og påtaler de krænkelser, som finder sted i Kina. Det danske bilaterale forhold til Kina er i forvejen ikke et af de mest højtråbende, men vi vil dog gerne kvittere for, at Danmark ved Kinas eksamination ved FN's Universelle Periodiske Bedømmelse i november sidste år blandt andet valgte at fremhæve forholdene i Xinjiang-provinsen, hvor genopdragelseslejrene ligger”.

I en analyse i Politiken lørdag skriver Andreas Bøje Forsby, postdoc på Nordisk Institut for Asienstudier, blandt andet: ”Pandaerne har i årtier været et nuttet og nyttigt udenrigspolitisk instrument for magthaverne i Beijing, men noget af glansen er nu ved at gå af pandadiplomatiet. Da Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) i 2016 ændrede pandaens status fra 'truet' til 'sårbar' dyreart, blev nyheden paradoksalt nok ikke hilst velkommen i Kina […] I dag er det fristende at betragte pandadiplomatiet som endnu et kapitel i Kinas kommercielle succeshistorie, for så vidt pandaerne bestemt ikke er gratis for modtagerlandene (standardtaksten er 7-8 mio. kroner per år) - og formelt set blot til låns […] Fra i årevis at have brystet sig af at være en af Kinas tætteste samarbejdspartnere i Europa - og det eneste nordiske land med et såkaldt 'omfattende strategisk partnerskab' med Beijing - har der indsneget sig en voksende Kina-skepsis på tværs af de politiske partier i Folketinget […] Men lækkede interne briefinger fra den danske ambassade i Beijing demonstrerer, at regeringen i årevis har været fuldt ud bevidst om omfanget af Kinas systematiske undertrykkelse af menneskerettighederne i bl.a. Tibet og Xinjiang. Forklaringen på stemningsskiftet, som også har indfundet sig i en række andre europæiske lande, skal i stedet findes i Washington. Mens vi siden begyndelsen af indeværende årti har været vidne til en snigende strategisk rivalisering mellem USA og Kina, har handelskrigen medvirket til at trække fronterne anderledes skarpt op det seneste års tid […] For et par uger siden var det EU-Kommissionen, der så sig nødsaget til at revidere sin Kina-strategi, så EU-Kommissionen nu omtaler Beijing som en systemisk rival, der promoverer alternative regeringsmodeller.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Så er Kina nået til Venezuela
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Det amerikanske hegemoni i Latinamerika er under afvikling. Tallet er beskedent, men signalværdien enorm: 120 kinesiske soldaters nylige ankomst til Venezuela rykker afgørende på brikkerne i det globale magtspil og kan få konsekvenser langt fra det latinamerikanske kontinent […] Konklusionen ligger lige for: Kina og Rusland er Venezuelas to største kreditorer og dermed de magter, der holder den trængte Maduro-regering ved magten. Ifølge en gennemgang i Los Angeles Times er der en kvalitativ forskel på den russiske og kinesiske tilgang: Moskva skal angiveligt være undervejs med et egentligt militært brohoved […] I dette spil er Europa for længst placeret på en sidelinje. USA, Canada og de betydende EU-lande ønsker oppositionslederen Juan Guaido som midlertidig præsident.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Institutionelle anliggender: Socialliberale partier mangler fælles visioner for EU
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker, Tænketanken EUROPA blandt andet: “Forud for valget til Europa-Parlamentet (EP) i maj 2019 forsøger socialliberale midtsøgende politikere at indgå en alliance, som de kan føre kampagne ud fra. Senest førte drøftelser mellem den franske præsident, Emmanuel Macron, og den hollandske statsminister, Mark Rutte, til et samarbejde mellem EPs liberale gruppe, ALDE, og Macrons parti, En Marche! […] Der har indtil nu været fokus på personerne bag alliancen og deres taktikker og i mindre på, hvad alliancen kan bibringe EU. Alliancen ser sig selv som pro-europæere og et bolværk mod populisme […] På det sociale område ønsker Macron at indføre en europæisk minimumsløn - stik imod danske ønsker. Macron ønsker reformer af eurozonen: et fælles budget for eurozonen og en EU-finansminister. Rutte ønsker et mindre, ikke større EU-budget. Spanske liberalister ønsker det modsatte. Radikale Venstre og Venstre ønsker en gentænkning af budgettet.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Sundhed: SPEED PROCESSEN OP
I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister blandt andet: “Danmark vil som udgangspunkt have hormonforstyrrende stoffer i legetøj, kosmetik og en række andre forbrugerprodukter forbudt i hele EU. Der er brug for, at EU arbejder hurtigere med at beskytte borgerne og miljøet mod stofferne […] Derfor vil jeg i samarbejde med en række andre lande have udarbejdet lister over hormonforstyrrende stoffer, som kan hjælpe til at sætte skub i arbejdet med at identificere og regulere dem i EU […] Vi er heldigvis mange, der mener, at ambitionsniveauet i EU p.t. er alt for lavt på dette område. Jeg håber, at de fælles lister vil sende et klart signal til kommissionen om, at nu skal der fart på arbejdet, og at vi er klar til at hjælpe EU-Kommissionen med dette arbejde.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Konkurrence: Uigennemtænkte skatter er den forkerte kur mod techgiganterne
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Thomas Bernt Henriksen, vicedirektør og cheføkonom, Axcelfuture blandt andet: “Ingen tvivl. Margrethe Vestager er en rockstjerne i Bruxelles. Derfor blev der spidset ører, da den danske EU- kommissær tirsdag aften på et propfyldt debatmøde i EU's hovedstad kaldte det en hastesag at få styr på techgiganternes skattebetalinger […] Man skulle måske tro, at offentlighedens vrede over techgiganterne kunne blive dulmet af kæmpebøder, techgiganternes egen bodsgang og en ny EU-regulering. Sådan er det ikke. Den seneste bøde til Google vil i stedet nære de politiske kræfter, som mener, at der skal indføres en særlig digital skat - en Google-skat - på techgiganterne. En skat som især Frankrig i årevis har kæmpet for at få igennem i EU […] Finansminister Kristian Jensen (V) må i det lys have drømt om, at han i stedet for at tage til København kunne være rejst med sin svenske socialdemokratiske kollega Magdalena Andersson til Stockholm, da de to nordiske finansministre for nogle uger siden rejste hjem efter EU-finansministermødet, hvor en stærk dansk-svensk og finsk akse atter en gang fik lagt den digitale EU-skat ned - måske endog permanent”. Information lørdag skriver, at Mark Zuckerberg har bedt om hjælp til regulering af techgiganterne. Sidste weekend skrev han i et debatindlæg i The Washington Post blandt andet: ”Hver dag træffer vi beslutninger om, hvilke ytringer som er skadelige, hvad der udgør politisk reklame, og hvordan man forhindrer sofistikerede cyberangreb. Disse beslutninger er vigtige for at holde vores fællesskab sikkert. Men hvis vi startede fra scratch, ville vi ikke bede virksomheder om at træffe disse beslutninger alene”. For nyligt har EU indledt et samarbejde med techgiganterne om at bekæmpe online fake news, blandt andet fordi EU-Kommissionen med god grund er bekymret for russisk manipulation af valget i maj til Europa-Parlamentet.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 4; Information, lørdag, s. 26

Institutionelle anliggender: Nogle gange tager folket fejl. Vi skal redde EU for at redde demokratiet
Berlingske bringer lørdag et debatinterview med den franske filosof Bernard-Henri Lévy. Den aktivistiske filosof vil nu redde Europa fra populismens fare. Lévy er på en turné til 22 europæiske storbyer med sit eget teaterstykke og one-man showet “Looking for Europe”, hvor han vil forsøge at vække europæerne til dåd inden valget til Europa-Parlamentet 26. maj. Lévy mener, at det er en katastrofe at Storbritannien vil forlade EU. ”Med Brexit vil Storbritannien blive til 'Little England'. Der vil være en reel risiko for, at Det Forenede Kongerige splittes ad, og vi vil splitte to dele, der substantielt hører sammen: Europa og Storbritannien,” siger han. Til spørgsmålet om han vil redde demokratiet i Europa eller Den Europæiske Union svarer han: “For mig er det det samme. Jeg vil først redde demokratiet, naturligvis, men jeg tror ikke, at demokratiet kan overleve uden en europæisk ramme. Vi er omgivet af fjender: Det muslimske broderskab, den kinesiske imperialisme og Putins strategiske euroasiatiske projekt. For øjeblikket er der også nogle dårlige vinde fra USA.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 1, 8-9

Institutionelle anliggender: DF mødes med højrefløjspartier om EU-alliance
Matteo Salvini, den italienske indenrigsminister, der leder det EU-skeptiske højrefløjsparti Lega, står i dag bag et møde for europæiske højrefløjspartier i Milano, hvor Dansk Folkeparti vil være til stede. Det oplyser DR ifølge Berlingske mandag. Målet er ifølge den italienske avis La Repubblica at etablere en fælles alliance for de europæiske højrefløjspartier, der er stærkt EU-skeptisk, frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Overfladisk kritik af EU-journalistik
Kurt Strand, journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1‑programmet ”Mennesker og medier” skriver i en mediekommentar i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: ”Den karakteristiske dybblå farve præger sammen en jonglør og et vist tilfældigt antal gule stjerner forsiden af bogen "Det store EU-bedrag", som i løbet af den forgangne uge landede i 240.000 husstandes postkasser. Forfatter er Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, og selvom han gerne ville have omdelt til alle, rakte pengene ikke så langt. Til gengæld er bogen, som er en kritik af mediernes EU-dækning, tilgængelig på hans hjemmeside: stemanders.dk. På alle måder derfor en velkommen bog - og ikke mindst dens oplæg til diskussion af, hvordan stort og småt fra EU bliver dækket i danske medier, der ifølge Vistisen "er inficeret med en bacille". Og som er præget af "begejstring for projektet" og "aversion mod EU-skeptikere". Det er dermed en ganske alvorlig kritik, der bliver rejst. Desværre med et fravær af dokumentation og bevisførelse, der har gjort det let at affeje den.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Balkan-udvidelse var rigtig, men det autoritære trækker op
Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag om Balkan. Han skriver blandt andet: ”Dette forår forvalter Rumænien EU's formandskab, skarpt overvåget af Bruxelles. Ikke alt er idyl, men der er gjort kolossale fremskridt, siden rumænerne i 1989 rejste sig mod deres kommunistisk-fascistiske hersker, Nicolae Ceausescu, en bortløben bondedreng, og hans rædselsfulde hustru, Elena. […] Vanskelighederne ses over alt før EU-valget: de statsbærende institutioners letfærdige omgang med sig selv, korruption og opportunisme, et omfattende politisk-intellektuelt svigt, ufravigeligt fulgt af forvirring og populistisk støj. Vesten lod sig betage af den Moskva-kritiske Ceausescu, et af mange svigt. Er der en lære at hente i det genopstandne Bukarest? Ja. EU's Balkan-udvidelse var rigtig, men problematisk. Mere end nogensinde bør vore resterende, anstændige ledere ytre sig kompromisløst på vegne af menneskerettigheder, demokrati, retsstatslige tilstande og social sømmelighed. Hjemme som ude.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Konkurrence: Bilindustri er atter i EU's søgelys
Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag skriver, at EU-kommissær Margrethe Vestager i et brev fredag til BMW, Daimler og VW skriver, at EU-Kommissionen foreløbigt er nået frem til, at de tre virksomheder har handlet i strid med reglerne. Det er sket ved, at de hemmeligt har samarbejdet om at bremse konkurrencen på udvikling af teknologi, der kunne gøre diesel- og benzinbiler mere miljøvenlige. Ifølge kommissionen kan resultatet have været, at forbrugerne er blevet snydt for den bedst mulige teknologi til reducering af miljøskadelige gasser. Det har stået på i perioden fra 2006 til 2014. Sagen handler ikke om eventuelle brud på miljølove, men udelukkende om regler for konkurrence.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 22

Institutionelle anliggender: De Gaulle syntes ikke, at briterne passede ind i den europæiske familie
I Jyllands-Postens udgave af ”Ulla Terkelsens verden” søndag skrives der blandt andet: ”For de mennesker i EU nu om dage, der tror lidenskabeligt på idéen om et føderalt Europa med tættest muligt samarbejde for at befri os fra det onde, der optræder i mange skikkelser for tiden, da må det da være en lettelse, hvis briterne skrider ud. Naturligvis bliver der tilpasningsproblemer i overgangsfasen. Men derefter da kun rart med den vantro slægtning på vej ud på havene. Som besværlige slægtninge, der blev udskibet til Amerika i gamle dage for at sikre husfreden derhjemme. Hvis man tror, at tæt europæisk samarbejde fremfor voksende national enegang er vejen frem, så er det da nemmere for EU-familien uden en slægtning, der konstant sætter en kæp i hjulet, fremfor at bevare slægtningen i flokken som en upålidelig trojansk hest med modstand imod det store projekt inde i bugen. En stor tjeneste har de besværlige briter måske gjort det europæiske projekt. De har demonstreret, at det er hårdt arbejde at komme ud. Brexitballaden virker formodentlig som en advarsel blandt potentielle afhoppere fra samarbejdet. Bliv hellere inde. Og hvis den besværlige slægtning flytter helt hjemmefra, så er vejen åben for de overbeviste føderalister, resten skal nok makke ret. Føderalismen er i øvrigt ikke i generalens ånd. Hans plan var et “fædrelandenes Europa", ikke et føderalt.”
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Detaljer

Publikationsdato
8. april 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark