Mandag den 8. januar

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Storbritannien efterlader kæmpe hul i EU-budgettet
Børsen skriver mandag, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU kommer til at efterlade et betydeligt hul i EU-kassen, når landet ikke længere betaler direkte til EU-budgettet. Briterne har med et årligt nettobidrag på 8,1 milliarder pund nemlig været en af EU’s helt store bidragsydere. Efter en transitionsperiode på forventet to år efter Brexit-forhandlingerne er afsluttet, skal Storbritannien fortsat bidrage til EU-kassen, men hvordan er endnu uvist. John Springford, der er forskningsdirektør i den proeuropæiske britiske tænketank Centre for European Reform, forventer, at Storbritannien vil indgå en aftale, der minder om Norges, og dermed betale til bestemte EU-organisationer, blandt andet via et medlemskab af EU’s forskningssamarbejde. “Jeg forventer, at det vil minde om den norske model, så betalingen vil minde om Storbritanniens nuværende nettobidrag. Men det er et stort åbent spørgsmål,” siger John Springford. Samtidig har EU-Kommissionen meldt ud, at EU-medlemsskabet bliver dyrere for de tilbageblivende medlemslande, herunder Danmark. Det ønsker finansminister Kristian Jensen (V) dog ikke: “Vi skal tilpasse omkostningerne i EU. Vi skal se på de udgifter, vi har i dag til for eksempel landbrug, og se på, hvordan vi kan justere dem. Vi skal ikke betale mere, end vi gør nu,” siger Kristian Jensen ifølge Børsen mandag - dagen hvor EU-Kommissionen ifølge Altinget mandag har inviteret til en storstilet konference om EU’s næste syvårsbudget. Information skriver i sin leder mandag, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair har argumenteret for, at briterne får lov til at genoverveje landets exit fra EU: “Skulle det ende med en eller anden form for genovervejelse af Brexit, bør EU gøre det helt klart, at briterne stadig er velkommen i klubben, for Blair har ret i, at EU bliver svagere uden Europas næststørste økonomi og militær. Om dét vil være nok til at overbevise briterne i en omkamp, er en helt anden historie; endnu én uden en forudsigelig slutning,” vurderer Information. Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i Storbritannien, som kalder Brexit for “en næsten ufatteligt kompleks opgave” - ikke mindst for landets premierminister, Theresa May: “Premierminister Theresa May skal ikke blot forhandle med EU, men også med sit eget parti og regering. Hun skal forhandle med parlamentet, hvor hendes flertal er usikkert; med erhvervslivet, som ønsker fortsat omfattende adgang til EU's indre marked; og med de britiske selvstyreområder, hvor især Nordirland og grænsen med Irland, som fremover bliver EU's ydre grænse, giver hovedbrud,” skriver Thuesen blandt andet. Jyllands-Posten skriver søndag, at politikere fra den nordfranske region Hauts-de-France frygter, at en hård Brexit-aftale, hvor Storbritannien kommer til at stå helt uden for EU’s indre marked og toldunion, vil gå ud over regionens skrøbelige økonomi, der i høj grad har baseret sig på transport af varer til og fra Storbritannien.
Kilder: Børsen, mandag, s. 20, 21; Altinget, mandag; Information, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 10

I år skal EU-landene vise, om de kan overvinde indre splittelse
2018 er året, hvor unionen kan levere politiske resultater. ”Mine kære europæiske medborgere. 2018 er et særligt år, og jeg kommer til at få brug for jeres hjælp i år. Vi skal genopdage de europæiske ambitioner: For et mere suverænt, forenet og demokratisk Europa, fordi det er til gavn for vore folkeslag,” sagde den franske præsident Emmanuel Macron i sin nytårstale. Det skriver Information, lørdag. Jyllands-Posten skriver søndag, at regeringsledernes nytårstaler går i flere retninger og lægger op til et stridbart år. For selvom Macrons og Merkels nytårstaler begge understregede, at de forventer at sætte gang i den fransk-tyske motor i 2018, så ser Centraleuropa anderledes på sagen. Polen er ved årets begyndelse presset fra Bruxelles, efter Europa-Kommissionen åbnede den såkaldte artikel syv-procedure mod Polen før jul, og Ungarns premierminister, Viktor Orban ifølge Jyllands-Posten i radioprogrammet ”180 minutter” udtalte, at når nogen angriber Polen, så er det et angreb på hele Centraleuropa. Lars Olsen, journalist, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, at Europas legitimitetskrise langt fra er ovre. Han skriver: ”Kære meningsdannere: Drop den europæiske jubeloptimisme, den er lige så utroværdig som sidste års spådomme om Vestens snarlige undergang. Se de folkelige realiteter i øjnene: Europæerne har ikke kun brug for sikre grænser, men også for social tryghed. Kun derved genskabes tilliden til EU og politikerne.” Information skriver lørdag, at med forsvarssamarbejdet har 25 EU-lande oplevet en spæd succes i 2017, men at den videre vej er meget lang. Information skriver også, at Emmanuel Macron har store planer for en reform af euroen. Britta Thomsen, medlem for S af Europa-Parlamentet fra 2004-2014 og nu adjungeret professor på CBS, siger i Information, at det ikke bare er Macron, men også kommissionsformand Juncker og den tyske kansler Angela Merkel, som efterhånden bakker op om euroreformer i et vist omfang. Omkring Brexit er der relativ enighed blandt EU-27, men det britiske hul i EU’s flerårige budget kan give hovedpine allerede i 2018. Information skriver lørdag, at trods den britiske EU-rabat kan der ifølge beregninger fra EU-Kommissionen komme til at mangle et sted mellem 75 og 100 milliarder kroner om året.
Kilder: Information, lørdag, s. 1, 12, 13, ; Jyllands-Posten, søndag, s. 10, Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Europas stabile kansler famler efter en plan
Kristeligt Dagblad, lørdag, Information, mandag og BT, mandag, skriver, at det har slidt på forbundskansler Angela Merkels omdømme, at der er gået tre måneder uden en tysk regering. I morgen starter hun forhandlingerne med det socialdemokratiske SPD. Der er mange områder, hvor de konservative og socialdemokraterne ligger milevidt fra hinanden, men partilederne har sagt, at de er optimistiske. Hvis forhandlingerne glipper, vil Merkel hellere nyvalg end en mindretalsregering. Ifølge BT siger Rachel Tausendfreund fra tænketanken Marshall Fund til nyhedsbureauet AFP, at en aftale mellem SPD og CDU/CSU formentlig vil være den bedste løsning for Tyskland og det øvrige Europa, særligt hvis det lykkedes SPD at få indrømmelser i sager om EU og velfærdsreformer.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, mandag, s. 7; BT, mandag, s. 11

Sikkerhedspolitik: Politiets efterforskning truet
Berlingske skriver lørdag, at dansk politi har beslaglagt store værdier i samarbejde med kolleger i andre EU-lande, men nu skal samarbejdet ændres, og det kan true Danmarks deltagelse. Tænketanken Europa vurderer i en ny analyse, at fordi EU er ved at opdatere sine regler på området og har fremlagt et forslag, der skal gøre samarbejdet hurtigere og mere effektivt, kan Danmarks forbehold på retsområdet komme til at betyde, at Danmark ikke kan være en del af samarbejdet, som det ser ud i øjeblikket. Ifølge Jyllands-Posten, søndag, oplyser Europol, at politiet på europæisk plan stadig halter bagefter, når de skal efterforske. ”Vi mangler mere samarbejde mellem landene. Der er virkelig mange våben tilgængelige, og ofte er kilden til våbnet i et land, som vi ikke har en aftale med. Både i og uden for EU har vi problemer med at få og udveksle informationer. Det er ikke let,” siger Roberto Codesal, seniorekspert hos Europol med særlig fokus på ulovlig våbenhandel. Han pointerer, at våbenhandlen på det mørke net er et problem, der udgør en stigende bekymring.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6-7; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 12-13

Andre EU-historier

Migration: Saudi-Arabien massedeporterer afrikanske og asiatiske migranter
Berlingske skriver mandag, at styret i Saudi-Arabien i de seneste måneder har interneret titusindvis af migranter - blandt andet fra Etiopien - og efterfølgende fløjet dem tilbage til deres østafrikanske fædreland. Ifølge Berlingske vækker saudiarabernes massedeportationer bekymring hos de europæiske regeringer, der frygter, at migranterne nu skal søge mod Europa i jagten på arbejde og et bedre liv. Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Rasmus Alenius Boserup, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, som argumenterer for, at Europa har et medansvar for de afrikanske migranters forværrede forhold i Libyen, men at Europa også er i en nøgleposition, når problemerne skal løses. “Lidt hårdt opstillet kan vi sige, at Europas medansvar for de afrikanske migranters forværrede forhold består i, at vi først bidrog til at udbombe det økonomiske grundlag for den cirkulære migration mellem Sahel og Libyen og derefter bidrog til slaveriets genopståen ved at forøge migranternes afhængighed af menneskesmuglerne ved at forsegle grænserne i samarbejde med tvivlsomme libyske aktører og instanser,” skriver Alenius blandt andet.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12-13; Politiken, lørdag, s. 2

Administration: EU taber Meld og Feld-sag
BT skriver mandag, at en fransk domstol har afvist Europa-Parlamentets millionkrav mod fondene Meld og Feld. “Foreningen har ikke de nødvendige midler til at fortsætte sin drift,” skriver retten ifølge BT og konstaterer, at man heller ikke har de nødvendige aktiver til at afvikle sine forpligtelser på samlet 180.642 euro.
Kilde: BT, mandag, s. 12

Udenrigspolitik: Virtuel valuta skal trylle sanktioner væk
Flere medier skriver mandag, at både Venezuela og Rusland planlægger at indføre deres egen digitale valuta. Landene er begge ramt af sanktioner fra EU og USA, men ved at indføre valuta, som kan bevæge sig frit rundt på nettet, kan sanktionernes effekt måske mindskes, skriver blandt andet BT.
Kilder: BT, mandag, s. 22; Information, mandag, s. 7; MetroXpress, mandag, s. 8

Retlige anliggender: Aktivister vil gå rettens vej for at stoppe ulovlig overvågning
Information skriver mandag, at en gruppe aktivister via en retssag mod TDC vil forsøge at stoppe de danske logningsregler. Aktivisterne henviser blandt andet til, at flere EU-domme har underkendt de danske regler, og at teleselskabet derfor ikke må blive ved med at registrere oplysningerne, også selvom Justitsministeriet har opretholdt de danske regler. “Vi ser det som en meget interessant sag, som har en række principielle aspekter, foruden den direkte effekt rettet mod at fremskynde ‘slutdatoen’ for logningsbekendtgørelsen. Men der er stor risiko for, at sagen bliver irrelevant, før den bliver afgjort,” siger Jesper Lund, der er formand i IT-Politisk Forening
Kilde: Information, mandag, s. 6

Grundlæggende rettigheder: Støjbergs ministerium retter ind efter dom
Information skriver mandag, at Udlændinge- og Integrationsministeriet suspenderer alle sager om udsendinger af alvorligt syge udlændinge, der kan have svært ved at få livsvigtig behandling eller medicin i deres hjemlande, i foreløbig fire uger. Perioden skal bruges til at vurdere konsekvenserne af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fra december 2016 for de danske regler om humanitært ophold. Dommen tvinger Danmark til at vurdere, hvorvidt syge udlændinge har adgang til behandling i deres hjemlande. Louise Halleskov Storgaard, lektor i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, kritiserer den danske regering for først nu at sætte sagsbehandlingen i bero: “Det er det, de skulle have gjort, med det samme, de blev opmærksomme på dommen for et år siden,” siger hun til Information.
Kilde: Information, mandag, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Korruptionsplaget land styrer EU
Politiken bringer mandag en analyse af Bulgariens igangværende formandskab for EU. “Samtidig med at Bulgarien skal styre EU, forsøger EU fortsat at styre Bulgarien. Ved indtrædelsen i EU i 2007 kom Bulgarien under den såkaldte mekanisme for samarbejde og kontrol (CVM), som betyder, at EU overvåger mangler i landets retssystem og korruptionsbekæmpelse. Og sådan er det stadig. I følge antikorruptions-ngo'en Transparency International er Bulgarien EU's mest korrupte land. Det bulgarske formandskab håber imidlertid, at de kommende seks måneder kan give anledning til at vise landet frem fra en anden side. Bulgarien er træt af stemplet ‘EU’s fattigste og mest korrupte medlem’, og vil bruge formandskabet til at fortælle positive historier, såsom at det er et land, hvor EU-støtten gør en konkret og positiv forskel, og hvor muslimer og kristne bor fredeligt side om side,” skrives der blandt andet.
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Kan sharia overtrumfe loven?
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet (DF) og cand.jur, som argumenterer for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol truer retsstaten og demokratiet, og kritiserer den danske regering for ikke at benytte sit formandskab for Europarådet til at gøre noget. “Skulle dommerne i Strasbourg komme frem til, at sharia står over den græske sekulære lov, vil en sådan dom dermed også have betydning for Danmark og resten af Europarådets lande,” skriver Messerschmidt med henvisning til en verserende sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Finansielle anliggender: EU-regler skærper kravene til investorrådgivning
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker i Morningstar, om et sæt nye EU-regler, som skal sikre bedre investorbeskyttelse, give større gennemsigtighed og synliggøre omkostningerne ved investering i fonde. “Det nye - her fra årsskiftet - er blandt andet øget fokus på investorbeskyttelse i almindelige rådgivningssituationer. Banker og andre distributører er nemlig nu forpligtet til rent faktisk at levere kvalitetsforbedrende services til kunden, førend betaling fra investeringsforeningerne for disse services kan modtages og beholdes,” skriver Nikolaj Holdt Mikkelsen blandt andet
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Finansielle anliggender: Hvidvaskregler overser markante magthavere
Jyllands-Posten skriver mandag, at en række magtfulde personer i Danmark ikke er at finde på listen over politisk eksponerede personer (PEP). Det skyldes, at listen kun indeholder personer, som er politisk eksponeret set med lovgivningens briller, fortæller Stig Nielsen, kontorchef for Forebyggelse af Hvidvask og Terrorfinansiering i Finanstilsynet. Ifølge Stig Nielsen er den danske liste over PEP'er udarbejdet i henhold til et EU-direktiv, som definerer, hvilke personer der er politisk eksponeret. EU-direktivet fordrer dog ikke, at EU-landene laver en decideret liste over PEP'er, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 9

Klima: Naturen i Danmark er langt fra FN-mål
Politiken skriver mandag, at en analyse udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden viser, at Danmark er meget langt fra at kunne opfylde FN’s mål om at standse tilbagegangen for arter og natur inden 2020. Hos Fødevare- og Miljøministeriet har man ikke overblik over, hvor tæt på eller langt fra Danmark er i forhold til at opfylde FN-målene, da Danmark først og fremmest arbejder med målene gennem EU, fortæller vicedirektør i Miljøstyrelsen Hans Christian Karsten.
Kilde: Politiken, mandag, s. 10

Klima: Kemiindustrien stritter mod nye EU-regler for bier
Information skriver mandag, at ny forskning kan tyde på, at en særlig insektgift, der truer biers sundhed, kan forblive i jorden og optages i afgrøder, selv efter anvendelsen er ophørt. EU-Kommissionen ønsker at erstatte det midlertidige og begrænsede forbud mod neonikotinoider med et permanent totalforbud, og forslaget var sat til afstemning på et møde for EU-landene i december, men blev udskudt. Man formoder, at en ny afstemning vil blive forsøgt gennemført, når EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, har offentliggjort en ny granskning af eksisterende undersøgelser om neonikotinoidernes effekt på bier.
Kilder: Information, mandag, s. 8-9

Klima: EU kan sagsøge Danmark for årelangt brud på regler om luftforurening
Politiken skriver lørdag, at Enhedslisten mener, at regeringens svar til EU i striden om luftforurening er nonchalant, og at SF vil lægge pres på regeringen og kalder miljøministeren i samråd. Kritikken er kommet, efter at landets to førende eksperter i EU- og miljøret i fredagens udgave af Politiken kritiserede et fortroligt svar fra Danmark til EU-Kommissionen. Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) skal i samråd i sagen om Danmarks brud på EU’s luftkvalitetsregler. ”Danmark har de seneste 20 år løbende oplevet et fald i luftforureningen. Den seneste luftovervågningsrapport fra efteråret 2017 bekræfter, at luftkvaliteten i Danmark overordnet set er blandt de bedste i Europa. I modsætning til mange andre europæiske lande overholder vi i Danmark i dag EU's grænseværdier for langt hovedparten af de luftforurenende stoffer,” skriver miljøminister Esben Lunde Larsen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Migration: Flygtninge
Selvom flygtningekrisen har medført en stærk splittelse mellem Øst- og Vesteuropa, tegner det alligevel ikke til en større reform i flygtningespørgsmålet i 2018. EU-Kommissionen sagsøgte i december Ungarn, Polen og Tjekkiet ved EU-domstolen, fordi landene siden 2015 stort set har afvist at modtage kvoteflygtninge. Den polske EU-rådspræsident, Donald Tusk, vakte stærk opsigt og heftig kritik på EU-topmødet i december, da han kaldte kvoterne for et splittende og ineffektivt instrument - blandt andet beskyldte EU- kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, Tusk for at være anti-europæisk og usolidarisk. Nicole Koenig fra Jaques Delors Instituttet i Berlin påpeger, at vi kan komme til at opleve en form for ’fleksibel solidaritet’, hvor nogle lande må bøde økonomisk for at tage færre flygtninge, men Visegrad-landene afviser generelt disse forslag. Udadtil er der en relativ europæisk enighed om den ydre migration, men indadtil mener hun, at flygtningespørgsmålet forbliver stærkt omstridt i 2018. Det skriver Information lørdag.
Kilde: Information, lørdag, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Venter på, at Støjbergs ministerium følger ny dom fra menneskeretsdomstol
Information skriver lørdag, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i december afsagde 2016 en dom, der gør det lettere at få humanitær opholdstilladelse. Men indtil videre har Inger Støjbergs ministerium ikke efterlevet dommen og følger i stedet en konventionsstridig praksis. 77-årige Rokaia og 70-årige Rahman er to af dem, som håber på at få gavn af en praksisændring i ministeriet. ”Det ser ud til, at der bliver administreret på en måde, som ikke er i overensstemmelse med dommen og dermed menneskerettighedskonventionen,” siger lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet. Udlændinge- og Integrationsministeriet blev flere gange gjort opmærksom på Paposhvili-dommen, men der er endnu ikke fra Inger Støjbergs side kommet andre forklaringer på ministeriets usædvanligt langtrukne tænkepause, end at ”dommen rejser en række spørgsmål, som kræver nærmere overvejelse.”
Kilde: Information, s. 8-9

Klima: Balladen om Roundup fortsætter
Information skriver lørdag, at kontroversen om verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup, fortsætter, men EU-lande vil have en afviklingsplan. Seks skeptiske lande har nu skrevet til EU-Kommissionen og gentaget deres bekymring over sprøjtemidlet og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en afviklingsplan for glyfosat, så EU’s landmænd hjælpes til at omstille til drift uden sprøjtemidlet, inden de fem år er gået. Selskabet Monsanto venter øget indtjening fra sit globale salg af Roundup i år, og Monsanto har planlagt at fusionere med den tyske agrokemiske virksomhed Bayer, men endnu er det dog uvist, om EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen vil godkende sammensmeltningen af de to giganter.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Udvidelse: Erdogan mødt af protester i Paris
BT skriver lørdag, at da Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan fik en hård modtagelse, da han i går ankom til Paris for at føre drøftelser med sin franske modpart, præsident Emmanuel Macron. Der var demonstrationer over undertrykkelse af pressefriheden og krænkelser af menneskerettighederne i hans land. På det fælles pressemøde sagde Erdogan, at Tyrkiets langvarige venten på EU er udmattende, men Macron fastslår, at hvad angår Tyrkiets forhold til EU, så står det klart, at den seneste udvikling og de seneste valg ikke tillader fremskridt i denne proces.
Kilde: BT, lørdag, s. 23

Konkurrence: Misbrug af Facebook skal stoppes
Facebook-stifter Mark Zuckerberg vil bruge 2018 på at forhindre, at det sociale netværk bruges til hadkampagner og opfattes som et redskab for centralisering af magten. Det seneste år er kritikken af Facebook kommet fra mange sider. I Europa er Facebook sammen med andre internet-giganter i søgelyset for at koncentrere magten på uigennemskuelig vis, og i maj fik Facebook en bøde på fra EU på 825 millioner kroner for vildledning. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har erklæret krig mod internet-mastodonterne, både for at forhindre forretningsmæssig skævvridning og af demokratiske årsager. Det skriver Berlingske lørdag. Jacob Mchangama, direktør, tænketanken Justitia, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag, at Macron netop har meddelt, at Frankrig vil indføre en lov mod ”falske nyheder” og dermed lægger sig i slipstrømmen af Tyskland. Han mener dog, at det vil få den modsatte effekt. Han skriver: ”Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om regulering af indholdet af ytringer på sociale medier ikke er det samme som eksempelvis konkurrenceretlig regulering af it-giganters mulige dominerende stilling på nyheds- og informationsmarkedet. Der er derfor grund til at råbe vagt i gevær, når EU’s to vigtigste lande gør brug af instrumenter, som er svært forenelige med grundlæggende principper for det åbne demokrati.”
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 10, Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Det digitale indre marked: Hype om persondata er gået over gevind
Mikkel Pødenphant, PA Consulting Group, skriver i et debatindlæg på Altinget, lørdag, at den offentlige sektor i Danmark generelt er velfungerende og at vi gang på gang bryster os med, at vi har en høj grad af digitalisering. Han skriver: ”EU har nu suppleret med persondataforordningen, som skal sikre, at virksomheder og offentlige myndigheder beskytter individets rettigheder i forbindelse med behandling af persondata. Denne forordning tages meget alvorligt, da emnet er centralt, men også fordi EU har bebudet væsentlige bøder ved overtrædelse af lovgivningen.”
Kilde: Altinget, lørdag

Sikkerhedspolitik: Sverige forbereder borgere til krig
En af konklusionerne i en grundig gennemgang af Sveriges totalforsvar udarbejdet af Forsvarsberedningen, som er en kommission bestående af fremtrædende medlemmer fra alle Riksdagens partier, forsvaret og en række ministerier, lyder, at et væbnet angreb fra Rusland mod Sverige ikke kan udelukkes. ”Vi forestiller os ikke en stor invasion, som retter sig mod hele Centraleuropa eller Nordeuropa for - eksempelvis - at nå Atlanterhavskysten, men det, som man kan tænke sig, er begrænsede krigsoperationer mod dele af Sverige,” siger den tidligere svenske forsvarsminister Bjørn von Sydow (S), som er formand for Forsvarsberedningen. Det skriver Politiken søndag. Både Danmark og Sverige ser med dyb alvor på russernes militære fremfærd de seneste år, men forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil dog ikke opfordre danskerne til at købe dåsemad. ”Vi kan se, at Rusland opruster. Vi kan se, at deres øvelsesaktivitet er stor. De overtræder Wien-aftalerne om, at man skal indbyde observatører til at deltage og overvære øvelser. Der er i Østersøregionen i dag en fælles analyse af den situation, vi befinder os i. Det er den svenske rapport et udtryk for,” siger Claus Hjort Frederiksen i Politiken søndag. Information skriver lørdag, at Sovjet er fortid, og at den nye trussel er Putins Rusland. FE’s analyser, der indgår i baggrundsarbejdet for et forsvarsforlig, udpeger - sammen med terror- og cyberangreb - Rusland som den største trussel, men mener dog ikke, at det er sandsynligt, at Rusland vil risikere et direkte angreb på de tre baltiske lande, eller at Rusland vil risikere en direkte konfrontation med NATO.
Kilder: Politiken, søndag, s. 1, 4; Information, lørdag, s. 6-7

Klima: Konservative: EU-landenes mangel på grønne ambitioner skuffer os
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Orla Østerby, energiordfører, Konservative. Han skriver blandt andet: “I en tid, hvor vi burde gøre alt for at beskytte kloden, kan jeg desværre konstatere, at højtudviklede EU-lande ikke påtager sig det fornødne ansvar. Det så vi senest et eksempel på, da min kollega energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) senest var til møde i Bruxelles med energiministrene fra de øvrige EU-lande. Her havde han fået et mandat fra Europaudvalget til at kæmpe for, at målet for vedvarende energi skulle hæves, således at det i 2030 kommer til at udgøre 30 procent af EU’s samlede energiforbrug i stedet for de 27 procent, som man er blevet enige om. Det var der imidlertid ikke opbakning til. Desværre. Det er skuffende, at så mange af EU’s medlemslande ikke viser vilje til en effektiv og hurtig grøn omstilling.”
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Ida Auken: Persondataforordningen er hjerteblod, men ikke alle politikere har fanget det
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Ida Auken (R), medlem af Folketinget. Hun skriver blandt andet: “Grundlæggende er jeg glad for persondataforordningen, fordi den sikrer, at helt grundlæggende principper i den fysiske verden bliver overført til den digitale verden. Den giver bedre forretningsmuligheder for virksomheder, da den sikrer lige vilkår for alle virksomheder både i og uden for EU, som udbyder varer og tjenester til borgere i EU. Med ét fælles regelsæt sikrer forordningen også en vigtig forenkling af de mange regler, som ligger i persondatabeskyttelse. Det gør det langt lettere at være erhvervsdrivende. Små og mellemstore virksomheder får bedre vilkår for forretningsudvikling med persondataforordningen, fordi den giver særlige regler, der skal danne afsæt til at få mest muligt ud af det digitale indre marked.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Danske Rederier: Vi er langt fra Brexit-målstregen
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier. Han skriver blandt andet: “Det er meget svært for erhvervslivet at se fordele ved Brexit. Ret beset, så handler det om at mindske skaderne, og her er det afgørende, at Brexit gennemføres med klare og forudsigelige rammer. Tag bare søfarten, hvor Storbritannien står som de danske rederiers største marked i EU. Danske skibe er et vigtigt led i den flydende bro mellem kontinentet og Storbritannien. Danske skibe sejler containere fra hele verden til havne i UK - hvor af nogle omlastes og fortsætter til EU-27-lande - og i det hele taget bliver Storbritanniens internationale handel i betydelig grad håndteret af danske rederier. Læg dertil, at maritim service til Storbritanniens store offshore vind- og olie/gas-sektor er et milliardmarked for danske rederier. Derfor er en aftale vigtig for Danmarks største eksporterhverv, søfarten.”
Kilde: Altinget, mandag

Migration: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika
Bertel Haarder, MF for Venstre, skriver mandag i et debatindlæg på Altinget, at der i 2050 vil være 2400 millioner afrikanere, hvilket er dobbelt så mange som i dag. Han skriver blandt andet: ”Alene befolkningsudviklingen tilsiger, at problemet med uvelkomne flygtninge/migranter iEuropa ikke går over. Det bliver ikke mindre, selv om Afrika udvikles økonomisk, for det er ikke de fattigste, der sætter kursen mod Europa. Og det gør kun ringe forskel, om Europa for eksempel tager en million flygtninge/migranter om året. Det hjælper ikke meget i det afrikanske folkehav. […] Vi må udbygge befæstningen af et "fort Europa", hvor flygtninge/migranter bliver sendt til EU- eller FN-opsamlingslejre og derfra til hjemlandet igen, bortset fra de få, der er personligt forfulgte. Det kalder på internationalt samarbejde. Desværre er de mest indvandrerbekymrede partier imod et sådant internationalt samarbejde, fordi de ikke har tillid til EU og FN.”
Kilde: Altinget, mandag