Mandag den 8. maj

EU i weekendens og mandagens aviser

8. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Macron eller Le Pen?
I weekendens og mandagens aviser skrives der om, hvem der vinder det franske præsidentvalg søndag. Jyllands-Posten skriver søndag, at hele Europa følger med, når to vidt forskellige kandidater kæmper om sejren i det franske præsidentvalg. Der ikke er nogen tvivl om, hvem EU-lederne foretrækker som den næste franske præsident, skriver Altinget søndag. Både EU-Kommissionsformand Jean-Clause Juncker og udenrigschef Federica Mogherinin lykønskede Emmanuel Macron efter den første valgrunde d. 23 april, og brød dermed deres egne og andres ellers håndfaste principper om aldrig at kommentere EU-landenes interne valg. Berlingske skriver søndag, at sammenlignet med den højrenationale Marine Le Pen er Macron stærkt proeuropæisk, men ikke ukritisk over for EU. Ifølge avisen ønsker Macron reformer af EU og har flere forslag i skuffen, som langt fra vil begejstre alle lande. “Vist er der meget på spil ved valget i dag, men Frankrig og Europa overlever uanset, hvem der vinder. Intet tyder på, at franskmændene vil stemme ja til at melde sig ud af EU, hvis en folkeafstemning skulle blive udskrevet,” skriver Berlingske i en leder søndag. I en leder mandag skriver Berlingske, at Macron efter al sandsynlighed bliver ny fransk præsident, og i de europæiske hovedstæder vil der være stor lettelse. BT skriver søndag, at usikkerheden lurer i Frankrig. Le Pen og Macron er rygende uenige om den udenrigspolitiske fremtid for Frankrig og det har stor betydning for Danmark på flere fronter. ”Le Pen er EU's største frygt,” skriver Jyllands-Posten søndag. Bliver Le Pen valgt som præsident, ønsker hun at starte forhandlinger om en nyt fransk EU-medlemskab og sætter det til folkeafstemning i den franske befolkning. I en nyhedsanalyse skriver Politiken søndag, at Frankrig kan bryde med frygten. Ifølge analysen viser flere undersøgelser, at franskmændene ønsker, at bevare de nuværende politiske institutioner, at de vil blive i EU og bevare euroen.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Altinget, søndag; Berlingske, lørdag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 12-13, 44; Berlingske, mandag, s. 32; BT, søndag, s. 18-19; Information, lørdag, s. 11, 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 5, 22; Politiken, søndag, s. 1, 2, 4

Institutionelle anliggender: Macron vinder valget
Flere dagblade har i mandagens aviser fokus på valget i Frankrig. Politiken skriver mandag i en nyhedsanalyse, at for Europas regeringer ligner valget af Emmanuel Macron afværgelsen af et nationalistik mareridt. Macron vandt med en langt større sejr end ventet. “Jeg vil forsvare Frankrig og landets interesser. Jeg vil forsvare Europa, vor fælles skæbne på kontinentet”, sagde præsident Macron i sin sejrstale, mens tusinder af mennesker jublede i hjertet af Paris og et lettelsens suk steg op fra mange andre europæiske hovedstæder. Det skriver Politiken. Børsen skriver mandag, at Macrons sejr skaber fred på finansmarkederne. Avisen skriver, at indgangsbønnen til 2017 var et “politisk skæbneår” der kunne ende med EU's opløsning og eller en ny eurokrise, men den frygt er forsvundet med først det hollandske og nu det franske valg overstået. Ekstra Blader skriver mandag, at tusindvis af franskmænd samledes uden for det berømte franske museum Louvre, hvor Macron og hans folk fra bevægelsen 'En Marche' holdte valgfest. Macron vandt i går en knusende valgsejr med 66 procent af stemmerne over modkandidaten Marine Le Pen, som fik 34 procent af de afgivne stemmer. På trods af Macrons sejr, er der dog flere grunde til at vente med champagnen, skriver Jyllands-Posten mandag i en analyse. Macron er uerfaren og det er uklart, om han har folkelig støtte og politisk styrke til at levere de lovede forandringer. Avisen skriver, at Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, skrev, at han “er lykkelige over, at Frankrig har valgt en europæisk fremtid. Sammen for et stærkere og mere forenet Europa”. Politiken skriver mandag, at Macron bliver en af de mest magtfulde ledere i de vestlige demokratier, når han søndag i Elysee-palæet underskriver den franske forfatning og modtager æreslegionens storkors som tegn på, at han nu er den franske republiks præsident. Politiken mener, at de franske vælgere valgte EU og åbenheden og at valget var en klar afvisning til nationalisme og fremmedhad. Information skriver mandag, at EU-præsident Donald Tusk lykønsker franskmændene for at “vælge frihed, lighed og broderskab over de falsk nyheders tyranni”. Den tyske kansler Angela Merkels talsperson kalder resultatet “en sejr for et stærkt, forenet Europa og det tysk-franske venskab.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 1; BT, mandag, s. 2, 12; Børsen, mandag, s. 20; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, mandag, s. 10, 12; Politiken, mandag, s. 1, 4; MetroXpress, mandag, s. 10; Information, mandag, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: USA advarer Danmark mod et ja til den russiske gasledning
USA er i offensiven og vil gøre alt hvad de kan for at forhindre Rusland i, også på det strategiske område, at dominere energiforsyningen til Europa. Det skriver både Berlingske og MetroXpress mandag. Målet for amerikanerne er, at fravriste Rusland magten over naturgasforsyningen til Europa. USA vil udkonkurrere russisk gas ved at tilbyde billig gas til Europa, det det ikke lykkedes. “Vi ser en fælles interesse med Kommissionen, som også er bekymret. EU-Kommissionen mener ligeledes, at Nord Stream 2 er i modstrid med de overordnede interesser og strategien for EU-landene. EU-Kommissionen vil meget gerne forhandle med russerne på vegne af Danmark,” udtaler Robin Dunnigan, fra det amerikanske udenrigsministerium. Hun udtaler, at der er en generel bekymring over rørledningen, især i den nuværende politiske situation og henviser til, at Rusland bruger naturgassen, hvis Kreml ønsker at knuse et andet land.
Kilder: Berlingske, mandag, s. 16; MetroXpress, mandag, s. 2

Migration: EU's plan mod migranter
EU har stadig en del udfordringer med at få bremset strømmen af primært afrikanske migranter og flygtninge der risikerer livet på Middelhavet i overfyldte gummibåde i håb om beskyttelse eller et bedre liv i Europa. Det skriver Berlingske lørdag. I februar vedtog EU's regeringer en plan som blandt andet indebærer, at de libyske myndigheder og landets kystvagt selv bliver i stand til at slå ned på menneskesmuglerne og standse overfyldte gummibåde. Problemet er, at den libyske regering, som EU samarbejder med, ikke kontrollerer ret meget og at det derfor i den grad er op ad bakke at føre EU's plan ud i livet. Jyllands-Posten skriver lørdag om, at behovet for at fordele flygtninge fra Italien og Grækenland har vist sig mindre end forventet. ”Det har vist sig, at det samlede antal personer i Grækenland og Italien, der er berettiget til at blive omfordelt, er langt mindre end forventet,” lyder det fra EU-Kommissionens talsperson, Tove Ernst. EU-Kommissionen kalder ordningen en succes efter at der foreløbig er hjulpet 5.413 asylsøgere videre fra Italien og 12.555 fra Grækenland.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 14-16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10.

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Europas storhedstid er ved at slutte
I et interview med Berlingske mandag fortæller historikeren Uffe Østergaard om EU. Ifølge ham mangler EU viljen til at sætte sig ud over nationale forskelle og til at bruge magt. “Det er et stort problem, at der ikke findes en fælles europæisk identitet, fordi det gør det vanskeligt at løse udfordringerne og kriserne i fællesskab. Det fører let til konflikter i stedet for. Og vi er blevet væltet over ende af femseks forskellige kriser,” fortæller han til avisen. Europas befolkninger er holdt op med at tro på demokratiet og finder sig ikke i at blive irettesat af myndigheder. Derfor må der findes nye veje, siger Polens tidligere præsident og nobelpristager i et interview med Jyllands-Posten søndag: “Men hele Europa må tænke over og finde et fælles fundament. Vi har brug for ti bud for alle. Eller en lille grundlov for samtlige lande. Vi må drøfte demokratiets fremtid. Der er ingen stærke bånd mellem landene. Lad os finde ti punkter, der kunne være fælles for os alle. Bagefter kan vi vælge et økonomisk system. Bestemt ikke kommunisme. Men i hvert fald heller ikke den kapitalisme, som vi ser i øjeblikket.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13

Institutionelle anliggender: Roden til centrum-venstres krise i Europa
”Når Trump i USA taler om 'America First' og vil have en 'better deal', Le Pen vil sætte nationalismen i højsædet i Frankrig, og Theresa May vil have et 'hard Brexit', er det alt sammen ideer, der lægger afstand til den internationale orden, som er skabt efter Anden Verdenskrig. De lader hånt om internationalt samarbejde som FN, EU, WTO og Nato. Det er præcis de normer og værdier, som vores vestlige demokratier bygger på, og som har givet tryghed, sikkerhed og fred,” sådan skriver næstformanden for Socialdemokratiet Nick Hækkerup i en debat i Politiken lørdag. Hækkerup mener, at vores velstand og velfærd står på, at vi kan handle med hinanden, at vi har brug for sammen at bekæmpe skattely, håndtere terror og gennemføre klimaaftaler.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Arbejdsmarkedspolitik: Nyt EU-forslag giver danske fædre krav på fire gange længere barsel, end de tager i dag
I gennemsnit tog danske fædre 25 dages forældre- og fædreorlov i 2015. Nye tal viser, at de danske mænd i gennemsnit tager langt mindre barsel, end de fire måneder som EU-Kommissionen i sidste uge foreslog at øremærke til fædrene. Det skriver Information lørdag. Men på trods af, at danske mænd vil få retten til at tage langt mere barsel med Kommissionens forslag, er Socialdemokratiets europaparlamentsmedlem, Ole Christensen, der sidder i parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender, modstander af at indføre fire måneders øremærket barsel til mænd: “Jeg kan godt forstå, at man vil forsøge at lave nogle ordninger generelt i Europa, der giver bedre barselsorlov og dækning i forhold til løn, og at far skal have noget mere barsel. Men jeg mener ikke, Kommissionen skal bestemme, hvem der skal have de to gange fire måneder. Det skal landene selv bestemme,” lyder det fra Ole Christensen. I mandagens leder i Information skrives der om, at det er glædeligt, at EU-Kommissionen har stillet forslag om fire måneders øremærket barsel til mænd, der bortfalder, hvis ikke faren tager den – men, at forslaget næppe bliver realiseret.
Kilder: Information, lørdag, s. 8-9; Information, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Frygtsomme debattører er en langt større trussel end terror og islam
Debattørerne centrale holdninger er, at Danmark, Europa og Vesten er truet på sin eksistens af to sammenflettede fænomener: islamistisk terrorisme og muslimsk masseindvandring. ”For at kunne erkende de virkelige trusler imod Danmark og Europa i dag er vi nødt til at afvise fejlfremstillingerne og proportionsforvrængningerne,” lyder det i en debat fra Politiken lørdag.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Institutionelle anliggender: Uden EU-parlamentet ville vi hverken have Brexit eller Le Pen
”EU-systemet pumper millioner af kroner i bevægelser, der kæmper for at afskaffe unionen.” Sådan skriver chefredaktør Jakob Nielsen lørdag i en klumme på Altinget. Chefredaktøren skriver endvidere, at de stærke bevægelser i Storbritannien og Frankrig, der i løbet af de seneste 12 måneder har forsøgt at underminere og demontere hele EU-konstruktionen, begge kan takke EU-systemet for, at de overhovedet eksisterer. “Medlemskabet af Europa-Parlamentet har ikke blot givet de to partiledere en stabil indtægt og platform, hvor de kunne profilere sig. Det har også sikret dem adgang til store millionbeløb i direkte og indirekte partistøtte, og uden den finansielle rygstøtte er det stærkt tvivlsomt, om de nogensinde havde formået at bygge organisationer, der var stærke nok til at vinde en folkeafstemning i Storbritannien, eller til at stå som seriøs kandidat i anden runde af det franske præsidentvalg,” skriver Nielsen.
Kilde: Altinget, lørdag

Udvidelse: Erdogan strammer grebet om landet efter sin valgsejr
Efter at præsident Erdogan vandt folkeafstemningen i Tyrkiet for to uger siden, har han ikke hvilet på laurbærrene. Erdogan forlanger blandt andet, at der åbnes flere af de såkaldte kapitler, der er det katalog over emner, som EU og Tyrkiet skal blive enige om i tilfælde af et tyrkisk medlemskab af EU. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Ifølge EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, har Erdogan reelt vendt ryggen til EU, og EU-ledere har efter folkeafstemningen stået i kø for at erklære et tyrkisk EU-medlemskab for en død sild.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 11

Klima: Strid i Det Hvide Hus om Paris-aftalen
Donald Trump melder om få dage ud, om USA bliver i klimaaftalen eller ej. Under sin valgkamp udtalte Trump, at “vi vil droppe klimaaftalen fra Paris og stoppe enhver betaling af amerikanske skatteyderdollar til FN's klimaprogrammer.” Præsidentens nærmeste rådgivere er dog meget splittede i spørgsmålet, om USA skal forlade aftalen eller ej. Det skriver Information lørdag.
Information, lørdag, s. 10

Arbejdsmarkedspolitik: Eksport af dagpenge til Østeuropa stiger voldsomt
I 2015 benyttede 685 personer fra de 11 EU-lande i Øst- og Centraleuropa sig af, at tage danske dagpenge med hjem. Helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet i 2016 var steget til 907 personer. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er bekymret over udviklingen og vil overfor EU kræve en langt skrappere kontrol af dagpengemodtagerne i Østeuropa og andre steder, så man undgår misbrug. Dansk Folkeparti så gerne, at muligheden for at tage dagpenge med til udlandet blev fjernet, men i forhold til EU's rettigheder for vandrende arbejdstagere i Europa er det ikke realistisk. Det skriver berlingske lørdag.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20

Institutionelle anliggender: Danmark risikerer at ende som Frankrig
”Det er netop nu, at Europa skal stå sammen om nogle grundværdier. Hvor nationalstater med en Putin i Rusland og Trump i USA lukker sig om sig selv, skal Europa stå imod denne udvikling.” Det skriver SF-folketingskandidat Halime Oguz i en debat i Berlingske søndag. Oguz mener endvidere, at terroren i Frankrig har været medvirkende til at give de højrenationale kræfter vind i sejlene og at mange franskmænd føler sig utrygge. ”Det måtte den liberale debattør Rasmus Brygger, hvis fornemste opgave hidtil havde været at modarbejde al kritik af muslimsk indvandring, sande da han for lidt mere end en måned siden besøgte ghettoer i Frankrig og konstaterede, at der her vitterligt var tale om parallelsamfund, hvor hovedsproget ikke var fransk, og hvor halvdelen af de unge var arbejdsløse,” skriver hun. Oguz mener, at det meget vel kunne blive virkeligheden i Danmark idet der allerede her i landet er lignende tilfælde, hvor myndighederne har svært ved at komme ind i bestemte områder.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 42

Migration: Læg grænse-bluffet i graven
Torsdag 4. maj var det slut med ID-kontrollen for de danske danske og svenske pendlere. Sverige har i de mest hektiske perioder i 2015 oplevet en asyltilstrømning på op imod 10.000 personer om ugen. Men i dag er der mange færre, som søger asyl i Sverige. Det samme gælder i Danmark. “Oprindeligt blev den danske grænsekontrol begrundet med, at der ikke var styr på Europas ydre grænser, og at vi derfor var nødt til at kontrollere egen matrikel. Nu mener EU-Kommissionen imidlertid, at der rent faktisk er ved at være styr på de ydre grænser, ikke mindst i Grækenland,” skriver Morten Helveg Petersen (RV) Medlem af Europa-Parlamentet på Altinget mandag.
Kilde: Altinget, mandag