Mandag den 8. oktober

Dagens og weekendens EU-tophistorier

Trump ødelægger lammet WTO
WTO er i akut krise, fordi USA blokerer for at udnævne nye dommere til appeldomstolen. Fire af sæderne står tomme, men Donald Trump-regeringen nægter at sige god for nye dommere. Det skriver Politiken mandag. ”Trump-regeringen udgør en eksistentiel krise for WTO, der godt kan lede mod stor fare for handelssystemet.,” siger James Bacchus, der sad som dommer fra 1995 til 2003 og i dag er en højt anerkendt professor på University of Central Florida. Amerikanerne har allerede lagt straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico og dette er sket uden forudgående forhandling i WTO, hvilket er ulovligt ifølge reglerne, og derfor har de andre store handelsnationer lagt sag an mod USA. ”Det er i høj grad et påskud for protektionisme. Ved at gøre det her sætter USA sine handelspartnere i en situation, hvor de føler, at de er nødt til at gøre gengæld. Den her trend om at agere uden for WTO-rammen truer med at underminere den fortsatte strøm af verdenshandel,” siger James Bacchus. EU har fremlagt forslag til, hvordan appeldomstolen i WTO skal reformeres, men i torsdags afslog den amerikanske handelsambassadør Dennis Shea forslaget. ”Vi blev allerede enige om et system i 1995, men appeldomstolen har forvildet sig bort fra det system,” sagde Dennis Shea, da han talte i WTO. Information skriver lørdag, at selvom præsident Trump tidligere i denne uge pralede med at have indfriet sit valgløfte om at genforhandle NAFTA-aftalen med Mexico og Canada, så vil frihandelsaftalen næppe bringe industrijob tilbage til USA. Robert Lawrence fra Harvard University mener, det er et positivt træk ved den nye aftale mellem de tre lande, at mexicanske arbejderes rettigheder er styrket. ”I NAFTA var retten til at organisere sig på arbejdspladsen og til at indgå overenskomster lagt ud i et anneks til aftalen. Nu er det kommet ind i selve aftalen,” påpeger Lawrence. Dokumentet får stor opmærksomhed i EU, Storbritannien, Japan og andre lande, som Trump-regeringen planlægger at indgå bilaterale frihandelsaftaler med i den nære fremtid og Trump-regeringen planlægger snarligt at indlede forhandlinger med EU og Japan. USA's handelskrig med Kina fortsætter dog uden nogen udsigt til en hurtig løsning. Jyllands-Posten bringer en kronik af Hans-Henrik Holm, professor emeritus, som blandt andet skriver: ”Ud med globaliseringen og ind med patriotismen. Det er populært i både USA og i Europa, men det duer ikke. Trumps USA har forstærket den eksisterende modvilje mod internationale forpligtigelser både i USA og i andre lande. Trump trækker USA ud af mange institutioner. Handelsaftaler som Nafta revideres så USA "vinder" ved at handle. Andre aftaler som Iran-aftalen om kontrol med kernevåben afvises, fordi de ikke er stramme nok. I sin FN-tale sagde Trump, at alle stater er bundet sammen af en fælles fortid og arbejder mod en fælles fremtid. For Trump er internationalt samarbejde kun muligt, hvis staterne står hårdt på deres egne interesser.” Børsen bringer mandag en analyse af Hakon Redder, udenrigsredaktør, som blandt andet skriver: ”USA's midtvejsvalg 6. november vil internationalt blive fulgt mere intenst end normalt. Ikke kun fordi valget i vidt omfang betragtes som den første vælgerdom over knap to år med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. Men fordi valget til de to kamre i Kongressen kan få konsekvenser for USA's økonomiske politik og handelspolitik, der påvirker store dele af den øvrige verden. [...] Men med udsigt til en i øvrigt lammet indenrigspolitik frygter iagttagere i og udenfor USA, at Donald Trump accelererer sin aggressive handelspolitik. Med henvisning til USA's sikkerhed, som det bl.a. skete med told på import af stål og aluminium fra USA's nærmeste allierede, har Trump næsten frie hænder til at føre sin egen udenrigs- og handelspolitik. Derfor er midtvejsvalget et kæmpe fokuspunkt for bl.a. Kina, Rusland, Nordkorea, Iran, Japan og EU. Desuden vil valget åbne for kvalificerede bud på muligheden for et genvalg til Trump i 2020.” Poltiken bringer søndag et interview med Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif. Han mener, at USA er nødt til at opføre sig som et normalt land og respektere sine internationale forpligtelser og han advarer Trump mod at lukke for Irans olieeksport. Han siger blandt andet: ”Spørgsmålet bliver så, om EU vil have, at europæiske virksomheder skal følge europæisk eller amerikansk lovgivning. Om de skal underlægge sig de amerikanske bøllemetoder. […] EU har jo en særlig 'blokeringsforordning'. Med den afværgemekanisme kan EU også straffe virksomheder, hvis de trækker sig ud af Iran på grund af de amerikanske sanktioner.” Politiken bringer søndag et interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om Donald Trump, og hvad de tendenser, han repræsenterer, betyder for Danmark. Han siger blandt andet: ”Hele den gamle orden er ved at blive nedbrudt fra to sider. Den ene side er den amerikanske præsident, som har som et slags mantra, at man skal nedbryde multinationale organisationer. Han har meget skarpe angreb på EU, han har angreb på NATO. Den anden undergravende magt er de populistiske anti- EU-bevægelser, som vi har i Europa med Brexit som flagskibet. I alle lande er der politikere, som ser en bedre verden ved at få opløst EU. Politikere, som gerne vil træde ud af EU.” Claus Hjort Frederiksen sætter streg under, at USA nu som før er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik.
Politiken, søndag, s. 2-3, 4-7, mandag, s. 7; Information, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 25; Børsen, mandag, s. 21 (08.10.2018)

Prioritede historier i weekendens og mandagens aviser

Advarsel fra topembedsmænd i EU: Brexit kan forårsage flykaos
De øverste embedsmænd i den europæiske union advarer om, at Brexit kan medføre, at fly fra Storbritannien til EU-lande må blive på jorden. Jean-Claude Juncker, præsident for den Europæiske Kommission, beskrev, hvor vanskeligt det kan blive at nå til enighed om Storbritanniens tilbagetrækning fra EU. "Hvis alt går galt, så kan ingen britiske fly lande på kontinentet. Det er folk ikke klar over. Det skulle man have fortalt dem på forhånd," sagde han tidligere på ugen ved et event i Freiburg, Tyskland. Flyindustrien presser på for at få en aftale mellem Storbritannien og resten af EU, så der ikke kommer forstyrrelser af flytrafikken, efter de forlader unionen. Jean-Claude Juncker signalerer, at man håber på enighed om en aftale om tilbagetrækningen, men at den britiske regering bliver nødt til at ændre indstilling. "Nogle gange sidder vi med fornemmelsen af, at briterne tror, det er os, der forlader Storbritannien. Men det er altså det modsatte," siger han. Det skriver Børsen lørdag. Børsen lørdag skriver også, at aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen frygter for den europæiske luftfartsbranche. Det er EU's transportforordning, der gør det muligt for flyrejsende at få kompensation, hvis flyet er forsinket i mere end tre timer eller aflyst, og Jacob Pedersen forudser, at forbrugerkompensationen kommer til at gøre rigtig ondt på selskaberne. “Vi vil se europæiske flyselskaber dreje nøglen om i løbet af de næste kvartaler. Det er for mig uomtvisteligt. Om de danske kan holde skindet på næsen er et åbent spørgsmål,” siger Jacob Pedersen, som har specialiseret sig i luftfart. Politiken bringer søndag et interview med Stephen Kinnock, medlem af det britiske parlament for Labour, hvor han udtaler sig om Brexit. Han mener ikke, at Storbritannien har håndteret Brexit ret godt. Mange peger på EU-Kommissionens chefforhandler Michel Barnier, når ansvaret skal placeres for de kuldsejlede Brexit-forhandlinger. Stephen Kinnock mener dog, at årsagen til den kaotiske situation skal findes hos premierminister Theresa May, men også hos hans egen partileder Jeremy Corbyn. Han mener at forhandlingerne begyndte at køre af sporet, da Theresa May sidste år slog fast, at Storbritannien ikke kun ville forlade EU, men også sige farvel til det indre marked og toldunionen. "Dengang var hun 20 procentpoint foran i meningsmålingerne, og hun troede, at der var opbakning til at forlade EU på den hårde måde. Det var på det tidspunkt, denne trafikulykke i langsom gengivelse begyndte," siger Kinnock. Han mener, at May kunne have undgået dette, hvis hun havde satset på, at Storbritannien skulle forblive medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). "Det ville bringe kontinuitet og sikkerhed, og både virksomhederne og de andre EU-landes regeringer ville forstå det," siger han. David Trads, journalist og kommentator, skriver lørdag i et debatindlæg i Politiken: "Storbritannien er - historisk set - Europas vigtigste land. Senest, da vores kontinent var så tæt på at falde til fascismen og nazismen, var det briterne, som reddede os. Helt bogstaveligt også Danmark. Uden Churchill og hans modige folk ville mørket have sænket sig over Europa. [...] Alligevel er vi - resten af Europa - i denne tid ved at skubbe Storbritannien ud af vores midte. Det land, som i dag har kontinentets næststørste militær (efter Frankrig), den næststørste økonomi (efter Tyskland) og den tredjestørste befolkning (efter Tyskland og Frankrig), er ved at forlade Den Europæiske Union. En katastrofal udvikling, fordi vi ikke længere kan tale om et samlet Europa, når det mægtige land oppe i det venstre hjørne af kortet snart ikke længere er med. [...] Jeg bliver fly forbandet, når jeg tænker på, hvor håbløst arrogant Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, agerede umiddelbart efter Brexit, da han hovent på fransk lod forstå, at 'det engelske sprog er ved at miste betydning i Europa'. [...] Sådan taler en lille mand. En stor politiker ville have forstået, hvor meget mere der står på spil. Ja, det var historisk utilgiveligt af David Cameron, den daværende premierminister, at udskrive den folkeafstemning. Men derfor behøver EU jo ikke at opføre sig lige så utilgiveligt dumt." Information skriver mandag, at den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at hendes parti vil stemme imod en Brexit-aftale. Samtidig understreger hun, at skotsk uafhængighed vil komme og at "det er uundgåeligt." Hun siger, at hendes parti vil tage de næste skridt mod skotsk uafhængighed når Brexit er på plads og tilføjer, at hun ikke vil stå i vejen for en ny EU-folkeafstemning i Storbritannien. "Vores parlamentsmedlemmer ville uden tvivl stemme for en ny folkeafstemning om Brexit, hvis en sådan afstemning kommer op i London," siger hun.
Børsen, lørdag, s. 10-15, s. 16-18; Politiken, lørdag, s. 7, søndag, s. 13; Information, mandag, s. 7 (08.10.2018)

Europa vil også have en Silkevej: EU lancerer storstilet projekt
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU prioriterer ny handelsaftale med Kina højere end forsøget på at presse Kina på menneskerettigheder og demokrati. Da Kina i 2013 lancerede konceptet om Silkevejen - en genopretning af de gamle handelsruter mellem Europa og Kina - blev der ikke løftet mange øjenbryn. Erkendelsen har bredt sig i det internationale samfund: Det er et gennemtænkt strategisk projekt på Kinas vej mod en globalisering. USA og Indien har gang i deres egne projekter med Kina, og sidste måned kom EU med på vognen. EU er tvunget til at foretage en modoffensiv, så hele initiativet ikke bliver overladt til Kina. Den europæiske vej - som pendant til Silkevejen - blev lanceret af EU's udenrigsminister, Frederica Mogherini. I årtier holdt EU den ideologiske fane højt, når det handlede om Kina. Men nu er der sket et skred i politikken. Den hollandske senator og tidligere generaldirektør for den europæiske investeringsbank, Ben Knapen, konstaterede forleden på en EU-Kina-konference i Singapore, at opfattelsen i EU-systemet i mange år havde været, at lige så snart Kina fik udviklet en ny middelklasse, så ville den demokratiske udvikling og forståelse af menneskerettigheder på vestlige præmisser komme helt naturligt. Knapen konstaterede, at den holdning på det seneste er blevet udfordret. Nu er topprioriteten at indgå en bredtfavnende investeringsaftale med Kina, som skal ligge klar i 2020. Der er dog uenighed om strategien i EU. Tidligere på året konstaterede EU-Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker, at der ikke er enighed om Kina-politikken i forhold til Kina og Det Sydkinesiske Hav og Kina og menneskerettigheder. Til gengæld er EU og Kina rykket tættere sammen efter de seneste års politiske jordskælv i Washington. Berlingske stiller mandag spørgsmålet, om Kinas økonomi har ramt en mur. Resten af verden har oplevet svingende konjunkturer siden 1980, mens Kina i samme periode har oplevet haft højkonjunktur med en vækst på godt ni procent om året. I dag begynder flere problemer at vise sig. Blandt andet er der enorm gæld i virksomhederne. Virksomhedsgælden i Kina er næsten dobbelt så stor som i USA, på trods af, at USA har en økonomi, som er næsten to gange så stor som Kinas. Samtidig er arbejdsmarkedet udfordret. Befolkningen falder og bliver gennemsnitligt ældre. Det sker på grund af Kinas mangeårige etbarnspolitik. Politiken skriver søndag, at 805.000 danske jobs nu er knyttet eksport. Det styrker økonomien, men det gør også Danmark sårbar over for handelskrigen. USA's præsident Donald Trump har indledt en omfattende handelskrig med Kina og lagt told på europæisk stål og aluminium. "Danske jobs er blevet mere og mere afhængig af den internationale samhandel, og nu er den samhandel er under pres. Foreløbig har vi ikke set en direkte effekt på dansk økonomi, men der kan komme indirekte effekter gennem lavere vækst i verdensøkonomien, eller hvis usikkerheden får virksomheder til at holde igen med for eksempel at bygge en ny fabrik," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI). Martin Thelle, direktør i analysefirmaet Copenhagen Economics, har undersøgt, hvordan verdenshandlen påvirker dansk økonomi. "Man er tilbøjelig til at se vores eksport til de andre EU-lande som upåvirket af handelskrigen mellem USA og Kina. Men meget af det, vi sælger til Tyskland går videre til Kina, som så går videre til USA. Når USA og Kina er i handelskrig, kan det få konsekvenser hele vejen baglæns, så det rammer Danmark," siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14; Berlingske, mandag, s. 8-9; Politiken, søndag, s. 6 (08.10.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Jobfest uden vækst: Nu løber de andre EU-lande fra os
Efter finanskrisen har det haltet med Danmarks økonomiske vækst. På trods af jobfesten har Danmark en af de svageste vækstrater blandt EU-landene. Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er bekymret over udviklingen, mens overvismand Michael Svarer, er mindre bekymret. "Svag udvikling i produktiviteten er noget, som præger alle de rige lande. Problemet er, hvis vi sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Hvis vi eksempelvis ser, at svenskerne har råd til en ny sygehusbehandling, som vi ikke har, vil vi direkte kunne mærke den lavere velstand. Der er vi ikke endnu, men udviklingen i produktiviteten er absolut et opmærksomhedspunkt," siger Svarer. Hvis man graver dybere end i nøgletallene for EU-landene. kan man se, at ledigheden i Danmark er blandt de laveste i EU.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (08.10.2018)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Vi sætter flere sparepenge i virksomheder med samvittighed
Flere lægger i stigende grad vægt på klima, etik og socialt ansvar, når de investerer deres opsparing. Undersøgelser viser, at det ikke går ud over afkastet, når man fokuserer på bæredygtighed. Dansk Aktionærforening bekræfter, at der er stigende fokus på bæredygtige investeringer. "Vi står i begyndelsen af en udvikling, som bliver stor inden for de næste par år. Den er især drevet af nogle af de nye målgrupper for investering, hvor særligt kvinder og yngre mennesker ser ud til at gå forrest," siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. I Finans Danmark opfatter Birgitte Søgaard Holm, direktør for investering og opsparing, at tendensen hos de private investorers fokus på bæredygtighed, er kommet for at blive. Problemet er dog, at bæredygtige investeringer ikke har en fast definition. Derfor ser Birgitte Søgaard Holm frem til EU-Kommissionens arbejde med at finde fælles forståelse for, hvornår en investering kan kaldes bæredygtig.
Politiken, mandag, s. 1 (08.10.2018)

Det digitale indre marked

50 millioner digitale nøgler gav hackere adgang til både Facebook og Tinder
Datatilsynet i Irland har åbnet en formel undersøgelse af Facebook, efter at Facebook indrømmer, at hackere har stjålet de digitale nøgler til 50 millioner brugeres profiler med mulighed for at overvåge og kontrollere kontoen, fuldstændig som var det deres egen. Det skriver Politiken lørdag. “Det er den første sag af den karakter, der bliver åbnet, efter at EU's nye regler om databeskyttelse er trådt i kraft,” siger Graham Doyle, kommunikationschef i det irske datatilsyn, der fører tilsyn med Facebooks europæiske hovedkvarter. I den nye sag er der tale om et regulært indbrud, hvor hackerne har været i stand til at stjæle 50 millioner digitale nøgler, der ikke bare giver adgang til brugernes profiler på Facebook, men kan - eller har i hvert fald kunnet - logge ind på alle andre tjenester, der tillader login via Facebook.
Politiken, lørdag, s. 6 (08.10.2018)

Finansielle anliggender

EU vil have os til lommerne
I et debatindlæg i Ekstra Bladet, skriver Anders Liljensøe, Glamsbjerg: "I en årrække har Den Europæiske Centralbank opkøbt græske og italienske statsobligationer i et forsøg på at støtte værdien af euroen. Den italienske økonomi bevæger sig med stormskridt mod græske tilstande, og deres nyligt vedtagne statsbudget øger underskuddet med yderligere 2,4 procent, til trods for at Italien har en gæld på 132 procent af landets BNP. [...] Situationen er nu, at Den Europæiske Centralbank ikke længere vil opkøbe italienske statsobligationer. Derfor ønsker EU en bankunion, der også skal omfatte landene uden for euro-zonen. På almindeligt dansk: EU ønsker, at vi skal dække såvel det græske som det italienske underskud ved indførelsen af EU's bankunion, selv om vi ved folkeafstemninger har stemt nej til såvel euroen som den økonomiske og monetære union."
Ekstra Bladet, mandag, s. 26 (08.10.2018)

Grundlæggende rettigheder

En pris af vor tid mod voldtægt og våben
Kristeligt Dagblad skriver, at det er sjældent, at tildelingen af fredsprisen fra Den Norske Nobelkomité har givet så anerkendende og global genlyd som med dette års modtagere, Denis Mukwege og Nadia Murad, for deres kamp mod voldtægt og anden seksuel vold som våben. EU-præsident Donald Tusk sagde, at han har den dybeste respekt for pristagernes "mod, medfølelse og medmenneskelighed" og den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), kalder det "et klogt og rigtigt valg".
Kristeligt Dagblad, søndag, s. 7 (08.10.2018)

Institutionelle anliggender

EU-møder. Danske ministre glimrer ved deres fravær
Politiken bringer en analyse af Aslak Schou Nalepa, projektmedarbejder i Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: “Danske embedsmænd repræsenterer i stigende grad Danmark uden deres minister til de vigtige rådsmøder i EU. Dermed risikerer Danmark at miste indflydelse på afgørende EU-beslutninger. […] Man kan næppe entydigt konkludere, om den relativt lave danske ministerdeltagelse i rådsmøderne er hensigtsmæssig eller et problem. Men flere forhold peger dog på, at det er vigtigt, at ministrene deltager. For det første har ministrene en højere demokratisk legitimitet i beslutningsprocessen. De er demokratisk valgt og kan i nogen grad stilles til ansvar af vælgerne, hvis de træffer beslutninger, vælgerne er uenige i. En mulighed, der ikke forekommer for embedsmænd. For det andet er de beslutninger, som træffes på ministerniveau i Rådet, ofte de tungeste og potentielt mest betydningsfulde og omkostningsfulde. Endelig besidder ministre en forhandlings- og beslutningskraft i den politiske proces, som ikke tilfalder embedsmænd. Det kan betyde, at der er større mulighed for at nå et kompromis med en minister ved bordet. Hertil kommer, at Rådets møder er et oplagt sted for en minister at knytte relationer til politiske beslutningstagere i de øvrige EU-lande. Derfor kan det være problematisk, når det ikke er en minister, der repræsenterer Danmark.”
Politiken, søndag, s. 6 (08.10.2018)

Europas dominans er en afsluttet parentes i historien
Kristeligt Dagblad bringer et interview med historiker Uffe Østergaard, der er forfatter til bogen "Hvorhen Europa?". Ud fra EU’s tilstand i dag, vurderer han, at det er rødderne snarere end fødderne, der definerer det europæiske projekt. ”I stedet for mere union har Europa fået mere nationalisme. Frihandel og den fri bevægelighed er under pres fra nationalstaternes ønske om styrkede grænser som følge af indvandringen, og når europæerne til maj næste år har stemt ved valget til Europa-Parlamentet, vil EU muligvis se markant anderledes ud end i dag,” siger han og fortsætter: “Man kan sige, at Europa har fået respit i 60 år. Dets tabte indflydelse har været flere år undervejs, men Brexit er det endegyldige farvel til et indflydelsesrigt Europa. Men selvom EU globalt set er blevet svagt, er det stadig en kæmpestor økonomi og samtidig et af de mest eftertragtede steder i verden. Det er ganske enkelt sympatiske samfund at leve i, fordi der har fundet en civilisering og en demokratisering sted, som ikke findes ret mange andre stede.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 50 (08.10.2018)

Fra EU's paria til Danmarks ven
I en analyse i Politiken lørdag skriver Elisabet Svane, Europakorrespondent i Bruxelles: "For at undgå at komme på den sorte liste, var Østrigs kansler, den konservative Sebastian Kurz, nødt til at være helt fast i mælet, da det for et par uger siden kom frem, at det østrigske indenrigsministerium, hvor Frihedspartiets Herbert Kickl er minister, puslede med planer om at blackliste kritiske medier. [...] Kritikken kom prompte, både politisk og fra medierne, også fra nabolandet Tyskland, så kansler Kurz var nødt til at reagere hurtigt, selv om han sad i FN's generalforsamling i New York. Her var tale om et indgreb i en fundamental rettighed som pressefriheden og tilmed i det EU-land, som p.t. har formandskabet. [...] I sidste uge fremlagde han og udlændingeminister Inger Støjberg det fælles asyludspil, som indeholder mange af de samme elementer, som i forvejen er på EU's bord. Lidt gammel vin på nye flasker. Forskellen er nok mest den, at hvor EU taler om at forstærke de ydre grænser og oprette lejre i Nordafrika til asylbehandling, taler Støjberg og Kickl om helt at lukke grænserne og gøre nabolandene i både Mellemøsten og Afrika til 'sikre lande' og dermed asyllande, som EU så betaler til."
Politiken, mandag, s. 2 (08.10.2018)

Juncker: Brexit i November
BT skriver søndag, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker lørdag sagde til Østrigs presse, at chancen for en brexitaftale mellem Storbritannien og EU er blevet større i de seneste døgn. Han forventer dog ikke, at aftalen kan nå at komme i stand i oktober, men at det kan ske i november. I Krakow i Polen sagde EU-præsident Donald Tusk lørdag, at det er muligt at få en aftale på plads i slutningen af 2018.
B.T. søndag, s. 9 (08.10.2018)

Interne anliggender

Løsning på tre årtiers navnestrid hænger i limbo
Søndag spurgte den makedonske regering sin befolkning, om den vil acceptere, at landet skifter navn til Nordmakedonien. Blot 36,8 procent af vælgerne valgte at stemme. Det kommer i kølvandet af en intens kampagne fra oppositionen, som skulle få vælgerne til at boykotte afstemningen. Navneskiftet fik støtte af 91 procent af de der stemte, men da valgprocenten kun var på 36,8 procent, kan modstanderne med en vis overbevisning kalde resultatet for ugyldigt. Alligevel vil den socialdemokratiske premierminister, Zoran Zaev, forsøge at få navneskiftet gennem landets parlament. Et navneskift skal bane vejen for, at landet kan blive optaget i EU og NATO. Grækenland har siden Jugoslaviens opløsning modsat sig alle tilnærmelser fra vestlige institutioner, hvis ikke landet finder på noget andet at hedde end Makedonien. Det sker på grund af hensynet til den græske region med samme navn. "Det er nu op til politikerne i Skopje at beslutte, hvilken vej de skal gå. De beslutninger, de træffer i løbet af de næste dage og uger, vil afgøre skæbnen for deres land og deres befolkning i mange generationer frem. Vi opfordrer dem til at gribe denne historiske mulighed," skrev Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, i en fælles erklæring.
Altinget, søndag (08.10.2018)

Klima

Kampen om klimaet uge 40
På mandag publicerer FN's klimapanel deres længe ventede rapport om muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. “Om 12 år - kun 12 år - vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler, ” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag i sin tale ved Folketingets åbning og i flere andre EU-lande er der lignende forslag på vej. I onsdags vedtog EU-Parlamentet et bindende mål om at reducere det samlede udslip af CO2 fra biler og lastbiler i EU med 40 procent i 2030, hvilket er noget mere ambitiøst set i forhold til EU-Kommissionen, der oprindeligt havde foreslået en reduktion på blot 30 procent i 2030. EU's miljø- og klimaministre skal mødes på tirsdag, hvor rapporten fra FN's klimapanel skal drøftes. I et lækket notat forud for mødet, skriver EU's miljø og klimaudvalg, at EU er stærkt bekymret over IPCC's nye rapport, der redegør for de negative konsekvenser ved global opvarmning, og EU anbefaler derfor, at de politiske ambitioner strammes op. I en analyse i Information mandag skriver journalist Jørgen Steen Nielsen blandt andet: ”De globale CO2-udledninger skal halveres i løbet af de kommende ti år. Det fastslår IPCC's længe ventede rapport med det mest autoritative svar på, hvad der skal til for at overholde 1,5 gradersmålet fra Paris. Regeringens bud på Danmarks bidrag til at løse den store opgave ventes at komme i denne uge. Regeringens klimaplan er ikke kendt endnu. Kendt er kun signaler om, at regeringen foretrækker markedsmekanisme frem for regulering, ligesom man synes besluttet på at friholde landbruget - med ansvar for 20 procent af de danske udledninger - for klimaforpligtelser. Det ligner en hasarderet klimastrategi i lyset af, at dagens IPCC-rapport taler om nødvendigheden af at omlægge millioner af kvadratkilometer landbrugsjord fra husdyrgræsning samt foder- og fødevareafgrøder til skov og energiafgrøder.”
Information, lørdag, s. 15; mandag, s. 1, 6 (08.10.2018)

Konkurrence

Hele Europa elsker Margrethe Vestager - undtagen Danmark
Berlingske bringer en analyse af journalist Thomas Larsen, som blandt andet skriver: ”Det er for alvor ved at dæmre for Margrethe Vestager, at hendes tid som kommissær er ved at rinde ud, og at hun ikke får en ny periode i EU-Kommissionen. [... ] I de seneste år har hun ellers spillet en glansrolle som EUs bomstærke konkurrencekommissær, der har kæmpet mod enorme monopoler, sat luppen over multinationale virksomheders skatteunddragelse og er gået til kamp mod tech-giganter som Facebook og Google, der har iværksat en overvågning af brugernes privatliv uden sidestykke og jævnligt er under anklage for at lave skattearrangementer på tværs af landegrænserne. [...] Problemet for Margrethe Vestager er med andre ord, at lige så beundret hun er ude i Europa, lige så venneløs er hun på Christiansborg. Det ved hun godt selv. Derfor bør meldingen fra pressemødet i Paris måske mest af alt ses som et signal fra hendes side om, at hun er ledig på jobmarkedet. Og et godt gæt er, at hun vil være en attraktiv kandidat til store job i internationale organisationer, for i de seneste år har hun effektivt demonstreret, at hun er gjort af en særlig støbning.“
Berlingske, søndag, s. 10 (08.10.2018)

Sikkerhedspolitik

Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport
Altinget bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: “EU's forsvarsfond er endnu et led i den stigende militarisering af EU, som blev indvarslet med Lissabon-traktaten. Danmark har med sit forsvarsforbehold sat sig uden for EU's militære samarbejde, og dette burde ifølge mine begreber også gælde forsvarsfonden. Imidlertid har den danske regering flere gange udtrykt ønske om at blive en del af forsvarsfondens militære forskningsprojekter. EU har nemlig afsat i hundredvis af millioner til forskning i nye våben og sikkerhedssystemer, og regeringen vil gerne have, at dansk erhvervsliv får en del af kagen. Vi har brug for visionære løsninger - ikke militær. Tilbage i virkeligheden står EU og resten af verden imidlertid over for udfordringer af et historisk hidtil uset omfang. [...] EU's forsvarsfond handler i virkeligheden også mere om våbeneksport og profit for militærindustrien end om sikkerhed for de europæiske borgere. Derfor skal vi også insistere på at beholde og forsvare forsvarsforbeholdet, så vi holder Danmark ude af denne forrykte, umoralske forestilling, der kun bidrager til en mere konfliktfyldt verden.”
Altinget (08.10.2018)

Udenrigspolitik

Marie Krarup: Rusland vandt Den kolde krig. Ikke NATO
Marie Krarup fra Dansk Folkeparti (DF) har fået øretæver for sit syn på Rusland. Det har påvirket hende, men hun afviser, at hun er Putins skødehund. Ifølge hende selv, er det hun siger om Rusland ikke nødvendigvis et 'forsvar', men en nuancering af en debat, som ofte er ukvalificeret og farlig. På spørgsmålet om hvorvidt hun mener, at EU er farligere end Rusland, svarer Krarup: "Nu skal nuancerne med. EU udgør en trussel mod Danmark forstået på den måde, at EU vil ophæve nationalstaterne. Det er et af EUs formål, at landene skal koordinere deres politik i så høj en grad, at den nationale suverænitet er ophævet. Det gælder for grænseområdet, og vi har i Dansk Folkeparti kæmpet for at beholde den. Rusland er en anden trussel. Rusland er et land, vi eventuelt kan komme i krig med. Det er en farlig situation, fordi man ikke sørger for at have en fornuftig samtale med hinanden. Der er a-våben på begge sider. Hvis vi ønskede et godt forhold til Rusland, så kunne vi etablere det. Så lige nu er der ingen tvivl om, at Rusland udgør en stor fare. Men det er også en fare, vi selv kan afmontere, og det er der så ingen, som vil i øjeblikket."
Berlingske, mandag, s. 14-15 (08.10.2018)

Økonomi

EU og Italien i ordkrig om budget
Mellem Rom og Bruxelles fyger det med anklager og trusler om Italiens budget og jo voldsommere konflikten er med EU, jo mere populær fremstår den italienske regering på sin politiske hjemmebane. Italienerne har dog blødt en lille smule op denne uge med en melding om, at man nu ikke vil skrue helt så meget op for gældsætningen, men det imponerer alligevel ikke EU, som fortsat er nervøs over, at man skruer gevaldigt op for gældsætningen i Italien, da det kan true hele eurozonens stabilitet. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advarede om, at Italiens budget er imod eurozonens regler og kan føre landet ned ad den samme gældsplagede rute som Grækenland, hvilket fik den italienske indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, til mere end at antyde, at Junckers kritik må have været et udslag af EU-Kommissionsformandens fuldskab. Intet tyder lige nu på, at man i EU vil se på Roms planer med milde øjne. EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, sagde, at italienerne har valgt en decideret euroskeptisk og xenofobisk regering. Italiens regering skal sende et endeligt budgetudspil til Bruxelles i midten af oktober og i yderste konsekvens kan Europa-Kommissionen vælge at afvise budgetplanen, hvilket for alvor kan få konflikten op i det røde felt. Berlingske bringer en analyse af økonom Ulrik Bie, som blandt andet skriver: “Da den italienske regering i slutningen af september fremlagde sit budgetmål for 2019, satte det gang i en kædereaktion på de finansielle markeder. Det forventede underskud på de offentlige finanser på 2,4 procent af BNP er ikke i sig selv ødelæggende. Ej heller kan man klandre Italien, at man midlertidigt overtræder det finanspolitiske regelsæt for euroområdet: Frankrig og Spanien har været serieovertrædere det seneste årti, uden at det er blevet til mere end et rap over fingrene. EUs budgetkommissær, Pierre Moscovici, har selv overtrådt reglerne som fransk finansminister. [...] EU-Kommissionen og europæiske politikere har allerede været på banen med kritiske kommentarer, men er på mange måder magtesløse, når det gælder sanktioner. Det er man klar over i Bruxelles, men håber, at diskussionen om budgetudsigterne og de italienske modsvar vil skabe nervøsitet i de finansielle markeder. Det er værd at lytte, når ledende politikere fra regeringspartierne åbent taler om, at Italien vil være bedre tjent med sin egen valuta. Resultatet er, at de italienske statsrenter er steget til det højeste niveau siden eurokrisen på trods af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsat opkøber obligationer. ECB ejer nu for 388 milliarder euro italienske statsobligationer, mens italienske finansielle institutioner ejer over halvdelen af gælden.”
Information, lørdag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 7 (08.10.2018)

Politikerne bør skifte fokus - Finanskrisen har skabt en tillidskrise overalt, som vi så det efter børskrakket i 1929
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Louise Lindhagen, selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier, blandt andet: "I september var det ti år siden, at de sorte jakkesæt kom ud på gaden i New York foran Lehman Brothers med deres ting og sager pakket under armen. Banken var bankerot, og fra det epicenter spredte sig rystelser, der fik hele verdensøkonomien til at skælve. På jubilæumsdagen plæderede flere europæiske politikere for, at de nu havde taget de påkrævede forholdsregler. Ingen politikere bemærkede de ruiner, som finanskrisen efterlod demokratierne og det internationale samfund i. Ingen bemærkede, at finanskrisen skabte strømninger i Europa, der til forveksling ligner dem, der fulgte i kølvandet på børskrakket i 1929. [...] Arbejdsløsheden er i nogle sektorer så lav, at det er så godt som umuligt at finde kvalificeret arbejdskraft inden for egne grænser. Alligevel skærpes migrationslove, og kulturelle debatter om hovedpåklædning og håndtryk går forud for at finde ud af, hvordan migrationen kan løse arbejdsmarkedets udfordringer. [...] Vi kan lære af børskrakket i 1929, at det er nødvendigt at rydde op efter finanskrisens efterskælv. Finanssektoren er ikke et lukket økosystem, men har forgreninger ind i vores demokrati og internationale samfund."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (08.10.2018)