Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. april 2018Repræsentationen i Danmark

Mandag den 9. april

Tophistorier

Theresa May på besøg i dag: Vil Danmark støtte venneløs premierminister?
Som det fremgår af alle dagens store aviser i dag, så er den britiske premierminister, Theresa May på besøg i Danmark, og det giver fokus på Brexit. Brexit har stor betydning for Danmark, og aviserne dækker forskellige aspekter. Information og Kristeligt Dagblad kigger på fiskeriet, for får Storbritannien kontrollen med egne grænser, kan det koste danske fiskere dyrt, Børsen og Jyllands-Posten kigger på behovet for støtte forhandlingerne og krisen med Rusland, mens Politiken gør status og kigger på de fire vigtigste emner ved besøget. May er, som Berlingske udtrykker det i dagens analyse, ”venneløs” og har stærkt brug støtter. Danmark er et naturligt sted at søge denne støtte, for et hårdt Brexit uden en fremtidig handelsaftale, som May frygter, er også skrækscenarie for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Besøget sker dog også i skyggen af konflikten med Rusland, som man kan læse i Børsen - en konflikt hvor May også søger opbakning. Det er ikke desto mindre en stærk kvinde, der besøger København, og som BT forklarer, har hun fået øgenavnet ”The Ice Lady” for hendes stædighed og mange kampe op ad bakke. Børsen kalder Storbritannien for ”Imperiet hvor solen nu for alvor er gået ned” og påpeger, at May ikke har skylden, men blot fået den lidet misundelsesværdige opgave at være bestyrer af et synkende imperium, hvor forgængeren David Cameron satte alt over styr.
Berlingske, mandag, s. 8; Altinget, mandag; BT, mandag, s. 16-17; Børsen, mandag s. 5, 20; Information, mandag, s. 12-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 7; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Politiken, mandag, s. 7 (09.04.2018)

Pro-europæiske ungarere prøver at underminere Viktor Orbáns absolutte magt
Ungarn afholdte valg søndag, og det har bragt fokus på landet og problemerne med demokratiet. Berlingske bringer i dag en artikel om bevægelsen Momentum, en pro-europæisk bevægelse, som forsøger at hente stemmer blandt eksil-ungarere, med henblik på at forhindre Viktor Orbán i at lave yderligere stramninger af retssystemet og af den fri presse, samt at tvinge ham til at acceptere samarbejde med EU. Avisen kalder Orbán for ”Europas slemme dreng”, og der er bekymrede miner i Bruxelles. Men ikke alle er bekymrede, for som Berlingske ligeledes kan berette, så er Morten Messerschmidt (DF) positiv og kalder ligefrem Orbán for ”god nationalkonservativ”. Information fortæller lørdag, at ungarerne bakker stærkt op omkring EU, og at selv det tidligere højreradikale parti, Jobbiks er rykket mod midten og stiller sig i opposition til Orbán. ”Efter min mening bliver det det vigtigste valg i Ungarn siden 1989. Vælgerne skal beslutte, om Ungarn skal blive ved med at være et demokrati eller udvikle sig til en bananrepublik, hvor Orbán og hans oligarker eneherskende bestemmer over folket”, siger Márton Gyöngyösi, der er udenrigsordfører i Jobbik. Kristeligt Dagblad ridser hurtigt situationen i Ungarn op, fra før valget i 2010, hvor landet var tæt på bankerot og frem til i dag, hvor det under Orbáns ledelse er blomstret op med høj vækst og rekordlav arbejdsløshed. Men avisen kigger også, ligesom Jyllands-Posten søndag, på Orbáns ønske om at sikre Europa ved at gøre det et sted kun for kristne. ”Vi er ikke gledet så langt væk fra kristendom, at vores ankerkæde er knækket. Selvfølgelig er vi fra tid til anden blevet rystet i vores tro, og det har slået hakker i vores nationale stolthed. Men vi har aldrig givet afkald på vores værdier, og derfor er de ikke tabt”, sagde han således på nationaldagen den 15. marts. At netop religion kan være et stærkt kort, fremgår af artiklen i Politiken lørdag, som fortæller, at særligt mange ældre generationer frygter, at landet bliver oversvømmet med muslimer, hvis ikke man stemmer på Orbán. Politiken fortæller søndag, at selvom det ligner et frit og fair valg, så er det blot facade. ”Ud over de statslige kanaler har Fidesz ifølge flere opgørelser kontrol med omkring 90 procent af de private medier. Det betyder eksempelvis, at selv om de private medier kommer med afsløringer om omfattende korruption, så kommer det de færreste vælgere for øre”, fortæller politologen Attila Agh.
Berlingske, mandag, s. 12; Berlingske, søndag, s. 17; Berlingske, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, søndag, s. 30; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 12; Politiken, søndag, s. 6 (09.04.2018)

Prioritede historier

FN-ekspert retter kritik mod Spanien
Jyllands-Posten skriver mandag, at en særligt udpeget, uafhængig ekspert i menneskerettigheder og international lov under FN's menneskerettighedsråd, Alfred de Zayas, mener, at catalonierne har ret til at afgøre deres egen fremtid, og at de 25 ledende politikere og aktivister fra uafhængighedsbevægelsen i Catalonien, som risikerer lange fængselsstraffe, kan påkalde sig menneskerettighederne. “Vi taler om brud på helt fundamentale ting som retten til fredelig deltagelse i en politisk debat og om ytringsfrihed,” siger Alfred de Zayas, som også kritiserer Bruxelles og EU for at have forholdt sig tavse: “EU hviler på tre søjler om lov, demokrati og menneskerettigheder. Alt er brudt, og når Bruxelles stiltiende accepterer det, er det meget alvorligt. EU-Domstolen burde for længst have fastslået, at Lissabon-traktatens artikel 2, som taler om EU's værdier, er brudt. Det skyldes, at ingen vil give separatister et håb, separatisme anses nu som det værste i verden. Engang var uafhængighed noget godt, og når jeg nu sammenligner Cataloniens afsatte præsident Carles Puigdemont med for eksempel uafhængighedslederne i Skotland og Canada, er det jo latterligt, at man vil putte ham i fængsel.” Alfred de Zayas’ kritik kommer efter, at Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken lørdag rapporterede, at Cataloniens ekspræsident Carles Puigdemont i fredags blev løsladt mod kaution og nu kan færdes frit i Tyskland, mens udleveringskravet fra Spanien behandles af domstolen i Slesvig. “Jeg opfordrer til, at alle mine kolleger, der stadig sidder i spanske fængsler, bliver løsladt. Det er en skam, at Europa fortsat har politiske fanger,” udtalte Puigdemont efter løsladelsen, skriver Politiken lørdag. Løsladelsen fik ifølge Kristeligt Dagblad det spanske dagblad El Mundo til at forudse alvorlige konsekvenser for det retslige samarbejde i EU: “Hvis det er den tillid og solidaritet, vi europæere kan forvente at få fra resten af kontinentet til at afværge kupforsøg i de enkelte medlemsstater, så er EU et forfejlet projekt. Et land som Tyskland, der udtrykkeligt nægter løsrivelse som en politisk mulighed, og som for nylig forbød afholdelsen af en folkeafstemning om selvstyre i Bayern, tager afstand fra det samme problem, når det vedrører Spanien,” skriver El Mundo. Jyllands-Posten skriver lørdag, at den spanske højesteretsdommer Pablo Llarena overvejer at indbringe sagen til en præjudiciel afgørelse ved EU-Domstolen i Luxembourg for at finde ud af, om Tyskland har ageret efter reglerne i den europæiske arrestordre. I Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, i en kommentar: “Rajoy og hans delvis fascistiske højrefløj har lidt et svidende nederlag: Spanien er brutalt, men ikke uventet, blevet afsløret som stående uden for det civiliserede Europa. En populær spansk radiovært truede fredag med Spaniens udtræden af EU. Et dybereliggende problem er EU-Kommissionens samt mange europæiske politikeres og intellektuelles svigt. Man har papegøjeagtigt gentaget Madrids påstand - at Catalonien er et indre spansk anliggende, ikke et europæisk anliggende. Alle ved, at Madrid betjener sig af politiske fanger, censur og trusler mod anderledes tænkende. Alle har holdt sig for munden til skade for det europæiske demokrati og den europæiske retsstat.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 13; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Jyllands-Posten, søndag, s. 30 (09.04.2018)

“Der er altså noget, som vi groft har overset”
Politiken og Berlingske bringer søndag hvert sit længere interview med den danske EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, som mener, at forretninger på nettet har fået lov at vokse “med nogle helt andre forretningsmodeller og måder at producere på”, end vi har været vant til, mens der nu “er et gigantisk, bimlende vækkeur, som stadig står og hopper op og ned for at gøre os opmærksom på, at der altså er noget, som vi groft har overset,” mener Vestager ifølge Berlingske søndag og gør opmærksom på, at de nødvendige spilleregler og reguleringer mangler, når det er brugerne, som også selv er produktet: “Dér er vi ikke endnu. Vi er kun ved at begynde at være der. Vi er kun ved at begynde at forstå, hvordan disse produkter er designet til for eksempel at skabe en form for afhængighed hos os. Fordi de er designet til at give os et ‘kick’ af tilfredsstillelse, belønning, så vi bliver hængende og derved bliver ved med at være til rådighed for de annoncer, som er forretningsideen bag det hele.” Vestagers udmelding glæder den danske speciallæge Imrad Rashid, som forklarer til Berlingske, at Facebook er psykologisk vanedannende: “Vi bliver konstant drevet ind på Facebook ud fra en forventning om, at der altid er noget nyt at komme efter og for at få social anerkendelse,” siger lægen, som håber, at den nye datalov, som træder i kraft i maj, bliver startskuddet til en større diskussion af de etiske og psykologiske perspektiver i forhold til brugen af de digitale tjenester på dansk jord. Berlingske behandler emnet i avisens leder søndag: “I et interview med Berlingske i dag eskalerer Margrethe Vestager retorikken ved at sammenligne sociale medier med afhængighedsskabende produkter som alkohol og tobak, som man måske ikke ville have tilladt, hvis de var blevet introduceret i vores samtid. Vestager mener, at reguleringen af de digitale giganter på den måde er bagud i forhold til udviklingen. Det har kommissæren ret i. Det er også rigtigt, at Den Europæiske Union er den eneste aktør, som for alvor kan regulere verdensomspændende digitale virksomheder. […] Tilbage er EU, som har vist vejen med indgreb mod virksomhedernes ret til at gemme og bruge borgernes private data. Den europæiske persondataforordning, som træder i kraft 25. maj, vil stramme reglerne for, hvordan virksomheder som Facebook skal håndtere folks private oplysninger, og verdens største sociale platform er nu under pres for at lade EU-reglerne blive normen for brugere i hele verden.”
Berlingske, søndag, s. 1, 4-5, 40; Politiken, søndag, s. 1, 4-9 (09.04.2018)

Administration

Anonym dansk embedsmand tøvede foran hemmelighedernes kammer
Politiken skriver lørdag, at en anonym dansk embedsmand på Danmarks vegne ønskede at diskutere hemmeligholdelsen af, hvad der sker i Styringskomiteen for Faciliteten for Flygtninge i Tyrkiet, der overvåger de milliarder af kroner, som EU betaler Tyrkiet for at undgå, at millioner af flygtninge rejser ind i EU-landene. Den danske regering fulgte dog ikke op med handling, og dermed er komiteens arbejde fortsat mørkelagt, skriver Politiken lørdag.
Politiken, lørdag, s. 11 (09.04.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Europas unge vil ikke flytte for at få arbejde
Jyllands-Posten bringer søndag en artikel, som fortæller, at Europas unge hellere vil vente på et arbejde i nærheden af, hvor de bor, end flytte for det. Ifølge Eurostat vil 50 procent af alle unge mellem 20-34 år ikke flytte for arbejde og helst ikke pendle over en time til arbejdet. I Holland er det hele 93 procent, som svarer, at de ikke vil pendle mere end en time.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10 (09.04.2018)

Det digitale indre marked

Staten gennemfører ulovlig masseovervågning af danskerne
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: “Internettet ved mangt og meget om vores liv. Spørgsmålet er, om det er et livsvilkår, vi må vænne os til. Det mener flertallet af parlamentarikerne i Europa-Parlamentet ikke. Her taler man om retten til at blive glemt. Ifølge EU er databeskyttelse i vores tidsalder blevet en særlig vigtig grundlæggende rettighed. Ifølge EU skal al generel metadata - oplysninger om, hvad vi foretager os på nettet og på telefonen - anonymiseres eller slettes, med mindre vi selv har givet myndighederne lov til at bruge det. En øget bevågenhed om datasikkerhed er vokset i takt med implementeringen af EU’s strategi for et indre digitalt marked. Fokus er på, hvorvidt vores personlige oplysninger er mere udsatte i et fuldt udviklet digitalt indre marked. Den diskussion er særlig vigtig i Danmark. I forhold til datasikkerhed sakker vi nemlig bagud, og vi formår ikke at tilpasse os de europæiske standarder om retten til privatliv på nettet.”
Altinget, mandag (09.04.2018)

Finansielle anliggender

Betal altid i lokal valuta på ferien
Politiken skriver søndag, at EU-Kommissionen lægger op til at gøre kreditkortbetaling i udlandet mere gennemskuelig og tydeliggøre for forbrugerne, hvad der er fordele og ulemper ved enten lokal valuta eller danske kroner. Tiltaget glæder Troels Hauer Holmberg og Forbrugerrådet Tænk: “Det er et fremskridt, hvis det kan lade sig gøre. Som det er nu, kan forbrugerne ikke gennemskue, hvilken betalingsløsning der er bedst,” siger Troels Hauer Holmberg.
Politiken, søndag, s. 9 (09.04.2018)

Handel

Ulovlig statsstøtte eller fair redningsplan?
Jyllands-Posten bringer i dag to artikler om Postnords krise, som Danmark og Sverige har forsøgt at løse med et statsligt tilskud på 1,7 milliarder kroner. Striden består i, at de private konkurrenter til Postnord mener, at der er tale om konkurrenceforvridning, og nu skal postens skæbne afgøres i EU-Kommissionen. En sagsbehandling der har taget seks måneder allerede, og kostet Postnord 100 millioner kroner. ”Postnord står jo i problemer til halsen, og når vi så finder en løsning, som måske kan afhjælpe noget af det, så kan vi ikke få lov til at implementere den. Det er jo helt på månen,” siger postordfører i Dansk Folkeparti, Henrik Brodersen.
Jyllands-Posten, s. 1, 4-5 (09.04.2018)

Institutionelle anliggender

Kun revolutionerende nye love kan forhindre Brexit i at skade miljøet
Information bringer lørdag en kommentar af Michael Jacobs, økonom i klimaforandringer og direktør i Institute for Public Policy Researchs kommission for økonomisk retfærdighed. Han skriver blandt andet: “I takt med at loven om Storbritanniens udtrædelse af EU kryber igennem parlamentet, bliver de miljømæssige konsekvenser af Brexit tydelige. At forlade EU kan blive den mest miljøskadelige beslutning, som nogen britisk regering har truffet det seneste halve århundrede. Stort set hele Storbritanniens miljøpolitik udspringer direkte fra vores medlemsskab af EU. Over hele spektret, fra luft- og vandforurening og beskyttelse af arter til affaldshåndtering, genanvendelse, energieffektivitet og CO2-udledning, er det reguleringer fra EU, der har hævet standarderne i Storbritannien.”
Information, lørdag, s. 19 (09.04.2018)

Interne anliggender

Højrefløjens nye superstjerne stormer frem i Holland
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Christian Foldager, cand.mag. i historie og samfundsfag. Han skriver blandt andet: “De seneste års jordskredsvalg i Europa har alle haft et velkendt mønster. De traditionelle, regeringsbærende partier har tabt stort til fremadstormende populister og systemkritiske partier til venstre og højre. Alligevel forudsiger journalister og eksperter gang på gang i medierne, at den politiske krise for eliten vil være kortvarig. De nye politiske bevægelser vil angiveligt aldrig opnå flertal og uundgåeligt møde tilbagegang, når først vælgerne kommer til fornuft. Samme mønster gjorde sig gældende ved sidste års chokvalg i Holland. Et år senere er det tydeligt, at forudsigelserne var forkerte. Status er, at de regeringsbærende partier fortsat styrtbløder i meningsmålingerne. Det gør Geert Wilders til gængæld også. I stedet er det højrefløjens nye, unge håb, Thierry Baudet, der stormer frem.”
Berlingske, lørdag, s. 32 (09.04.2018)

Klima

Det er oplagt, at ulven skal være bag et hegn
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet (K). Han skriver blandt andet: “Ulven er beskyttet af habitatsdirektivet, som er EU’s gennemførsel af Bern-konventionen. Nu er habitatsdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet dog blevet vedtaget på et tidspunkt, hvor man havde et øjebliksbillede af de forskellige bestande. Dem, som i 1992 var truede, og dem, som ikke var. Hensigten dengang, som beskrevet i artikel 19, var, at man skulle justere dyrenes status alt efter de seneste videnskabelige data. Men EU-Kommissionen vægrer sig ved at åbne for bilagene. Formentlig af frygt for den ballade der vil være. Men sagen er, at naturen ændrer sig. Bestanden af de forskellige dyrearter ændrer sig. Det gælder både bævere, skarve og ulve. Lovgivningen bør justeres, så den er tidssvarende.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (09.04.2018)

Landfill mining har stort potentiale for teknologiudvikling
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Niels Bukholt, chefkonsulent i DTL- Danske Vognmænd. Han skriver blandt andet: “EU-Kommissionen har med meddelelsen om cirkulær økonomi og de næsten vedtagne affaldsdirektiver for alvor sat fokus på at udnytte de opsparede ressourcer i samfundet både for at sikre konkurrenceevnen og forsyninger af råstoffer uanset ustabile regimer rundt om på kloden samt for at mindske trækket på vigende ressourcer i det hele taget. Et hjørne af dette omfatter de mængder af affald, som ligger deponeret under mere eller mindre kontrollerede forhold rundt om i EU, herunder i Danmark. Deponierne og lossepladserne har traditionelt været betragtet som slutstationer for restaffald, men de bør fremad betragtes som ressourcebanker, der ligesom meget mineudvindingsaffald rundt om i verden ligger i bunker og venter på, at udviklingen i teknologien giver mulighed for at udvinde mere materiale af dem.”
Altinget, mandag (09.04.2018)

Lilleholt glemmer belejligt den ubekvemme sandhed
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og medlem af Energiudvalget. Han skriver blandt andet: “I skrivende stund forhandler EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet om, hvor ambitiøse målene for energieffektivisering og vedvarende energi skal være i 2030. Parlamentet og flere medlemslande- herunder vores svenske naboer- har foreslået et mål på 35 procent. Som ministeren selv skriver, så ‘haster [det] med en større global klimaindsats, hvis vi skal løse klimaudfordringen og nå Paris-aftalens mål’, og derfor skulle man også tro, at Lars Christian Lilleholt bakkede op. Men det gør han ikke. Under hans ledelse har Danmark allieret sig med lande, som vi ellers ikke ynder at sammenligne os med i klimaindsatsen. Lande, som vi- hvis man skulle tage ministerens indlæg alvorligt- burde hjælpe i en grønnere retning.”
Altinget, mandag (09.04.2018)

Landbrug

Dyrere at få smør på brødet
Jyllands-Posten skriver mandag, at mejerierne ikke skruer op for produktionen af smør, selvom prisen er rekordhøj. Det skyldes at produktionen af 1 kilo smør udløser en biproduktion af 2 kilo skummetmælkspulver, og prisen på mælkepulver er rekordlav. “De lave priser på skummetmælkspulver skyldes, at EU-Kommissionen for nogle år siden foretog store støtteopkøb af mælkepulver. EU har nu 375.000 tons mælkepulver på lager, og det udbydes løbende til ekstremt lave priser. Det trykker hele markedet og påvirker også prisdannelsen på smør og andre mejerivarer,” forklarer Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker hos fødevarekoncernen F. Uhrenholt.
Jyllands-Posten, mandag, s. 3 (09.04.2018)

Migration

Danmark falder igen på listen over de mest populære asyldestinationer
Jyllands-Posten skriver mandag, at nye tal fra Eurostat, der er EU’s statistikkontor, viser, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet, så vi i 2017 lå på en 16. -plads på den europæiske liste over de mest populære asyldestinationer målt i forhold til befolkningens størrelse, og at kun en række østeuropæiske lande, Storbritannien og Portugal i 2017 fik færre asylansøgninger end Danmark. Udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) mener dog, at fuld kontrol med tilstrømningen kun kan fås med fælles EU-tiltag.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (09.04.2018)

Hvad er lige forskellen på EU og USA?
Politiken bringer søndag en sammenligning af grænsekontrollen i henholdvis EU og USA og fortæller i den forbindelse, at Tyrkiet i disse uger afslutter byggeriet af en tre meter høj og 911 kilometer lang mur på grænsen til Syrien, der blandt andet skal holde flygtninge og migranter ude. EU har støttet Tyrkiet ved blandt andet at have betalt mere end 262 millioner kroner for 82 pansrede militærkøretøjer, hvoraf 32 er i aktion ved grænsen. Samtidig har EU i marts frigivet den anden betaling på 22 milliarder kroner til Tyrkiet i en aftale, som skal sikre, at flygtninge bliver i Tyrkiet. Derudover har en række lande på EU’s østlige grænse rejst grænsehegn efter det store antal asylansøgere i 2015, og siden er antallet af asylansøgere faldet, skriver Politiken søndag.
Politiken, søndag, s. 8 (09.04.2018)

Uanstændig EU-logik
Berlingske bringer søndag en kommentar af Klaus Kjøller, forfatter og kommentator. Han skriver blandt andet: “I stedet for at debattere åbent og turde kritisere Tyrkiet for de brud på menneskerettigheder, der sker på grænsen, forsøger EU at skjule den grimme og besværlige debat i en hemmelig komité, hvor selv navnet på den danske deltager er hemmeligt. EU gør altså kort proces med Kastholms dilemma ved at kombinere stoppet for flygtninge med en udvisning af flygtningedebatten. Mere logisk end anstændigt.”
Berlingske, søndag, s. 39 (09.04.2018)

Sikkerhedspolitik

Kampen om verdensherredømmet
Berlingske bringer søndag en analyse af den globale magtbalance, hvori det blandt andet vurderes: “Kina bejler kraftigt til EU på det økonomiske område, og med Trumps handelskrig er det uvist, hvor stor en magt kineserne kan få i EU. Kineserne hævdes at have købt sig stor indflydelse i EU, da Kina gik ind og hjalp europæerne under finanskrisen ved at købe usikre papirer for at hjælpe grækerne på fode igen. Kineserne håber med penge at kunne overbevise europæerne om tættere økonomiske forbindelser og en ophævelse af våbenembargoen fra 1989, som USA modsætter sig bliver ophævet, fordi man så frygter, at kineserne kan importere våben og blive endnu stærkere militært.”
Berlingske, søndag, s. 4-7 (09.04.2018)

Sundhed

Farerne lurer i badeænder og håndtasker
Jyllands-Posten rapporterer søndag fra EU-Kommissionens fremlæggelse af årsrapporten for det fælles system, der advarer mod farlige produkter. EU-kommissær Vera Jourova, der har forbrugerbeskyttelse som et af sine områder, fremlægger årsrapporten og siger: “Takket være EU har vi stærk forbrugerbeskyttelse. Og vi gør, hvad vi kan, for at sikre, at advarslerne bliver udbredt.” Ifølge Jyllands-Posten blev omkring halvdelen af de europæiske produktadvarsler sidste år udstukket mod produkter fra Kina.
Jyllands-Posten, søndag, s. 14-15 (09.04.2018)

Udenrigspolitik

Frankrig kræver hastemøde i FN om formodet kemisk angreb i Syrien
Kristeligt Dagblad skriver mandag, at Frankrig mener, at meldinger om et kemisk angreb i Syrien skal undersøges, og at landet derfor opfordrer til et FN-hastemøde. EU er også kommet med en reaktion: “Beviserne peger i retning af endnu et kemisk angreb udført af regimet,” skriver EU således i en skriftlig meddelelse, hvori EU på “det kraftigste fordømmer brugen af kemiske våben, og man opfordrer til en hurtig reaktion fra det internationale samfund”.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (09.04.2018)

Israel dræber aktivister på Gazas side af grænsen
Man kan i Politiken lørdag læse, at syv palæstinensere mistede livet fredag, da der opstod sammenstød mellem palæstinensere i Gaza og israelske soldater. EU opfordrer Israel til at sikre, at der sammenhæng i aktionerne i forhold til behovet. ”Det er klart, at militæret har lov til at forhindre den slags handlinger og endda at tilbageholde folk, som forsøger at krydse eller ødelægge grænsehegnet, men at affyre skarp ammunition alene på den baggrund, er absolut forbudt”, siger den israelske menneskeretsorganisation B'Tselem.
Politiken, lørdag, s. 7 (09.04.2018)

Nettet strammes om Putin
Berlingske kan i dag fortælle, at den russiske præsident Vladimir Putin vandt en overbevisende sejr med 77 procent af stemmerne, og ikke siden Stalin tiden er ordet ”fører” blevet anvendt. Men det er en præsident, som har fået stor modstand i Vesten, som det fremgår af Børsen i dag. USA’s finansminister betegner således blandt andet Putins besættelse af Krim og våbenforsyningerne til Assad ”hadefulde aktiviteter”.
Børsen, mandag, s. 20, 21; Berlingske, mandag, 24-25 (09.04.2018)

Økonomi

Selskabsskatten skal fastsættes i åben konkurrence
Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Kent Damsgaard, direktør, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: “Stadig oftere foreslår blandt andre politikere, at EU bør indføre en bundgrænse for selskabsskat i medlemslandene. Hensigten er at dæmme op for race to the bottom, hvilket vil sige, at landene år efter år sænker selskabsskatten i et indbyrdes kapløb. […] Det lyder måske som en besnærende nem snuptagsløsning på et politiske problem. Men et sådan forslag kan give gevaldigt bagslag. […] Hvis EU indfører en bund under selskabsskattesatsen, risikerer vi at sætte den positive udvikling i bakgear. Konsekvensen kan nemlig være, at den åbne konkurrence på selve selskabsskattesatsen bliver konverteret til den skjulte konkurrence på selskabsskattebasen.”
Berlingske, mandag, s. 11 (09.04.2018)

Detaljer

Publikationsdato
9. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark