Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. november 2020Repræsentationen i Danmark

Mandag den 9. november

Tophistorier

Europæisk jubel, men forholdet til USA bliver aldrig det samme
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om valget i USA og har fulgt valgkampen tæt indtil der lørdag aften dansk tid endelig lå et endeligt resultat. Politiken skriver mandag, at de fleste europæiske ledere forbereder sig på en lettere fremtid uden Donald Trumps trusler om handelskrig og forværring af klimaet. Jyllands-Posten søndag skriver, at valget af Joe Biden giver EU troen på en ny start på samarbejdet over Atlanten. En ny definering af det transatlantiske forhold vil komme til at optage europæiske politikere de kommende måneder og år. Den hurtigste på tasterne af de europæiske regeringschefer til at lykønske Biden var den irske premierminister Micheal Martin, der allerede lørdag aften, få minutter efter at flere amerikanske medier erklærede at Biden havde vundet, skrev på Twitter: ”Jeg vil ønske USA's næste præsident, Joe Biden, tillykke. Joe Biden har været en sand ven af denne nation gennem hele livet, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham i de kommende år. Jeg ser også frem til at byde ham velkommen tilbage herhjemme”. Indenfor få timer var der også lykønskninger fra EU-formand Charles Michel, EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og regeringscheferne i blandt andet Frankrig, Belgien, Grækenland og Storbritannien. Fra tyske David McAllister, som er formand for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg lød det: ”Det er fair at sige, at på tværs af partigrænser i både Tyskland og EU vil en Biden-administration blive set som ny drivkraft for et stærkt transatlantisk forhold. Vi vil få meget mere fælles grundlag med fokus på klimaet, multilateralt samarbejde og handel.” Han fortsætter dog lidt mere afdæmpet: ”Vi skal ikke blive overentusiastiske. Det bliver ikke tilbage til den ”gamle” normal. Trumps politik har forandret USA. Det er vi nødt til at forstå. Der er et andet syn på forholdet til Europa, både hvad angår sikkerhed og handel, end der har været tidligere. Derfor skal vi også i Europa relatere os til USA på en anden måde. Vi kommer ikke tilbage til gamle dage. Det transatlantiske forhold skal defineres på en måde, så det svarer til det 21. århundrede”. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, udtrykte i sin udtalelse også behovet for fornyelse: ”Mens verden fortsætter med at forandre sig, og nye udfordringer og muligheder dukker op, vil vores fornyede partnerskab være særlig vigtigt. EU-Kommissionen står klar til at intensivere samarbejdet med den nye administration og den nye kongres”.

Politiken mandag skriver, at en nærmest færdigpakket handelsaftale mellem EU og USA i 2016 faldt bort med Barack Obamas afgang - og under Trump truede en handelskrig konstant, men dog uden at blive til virkelighed. Den europæiske udgave af det internationalt orienterede amerikanske medie Politico anfører, at det formentligt vil blive nemmere for EU at handle med USA under Joe Biden, og et forsøg på at genoplive handelsaftalen kan ikke udelukkes. Men det bliver ikke problemfrit i en tid hvor det amerikanske handelsunderskud i forhold til Europa er eksploderet til 170 milliarder dollars. Det bliver heller ikke nemmere, når det kommer til EU's ønsker om beskatning af amerikanske techgiganter med Joe Biden ved roret. Meget står og falder med holdningen til Kina, her vil præsident Biden være enig med den hårde kurs fra forgængeren – men formentlig formuleret lidt anderledes. Joe Biden har til gengæld allerede erklæret, at USA er tilbage på det fælles klimaspor. USA vil genindtræde i Paris-aftalen om reducering af udledningen af drivhusgasser, hvilket er til stor glæde i Europa. Men nok knap så meget i Østeuropa, hvor Trump har gode forbindelser til det højrenationale styre i både Polen og Ungarn. I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skriver journalist Jacob Svendsen blandt andet: ”Joe Biden står for meget af det, en lille globaliseringsglad nation i Nordeuropa kan ønske sig. Men der bliver ingen fribilletter. […] Nu er det slut med mærkværdige tweets, bizarre udtalelser og allerværst: den konstante frygt for det næste skridt fra den snart forhenværende amerikanske præsident, Donald Trump. Man kan næsten høre skuldrene sænkes. Et lettelsens suk går over Danmark. […] Danmark er - uanset periodiske drømme om en rolle som en militær mini-stormagt - en politisk lilleput. Og som sådan helt afhængig af internationale aftaler, politiske og militære alliancer og fungerende multilaterale organisationer fra EU og FN via Nato og WTO og frem til den fælles klimaaftale fra Paris. […] Jeppe Kofod fremhæver dog Danmarks forventninger til et mere grønt og samarbejdende USA under Joe Biden. Men sikkerhedspolitisk har samarbejdet med Donald Trumps USA fungeret glimrende, understreger Kofod. […] Lad det være sagt med det samme: Verden er forandret, og intet vil blive, som det var for fire år siden. Magtbalancer - såvel militære som økonomiske - forskubbes i retning mod den kommende kinesiske supermagt. Udvikling af supersoniske missiler, våbenkapløb i rummet, migrantstrømme, flygtninge og klimakrisen er trusler, der kun er blevet større. Alt sammen transnationale og globale tendenser, som kun kan kontrolleres og afhjælpes gennem et globalt samarbejde.” I en analyse i Jyllands-Posten lørdag, da resultatet endnu ikke var endeligt skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent blandt andet: ”EU's ledere er tilbageholdende med at kommentere Trumps tale. Det er der mindst én god grund til. Ungarns premierminister, Viktor Orban, er en af få EU-ministre, som støtter Donald Trump. Efter den amerikanske præsident i endnu en tale fra Det Hvide Hus udråbte sig selv som sejrherre og beskyldte Joe Biden og Demokraterne for at svindle med stemmerne, kom Orban sin ven til undsætning: “Hvis sådan noget skete her i Ungarn lige som derovre, så ville himlen jo være faldet ned,” lød det fra Viktor Orban på ungarsk statsradio. […] Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, var omvendt en af de få, som tog direkte afstand fra Donald Trump. På Twitter mindede han om, at »en anstændig taber er vigtigere for demokratiet end en strålende sejrherre«. Maas betoner, at USA ikke er et onemanshow, og at verden har behov for USA som ordensmagt, ikke som kaosskaber.”

Politikens leder skriver søndag ligeledes om Biden: ”Biden kan slukke den amerikanske ildebrand. USA's 46. præsident, Joe Biden, er sine to forgængeres modsætning. Barack Obama tændte drømmen for en halvdel af befolkningen, Donald Trump tændte vreden i den anden halvdel. Obama talte til den bedste udgave af USA, Trump til det værste. Den ene halvdels helt var den anden halvdels skurk. [...] Joe Biden skal formå at skræve hen over de kolossale etniske, sociale og økonomiske konfliktzoner og brudflader, som præsidentvalget i 2020 har blotlagt og dramatisk udvidet. [...] Trump viste den ultimative foragt for både vælgerne og demokratiet ved at modtage nyheden om Joe Bidens sejr med en skandaløs afvisning af at erkende sit nederlag. Dermed er USA bragt ud i en uhyggelig og uforudsigelig demokratisk krise, som det nu bliver Joe Biden første opgave at sikre ikke kommer helt ud af kontrol. Joe Bidens styrke ligger netop i det, Trump under valgkampen udstillede som hans svaghed: At han kommer fra den jævne middelklasse og har 50 års erfaring i politik. [...] For resten af verden er Joe Biden som præsident også godt nyt. Verden - og EU - får igen en mere ordholden præsident, så det er muligt at genetablere den regelbaserede verdensorden, der har været nedkølet under Trump. Som internationalt udsynet demokrat vil Joe Biden føre USA tilbage til den globale lederrolle, som Donald Trump frivilligt abdicerede fra med sin 'American first'-nationalisme.”
Politiken, mandag, s. 4, 8, søndag, s. 1; Jyllands-Posten, søndag, s. 14, lørdag, s. 15 (09.11.2020)

Prioritede historier

Verdensøkonomien er under pres
Pessimismen har for alvor ramt de globale topchefer efter at anden coronabølge er ved at gøre sit indtog. Jyllands-Posten mandag skriver at den seneste rundspørge, foretaget af rådgivningskoncernen Oxford Economics, til globale topchefer viser, at hovedparten tror, at opsvinget i 3. kvartal vil blive fulgt af en økonomisk vækst, der kun lige holder sig over 0 procent, men mest sandsynligt vil tage et nyt skarpt dyk som følge af den anden coronabølge. Næsten en tredjedel af de globale topchefer ser nu gentagne bølger af pandemier udgøre den næststørste risiko for verdensøkonomien i perioden frem til 2025. ”Den største globale risiko på mellemlangt sigt er klimaforandringerne, og det er første gang i de fem år, hvor vi har gennemført de globale risikorundspørger, at topcheferne anser dette for at være den største risiko, som verden er konfronteret med,” forklarer Jamie Thompson, direktør for makroøkonomiske scenarier i Oxford Economics. EU-Kommissionen forventer, i sin seneste prognose, der blev offentliggjort torsdag, en verdensøkonomisk vækst på -4,3 procent i år, der afløses af 4,6 procent næste år. Globalt set er det Kina, der trækker væksten op da både EU og USA begge ventes at få vækstrater i 2021, der ikke kan matche det forventede tilbageslag i år. Først i 2022 er der udsigt til, at økonomien vil være tilbage på niveauet i 2019. Berlingske bringer mandag en kommentar af Otmar Issing, tidligere cheføkonom i Den Europæiske Centralbank som skriver om den økonomiske situation i verden. Issing skriver blandt andet: ”Mange erklærer nu coronakrisen for beviset på, at Modern Monetary Theory (MMT) er den eneste vej frem for regeringerne. For de uindviede lyder MMT sikkert ekstremt sofistikeret - endda videnskabelig. Dens tilhængere taler, som om de har skabt et nyt økonomisk paradigme, der kan sidestilles med den kopernikanske revolution inden for astronomi. Men bag den smarte titel og de selvsikre erklæringer ligger et budskab, der er lige så simpelt, som det er farligt - især nu, hvor verdens regeringer må spendere løs for at holde deres økonomier i gang under pandemien. Ifølge MMT kan regeringer bruge lige så mange penge, de har lyst til, på hvad de end har lyst til, indtil der er fuld beskæftigelse. Og de behøver aldrig bekymre sig om, hvor de skal få pengene fra, for centralbanken leverer dem ved ganske enkelt at lade seddelpressen køre, uden at det koster regeringen noget. […] Det er svært at forestille sig en demokratiskpolitisk idé, der er mere naiv, end hvad MMT foreslår. Og selv om det virkede politisk, ville der stadig stå alvorlige spørgsmål tilbage. For eksempel: Præcis hvor høj skal inflationen være, før man må begynde at trække penge tilbage via højere skatter? Og hvordan skal de politiske beslutningstagere forholde sig til de inflationsforventninger, som sikkert allerede er regnet ind i lønudviklingen, renten og utallige aftaler? Erfaringen viser, at det har store makroøkonomiske omkostninger at stoppe et inflationsforløb, når først den er i gang - ikke mindst i form af voksende arbejdsløshed. Vesten var igennem netop den prøvelse i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15; Berlingske, mandag, s. 9 (09.11.2020)

Brexit kan blive afgjort i denne uge. Hvis briterne vil give sig
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse skrevet af EU-korrespondent Elisabet Svane som skriver at den kommende uge kan blive knald eller fald for en endelig Brexit-aftale. Svane skriver blandt andet: ”Inden lørdagen væltede i europæisk begejstring over Joe Bidens endelige sejr over Donald Trump og udsigten til igen at få en amerikansk præsident, der taler samme politiske sprog som de fleste europæere, var der lyd igennem mellem Bruxelles og London. Mellem kommissionsformand Ursula von der Leyen og premierminister Boris Johnson. Sikkert med et par ord om valget af Biden, men nok så vigtigt også ord om det andet store B, Brexit, som nu går ind i sin afgørende uge. […] Der ligger et udkast på bordet, 600 sider tekst, som skal med, når forhandlerne går ned i »tunnelen«, som det hedder i forhandlingssproget. De er endnu kun på vej derned. Næste skridt, hvis der kommer en aftale, er at få Boris Johnson og Ursula von der Leyen på banen igen. Så er det dem, der skal tale sammen, og - som EU-diplomater siger - skal der også nikkes fra Paris og Berlin. En så vigtig aftale skal sikres accept fra både præsident Emmanuel Macron og kansler Angela Merkel. Inden man når så langt, skal Boris Johnson gøre det, han virkelig ikke bryder sig om: Han skal give sig. […] I det store perspektiv har EU nemlig givet sig på forhånd ved at give briterne adgang til det indre marked og dets 446 millioner indbyggere. Den adgang vil rigtigt mange lande i verden gerne have, men den har en pris, og prisen er, at briterne skal konkurrere på samme vilkår som de 27 EU-lande. Derfor vil EU ikke give Storbritannien lov til for eksempel at give massiv statsstøtte til dele af det britiske erhvervsliv. Unfair konkurrence, siger EU. Set fra London er det en ret, man har som suveræn nation. Begge dele er sådan set rigtigt, de kan bare ikke forenes. Den anden knast, fiskeriet, er fra EU-side blevet koblet så tæt sammen med det indre marked, at der med rette er skabt en forventning om, at uden en aftale om fiskeriet er der ingen handelsaftale. Ifølge EU-diplomater har EU længe indset, at man ikke får den adgang til britisk fiskevand, der har været hidtil. Men kravet er stadig adgang. Man ved bare, at den ikke bliver fuldstændig. Det sidste krav har Boris Johnson selv skabt. EU vil nemlig nu sikre sig, at en aftale med Storbritannien også bliver overholdt. For da briterne tidligere på efteråret, under massiv national og international kritik, fik vedtaget loven om deres eget indre marked, gav de sig selv lov til at bryde skilsmisseaftalen med EU, hvis de finder det nødvendigt. Det er helt uacceptabelt for EU. Dels vil det være et brud på en international aftale, og dels vil det kunne bringe den nordirske fredsaftale fra 1998 i fare. Det er en rød linje for EU og i særdeleshed for Irland - og her får de nu støtte fra den anden side af Atlanten.” Den store usikkerhed om Brexit presser også rederiet DFDS skriver Jyllands-Posten mandag. Inden corona var Brexit højt på investorernes dagsorden, fordi det både kan føre til omsætningstab og en masse bøvl for rederiets færgeruter mellem Storbritannien og resten af Europa. Ved de seneste kvartalsregnskaber har Brexit kun været nævnt i bisætninger. Men spørgsmålet er faktisk kun blevet endnu mere presserende, mens DFDS har været optaget af at håndtere coronakrisen for forhandlingerne mellem den britiske regering og EU synes ikke rigtigt at komme nogen vegne. Ifølge Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, skal man ikke forvente, at samhandlen vil falde brat efter nytår, selv om forhandlingerne skulle strande endeligt. På længere sigt er han dog ikke i tvivl om, at samhandlen vil blive presset markant. ”Det vil helt sikkert svække handlen. Det er jo det, som toldsatser gør, og desuden vil de europæiske virksomheder skulle konkurrere med virksomheder fra andre dele af verden, der pludselig har de samme vilkår. Men det vil næppe have en markant indflydelse på den samlede økonomi, lige når det sker. Det er mere noget, som vil gnave på velstanden på længere sigt, og for den enkelte virksomhed kan det være meget omvæltende,” siger Las Olsen som peger på at DFDS hører til de virksomheder, der kan blive ramt betydeligt. Det er ikke kun virksomheder som bliver berørt at Brexit og dens udfald. Ekstra Bladet søndag skriver at briter i Danmark til nytår mister mange af de rettigheder, de har haft på grund af medlemskabet i EU. ”Husk at der nu skal søges om nye opholdspapirer for at bevare nogenlunde de samme rettigheder i Danmark, som man har haft som EU-borger,” har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) blandt andet skrevet til briter her i landet. Ifølge Danmarks Statistik er der omkring 15.000 britiske statsborgere bosiddende i Danmark. Briter, der har fået lovligt ophold i Danmark inden nytår, vil skulle søge om en ny opholdsstatus for at beholde en del af deres eksisterende rettigheder. Det kan de være nogenlunde sikre på at kunne, da Storbritannien og EU har indgået en aftale, der i store træk beskytter hinandens statsborgere. Men de, der ikke opnår lovligt ophold før nytår, skal gennem den samme proces som borgere uden for EU.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13; Politiken, mandag, s. 10; Ekstra Bladet, søndag, s. 4 (09.11.2020)

Administration

Nedskrivningsmanien er et væsentligt sygdomstegn på et samfund i opløsning
At nedskrive alt fra fine programerklæringer til hverdagens almindeligheder viser, at umiddelbarheden og genkendeligheden imellem os som folk er under afvikling, skriver Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i et debatindlægget i Politiken lørdag. Indlægget er et uddrag fra hans nye bog 'Farvel til folkestyret - hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre - og hvad vi kan gøre ved det', der udkommer på mandag: ”Nedskrivningsmanien er således et væsentligt sygdomstegn på et samfund i opløsning. Derfor kan det næppe overraske, at man også i EU-parlamentet har nedskrevne regler for omgangsformer. Som i en anden børnehave indskærpes det over for medlemmer og ansatte, at: 1. In exercising their duties, Members of the European Parliament will behave towards everyone working in the European Parliament with dignity, courtesy and respect and without prejudice or discrimination. 2. In exercising their duties, Members will behave in a professional manner and must refrain, in their relations with staff, from, in particular, degrading, insulting, offensive or discriminatory language or any other actions which are unethical, demeaning or unlawful. 3. Members of the European Parliament may not, by their actions, incite or encourage staff to violate, circumvent or ignore the legislation in force, the internal rules or this Code, or tolerate such behaviour by staff under their responsibility. Og nægter et medlem at underskrive disse principper for god opførelse, så kan man ikke vælges til en officiel position i EU-parlamentet! Så kan man ikke blive formand for et udvalg eller betros den vigtige opgave som rapporteur, der repræsenterer EU-parlamentet over for de øvrige institutioner.”
Politiken, lørdag, s. 3 (09.11.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

HK-formand: Jeg ville ønske, Bosse havde ret. Men det har hun ikke
I en replik på Altinget mandag skriver Simon Tøgern, formand for HK Privat blandt andet: ”Altinget bragte mandag 2. november et indlæg, hvor formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, søger at modgå modstanden mod EU-Kommissionens model for en EU-mindsteløn. Efter at have læst indlægget sidder jeg tilbage med et ønske om, at Stine har ret. Men det har hun desværre ikke. Den danske model skal ikke forsvares, fordi den er "dansk", eller fordi den er "vores". Den er heller ikke uden fejl eller begrænsninger. […] I ingen af de EU-lande, som har en lovfastsat mindsteløn, har lønmodtagerne vilkår, der tåler sammenligning med dem, vi kender her i landet. Noget af det særlige ved den danske model for regulering af arbejdsmarkedet er, at regler og aftaler rent faktisk efterleves, og at brud sanktioneres. […] En EU-mindsteløn eller en EU-standard for fastsættelse af nationale mindstelønninger vil med sikkerhed blive brugt som argument for, at virksomheder fra lavtlønnende EU-lande kan undslå sig danske overenskomster og lønne efter hjemlige standarder, når de opererer i for eksempel Danmark. I første omgang sikkert kun når de beskæftiger landsmænd. Men er den mekanisme først sat i gang, så vil løn- og arbejdsforhold for de mange herboende lønmodtagere langsomt blive undermineret. Her vil være dem nederst i jobpyramiden med de korteste uddannelser, som bliver ramt først og hårdest. […] EU kan og bør selvfølgelig bidrage til at løfte den tiendedel af de europæiske lønmodtagere, som er working poor, ud af fattigdom. Det vil sige de mennesker, hvis job er så dårligt aflønnet, at de ikke kan leve af det. Man kunne eksempelvis starte med at sikre sig, at alle medlemslandene reelt respekterer friheden til at organisere sig og retten til at forhandle kollektivt.”
Altinget mandag (09.11.2020)

Finansielle anliggender

Tilsyn advarer mod investeringsfonde med falsk varebetegnelse
I et nyt arbejdspapir advarer EU's finanstilsyn ESMA mod skabsindeksfonde. Jyllands-Posten mandag skriver, at det er fonde, der sælges som aktive, men som reelt er passive. De er bare dyrere. ”Investorerne står over for et lavere forventet afkast fra en skabsindeksfond, end det de kan forvente fra en aktivt forvaltet fond. Samtidig understøtter vores resultater stærkt bekymringerne fra myndigheder og europæiske investorgrupper om, at investorer i skabsindeksfonde betaler urimeligt høje omkostninger i forhold til de passive fonde,” skriver ESMA i sin konklusion. Finanstilsynet skyder bolden over til investeringsforeningernes bestyrelser, som skal handle ”uafhængigt og udelukkende i investorernes interesse med henblik på at sikre det bedst mulige afkast til færrest mulige omkostninger.” Underdirektør Sean Hove, Finanstilsynet udtaler: ”Det indebærer også, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om de enkelte fonde overholder deres investeringsstrategier m.v. Udbyder en fond sig som aktivt forvaltet, skal investor kunne stole på, at fonden også faktisk er aktivt forvaltet, og det er bestyrelsens ansvar at følge op herpå.” Til sine medlemmer anbefaler Investeringsfondenes brancheorganisation at offentliggøre active share og tracking error, som er de nøgletal, der bruges til at indikere, om en aktiv fond er skabspassiv.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (09.11.2020)

Grundlæggende rettigheder

Det farlige feministiske identitetspolitiske fællesskab
Politiken bringer søndag en kronik af Hans Bonde, professor, dr.phil. og Torsten Skov, ph.d. i epidemiologi som skriver: ”Kvinders aktive deltagelse på alle niveauer i det moderne samfundsliv er et absolut gode, der kan gøre hele samfundet klogere og rigere. Det skal bare foregå på en redelig måde. Det er desværre ikke det, der sker nu. I den nye bog 'Vi vil have vores fair andel! - På vej mod fifty-fifty-kulturen' afdækker vi, hvordan det danske ligestillingsbegreb i de seneste 20 år er blevet forvredet fra at betyde ligestilling i udgangspunktet til at betyde ligestilling i slutresultatet. Målet er blevet, at ideelt set 50 procent af alle topposter i samfundet skal gå til kvinder uanset kvalifikationer og interesser. […] Udviklingen truer med at ødelægge en væsentlig grundpille i det moderne samfund: brugen af begrebet 'borger', der er baseret på statsmagtens vilje og evne til at behandle indbyggerne neutralt og ikke tildele rettigheder og indføre lovgivning på basis af identitetspolitiske grupperinger. Fifty-fiftyprincippet forsøges indført i forskning, kunst, kulturlivet, det offentlige, det private erhvervsliv, EU-politik og ved regeringsdannelser. Som juraprofessor Peter Pagh og undertegnede, Hans Bonde, har påvist, er det nye femdoblede Lehmann-program, der tildeler bevillinger til kvindelige forskergruppeledere, der skal blive professorer, lovstridigt. Lovbruddet foregår ved, at programmet øremærkes som et kvindeprogram, der griber ind i resultatfordelingen ved, at mænd afskrækkes fra at søge og i praksis heller ikke kan opnå midler, hvilket - uanset forskellige ministeriers dispensationer - er i modstrid med ligebehandlingslovenes annonceringsforbud og krav om ikke at forskelsbehandle ud fra køn. […] Med dette for øje forslår vi følgende bydende nødvendige disruption af den danske ligestillingspolitik, der sikrer, at kvinder støttes i bestræbelsen på at kvalificere sig til konkurrence, men ikke som et kønskollektiv med forlods ret til andele af topposter. […] Ligestillingsministeriet og statsstøttede organisationer som Kvinfo omdannes til partsneutrale institutioner, der skal tjene begge køns vel frem for som nu at agere som feministiske interesseorganisationer. […] Den danske regering i EU påtaler, at EU-Kommissionens afgående formandskab inddrager kønnet som parameter i valget af den kommende kommissionsformand, samt påtaler, at EU-kommissionsformanden rutinemæssigt kræver, at nationalstaterne indstiller kvindelige kandidater til kommissærposter.”
Politiken, søndag, s. 5-6 (09.11.2020)

Flygtningenævnet: Betingelsen for udsendelse af Mansour var, at Marokko ikke krævede dødsstraf
Information lørdag skriver, at Mattias Tesfayes ministerium henviser til, at både Flygtningenævnet og Menneskeretsdomstolen mener, at udsendelsen af Said Mansour til Marokko var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Dog var betingelsen, at der ikke ville blive krævet dødsdom. ”Flygtningenævnet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at udsendelsen var i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,” stod der i den korte pressemeddelelse. I pressemeddelelsen undlader ministeriet dog at oplyse, at det udtrykkelige grundlag var, at Said Mansour ikke ville blive mødt med et krav om dødsstraf. Men det kom frem i forrige uge, at han ved et retsmøde mandag den 22. oktober blev dømt til døden. Det er indtil videre ukendt for offentligheden, om det var den marokkanske anklagemyndighed, som havde krævet dødsstraf eller om domstolen på egen hånd skærpede straffen. ”Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også taget stilling til Said Mansours udsendelse af Danmark. Domstolen er enig med Flygtningenævnet i, at udsendelsen - blandt andet med henvisning til de foreliggende garantier - ikke udgjorde en krænkelse af Said Mansours rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,” skriver Flygtningenævnet i en mail til Information.
Information, lørdag, s. 8 (09.11.2020)

Nu strammer EU grebet om Orbán. Men han taler om corona
En ny mekanisme skal straffe lande, der ikke overholder EU's demokratiske principper, hvilket kan blive dyrt for lande som Polen og Ungarn skriver Politiken lørdag. Torsdag landede EU-institutionerne et kompromis, således at det i fremtiden vil være muligt at straffe brud på retsstatsprincipperne økonomisk. Det omhandler brud på de grundlæggede rettigheder såsom menneskerettigheder og respekt for minoriteter, på pressefriheden og på domstolenes uafhængighed. Det er alt det, som EU i årevis har anklaget lande som Ungarn og Polen for. Hidtil er EU strandet med en aftale, da en eventuel straf ville skulle vedtages med enstemmighed blandt EU's stats- og regeringschefer. Selv om både Ungarn og Polen er anklaget under den såkaldte artikel 7, så vil de kunne 'redde' hinanden ved at nedlægge veto. I det nye kompromis, der skal vedtages i både EU-Parlamentet og med kvalificeret flertal blandt EU's ministre, kan man tilbageholde EU-penge, som bruges til politiske formål, der bryder med retsstatsprincipperne.
Politiken, lørdag, s. 17 (09.11.2020)

Institutionelle anliggender

Fratrådt præsident er anklaget for krigsforbrydelser og skal nu i retten
Politiken søndag skriver at Kosovos tidligere præsident Hashim Thaci, som trådte tilbage i torsdags, fremstilles i retten mandag for første gang ved en international særdomstol i Haag, hvor han er tiltalt for krigsforbrydelser. EU's kontor i Kosovo og repræsentanter for EU-lande har hilst Hashim Thacis tilbagetrædelse velkommen og rost ham og de øvrige anklagede ledere for at samarbejde med domstolen. ”Vi har bakket kraftigt op om etableringen af særdomstolen, som er en integreret del af Kosovos retssystem, og det vil vi fortsat gøre, indtil domstolens målsætning, som Kosovo også har tilsluttet sig, er opfyldt”, skriver EU-kontoret i en erklæring og fortsætter: ”Det er afgørende for konsolideringen af Kosovos europæiske perspektiver”.
Politiken, søndag, s. 22 (09.11.2020)

Klima

Atomkraft bør komme i spil igen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Sven Zachariassen adjunkt, cand.polit. følgende: ”Tidligere direktør Leif Hansen fra Hundested havde forleden et interessant indlæg, ”Skån landskabet for grove indgreb”, i JP. Hansen foreslog, at man opførte 100 minikernekraftværker til at dække Danmarks energiforsyning frem for larmende vindmøller og store hæslige, sorte solpanelmarker. Det er på tide, at energiudbuddet tilføjes atomenergi som alternativ energikilde. Allerede i 1957 havde EF-parlamentarikere planer om et europæisk atomfællesskab, den såkaldte euratom-traktat. EF/EU-politikere har siden været meget tavse og spartanske på dette felt. Euratomtraktaten bør igen på banen, når EU's energipolitik skal formuleres. Siden 1986 har Danmark været lukket ned for atomenergi, uanset at ingeniører har forsket og udviklet en mere sikker produktion. Eksperter fra Risø mente for en del år siden, at kernekraftværker fint ville kunne opføres i et EU-land som Finland. Hvorfor ikke starte i Finland og siden i andre medlemslande?
Jyllands-Posten, søndag, s. 29 (09.11.2020)

Konkurrence

Konkurrencegodkendelse af opkøb kan ende hos Vestager
Børsen mandag skriver at hvis Tryg og den canadiske forsikringskæmpe Intact får det, som de vil have det, vil de i fremtiden sammen sidde på ejerskabet af landets tredjestørste skadesforsikringsselskab, Codan. ”Vi har i forvejen et forholdsvist koncentreret marked for forsikring, så vi er lidt betænkelige. Det kan godt være, at det giver nogle stordriftsfordele, men de kommer ikke nødvendigvis forbrugerne til gode, når konkurrencen ikke er så hård, som den kunne være,” siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet, som er spændt på, om konkurrencemyndighederne vil stille krav om tilsagn. Det bliver dog ikke nødvendigvis afgjort i Danmark om opkøbet af Codan er problematisk ud fra et konkurrenceperspektiv. Selskaberne i handlen er nemlig så store, at det kan ende i EU-Kommissionen, hvor Margrethe Vestager er kommissær for blandt andet konkurrenceområdet. Kommissionen tager sig som udgangspunkt af fusioner, hvor parterne i alt har en omsætning på over 5 milliarder euro som er tilfældet i denne sag.
Børsen, mandag, s. 15 (09.11.2020)

Skarp kritik af nye magtbeføjelser til konkurrencevagthund
Med et nyt lovforslag får konkurrencemyndighederne hidtil usete beføjelser skriver Berlingske mandag. Et tidligere medlem af Konkurrenceankenævnet kalder det for tiltrængt mens erhvervsorganisationer mener at det er problematisk for virksomhedernes retssikkerhed. Myndighederne skal derfor være mere uafhængige, siger juridisk tænketank og tidligere formand for Konkurrencerådet. ”De får nu bedre beføjelser til at undersøge sagerne til bunds og opdage og opklare, hvis der er overtrædelser af konkurrenceloven, og det er der et kæmpe behov for. Ikke kun i Danmark. Vi er i EU langt efter USA i forhold til at forfølge overtrædelser, der begrænser konkurrencen eller virksomheders misbrug af deres dominerende stilling,” siger Jens Fejø, som senest har forsket i europæisk og amerikansk konkurrenceret. ”I det øjeblik du skærper konkurrenceloven, øger du også politikernes og embedsværkets lyst til at blande sig i rådets og styrelsens afgørelser. Det betyder, at man bliver nødt til at sørge for, at der er armslængde til dem. Jeg er helt enig med Justitia i, at det ville være godt at gøre Konkurrencerådet og styrelsen mere uafhængige af politikerne og embedsværket, end de er i dag,” siger Svend Hylleberg, dr.oecon. og professor emeritus ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (09.11.2020)

Landbrug

Bør være realistisk med afskovningsfri soja i 2023
Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at der skal større ambitioner til fra den danske grovvarebranche, når det kommer til at sikre soja fra afskovningsfrie områder. Fødevareministeren udtaler til Jyllands-Posten søndag at han mener det bør være realistisk at nå målet om 100 procent afskovningsfri soja i Danmark i 2023. Da den danske import af soja kun udgør 0,5 procent af den globale produktion, er det internationale arbejde meget vigtigt. Det betyder, at ministeren ofte har dagsordenen med, når han flyver til Bruxelles. ”Vi kommer til at presse EU-Kommissionen for, at der kommer en ambitiøs målsætning. Det kan godt betyde, at der kommer EU-reguleringer, hvis branchen ikke selv rykker sig,” lyder det fra Mogens Jensen som forklarer, at Danmark med de nuværende EU-regler ikke kan lave et importforbud af soja, der ikke er bæredygtigt. Både DLG, der er den største danske importør, den danske brancheforening Dakofo og den europæiske Fefac har alle sat sig en ambition om 100 procent afskovningsfri soja i 2025.
Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (09.11.2020)

Migration

Macron vil styrke EU's ydre grænser efter terrorangreb
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, annoncerer et erklæret mål om at styrke beskyttelsen af Schengenområdet endnu mere end det der allerede er planlagt skriver Jyllands-Posten lørdag. Det sker efter at gerningsmændene bag de fire seneste terrorangreb i Europa alle har været ikke-EU-borgere og to af dem var illegale migranter. EU har vedtaget en oprustning af den fælles grænsevagt, Frontex, som i 2021 vil have 5.000 bevæbnede grænsevagter – og stiger til 10.000 i 2027. De skal rykke ud og assistere de medlemslande, som beder om hjælp til at bevogte deres ydre grænse. Desuden har kommissionen i et nylig forslag til en ny migrationspagt for Europa blandt andet foreslået, at kontrollen og sikkerhedsscreeningen af indrejsende bliver forbedret. Men dette er ikke nok for Macron. ”Jeg støtter et dybdegående eftersyn af Schengen for at gentænke dets organisation og styrke vores ydre grænsesikkerhed med en stærk grænsestyrke, ” siger Macron og fortsætter: ”Vi er nødt til at opruste vores kamp mod illegal immigration og menneskesmuglere, der i stigende grad har link til terrorisme”. Bag udtalelserne ligger der udover en konkret oprustning på EU's ydre grænse også franske tanker om et tættere samarbejde om grænseregler mellem EU-landene. Allerede sidste år foreslog Macron et EU-sikkerhedsråd, som løbende skal overvåge og styrke sikkerheden på samme måde, som eurozonens finansministre har et særligt forum til at passe på økonomien.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (09.11.2020)

Retlige anliggender

Nu vil byggeriet af Femern for alvor rulle
Jyllands-Posten skriver søndag at retten i Leipzig netop er kommet med sin afgørelse, som frikendte danmarkshistoriens største byggeprojekt - den faste forbindelse over Femern - for stort set alle klagepunkter. Eksperter, politikere og byggeentreprenører har ellers været bekymrede for, om en retssag mod Femern-projektet - som blandt andet to tyske miljøorganisationer havde anlagt, kunne forsinke byggeriet yderligere. Transportminister Benny Engelbrecht glæder sig over afgørelsen og at der nu for alvor kan komme gang i det store byggeprojekt. Femernbyggeriet er et af de fem største infrastrukturprojekter i EU, der er i gang lige nu. Projektet er tildelt adskillige milliarder kroner i EU-støtte.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (09.11.2020)

Sundhed

EU-agentur er på vej med risikorapport
EU's sundhedsagentur følger udviklingen med virusmutationer fra danske minkfarme tæt, da de muligvis udgør en fare for effekten af de vacciner mod coronavirus, som er under udvikling. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. ”Muligheden for en antigen mutation i Sars-CoV-2 kan have konsekvenser for immunitet, gensmitte og effekten af vacciner mod covid-19. Men der hersker stadig stor uvished om dette,” skriver sundhedsagenturet, ECDC. ECDC oplyser at der udsendes en rapport om situationen torsdag den 12. november og ønsker ikke at besvare spørgsmål om hvorvidt danske myndigheder fra ECDC's synspunkt gør det rigtige, eller om Danmark burde gøre noget anderledes.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 6 (09.11.2020)

Udenrigspolitik

EU straffer Hvideruslands Lukasjenko
Som følge af den fortsatte undertrykkelse af demokratibevægelsen i Hviderusland har EU indført sanktioner mod præsident Aleksandr Lukasjenko skriver flere af lørdagens aviser. Sanktionerne trådte i kraft fredag fremgår det af en officiel bekendtgørelse. Udover præsidenten er yderligere 14 hviderussiske embedsfolk ramt af sanktionerne. Canada har også tilsluttet sig EU´s sanktioner.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 13 (09.11.2020)

Faren er indenrigsminister og sønnen finansminister: De hylder Trump og sammenligner EU med Sovjetunionen
EU svarer til Sovjetunionen, mener finansminister Martin Helme fra Estlands Konservative Folkeparti. Det skriver Politiken søndag. Martin Helme, der er partiformand for det højrepopulistiske parti Ekre - Estlands Konservative Folkeparti, er EU-kritiker, erklæret supporter af Donald Trump og en varm støtter af ungarske Viktor Orbán, polske Jaroslaw Kaczynski, franske Marine Le Pen og alle mulige andre typer, som pæne nordisk-baltiske regeringsrepræsentanter vrænger på næsen ad. Politiken er rejst til Talinn, for at tale med Martin Helme og hans far, indenrigsminister Mart Helme. Interviewet finder sted før det amerikanske præsidentvalg. ”På de fleste områder er Trump sådan en common sense-guy. Desuden har han et meget negativt, jeg vil sige fjendtligt syn på globalisering. Efter vores mening er globalisering en trussel mod den nationale suverænitet. Og mere grundlæggende mod den nationale eksistens og selvbestemmelse,” siger Martin Helme. Til spørgsmålet om hvorfor han i flere sammenhænge har sammenlignet EU-samarbejdet med tiden, hvor Estland var underlagt Sovjetunionen svarer han: ”Hovedforklaringen er, at der er tale om en multinational union. Især hvis man betragter de sidste fem-ti års trend, ser man fra EU et åbent fjendskab over for nationalstater og deres suverænitet. Endnu mere skræmmende er fjendskabet over for ytringsfriheden og trangen til at censurere ideer og synspunkter, der ikke flugter med EU's officielle ideologi. Jeg kan stadig huske, da jeg var teenager, og Sovjetunionen brød sammen. Efter min mening er der store ligheder”. Til spørgsmålet om hvordan han har det med de fremherskende tanker om at indføre sanktioner over for Ungarn og Polen for brud på EU's retsstatsprincipper lyder svaret: ”Den diskussion repræsenterer netop en delmængde af det, jeg lige talte om”. Om han personligt er imod at indføre sanktioner, svarer han: ” Jeg kan ganske enkelt slet ikke forstå, at det overhovedet er noget, vi taler om”.
Politiken, søndag, s. 8-11 (09.11.2020)

Kina: Nu ruster de sig til det store opgør
Forholdet mellem USA og Kina faldt under Donald Trump til det laveste punkt i årtier, hvor Trump efter beskyldninger om unfair konkurrence og kinesisk afpresning af amerikanske virksomheder indledte en handelskrig, som stadig står på. Politiken mandag skriver, at der efterfølgende er fulgt en øget militær rivalisering mellem de to lande om kontrollen over Det Sydkinesiske Hav. Det seneste år er forholdet kun blevet forværret efter at Trump beskyldte Kina for at være ansvarligt for udbredelsen af corona i USA og derudover tilførte kritikken en ideologisk dimension ved at betegne Kina som et undertrykkende kommunistisk diktatur, der lod hånt om både sin egen befolkning og resten af verden. ”Kina har anlagt et meget realistisk perspektiv, hvor opfattelsen er, at det ikke er så afgørende, hvem der sidder i Det Hvide Hus, fordi USA uanset navnet på præsidenten i de kommende år vil forsøge at inddæmme Kina”, siger Tong Zhao, der er tilknyttet Carnegie-Tsinghua Center for Global Policy i Beijing og er en af de mest ansete politiske iagttagere i Kina. Ifølge Tong Zhao er den kinesiske topledelse nået frem til den konklusion, at det store slag mellem USA og Kina uundgåeligt vil komme på et tidspunkt. ”Det afgørende for Kina nu er styrkeforholdet mellem de to lande. Hvis Kina kan blive mere magtfuldt, er USA nødt til at acceptere Kinas rettigheder”, siger Tong Zhao. Joe Biden kan ende med at blive en større udfordring for Beijing end Donald Trump, fordi Joe Biden ventes at føre en mere sammenhængende udenrigspolitisk linje, hvor han også vil bruge EU og andre af USA's allierede - som Trump vendte ryggen - til at lægge pres på Kina. Den kinesiske ledelse forsøger dog at signalere imødekommenhed. I torsdags sagde den kinesiske viceudenrigsminister, Le Yucheng, til avisen The Global Times, at han håbede, at en ny amerikansk regering ville hævde en ”ånd af ikke-konflikt, ikke-konfrontation og winwin-samarbejde”. Victor Gao, der er vicedirektør for den kinesiske tænketank Center for China and Globalization håber, at valget af Joe Biden gør det muligt at ”genstarte” forholdet. Gao mener at Trumps aggressive politik mod Kina har slået fejl og kun gjort verden mere farlig. Desuden vil Kina kun blive stærkere. ”Tiden er på Kinas side. Se på vores økonomi, stabilitet, sammenhængskraft og vores evne til at omgås andre lande. Ved udgangen af i år vil vores økonomi være på omkring 70 procent af den amerikanske. Om ti år vil vores økonomi være endnu større”, siger Victor Gao.
Politiken, mandag, s. 6 (09.11.2020)

Mette Frederiksen lærte lektien fra Trump - hvad gør Ellemann og Pape?
Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen skriver søndag en analyse omkring Donald Trump og hvordan Mette Frederiksen som regel har holdt igen med direkte kritik af ham og i stedet fokuseret på, hvad der har drevet halvdelen af Amerika til at stemme på ham: ”Da Mogens Lykketoft for få dage siden skrev et indlæg i Berlingske og fældede sin brutale dom over Donald Trumps seneste fire år i Det Hvide Hus, skummede han nærmest af raseri. ”Det vil være en enorm lettelse at slippe af med den skamløse narcissistiske løgnhals,” lød det fra Mogens Lykketoft. Mens Mogens Lykketoft - sammen med de fleste andre politikere, kommentatorer og eksperter herhjemme - har raset over Donald Trump, har statsminister Mette Frederiksen endnu en gang holdt igen. […] Allerede i sensommeren 2016 - få dage efter at Trump var blevet præsidentkandidat for Republikanerne - skrev Mette Frederiksen et indlæg, hvor hun gjorde opmærksom på, at der var gode grunde til, at mange amerikanere følte sig tiltrukket af den nye kandidat. »Vi må erkende, at de folk, han taler til, føler sig hørt for første gang længe og har savnet en stemme, der sætter ord på deres frygt og frustrationer,« skrev hun. I samme ombæring trak hun en parallel til Europa, hvor et flertal af de britiske vælgere netop havde valgt at stemple ud af EU. »Jeg tror ikke en millimeter på, at den amerikanske eller britiske borger, der føler sig truet på sit job og sin velfærd, får det bedre med Trump eller med Storbritannien ude af EU. Og jeg tror heller ikke på, at yderfløjene i dansk politik kan levere de reelle svar med andet end ord. Men folks frustrationer og frygt - hvad enten den er amerikansk, britisk eller dansk - skal saftsuseme tages alvorligt,« fastslog hun. […] Når Mette Frederiksen i denne periode analyserede udviklingen iUSA, Europa og Danmark, nåede hun frem til, at mange vælgere stod med en følelse af, at ”den sociale kontrakt” i samfundet var blevet revet i stykker: Flere og flere var simpelthen begyndt at miste troen på, at der ville være arbejde og fremgang for dem selv og deres børn. Samtidig noterede hun, at mange vælgere i USA og Europa i stigende grad følte sig fremmedgjorte af de forandringer af deres samfund, som tilstrømningen af migranter og flygtninge havde medført: I Europa udløste migrant- og flygtningekrisen i 2015 et chok, og under præsidentvalgkampen i USA i 2016 var millioner af amerikanere enige med Donald Trump, når han sagde, at han ville stoppe ulovlig immigration og bygge mure mod Mexico. Ganske vist var der enorme forskelle på levevilkår og politisk kultur mellem USA, Europa og Danmark, men Mette Frederiksen identificerede flere trends, som var forbavsende ens. Flere af disse iagttagelser flugtede med hendes analyse af, at Socialdemokratiet var drejet for langt til venstre i udlændingepolitikken og for langt til højre i den økonomiske politik. […] Efter kritikernes mening har Mette Frederiksen og S-toppen dog langtfra imponeret i den økonomiske politik, og i de sidste år har de udfordret Mette Frederiksens analyser og planer. Hun er blevet anklaget for at være slået ind på en populistisk kurs i udlændingepolitikken, og i den økonomiske politik har eksperter kritiseret hende for at vige uden om reformer, der for alvor styrker økonomien. […] Men hvad vil Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen? Hvad har de lært af valget i USA og kampen mellem Biden og Trump? Hvor vil de udfordre Mette Frederiksens verdenssyn og politik?”
Berlingske, søndag, s. 24-25 (09.11.2020)

Størstedelen af præsident Bidens ambitiøse politik er død ved ankomsten
Børsens udenrigsredaktør Hakon Redder skriver mandag i en analyse at Republikanerne kan og vil blokere for Bidens flagskibspolitikker. Redder skriver blandt andet: ”Er der mandag grøn bølge på finansmarkederne, vil det mest af alt skyldes lettelse over, at præsidentvalget i USA er – næsten – overstået. Endda på dette tidspunkt uden skygge af de varslede uroligheder og/eller borgerkrig. Dyrt betalte advokater skal i Trumps optik nu i frontlinjen. Fornyet markedsfremgang vil ikke have direkte bund i en ny retning for USA’s økonomiske politik. Bundlinjen på valgresultatet, som vi kender det – uden Donald Trumps erkendelse af et nederlag – er, at som præsident kan Joe Biden ikke komme igennem med mange af sine storstilede ambitioner om offentlige investeringer for billioner af dollar. Hvad enten det er i klimapolitik og grøn energi, en stor infrastrukturpakke, forskning og uddannelse, en fordobling af mindstelønnen eller en ny sundhedsreform. Men omvendt vil heller ingen af de ganske store skatteforhøjelser for især virksomheder og de højeste indtægter blive realiseret. Årsagen er enkel: Lovforslag på de nævnte områder forudsætter vedtagelse i Kongressens to kamre. Præsidenten kan alene ikke få meget igennem. Joe Biden vil derfor indtage Det Hvide Hus som en lam and med stækkede vinger og flettet næb. […] I Stuttgart, München og andre centre i Tysklands bilindustri er smilene utvivlsomt blevet en smule bredere efter Bidens valgsejr. Donald Trumps gentagne trusler om at bruge sin ret til at udstede dekreter med hensyn til den nationale sikkerhed – og pålægge straftold på import af biler fra EU – er taget af bordet. Ikke fordi Joe Biden har formuleret nogen særlig præ- cis politik i forhold til EU, men fordi konsensus blandt iagttagere i USA er, at han vil søge at genopbygge et tættere forhold til de 27 lande. Om ikke andet så for at skabe en bredere alliance i det økonomisk-teknologiske opgør med Kina, som Biden til gengæld ikke vil nedtone. Undtagelsen i Europa er Storbritannien. Hvis premierminister Boris Johnson ikke laver en frihandelsaftale med EU inden for meget få uger og dermed underminerer fredsaftalen i Nordirland med en hård grænse til resten af Storbritannien, har Biden tydeligt indikeret, at han ikke vil give briterne den ønskede frihandelsaftale. […] Kampen mod Kina er også indenrigspolitisk. Biden vil præcis som Trump købe amerikansk og give skattelettelser for virksomheder, der hjemtager produktion fra udlandet. Men også det kræver medspil fra Republikanerne, der ikke nødvendigvis skriver under på den nyvalgte præsident Bidens ord fra natten til søndag dansk tid: At tiden er kommet til at “genskabe Amerikas sjæl” og “hele” det splittede USA. Som valgresultatet viser, er splittelsen historisk dyb.”
Børsen, mandag, s. 6-7 (09.11.2020)

Sultanen og le président på kollisionskurs
Debatten om Muhammed-tegningerne har ført til et sammenstød mellem den franske præsident, Emmanuel Macron og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Information lørdag skriver at den tyrkiske præsident er kendt for sine spydige bemærkninger og især imod Frankrig, et land som længe har modsat sig tyrkisk medlemskab i EU. Den seneste uge er forholdet mellem Frankrig og Tyrkiet igen sat på en prøve grundet den seneste Muhammed-krise, der blev antændt efter mordet på Samuel Paty; den franske skolelærer, som viste karikaturer af profeten Muhammed i sin undervisning om ytringsfrihed. Kort efter det bestialske mord på Paty slog Macron ned på nogle af de konservative muslimske miljøer i Frankrig. Det fik Erdogan op af stolen. Halvdelen af imamerne i Frankrig er af tyrkisk oprindelse, og Macron iværksatte allerede i begyndelsen af oktober en indsats mod ”islamistisk separatisme”, som betyder, at imamer skal uddannes og certificeres i Frankrig. ”I nogle europæiske lande er fjendtlighed over for islam og muslimer blevet en politik, der anspores fra statschefens niveau ... Lad mig sige det, som det er: I er de virkelige fascister. I er et led i nazismens kæde,” tordnede Erdogan kort efter, at Macron havde blæst til kamp mod ekstremismen. Hele dramaet er blevet et værdipolitisk slagsmål om ytringsfrihed, demokrati og religion, hvor Erdogan også opfordrede til boykot af franske varer. I mandags sagde franske embedsmænd til Wall Street Journal, at Recep Tayyip Erdogan er farligere end Vladimir Putin. At en repræsentant fra et NATO-land kalder lederen af et andet NATO-land for farligere end Rusland, siger en del om, hvor dårligt forholdet mellem Europa og Tyrkiet tager sig ud.
Information, lørdag, s. 12-13 (09.11.2020)

Tidligere ambassadør efter valget: Sådan vil Biden gå til opgaven
I en kronik på Altinget mandag skriver Friis Arne Petersen, partner i Rud Pedersen og forhenværende ambassadør i Berlin og i Beijing blandt andet: ”Det historiske valg i USA, skæbnevalget, er overstået med valget af den præsident, som vi håbede på, men bestemt ikke med så klart et mandat, som vi havde håbet på. Og fortsat med en delt kongres, der gør lovgivningsprocessen vanskelig og rigtig udfordrende Joe Biden er med sine snart 78 år og næsten 50 år i enten senatet eller som vicepræsident den mest erfarne præsident, som USA nogensinde har haft. Og Trump forlader embedet for at blive det kun tredje medlem af den lille "taberklub" af præsidenter, der siden Anden Verdenskrigs afslutning kun fik én embedsperiode i Det Hvide Hus. […] Med Biden slutter America First-perioden i amerikansk udenrigspolitik. Biden er med sin indsigt og erfaring hverken isolationist eller unilateralist, men internationalist. Biden opfatter America First som America Alone. En Biden-udenrigspolitik vil blive en markant normalisering af processer og dialog. Kaos og improvisation i USA's håndtering af verdens største konflikter og temaer slutter lige så hurtigt, som det kom for fire år siden. Forudsigelighed bliver en positiv værdi. Vi vil på ny blive hørt og inddraget. Der vil blive lagt vægt på amerikansk involvering i verdens konflikter og internationalt lederskab. USA vil på ny række ud til allierede og partnere i Europa og Asien. Multilateralisme bliver en vigtig samarbejdsform for USA. Det største bevis i nyere tid på vigtigheden af internationalt samarbejde for at bidrage til løsning af verdens største udfordringer, Klimaaftalen fra Paris, vil USA på ny vende tilbage til. […] Samlet vurderes Bidens politik at give de gunstigste makroøkonomiske resultater og den højeste vækst i de næste fire år. Det er gode nyheder for os – både på grund af indholdet, men også fordi amerikansk økonomisk vækst fremmer vores europæiske vækst. USA's internationale omdømme og internationale betydning vil forbedres. Det er værdifuldt – også for Danmark.”
Altinget mandag (09.11.2020)

Trump tabte, som han regerede - han reducerede politik til dens mest brutale og skingre form
Donald Trump har tabt det amerikanske præsidentvalg skriver Berlingske mandag. Om ganske få måneder er han ikke længere USAs præsident, men hans tid rummer en vigtig lektie; han var nemlig en reaktion på en forandring, der gik for vidt. Ved at reducere politik til dens mest brutale form var han ikke bare en kulturkæmper, men blev selv til selve kulturkampen, hvilket er værd at lære af. Trump langede ud efter blandt andet illegale immigranter, muslimer, medierne, EU, det republikanske establishment, feminister, FBI, global opvarmning, mexicanere, generaler, politisk korrekthed, NATO, vindmøller, Google, FN og fagforeninger.
Berlingske, mandag, s. 10-11 (09.11.2020)

Økonomi

Virksomheder tørster efter penge - men hjælpepakker er strandet i EU
Til de nødlidende danske virksomheder, der i efteråret er blevet ramt af nye restriktioner, er der vedtaget flere hjælpepakker, men ikke alle disse hjælpepakker er godkendt af EU endnu skriver Berlingske lørdag. Derfor er der ikke udbetalt en eneste krone som kompensation for faste omkostninger til de danske virksomheder. ”Det er korrekt, at dele af ordningerne fortsat afventer statsstøttegodkendelse i EU,” skriver Erhvervsstyrelsen. Det er noget virksomhederne kan mærke. ”Lige nu er vi ekstremt presset på likviditeten, fordi vi selv skal betale den sum til husleje og lønninger, som vi egentlig skulle have haft gennem hjælpepakkerne. Så vi tester hele tiden bankens tålmodighed. Det er meget, meget svært at navigere i,” siger Michael Raffnsøe, der er partner i burgerkæden Max, som har oplevet en omsætningsnedgang på 45 procent med efterårets restriktioner. Kompensation for faste omkostninger har været den første og mest centrale kompensationsform i de fire forskellige hjælpepakker, der er præsenteret i løbet af efteråret - og det er den, som fortsat mangler godkendelse. ”Det er rigtig alvorligt. Hvad skal virksomhederne stille op? Vi kigger måske ind i en lang periode med restriktioner, som kræver økonomisk hjælp, men ingen ved, hvornår hjælpen kommer. Det er problematisk, at der nu er gået flere måneder uden afklaring, selv om der er både politiske aftaler og vilje til at støtte de ramte erhverv,” siger Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta, brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet og hun mener, at selvom EU-godkendelsen kommer i morgen, så venter der stadig en lang proces med ansøgninger, dokumentation og sagsbehandling. ”Vi ved, at der foregår en tæt dialog mellem regeringen og EU-Kommissionen om netop dette. Det er afgørende, at modellen for faste omkostninger, som vi kender fra foråret og blev forbedret i august, kan fortsætte. Hvis ikke det bliver den model, så kan det få fatale konsekvenser for oplevelsesbranchen og danske lufthavne. Det er hævet over enhver tvivl, at coronasituationen i hele Europa er blevet forværret i løbet af den seneste tid. Derfor bør EU-Kommissionen acceptere de danske ordninger,” skriver Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen i en svar til Berlingske.
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (09.11.2020)

Detaljer

Publikationsdato
9. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark