Mandag den 9. oktober

EU i weekendens og mandagens aviser

9. oktober 2017

Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Spanien truer Catalonien med repressalier
Flere medier skriver om den politiske uro i Spanien. Politiken mandag fortæller, at hundredtusinder mennesker i går søndag gik på gaden i Barcelona for at sige nej til uafhængighed for Catalonien. Demonstrationen øger presset på separatisterne før mødet i parlamentet i morgen. Og flere store virksomheders beslutning om at flytte fra Catalonien samt det faktum, at en ny regering vil være isoleret i Europa, skaber usikkerhed. EU og flere EU-lande har indtil nu kategorisk nægtet at mægle, mens lokalregeringen i Barcelona håber på et initiativ fra paven eller Schweiz. Det udelukker Spaniens konservative regeringschef, Mariano Rajoy, kategorisk i et stort interview i avisen El Pais. Han gør det klart, at en uafhængighedserklæring vil blive mødt med modforanstaltninger fra regeringen. Berlingske mandag skriver, at det Europa, som den EU-begejstrede selvstyreregering havde sat sin lid til, nægter at påtage sig rollen som mægler. I stedet bliver spage opfordringer til dialog kombineret med skarp kritik af den catalanske enegang. Politiken søndag giver i debatindlæg ordet til korrespondent Marcus Rubin, der skriver: ”Det er en skadelig myte, at folkeafstemninger er det perfekte udtryk for folkets vilje. Tværtimod - det fremmer populisme. At kalde folkeafstemninger for pøbelvælde er at gå for vidt, men det er gift for et fungerende moderne demokrati, som netop er baseret på faste regler, forhandlinger og en stabil retsorden. Information lørdag fortæller, at mange steder i Europa ønsker folk med en særlig kultur og et særligt sprog sig en selvstændig stat.
Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Politiken, søndag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 8-9; Børsen, mandag, s. 2; Information, lørdag, s. 2-3, 12-13

Arbejdsmarkedspolitik: Landbrug & Fødevarer: Dansk landbrug kan ikke hænge sammen uden østeuropæere
Information skriver lørdag, at det er få steder, at Schengen-samarbejdet har haft så åbenlyse, konkrete konsekvenser som i dansk landbrug, hvor en ud af tre ansatte i dag er fra udlandet, primært Østeuropa. Ifølge Landbrug & Fødevarer kan landbruget slet ikke klare sig uden østeuropæisk arbejdskraft. “Fødevaresektoren står for 25 procent af al dansk eksport, og det havde ikke på nogen som helst måde været muligt uden østeuropæisk arbejdskraft,” siger Karen Hækkerup, direktør i Landbrug & Fødevarer. Fagforbundet 3F er dog dybt bekymret over udviklingen, da næsten halvdelen af danske landmænd ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra 2013 gennemsnitligt betalte østeuropæere en lavere timeløn end overenskomsten foreskriver. Ifølge Information glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sig dog over de mange østeuropæere i dansk landbrug. Berlingske beretter mandag, at danske virksomheder og universiteter ifølge Københavns Universitet (KU), DTU og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kæmper med restriktive og bureaukratiske regler på udlændingeområdet, hvilket gør det vanskeligt for dem at rekruttere og fastholde eksperter fra lande udenfor EU. “Vil vi gerne have et samfund, der kan få glæde af de allerdygtigste hoveder. Så gælder det altså om at have regler, der muliggør at tiltrække dem hurtigt og fleksibelt,” siger direktør i DA Jacob Holbraad. Ligeledes mandag bringer Berlingske et debatindlæg af Joachim von Sperling, direktør i Axcelfuture, der blandt andet argumenterer for, at arbejdskraftens fri bevægelighed har gavnet Danmark: “Langt hovedparten af den udenlandske arbejdskraft er EU-borgere, og det viser, at det er en kæmpe gevinst for Danmark, at vi er en del af det indre marked, hvor arbejdskraften frit kan vandre mellem medlemslandene. De vesteuropæiske lande har betalt en pris for at få de østeuropæiske lande med i EU, men der er også betydelige fordele blandt andet i form af et mere fleksibelt og integreret europæisk arbejdsmarked,” skriver Joachim von Sperling.
Kilder: Information, lørdag, s. 5, 12-19; Berlingske, mandag, s. 4-5, 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU skal tage stilling til pesticid
Flere aviser skriver om EU´s tilladelse til brug af glyphosat. I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace Danmark, og Christian Ege sekretariatsleder, Det Økologiske Råd: ”EU-kommissionen foreslår, at godkendelsen af glyphosat skal forlænges i ti år, hvilket den danske regering desværre støtter modsat en række lande, der har gjort klart, at de stemmer imod, bl.a. Frankrig, Østrig og Luxembourg. Også i Tyskland og Italien er der usikkerhed. I Information mandag, i et debatindlæg skriver, Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet (S), og Lea Wermelin, bæredygtighedsordfører (S):”Mens der lige nu findes pesticidrester i flere og flere grundvandsboringer over hele landet, kæmper Landbrug & Fødevarer en indædt kamp for, at EU skal give tilladelse til, at Europas landmænd kan blive ved med at bruge sprøjtegiften glyphosat. Giften er primært kendt fra Roundup. Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat glyphosat i forbindelse med udvikling af kræft.
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 19; Information, mandag, s. 18

Udvidelse: Erdogan har sat EU-lande i skak
Jyllands-Posten bringer mandag en analyse af Robert Ellis, Tyrkiet-kommentator, som skriver, at der er uenighed blandt statslederne såvel som i EU-Kommissionen om, hvilke skridt man skal tage overfor Tyrkiet, efter Europa-Parlamentet i juli stemte for at suspendere optagelsesforhandlingerne med landet. “Tysklands Angela Merkel, at hun modsatte sig Tyrkiets EU-medlemskab og endvidere, at hun ville diskutere en suspension af forhandlingerne med sine EU-kolleger. Derimod støtter Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron en fortsættelse, og det gør Finland, Ungarn, Estland, Litauen og Grækenland også. Holland og Sverige venter med at tage stilling. Herhjemme er statsminister Lars Løkke Rasmussen enig med Merkel i, at der ikke er udsigt til Tyrkiets EU-medlemskab, hvorimod udenrigsminister Anders Samuelsens holdning svinger,” skriver Robert Ellis blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 20

Handel: Frihandel er en udenrigspolitisk topprioritet
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Anders Samuelsen, udenrigsminister (LA), der hylder effekten af frihandel på dansk økonomi og taler varmt for EU’s kommende frihandelsaftale med Japan. “Mulighederne på netop det japanske marked over de kommende år er enorme. Det er de især, fordi EU og Japan i juli indgik en politisk aftale om en kommende frihandelsaftale. EU's vigtigste frihandelsaftale nogensinde. Det vil stadig tage noget tid, før de tekniske detaljer er på plads, men jeg har allerede nu store forventninger til aftalen,” skriver Anders Samuelsen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 21

Sikkerhedspolitik: Sådan skaber vi afspænding i Østersøregionen
Politiken bringer mandag en kronik af Jørn Boye Nielsen, cand.scient.pol. og højskolelærer, Søren Riishøj, lektor i statskundskab ved SDU, og Poul Villaume, professor i samtidshistorie ved KU, der alle er medlemmer af Rådet for International Konfliktløsning. Forfatterne argumenterer for, at Østersøregionen vil volde Nato problemer på grund af geografien og logistikken i tilfælde af udbrud af åbne krigshandlinger. “Baltikum og Østersøregionen kan derfor blive den gnist, der antænder en regulær krig mellem Nato og Rusland,” skriver de og opfordrer blandt andet til, “at der i langt højere grad satses på at styrke institutioner som FN, OSCE og Europarådet.” Samme avis bringer lørdag et interview med Scott J. Shapiro, professor i jura og filosofi ved Yale University, der mener, at vejen til en sikring af verdensfreden fremadrettet går gennem et mere effektivt FN, og at det derfor er nødvendigt, at organisationen gennemgår nogle forandringer. Blandt andet argumenterer Shapiro for en afskaffelse af vetoretten i FN's Sikkerhedsråd, skriver Politiken lørdag.
Kilder: Politiken, mandag, s. 5-6; Politiken, lørdag, s. 4

Interne anliggender: Flygtningekrisen hænger som en skygge over Østrigs valg
Berlingske beretter søndag fra den østrigske valgkamp, der ifølge Rainer Schüller, der er redaktør på den østrigske avis Der Standard, har været mere præget af højrefløjen, end den har været tidligere. “Flygtningespørgsmålet præger valgkampen, og det skyldes først og fremmest det konservative parti ÖVP og højrepartiet FPÖ,” fortæller Schüller. ÖVP’s unge kanslerkandidat, Sebastian Kurz, ønsker at beskytte østrigske nationale interesser i et “dysfunktionelt” EU. Hvis Kurz efter valget danner regering, kan det ifølge Berlingske dermed gå ud over planerne om et EU-kompromis mellem Berlin og Paris. Sebastian Kurz er nemlig skeptisk over for Macrons ønske om en grundlæggende kollektivisering af sydeuropæiske EU-landes statsgæld, skriver Berlingske søndag. Information bringer lørdag et portræt af Sebastian Kurz, der ifølge avisen, har “udfordret Østrigs politiske kultur og omskabt det traditionsrige konservative ÖVP-parti til sin egen ‘Liste Sebastian Kurz’ med en stærkt indvandringskritisk profil”.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 8-9; Information, lørdag, s. 10-11

Finansielle anliggender: Deutsche Bank advarer: Den næste krise venter lige om hjørnet
Information skriver mandag, at Deutsche Bank i en ny analyse med titlen “The Next Financial Crisis”, konkluderer, at den næste finanskrise er tæt på, og at det kan blive vanskeligt at gøre noget, da de vestlige regeringer og centralbanker under den seneste langvarige krise har opbrugt den ammunition til at genskabe væksten, de har til rådighed. Også Storbritanniens tidligere premierminister Gordon Brown, Den Internationale Valutafond IMF, den tidligere chef for det britiske finanstilsyn Adair Turner, World Economic Forum samt økonomisk chefrådgiver Mohamed El-Erian fra finans- og forsikringskoncernen Allianz er på det sidste kommet med advarsler, skriver Information mandag. Lørdag slår Berlingske dog mere positive toner an: Den globale økonomi fortsætter ifølge avisen sin stabile fremgang med amerikanske væksttal på tre procent i seneste kvartal og 2,5 procent i EU. Den europæiske centralbank (ECB) fastholder således styringsrenten på minus 0,4 procent, og der er ikke tegn på, at dette ændres foreløbig. Også de såkaldte QE-programmer og obligationsopkøb for 60 milliarder euro hver eneste måned fortsætter, hvilket betyder, at der strømmer likviditet ind i de europæiske finansmarkeder, skriver Berlingske lørdag.
Kilder: Information, mandag, s. 1, 10-11; Berlingske, lørdag, s. 12-13

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: DF: S forsøger at dække over egen utilstrækkelighed
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-Parlamentet, som opfordrer Socialdemokraterne til at vedkende sig sit eget og sit partis ansvar for social dumping: “Ole Christensens logik (og Socialdemokraternes) er altid, at når EU’s regler har skabt store problemer, så er det ikke EU'sskyld. Nej, det kræver blot flere EU-regler og mere magt sendt til Bruxelles. Men Ole Christensen, det kan jo være, at det er selve konstruktionen, der er noget galt med. At EU ikke skal have mere magt,” skriver Anders Vistisen.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Uambitiøs bilaftale efterlader Danmark i slæbesporet
I sin leder søndag kritiserer Berlingske regeringens udspil til nye bilafgifter, der blandt andet indeholder en vejafgift for udenlandske trafikanter i Danmark: “Priserne falder ganske vist, men bilisterne skal selv betale for langt det meste af nedsættelsen andre steder. Dertil kommer, at en af de store gimmicks ved fremlæggelsen af forliget, en vejafgift efter tysk model med betaling for udlændinge og en kompensation til de danske bilister, kan blive skudt ned af EU-regler, eller som minimum risikerer at blive forsinket,” skriver Berlingske søndag.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 40

Grundlæggende rettigheder: Satte kriminelle rumænere på fri fod
BT og Berlingske beretter lørdag, at danske myndigheder i flere tilfælde sat internationalt efterlyste røvere og voldsmænd på fri fod, fordi det strider mod international lov at udlevere personer til afsoning i Rumænien, hvor fængselsforholdene ikke lever op til moderne standard. Trine Bramsen, Socialdemokratiets retsordfører, kalder historien “skør”: “Det er rablende skørt, at vi ikke kan udlevere dem til Rumænien, som vi har en udleveringsaftale med, på grund af nogle forhold, som intet har med Danmark at gøre.” Også retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod Poulsen undrer sig. Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af Hans Engell, politisk kommentator, der blandt andet kritiserer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for sin håndtering af de rumænske kriminelle: “Godt nok er landet medlem af samtlige internationale konventioner og EU, men Højesteret mener alligevel, det vil stride mod den europæiske menneskerettighedsdomstol at sende forbryderne tilbage til deres eget hjemland, fordi man ikke kan garantere, at afsoningsforholdene er i orden i rumænske fængsler. Prøv lige at sælge den latterlige forklaring til danske vælgere,” skriver Hans Engel blandt andet.
Kilder: BT, lørdag, s. 6-7; Berlingske, lørdag, s. 4-5; Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Vi bør alle kunne to europæiske sprog udover vort eget
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af Ulla Terkelsen, journalist, der roser Frankrigs præsident Emmanuel Macron for hans forslag om, at alle unge europæere skal lære to europæiske sprog udover deres eget. “Eftersom det engelsktalende Forenede Kongerige - England, Skotland, Wales og Nordirland - er på vej ud af EU nu, så bliver det endnu mere grotesk, at engelsk er det fælles sprog på det europæiske kontinent, at blomsterbuketten af farvestrålende sprog er skrumpet ind til en enkelt stilk. Derfor var Macrons forslag godt og nødvendigt,” skriver Ulla Terkelsen blandt andet.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Retlige anliggender: Ingen kø i lufthavnen efter skærpet paskontrol
Flere medier advarer lørdag og søndag om, at nye regler for skærpet grænsekontrol i Københavns Lufthavn betyder, at alle rejsende til lande uden for Schengen, skal have deres pas tjekket og scannet, hvorved bliver man kontrolleret i politiets databaser og relevante EU-databaser, hvilket kan betyde længere ventetid. Politiken søndag og Børsen mandag skriver dog, at ventetiden ikke er blevet forlænget.
Kilder: Politiken, søndag, s. 2; Børsen, mandag, s. 12; Berlingske, lørdag, s. 2; BT, søndag, s. 3; Ekstra Bladet, lørdag, s. 26

Institutionelle anliggender: Afliv den syge kapitalisme
Politiken bringer søndag et interview med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, som argumenterer for, at den uregulerede globalisering skaber utryghed og giver medvind til højrepopulister. “For det første har EU'ssatsning på arbejdskraftens frie bevægelighed medført et pres på lønmodtagernes rettigheder i Vesten, som er helt urimeligt. Især de ufaglærte har oplevet social dumping og unfair konkurrence fra lande med bl.a. dårlige lønninger og dårligt arbejdsmiljø. Dernæst har EU set igennem fingre med en systematisk skatteunddragelse og en destruktiv og nedadgående konkurrence mellem EU-landene i forhold til selskabsskatter, som underminerer det økonomiske grundlag for velfærdssamfundene. Og endelig har der været en ukontrolleret indvandring. Hele dette fravær af regulering af markedet har skabt frygt, utryghed og ulighed,” siger Mette Frederiksen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1-2

Det digitale indre marked: Danmark vil tillade EU-tilskud til gratis internet
Berlingske mandag kan berette, at den danske lovgivning fremover vil blive ændret, så offentlige myndigheder også her kan søge om del i næsten 900 millioner EU-kroner til gratis internetadgang. Mindst 120 millioner euro eller 890 millioner kroner har EU’s medlemslande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet tilsammen sat af, så der rundt i Europa kan etableres gratis, trådløse net på offentlige torve og pladser, parker, museer, sygehuse og biblioteker.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Migration: Superrige køber sig til EU-borgerskab
I Berlingske mandag kan man læse, at Sidste år købte 400 personer sig til statsborgerskab i EU-landet Cypern. Med et statsborgerskab i Cypern får de nye borgere automatisk adgang til hele EU. Derfor flammer debatten om medlemslandes investeringsprogrammer nu op på ny. For bør enkelte medlemslande kunne sælge statsborgerskaber, der samtidig giver adgang til resten af medlemslandene? Jelena Dzankic, research fellow på European University Institute i Firenze i Italien, har forsket i emnet siden 2009 og mener, at det disrupter EU.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 7

Finansielle anliggender: Baselforhandlingerne er brudt sammen
Børsen mandag skriver, at de i gangværende forhandlinger om nye Basel-krav er brudt sammen efter et todages møde i Basel-komitéen. Dermed ser det ud til, at de nye skærpede krav er skudt til hjørne, og at forhandlingerne trækker endnu mere ud. Tidsplanen er flere gange skredet, da den oprindelige ambition var at blive færdig med Basel III-kravene ved udgangen af 2016. Målet med Basel III-pakken er at vedtage et nyt sæt kapitalkrav til verdens største banker, der skal minimere risikoen for en ny finanskrise i stil med den, der ramte i 2008-2009. Danmark er ikke medlem af Basel-komitéen, der består af 26 medlemslande. Ifølge Børsens oplysninger, er det Frankrig og EU-Kommissionen, der forhindrer en aftale.
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Retlige anliggender: Danske transportregler under pres fra EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret EU-ret og Patrick Goergen, advokat, specialiseret EU-ret: ” Den 11. oktober kommer Danmarks sag for retten ved EU-Domstolen i den sag, som EU-Kommissionen har anlagt mod Danmark om udenlandsk lastbiltrafik i Danmark. Den 16. juni sidste år offentliggjorde kommissionen sin beslutning om at anlægge sag ved EU-Domstolen for tilsidesættelse af reglerne om cabotagekørsel. […] Den danske særregel om, at en enkelt cabotagetransport ikke kan bestå af både et læsse- og lossested holder næppe stand mod EU-reglerne.”
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 8

Klima: Åleforbud er for drastisk
Politiken lørdag skriver, at der i EU-Kommissionens årlige forslag til fiskekvoter i Østersøen for første gang indgår et forbud mod fiskeri af ål. Den truede ål er taget med på grund af den historisk lave bestand i Østersøen. Men et forbud vil være alt for drastisk, lyder fiskeriminister Karen Ellemanns (V) vurdering. Både Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen Greenpeace har rost EU-Kommissionens åleforslag.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Klima: EU har tabt pusten
Politiken lørdag skriver, at EU har tabt pusten, når det gælder omstillingen til sol og vind. Fremskrivningerne viser, at EU som den eneste store region i verden vil installerede mindre sol og vind i perioden 2017-22, end vi gjorde i perioden 2011-16. Desuden er der usikkerhed om, hvad EU vil efter 2020, og det dæmper investeringslysten. Ikke kun Danmarks grønne førerskab er ved at visne, det er EU's også.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12

Institutionelle anliggender: Brexit rammer bredt
Flere aviser skriver om Brexit og dets konsekvenser. Information lørdag, skriver, at den britiske konservative premierminister Theresa May er leder af et gammelt imperium, som efter Brexit er blevet udstillet som en stormagt med en stor fremtid bag sig. Man kan sige alt muligt negativt om hendes lederskab, men problemet for Theresa May er ikke hendes person. Det er hendes situation. Storbritannien har stemt sig ud af Den Europæiske Union på en forestilling om, at de ville genvinde deres styrke og selvstændighed uden for fællesskabet. Men de seneste seks måneders forhandlinger har demonstreret, at landet må vælge mellem økonomisk styrke og politisk selvstændighed. I Jyllands-Posten mandag gør Peter Falk-Sørensen, Dansk Aktie Analyse, opmærksom på Brexit’s umiddelbare konsekvenser for danske eksportvirksomheder: ”Brexit er på alles læber, og efterhånden som den konkrete gennemførelse kommer nærmere, kommer virksomheder, der er eksponeret mod Storbritannien, i særligt fokus. […] Svækkelsen af valutakursen har styrket Storbritanniens konkurrenceevne over for de øvrige EU-lande, hvilket stimulerer eksporten og dermed fragtmængderne over kanalen.” MetroXpress mandag skriver, at Det Skotske Nationalparti (SNP) lover at betale eventuelle udgifter til opholdstilladelse efter Brexit for EU-borgere, som arbejder i den offentlige sektor.
Kilder: Information, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Politiken, mandag, s. 7; MetroXpress, mandag, s. 2

Migration: EU’s grænser under fortsat pres fra den konstante flygtningestrøm
Jyllands-Posten mandag skriver, at menneskesmuglerne tester nye veje ind i Europa. En af dem går via Sortehavet og ind i Rumænien, hvor antallet af illegale indvandrere er steget gevaldigt de seneste par måneder. Det vakte stor kritik, da Ungarn i 2015 rejste et hegn langs grænsen til Serbien og Kroatien for at holde illegale asylsøgere ude af landet. Ikke desto mindre er regeringen i Budapest ikke langt fra at gentage øvelsen. ”Vi er klar til at bygge et hegn langs grænsen til Rumænien. Vi kan være færdige med opførelsen af hegnet på grænsens vigtigste steder i løbet af få måneder,” lød det for nylig fra regeringens talsmand, Zoltan Kovacs. Politiken mandag fortæller, at den humanitære organisation Sea-Watch har sammen med en stribe andre ngo'er påtaget sig den upopulære opgave at redde flygtninge og migranter fra at drukne.
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: EU-kritikere mister EU-støtte
Berlingske lørdag kan fortælle, at En EU-kritisk gruppe i Europa-Parlamentet, der blandt andet har medlemmer fra UKIP og Sverigedemokraterna, har glemt at ansøge om EU-midler til deres politiske arbejde. Økonomien er i forvejen trængt. Gruppen - der blandt andet også består af de britiske EU-skeptikere UKIP - kan dermed ifølge Financial Times ende med at mangle op mod 11 millioner kroner i deres budget i 2018. Det kommer ikke belejligt for Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati, (ADDE). For et år siden fastslog Europa-Parlamentets Præsidium nemlig, at EU-gruppen havde brugt en halv million euro eller 3,7 millioner kroner i strid med reglerne. Partiet skulle derfor betale 1,2 millioner kroner tilbage og fik heller ikke adgang til en række midler, det ellers havde i udsigt.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 17

Det digitale indre marked: Vestager udkæmper en tofrontskrig
Politiken søndag skriver, at Margrethe Vestager, EU-kommissær og leder af EU's antitrust-arbejde, er Silicon Valleys nemesis. Det fastslog det franske nyhedsbureau AFP for nogle dage siden, efter at den danske EU-kommissær tidligere på ugen havde optrappet sin tofrontskrig: På den ene side kræver hun gigantiske summer i skattemæssig efterbetaling fra skattesky amerikanske techgiganter som Apple og Amazon, alt imens hun også fører sag mod Google for konkurrenceforvridning.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2