Ny klimatilpasningsstrategi...

Selv om EU gør sit bedste for at modvirke klimaændringerne, både nationalt og internationalt, må vi også forberede os på at imødegå de uundgåelige konsekvenser heraf. Europa og resten af verden har allerede mærket konsekvenserne af klimaændringerne i form af dødbringende hedebølger, ødelæggende tørke samt ødelagte skove og kyststrækninger, der udhules af den stigende vandstand i havene. Med udgangspunkt i 2013-strategien for tilpasning til klimaændringer er formålet med de forslag, der i dag fremsættes, at flytte fokus fra forståelse af problemet til problemløsning og at gå fra planlægning til gennemførelse.

De økonomiske tab som følge af hyppigere klimarelaterede ekstreme vejrforhold er stigende. I EU beløber alene disse tab sig allerede i gennemsnit til mere end 12 mia. EUR om året. Konservative skøn viser, at hvis EU's økonomi i dag udsættes for en global opvarmning på 3° C over det førindustrielle niveau, vil det medføre et årligt tab på mindst 170 mia. EUR. Klimaændringerne påvirker ikke kun økonomien, men også europæernes sundhed og trivsel, ikke mindst under hedebølger. På verdensplan var den mest dødbringende naturkatastrofe i 2019 hedebølgen i Europa med 2 500 døde.

Vores indsats for tilpasning til klimaændringer skal medinddrage alle dele af samfundet og alle myndighedsniveauer, både i og uden for EU. Vi vil arbejde på at opbygge et klimarobust samfund ved at forbedre kendskabet til klimapåvirkninger og tilpasningsløsninger, ved at forbedre planlægningen vedrørende tilpasning og vurderingerne af klimarisici, ved at accelerere tilpasningsindsatsen og ved at blive mere modstandsdygtige over for klimaændringer på globalt plan.

Mere intelligent, hurtigere og mere omfattende tilpasning

Tilpasningsforanstaltningerne skal bygge på solide data og risikovurderingsværktøjer, der er tilgængelige for alle — lige fra familier, der køber, bygger og renoverer boliger, til virksomheder i kystområder eller landbrugere, der planlægger deres afgrøder. Derfor er der i strategien forslag til foranstaltninger, der rykker vores grænser for viden om tilpasning, så vi kan indsamle flere og bedre data om klimarelaterede risici og tab og gøre dem tilgængelige for alle. Climate-ADAPT, den europæiske platform for viden om tilpasning, vil blive styrket og udvidet, og der vil blive tilføjet et særligt sundhedsobservatorium for bedre at kunne spore, analysere og forebygge klimaændringernes sundhedsvirkninger.

Klimaændringerne har konsekvenser på alle niveauer i samfundet og på tværs af alle økonomiske sektorer, så tilpasningsforanstaltningerne skal være omfattende. Kommissionen vil fortsætte arbejdet for, at modstandsdygtigheden over for klimaændringer indarbejdes i alle relevante politikområder. Kommissionen støtter den videre udvikling og gennemførelse af tilpasningsstrategier og -planer med tre tværgående prioriteter: integration af tilpasningerne i den makroøkonomiske politik, naturbaserede tilpasningsløsninger og lokale tilpasningsforanstaltninger.

Den internationale indsats øges

Vores politikker for tilpasning til klimaændringer skal matche EU's globale førerposition med hensyn til modvirkning af klimaændringer. Med Parisaftalen blev der sat et globalt mål for tilpasning, og tilpasning blev heri fremhævet som et vigtigt bidrag til bæredygtig udvikling. EU vil fremme subnationale, nationale og regionale tilgange til tilpasning med særligt fokus på tilpasning i Afrika og små udviklingsøstater. Vi vil øge støtten til modstandsdygtighed og beredskab over for klimaændringer på internationalt plan og skaffe ressourcer ved at prioritere indsatsen og øge effektiviteten, ved at øge den internationale finansiering og ved et stærkere globalt engagement og internationale udvekslinger om tilpasning. Vi vil også samarbejde med internationale partnere om at lukke hullet i den internationale klimafinansiering.

Baggrund

Der sker allerede klimaændringer, så vi er nødt til at styrke vores modstandsdygtighed. Kloden harnetop oplevet det varmeste årti, hvor rekorden som det varmeste år er blevet slået otte gange. Hyppigheden og alvoren af ekstreme klimatiske og vejrmæssige forhold er stigende. Disse ekstremer spænder fra voldsomme skovbrande og hedebølger lige over polarcirklen til ødelæggende tørke i Middelhavsområdet og fra orkaner, der hærger EU's regioner i den yderste periferi, til skove, der hærges af udbrud af barkbiller i Central- og Østeuropa. Langsommere ændringer såsom ørkendannelse, tab af biodiversitet, jord- og økosystemforringelse, forsuring af havene eller stigende vandstand er lige så ødelæggende over tid.

Europa-Kommissionen bebudede denne nye, mere ambitiøse EU-strategi for tilpasning til klimaændringer i meddelelsen om den europæiske grønne pagt efter i 2018 at have foretaget en evaluering af 2013-strategien og gennemført en åben offentlig høring i perioden maj til august 2020. Forslaget om en europæisk klimalov danner grundlag for større ambitioner og mere sammenhæng i politikkerne med hensyn til tilpasning. Med forslaget integreres det globale mål om tilpasning i artikel 7 i Parisaftalen og tiltag vedrørende verdensmål for bæredygtig udvikling nr. 13 i EU-retten. Forslaget forpligter EU og medlemsstaterne til fortsat at gøre fremskridt med hensyn til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske sårbarheden over for klimaændringer. Den nye tilpasningsstrategi vil bidrage til at gøre dette fremskridt til virkelighed.