
Det nye forbud omfatter kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer, kemikalier forbudt i kosmetik, hudsensibiliserende stoffer, hudirriterende stoffer og stoffer, der forårsager øjenskade, urent metal, aromatiske aminer og nogle farvestoffer.
Selv om nogle medlemsstater allerede havde national lovgivning, som begrænsede farlige kemikalier i tatoveringsfarver, så blev de nye EU-regler indført for at beskytte folk på samme måde i hele EU, uanset hvilket land de blev tatovereret i og om farven var produceret i EU eller ej.
Der er sikre alternativer på markedet for de stoffer, som forbydes i dag. Statistikker viser, at omkring 12 % af alle europæere er tatoveret, herunder teenagere. Kommissionen vedtog begrænsningen i december 2020 efter studier viste, at allergier og hudproblemer kunne skyldes tatoveringer, og på medlemslandenes anmodning og på baggrund af videnskabelige og socioøkonomiske konsekvensvurderinger fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Selv om forbuddet træder i kraft i dag, så træder forbuddet mod Pigment Blue 15 og Pigment Green 7 først i kraft den 4. januar 2023. Virksomheder fik yderligere et års udskydelse for at give dem mulighed for at finde sikre alternativer for disse to farvestoffer.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 4 Januar 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark