Nye regler rettet mod ti engangsplastprodukter...

Dette udgør tilsammen 70 % af alt havaffald. De nye regler står i et rimeligt forhold til målet og er tilpasset for at opnå de bedste resultater. Det betyder, at forskellige foranstaltninger vil blive brugt på forskellige produkter. I de tilfælde, hvor der findes lettilgængelige og økonomisk overkommelige alternativer, vil engangsplastprodukter blive forbudt på markedet. I forbindelse med produkter, hvor der ikke findes enkle alternativer, vil der blive fokuseret på at begrænse deres anvendelse gennem en national nedbringelse i forbruget, konstruktions- og mærkningskrav samt affaldshåndterings-/oprydningsforpligtelser for producenter. Tilsammen vil de nye regler bringe Europa på forkant med udviklingen i et spørgsmål med globale konsekvenser.

85 % af alt havaffald i verden består af plast. Plasten når selv ud i folks lunger og er med ved middagsbordet, og den mikroplast, der findes i luften såvel som i vores vand og mad, har en ukendt virkning på vores sundhed. Det er absolut nødvendigt at løse plastproblemet, og det kan skabe nye muligheder for innovation, konkurrenceevne og jobskabelse.

Virksomheder vil kunne stå bedre konkurrencemæssigt: Med ét sæt regler for hele EU-markedet skabes der et springbræt for europæiske virksomheder til at opnå stordriftsfordele og blive mere konkurrencedygtige på det globale marked for bæredygtige produkter. Ved at oprette genbrugsordninger (som f.eks. pantsystemer) kan virksomhederne sikre en stabil forsyning af materialer af høj kvalitet. I andre tilfælde kan incitamenter til at undersøge mere bæredygtige løsninger give virksomhederne en teknologisk fordel i forhold til andre globale konkurrenter.

Forskellige foranstaltninger til forskellige produkter

Efter indførelsen af begrænsninger for plastposer i 2015 siger 72 % af EU-borgerne, at de har skåret ned på deres brug af plastposer (Eurobarometer). Nu retter EU fokus på de ti engangsplastprodukter og fiskeredskaber, som tilsammen udgør 70 % af mængden af havaffald i Europa. Med de nye regler indføres der:

• Forbud mod plast i visse produkter: I de tilfælde, hvor der findes lettilgængelige og økonomisk overkommelige alternativer, vil engangsplastprodukter blive forbudt på markedet. Forbuddet vil gælde for vatpinde, bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde og ballonpinde af plast, som udelukkende vil skulle fremstilles af mere bæredygtige materialer i stedet for. Engangsdrikkebeholdere af plast vil kun være tilladt på markedet, hvis deres kapsler og låg hænger fast.
• Mål for nedbringelse af forbruget: Medlemsstaterne vil skulle reducere anvendelsen af fødevarebeholdere og kopper af plast.Det kan de gøre ved at fastsætte nationale reduktionsmål, stille alternative produkter til rådighed på salgsstedet eller sørge for, at engangsplastprodukter ikke udleveres gratis.
• Forpligtelser for producenterne: Producenterne vil være med til at dække udgifterne til affaldshåndtering og oprydning samt til bevidstgørelsesforanstaltninger for så vidt angår fødevarebeholdere, -pakker og -indpakning (f.eks. til chips eller slik), drikkebeholdere og kopper, tobaksvarer med filter (f.eks. cigaretskod), vådservietter, balloner og tynde plastposer. Branchen tilskyndes også til at udvikle mindre forurenende alternativer til disse produkter.
• Indsamlingsmål: Medlemsstaterne forpligtes til at indsamle 90 % af alle engangsdrikkeflasker af plast inden 2025, f.eks. ved hjælp af pantsystemer.
• Mærkningskrav: Visse produkter vil skulle påføres en tydelig og standardiseret mærkning med angivelse af, hvordan affaldet bortskaffes, produktets negative virkninger for miljøet og dets plastindhold. Det vil gælde for hygiejnebind, vådservietter og balloner.
• Bevidstgørelsesforanstaltninger: Medlemsstaterne forpligtes til at gøre forbrugerne opmærksomme på den negative indvirkning, som affald af engangsplast og fiskeredskaber har, samt på de tilgængelige genbrugsordninger og affaldshåndteringsmuligheder for alle disse produkter.

Hvad angår fiskeredskaber, der udgør 27 % af alt strandaffald, sigter Kommissionen mod at fuldføre de eksisterende politiske rammer med ansvarsordninger for producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast. Disse producenter forpligtes til at dække udgifterne til indsamling af affald fra modtagefaciliteter i havne og til transport og behandling af affald. De vil også skulle dække udgifterne til bevidstgørelsesforanstaltninger. Nærmere oplysninger om de nye regler for fiskeredskaber findes her.

De næste skridt

Kommissionens forslag sendes nu til vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen opfordrer de andre institutioner til at behandle dette spørgsmål som en prioritet og til at skabe konkrete resultater for EU-borgerne inden valget i maj 2019.

Som led i fejringen af Verdensmiljødagen den 5. juni vil Kommissionen desuden iværksætte en EU-dækkende oplysningskampagne for at sætte fokus på forbrugervalg og gøre opmærksom på det enkelte individs rolle i bekæmpelsen af forurening og havaffald.

Håndteringen af EU-produceret havaffald er naturligvis kun en del af det globale billede. Men ved at gå i spidsen vil Den Europæiske Union stå stærkt, når det gælder om at skabe forandringer på verdensplan – gennem G7 og G20 og ved at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling.

Baggrund

Med det i dag fremsatte initiativ indfries det tilsagn, der blev givet som led i den europæiske plaststrategi til bekæmpelse af unødvendigt og skadeligt plastaffald gennem lovgivningstiltag, som Europa-Parlamentet og Rådet såvel som borgere og berørte parter hilste velkommen. De foreslåede foranstaltninger vil bidrage til Europas omstilling til en cirkulær økonomi og til opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og EU's klimaforpligtelser og industripolitiske målsætninger.

Det i dag fremsatte direktiv bygger videre på allerede gældende regler som f.eks. havstrategirammedirektivet og affaldsdirektivet, og det supplerer andre foranstaltninger til bekæmpelse af havforurening såsom inden for rammerne af direktivet om modtagefaciliteter i havne og foreslåede begrænsninger for mikroplast og oxo-nedbrydeligt plast. Det følger en lignende strategi som det vellykkede direktiv om plastposer fra 2015, der fik en positiv modtagelse og hurtigt ændrede forbrugernes adfærd.

Det foreslåede direktiv vil give både miljømæssige og økonomiske fordele. De nye foranstaltninger vil f.eks.:

• forebygge udledningen af 3,4 mio. ton CO₂-ækvivalenter
• forebygge miljøskader, som ville koste omkring 22 mia. EUR frem til 2030
• give forbrugerne en forventet besparelse på 6,5 mia. EUR.

Sammen med EU's nye affaldsbestemmelser og -mål, der blev vedtaget i denne måned, vil de nye regler skabe klarhed, retssikkerhed og stordriftsfordele, som virksomhederne i EU har brug for, så de kan blive førende på nye markeder for innovative alternativer med flere anvendelsesmuligheder, nye materialer og bedre udformede produkter.

I overensstemmelse med kravene til bedre regulering blev der som led i udarbejdelsen af det i dag fremsatte forslag gennemført interessenthøringer, en offentlig høring og grundige konsekvensanalyser. Ifølge den offentlige høring, der fandt sted fra december 2017 til februar 2018, var 95 % af respondenterne enige i, at det både er nødvendigt og presserende at gøre noget ved engangsplast, og 79 % mente, at foranstaltningerne bør træffes på EU-plan for at have virkning. 70 % af producenterne og 80 % af mærkevarerne svarede også, at der er et påtrængende behov for handling. 72 % har skåret ned på deres forbrug af plastposer, hvoraf 38 % har gjort det inden for det seneste år.