Oasdag den 26. juli

EU i dagens aviser

26. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Migration: Flygtninge- og migrationskrisen
Flere af dagens aviser skriver om flygtninge- og migrationskrisen. Politiken, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at EU fortsætter med at fiske migranter op af havet, og at missionen kendt som Operation Sophia, der bekæmper menneskesmugling i Middelhavet fortsætter frem til udgangen af 2018. Missionen havde kun mandat frem til 31. juli, men nu er EU gået sammen om at forlænge indsatsen i Middelhavet. Jyllands-Posten skriver, at et antimigrantskib har kurs mod Italien. Det er aktivistgruppen Generation Identitaire der står bag skibet, og gruppen har formået at samle over 75.000 euro ind, via en kampagne under sloganet: ”Defend Europe.” I Italien mener man, at EU ser passivt til, mens tusinder af migranter og flygtninge strømmer over Middelhavet. Det skaber en oprørsstemning flere steder, blandt andet i I den lille sicilianske bjerglandsby Castell'Umberto. Borgmesteren i byen Lionetto Vincenzo siger: ”Italien føler sig forladt af EU. De andre europæiske lande ignorerer problemet ved at lade os tackle situationen. Italien har ikke den mulighed at ignorere problemet - Vi er broen, vi er ankomststedet.” Sidste år modtog Italien 181.000 asylansøgere ud af de 388.000, der i alt ankom til Europa. Det skriver Politiken.
Kilder: Politiken, s. 1-4, 2; Jyllands-Posten, s. 10, 11; Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Sanktionskrig
Altinget skriver tirsdag, at EU er klar til sanktionskrig mod USA. Det sker fordi, at det tirsdag forventes at Repræsentanternes Hus stemmer for et lovforslag, der skærper USA's sanktioner mod Rusland. EU-ledere frygter derfor, at sanktionerne mod Rusland også vil ramme europæiske selskaber. Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen har derfor indkaldt til hastemøde onsdag, hvor det skal besluttes hvordan EU skal reagere på de amerikanske sanktioner mod Rusland. Også Berlingske skriver om sanktionerne i en analyse, hvori det beskrives at emnet om sanktionerne mod Rusland skaber splittelse. Netop hvordan man skal reagere på sanktionerne splitter EU-landene, og splittelsen har bredt sig helt ind i EU-Kommissionens rækker. Juncker har sammen med den tyske regering påpeget, at det er uacceptabelt at ramme europæiske selskaber med sanktioner. Samtidig har de understreget, at det alene er op til EU at beslutte, hvor man får sin energi fra. EU vil gerne være mindre afhængig af russisk gas, men tempoet i den udvikling vil man selv bestemme.
Kilder: Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Vestager-bøde rammer Google
BT skriver, at Vestager-bøden rammer Google. Alphabet, som er Googles moderselskab havde i andet kvartal et overskud på 3.5 milliarder dollars, men de kunne have tjent langt mere, hvis ikke det var for bøden. Jyllands-Posten skriver, at Alphabet kunne have præsenteret et strålende regnskab, hvis ikke det netop var for EU-kommissær Margrete Vestager. Efter at Vestager gik i kødet på Google blev hun udråbt til at være ”Bruxelles ubestridte politiske dronning” af nyhedsmediet Politico. Selv påpeger Vestager, at hun ikke er del af nogen elite, da hun mener ”Elite” er noget lukket. Hun henviser til, at EU er mere gennemsigtigt end det danske demokrati.
Kilder: BT, s. 18; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 8

Finansielle anliggender: Væksten i Europa
I en leder bragt i Børsen fokuseres der på væksten i Europa. Børsen skriver: ”Det er kun få dage siden, at Mario Draghi, guvernøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), slog fast, at euroområdets økonomi stadig er så svag og inflationen så lav, at der skal ekstraordinære pengepolitiske indgreb til for at holde hånden under europæisk økonomi.” Rumænien leverede sidste år en vækstrate på 6 procent, og dermed er Europas smørhul flyttet til nye lande. Det skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at stærke nøgletal fra USA og Tyskland blev mødt med udtalte rentestigninger. Cheføkonom i Spar Nord Anders Høyer, siger: ”Dagens tal er endnu en påmindelse om, at opsvinget i Europa har bidt sig fast. Det er rigtig godt for de europæiske aktier. Det forhold, at opsvinget ser mere og mere solidt ud, betyder også, at vi nu kommer nærmere det tidspunkt, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, vil udfase sit månedlige opkøb af obligationer.”
Kilder: Børsen, s. 2, 15; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier

Sundhed: Hvor meget må en storby larme?
Berlingske skriver, at Det Europæiske Miljøagentur oplyser, at 10.000 europæere hvert eneste år dør som følge af larm. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og verdenssundhedsorganisationen WHO har kritiseret den enorme støj, som EU’s borgere udsættes for, og EU har bedt alle medlemmer om at kortlægge stille områder i deres lande, men indtil videre er det kun Frederiksberg, der er gået i gang med dét arbejde i Danmark.
Kilde: Berlingske, s. 4-6

Interne anliggender: Polsk præsident i magtkamp
Berlingske skriver, at polske Tv-seere mandag aften skulle tage stilling til, hvilken ledende politiker de helst ville høre udlægge striden om den polske regerings justitsreformer. Polen-kenderen Agata Gostyńska-Jakubowska, der forsker i polske forhold ved den pro- europæiske tænketank Centre for European Reform, siger: ”Flere kommentatorer argumenterer for at der er en magtkamp mellem præsidenten og især justitsministeren, som Duda også nævnte, da han annoncerede sit veto.” Europa-Kommissionen har tidligere sendt skarp kritik afsted mod udviklingen i Polen, og en anonym embedsmand oplyser til EU Observer: ”Vi vil gerne se, hvad der ændrer sig for den polske befolkning.” Kristeligt Dagblad skriver, at EU holder muligheden for sanktioner mod Polen åbne, forud for et afgørende møde i dag.
Kilder: Berlingske, s. 8, Kristeligt Dagblad, s. 5

Grundlæggende rettigheder: Tyrkiske masseanholdelser bekymrer EU
BT skriver, at EU er meget bekymrede over den bølge af fængslinger, som der har rullet ud over Tyrkiet siden kupforsøget for et år siden. EU’s udvidelseskommissær Johannes Hahn, siger: ”Jeg vil gerne endnu engang understrege vores meget stærke bekymring over fængslingerne af et stort antal journalister, forfattere, akademikere, jurister og forsvarere af menneskerettigheder.” Hahn afslutter: ”Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er grundlæggende rettigheder i demokratiske samfund.”
Kilde: BT, s. 21

Institutionelle anliggender: EU bør være leder i den politiske tumult
I et debatindlæg bragt i Børsen skriver Lars Barfoed, politisk og strategisk rådgiver hos Primetime, at EU er mere nødvendig end nogensinde siden Anden Verdenskrig. Barfoed siger: ”De alvorlige politiske udfordringer er mere og mere af grænseoverskridende og global karakter. Og med præsident Donald Trump har den frie verden ikke længere en leder. Derfor er der brug for et både stærkere og mere fokuseret EU.” Barfoed afslutter: ”Det gør det nødvendigt, at EU i højere grad tager ledelsen. Det gælder ikke mindst på klimaområdet og bestræbelserne på at øge den frie handel i verden.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Græsk gældskrise
Information skriver, at Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras mener, at det værste nu ligger bag Grækenland. Tsipras udtaler: ”Vi har så afgjort lagt det værste bag os. Vi kan nu med sikkerhed sige, at økonomien er på vej op. Ganske langsomt sker det, som ingen troede muligt. Vi trækker landet ud af krisen, og i sidste ende er det det, vi vil blive bedømt på.”
Kilde: Information, s. 1-10-11

Institutionelle anliggender: Brexit
I et debatindlæg bragt i Jyllands-Posten skriver Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa og forhenværende EU-ambassadør, at der skal gang i Brexit forhandlingerne. Skytte Christoffersen påpeger, at sidste uges forhandlinger ikke skabte større fremskridt, og nu må begge parter, især briterne, begynde at bevæge sig. Skytte Christoffersen siger: ”Desto senere man kommer i gang med forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU, desto mindre kan nås inden udtrædelsestidspunktet, den 29. marts 2019. Der bliver næppe tid til meget andet end etablering af et emnekatalog, men uden megen præcision om indholdet. Desto vigtigere er, at begge parter hurtigst muligt erkender, at der er behov for en overgangsordning på to-tre år, hvor briterne fortsat følger EU's regler - inklusive fri bevægelighed for arbejdskraft - medens den langsigtede aftale forhandles på plads.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Putins Rusland krænker menneskerettighederne
Det er en oplagt krænkelse af FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder når Jehovas Vidner forfølges i Rusland. Rusland nærmer sig på mange områder den totalitære politik, som herskede i Sovjetunionen, og de demokratiske lande bør stærkt tage afstand fra det, som Jehovas Vidner bliver udsat for, på samme måde som andre krænkelser af menneskerettighederne.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8