Økonomisk vinterprognose 2021

Kommissionen har fremlagt den økonomiske vinterprognose 2021 for Europa som bl.a. viser en udfordrende vinter, men med lys for enden af tunnelen...

Coronapandemien udgør et meget stort chok for verdensøkonomien og økonomien i EU og har alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser. Den økonomiske aktivitet i Europa blev ramt af et stort chok i første halvdel af året, hvorefter den atter steg kraftigt i tredje kvartal i takt med den gradvise ophævelse af de inddæmmende tiltag. Den genopblusning af pandemien, vi har oplevet i de seneste uger, skaber imidlertid forstyrrelser, da de nationale myndigheder har måttet indføre nye folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at begrænse spredningen. Den epidemiologiske situation betyder, at vækstudsigterne i prognoseperioden er behæftet med meget stor usikkerhed og betydelige risici.

En afbrudt og ufuldstændig genopretning

Ifølge den økonomiske efterårsprognose 2020 vil økonomien i euroområdet skrumpe med 7,8 % i 2020, før den atter vil vokse med 4,2 % i 2021 og 3 % i 2022. Samtidig ventes økonomien i EU ifølge prognosen at skrumpe med 7,4 % i 2020, før den atter begynder at vokse med 4,1 % i 2021 og 3 % i 2022. Set i forhold til sommerprognosen 2020 er forventningerne til væksten i såvel euroområdet som i EU en anelse større for 2020 og lavere for 2021. Outputtet i både euroområdet og i EU ventes ikke at komme tilbage på niveauet inden pandemiens udbrud før 2022.

Pandemiens økonomiske konsekvenser i EU er meget forskelligartede, og det samme gør sig gældende for forventningerne til genopretningen. Det afspejler spredningen af virusset, de meget stramme folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet for at inddæmme det, de nationale økonomiers branchesammensætning og styrken af de nationale politiske tiltag.

Begrænset stigning i ledigheden sammenlignet med faldet i den økonomiske aktivitet

Tabet af arbejdspladser og stigningen i arbejdsløsheden har lagt et alvorligt pres på mange europæeres livsgrundlag. De politiske tiltag, som medlemsstaterne har truffet, har sammen med foranstaltninger på EU-plan hjulpet med at afbøde pandemiens følger for arbejdsmarkedet. De enestående foranstaltninger, der er blevet truffet, navnlig gennem arbejdsfordelingsordninger, har bidraget til at begrænse sigtningen i arbejdsløsheden sammenlignet med faldet i den økonomiske aktivitet. Ledigheden ventes at fortsætte med at stige i 2021, efterhånden som medlemsstaterne udfaser kriseforanstaltningerne, og der kommer nye jobsøgende ud på arbejdsmarkedet. Den ventes dog at falde igen i 2022 i takt med genopretningen af økonomien.

Ifølge prognosen vil arbejdsløsheden i euroområdet stige fra 7,5 % i 2019 til 8,3 % i 2020 og 9,4 % i 2021, før den atter falder til 8,9 % i 2022. Arbejdsløsheden i EU ventes at stige fra 6,7 % i 2019 til 7,7 % i 2020 og 8,6 % i 2021, før den atter falder til 8,0 % i 2022.

De offentlige underskud og den offentlige gæld ventes at stige

De statslige underskud ventes at stige betydeligt i hele EU i år på grund af stigende sociale udgifter og faldende skatteindtægter, som begge skyldes de enestående politiske tiltag til støtte for økonomien og virkningen af de automatiske stabilisatorer.

Ifølge prognosen vil det samlede offentlige underskud for euroområdet stige fra 0,6 % af BNP i 2019 til omkring 8,8 % i 2020, før det ventes at falde til 6,4 % i 2021 og 4,7 % i 2022. Dette afspejler den forventede udfasning af kriseforanstaltningerne i løbet af 2021, efterhåndenden som den økonomiske situation bedres.

Ligesom underskuddet ventes den samlede gældskvote for euroområdet ifølge prognosen også at stige, fra 85,9 % i 2019 til 101,7 % i 2020, 102,3 % i 2021 og 102,6 % i 2022.

Inflationen fortsat under kontrol

Som følge af et kraftigt fald i energipriserne blev den samlede inflation negativ i august og september. Kerneinflationen, som omfatter alle varer bortset fra energi og ikkeforarbejdede fødevarer, faldt også betragteligt i løbet af sommeren på grund af den lavere efterspørgsel efter tjenesteydelser, og navnlig turismerelaterede tjenester og industrivarer. Den svage efterspørgsel, trægheden på arbejdsmarkedet og den stærke eurokurs vil presse priserne nedad.

Inflationen i euroområdet som målt ved det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) forventes at ligge omkring 0,3 % i 2020 for at stige til 1,1 % i 2021 og 1,3 % i 2022, efterhånden som oliepriserne bliver mere stabile. I EU forventes inflationen at ligge på 0,7 % i 2020, 1,3 % i 2021 og 1,5 % i 2022.

Stor usikkerhed og nedadrettede risici for væksten

Den økonomiske efterårsprognose er fortsat behæftet med usædvanlig stor usikkerhed og betydelige risici. Den største risiko består i en forværring af pandemien, hvilket vil kræve strammere folkesundhedsmæssige foranstaltninger og have langt mere alvorlige og længerevarende følger for økonomien. Derfor tager analysen udgangspunkt i to alternative scenarier for udviklingen af pandemien — et mere gunstigt og et mere negativt scenarie — og følgerne for økonomien. Samtidig er der risiko for, at pandemien efterlader ar på økonomien i form af konkurser, langtidsledighed og forsyningsafbrydelser, som er endnu dybere og mere vidtrækkende. Den europæiske økonomi risikerer også at blive påvirket negativt, hvis verdensøkonomien og verdenshandelen udvikler sig mindre positivt end ventet, eller hvis handelsspændingerne stiger. Der er også risiko for pres på finansmarkederne.

På den positive side vil NextGenerationEU, som er EU's program for økonomisk genopretning, og genopretnings- og resiliensfaciliteten formodentlig få større gennemslagskraft for økonomien i EU end ventet i prognosen. Det skyldes, at fremskrivningerne kun delvist har kunnet tage hensyn til initiativernes formodede bidrag, da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelige oplysninger om de nationale planer. En handelsaftale mellem EU og UK vil fra 2021 også påvirke EU's økonomi i en mere positiv retning, end det fremgår af prognosens referencescenarie, som bygger på den antagelse, at EU og UK vil handle med hinanden på grundlag af WTO's mestbegunstigelsesprincip.

Baggrund

Prognosen er udarbejdet i en situation med stor usikkerhed, hvor medlemsstaterne i anden halvdel af oktober 2020 har bebudet nye omfattende folkesundhedsmæssige foranstaltninger til at begrænse spredningen af virusset.

Prognosen bygger på de sædvanlige tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 22. oktober 2020. For alle andre indgående data, herunder oplysninger om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger op til og med den 22. oktober. Medmindre der er redegjort for politiske tiltag på en troværdig og tilstrækkelig detaljeret måde, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.

Prognosen bygger på to vigtige tekniske antagelser. For det første antages de folkesundhedsmæssige foranstaltninger at forblive i kraft i en vis udstrækning i hele prognoseperioden. Efter større stramninger i fjerde kvartal 2020 forventes foranstaltningerne imidlertid at blive lempet gradvist i 2021. Det antages også, at de økonomiske følger af et givet niveau af restriktioner vil aftage med tiden, efterhånden som sundhedssystemet og de økonomiske aktører tilpasser sig en virkelighed med corona. For det andet er fremskrivningerne for 2021 og 2022 baseret på den tekniske antagelse, at EU og Det Forenede Kongerige fra den 1. januar 2021 vil handle med hinanden på grundlag af WTO's mestbegunstigelsesprincip, da der endnu ikke er klarhed om de fremtidige forbindelse mellem dem. Denne antagelse anvendes udelukkende til prognoseformål og afspejler hverken en forventning om eller en forudsigelse af resultatet af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Kongerige om deres fremtidige forbindelser.

Europa-Kommissionens næste prognose til vinter vil indeholde en ajourføring af fremskrivningerne af BNP og inflationen og ventes offentliggjort i februar 2021.