Økonomiske prognose for foråret for Danmark og resten af EU

Den seneste afmatning i den globale vækst og verdenshandelen samt den øgede usikkerhed om handelspolitikken lægger en dæmper på udsigterne for væksten i bruttonationalproduktet (BNP) i 2019 og 2020. Også fremstillingssektorens vedvarende svaghed spiller en rolle, især i de lande, hvor der er specifikke problemer i bilindustrien.

Afdæmpningen i BNP flader ud i 2019

Da verdenshandelen og væksten i verdensøkonomien forventes at aftage i år og næste år i forhold til det høje tempo i 2017, vil den økonomiske vækst i Europa udelukkende afhænge af den indenlandske økonomi. I Europa er flere mennesker end nogensinde før i arbejde, og væksten i beskæftigelsen forventes at fortsætte, om end i et langsommere tempo. Sammen med stigende lønninger, lav inflation, gunstige finansieringsvilkår og finanspolitiske støtteforanstaltninger i nogle medlemsstater vil dette øge den indenlandske efterspørgsel. Alt i alt forventes BNP i år at vokse med 1,4 % i EU og med 1,2 % i euroområdet.

I 2020 forventes de ugunstige indenlandske faktorer at aftage gradvist og den økonomiske aktivitet uden for EU at tage til i styrke, hvilket understøttes af en lettelse af de globale finansieringsvilkår og politiske incitamenter i nogle af de nye vækstøkonomier. Væksten i BNP vil ifølge prognosen næste år øges en smule til 1,6 % i EU og 1,5 % i euroområdet. Tallene for 2020 påvirkes også positivt af, at året har flere arbejdsdage.

Arbejdsløsheden falder fortsat

Situationen på arbejdsmarkedet forbedres fortsat på trods af opbremsningen i væksten hen imod slutningen af 2018. Selv om arbejdsløsheden i visse medlemsstater stadig er for høj, var den i marts 2019 med 6,4 % faldet til det laveste niveau siden begyndelsen af de månedlige dataserier i januar 2000. Arbejdsløsheden i euroområdet ligger i øjeblikket på det laveste niveau siden 2008.

I de næste to år forventes væksten i beskæftigelsen imidlertid at stilne af, efterhånden som virkningen af den mere moderate vækst begynder at kunne mærkes og midlertidige finanspolitiske foranstaltninger i nogle medlemsstater aftager. Arbejdsløsheden i EU forventes i 2019 fortsat at falde og nå ned på 6,2 % i 2020. Arbejdsløsheden i euroområdet forventes at falde til 7,7 % i 2019 og til 7,3 % i 2020, hvilket er lavere end før krisen begyndte i 2007.

Inflationen er fortsat afdæmpet

Inflationen i EU forventes at falde til 1,6 % i år og derefter stige til 1,7 % i 2020. Den samlede inflation i euroområdet faldt fra 1,9 % i sidste kvartal af 2018 til 1,4 % i første kvartal af 2019, hvilket skyldes lavere stigninger i energipriserne. Da stigningen i energipriserne forventes at flade yderligere ud i de kommende kvartaler, og der kun er få tegn på, at de højere lønstigninger har givet næring til det underliggende prispres, forventes inflationen i euroområdet (det harmoniserede forbrugerprisindeks) at nå 1,4 % i både 2019 og 2020.

Den offentlige gæld falder fortsat på trods af lavere vækst

Ifølge prognosen vil gældskvoten i 2019 og 2020 falde i de fleste medlemsstater, da underskuddene fortsat er lave, og væksten i det nominelle BNP stadig er højere end den gennemsnitlige rente på udestående gæld. Under antagelse om uændret politik forventes gældskvoten i euroområdet at falde fra 81,5 % i 2018 til 80,2 % i 2019 og 78,8 % i 2020. Den samlede gældskvote i euroområdet forventes at falde fra 87,1 % i 2018 til 85,8 % i 2019 og 84,3 % i 2020.

Det samlede offentlige underskud i EU forventes at stige fra 0,6 % af BNP i 2018 til 1 % i både 2019 og 2020. Det forventes også, at det samlede offentlige underskud i euroområdet vil stige, fra 0,5 % af BNP i 2018 til 0,9 % i 2019, og forblive uændret i 2020 under antagelse om en uændret politik. Stigningen i år skyldes hovedsagelig en langsommere vækst i BNP og en ekspansiv finanspolitik i nogle medlemsstater.

Udsigterne er stadig behæftet med betydelige risici

Der knytter sig betydelige nedadgående risici til udsigterne. Risikoen for protektionistiske foranstaltninger på verdensplan og den nuværende afmatning i den globale vækst i BNP og verdenshandelen kan vise sig at vare ved længere end forventet, navnlig hvis væksten i Kina ikke lever op til forventningerne. I Europa er risiciene blandt andet et Brexit uden aftale og muligheden for, at de midlertidige afbrydelser, der i øjeblikket gør sig gældende i fremstillingssektoren, kan vise sig at være mere af mere varig karakter. Der er desuden risiko for, at øget politisk usikkerhed og mindre vækstfremmende politikker kan føre til en tilbagegang i de private investeringer.

På den positive side kan det private forbrug og de private investeringer i EU vise sig at være mere modstandsdygtige end forventet. Det gælder navnlig hvis tilliden blandt virksomheder og forbrugere er mindre følsom over for usikkerhed og indenlandsk modvind, og hvis de suppleres af mere omfattende finanspolitiske foranstaltninger end forventet i lande med finanspolitisk råderum samt vækstfremmende reformer.

For Det Forenede Kongerige gælder en rent teknisk antagelse for 2019

I lyset af forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU bygger fremskrivningerne for 2019 og 2020 på rent tekniske antagelser om status quo i handelsmønstrene mellem EU-27 og Det Forenede Kongerige. Dette er alene af hensyn til prognosen og påvirker på ingen måde de igangværende forhandlinger i forbindelse med artikel 50.

Baggrund

Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 24. april 2019. For alle andre input, herunder antagelser om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysningerne til og med den 23. april.

Medmindre politiske tiltag er blevet bekendtgjort på troværdig vis og beskrevet tilstrækkelig detaljeret, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.

Europa-Kommissionens næste prognose vil bestå i en ajourføring af fremskrivningerne af BNP og inflation i den økonomiske sommerprognose for 2019.

Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender producerer hvert år to omfattende prognoser (forår og efterår) og to foreløbige prognoser (vinter og sommer)