Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. april 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 1. april

Tophistorier

EU må finde sig i, at Ungarn stækker demokratiet
Flere af dagens aviser skriver om bekymringen vedrørende en ny lov, som Ungarns premierminister Viktor Orbán har sikret sig med et stort flertal. Loven giver ham mulighed for at sende parlamentet hjem og regere per dekret. Kristeligt Dagblad skriver, at kritikken af Orbán kommer fra hele verden. I USA kunne man i Washington Post i går læse overskriften "Coronakrisen slår sit første demokrati ihjel," og grundlæggeren af den europæiske organisation Defend Democracy, Alice Stollmeyer, skrev i et tweet: "Ved midnat blev Orbán diktator på livstid." På trods af masser af kritik fra Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og eurolandenes regeringer, skal man ikke regne med, at EU kan få Orbán til at ændre kurs. "Da euforien var på sit højeste i 2004 over udvidelsen mod øst, glemte EU at tænke over, hvad man skulle gøre, hvis nogle af de nye medlemslande begynde at gradbøje de værdier, som er en forudsætning for samarbejdet. Men så kloge var vi ikke. Derfor har EU ingen sanktionsmuligheder over for Ungarn, og EU har ikke en kinamands chance for at lave reglerne om, da det vil kræve enstemmighed, og den er umulig at opnå," siger europaparlamentariker Søren Gade (V). EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrede i går til, at den nødvendige nødlovgivning, der lige nu indføres i mange EU-lande, ikke skal ske på bekostning af fundamentale principper og værdier som frihed, demokrati og retssikkerhed. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. I Politiken kan man også læse, at Ursula von der Leyen giver Orban en løftet pegefinger, men uden at nævne hans navn. Loven, som Orbán har indført, indeholder strenge straffe for at sprede 'misinformation' om coronasmitten. Det kan udløse op til fem års fængsel. "Vi er i krig mod coronavirus for at redde liv, og det afhænger af muligheden for at træffe hurtige beslutninger. Så simpelt er det," skriver talsmand for den ungarske regering, Zoltan Kovacs. Orbán har i flere år været et problem i EU og EPP. Et problem som flere ønsker at løse ved at eksludere partiet. Selv om Orban igen og igen har overtrådt de grundlæggende regler og rettigheder i EU. Selvom et flertal i EU-Parlamentet tilbage i 2018 rejste en såkaldt artikel 7 procedure mod Ungarn for netop at knægte de grundlæggende rettigheder, har EPP holdt fast i Orban indtil marts sidste år. Her stod Fidesz bag en annoncekampagne direkte vendt mod EU-Kommissionens daværende formand, Jean-Claude Juncker - som også tilhører den europæiske konservative familie - og så begyndte flertallet at få nok og suspenderede Fidesz.

I Informations leder tager man fat på, hvordan man kan løse problemet med Ungarn og Viktor Orbán. I lederen kan man blandt andet læse: "Der er praktisk talt ikke længere nogen kontrol med regeringens magtudøvelse, fordi hverken parlamentet eller forfatningsdomstolen fungerer som effektive kontrolmekanismer. Det særligt drastiske ved den nye lov er, at den ikke er tidsbegrænset. Den kan kun ophæves med to tredjedeles flertal i det parlament, der netop har vedtaget den og i øvrigt er kontrolleret af Orbáns Fidesz-parti. Det vigtigste kriterium for at blive optaget i Den Europæiske Union er, at 'landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal'. Nu har vi en medlemsstat, som nyder alle fordelene ved adgangen til det indre marked og EU's støtteordninger, og som i fuld offentlighed afvikler netop de institutioner. Og forvandles fra et liberalt demokrati til et mere og mere autoritært regime. [...] Det er fristende at forsvare de europæiske principper og ekskludere Ungarn fra EU. Demonstrere konsekvens og smide dem ud. Men det vil ikke styrke de demokratiske kræfter i Ungarn, og det vil gøre det meget mere besværligt efterfølgende at forhandle med dem uden unionens principper som anerkendt fællesnævner." I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Viktor Orban, Ungarns stærkt autokratiske regeringsleder, vil nu også bruge coronapandemien til at styrke sig selv og svække resterne af sit lands demokrati og retssikkerhed. Hans antidemokratiske instinkt melder sig konsekvent. [...] For Ungarn er det en ulykke. For EU bør det være uantageligt. Det demokratiske fællesskab bør ikke kunne leve med, at magthavere i medlemslande sætter retssikkerhed og demokratiske spilleregler ud af kraft. Medlemmer af EU-Parlamentet har derfor bedt EU-Kommissionen om at tjekke foreneligheden af Ungarns nødretslove med EU's værdifællesskab. Svaret bør være enkelt: Nej."

På Altinget kan man, under overskriften "Ungarsk forsker: Man kan ikke længere kalde mit land for et demokrati", læse et interview med Edit Zgut, forsker, politolog og underviser på universitetet i Warszawa. Hun mener, at der sammen med sygdommen covid-19 breder sig en frygt, som giver autoritære tiltag de bedste vilkår i generationer. "Hvis man kan overbevise folk om, at de i denne situation er nødt til at vælge mellem demokrati og autoritære løsninger, så vil de simpelthen vælge det autoritære for deres eget helbreds skyld. Det giver enhver autokratisk tænkende leder ekstra muligheder og manøvrerum. Også her i Europa," siger hun og fortsætter: "EU-Kommissionen og de andre institutioner bør ikke lade nogen europæisk regering omgå parlamenter eller begrænse borgerrettigheder og politisk frihed yderligere. De må overvåge meget tæt, om undtagelsestilstandene bliver hævet igen, når pandemi-krisen er overstået."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1,9; Jyllands-Posten, s. 16; Information, s. 20; Altinget (01.04.2020)

Prioritede historier

Opsving er i gang i Kina - men Europa er ca. seks uger bagefter i genåbning
Flere af dagens aviser bringer artikler og debatindlæg om det økonomiske aspekt ved coronakrisen. I Børsen kan man læse, at en genåbning af de fastfrosne europæiske økonomier tidligst kan ske om seks uger. Til gengæld tyder det på, at et opsving vil kunne komme i gang efter den kinesiske model. Det mener cheføkonom Kallum Pickering fra Berenberg Bank. Med tirsdagens overraskende positive nøgletal for Kinas økonomi, mener han, at "Kina er et glimt af fremtiden". I Kina er udviklingen, målt på tirsdagens PMI-tal, vendt til den V-formede kurve, der fra krisens begyndelse har var et lønligt håb. For fremstillingsindustrien blev det rekordlave PMI-tal fra februar på 35,7 vendt til 52,0 i marts. "Den udvikling vil vi måske kunne se i Europa til maj. Marts bliver forfærdelig og sikkert også april. Men maj kan i bedste fald blive rigtig stærk. Men som i Kina vil stigningen komme fra et virkelig dårligt udgangspunkt, så det er ikke et tegn på, at vil vil have det godt, men at vi får det bedre, " siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. I en analyse, der omhandler genåbningen af Danmark, skriver Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, og Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Hvis alt går godt, kan Danmark begynde en gradvis og sundhedsforsvarlig normalisering af samfundet efter påske. Genåbningen skal være baseret på krav om fornuftig adfærd i det offentlige rum og bygge på enkle og praktiske elementer. Den vigtigste opgave bliver at få den private sektor op i omdrejninger igen. [...] Der er behov for en hjælpende hånd for hurtigt at få forbedret solvensen især i de små virksomheder i servicesektoren. Derfor bør en genåbning medføre momsfrihed for tjenesteydelser i en periode, der svarer til længden af nedlukningen. Det vil give et løft til omsætningen og dermed forbedre indtjeningen umiddelbart efter perioden med indtjeningstab. Dermed skaber man det bedste fundament for videre vækst - og minimerer skadevirkningen på erhvervsstrukturen og statsfinanserne. Skulle der komme problemer med EU's regler, så hellere tage slagsmålet bagefter ved EU-Domstolen end at holde igen på forhånd. Det er, hvad alle andre, inklusive Den Europæiske Centralbank, gør i disse uger. Eksporten står for halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt, så derfor gør en global recession særlig ondt på os."

Per Stig Møller (K), forhenværende udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Hvor forandret vil samfundet være efter coronakrisen? Hvor store bliver forandringerne i verdensøkonomien? [...] Vil Kina dominere verdensøkonomien med en nyvunden 'soft power', nu hvor USA har svækket sin ved at trække sig ind i sig selv? Hvor meget vil de globale styrkeforhold forskyde sig? Vil EU, hvor hver under krisen hytter sine, i mismod begynde at falde fra hinanden? Eller vil man omvendt erkende, at vi så sandelig har brug for hinanden og indrette EU derefter?" Berlingske bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, forhenværende minister og leder af Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Den private opsparing, man kan låne af, bliver endnu større nu, fordi krisen har skabt arbejdsløshed og store kursfald, der tvinger til at lægge mere til side for at genoprette værdien af pensionsopsparingen. Hvis både de private og staterne samtidig vil spare mere op, så får vi et farligt varigt tab omsætning og beskæftigelse. [...] I det globale perspektiv er der brug for at fokusere på det fåtal af multinationale giganter og dollarmilliardærer, der har fået lov at skumme al fløden i verdensøkonomien de seneste årtier. Derfor er en af de mest påtrængende fælles opgaver i EU at sætte prop i de superriges flugt til skattely, lægge bund under selskabsskatten, og beskatte omsætningen hos de store finanshuse og teknologivirksomheder." Morten Balling, professor emeritus ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Jesper Jespersen (JJ), professor emeritus, RUC, retter i JP den 24. marts et kraftigt angreb mod budgetloven, som har til formål at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser. JJ mener, at budgetloven bør suspenderes, fordi den hindrer, at krisen kan inddæmmes gennem aktiv dansk finanspolitik. [...] I maj 2012, da et flertal i Folketinget besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt inkl. pagtens finanspolitiske restriktioner, lagde de EU-positive partier vægt på, at det over for omverdenen ville demonstrere, at økonomisk ansvarlighed er en grundpille i Danmarks økonomiske politik. Når vi her i 2020 om nogle måneder kommer på den anden side af coronakrisen, vil budgetloven fortsat bidrage til, at Danmark af udenlandske investorer og virksomheder opfattes som et land, som stræber efter finanspolitisk holdbarhed og som et sikkert sted at drive erhvervsvirksomhed."
Børsen, s. 19; Berlingske, s. 6-7, 23, 24-25; Jyllands-Posten, s. 23 (01.04.2020)

Det digitale indre marked

Facebook sætter kunstig intelligens ind mod falske coronahistorier
Sociale netværk bruger kunstig intelligens i kampen mod fake news om coronavirus. En rapport fra EU viser, at de falske historier er vidt forskellige, men at der alligevel er mønstre i dem. Som en række andre internetselskaber har Facebook og Twitter de seneste måneder skruet op for indsatsen for at få udbredt faktuel korrekt viden om coronavirussen i samarbejde med blandt andet WHO, der eksempelvis får gratis annoncepladser. I en rapport fra EU's udenrigstjeneste fremgår det dog, at internetgiganterne ikke er helt pletfri. Der gives for eksempel stadig plads til historier som "karantæner er første skridt i Natos overtagelse af Europa." "Det antyder, at platformene har svært ved at overholde deres egne standarder og offentlige forpligtelser til at forhindre spredning af farlig coronavirusrelateret desinformation," fastslår rapporten. Ifølge rapporten er desinformationen dels rettet mod det russiske publikum, hvor virussen typisk beskrives som en udenlandsk aggression, udviklet i vestlige laboratorier, og hvor det hovedsageligt er udlandet, der har problemer, mens Rusland bekæmper udbruddet.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (01.04.2020)

Finansielle anliggender

Mod er at beherske sin frygt
Politiken bringer et essay skrevet af Javier Cercas, forfatter og professor i spansk litteratur ved universitetet i Girona. Han skriver blandt andet: "Dybe kriser udløser frygt, og nationalismen fremstår som en modgift, fordi den over for den almindelige usikkerhed tilbyder beskyttelse i form af fællesskab gennem blodets bånd. Desværre er denne beskyttelse ikke bare irrationel, men også forræderisk, for den beskytter os slet ikke, eller i hvert fald i langt mindre grad, end man kan opnå gennem et civilsamfund, der er baseret på rettigheder. Det bevises helt klart af den omstændighed, at enhver fremgang for nationalismen i Europa har udløst langt værre konflikter end dem, der var grunden til den nationalistiske fremgang. Det skete i forbindelse med krisen i 1929, der mundede ud i Anden Verdenskrig, og når dette forløb ikke gentog sig med krisen i 2008, var det, fordi EU forhindrede en nationalistisk genopblomstring - og det selv om EU ikke helt er, hvad vi kunne ønske os, nemlig en føderal stat. Dermed gjorde EU altså lige præcis det, som det i sin tid blev grundlagt for at gøre. Vil det så lykkes at gøre det igen? Hvis coronakrisen antager samme økonomiske dimensioner som finanskrisen i 2008, sådan som chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, frygter, vil EU så kunne overvinde to på hinanden følgende kriser af så kraftig kaliber, når man tænker på, at selve eurosamarbejdet var i fare for 12 år siden? Det er for mig det altafgørende spørgsmål lige nu."
Politiken, s. 2 (01.04.2020)

Handel

Tænketank: Coronakrise kan alligevel føre til akut mangel på frugt og grønt
Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Østeuropæiske sæsonarbejdere, der plukker og pakker årets høst, bliver ramt af de lukkede grænser. Landmænd frygter derfor, at frugt og grønt vil rådne op. [...] Hovedudfordringen er, at det i høj grad er sæsonarbejdere fra Østeuropa, der plukker og pakker årets høst - og de rammes i dag af den grænsekontrol, flere lande har valgt at indføre ved EU-interne grænseovergange. [...] På det bredere plan er det dog afgørende, at EU's ledere formår at få det indre marked til at fungere sideløbende med pandemibekæmpelsen. [...] På den korte bane bliver det dog vanskeligt at undgå en coronaeffekt på forårets frugt- og grøntsagshøst. I Spanien, der er EU's største eksportør af frugt og grøntsager, er man ikke bare afhængig af EU-interne tiltag, men eksempelvis også af marokkanske sæsonarbejdere. [... ] Udsigten til frugt- og grøntsagsmangel indskriver sig dermed i rækken af hastigt voksende sideeffekter ved covid-19 og stiller om muligt endnu større krav til, at EU-landene koordinerer deres indsats."
Altinget (01.04.2020)

Institutionelle anliggender

EU forsøger at sende finanskrisens gamle skeletter tilbage i skabene
I sidste uge fik Hollands finansminister, Wopke Hoekstra, det meste af Sydeuropa på nakken, da han udbad sig en udredning fra EU-Kommissionen af, hvorfor flere lande i Unionen dog ikke havde mere luft i deres økonomier til at tackle coronakrisen. Nu undskylder han med, at han tydeligvis havde udvist "for lidt empati". "Det sendte et dårligt budskab til befolkningerne i alle medlemsstater om, at selv om vi er i en situation uden fortilfælde, hvor vi håndterer en krise uden fortilfælde, så er den langvarige splittelse mellem nord og syd der stadig," siger Agata Gosty ska-Jakubowska, der er seniorforsker ved tænketanken Centre for European Reform. Også EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kom i ballade i weekenden, da hun til det tyske nyhedsbureau DPA fik sagt, at "coronaobligationer bare er et slagord", men at de jo skulle bakkes op af finansielle garantier. Det faldt særligt mange italienere for brystet, som i forvejen har følt sig ladt i stikken af EU. Sidenhen har hun sagt, at hun ikke udelukker nogle løsninger. "For at genstarte den europæiske økonomi vil vi trække i alle forhåndenværende håndtag på både nationalt og europæisk niveau. EU-budgettet vil skulle tilpasses krisen. Det er på tide at tænke ud af boksen. Alle muligheder inden for EU-traktaten bør overvejes," lød det tirsdag aften fra von der Leyen, den Europæiske Centralbanks direktør, Christine Lagarde, Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og eurogruppeformand Mario Centeno.
Altinget (01.04.2020)

Klima

Lad coronakrisen blive vejen til bedre politik
Frederik Vad Nielsen, forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Skal den økonomiske oprydning efter coronakrisen bruges som undskyldning for at droppe alle planer om at styrke arbejdsmarkedsmodellen, udvikle velfærdssamfundet og leve op til klimaloven på én og samme tid? Eller bliver denne skrækkelige situation, som borgere, sundhedsvæsen og erhvervsliv står i, muligheden for at afsløre og droppe den forfejlede økonomiske politik, Danmark og Europa fører? [...] Staten må gå forrest - og staten kan gå forrest. Derfor skal vi droppe vores frivillige tilslutning til finanspagten og vækst- og stabilitetspagten i EU, som reelt umuliggør, at man både kan have en velfærdsstat og leve op til videnskabens klimakrav. Vi bliver nødt til at stifte markant mere offentlig gæld, hvis vi skal reducere den klimagæld, som bare er blevet større og større de sidste mange årtier. Her er vi bundet på hænder og fødder af en højreorienteret EU-politik."
Politiken, s. 6 (01.04.2020)

Mattias Söderberg: EU må tage klima-lederskabet, når andre lande svigter
Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, skriver i en kommentar på Altinget blandt andet: "Det kan være svært at forholde sig til flere kriser på én gang.Men i skyggen af corona-krisen er der lige nu en ildevarslende udvikling i den globale klimapolitik, som vi skal følge nøje med i. I løbet af 2020 skal alle lande levere konkrete planer for, hvordan de skal bedrive deres nationale klimapolitik. Hvis den samlede ambition bliver for lav, så kommer den globale temperatur til at stige hurtigt - med en katastrofal konsekvens for verdens klima. Der er brug for lande, som kan tage lederskab og vise, at de tager forskernes ord alvorligt. [...] Majoriteten af verdens lande har stadigvæk ikke lavet sine planer. Det betyder, at der stadig er håb. Hvis de kommende planer bliver ambitiøse, kan det måske kompensere for manglende ambition hos for eksempel Japan og Rusland. Mange kigger derfor på EU. Hvis EU kan komme med en ambitiøs plan, vil det lægge pres på andre lande, og så kan vi få en positiv spiral med gode planer. I EU findes der flere lande - inklusiv Danmark - der gerne vil have, at EU skal tage dette lederskab. [...] Verden har brug for klimalederskab, og det er kritisk, at det kommer nu. Landenes klimaplaner er fem og i nogle tilfælde ti år lange. Det betyder, at hvis de planer, som laves nu, ikke bliver gode nok, så risikerer vi, at det går yderligere minimum fem år, inden nye planer og nye ambitioner kan laves."
Altinget (01.04.2020)

Landbrug

Økologisk Landsforening: Klimatiltag og landbrugsstøtte bør hænge sammen
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, og Per Kølster, formand i Økologisk landsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I december 2018 fremlagde Økologisk Landsforening et forslag til et balanceret klimaregnskab, som skal fremme en klimavenlig adfærd og sætte pris på klimaet ved at kombinere det med en betaling til klimakompensation, der føres tilbage til landbruget til fremme af mindre klimabelastende fødevaresystemer, hvis udledningen er højere end et politisk fastsat accepteret niveau. Altså i praksis en klimaafgift. Modellen kombineres med indretningen af landbrugsstøtten. Tiltag der nedbringer klimabelastninger, og som samtidigt fremmer systemer, der leverer på natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd, skal udløse betaling fra EU's landbrugsstøttekroner. Jo større bidrag til systemomstilling til gavn for klima, natur, rent drikkevand og sundhed, jo højere betaling. [... ] EU-Kommissionen peger selv i sin tidsplan for arbejdet med den europæiske grønne pagt på, at medlemslandenes strategiske planer for støtteordninger under den fælles landbrugspolitik fuldt skal afspejle ambitionerne i den europæiske grønne pagt og belønne landbrugere for bedre miljø- og klimaleverancer herunder forvaltning og lagring af CO2 i jordbunden. Og at EU-Kommissionens køreplan for den europæiske grønne pagt indeholder, at EU-Kommissionen vil fremlægge forslag til en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, så ambitiøs klimapolitik ikke udløser en kulstoflækage."
Altinget (01.04.2020)

Migration

Corona i flygtningelejre
Margrethe Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "For tre uger siden fyldte Erdogans ophævelse af Tyrkietaftalen, presset på de ydre grænser og de overfyldte græske øer i samtlige medier. De historisk store udfordringer, vi nu står i, gjorde, at opmærksomheden aftog, men udfordringen er kun blevet større. [...] Med kun seks intensivplejesenge tilgængelige på Lesbos lurer katastrofen lige om hjørnet. Alligevel har de græske myndigheder ifølge Læger Uden Grænser ingen nødplan. Men man kan ikke bebrejde dem, for EU-landenes ministre har intet gjort for at hjælpe og tage hånd om de svageste. Situationen er akut, og griber EU-landenes regeringer ikke ind nu, kan den hurtigt udvikle sig dramatisk med et stort antal døde til følge. Konkret bør EU's regeringer evakuere folk med høj risiko, heriblandt ældre over 60 år og personer med åndedrætsbesvær, diabetes og andre alvorlige sygdomme."
Information, s. 18 (01.04.2020)

Sundhed

EU-samfundssind: Dansk pres for at hjælpe Italien
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale og Enhedslisten mener, at Danmark, på linje med andre EU-lande, bør hjælpe det italienske sundhedsvæsen. Hjælpen skal enten ske i form af udstyr eller sundhedspersonel til Italien eller ved at kopiere Tysklands tiltag, og "evakuere" akutte patienter fra de overfyldte norditalienske hospitaler til danske sygehuse med ledige pladser og respiratorer. Regeringen mener, at det er for tidligt. På et partiledermøde mandag blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt ind til sagen. Ifølge Politikens oplysninger efterlod hun ikke et indtryk af, at det indgår i regeringens overvejelser. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser i en mail, at Danmark vil "se nærmere på det". "Regeringen vil dog ikke afvise bidrag, hvis der viser sig ledig kapacitet på et senere tidspunkt. Det er dog for tidligt p.t. at sige noget konkret om," udtaler udenrigsministeren.
Politiken, s. 7 (01.04.2020)

Økonomi

DI: Kickstart med klimainvesteringer
Børsen skriver, at Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri, er midt i coronakrisen begyndt at gøre sig tanker om, hvordan økonomien skal komme i gang igen. For ham spiller de mange ideer til en grøn omstilling, som blev præsenteret da coronavirus ramte Danmark, en større rolle. "Hvis vi laver investeringer, som flugter med det samfund, vi også gerne vil have på den anden side af krisen og de visioner, vi har haft før krisen, så er der stadig en hel del ting, vi kan gøre. Vi kan se på den offentlige bygningsmasse, som trænger til energieffektivitet. Yderligere investeringer i det og i teknologier, der kan reducere vores energiforbrug og fremme brugen af alternative energikilder - store investeringer som vi alligevel som samfund har tænkt os at give os i kast med i takt med den grønne omstilling og klimaudfordringerne," siger han. Han mener, det er vigtigt, at EU tager fælles greb om, hvad der kan gøres for at kickstarte den europæiske økonomi.
Børsen, s. 18 (01.04.2020)

Jo, man sætter en pris på livet - og den stiger
Stat og myndigheder har i årevis regnet med en pris på et ”statistisk liv”, men økonomer er uenige om, hvorvidt den kan bruges på coronakrisen. Tidligere har analyser af betalingsviljen til at mindske risiko, fra EU og herhjemme, ført til en ret lav værdisætning i Danmark, nemlig blot 18 millioner kroner for et liv. Det var under det halve af, hvad værdien var i andre EU-lande. Efter rapporten fra De Økonomiske Råd blev beløbet sat op til 31 millioner kroner, og siden er det blevet pristalsreguleret til de nuværende 34 millioner kroner. Pointen er: Jo højere beløb, jo flere livreddende og sundhedsfremmende tiltag kan det betale sig for stat, regioner og kommuner at investere i. Så dybest set er det højere beløb udtryk for, at man i dag vil betale mere for at undgå farer for liv og lemmer.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (01.04.2020)

Uligheden falder, når dommedag truer
Politiken bringer i dagens udgave et debatindlæg af Hans Erik Havsteen, redaktør på Politiken Historie. Han skriver blandt andet: "Kan det virkelig passe, at vi skal ud i uhyggelige dommedagsscenarier, før vi opnår større økonomisk lighed? [...] Med tanke på de gule veste i Frankrig i dag fristes man til at spørge, hvor meget der har ændret sig de sidste 2.300 år. En tilbagevendende konflikt er, hvorvidt økonomisk ulighed i sig selv er et problem. Ulighed kan ses som et tegn på, at samfundet er dynamisk og konkurrencedygtigt. Det er i orden, at mennesker, der gør en større indsats og tager mere ansvar, belønnes for deres indsats. [...] Men selvom en uventet bivirkning ved covid-19's ødelæggende indtagelse af verdensøkonomien skulle være en øget økonomisk lighed, havde de fleste nok været pandemien foruden, lighed eller ej. Ingen verdensledere ville aktivt vælge en af de fire ovennævnte katastrofer som en løsning på ulighedsspørgsmålet. Men kan det virkelig passe, at valget står mellem ekstrem økonomisk ulighed eller uhyggelige dommedagsscenarier for at opnå en mere lige fordeling af velstanden? [...] Som verdens største økonomi har EU her, som på så mange andre områder, en enestående mulighed for at modarbejde en lurende social og politisk katastrofe."
Politiken, s. 7 (01.04.2020)

Detaljer

Publikationsdato
1. april 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark