Onsdag den 1. august

Tophistorier

Et stærkere EU er modsvaret til Trumps linje
Flere dagblade skriver i dag om forholdet mellem EU og USA. Berlingske skriver, at den økonomiske vækst i eurozonen var lavere end ventet i andet kvartal, og en handelsstrid kan gøre ondt værre i de kommende kvartaler. Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank, siger: ”Men truslen fra handelskrig er ikke først og fremmest lavere BNP på kort sigt. Det er mere en trussel mod de enkelte virksomheder, deres værdier og den samlede velstand på længere sigt.” Om der kommer en reel handelskrig eller ej, er endnu for tidligt at sige. Det, der taler imod en handelskrig er, at USAs præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i forrige uge blev enige om rammerne for en fremtidig handelsaftale mellem USA og EU.

Jyllands-Posten skriver, at det på overfladen lignede et reelt vendepunkt, da USA's præsident, Donald Trump, side om side med EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, sidste onsdag i Det Hvide Hus' rosenhave meddelte, at de havde indgået en aftale. Men at der ikke gik mere end et døgn, før de første sprækker viste sig i forhold til, hvad de egentligt var blevet enige om.

I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Karin Riis-Jørgensen, senior advisor i Kreab og forhenværende medlem af EU-Parlamentet (V): ”Med præsident Trumps undsigelse af den internationale retsorden og traditionelle alliancer og aftaler er Europa et helt nyt sted. […] Donald Trumps Europa-tur forfærdede og chokerede europæerne. Nære allierede undsiges og fornærmes, mens vores fælles fjende og aggressor Vladimir Putin hyldes. Trump har trukket lidt i land ved sidste uges møde med formanden for EU-Kommissionen, men han kan med et hurtigt tweet ændre mening igen. Konklusionen er helt klar: Verdensordenen er rystet. De transatlantiske bånd er meget tætte. Men disse bånd er desværre under stærk forandring. […] Det står nu krystalklart, at denne verdensorden, som Europa har nydt godt af, ikke længere eksisterer. Europa vågner op til en ny og frygtindgydende realitet: Vi er alene hjemme. Vi må lære at stå på egne ben og betale prisen.”

I en analyse i Jyllands-Posten skrives der, at Trump og Italiens premierminister, Giuseppe Conte, efter mandagens møde iscenesatte sig selv som politiske outsidere. At Trump storsindet opfordrede til at investere i Italien, styrkede i første omgang Contes image og i mere heldigt fald også den italienske økonomi, og dermed understreger at Conte er Trumps mand i Europa. Hverken Trump eller Conte har vist nogen stærk interesse i at holde sammen på EU.

I en Signatur i Politiken skriver journalist Peter Wivel blandt andet: ”Før sin sommerferie forberedte Merkel os på en autoritær verdensorden. […] Merkel er ikke populist. Hun er et festfyrværkeri af nøgternhed og pragmatisme, som en tysk kommentator formulerede det. Hun anbefaler os at investere alle vores kræfter i at holde EU samlet og styrke et europæisk forsvar. Det er af ganske særlig betydning for den globale orden i de kommende år, sagde hun. Trump forsøger at flytte trykket i det sammensatte ord 'handelskrig' fra første halvdel af ordet til sidste. Det uregerlige ved Trump er, at han taler sig selv varm og eskalerer derfra. Hans klakører kan ikke længere holde trit.”

I Lederen i Børsen skriver Bjarne Corydon, at USA's præsident Donald Trump har drejet den amerikanske indstilling til EU-samarbejdet 180 grader rundt. Hvor alle tidligere amerikanske præsidenter siden Anden Verdenskrig aktivt har støttet og opmuntret et stadigt bredere og dybere samarbejde, gør Trump det stik modsatte. ”Kun europæisk samarbejde kan dæmme op for de strømninger Trump og Bannon repræsenterer. Det er heller ikke tilfældigt, at det var Jean Claude Juncker, der lagde en dæmper på Trump og forhandlede sig frem til en våbenhvile i den truende handelskrig mellem Europa og USA. Som kommissionsformand med 27 lande i ryggen, på vegne af klodens største markedsplads, havde den ellers lidet karismatiske tidligere statsminister for mikroskopiske Luxembourg styrken til at matche den amerikanske præsident. Det bureaukratiske og langsommelige fællesskab i Bruxelles bliver aldrig en folkelig kioskbasker i Danmark. Og selv blandt overbeviste tilhængere af EU-samarbejdet trives en velbegrundet skepsis over mange af samarbejdets fejl og mangler,” skriver Corydon.

Børsen skriver yderligere, at et styrtdyk i de højest prissatte tech-aktier er på vej til at trække bundproppen ud af hele aktiemarkedet. Investorerne kan derfor ikke hvile sig ved, at der er dømt midlertidig våbenhvile i USA's handelskrige og dermed de geopolitiske risici. Investeringschef Mark Haefele fra UBS peger på, at man ikke skal have stor tillid til, at handelskrigen mellem EU og USA er afblæst. “Tidligere våbenhviler har ikke varet længe,” skriver han i en mail. Haefele henviser blandt andet til, at EU kan få svært ved at opfylde løftet om at købe flere sojabønner i USA. “Uden selv at købe dem, er det ikke meget præsident Juncker kan gøre for at påvirke importen af sojabønner,” mener Mark Haefele om EU-formand Jean-Claude Junckers løfte til Trump om at købe bønner og naturgas.

Jyllands-Posten skriver, at Moody's Investors Service i en ny rapport fastslår, at handelskrigen mellem USA og Kina vil vare længere, end de fleste regner med, og derfor vil den også få mere indgribende konsekvenser for verdensøkonomien. Størst bekymring har Moody's i forhold til bilindustrien i bred forstand. Ganske vist resulterede den forgangne uges møde i Det Hvide Hus mellem EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og præsident Trump i en form for våbenhvile, der skal bestå, mens der blandt andet forhandles om at eliminere al told på biler, bildele og tilbehør samt indførelse af standardiseret typegodkendelse. For tiden er chefforhandler i internationale handelsspørgsmål Robert Lighthizer og hans stab i fuld gang med at gennemføre en såkaldt "Sektion 232-undersøgelse", der skal afdække, om den amerikanske bilindustri er udsat for unfair konkurrence fra især europæisk bilindustri.

Børsen skriver, at Trumps nye embargo mod Iran kan udløse et prischok på råolie, der erfaringsmæssigt kan sænke det globale aktieindeks med 15 procent. Men risici for oliechok afhænger i høj grad af USA's ageren overfor Iran. Foreløbigt har præsident Trump ensidigt trukket USA ud af atomaftalen, hvor USA sammen med EU i 2016 ophævede en handelsembargo til gengæld for et længere stop i Irans atomprogram. I praksis er konsekvensen, at alle europæiske virksomheder med interesser i USA nu må opgive investeringer og forretninger i Iran.
Berlingske, s. 5; Børsen, s. 2, 18-19; Jyllands-Posten, s. 10, 12-13, 20; Politiken, s. 7 (01.08.2018)

Prioritede historier

Handelshindringer skal fjernes fra EU's indre marked
I et debatindlæg i Børsen skriver Pernille Weiss, EP- og folketingskandidat (K), indehaver, Archimed A/S, blandt andet: ”Emner, som er indirekte dybt afhængige af EU-samarbejdet, fordi det er i EU's indre marked, at erhvervsvilkår for virksomheder for alvor påvirkes. Og hermed virksomhedernes indtjenings- og afsætningsmuligheder - og hermed jobskabelse og jobsikkerhed, som genererer sund privatøkonomi og skatteindtægter til staten. Tag EU's indflydelse alvorligt EU skal ikke blande sig i landenes interne sundheds- og sociale systemer, men EU's indflydelse via frihandel og erhvervsvilkår skal tages mere alvorligt. Fakta i Danmark er, at over en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vore varer i EU's indre marked. Der er derfor et kontinuerligt behov for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så eksempelvis handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer bedre.”
Børsen, s. 2 (01.08.2018)

Institutionelle anliggender

EU-debatten skal væk fra populisme og ned i øjenhøjde
I en kronik på Altinget skriver Pernille Weiss (K), kandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Selvom EU- politik har enorm indflydelse på national politik, fylder Danmarks navle bare mere end Europas korpus. Det er sådan set helt forståeligt, for nationalstaten vil altid være det naturlige udgangs- og omdrejningspunkt. Men ligesom et sogn i en kommune også skal forholde sig til vilkår og udfordringer i andre dele af postnummeret, så bør EU komme langt mere tydeligt frem i den danske politiske andedam. Det er jo ikke nok, at vi læser overskrifter om, at 'Juncker har lovet Trump, at vi vil spise flere amerikanske soyabønner', eller at vi tror, at flygtninge- og immigrantpresset kan klares ved at sende folk retur med et par tusind håndører i lommen. Det siger jo alt - og ingenting. […] EU skal finde ud af at designe en ordentlig mur om hele fællesskabet, der har døre med passende afstand og bæredygtige adgangsprincipper.”
Altinget (01.08.2018)

Manden, der satte Facebook i brand med løgn og racisme
Politiken bringer i dag et portræt af Arron Banks, den farverige britisk rigmand, der for alvor kom i søgelyset, efter at medieudvalget i det britiske parlament kraftigt har antydet, at han ulovligt har finansieret sin Brexit-kampagne med penge fra Rusland. Arron Banks er under efterforskning for at have misbrugt kundedata fra Eldon Insurance og desuden for misbrug af selskabets telefonsælgere, som under kampagnen blev brugt til at ringe rundt for 'Leave.EU'.
Politiken, s. 6 (01.08.2018)

Ruminvesteringer giver store fordele på Jorden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Elżbieta Bieńkowska, EU-kommissæren for det indre marked, industri, iværksætteri og SMV’er, blandt andet: ”EU har opsendt fire nye satellitter til sit navigationssystem Galileo. […] Ud over disse praktiske anvendelser er Galileo desuden et strategisk projekt for Europa. Det giver os selvstændighed og uafhængighed, hvad enten det anvendes til økonomiske eller militære formål. Vores investeringer i Galileo gør, at vi kan holde trit med USA og ikke må vige for Rusland eller Kina. […] Copernicus giver os adgang til de mest nøjagtige klima- og miljødata, som er gratis og frit tilgængelige døgnet rundt. […] Satellitterne hjælper os desuden ved præcisionsdyrkning og overvågning af klimaforandringer og forurening i byområderne. Det er vores ambition at gøre Copernicus til verdens førende system til overvågning af de miljømæssige forpligtelser i klimaaftalen fra Paris. Dette vil også give Europa den teknologi, der er nødvendig for, at vi kan leve op til vores lederrolle i kampen mod klimaforandringer.”
Jyllands-Posten, s. 20 (01.08.2018)

Interne anliggender

Venstre helt tavs om krav fra Messerschmidt
BT skriver, at Venstre-toppen ikke har reageret på Dansk Folkepartis forslag om et nyt velfærdsforbehold, som blev fremsat af DFs folketingskandidat Morten Messerschmidt i BT i mandags. Enhedslisten er enig med Messerschmidt, og Nikolaj Villumsen, der går efter at blive Enhedslistens spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet næste år, siger: ”Vi synes også, det er grotesk, som EU tiltager sig mere magt på hele velfærdsområdet, så vi kan også godt støtte ideen om et velfærdsforbehold.” Professor Rebecca Adler-Nissen, der forsker i international politik og EU's udvikling på Københavns Universitet, forudser, at Morten Messerschmidts drømme om et velfærdsforbehold nok må blive ved drømmerierne.
BT, s. 11 (01.08.2018)

Klima

Bioplast løser ikke verdens plastikforurening
I en klumme i Information skriver seniorkonsulent i Rambøll,Marianne Bigum, blandt andet: ”Plastforurening er en samlet betegnelse for mange ting, som kræver forskellige løsninger. I medierne eksemplificeres plastforurening mest med mikroplast samt større eller mindre stykker plast i naturen, hvor det bliver problematisk for vores dyreliv. Men plastforurening er også det store overforbrug af plast og udledningen af CO2, når der produceres ny plast, samt udledningen af CO2 når plasten afbrændes i et forbrændingsanlæg. […] Biobaseret plast opfattes primært som godt, fordi det anses for CO2neutralt, når det afbrændes, og fordi 'det er lavet af noget andet end olie'. Men at det skulle være mere miljøvenligt, er der ikke fagligt belæg for. EU-kommissionen har af samme grund afsat 15 millioner kroner til at undersøge dette i to store studier, der skal løbe over de næste år.”
Information, s. 12 (01.08.2018)

Konkurrence

12 europæiske byer har rottet sig sammen mod Airbnb
Anført af Barcelona og Amsterdam har Bruxelles, Paris, Berlin, Køln, Wien, Madrid, Valencia, Lissabon, Reykjavik og Krakow gjort fælles front mod det vildtvoksende marked for turistlejligheder. Det skriver Berlingske. Hollænderne har også været penneførere på et brev med en ønskeliste til EU-Kommissionen, som blev sendt afsted efter byernes seneste møde i januar. Amsterdams boligborgmester Laurens Ivens siger til Berlingske med henvisning til, at Airbnb for nylig fik en advarsel for mangelfuld forbrugeroplysning: ”Kommissionen har tidligere været meget optaget af de fordele og muligheder, som deleøkonomien giver borgerne. Men på det seneste har vi kunnet spore større lydhørhed overfor de negative effekter af platformenes aktivitet.” Elżbieta Bieńkowska, EU-kommissæren for det indre marked, har sagt ja til at mødes med byerne senere på året for at diskutere, hvordan man kan tilpasse EU's regler for databeskyttelse og E-handel til behovet for bedre kontrol.
Berlingske, s. 10-11 (01.08.2018)

Hvor lidt skal Facebook og de andre betale i skat?
I Berlingske skriver businessredaktør Peter Suppli Benson, at primært de amerikanske techgiganter som Facebook, Google, Amazon og Apple er den helt store hovedpine for skattevæsener i hele verden. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er gået i struben på blandt andet Apple og Amazon og har udstukket milliardkrav mod selskaberne - og mod Irland - som i en række år er blevet brugt af techgiganterne til at holde skatten helt nede.
Berlingske, s. 2 (01.08.2018)

Migration

Danmark har været i front med udviklingsbistand i 40 år
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Ulla Tørnæs, minister for udviklingssamarbejde (V), om Danmarks udviklingsbistand til Afrika. ”Vi skal bidrage til at skabe håb om en fremtid på det afrikanske kontinent, så de unge ikke begiver sig ud på den desperate rejse over Middelhavet. Derfor har regeringen for eksempel netop besluttet at bidrage med ekstra 75 millioner kroner til EU's Trustfond for Afrika, et substantielt og vigtigt bidrag til den fælles EU-indsats. Men vi vil mere. Derfor arbejder regeringen også på at styrke indsatsen mod den irregulære migration i EU's nye flerårige budget, som skal forhandles på plads de kommende måneder,” skriver Tørnæs.
Kristeligt Dagblad, s. 9 (01.08.2018)

Økonomi

EU-landenes gæld er faldende
Tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at den danske statsgæld er sammen med stort set alle andre EU-landes faldet fra 2017 til 2018. Kun en håndfuld af de 28 andre EU-lande og Norge, som også er med i opgørelsen, ligger under Danmark, som akkurat bliver den bedste i Norden.
Jyllands-Posten, s. 12 (01.08.2018)