Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. november 2017Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 1. november

EU i dagens aviser

1. november 2017

Dagens EU-tophistorie

Det catalanske problem er flyttet til Bruxelles
Flere medier skriver i dag om situationen i Catalonien, hvor Carles Puidgemont er ”flygtet” til Bruxelles. Altinget, Berlingske, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken skriver, at den afsatte catalanske leder Carles Puigdemont på at pressemøde tirsdag i Bruxelles sagde, at han ikke er rejst til Bruxelles for asyl i Belgien, men i stedet vil videreføre sit politiske arbejde i fred og sikkerhed i Bruxelles. ”Vi har besluttet at flytte den catalanske regering, som jeg er præsident for, til Bruxelles, for på den måde at placere Cataloniens problemer i hjertet af Europa,” sagde Puigdemont og tilføjede: ”Vi har aldrig forladt catalonierne, men vi har tilpasset os den konfrontation, som er kommet fra den spanske regering,” skriver Altinget. ”Til det internationale samfund og især Europa: Jeg beder jer om at tage affære. Den catalanske sag handler om de helt basale værdier, som Europa er grundlagt på. [...] At tillade den spanske regering ikke at gå i dialog, at tolerere vold fra højreradikale grupper, at bruge militære midler og at fængsle os i 30 år - det er enden på ideen om Europa,” citeres Puigdemont i Berlingske. Information skriver i en analyse, at med Puigdemonts falske flugt til Bruxelles, er det catalanske spørgsmål blevet en tand sværere at ignorere for EU. I en analyse på Altinget forklares det, at der efter det regionale parlament i Catalonien erklærede uafhængighed i fredags, er dømt kold skulder fra EU over for Catalonien. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, gjorde det klart, at ”EU ikke har brug for flere sprækker”, og Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, satte hovedet på sømmet med en kontant udmelding. Tajani skrev på Twitter: ”Ingen i EU vil anerkende denne erklæring.” Politiken skriver ligeledes, at Puidgemont har svært ved at finde støtte i EU, da mange EU-ledere frygter, at den catalanske uro vil forplante sig til andre regioner med løsrivelsestanker og få selvstændighedskampene til at blusse op.
Kilder: Altinget; Berlingske, s. 6; Information, s.6-7; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Fort Europa er ikke nogen fjern dystopi
I en kommentar i Politiken, skriver David Trads, journalist og kommentator, at Europa er ved at bygge sin egen mur, mens vi samtidig skælder ud over den 3.145 kilometer lange mur USA's præsident Donald Trump vil bygge langs grænsen mod Mexico. ”Trump må misundeligt skele til EU, som han ellers håner for handlingslammelse. For når det handler om at bygge mure, der skal holde flygtninge og indvandrere fra Afrika og Mellemøsten ude, er der ingen problemer med at bryde principper, indgå aftaler med Fanden selv, poste milliarder af sted. […] Trumps mur mod Mexico er nem at få øje på og forarges over. Europas 'mur' mod syd og øst er sværere at se med det blotte øje. Men den er faktisk meget værre. Det er måske det allermest bekymrende: at vi lukker øjnene for vores egne forbrydelser mod de principper, vi lærer vores børn, at vi kæmper for. At vi er ved at blive værre end Trump,” skriver Trads.
Kilde: Politiken, s. 7

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Det betyder den nye ferielov for dig
I 2014 vurderede EU-Kommissionen, at de danske regler for nyansattes optjening af ferie var i strid med EU's samarbejdsmarkedsdirektiv. Direktivet slår nemlig fast, at lønmodtagere har ret til fire ugers betalt ferie om året. Det har man ikke som nyansat i Danmark. I går vedtog alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, at alle ansatte fremover vil få deres optjente ferie til rådighed månedsvis i stedet for at få den forsinket i én klump 1. maj. Den nye ferielov træder i kraft fra september 2020, skriver Altinget og BT.
Kilder: Altinget; BT, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Det europæiske kontormarked syder på førkriseniveau
Ifølge en prognose vil der blive skabt seks millioner nye jobs i Europa frem til 2021, og halvdelen af dem vil være kontorjobs, skriver Berlingske. Det rummer store muligheder for nuværende og kommende ejere af kontorejendomme, bemærker Deutsche Asset Management sig i et nyt såkaldt 'strategic outlook'. Den forventede nye efterspørgsel kommer i et marked, der på flere parametre allerede er tæt på at tangere den heftige aktivitet fra 00'erne. Men der er store forskelle mellem hvilke byer, der har del i festen. Først og fremmest er London ramt af, at mange finansielle virksomheder planlægger udflytning som følge af Brexit. Også i Warszawa må investorerne være varsomme. Ejendomsmarkedet i Dublin har det godt for tiden, og det kan få yderligere medvind efterhånden som de finansielle virksomheder i London søger mod byer, der ikke er på vej til at forlade EU.
Kilde: Berlingske, s. 6

Landbrug: Lad fagligheden tale for Roundup
I en kommentar i Berlingske, skriver Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, at alle undersøgelser tyder på, at glyphosat, der er det aktive stof Roundup, er et af de mindst farlige pesticider for menneskers sundhed. ”Alle rådgivende, videnskabelige organer, der har spillet en rolle i godkendelsen, har frikendt stoffet og dermed sagt god for en fornyet godkendelse både i Danmark og i udlandet. Hverken Miljøstyrelsen, DTU eller Aarhus Universitet har haft indvendinger. Alligevel blev Roundup ikke godkendt af Kommissionen i EU. 3/5 af landene var positive. Det var ikke nok. Der lægges nu op til en fornyet drøftelse med en kortere godkendelsesperiode. […] Det er af stor betydning for alle europæiske landmænd at få en godkendelse af glyphosat, indtil et andet og forhåbentlig endnu bedre middel er fundet,” skriver Jørgensen.
Kilde: Berlingske, s. 35

Interne anliggender: Nordirsk rod
At indgå en aftale om en ny samlingsregering i Nordirland ville aldrig blive let efter sammenbruddet i tilliden mellem selvstyrets to største partier, skriver Lederen i Information. Efter ti måneder er der stadig intet kompromis mellem Sinn Féin, der støtter genforening med Irland, og Unionist Partiet (DUP), der ønsker at forblive en del af Storbritannien. Den britiske regering har intet ønske om at genoptage det direkte styre af Nordirland, men det har med sin beslutning om at forlade EU's toldunion og ved at indgå støtteaftale med DUP været med til at puste til mistilliden i regionen. Hvis det nordirske rod udvikler sig yderligere, vil pilen pege direkte tilbage på én, Theresa May.
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Et nyt Europa på vej
I en kronik i Jyllands-Posten, skriver Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d., Professionshøjskolen Absalon, om de mange valg der har været i Europa i 2017. ”Man kan forudse, at de europæiske socialdemokratiske partiers krise ikke vil forsvinde igen lige med det samme, og at Europa generelt i de kommende år vil udvikle sig mere og mere væk fra den traditionelle socialdemokratiske måde at organisere samfundet på. […] indvandrerkritiske og EU-skeptiske partier har overtaget mange af socialdemokratiernes traditionelle vælgere. Flygtningekrisen, der begyndte i Europa i 2015, har i de seneste år sat yderligere fokus på udlændingespørgsmålet og øget befolkningens tilslutning til "strammerpartier" inden for dette område. Samtidig har EU's handlingslammelse været med til at gøre livet vanskeligt for de traditionelt EU-positive socialdemokrater,” skriver Sørensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Økonomi: Danmark har kun fået fingrene i en brøkdel af Junckers milliardplan
Milliarderne i EU's store investeringsplan styrer uden om Danmark. Kun fire andre lande i EU har fået mindre ud af den såkaldte Juncker-plan, der står til at blive forlænget frem til 2020, skriver Jyllands-Posten. Selv om EU's storstilede investeringsplan gennem de seneste år har været med til at udløse investeringer for næsten 250 milliarder euro i europæiske virksomheder og infrastruktur, er pengene i høj grad gået uden om Danmark. Det ærgrer Lars Magnus Christensen, cheføkonom i SMVdanmark, der er erhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore danske virksomheder. ”Kendskabet til Junckerplanens muligheder for finansiering er stadig for lille. Samtidig er der stadig et behov for finanseringsmuligheder blandt de små og mellemstore danske virksomheder,” siger Christensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Migration: Frihedsprisen går til Sea-Watch, der redder flygtninge fra druknedøden
Den tyske hjælpeorganisation Sea-Watch modtog tirsdag aften Politikens Frihedspris, for deres indsats for at redde bådflygtninge i den livsfarlige færd over Middelhavet. Sidste år var organisationen med til at redde omkring 20.000 fra druknedøden. ”I gjorde, hvad EU og regeringerne ikke formåede at gøre, mens de diskuterede indbyrdes. I reddede menneskeliv,” sagde Politikens chefredaktør, Christian Jensen, blandt andet som begrundelse for prisen.
Kilde: Politiken, s. 2

Migration: De raser mod kongen
Marokkos konge er presset af folkelige protester, og nu slår han igen. Men det kan presse Europas grænser. Urolighederne i Marokko har givet vind i sejlene til protestbevægelsen Hirak ash-Shaabi (Folkebevægelsen) og rystet det marokkanske monarki, der nu står over for sin største udfordring siden det arabiske forår. Urolighederne har også fået den forfulgte lokalbefolkning og unge arbejdsløse til at udvandre til Europa i stort tal. I sommer skete der er en brat stigning i antallet af flygtninge og migranter, der forsøgte at krydse havet mellem Marokko og Spanien, kun lidt over 300 kilometer fra al-Hoceima. På en enkelt dag i august blev næsten 600 mennesker samlet op ved kysten ud for den sydspanske by Tarifa. De europæiske myndigheder følger situationen nøje. EU har med mere eller mindre kontroversielle aftaler med lokale nordafrikanske ledere og militser formået at bremse indvandringen ad ruten fra Libyen over Middelhavet til Italien og ruten fra Tyrkiet til Grækenland. I Bruxelles ønsker man ikke en ny tilstrømning fra Marokko til Spanien.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Blå partier vil skrotte afgift på omstridt kemikalie
Meget tyder på, at afgiften på PVC og ftalater bliver afskaffet i Danmark, skriver Altinget. Afgiften er indført for at begrænse det miljøskadelige PVC og de hormonforstyrrende ftalater. Ftalater, der udgør en stor gruppe kemikalier, findes i mange udgaver, hvor nogle er dokumenteret hormonforstyrrende. Flere er derfor reguleret i EU-systemet. Det Økologiske Råd advarer kraftigt imod afskaffelsen af afgiften, da man mener, at afgiften begrænser brugen af de to kemikalier. Også selvom nogle af ftalaterne er reguleret i EU. Louise Schack Elholm, skatteordfører (V), er ikke bekymret for danskernes sundhed og argumenterer netop med, at nogle ftalater er reguleret hårdt fra EU.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
1. november 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark