Onsdag den 10. april

Tophistorier

Trump vil ramme EU-varer
Grundet ulovlige statssubsidier til Airbus kan USA med WTO i ryggen indføre straftold på import fra EU for 11 milliarder dollar. Det skriver Børsen og B.T. Metro. “EU har i mange år udnyttet USA i samhandlen. Det vil snart stoppe,” tweeter USA's præsident, Donald Trump ifølge Børsen. Udmeldelsen skyldes en årtiers indbyrdes kamp mellem verdens to altdominerende flyproducenter, amerikanske Boeing og europæiske Airbus. Den indbyrdes kamp er nu centrum for et nyt amerikansk toldangreb på EU-landene. Børsen skriver ligeledes, at i maj sidste år gav WTO USA medhold i, at den fælleseuropæiske flyproducent Airbus fik ulovligt statsstøtte til udvikling og produktion af flyene A380 og A350. Samt at subsidierne går ud over amerikanske Boeings salg af tilsvarende store passagerfly. USA's første klage til WTO over Airbus er over 14 år gammel. EU har tilsvarende klaget over amerikanske subsidier til Boeing, og ligesom USA fået medhold. Der synes derfor ikke at være nogen direkte anledning til, at USA på dette tidspunkt - hvor EU og USA er i store vanskeligheder for at få forhandlinger om en ny frihandelsaftaler i gang - skal spille så hårdt ud. “I vores optik viser det, at USA vil presse EU til at indgå i reelle forhandlinger, men uden at indføre den langt mere smertefulde straftold på biler,” vurderer global økonom, Cailin Birch, økonom ved Intelligence Unit, ifølge en blog på The Guardian. USA har udformet en bruttoliste med produkter, der kan blive ramt af straftold. Listen omfatter især varer fra de fire partnerlande bag Airbus; Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Spanien. Hvor høj tolden skal være på de enkelte produkter, og hvilke, der bliver tale om, er ikke oplyst fra Det Hvide Hus, hvor man afventer World Trade Organization's (WTO) godkendelse af den endelige liste. Berlingske skriver, at underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen fremhæver, at der har været forhandlinger mellem USA og EU siden juli 2018, men de er løbet ind i vanskeligheder. Der er uenighed om landbrugsvarerne, og det skal indgå i forhandlingerne. ”Der er en vis risiko for, at denne grundlæggende uenighed kan få forhandlingerne til at bryde sammen, før de reelt er begyndt. I så fald er det formodentlig kun et spørgsmål om tid, inden USA vil lægge straftold på europæisk eksport af biler til USA. Og så vil en handelskrig mellem EU og USA blive en realitet,” siger Peter Thagesen.
Børsen, s. 10, 20; B.T. Metro, s. 6; Berlingske, s. 6 (10.04.2019)

Brexit fortsætter med at teste EU's tålmodighed
Flere af dagens aviser skriver om aftenens topmøde mellem EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles, hvor de skal tage stilling til, om EU er indstillet på endnu engang at udskyde Brexit, der for tre uger siden blev skubbet til på fredag den 12. april. Theresa May håber, at de øvrige EU-ledere igen vil sige ja til en ny tidsplan på topmødet. Vicedirektør Maria Dermatzis fra den europæiske tænketank Bruegel i Bruxelles mener, at fristen for udmeldelsen vil blive forlænget. "Hvis der ikke sker noget på topmødet, forlader briterne EU fredag uden en aftale, og ingen ønsker at forårsage det sammenbrud. Så på mødet vil fristen for den britiske udmeldelse blive forlænget igen, og det vil som minimum betyde, at briterne bliver nødt til at holde valg til Europa-Parlamentet," siger hun ifølge Kristeligt Dagblad. B.T. Metro skriver, at prisen for en skilsmisse er for høj både for Storbritannien og EU. Sikkert er det, at EU-landene under ingen omstændigheder skubber Storbritannien ud af unionen. Det slog EU's chefforhandler, Michel Barnier, i går fast på et møde mellem EU's europa- og udenrigsministre i Luxembourg. “Et 'no deal' vil aldrig være en beslutning, som EU træffer. Det vil altid være Storbritanniens ansvar at sige, hvad landet vil. Briterne kan trække artikel 50 (skilsmisseproceduren, red.) tilbage, hvis de ønsker det,” sagde han. På topmødet i dag vil diskussionen handle om, hvor lang udskydelsen af Brexit skal være. Jyllands-Posten skriver, at der til topmødet er lagt op til endnu en udskydelse af Brexit, selvom der fra fransk side på forhånd er blevet udtrykt frustration og bekymring over endnu en forsinkelse. Flere diplomatiske kilder vurderer dog, at den franske præsident, Emmanuel Macron, i sidste ende ikke har interesse i rollen som den, der skubber briterne ud over kanten på et tidspunkt, hvor de ønsker at forhandle videre. “Vi skal stadig høre fra den britiske premierminister, hvad hendes plan er. Indtil nu er intet ændret overhovedet. Vi overvejer naturligvis en passende udskydelse af deadline, og vi overvejer også en længere forlængelse,” sagde Tysklands europaminister, Michael Roth, tirsdag. I et brev fra EU-præsident Donald Tusk inden topmødet skriver han, at Storbritannien i forlængelsesperiode, som måske bliver året ud, skal deltage fuldtud i EU-samarbejdet. Men tilføjer Tusk: ”På en måde, som afspejler, at der er tale om en medlemsstat, der er på vej ud.” Det skriver Politiken. Storbritannien skal altså ikke, set med EU-øjne, blande sig mere end godt er. Børsen og Berlingske skriver begge om premierminister Theresa Mays møde med kansler Angela Merkel i går, hvor hun forsøgte at overtale kansleren til endnu engang at forlænge Brexit-forhandlingerne. Information bringer en analyse af journalist Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Selv om det godt kan føles, som om der intet sker i det britiske parlament, er arbejdsindsatsen faktisk enorm. I en historisk lynmanøvre har Under- og Overhuset på kun tre dage vedtaget et lovforslag fremstillet af Labour- politikeren Yvette Cooper. Lige før midnat mandag britisk tid underskrev Dronning Elizabeth den nye lov, der tvinger Theresa May til at søge en forlængelse af artikel 50 og dermed datoen for, hvornår briterne udtræder af EU. At få en lov igennem parlamentet er normalt en langsommelig proces. Når det lykkedes på rekordfart, viser det, hvor meget frygten for no deal tynger. Den nye lov tvinger Theresa May til i parlamentet at fremlægge den ansøgning om udsættelse, som hun onsdag eftermiddag vil præsentere for EU ved krisetopmødet i Bruxelles. Og ydermere giver den parlamentet mulighed for at ændre ansøgningen, hvis den ikke falder i deres smag. […] På den vis er den nye lov i lige så høj grad en besked til Merkel, Macron, Juncker og de andre EU-spidser om, at man ligegyldigt hvad ikke ønsker at træde ud af EU-samarbejdet uden en aftale.” Børsen skriver, at Danmark, i skikkelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), allerede klokken 15:30 mødes med en gruppe lande, for hvem et aftaleløst Brexit vil få største konsekvenser. Kredsen af lande tæller syv lande, og det er foruden Danmark også Irland, Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland og Sverige. Formålet med “koordineringsmødet” er at diskutere holdningerne til den britiske premierminister Theresa Mays anmodning om en ny udskydelse af Brexit. Politiken skriver ligeledes i dag, at det tumultariske Brexit-forløb koster dyrt for briternes konservative parti, som midt i partiets krise kan se medlemmerne sive, og de historiske bånd til det private erhvervsliv lide. Da partiet sidste år gjorde indtægterne for 2017 op, stod det klart, at 7,2 millioner kroner kom fra indtægter fra medlemskaber. Til sammenligning stammede det dobbelte, 14,6 millioner kroner, fra personer, der ikke længere har mulighed for at ændre mening: afdødes testamenter. Med blot omkring 124.000 betalende medlemmer og advarsler om, at donationer fra erhvervsliv og privatpersoner er ved at tørre ud, står Det Konservative Parti ikke bare midt i Brexit-kaos og intern splittelse, men også i potentielle pengeproblemer.
Børsen, s. 18-19, 36; Berlingske, s. 7; Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 13; Politiken, s. 6; Altinget (10.04.2019)

Prioritede historier

Det årlige topmøde gav et par lyspunkter i europæernes spil med Kina
Tirsdag besøgte den kinesiske premierminister Li Keqiang EU's ledere i Bruxelles til de to parters årlige topmøde. Det skriver Jyllands-Posten. Fra EU's side var det afgørende at få Kina til at støtte en reform af Verdenshandelsorganisationen, WTO, så dens regler i højere grad kan håndtere statsstøtte til industrier. Det er et felt, hvor europæiske virksomheder - og regeringer som den tyske og franske - i stigende grad føler sig truet af Kinas statsstøtte. Og det lykkedes at få Kina med på at arbejde for sådan en reform. Der blev også aftalt en konkret køreplan frem mod en ny investeringsaftale, hvor forhandlingerne var gået ned i tempo. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, beskrev den opnåede fælles erklæring som et ”gennembrud”, da han lidt i kl. 16.30 i går stillede sig på podiet foran pressen sammen med Kinas premierminister, Li Keqiang, og kommissionsformand Jean-Claude Juncker. ”Forhandlingerne var svære, men de bar frugt,” lød det fra Donald Tusk ifølge Børsen. Politiken skriver, at EU er for alvor begyndt at få øjnene op for truslerne fra Kina og har indset, at der er behov for en ny tilgang til samarbejdet. Kinas kometudvikling de seneste 10 år har forvandlet landet fra et udviklingsland til en magtfuld global aktør og en teknologisk stormagt, og det bør den politiske linje afspejle bedre, mener EU-lederne. I marts udsendte EU-Kommissionen en rapport med titlen 'EU-Kina - en strategisk fremtidsudsigt', som er usædvanlig ærlig i sin kritik af Kina. Nok konstateres det, at Kina er en vigtig ”samarbejds- og forhandlingspartner”, men det tilføjes på første side, at Kina også er ”en økonomisk konkurrent i jagten på teknologisk førerstilling« og en »systemisk rival”, som promoverer en alternativ styreform. ”EU bør håndfast stræbe efter mere balancerede og gensidige betingelser i det økonomiske forhold,” konkluderer EU-Kommissionen i rapporten. Efter topmødet skulle den kinesiske premierminister videre til næste topmøde - i Dubrovnik i Kroatien, hvor han i formatet '16+1' mødes med 11 EU-medlemslande og 5 EU-kandidatlande for at diskutere øgede kinesiske investeringer i Central- og Østeuropa.
Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 5; Berlingske, s. 11 (10.04.2019)

Efter sløjt 2019 spår IMF at væksten vender tilbage i 2020
Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten beretter om den nye offentliggjorte prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF). Jyllands-Posten skriver, at efter måneder med negative nøgletal og dystre prognoser er der udsigt til fremgang. Børsen skriver, at i IMF's nye World Economic Outlook spår valutafonden en vækst i verdensøkonomien på 3,3 pct. i år. Det er markant lavere en for et år siden, hvor IMF forventede en global vækst på 3,9 pct. i 2019. Vækstskønnet blev først nedjusteret i oktober 2018, igen i januar og senest tirsdag til nu 3,3 pct. Det vil være den laveste vækst i verdensøkonomien siden finanskrisen. Vækstskønnet er tynget af forventningen om en vækst i Tyskland på 0,8 pct. og i Italien på blot 0,1 pct. Men forventningen til Europa er trods de mange nedjusteringer stadig højere end mange andre prognosemagere. F.eks. venter OECD en vækst på blot 1 pct. i eurozonen i 2019, mens Den Europæiske Centralbank venter, at eurozonen vokser med 1,1 pct. i år. I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet om den nye prognose: ”Rapporten taler ikke længere i bløde vendinger om risikoen fra protektionisme, men peger direkte på handelskrigen mellem USA og Kina som en vigtig faktor i den globale nedtur. Dertil kommer de dybe recessioner i Tyrkiet og Argentina, problemerne i den tyske bilbranche, opstramning i kreditgivningen i Kina og den generelle økonomiske modvind fra normaliseringen af pengepolitikken i flere af de store økonomier. Det gælder naturligvis primært USA, mens museskridt i euroområdet også bidrager lidt. I Kina er udlånspolitikken lempet for bankerne, mens der fortsat sættes ind over for det udlån, der de senere år har fundet sted uden for banksystemet. […] I MFs nedjustering af de globale vækstudsigter er den seneste i perlerækken af ændringer, der alle har fjernet tidligere tiders overdrevne optimisme. Til gengæld kan IMF nok undgå flere nye nedjusteringer. Der er forhåbninger om en afslutning på handelskrigen mellem USA og Kina (ellers bliver aktiemarkedet deprimeret). Det kan give et løft til den økonomiske vækst i Stillehavsregionen. Men præsident Trump vil nok derefter sætte fokus på forholdet til EU. USA havde i 2018 et underskud på handelsbalancen med EU på 110 mia. dollar., og hvorfor ikke sparke på en, der vækstmæssigt ligger ned i forvejen? Selv om den globale vækst kan være tæt på bunden, er det ikke det samme, som at det ikke kan blive værre hos os i Europa.”
Børsen, s. 16; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 12 (10.04.2019)

Det digitale indre marked

Briterne vil have stærkere statskontrol på nettet
Politiken skriver, at den britiske regering ønsker stærkt udvidede beføjelser til at regulere internettet til at bekæmpe skadeligt indhold i cyberspace og mange andre lande overvejer lignende stramninger. ”Internettet kan være fremragende til at forbinde mennesker over hele verden, men disse selskaber har for længe undladt at gøre nok for at beskytte brugerne, særligt børn og unge, mod skadeligt indhold,” siger Theresa May i en pressemeddelelse. Ved at fremlægge forslaget, lige før fristen for Storbritanniens udtrædelse af EU nærmer sig, signalerer Theresa May, at de nye internetregler har høj prioritet for regeringen.
Politiken, s. 8 (10.04.2019)

Facebook kaster lys over salg af data
Facebook har ifølge EU-Kommissionen ændret betingelserne, som brugerne skriver under på, så det nu fremgår, hvordan brugernes data benyttes til blandt andet målrettet markedsføring. Det sker efter dialog med EU-Kommissionen og forbrugermyndigheder i Europa. Tilbage i 2018 kom det frem, at analysevirksomheden Cambridge Analytica havde udnyttet et hul i Facebooks sikkerhed og dermed høstet data fra op til 87 millioner brugere, som var sket uden samtykke. Sagen førte til, at Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg, måtte stille op til høring i Kongressen i USA. Han måtte også forsvare sig i flere parlamenter i Europa.
Børsen, s. 18 (10.04.2019)

Radikal om copyright: Vi styrker techgiganterne i forhold til artisterne
Karen Melchior (R) medlem, Borgerrepræsentationen i København og kandidat til Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Ophavsretlige værker nyder en beskyttelse, som er et kompromis mellem samfundets og kunstnernes interesser. De sidste ti år har der stået en kamp i Europa mellem "internettet" og de gamle industrier hos forlag og musikselskaber. Kampen om adgang til musikken er ikke ny, men den er blevet intensiveret de sidste år. Når man har en meget kraftig beskyttelse af ophavsret, bliver det betydeligt sværere at bevare og sikre den remixkultur, som har hersket på internettet siden dets begyndelse. Men som også har været en del af vores kultur siden tidernes begyndelse. […] forkerte retning. Det nye EU-direktiv om ophavsret på det digitale indre marked er et ejendommeligt miskmask af forpligtelser til at licensere og filtrere brugergenereret indhold. Hvis man virkeligt ønskede at starte regulering af platforme og få dem til at betale, så vil skattelovgivning og konkurrenceretten være meget mere effektive værktøjer. Alle ved det. […] Ophavsretsdirektivet vil være et søm i ligkisten på det åbne, deltagende internet, som EU-borgere i øjeblikket nyder. Vi mister den kreative interaktion, hvor vi aktivt kunne opsøge snæver kultur og være med til at skabe dem, og vi ender tilbage som passive brugere af kultur nu gennem streamingtjenester frem for tv-antenner. Der forventes et flertal blandt EU-landenes regeringer for det opnåede kompromis. Derfor er det nu op til de nationale lovgivere at finde den rette balance mellem licens- og filtreringsforpligtelser og nye brugsrettigheder for brugergenereret indhold uden forudgående tilladelse for at undgå tab af åbne demokratiske veje til oprettelse af online indhold.”
Altinget (10.04.2019)

Finansielle anliggender

ECB holder kortene tæt til kroppen
I dag mødes medlemmerne af ECB's styrelsesråd i Frankfurt am Main og på bordet vil der ligge en sammenfatning af de seneste økonomiske nøgletal samt en makroøkonomisk risikovurdering, der på ingen måde vil være entydige. Der er ikke nogen, som forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil foretage ændringer i pengepolitikken efter det overraskende udfald af det seneste styrelsesrådsmøde, da ECB blandt andet lovede, at renten vil forblive på det nuværende, historisk lave niveau langt ind i fremtiden. Derudover vil ECB tilbyde nye mellemlange lån til bankerne. ”Sandsynligheden taler for, at ECB vil gå i venteposition. Samtidig med at Styrelsesrådet mødes i Frankfurt, samles EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles til endnu et krisemøde om Brexit, og det giver ingen mening at beslutte nye pengepolitiske justeringer, så længe Brexit er uafklaret,” siger Oliver Rakau, cheføkonom for Tyskland i Oxford Economics og fortsætter: ”En anden usikkerhedsfaktor, der nærmer sig en afklaring, er den handelspolitiske konfrontation mellem USA og Kina. Måtte resultatet blive en aftale, der skaber ro og samtidig fører til en gradvis afvikling eller bortfald af særtolden, vil det kunne sætte skub i verdenshandelen.”
Jyllands-Posten, s. 13 (10.04.2019)

Handel

Giv svar på unfair statsstøtte
Mads Graves Larsen, direktør, Tekniq Arbejdsgiverne, og Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: ”I mange år har konkurrence og handel på lige vilkår skabt vækst til gavn for danske virksomheder, dansk beskæftigelse og det danske samfund; men når konkurrencen bliver unfair, skal vi råbe op. Det gør vi nu, da den kinesiske stat støtter og favoriserer mange kinesiske virksomheder, der med staten i ryggen underbyder danske og europæiske virksomheder. Som modsvar til den kinesiske statsstøtte har EU lagt told på en række kinesiske produkter. […] EU-Kommissionen har i Børsen tidligere udtalt, at den “er klar til at beskytte EU-selskaber, der lider som følge af unfair handelspraksis”, men kun hvis den danske stat anmoder om det. Det har Rasmus Jarlov (K) indtil videre afvist. Hvis danske arbejdspladser skal sikres, er det nødvendigt, at erhvervsministeren går aktivt ind og forsvarer fair og lige konkurrence.”
Børsen, s. 2 (10.04.2019)

Institutionelle anliggender

DF kaster masken
Information skriver blandt andet i sin leder: ” Ved sit valg af europæiske forbundsfæller har Dansk Folkeparti vist, hvem det er. Som udfoldet på forsiden af tirsdagens Information stod Dansk Folkeparti mandag i Milano skulder ved skulder med partier fra det yderste europæiske højre, forsamlet om Italiens demagogiske indenrigsminister Matteo Salvini. Med Salvini som leder vil disse partier ved det kommende valg til EU-parlamentet ”redde Europa” - som det fælles slagord lyder. [...] Som det fremgik af gårsdagens avis, er det europæiske ekstremhøjres fælles mål at bekæmpe kvinders frigørelse, det verdslige samfund og etniske, kulturelle og seksuelle mindretal. Alle de modbydeligheder, som det yderste højre mener, at EU udbreder. Modsat vil mange europæere, der ikke befinder sig på det yderste højre, nok mene, at i det omfang, EU medvirker til at fremme ligestilling, fordomsfrihed, åbenhed og tolerance, tjener det til EU'sære. Og er en årsag til, at EU er værd at stå sammen om. Det er - i bogstaveligste forstand - et ekstremt valg, som Dansk Folkeparti har truffet. [...] På Dansk Folkepartis hjemmeside blafrer et banner med påskriften: ”Der skal være en grænse.” Den grænse magter DF åbenbart ikke selv at trække. Det må andre drage konsekvensen af.”
Information, s. 2 (10.04.2019)

Vil fællesnævner for populisterne give valgbonus
Jyllands-Posten bringer en analyse af seniorrådgiver i Miltton Europe Karin Riis-Jørgensen (V). Hun skriver blandt andet: ”Immigration står højt på flere partiers agenda før valget til Europa-Parlamentet, men klima og miljø står også højt i flere lande. Den europæiske valgkamp er allerede i gang. I sidste uge var de konservatives europæiske spidskandidat Manfred Weber på valgturné i Danmark. Han er formand for den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet og Angela Merkels kandidat til formand for EU-Kommissionen. Spillet om magten i Europa er dermed i gang. Der skal blandt andet vælges ny formand for EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. [...] Prognoserne for valget til Europa-Parlamentet i Danmark tyder på en halvering af DF's mandater fra fire til to. Det kan naturligvis skyldes Messerschmidt - både hans pengesager, og at han ikke er kandidat - men også DF's politik. De proeuropæiske partier som Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale spås et godt valg. Så måske er verden alligevel ikke helt af lave.”
Jyllands-Posten, s. 16 (10.04.2019)

Interne anliggender

Helveg: De færreste ved, hvad vi opnår i Europa-Parlamentet
Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti går til europaparlamentsvalget med en mærkesag, der hedder, at EU-dækningen i danske medier er alt for positiv. Det har han skrevet en husstandsomdelt pamflet om. Jeg har læst den, og jeg må sige, at jeg ikke deler hans synspunkt. For mig er journalistik et håndværk, og man kan fint stemme på Radikale Venstre og skrive EU ned under gulvbrædderne, som Ekstra Bladet for eksempel har gjort det i al den tid, jeg kan huske. […] Dér, hvor jeg mener, at man kan tale om en reel problemstilling i forhold til EU-dækningen, er, at der er en verden til forskel på, hvor mange journalister der dækker arbejdet i Folketinget og arbejdet i Europa-Parlamentet. Forholdet er vel i omegnen af 1:10 i Christiansborgs favør. Det er ikke en kritik af de danske journalister i Bruxelles, som er både dygtige og arbejdsomme. Det er blot et slet skjult ønske om, at arbejdet i Europa-Parlamentet kom under den samme lup som på Christiansborg.”
Altinget (10.04.2019)

Klima

Kommissionen vil gøre det lettere at udskrive EU-skatter på energiområdet
Altinget fortæller, at i fremtiden vil det ikke kræve et flertal blandt alle EU-landenes energiministre, EU vil beskatte brændstof til fly, sænke afgiften på solceller eller oprette en ny CO2-skat. Det foreslog EU-Kommissionen tirsdag i forbindelse med deres offentliggørelse af den årlige status på EU's Energiunion. "Vi skal stoppe den fragmenterede beskatning i medlemslandene og understøtte den grønne omstilling i EU," siger EU-Kommissionens spanske klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete. Med de nuværende stemmeregler på energiområdet kan et enkelt land blokere, selvom resten af EU-banden er enige for eksempel om at indføre en skat eller fjerne en afgift. Kommissionen foreslår, at det fremover skal være op til et såkaldt kvalificeret flertal blandt landene, hvis man vil lave fælles beskatning på energiområdet på tværs af EU-landene.
Altinget (10.04.2019)

Konkurrence

Vestager straffer amerikanere i sag om opkøb af danske LM Wind
Da den amerikanske vindmølleproducent General Electric (GE) ville købe den danske vingeproducent LM Wind Power i 2017 gav de forkerte oplysninger til EU-Kommissionen. Det har nu udløst en bøde på 52 millioner euro eller omkring 388 millioner danske kroner. Det skriver Altinget. "Kvaliteten af vores undersøgelser og beslutninger om fusioner afhænger af kvaliteten af de oplysninger, vi indsamler. Korrekte oplysninger har afgørende betydning for, at Kommissionen kan træffe afgørelser på konkurrenceområdet på grundlag af alle relevante informationer," siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en pressemeddelelse. EU-Kommissionen ser det som en alvorlig overtrædelse, da det forhindrede Kommissionen i at have adgang til alle relevante oplysninger i vurderingen af transaktionen.
Altinget (10.04.2019)

Landbrug

L&F-formand i kritik af EU
Altinget beretter, at Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har stemt for at kunne pålægge de europæiske landmænd at skrue ned for deres produktion i krisetider eller risikerer bøder, hvis de ikke gør. Forslaget smager af den slags kvotepolitik, som EU ellers har bevæget sig væk fra. Og det huer bestemt ikke formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der kalder tiltaget for en total katastrofe. "Det lyder som et fuldstændig planøkonomisk kommunistisk projekt, som vil smadre vores landbrugsproduktion. Med alle de erfaringer, vi har gjort med udbudsstyring. Det ender jo fuldstændig ukontrollerbart hver eneste gang. Man skal simpelthen være ortodoks kommunist for at tro på sådan noget lort," siger Martin Merrild. Hans opfordring til den på det tidspunkt siddende danske regering, der til sommer kommer til at sætte navn på den næste danske EU- kommissær, er at gå efter poster, der kan levere på det. Landbrugskommissærposten, som Danmark allerede har siddet på flere gange, er oplagt i Merrilds øjne.
Altinget (10.04.2019)

Migration

Alternativet: Stop med at hjemsende flygtninge på tyndt grundlag
Carolina Magdalene Maier (ALT) udlændinge- og integrationsordfører skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ” Debatten, om hvorvidt Danmark bør og skal sende flygtninge retur til Somalia og Syrien, fortsætter, og ofte holdes nuancer ude af debatten, hvilket er ærgerligt for en sober og redelig debat. Lad os se på, hvad der er op og ned i debatten. Et niveau af debatten handler om de danske myndigheders lovgrundlag for at agere, som de gør. Det er nemlig sådan, at Danmark - som det eneste land i Norden og tilsyneladende også i Europa - har en særlig lovgivning, som giver myndighederne ret til at hjemsende flygtninge, som har fået ophold i Danmark på baggrund af generelle forhold i hjemlandet, og ikke konkrete, personlige forhold. […] For så vidt gælder Syrien, vil myndighederne nu gennemføre et antal prøvesager for at se, om de kan hjemsende flygtninge fra Syrien med udgangspunkt i samme lovgivning - på trods af, at EU's European Council on Refugees and Exiles mener, det er for usikkert. For ikke at tale om paradoksaliteten i, at Danmark ved at hjemsende flygtninge til Syrien udviser tillid til et regime, som den danske stat ikke selv anerkender.”
Altinget (10.04.2019)

Seksuel tortur af Libyens migranter
Kristeligt Dagblad fortæller, at i de seneste år har internationale menneskerettighedsorganisationer gentagne gange fremsat en massiv kritik af forholdene i interneringslejrene og af forholdene for migranter i Libyen i det hele taget. Nu fastslår en ny rapport, at det samme gør sig gældende for drenge og mænd, der udgør størstedelen af migranterne. Ifølge rapporten er overgrebene nu så udbredte, at næsten ingen går fri. Rapporten fastslår, at overgrebene også finder sted i de regeringskontrollerede interneringslejre i Libyen, som EU indirekte samarbejder med, blandt andet ved at støtte Libyens migrationspolitik økonomisk. EU støtter også den libyske kystvagt. Det er den velrenommerede internationale menneskerettighedsorganisation Women's Refugee Commission (WRC), som har interviewet 53 overlevende migranter i Italien og 73 ansatte i humanitære hjælpeorganisationer. Resultaterne af undersøgelsen er "yderst foruroligende", siger projektleder i WRC, Sarah Chynoweth. Det diskuteres stadig blandt juridiske eksperter, hvorvidt EU er direkte ansvarlig for overgrebene på migranter og flygtninge i Libyen. Men når det gælder de meget alvorlige brud på menneskerettighederne, som EU's samarbejdspartnere står bag, hersker der ingen tvivl, mener programmedarbejder i den tyske menneskerettighedsorganisation Pro Asyl, Dominik Meyer. "EU bør holdes ansvarlig for at finansiere interneringslejrene for migranter i Libyen og den libyske kystvagt, og EU's endnu mere åbenlyse ansvar for situationen består i at forhindre mennesker i at undslippe det libyske helvede," siger han. Ifølge Pro Asyl har EU ikke gjort tilnærmelsesvist nok for at få lukket de interneringslejre, som de har adgang til og befri menneskerne i dem.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (10.04.2019)

Sikkerhedspolitik

Claus Hjort Frederiksen vil have en stærk nordisk militæralliance
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen. Han skriver blandt andet: ” Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil forvandle det nordiske militære samarbejde, NORDEFCO, fra at være en klub for »skåltalere« til en reel militær militær alliance med muskler, der kan afskrække Rusland i Østersøen. Samarbejdet skal ikke alene styrkes. Det skal forankres i en forståelse med USA. ”Der skal være fælles nordiske ministermøder med USA og en styrket politisk dialog,” skriver forsvarsministeren i sit oplægspapir til mødet i NORDEFCO, der indledtes i går eftermiddag på Gotland hos det svenske formandskab. [...] Det sker også i erkendelse af, at Danmark ikke kan deltage militært i selve EU på grund af forbeholdet. Claus Hjort Frederiksen har derfor set en realistisk mulighed for at satse stort på Østersøen og det nordiske samarbejde og har systematisk udbygget forholdet til sine nordiske kolleger for at skabe en militær alliance i Østersøen bestående af NATO-landene Danmark og Norge og af ikke-NATO-landene Sverige og Finland.”
Berlingske, s. 14 (10.04.2019)

Vedby: I NATO er politik mere end symboler og tweets
Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet skriver i kommentar på Altinget blandt andet: ”NATO fylder 70 år, men er der noget at råbe hurra for? Præsident Trump har ifølge The New York Times gentagne gange luftet muligheden for at melde USA ud af den vestlige forsvarsorganisation. Han er stærkt utilfreds med, at de europæiske medlemmer af alliancen ikke betaler nok til det fælles forsvar. Med et forsvar i en forfatning, der kan besejres af en trop ulveunger, har Tyskland været det primære mål for den amerikanske kritik. Kansler Merkel har ivrigt returneret kritikken og beskyldt Trump for at bryde de bånd, som siden Anden Verdenskrig har bundet Tyskland ind i et vestligt fællesskab. For dem, der holder af at se NATO som den seneste manifestation af et værdifællesskab, som strækker sig tilbage til dengang, grækerne opfandt demokratiet, er skænderiet mellem Merkel og Trump et udtryk for en værdikrise i de vestlige samfund. En krise, som tydeligt kommer til udtryk i Brexit, hvor briterne rent faktisk har gjort - eller i hvert fald i to år har taget tilløb til at gøre - hvad Trump kun har truet med, nemlig at trække sig ud af en central international organisation. […] Er der én ting, som NATO kan, så er det at afskrække Rusland. I 40 år dyrkede alliancen afskrækkelsens alkymi, og den ved præcis, hvordan man skal sammensætte en ekspeditionsstyrke til Estland, støtte anlæggelsen af broer, som kan bære Abrams-kampvogne, og hvordan man modsvarer en russisk øvelse med en NATO-øvelse. Alliancen har tilføjet nye opgaver som cyberangreb til afskrækkelsen af Rusland, men bortset fra det har man det i Bruxelles som et mindre barn, der genfinder sin yndlingsbamse. […] U's snak om forsvarssamarbejde er netop et udtryk for, at man på Rue de la Loi godt ved, at det er i Natos hovedkvarter på Boulevard Leopold III, at det egentlige forsvarssamarbejde foregår. At man i det fine nye hovedkvarter skændes om forsvarsbudgetternes størrelse, håndteringen af Rusland, forholdet til EU, NATOs rolle i Mellemøsten og mange andre ting, er ikke et krisetegn. Det er et udtryk for, at i en tid, hvor så meget politik er reduceret til symboler og tweets, er der et sted, hvor man tager sikkerhedspolitik alvorligt.”
Altinget (10.04.2019)

Udenrigspolitik

Feltmarskal, vendekåbe og Putin-ven på vej mod kontrol med Libyen og migrant-ruten til Europa
I Politiken kan man læse, at feltmarskal Khalifa Haftar og hans selvbestaltede libyske nationalhær står foran Tripolis porte. Frankrigs og Ruslands diskrete støtte til feltmarskallens konstante militære pres på en FN-anerkendt regering handler også om migration. Migranter og flygtninge har brugt Libyen som trædesten på rejsen til Europa. Italien har i samarbejde med især regeringen i Tripoli med barske metoder fået stoppet en del af trafikken over Middelhavet uden smålige hensyn til menneskerettigheder. Putin og Frankrig ser dog Haftar som en mere driftsikker stærk mand med kontrol over Europas 'bløde bug' end regeringen i Tripoli. Hvis Khalifa Haftar får fuld kontrol med Libyen og dermed også migrationen til Europa, vil det nemlig ifølge den anerkendte Libyen-iagttager Matias Toaldo spille et stærkt afpresningskort i hænderne på den i dag 75-årige feltmarskal.
Politiken, s. 3 (10.04.2019)

Økonomi

Slumrende budgetvulkan i Italien nærmer sig udbrud
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ” Da Italien og EU i slutningen af 2018 indgik en aftale om det italienske statsbudget, vidste alle, at det var en våbenhvile og ikke en fredsslutning. Nu er freden ved at være forbi. Brexit skygger for, at der venter en ny, hård kamp om euroens fremtid. [...] På den økonomiske front er det især Italien, der igen varmer op til en større konfrontation om statsfinanserne med EU. Ligesom i de øvrige EU-lande er regeringen i Rom ved at lægge sidste hånd på årets stabilitetsrapport, der skal indsendes til EU i de kommende uger. Bruxelles og Rom indgik i december en våbenhvile om statsfinanserne, hvor den italienske regering bestående af den venstrepopulistiske M5S-bevægelse og det højreorienterede Lega gik med til, at underskuddet i 2019 blev sat til 2,04 procent af BNP mod Italiens oprindelige udkast på 2,40 procent af BNP. [...] Ifølge Reuters mener EUs Eurokommissær, Valdis Dombrovskis, at den svagere vækst kan betyde, at Italien skal fastfryse udgifterne. Den italienske regering mener det modsatte. Der er ikke overraskende lagt op til endnu en budgetkamp med EU.”
Berlingske, s. 8 (10.04.2019)