Onsdag den 10. januar

Dagens EU-tophistorier

Trumps ekstremisme styrker klimakampen
I et interview med en amerikansk ekspert i klimaforandringer, som Information bringer i dag, kan man læse, at vilkårene i USA er blevet meget hårde for forskere indenfor klima og miljø. Manglende bevillinger, censur af rapporter og på anden vis reducering af deres bevægelsesfrihed i forskningen, har gjort det svært, men som professor Camille Parmesan samtidig kan konstatere, så har præsident Trumps hårde ekstremisme ført til en styrkelse af klimakampen på verdensplan. ”2017 gav paradoksalt nok grund til nyt håb. Trumps ekstremisme skabte en større opbakning blandt befolkningerne i både Europa og USA til at handle. Verden nægtede at tillade Trump at afspore Paris-aftalen og sagde, at man i stedet ville gå endnu hurtigere frem. Trump har skabt et større sammenhold, en stærkere aktivisme. Den amerikanske tilbagetrækning fra Paris-aftalen betød for eksempel aktivering af grupper som de amerikanske borgmestre, der nu siger ’lad os se at komme i gang’. Både guvernør Jerry Brown og Arnold Schwarzenegger før ham i Californien har været meget engagerede. Resten af USA følger trop. Vi har desuden Michael Bloomberg, Bill Gates og de andre multimilliardærer, som siger, at så må erhvervslivet handle på egen hånd. Det har været fantastisk at se,” siger Camille Parmesan, professor i biologi ved Texas og Plymouth University. Men på Altinget kan man samtidig læse at ikke alle synes det går hurtigt nok i Europa. Orla Østerby, de Konservatives energiordfører synes ikke at de højtudviklede EU-lande påtager sig det fornødne ansvar. Det er blandt andet manglende vilje fra medlemslandene til at hæve målet for vedværende energi, som skuffer ham. Men kampen for miljøet kæmpes på stadig flere fronter, og i Politiken kan man læse et debatindlæg af Esben Lunde Larsen, Miljø- og fødevareminister fra Venstre, som vil have plastik i kosmetik forbudt. Han har sendt opfordringen videre til EU-Kommissionen, med rygdækning fra alle partier i Folketinget.
Kilder: Information, s. 8-9; Altinget; Politiken, s. 6.

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Polen skifter ministre ud for at forbedre sit image
Politiken og Information kan i dag berette, at der er sket store ministerrokader i Polen, med henblik på at forbedre Polens image. Det er den internationalt uddannede Mateusz Morawiecki, som for to måneder siden blev udnævnt ny ministerpræsident, som har sat gang i oprydningen i toppen af flere ministerier, hvor ikke mindst den EU kritiske udenrigsminister og den kontroversielle forsvarsminister er røget ud. ”Det er i høj grad et forsøg på at ændre opfattelsen især i udlandet. De største problemmagere bliver flyttet fra regeringen. Udenrigsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren var dem med den mest negative pressedækning og stod bag de mest negative handlinger set fra udenlandske institutioner som EU-Kommissionen,” siger Marek Swierczynski, der leder afdelingen for sikkerhedspolitik ved den polske tænketank Polityka Insight.
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 2.

Udenrigspolitik: EU-lande køber mere – ikke mindre – russisk energi – Europæere strømmer ind i Putins gasbutik
Som det fremgår af dagens udgave af Berlingske, så har de mange års kamp fra europæisk side, mod afhængigheden af den russiske gas, ikke just båret frugt. Det er nye tal fra verdens største gasselskab, Gazprom, som viser, at Rusland sidste år pumpede mere gas til Europa end nogensinde før. Men det er ikke kun de andre i Europa, som er blevet storforbrugere af russisk gas. Danmark er heller ikke tilbageholdende, hvor blandt andet Ørsted køber gas til danske kunder og også eksporterer gas til Tyskland, med baggrund i en kontrakt indgået i 2009 med Gazprom. En situation som undrer et Europa-Parlamentsmedlem. ”Jeg skal ikke blande mig i, hvilke selskaber Ørsted samarbejder med, men jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om det er klogt at understøtte en virksomhed med så tætte og direkte bånd til Kreml. Tilmed en virksomhed, der er blevet brugt som udenrigspolitisk instrument i bl.a. Ukraine. Den slags bør vi ikke præmiere med kontrakter,” siger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE), Jeppe Kofod.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Andre EU-historier

Konkurrence: Kamp mod skattely må ikke føre til nye skatter
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Bo Sandberg og Jacob Ravn, henholdsvis cheføkonom hos Dansk Byggeri og skattepolitisk chef hos Dansk Erhverv, hvor de kigger på EU´s kamp mod skattely. De skriver blandt andet: ”Der er folkelig og politisk medvind for EU's kamp imod skattely. Sagerne om Lux Leaks og Panama Papers banede vejen, og med det seneste læk af Paradise Papers er momentum enormt. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan dette momentum udnyttes. Samspillet mellem 28 landes selskabsskattesystemer giver store problemer, men løsningen bør ikke være flere nationale værnsregler. EU bør kaste de skattepolitiske kræfter ind på den fælles konsoliderede selskabsskattebase, CCCTB. Pga. kravet om enstemmighed i EU vil etablering af en fælles selskabsskattebase realistisk i første omgang ske via et såkaldt forstærket samarbejde mellem mindst ni lande. F.eks. er det en mulighed, at hele eurozonen kan blive omfattet af CCCTB, som skaber gennemsigtighed, lige konkurrence og færre administrative byrder for virksomhederne. Dermed samtidig sagt, at man straks bør droppe idéen om nye transaktions- eller omsætningskatter. Den finansielle transaktionsskat (FTT) har i mange år været "dead-man-walking", og den nyeste gevækst på stammen med en selektiv ekstra omsætningsskat for store it-giganter bør også lægges i graven.”
Kilde: Børsen, s. 2.

Udenrigspolitik: Donald Trump igen – igen på kant med atomaftale med Iran
Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse, som kigger på Trumps kommende afgørelse om atomaftalen med Iran. Fredag skal han tage stilling til sagen, og selv hans egne rådgivere fraråder en ny krise. Både FN´s Sikkerhedsråd og regeringer i Mellemøsten er nervøse for resultatet af den amerikanske udmeldelse, og EU´s udenrigsminister kalder det kontraproduktivt, hvis USA trækker sig fra aftalen.
Kilde: Politiken, s. 8.

Migration: Langt færre flygtninge og illegale immigranter ankommer til Europas ydre grænser
Berlingske kan i dag fortælle, at antallet af migranter, som er på vej til EU, er faldet for andet år i træk. Ifølge foreløbige data var der omkring 204.300 illegale grænsepassager i 2017 - 60 procent færre end året tidligere, skriver EUs Grænseagentur, Frontex, i en ny årsopgørelse om det samlede antal kendte ankomster via ruterne til Europa. Det store fald skyldes ikke mindst, at det er lykkedes EU-landene at etablere et samarbejde med Libyens kystlinje, om opdæmning af menneskesmuglingen.
Kilde: Berlingske, s. 16-18.

Institutionelle anliggender: I spillet om Brexit må vi gøre politik til det usandsynliges kunst
Information bringer i dag et debatindlæg af den engelske historiker, Timothy Garton Ash, hvor han kigger nærmere på Brexit. Han skriver blandt andet: ” Hvis Westminster ved udgangen af 2018 har sagt god for en transitionsaftale med EU's 27 øvrige medlemmer, herunder aftalt rammerne for de fremtidige handelsrelationer, vil Storbritannien være uopretteligt udmeldt af EU. Dermed vil en fatal selvskade i Storbritanniens efterkrigshistorie være en realitet. På længere sigt vil det også gå ud over det større projekt om at bringe Europas lande sammen omkring et forsvar for vores fælles værdier og livsform i en verden, der i stigende grad vil blive præget af stærkere kinesisk magt, klimaforandringer og jobtruende automatisering. Det er op til os briter at stoppe Brexit, men vi behøver en hånd fra vores medeuropæere. Det bliver op ad bakke at overbevise Brexit-vælgerne og et uafklaret Labour-parti om, at de endnu beskedne, ukonkrete skader kun er forvarsler om langt værre ting, der forestår. Meningsmålinger viser, at kun få Brexit-vælgere har skiftet mening. Men de viser også, at stadig flere briter nu forventer, at Storbritannien får en ringe Brexit-aftale med EU.”
Kilde: Information, s. 17.

Grundlæggende rettigheder: Sverige har for længst efterlevet dom fra Menneskeretsdomstolen
I Information i dag kan man læse at en juridisk ekspert er utilfreds med Danmarks evne til at efterleve en vigtig dom fra Menneskeretsdomstolen om humanitære opholdstilladelser. Der er endnu ikke taget konsekvenser af dommen i Danmark mere end et år senere, mens man i Sverige allerede tre måneder senere havde løst opgaven. Dommen handler om opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge, og var en ændring til den såkaldte Paposhvili-dom, som blev afsagt af den Europæiske Menneskeretsdomstol i december 2016. ”Hvis der siden dommen blev afsagt i december 2016 er personer, der er blevet udvist, uden at der er taget højde for dommen, er det i strid med menneskerettighederne,” siger lektor i EU- og menneskeret, Louise Halleskov Storgaard, fra Aarhus Universitet.
Kilde: Information, s. 4.

Udenrigspolitik: Hestediplomati bringer EU tættere på Kina
Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om den franske præsident Macrons tilnærmelser til den kinesiske økonomi. Kina forærede sidste år Frankrig en Panda, og som tak, fik Kina en fornem hest fra den franske Republikanske Garde, og dermed understregede præsidenten den underliggende dagsorden for forbindelsen mellem det gamle Europa og det nye Kina. Macron ønsker et tættere samarbejde med Kina, som han ser som værende det mest sikre kort uden for EU, som strategisk samarbejdspartner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13.

Det digitale indre marked: Eksperter advarer mod den mørke side af kunstig intelligens
Jyllands-Posten bringer i dag en artikel om kunstig intelligens (AI), og faren ved at tage diskussionen for let, om de potentielle problemer AI kan rumme for fremtiden. Eksperter på området forsøger at skabe opmærksomhed om de potentielle problemer, og en af de bekymrede er Elon Musk, manden der blandt andet skabte milliardvirksomheden Tesla, som arbejder på at lave førerløse biler. ”Jeg bliver ved med at tænde for advarselslampen, men indtil folk ser robotter gå ned gennem gaderne og slå folk ihjel, ved de ikke, hvordan de skal reagere, fordi det virker så uvirkeligt,” sagde han til en stor forsamling af eksperter i sommer. Der er blandt andet bekymring for, hvem der sidder på alle dataene, som danner baggrund for kunstig intelligens, og her ved Facebook, Google og Amazon enormt meget. ”Vi kan ikke overlade det hverken til Facebook eller Snapchat eller nogen andre. Vi skal tage demokratiet tilbage og forny det. Fordi samfundet handler om mennesker og ikke om teknologi,” sagde den danske EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, i et interview med mediet Recode Decode.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13.

Handel: Gigantiske mælkepulverbjerge kan ødelægge markedet
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at EU-Kommissionen i perioden 2015-2017 hjalp landmændene ud af krisen, ved at opkøbe mælkepulver. Men nu viser det sig, at den hjælp kan få den modsatte virkning, og måske ende med at koste EU og landmændene milliarder af kroner. ”Det er gået præcis, som vi advarede om: EU's støtteordninger tog toppen af vores højkonjunktur i 2017 og forværrer den lavkonjunktur, vi nu er på vej ind i,” vurderer Kjartan Poulsen, formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14.

Klima: Tekniq: Her er vores bud på en ny energispareordning
På Altinget i dag kan man læse et debatindlæg af Niels Jørgen Hansen, direktør i Tekniq Installationsbranchen, hvor han kigger på den grønne omstilling i Danmark. Han skriver blandt andet: ”Energispareordningen har i årevis været en vigtig faktor i Danmarks grønne omstilling. Men ordningen, der yder støtte til danske energiprojekter, har i sin nuværende form udspillet sin rolle. Den er for dyr, bureaukratisk, udsat for misbrug og skævvridende. Så langt synes de fleste at være enige. Vi hører ofte, at det går fremad for den grønne omstilling i Danmark. Derfor er det fristende at spørge, om der fortsat er behov for en ordning. Hos Tekniq Installationsbranchen mener vi ja. Danmark skal i perioden 2006-2020 øge energieffektiviteten med 20 procent, og videre frem mod 2050 stiller EU's energieffektiviseringsdirektiv krav om, at alle medlemslande hvert år opnår nye energibesparelser svarende til 1,5 procent årligt af forbruget. I dag indfries de mål i væsentlig grad via Energispareordningen.”
Kilde: Altinget