Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. juni 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 10. juni

Tophistorier

Mette Frederiksen skal kunne forklare nederlaget i EU
Flere af dagens aviser skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke vil nedlægge veto i forhandlingerne om EU-budget og en økonomisk hjælpepakke til de EU-lande, som er hårdest ramt af corona. Hun fastholder dog, at Danmark fortsat er modstander af unionens planer om at lade de hårdest ramte lande få pengene som direkte støtte i stedet for lån. "Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde. Men jeg er også nordjyde. Jeg er tilhænger af, at man selv betaler for den gæld, man stifter," sagde statsministeren i en spørgetime i Folketinget. Det skriver B.T. og Børsen.Politiken bringer en EU-analyse skrevet af Elisabeth Svane, EU-korrespondent i Bruxelles. Hun skriver blandt andet: "Nu lægger regeringen op til at acceptere dele af EU's genopretningsplan og dropper den helt hårde retorik på EU-budgettet. Men står stadig fast på sparelinjen. [...] Erhvervslivet har sagt, at det faktisk kan blive en god forretning for et eksportland som Danmark, hvis lande, der er hårdt ramt af coronakrisen, får bidrag, som EU-kommissionen foreslår, og ikke kun lavtforrentede lån, som Danmark plæderer for. [...] Indtil før coronakrisen var det for eksempel stik- og nagelfast, at EU-budgettet kun skulle være på 1,00 procent af bni, når man spurgte Danmark. Det lagde regeringen "afgørende" vægt på tilbage i februar, hvor Folketinget sidst gav Mette Frederiksen mandat til at forhandle. [...] Nu, hvor mandatet skal fornys, er de 1,00 procent væk. Til gengæld lægges der nu "afgørende" vægt på, at budgettet skal være "så tæt på 1.050 milliarder euro" som muligt. EU-Kommissionen siger 1.100 milliarder euro. [...] Til gengæld lægger regeringen stadig "afgørende" vægt på den særlige danske rabat, som gives til de lande, der betaler mere til EU, end de får ud i direkte tilskud. Det er dog lidt som at sparke en åben dør ind; kravet er allerede opfyldt i det udkast til nyt budget, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremlagt, og hvortil forhandlingerne starter på topmødet i næste uge."

I Ekstra Bladets leder kan man blandt andet læse: "Forudsigelser om, at Mette Frederiksen ville blive nødt til 'at klatre ned fra træet', når det gælder hendes bombastiske udmeldinger om EU's budget og hjælpefond, holdt ikke stik: Hun faldt i fuld fart! Efter at have svulmet, i hvert fald herhjemme, som EU's budgetbisse siden efteråret, havde Børsen til tirsdagens forside et lækket dokument. Det viser, at regeringen nu trækker i land, så det klodser. Både på kravet om, at budgettet ikke må stige. Og på at den kommende gigantiske hjælpefond udelukkende skulle gives som lån - ikke som både lån og tilskud. [...] Men Mette Frederiksen har i hvert fald været ærlig, hvad der er forfriskende - ikke mindst nu, hvor det ser ud til, at EU intet har lært af, at briterne foretrak det ødelæggende brexit, frem for mere EU-magtbrynde."
B.T., s. 9; Børsen, s. 18; Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 24 (10.06.2020)

Prioritede historier

Britisk toldmur kan udradere dansk milliardeksport - Arla bliver hårdt ramt
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dagens aviser, at dansk eksport kan få det hårdt som følge af en britisk toldmur. Jyllands-Posten skriver, at den britiske regering vil indføre toldsatser, som kan udradere op mod 70 procent af den danske fødevareeksport til Storbritannien. Det betyder, at danske fødevarevirksomheder står til en årlig toldregning på 2,8 milliarder kroner, hvis eksporten til Storbritannien skal opretholdes. Det viser beregninger fra Landbrug & Fødevarer. Fødevarevirksomhederne åndede ellers lette op tilbage i marts 2019, da den daværende britiske regering kun lagde op til en gennemsnitlig told på 2,4 procent, hvis Storbritannien skulle forlade EU uden en frihandelsaftale. Der har været et spinkelt håb om, at EU og Storbritannien i løbet af i år kunne nå at indgå en handelsaftale eller alternativt forlænge overgangsordningen.Børsen skriver ligeledes om, hvor dyrt det kan blive for danske eksportvirksomheder, hvis Brexit gennemføres uden en aftale. Det kan for eksempel komme til at koste Arla 750 millioner kroner, da Storbritannien er mejerikoncernens største marked med en omsætning på omkring 20 milliarder kroner om året. Arlas Europa-direktør, Peter Giørtz-Carlsen, frygter, at et stort vækstpotentiale ikke kan udnyttes, hvis der i Storbritannien - oven i en coronakrise, som ventes at give en alvorlig recession - kommer et hårdt brexit, fordi Storbritannien og EU ikke kan blive enige om en frihandelsaftale. "Hvis der ikke kan laves en aftale, og det engelske udspil med toldsatser på helt op til 50 procent på importerede mejeriprodukter bliver en realitet, så vil det koste europæiske eksportører af mejeriprodukter 1,2 milliarder euro. For Arla vil det alene i told, viser vores foreløbige analyser, løbe op i op mod 100 millioner euro eller trekvart milliard kroner, hvis England bliver tredjeland," siger han til Børsen.

Børsen skriver også, at nedlukningen af Europa har kastet skygger over dansk eksport. Handlen af varer er nede på det laveste niveau i to år. Cheføkonom fra Dansk Industri, Allan Sørensen, mener, at Danmark står med en eksportkrise. "Efterspørgslen er faldet så hurtigt på så kort tid. Selvom vi har nogle konjunkturstabile produkter som medicin og fødevarer, kan det ikke undgå at sætte sig i ordrerne," siger han. Selvom Danmark bliver hårdt ramt, vil det gå endnu hårdere ud over Tyskland. Når man kigger på de danske tal for april, er der samtidig stor forskel på eksporten til henholdsvis EU og resten af verden. Eksporten af varer til EU faldt med 16,1 procent - især salget til Tyskland fik her en lussing. "I Tyskland har rigtig meget industri været lukket ned, for eksempel bilfabrikker. Det gør selvfølgelig, at de er endnu hårdere ramt," siger Allan Sørensen.
Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 10, 21 (10.06.2020)

Embedsmænd i notat: Danmark er langt fra at være et grønt foregangsland
Flere af dagens aviser har fokus på klimaet. Information skriver om de tiltag, der skal tages, hvis Danmark vil være et grønt foregangsland, som regeringen ønsker. Avisen skriver, at hidtil ukendte dokumenter fra Klimaministeriet og Energistyrelsen viser, at Danmark har et alvorligt problem med de store mængder af træpiller og skovflis, der afbrændes for at få energi. "Hvis Danmark ønsker at være et internationalt foregangsland, skal vi nedbringe vores forbrug af træbiomasse markant. Ud fra eksisterende viden formentlig til cirka 1/5 af vores forbrug i 2017," skriver embedsfolk fra Klimaministeriet og Energistyrelsen i et notat fra november 2019. Jørgen Henningsen, seniorrådgiver for den grønne tænketank Concito og tidligere direktør i EU-Kommissionen, skønner, at Danmark burde opgøre omkring ti millioner ton CO2 mere per år som følge af afbrændingen af træpiller og flis. "Det vil betyde, at vi ikke har reduceret så mange af vores CO2-udledninger de sidste 30 år, som vi tror. Hvis du lægger ti millioner ton CO2 oveni, så er der pludselig ikke noget at rejse rundt i verden med for Dan Jørgensen. For så er vi ikke synderligt meget bedre end andre lande i verden," siger han til Information. Der er desuden tvivl om, hvorvidt der reelt bliver plantet nye træer i de områder i blandt andet USA og Rusland, hvor danske kraftvarmeværker importerer massive mængder biomasse fra. Hvis det ikke er tilfældet kan biomasse være værre end kul, som er det mest CO2-udlende fossile brændsel. Det har Energistyrelsen og Klimarådet tidligere vurderet.

Politiken skriver, at vreden mod regeringen vokser på grund af dens ønsker om at sende forbrænding af affald i udbud og lade opgaverne gå til private aktører. 12 socialdemokratiske borgmestre har sendt et brev til partifællerne klimaminister Dan Jørgensen og miljøminister Lea Wermelin, hvori de advarer mod privatiseringen. "Helt at afskære kommunerne mulighederne for at løse opgaver på affaldsområdet vil indebære et tab af væsentlig viden, der møjsommeligt er opbygget gennem de senere år, forhindre opbygning af et stærkt OPP-samarbejde. I sådan en model kan der være store geografiske skævheder og kørselsbehov og en bekymring for den faktiske gevinst for miljøet. Derudover vil det ikke være muligt at hindre import af affald i henhold til EU's regler om en vares fri bevægelighed, hvorfor vi er bekymret for, at en markedsgørelse vil betyde endnu mere import af udenlandsk affald og uden en garanti for, at dansk affald kan forbrændes på danske anlæg," står der blandt andet i brevet. Dan Jørgensen kalder i et mailsvar kritikken for "helt misforstået" og afviser, at der er tale om tvangsudbud og tvangsprivatisering.

På Altinget kan man læse et debatindlæg af Michel van der Linden, bestyrelsesmedlem i KTC (Kommunalteknisk Chefforening). Han skriver blandt andet: "Siden regeringen skød gang i vigtige og nødvendige forhandlinger om affald, har vi haft en livlig debat om, hvordan vi fremmer udviklingen bedst. Vi er alle sammen enige om, at vi skal genanvende meget mere, sortere meget mere, brænde langt mindre affald af og stoppe med at importere affald til varmeproduktion via forbrænding. [...] Som følge af klimaaftalen skal den nødvendige omstilling ske ekstremt hurtigt. Vi har ingen erfaring for, at markedet kan opstå hurtigt nok til, at det kan levere de nødvendige klimareduktioner hurtigt nok. [...] Etableringen af den cirkulære økonomi handler om omlægning af markedet. Det kan ske via udbud og indkøb, via regulering og via samspil med markedet. Partnerskab. Da såvel klimamålene som EU's genanvendelsesmål gælder for nationerne i EU og ikke for markedet, er det afgørende, at styringen fastholdes i offentligt regi."

På Altinget kan man ligeledes læse et debatindlæg om affaldssortering og genanvendelighed. Specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, Mette Godiksen, skriver under overskriften "Dansk Affaldsforening til Danaffald: Derfor misforstår I vores analyse" blandt andet: "Jernhandlere har sjovt nok en genanvendelsesgrad på 99 procent. I den anden ende af skalaen finder vi hoteller og restauranter på 35 procent. Det fremgår af vores analyse af virksomheders affaldssortering, som Danaffald, én af DTL's specialforeninger, her i Altinget på flere punkter misforstår. [...] Vores analyse baserer sig på tal fra Miljøstyrelsens affaldsdatasystem samt fra København Kommunes 2019-kampagne, der skulle få flere virksomheder til at sortere affald. [...] Det er særligt i servicesektoren, at virksomheder bør have tilbuddet om at koble sig på de kommunale affaldsordninger, der gælder husholdningerne - af den simple årsag, at disse to affaldsstrømme ligner hinanden. Klimarådet er enigt. Af samme årsag tæller servicesektorens affald med i de genanvendelsesmål, EU har opsat for medlemslandene: 65 procent reel genanvendelse i 2035."

Berlingske skriver, at den danske shipping- og skibsbranche er klar med 21 forslag, der skal hjælpe til med at nå Danmarks klimamålsætning. Nye typer brændstoffer og batteridrevne færger lyder nogle af forslagene. "Det er næsten svært at forestille sig, hvor stort det kan blive. I dag har vi et energisystem, der er baseret på olie. 70 procent af den olie, der bliver pumpet op af jorden, ender i transportsektoren som fly-, bil- eller skibsbrændstof. Der er olieplatforme, pipelines og raffinaderier og tankstationer, og alt det skal nytænkes," siger Mærsk-topchef Søren Skou, som også er chef for klimapartnerskabet Det Blå Danmark. De 21 forslag lyder: 1. Deling af rederiernes big data. 2. Udviklings- og demonstrationsprogram til maritime klimaløsninger. 3. Eksportfinansiering. 4. Fjernelse af ventetiden i havne. 5. Grønne statslige færgeudbud. 6. Grøn kommunal færgedrift. 7. Grønne motorveje til søs. 8. Klimadifferentierede havneafgifter. 9. Ny energiinfrastruktur til havne. 10. Partnerskab om testskibe. 11. Etablering af et Maritimt Center of Excellence. 12. Demonstrationsskib anno 2030. 13. National strategi for udvikling af Power-to-X. 14. Forsøgsordninger med nye brændstoffer. 15. Grøn iblandingsmulighed. 16. En global forskningsfond finansieret af skibsfarten. 17. Koordineret dansk indsats for tiltrækning af EU-midler. 18. Styrket klimadiplomati i IMO (International Maritime Organization, FNs søfartsorganisation). 19. Effektiv implementering af ny IMO-regulering. 20. Fasttrack-ordning for ny klimateknologi i IMO. 21. Udvidelse af EUs kapacitetsordning for fiskefartøjer.

I Børsen kan man læse, at EU's klimafokus kan give medvind til særlige byggeaktier. De står nemlig til at høste frugterne af EU's store plan om at skyde et trecifret milliardbeløb i klimarenovering af boliger i Europa. Der var allerede inden coronakrisen tale om at investere massivt i klimarenoveringer, men med et nyt udspil varslede EU-Kommissionen, at coronakrisens gigantiske genopretningsfond også skal have et grønt fokus. Ifølge aktiechef hos Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen kan andre europæiske aktier også nyde godt af EU's klimasats.

Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Da vi for et år siden stod med valgresultatet til Europa-Parlamentet, stod det lysende klart, at vælgerne i både Danmark og resten af EU ville have et højere sæt af ambitioner på klimaområdet. EU skal løse klimaudfordringerne. Og med rette, for presset på vores klima og miljø er indbegrebet af, hvad EU skal beskæftige sig med: En udfordring, som vi kun kan løse sammen. Desværre har coronakrisen allerede fået klimaambitionerne i mange EU-lande til at rasle ned. Derfor er det vigtigt, at vi i Europa-Parlamentet står fast på, at vi vil levere det, som vi er valgt til. [...] Det skal kort sagt være slut med at vedtage lovgivning, som vi ikke kender de klimamæssige konsekvenser af. Det er afgørende, at vi får klima- og miljøhensyn ind som en del af det almindelige lovgivningsarbejde. [...] Vi skal for det andet sikre, at vi får bedre sanktions- og håndhævelsesmekanismer over for lande, som ikke når i mål til tiden med deres klimaforpligtelser. Jeg vil derfor styrke EU-Kommissionens mulighed for at finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre netop det inden for traktatens rammer."
Information, s. 1, 12, 13; Politiken, s. 9; Altinget; Berlingske, s. 3; Børsen, s. 24-25 (10.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Lad os sidestille mor og far
Information bringer et debatindlæg af Anne Sophie Lassen, Ph.d.-studerende i økonomi. Hun skriver blandt andet: "Danske mænd vil gerne tage barsel og involveres i deres børns liv helt fra starten. Det bør være udgangspunktet for enhver samtale om barsel i Danmark. Når EU-direktivet om øremærket barsel til fædre indføres, betyder det, at flere fædre vil afholde barsel og knytte tættere bånd til deres børn. [...] Regeringen står lige nu med en unik mulighed. Den kan udvide den totale barsel og flytte os tættere på ligestilling mellem forældrene. I stedet for at følge EU's minimumskrav om otte uger kan regeringen tilføje en øremærket barsel på 14 uger. Det vil give familierne bedre samlede barselsmuligheder, sidestille fars og mors barsel og ikke mindst sikre fædres mulighed for at være involveret i barnets liv fra starten."
Information, s. 17 (10.06.2020)

Transportaktører: Vedtag vejpakken og drop nationale særinteresser
Altinget skriver, at det efter flere års tovtrækkeri nu ser ud til, at EU's vejpakke bliver vedtaget og omskrevet til lov. Pakken lover begrænset cabotagekørsel, bedre forhold for chauffører og en grønnere transportbranche stemt igennem Europa-Parlamentets transportudvalg. Altinget bringer desuden et debatindlæg af Jesper Kronborg, branchedirektør i SLD, Jesper Højte Stenbæk, fagchef for Transport og Infrastruktur i Dansk Erhverv, Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører og Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. De skriver blandt andet: "Tiden er ikke inde til at gamble ved at pleje nationale særinteresser i Europa-Parlamentet. Vi opfordrer derfor de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og deres kollegaer fra resten af EU til at støtte op om den forhåndsaftale, Europa-Parlamentet har lavet med Ministerrådet, så vejpakken kan blive vedtaget. [... ] Vejpakken er kort fortalt spillereglerne for godstransport i EU. Den handler både om løn, arbejdstagerrettigheder og om at få skabt ordnede forhold og ro i transportbranchen. [...] Det er fornuftigt, at chaufføren får ret til med jævne mellemrum at vende retur til hjemlandet, men det er et åbent spørgsmål, om det samme er hensigtsmæssigt for lastbiler, når man vægter hensynet til klimaet højt. Det har EU-Kommissionen selv påpeget.
Det er derfor klogt, at EU-Kommissionen har meddelt, at der skal laves konsekvensberegninger af kravet om, at en lastbil skal tilbage til hjemlandet hver ottende uge. [...] Transportbranchen bliver også afgørende i tiden efter covid-19-krisen, når økonomien i Danmark og EU skal genopbygges. Både den nationale og internationale del af transportbranchen skaber økonomisk vækst og jobs."
Altinget (10.06.2020)

Institutionelle anliggender

En hurtig grænseåbning vil være stærkt signal mod "Ungarnske tilstande"
Uffe Ellemann-Jensen (V), debattør og tidligere udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "2020 er året, hvor en række europæiske lande kan fejre eller markere 100-året for de grænseændringer, der kom efter Første Verdenskrigs afslutning. I Danmark fejrer vi, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark. [...] Det har gennem årene givet anledning til utallige konflikter. Under Anden Verdenskrig sluttede Ungarn sig til Nazitysklands krigsindsats i håbet om at få noget af det tabte tilbage. Det gik som bekendt ikke. Og derfor er grænserne i dag stort set uændrede i forhold til for 100 år siden. Det er selvsagt en invitation til nationalistiske kræfter om at puste til den nationalistiske ild, som vi ser det i dag med en ungarsk leder som Viktor Orban. [...] Det var den slags, et EU-medlemskab skulle forhindre - men når en Viktor Orban slipper godt fra at blæse højt og flot på indgåede forpligtelser - og tillige tager afstand fra liberalt demokrati som styreform - så har vi et problem."
Berlingske, s. 23 (10.06.2020)

Stærke mænd fra store nationer misrøgter deres magt og indleder nye, farlige rustningskapløb
Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for FN's generalforsamling, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Mange føler sig nedtrykte over pandemi, massearbejdsløshed og klimakrise. De fleste er angste over, hvordan stærke mænd i spidsen for store nationer misrøgter deres magt derhjemme og indleder nye, farlige rustningskapløb. [...] Håb spirer også andre steder. I EU breder sig en erkendelse af nødvendigheden af tættere samarbejde om de reelle problemer, hvis kriserne skal imødegås, og Europa skal have nogen som helst vægt over for USA og Kina. Det tyskfranske udspil til en europæisk redningsplan - og EU-Kommissionens opfølgende udmøntning med forslaget om en kraftfuld, grøn finanspolitisk ekspansion - varsler styrket solidaritet og samarbejde. [...] Den eneste virksomme vej ud af arbejdsløsheden - og på langt sigt ud af gældsstiftelsen - er en voldsom stimulering via statsfinanserne her og nu. Den såkaldte stabilitetspagt i EU er reelt et overstået kapitel, selv om den officielle bekræftelse først senere vil udkomme fra Bruxelles."
Jyllands-Posten, s. 18 (10.06.2020)

Tidligere ambassadør: Hvad skal vi med historikere, når vi har Messerschmidt?
Seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og forhenværende ambassadør ved Europarådet, Claus von Barnekow, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "'Eks-diplomater hænger fast i et forsimplet historiesyn'. Således lød overskriften på Morten Messerschmidts (DF) svar på en reaktion fra min kollega Birger Riis-Jørgensen på Morten Messerschmidts indlæg om, at EU er anti-Europa. [...] Lad mig pege på en af indlæggets væsentlige præmisser: Europa er ikke en idé eller en ideologi, skriver han. "Men mere end to årtusinder af levede liv og dragne erfaringer overleveret fra slægt til slægt. Et sjælsforbundet fællesskab,... Vi har hver vort modersmål og fædreland, vi har hver vor familie og historie fortalt gennem generationer, hvor vore kære velvilligt eller frivilligt, optændt eller pligtskyldigt har taget historiens ansvar på sig." [...] Mener Morten Messerschmidts, at vi har kilder, der kan bekræfte hans synspunkts gyldighed i for eksempel det danske stands- og privilegiesamfund omkring 1650? Et samfund i en udvikling fra stænderstat til skattestat? Datidens håndværkere, tjenestefolk og andre lønarbejdere havde ingen politisk indflydelse. [...] En anden af indlæggets præmisser er formuleringen: "Men Europas styrke og succes bestod i, at de frie nationer indrettede sig og lærte af hinandens fejl og succeser. " Herefter konklusionen. "Den Europæiske Union er derfor ikke Europa. Det er anti-Europa." [...] Hvilken styrke og succes taler Morten Messerschmidt om? Hvornår? Hvilket Europa? Frie nationer - er det borgerne, undersåtterne, der tænkes på eller magthavernes frihed til at føre ustandselige krige? Lærte af hinandens fejl og succeser? I modsætning til i dag, må det forstås. [...] Jeg vil til min kollegas bemærkninger om EU tilføje, at EU er et grundvilkår for nationen Danmarks politisk-økonomiske placering i Europa, for landets befolkning og erhvervsliv. Ønsker Morten Messerschmidt et nyt og anderledes samarbejde, også orienteret mod resultater, kunne han begynde med at løse cirklens kvadratur: nemlig en udarbejde en tekst om et dynamisk, veldefineret, forpligtende, ikke-suverænitetsafgivende samarbejde mellem retsstater med klare regler vedrørende initiativtagning, beslutningsprocedurer, monitering af indgåede forpligtelser, en domstol og sidst et budget."
Altinget (10.06.2020)

Interne anliggender

Folketingsudvalg klager over at blive holdt udenfor af regeringen
I Folketingets Europaudvalg kræver et flertal markant bedre inddragelse i EU-politikken. I en skrivelse til Statsministeriet kritiseres det, at folketingsmedlemmerne ikke er blevet taget med på råd. "Den ene minister har henvist til den anden, når vi har spurgt ind til konsekvenserne af forskellige beslutninger, så det var umuligt at få et svar. Nu valgte vi at få dem alle sammen samlet," siger Jens Rohde, EU-ordfører hos de Radikale. Optrinnet kommer efter længere tids frustration i Europaudvalget over, at skiftende ministre har indhentet Folketingets mandat til at forhandle på Danmarks vegne i Bruxelles. I slutningen af april valgte Europaudvalget at bringe sagen for Udvalget for Forretningsordenen, der fører tilsyn med samarbejdet mellem regeringen og de øvrige partier. Det er især under de seneste måneders coronakrise udvalget mener, at de ikke er blevet orienteret tilfredsstillende om beslutninger, som EU har iværksat for at imødegå krisen. I en skriftlig kommentar understreger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at den manglende orientering skyldes, at procedurerne i Bruxelles har været vanskeliggjort under covid-19-krisen. "Den frustration, som jeg kan mærke, at der er i udvalget, føler regeringen jo i høj grad også i forhold til de beslutningsgange, der har været i EU på grund af covid-19. For vi må huske på, at den normale beslutningsproces i EU har været sat ud af kraft," lyder det fra ministeren i svaret.
Berlingske, s. 17 (10.06.2020)

Lad os stoppe op og gentænke Femern-forbindelsen
Henrik Blavnsfeldt, underdirektør i Dyssegaard, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Diskussionen om Femern Bæltforbindelsen blusser løbende op, men desværre uden at den tidligere trufne beslutning for alvor bliver udfordret. [...] Da den tyske myndighedsgodkendelse blev modtaget i slutningen af 2018, var der dog kun glæde at spore - ikke mindst hos den daværende ansvarlige danske minister - og glæden fik frit løb, da ledelsen i Femern A/S den 6. februar 2019 fik overdraget godkendelsen. At EU-Kommissionen i marts i år kom med en afgørelse i relation til projektets finansiering, der forringer økonomien, har tilsyneladende ikke påvirket den gode stemning. [...] Lad os derfor stoppe op og gentænke beslutningen om den faste forbindelse til Tyskland. EU anser forbindelsen for at have afgørende betydning for det europæiske transportnet som et element i at forbedre transportkorridoren fra Skandinavien til Middelhavet. Men er det i vores interesse at prioritere dette på bekostning af indenlandske trafikinvesteringer, som rigtig mange danskere vil have stor glæde af i dagligdagen, og som vil give os store samfundsøkonomiske gevinster?"
Jyllands-Posten, s. 17 (10.06.2020)

Politikerne ville forhindre hjælpepakker til selskaber i skattely. Nu skændes de om jura
Regeringen og støttepartierne var enige om, at statens hjælpepakker ikke måtte gå til virksomheder, som benyttede sig af skattely. Det er nu endt i et slagsmål om EU-rettens grænser, mellem regeringen og dens støttepartier. Uenigheden handler om et kompliceret og teknisk juridisk spørgsmål. Skatteminister Morten Bødskov (S) hævder, at regeringen ikke kan indføre skrappere regler uden at komme i karambolage med EU-retten. "Selvfølgelig synes jeg, det - på godt jysk - er træls. Virkeligheden er bare den, at vi er bundet af nogle EU-retlige forpligtelser her," sagde ministeren på et samråd i mandags. Uenigheden bunder i den aftale, der blev indgået af alle Folketingets partier den 18. april. Aftalen siger, at "virksomheder med base i skattely i henhold til EU's retningslinjer ikke kan modtage kompensation i det omfang, det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser". Allerede fra aftalens indgåelse stod det klart, at det betød, at kun virksomheder ejet fra de 12 lande, der figurerer på EU's fælles sortliste over skattelylande, ville være omfattet af reglerne. Det betyder, at hvis et selskab i Danmark er ejet af et selskab i eksempelvis Holland, der igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøer, vil de ikke blive afskåret fra hjælpepakkerne. Heller ikke selv om det altså ultimativt er selskabet på Caymanøerne, der ejer det danske selskab.
Information, s. 6-7 (10.06.2020)

Landbrug

EU-kommissær til danske landmænd: 50 procents pesticidreduktion er ikke en trussel mod landbruget
Altinget skriver, at EU's sundheds- og fødevaresikkerhedskommissær, Stella Kyriakides, i et gruppeinterview med en række medier i Bruxelles, udtaler, at der vil blive taget højde for situationen på landjorden, når EU-Kommissionen skal udmåle de nationale mål for, hvordan EU samlet kan nå en 50 procents nedgang i brugen af pesticider i 2030. Det har fået Landbrug & Fødevarer til at advare om, at det kan ende med " urimelig forskelsbehandling" mod lande som Danmark, som allerede har gjort en del. Det er kommissæren ikke enig i. "Jeg ser ikke denne overgang til bæredygtighed som en trussel mod landbrugssektoren. Jeg ser det som en økonomisk mulighed, fordi det vil give landmændene mulighed for at gøre bæredygtighed til deres globale varemærke og hjælpe dem med at gennemføre de omstillinger, som er nødvendige," siger hun.
Altinget (10.06.2020)

Mogens Jensen: EU's nye landbrugspolitik ser ud til at blive udskudt et år mere
Altinget skriver, at EU's landbrugspolitik nu ser ud til at blive udskudt endnu et år, da det kniber med at få forhandlet en landbrugsreform færdig. Det kunne fødevareminister Mogens Jensen (S) fortælle på et samråd om EU's syvårige budget i Europaudvalget mandag. "Så som I nok kan høre, så er der ikke udsigt til, at landbrugsreformsforhandlingerne bliver afsluttet inden længe. Derfor er det mest sandsynlige scenarie nu også, at både 2021 og 2022 bliver en slags overgangsår, inden den nye reform kan træde i kraft den første januar 2023," sagde han på samrådet.
Altinget (10.06.2020)

Ny rapport med hård kritik: EU's landbrugspolitik har ikke forbedret biodiversiteten
Altinget skriver, at EU's landbrugspolitik ikke har ført til forbedringer af biodiversiteten på landbrugsarealer. Sådan lyder kritikken fra Den Europæiske Revisionsret, der har slået fast, at der ikke er sket en mærkbar forbedring af biodiversiteten på de europæiske landbrugsarealer, som ellers er et mål i den nuværende EU-biodiversitetsstrategi fra 2011.
Altinget (10.06.2020)

Sundhed

Gennembrud: Dansk forskerhold har lavet potent vaccine mod coronavirus
Politiken skriver, at et dansk forskerhold har fået et gennembrud med en vaccine mod coronavirus, som virker på mus og er nu klar til at blive testet på mennesker. "Vi har nået den første store milepæl i vaccineudviklingen, og selvom vi har en lang vej foran os, så har vi nu et super udgangspunkt og håber, at vi vil opnå den samme effekt i mennesker, som vi har set i mus," siger Morten Agertoug Nielsen, lektor på Københavns Universitet og med i forskergruppen. Forskerholdets arbejde har fået økonomisk støtte af EU, Carlsbergfondet og Honorés Fond.
Politiken, s. 8 (10.06.2020)

Sådan vil EU styrke kriseberedskab før næste pandemi
Politiken bringer en artikel, der fokuserer på, hvordan EU vil styrke kriseberedskabet før den næste pandemi. Statsminister Mette Frederiksen (S) har stillet sig i spidsen og sammen med fem andre lande formuleret et udspil, et såkaldt non-paper, som kommer med forslag til at ruste EU bedre i fremtiden. Brevet blev sendt til formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen tirsdag eftermiddag. Ud over Frederiksen er det den tyske kansler, Angela Merkel, den franske præsident, Emmanuel Macron, og premierministrene fra Spanien, Belgien og Polen, der står bag forslaget. Konkret har udspillet fokus på ideer, der skal sikre en tilstrækkelig beholdning af værnemidler, medicinsk udstyr, kritisk medicin og vacciner i EU, og derfor foreslår de seks lande, at EU skal øge koordinationen for at sikre, at der er nok udstyr, når eller hvis det går galt igen. "Det her bliver en af de første bredere diskussioner om, hvad vi kan lære af coronakrisen. Med det fælles indspil forsøger vi ikke at give ét bestemt svar på, hvordan vi bliver bedre rustet til fremtiden, men at sætte gang i debatten sammen med en bred kreds af lande fra forskellige dele af Europa. Det synes jeg, der er en styrke i," siger Mette Frederiksen.
Politiken, s. 10 (10.06.2020)

Økonomi

Økonomien herhjemme er godt forberedt til den næste runde af coronakrisen
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at dansk økonomi klarer sig bedre end frygtet. Tre uger efter nedlukningen af dansk økonomi kom Nationalbanken med sin prognoser. Scenarierne vekslede mellem et fald i bruttonationalproduktet (bnp) på tre procent i 2020 - hvilket var nogenlunde på linje med prognoserne fra landets tre største banker - til et kollaps på to procent i bnp. Men nu - godt to måneder senere - ser det ifølge landets tre største banker - Danske Bank, Nordea, og Jyske Bank - heldigvis ud til, at man kan lægge det scenarie tilbage i skuffen. Faktisk har økonomien indtil videre overrasket dem alle tre positivt. "Dansk økonomi er isoleret set kommet bedre igennem det her, end jeg havde regnet med. Til gengæld er Sydeuropa og USA blevet hårdere ramt. Det her er ikke slut endnu," siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank. Der er dog stadig bekymring for blandt andet eksporten. Verdensbankens nye prognose forleden pegede på et fald i globalt bnp på hele 5, 2 procent i år - det største fald siden Anden Verdenskrig. Bnp på vores to største markeder - eurozonen og USA - falder med henholdsvis 9,1 procent og 6,1 procent, lyder prognosen.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (10.06.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. juni 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark