Onsdag den 11. december

Tophistorier

Syg dreng på hospitalsgulv og Boris Johnsons akavede reaktion vækker opsigt
Jyllands-Posten og Politiken skriver, at en 4-årig dreng måske kan få en afgørende rolle i den britiske valgkamp. Få dage før briterne torsdag går til valg, var den lille dreng dagens vigtigste politiske historie i Storbritannien. Et billede af drengen Jack med iltmaske, liggende på en bunke jakker på gulvet på hospitalet, er i de landsdækkende medier blevet et symbol på et besparelsesramt sundhedsvæsen. En tv-journalist fra ITV ville mandag vise Boris Johnson et billede af Jack på gulvet via skærmen på sin mobiltelefon, men det nægtede Boris Johnson, hvorefter han snuppede journalistens mobiltelefon og puttede den i sin egen lomme. Til sidst fik journalisten sin telefon tilbage og premierministeren kiggede på billedet og undskyldte for sundhedsvæsnets svipser, men skaden var allerede sket. Det skriver Politiken. Jyllands-Posten skriver, at i forsøget på at overbevise vælgerne skulle Boris Johnson på besøg i flere valgkredse med budskabet om, at der blev stemt ja til at forlade EU, men da Boris Johnson i blandt andet Sunderland igen blev mødt med spørgsmål om den lille dreng på hospitalet i Leeds, endte han med at aflyse nogle enkelte stop på turen, fordi politiske modstandere ville demonstrere imod ham, hvilket premierministeren ikke ønskede at møde op til. Kristeligt Dagblad skriver, at britiske EU-tilhængere prøver at få vælgerne til at stemme taktisk for at forhindre et konservativt flertal i morgen. Omvendt bruger Boris Johnson valgkampens slutspurt til at advare mod en anti-Brexit-koalition med Corbyn i spidsen. Beregninger viser, at det kun er 40.700 vælgere, der skal skifte mening for at flytte de pågældende 36 kredse fra en konservativ sejr til en kandidat, som er modstander af Brexit og Boris Johnson tegner et skræmmebillede, hvor en koalition af remain-partier vil indsætte Labours leder, Jeremy Corbyn, som premierminister. ”En stemme for et af de partier er en stemme for yderligere ubeslutsomhed og yderligere to folkeafstemninger; en om Brexit og en om skotsk uafhængighed. Vi vil være fanget i limbo, i helvedes første ring, langt ud i den nærmeste fremtid,” siger Boris Johnson til avisen The Times ifølge Kristeligt Dagblad. Berlingske bringer en analyse af korrespondent Poul Høi. Han skriver blandt andet: ”Boris Johnson burde ikke have en chance for genvalg. Ikke en ærlig chance. For han er premierminister for et slidt land, og han er leder af det parti, som over de seneste ti år med sin nøjsomhedspolitik har stået bag nedslidningen. Tag bare de seneste dage. Flere medier kørte mandag på med historien om fireårige Jack, som blev indlagt med lungebetændelse. På grund af overbelægning kunne Jack ikke få en seng på sygehuset i Leeds og måtte ligge på gulvet pakket ind i sin mors frakke og tæpper. Under et interview viste en journalist Boris Johnson sin telefon med et billede af drengen, men Boris Johnson nægtede at se på billedet og puttede i stedet journalistens telefon i lommen. Det synes at være en perfekt metafor for oppositionens argument - at sygehusene og det offentlige Storbritannien er på sammenbruddets rand, og at Boris Johnson og de Konservative er ligeglade. […] Ud fra alle objektive kriterier burde Boris Johnson således ikke have en chance. Det burde ikke være hans valg. Og alligevel fører han - og han fører ikke bare med et mulehår, han fører med tal, som tyder på et absolut flertal i det kommende parlament. Ifølge BBCs vægtede målinger vil han få 43 procent af stemmerne og Labour 32 procent; ifølge Politicos vægtede målinger vil han få 43 procent og Labour 34. […] Derfor gør Boris Johnson tilsyneladende i morgen det umulige: På en ukonservativ baggrund ser han ud til at vinde en konservativ sejr.”
Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 15 (11.12.2019)

EU ser vigtig ny udvikling i Ukrainekonflikten
Under forhandlinger af den russisk-ukrainske konflikt på et topmøde i Paris mandag aften, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines leder, Volodymyr Zelensky blevet enige om våbenhvile. Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag, som vil sikre et stop for kampe i det østlige Ukraine. Det skriver flere aviser. Politiken svarer på spørgsmål om den oversete borgerkrig og skriver blandt andet: ”Det afgørende er, hvor stærkt præsident Zelensky står i fredsforhandlingerne med Putin. Det er her, rigsretssagen i USA og den efterhånden berømte telefonsamtale mellem præsident Donald Trump og Zelensky spiller en rolle. Trump krævede angiveligt tjenester af Zelensky til gengæld for amerikansk støtte, blandt andet at Zelensky skulle finde snavs på Biden-familien. Men det har Zelensky ikke leveret - og lugter Putin, at Ukraine ikke har fuld amerikansk opbakning, står Zelensky svagt i forhandlingerne om vilkårene for fred. Så kan Putins krav blive, at Rusland ønsker at bevare Krimhalvøen som del af Rusland og måske, at Ukraine ikke melder sig ind i NATO. Bliver det prisen for fred, kan det være meget svært for Zelensky at sælge til det ukrainske folk. Det er en ideologisk front. Det er der, kampen står om, hvor den politiske grænse mellem den russiske autoritære styre og vestlige demokratiske værdier går." Kristeligt Dagblad bringer en analyse, hvor der blandt andet skrives: ”Rusland og Ukraine har forhandlet en våbenhvile i Østukraine på plads med tysk og fransk bistand, men der er ingen grund til optimisme. […] Denne gang er der så annonceret en våbenhvile samt en udveksling af alle krigsfanger på begge sider inden den 31. december, og at de fire parter skal mødes igen om fire måneder og til den tid finde løsninger på, hvordan der kan holdes legitime lokalvalg i det oprørskontrollerede, russiskstøttede Donbass, og hvordan kontrollen med Ukraines grænse til Rusland skal håndhæves. […] Derudover havde Putin og Zelensky en bilateral forhandling om den gasaftale, der sikrer transit af gas fra Rusland til EU via Ukraine, og som sikrer Ukraine transitindtægter på tre milliarder dollars per år, svarende til to procent af Ukraines bnp. En tredjedel af den russiske gaseksport til Europa går i øjeblikket gennem Ukraine, men når gasrørledningen Nord Stream 2 snart er færdigetableret i Østersøen, har Rusland en alternativ kapacitet til at sende gas til Vesteuropa. Putin og Zelensky sagde dog i Paris, at de var enige om hovedprincipperne for en ny gasaftale. […] Zelensky kan få fred og en god gasaftale med Putin, hvis han accepterer fortsat russisk indflydelse i Donbass - det er uacceptabelt for EU og Vesten. Putin kan forbedre sine relationer til EU, hvis han tillader lokalvalg i Donbass overvåget og godkendt af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE. Det kommer ikke til at ske, så længe styrkeforholdene er, som de var i mandags. Da Putin kiggede bordet rundt i Elyseepalæet, så han en Macron, der ved med sine meldinger om, at NATO er ”hjernedødt”, og at Europa ikke kan regne med USA, kun bidrager til NATOs krise. En Merkel, der dels er på vej ud, dels er leder af en i øjeblikket usikker, tysk koalitionsregering, og som har sikret Rusland ekstra gastransitmuligheder udenom Ukraine med Nord Stream 2. Og han så en Zelensky, der ikke har venner, som er stærke nok til at påtvinge Rusland Ukraines ønske om at frigøre sig fra Rusland og nærme sig Europa. Putin holdt sin hånd og sine esser i mandags - 2020 bliver ikke året, hvor freden sluttes i Østukraine.
Information, s. 13; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5 (11.12.2019)

Prioritede historier

Minister om WTO-kollaps: ”Det er rigtig skidt”
Fra onsdag morgen risikerer danske virksomheder at blive klemt i et mere anarkistisk verdenshandelssystem. Det er konsekvensen af et kollaps i verdenshandelsorganisationen WTO's appeldomstol. Mandatet til to af de tre tilbageværende dommere i domstolen udløber nemlig onsdag morgen, og præsident Donald Trump har nægtet at nikke ja til nye dommere, hvilket er muligt, fordi USA har vetoret i udnævnelsen af nye dommere. Det betyder, at det ikke længere er muligt at få afprøvet en sag om ulige handelsvilkår på verdensplan. “Når klageorganet de facto bliver sat ud af kraft, så risikerer vi, at de fælles handelsregler ikke kan håndhæves,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Børsen og fortsætter: “Det betyder, at man som virksomhed eller land kan blive udsat for unfair handelspraksis, og at man ikke kan få eventuelle tvister bilagt ved appeldomstolen. Det er rigtig skidt for den orden, der skal være i forhold til handlen i verden. ” Altinget bringer et debatindlæg af Jens Hjarsbech, seniorøkonom, Axcelfuture. Han skriver blandt andet: ”Det globale samarbejde er under pres, og i dag 11. december lider samarbejdet endnu et nederlag, fordi appeldomstolen i WTO ikke længere har tilstrækkeligt med dommere til at fungere. Årsagen er, at USA har blokeret for udnævnelsen af nye dommere - i første omgang på grund af utilfredshed med domstolens afgørelser. Første gang de blokerede en udnævnelse var i 2016, altså under Obama. Efterfølgende har Donald Trumps administration fortsat blokaden, vel vidende at det vil sætte appeldomstolen ud af spillet. Meget tyder på, at USA's modvilje mod WTO stikker dybere end som så. USA ønsker at ændre spillereglerne i WTO og vil ikke underkaste sig den international domstol. Måske regner USA med, at deres forhandlingsmagt er stærkere, hvis de står udenfor de internationale samarbejder, de selv har stået bag opbygningen af. […] Danmarks handlemuligheder går gennem vores indflydelse i EU. Vi skal arbejde for, at EU fortsat kæmper for at få WTO tilbage på sporet. EU fremsatte sidste år et forslag til reform af WTO, der skal bringe os ud af dødvandet, uden at det har løst problemet. […] En topprioritet for EU's nye handelskommissær, Phil Hogan, er derfor en reform af WTO, der kan bringe USA tilbage i folden. Det har lange udsigter, så indtil da skal EU fortsat indgå bilaterale handelsaftaler, fordi det baner vejen for mere samhandel. Den danske regering har her en særlig rolle i at holde EU fast på det spor, nu hvor vores handelsallierede, Storbritannien, er på vej ud.”
Børsen, s. 26; Altinget (11.12.2019)

Christine Lagarde træder frem som ECB-chef med nye toner
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Når Christine Lagarde på torsdag indtager pressepodiet efter det pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank, ECB, er overgangen fra Mario Draghi tilendebragt. Der er endegyldigt en ny kaptajn på broen. Lagarde er ikke kommet med bombastiske udmeldinger i sine første uger i formandsstolen, men har levet op til de kvaliteter, som hun er kendt for: En brobygger, der har fokuseret på et forbedret internt samarbejdsklima. Det var der alvorligt behov for efter Draghis konfrontatoriske kurs det seneste halve år. De færreste forventer, at der kommer nye tiltag på torsdagens ECB-møde - selv om Mario Draghi i september egentlig lagde op til, at renten kunne blive sat yderligere ned. Med Christine Lagarde kommer en anden måde at kommunikere på. Det overordnede budskab vil ligge i tråd med Draghis (indtil videre), men bare det, at politikken italesættes på en ny måde, kan give anledning til nervøsitet i markedet. […] Interessant er det, at ”den store bazooka” fra september med rentenedsættelser og nye opkøb af obligationer ikke har haft den forventede effekt. Renterne er faktisk steget siden september. Det gælder både renter på lange statsobligationer og eksempelvis også de lange danske konverterbare realkreditobligationer. For tiden er det toneangivende lån på en procent, men 1,5-procenstlånet ligger ikke meget over kurs 100 for de afdragsfrie lån. Det kan langsomt bevæge sig yderligere opad i de kommende måneder.”
Berlingske, s. 9 (11.12.2019)

EUs topchef: Europa skal være det første klimaneutrale kontinent
Berlingske bringer en kommentar af Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen. Hun skriver blandt andet: ”Ønsker vi mennesker at blive ved med at bo godt og trygt på denne planet? Menneskeheden står over for en eksistentiel trussel, som hele verden er ved at få øjnene op for. […] Ifølge videnskaben kan vi stoppe denne epidemi, men tiden er ved at rinde ud. Den nye Europa-Kommission spilder ikke tiden. Vi præsenterer onsdag, mindre end to uger inde i vores mandatsperiode, en køreplan foren europæisk grøn pagt. Det er vores mål, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent inden 2050, at den globale opvarmning skal bremses, og dens virkninger afbødes. Det er en opgave for vores generation og for den næste, men forandringen skal begynde lige nu - og vi ved, at vi kan gøre det. Den europæiske grønne pagt, som vi præsenterer i dag, er Europas nye vækststrategi. Den vil nedbringe emissionerne samtidig med, at den vil skabe beskæftigelse og forbedre vores livskvalitet. Den er den grønne tråd, der vil løbe gennem alle vores politikker - fra transport til beskatning, fra fødevarer til landbrug, fra industri til infrastruktur. Med vores europæiske grønne pagt vil vi investere i ren energi og øge handelen med emissioner, men vi vil også fremme den cirkulære økonomi og bevare Europas biodiversitet. […] Det, som virksomheder og iværksættere har brug for fra os, er nem adgang til finansiering. For at skabe det vil vi gennemføre en investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Den vil over det næste årti understøtte investeringer for 7.500 milliarder kr. Vi vil arbejde tæt sammen med Den Europæiske Investeringsbank, Europas klimabank. I marts vil vi foreslå den allerførste europæiske klimalov for at udstikke vejen fremad og gøre den irreversibel: Investorer, innovatorer og iværksættere har brug for klare regler for at planlægge deres langsigtede investeringer. […] Ni ud af ti europæiske borgere ønsker målrettede klimatiltag. Vores børn er afhængige af os. Europæere vil have deres Union til at handle indad og lede uden for. Netop i disse dage er hele verden samlet i Madrid til FNs klimakonference for at diskutere en kollektiv indsats mod global opvarmning. Den europæiske grønne pagt er Europas svar på denne opfordring. Det er vores pagt med og for os selv samt et bidrag til en bedre verden. Alle europæere kan være en del af denne forandring.”
Berlingske, s. 24-25 (11.12.2019)

Ufatteligt, at et sådan sted findes lige her i Europa
Information har besøgt en af de lejre i Bosnien, hvor migranterne ender og hvor de sidder fast, blandt andet fordi EU reelt har omdannet Balkanlandet til en indhegning. Ifølge FN's migrantorganisation IOM har titusindvis af migranter siden januar sidste år fået lov til at rejse uhindret igennem og ud af EU fra Grækenland og op mod Balkan og Bosnien, men når de forsøger at fortsætte deres rejse længere nordpå og ind i unionen igen, så holder et andet EU-land, Kroatien, lågen til indhegningen lukket. Selv når det lykkes migranterne at krydse grænsen og bevæge sig dybt ind i Kroatien, får de i strid med EU-lov ikke chancen for at søge om asyl, men bliver i stedet igen og igen med vold slået tilbage til Bosnien af det kroatiske politi. Lederen af FN's migrantorganisation IOM's Balkankontor, Peter Van der Auweraert, siger, at det kun er et spørgsmål om tid, før folk begynder at dø af kulde i Vucjak-lejren. Han er ikke den eneste, som kritiserer forholdene. I de seneste uger er kritikken taget til og da Europarådets menneskeretskommissær, Dunja Mijatovic, besøgte Vucjak-lejren, beskriver hun den som uegnet for mennesker. ”Jeg har aldrig set noget lignende i hele mit liv. Vucjak bør lukkes ned med det samme,” siger hun ifølge Information. Amnesty International har anklaget EU for at være medskyldig i det kroatiske politis ”systematiske, illegale og ofte voldelige fordrivelse” ud af landet af tusindvis af asylansøgere og i en rapport står der blandt andet, at EU's lande prioriterer grænsekontrol over opretholdelsen af international lov, og derfor lukker de øjnene for det kroatiske politis ”brutale overgreb” på migranter. ”Europæiske ledere kan ikke længere ignorere deres ansvar for den fortsatte voldelige fordrivelse langs Balkan-ruten, som er et resultat af deres målbevidste indsats for at befæste EU's grænser, uanset hvad de menneskelige omkostninger måtte være,” sagde Massimo Moratti, researchleder for Amnesty i Europa, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten. Kroatien har et stort ønske om at blive indlemmet i Schengen-området og er derfor under pres fra Bruxelles for at vise, at landet er i stand til at sikre EU's ydre grænse.
Information, s. 1, 10, 11 (11.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Dansk Metal: Vi har glemt eksport-besværet i tiden før det indre marked
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: ”Både ledelsen og vi medarbejdere ville derfor gerne sende produkterne ud til resten af Europa, så vi kunne skabe nye arbejdspladser på Fyn. Der var bare ét problem: Hver gang vi forbedrede vores produkter, mødte vi en mur af handelshindringer. Spanien og Frankrig var særligt slemme, men også mange lande i Østeuropa var nærmest lukket land for os. […] Det indre marked gavner Danmark. Det glemmer mange den dag i dag. Desværre. Hver gang EU-kritikere brokker sig over det indre marked og krumme agurker, tænker jeg nemlig på, hvor fuldstændig afgørende EU's indre marked er for så mange af industriens ansatte. […] Jeg har selv bakket op om et fælles europæisk id-kort for vandrende arbejdstagere, så myndighederne bedre kan lave kontrol. Men at tale den frie bevægelighed helt ned under gulvbrædderne er overhovedet ikke fornuftigt. Som tidligere tillidsmand i industrien ønsker jeg mig i hvert fald ikke tilbage til tiden før den fri bevægelighed og det indre marked.”
Altinget (11.12.2019)

En vigtig stemme i debatten
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Mens både DI, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening så sent som tidligere i år har forholdt sig kritisk til at reservere mere af barslen til fædrene, ser DI's nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, det som sin »grundlæggende opgave« at få flere kvinder til at vælge job i det private og nå til tops i erhvervslivet. Skal han lykkes med den opgave, kræver det, at kvinder i fremtiden ikke tager 90 procent af barslen, som de gør i dag, sagde han forleden til Berlingske. […] Senest er det besluttet i EU, at der skal være to måneders øremærket barsel til mænd i medlemslandene. Øremærket barsel er det nok mest gennemdebatterede emne inden for ligestillingspolitik - sammen med kvoter for køn i bestyrelser. Positionerne lyder lidt karikeret nogenlunde således: Modstanderne af øremærket barsel til mænd argumenterer først og fremmest for, at det er et indgreb i den enkelte families frihed. […] Tilhængere af øremærket barsel til mænd - ofte venstrefløjen - siger til gengæld, at en mere ligelig fordeling af barslen ikke kommer af sig selv. Der skal lovgivning på bordet. […] Men DI-direktørens argument er et helt andet. Det handler ikke om ideologi og principper, men om at virksomhederne går glip af kvindeligt talent. Det er et relativt nyt standpunkt i en gammel debat, som forhåbentlig kan være med til at overbevise flere om, at det er en god idé at øremærke noget mere barsel til fædrene - uanset deres ideologiske udgangspunkt.”
Information, s. 2 (11.12.2019)

Folkebevægelsen mod EU: EU sikrer frihed, sikkerhed og retfærdighed for de få
Altinget bringer et debatindlæg af Susanna Dyre-Greensite, formand i Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser. Det bliver vi lovet i Traktaten om den Europæiske Union artikel tre, styk to. […] EU's indre marked faciliterer, at det er relativt nemt at bevæge sig rundt. EU sikrer fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. Den frie bevægelighed for de grupper bliver også kaldt de fire friheder. Fire friheder. Bygget på frihed, sikkerhed og retfærdighed. Plusordene lyder jo meget gode. Men en grundig politisk analyse skal indeholde mere end et retorisk indtryk - noget, vi ofte glemmer i den danske EU-debat. […] Så længe vi er med i EU, kan vi altså ikke sige helt stop til social dumping. Muligheden for indsats mod social dumping en væsentlig grund til, at Schweiz vælger at forblive uden for EU, selvom de som os er afhængige af handel med EU. Vi bliver lovet frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. Situationen er nu den, at friheden ikke gælder almindelige mennesker, sikkerheden er mangelfuld, og retfærdighed er en by i et ikke-EU-land. I Folkebevægelsen er vi ikke i tvivl: Konsekvent, kvalificeret EU-modstand giver mening. Ikke fordi vi ikke kan ændre noget i EU, men fordi vi aldrig kan ændre nok.”
Altinget (11.12.2019)

Det digitale indre marked

Nødgaard skal lede EU-bankers tech-modangreb
De europæiske banker har fået nok af gang på gang at blive overhalet af tech-giganter som Apple, Facebook, Google, Amazon, kinesiske Alibaba og We Chat. Tech-giganterne har et dataforspring på viden om kunderne, som bankerne nu gerne vil indhente og det skal EU-Kommissionen hjælpe dem med. Bankerne har siden september været underlagt et EU-direktiv (PSD2), hvor de skal stille kundedata til rådighed for tredjeparter, der med kundens tilladelse også kan trække penge på kundernes konti. Europas banker har sat direktør i Finans Danmark og formand for Den Europæiske Bankforenings digitale strategigruppe, Ulrik Nødgaard, i spidsen for at kræve lige vilkår med bigtech. “Idéen er grundlæggende at tage PSD2 og brede den ud på alle digitale aktører. Her kan vi få adgang til sektorers data og udvikle nye og smarte løsninger på samme måde som dem, der har koblet sig på bankernes data efter PSD2,” forklarer Ulrik Nødgaard ifølge Børsen. I starten af det nye år vil den nye gruppe italesætte problematikken og mulighederne over for den nye EU-kommission, specielt Margrethe Vestager, der er viceformand i EU-Kommissionen, fortsættende konkurrencekommissær samt digitalkommissær. Bankforeningen peger specielt på truslen fra tech-giganterne.
Børsen, s. 14 (11.12.2019)

Snød Vestager større på nettet
Ekstra Bladet skriver, at forskere har brugt blandt andre den danske EU-kommissær Margrethe Vestagers sociale medier til at dokumentere, hvor nemt man kan købe sig 'større' på nettet. Ifølge New York Times kunne forskerne for blot 2200 kroner købe tusindvis af likes, kommentarer og visninger og 80 procent af de falske klik er aldrig blevet fjernet.
Ekstra Bladet, s. 12 (11.12.2019)

Finansielle anliggender

Niels Thygesen har set euroen begynde
Niels Thygesen fylder 85 år på fredag og i den anledning skriver Børsen blandt andet: ”Der er to år i Niels Thygesens over 50 år lange økonomkarriere, der står særligt ud på hans omfattende cv. Det er de to år, han var uafhængigt ekspertmedlem i det såkaldte Deloresudvalg, der i 1988 og 1989 udviklede principperne for EU's økonomiske og monetære union og det, der siden blev til euroen. Det har givet Niels Thygesen tilnavnet “euroens fader” og et enestående europæisk netværk. […] Niels Thygesen er stadig erhvervsaktiv, selvom han på fredag fylder 85 år. De seneste tre år har Niels Thygesen været formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der holder øje med EU-landenes økonomi og rådgiver EU-Kommissionen. Niels Thygesen har ingen planer om at lade sig pensionere. Han har lige sagt ja til at tage tre år mere i spidsen for det finanspolitiske råd, så kontrakten nu udløber kort før hans 88-års fødselsdag. “Jeg har ikke følt det så meget som en udfordring, som det måske kan se ud for andre, når man er midt i 80'erne,” sagde Niels Thygesen for en måned siden til Børsen, da det blev offentliggjort, at hans kontrakt er blevet forlænget til 2022.”
Børsen, s. 38-39 (11.12.2019)

Handel

Danskerne står i første række, når det gælder en tårnhøj opbakning til EU’s handelspolitik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend Roed, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Danskerne er hverken globaliseringsforskrækkede eller fodslæbende, når det gælder handelspolitikken. Det viser en ny opinionsundersøgelse, som Eurobarometer har gennemført i alle EU's medlemslande. […] Hele 78 pct. af danskerne er positive. Det er 17 procentpoint flere end i 2010, hvor 61 pct. af danskerne angav, at de var positive. Samtidig anser et stort flertal på 81 pct. det som en fordel, at Danmarks handelsinteresser varetages gennem EU, fremfor at vi selv skulle bokse med f.eks. USA og Kina i det globale handelspolitiske spil. Samlet for EU er 60 pct. positive over for international handel, hvilket er 16 procentpoint højere end i 2010. […] Det mere positive syn på EU's handelspolitik er givet et resultat af, at EU de seneste år har indgået en række nye frihandelsaftaler med positiv effekt på bl.a. eksport, vækst og beskæftigelse. Det kan faktisk mærkes i industrien og ude i virksomhederne, hvor der kommer flere ordrer fra f.eks. Canada, Japan og Sydkorea. Samtidig omfatter de nye aftaler bedre beskyttelse og sikring af arbejdere, ret til faglig organisering, respekt for fundamentale menneskerettigheder og i stigende grad også beskyttelse af miljøet. Endelig har EU-Kommissionen erkendt, at aftalerne skal udarbejdes i en mere åben dialog - både med erhvervslivets repræsentanter, fagforeninger og civilsamfund. […] Vi ved godt, at Danmark er en lille og åben økonomi, som har brug for at kunne afsætte varer og serviceydelser under optimale forhold og med gennemskuelige regler, som bliver overholdt - også af de store spillere. Derfor er EU central. Det er nemlig herigennem, at vi som et lille land får indflydelse på de globale spilleregler for handel, så vi ikke trynes af megaøkonomier i øst og vest.”
Jyllands-Posten, s. 19 (11.12.2019)

Institutionelle anliggender

Hvis EU skal undgå Huawei 2, bør vi huske fælles regneark
Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”På torsdag går dramaet om EU's syvårige budget ind i en ny afgørende fase, når Mette Frederiksen mødes med sine EU-kolleger i Bruxelles. Hovedvægten i diskussionen vil uden tvivl ligge på regeringschefernes bekymringer for at betale mere til EU's kasse og angsten for at miste lukrative tilskud fra EU's landbrugs- og strukturfondskasser. For at få forhandlingen til at gå op har det finske formandskab i den forgangne uge haft sparekniven fremme. […] Budgetdiskussionen falder sammen med, at nye tal fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) viser, at EU sakker bagud inden for forskning og innovation. […] EU-landenes lave investeringer risikerer ikke alene at gå ud over vækst og konkurrenceevne. Uden udviklingen af datalogiske frontløbere vil EU også blive udsat for et lignende krydspres fra USA og Kina, som de i dag oplever i den verserende diskussion om Huaweis adgang til europæiske landes 5G-net. I budgetforhandlingerne, der kan løbe helt frem til slutningen af det tyske EU-formandskab i slutningen af 2020, vil stats- og regeringscheferne uden tvivl have de nationale regneark fremme - betaler et land mere til EU, end det får ud? Det er naturligvis en forståelig kalkyle. Men nogen bør altså også holde styr på det fælles EU-regneark over for resten af verden. Styrkes eller svækkes EU's samlede chancer for at holde trit i det globale kapløb? Ellers kan en sejr ved budgetbordet hurtigt vise sig at være en pyrrhussejr.”
Børsen, s. 4 (11.12.2019)

Klima

DI: Det indre marked kan redde klimaet
Altinget bringer et debatindlæg af Christoffer Thomas Skov og Anders Ladefoged, henholdsvis underdirektør samt underdirektør og europapolitisk chef, Dansk Industri. De skriver blandt andet: ”EU's indre marked har været Europas helt store vækstmotor i 50 år. Vores velstand og vækst kan i høj grad tilskrives det veludviklede system, der gør det muligt for danske virksomheder og deres medarbejdere at rejse og handle på tværs af landegrænser uden de store begrænsninger og besvær. Hvis EU om 50 år skal være grønnere og mere velstående end i dag, så kræver det, at vi værner om og udvikler det indre marked og EU's principper om fri bevægelighed. Intet land kan alene løse grænseoverskridende problemer som eksempelvis klimaforandringer. Den nødvendige grønne omstilling af vores samfund, region og verden kræver bæredygtige løsninger, der sælges og implementeres på tværs af landegrænser. […] Et indre marked, hvor der er fri bevægelighed for varer og serviceydelser, gør det muligt for danske virksomheder at skalere energi- og miljøvenlige produkter og services til hele Europa. Og til en konkurrencedygtig pris, hvor flere lande kan være med. Derfor er det indre marked et vigtigt redskab i klimakampen. Det er nemlig blandt andet via de regler, som det indre marked bygger på, at EU-Kommissionen skal omsætte politiske mål om klimaneutralitet i 2050 til konkrete krav, der gør en forskel for klimaet, miljøet, borgerne og virksomhederne. […] Derfor håber vi, at den nye Kommission sætter nogle ambitiøse politiske mål på vegne af hele Europa. For danske virksomheder er i front og kan levere på dem.”
Altinget (11.12.2019)

Kamp til det sidste om nyt EU-klimamål
Onsdag lancerer EU-Kommissionen sin nye klimaplan “Green Deal” og dagen efter var det så tanken, at EU-landenes ledere skulle samles til topmøde i Bruxelles og vedtage et fælles mål om klimaneutralitet i 2050. Klimatopmødet COP25 er tæt på afslutning i Madrid, men indtil videre er der ikke enighed om det nye klimamål og derfor risikerer det hele at ende i en fiasko. Ifølge Børsens oplysninger kræver Polen og flere andre lande garantier for, at de ikke vil stå alene med regningen, men de øvrige lande vægrer sig ved at give alt for mange garantier, så længe der fortsat er åben strid om det kommende budget for årene 2021-2027. I en mail til Børsen skriver en talsmand fra det polske klimaministerie, at hvis EU skal nå sine “meget ambitiøse mål”, så er der “brug for nye instrumenter” til at støtte omstillingen, så omstillingen er fair og socialt balanceret.” Budgetballaden skal også drøftes på EU-topmødet torsdag, men fronterne står skarpt, så derfor forventes det ikke, at der kan findes et kompromis før tidligst i februar eller marts.
Børsen, s. 27 (11.12.2019)

Sikkerhedspolitik

Rygterne om NATOs snarlige død er overdrevet – Donald Trumps trussel har virket
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og folketingsmedlem (K). Han skriver blandt andet: ”Europæerne er på vej til at betale den fulde pris for overfaldsalarmen, NATOs musketered, som USA i mange år har bidraget kraftigt til. Efter det 70. år begynder hvert ekstra år at blive en gave. Sådan synes det også at være med NATO. Som nybagt præsident erklærede Donald Trump NATO forældet, men nu bebrejder han præsident Macron for at være ”ubehagelig” og ”respektløs” over for NATO, fordi han har erklæret det for ”hjernedødt”. Det er positivt, for det er afgørende, at USA står ved NATO med dets musketered. […] Tyrkiet køber våben fra Rusland og invaderer de dele af Syrien, hvorfra Vestens kurdiske venner ellers jog IS ud. Frankrig vil indlede en dialog med Rusland, men det vil balterne bestemt ikke. Tyskland har foreslået, at europæerne skillinger sammen til at lette nogle af USA's økonomiske byrder i Europa, men det er Frankrig imod. Derefter forslog Frankrig et forsvarssamarbejde i EU, som Tyskland er imod, og med sit Brexit vil UK ikke kunne være med. Bliver Jeremy Corbyn den næste premierminister, bliver dets forhold til NATO tilmed anstrengt. Og i Danmark fastholder regeringen det danske forsvarsforbehold, selv om Diis netop har dokumenteret, hvor skadeligt dette er for os selv. […] Trods alle genvordighederne NATO-medlemmerne imellem, viser det fredelige topmøde, den stigende betalingsvilje og de nye fælles indsatsområder, at rygterne om dets snarlige død heldigvis er overdrevet. NATO lever, og Danmark skal gøre sit til, at NATO fortsat bolstrer Europa mod den russiske revanchisme og et Kina, der med topmødets ord byder på både ”muligheder og udfordringer”. Vi skal høste de første og mestre de sidste.”
Jyllands-Posten, s. 20 (11.12.2019)