Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information11. januar 2017Repræsentationen i Danmark8 min læsetid

Onsdag den 11. januar

EU i dagens aviser

11. januar 2017

Onsdagens tophistorier

Det digitale indre marked: Onlinetjenester skal beskytte privatliv bedre

EU-borgeres privatliv skal i fremtiden beskyttes bedre end i dag, også når man bruger onlinetjenester som fx Facebook, Skype og WhatsApp eller skriver mails og sms'er. Det foreslår EU-Kommissionen i et nyt udspil om data, der er sidste del af en omfattende lovpakke om EU's digitale økonomi, skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Fremover vil onlinetjenester ifølge forslaget blive mødt med krav om at sikre fortrolighed omkring brugernes samtaler og beskeder. "Vores forslag vil skabe grundlaget for den tillid til det digitale indre marked, som befolkningen forventer," siger EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip, ifølge Berlingske. Børsen skriver, at kommissionens forslag kan resultere i bøder på op til 4% af en virksomheds samlede omsætbning, hvis den ikke lever op til de nye regler for persondatabeskyttelse. Frans Timmermans, næstformand i EU-Kommissionen mener, at forslaget "vil sikre, at privatlivets fred for elektronisk kommunikation er beskyttet af ajourførte og effektive regler". Fra Dansk Erhverv og Dansk Industri lyder der kritik af forslaget. Her er man utilfreds med, at forslaget ikke forbyder nationale lokaliseringskrav for beskyttelse af persondata, noget som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også har opfordret til. Reglerne skal forhandles på plads med EU-landene og EU-Parlamentet.

Kilde: Berlingske, Business, s. 7; Børsen, s. 11 (tre artikler), Kristeligt Dagblad, s. 2

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: Læg pres på asylansøgeres hjemlande

Knap to tredjedele af de afviste asylansøgere i Europa bliver ikke sendt hjem, men bliver som oftest i Europa, skriver Jyllands-Posten i sin ledende artikel. Europa har nemlig i mange tilfælde svært ved at sende asylansøgerne hjem. Et eksempel på dette er tuneseren Anis Amri, gerningsmanden fra terrorangrebet i Berlin, som efter sin ankomst til Italien i 2011 ikke kunne blive sendt tilbage til hjemlandet. Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen er en af hovedårsagerne til, at asylansøgerne ikke sendes hjem manglende legitimationsbeviser. Derfor opfordrer Jyllands-Posten Europas politikere til at forholde sig til situationen og lægge pres på de afviste asylansøgeres hjemlande.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: Kun 18 EU-borgere fik i 2015 hurtig adgang til danske dagpenge

Der er megen debat om, hvorvidt andre EU-borgere nyder godt af det danske dagpengesystem, men en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at blot 18 borgere fra andre EU/EØS-lande har benyttet sig af denne mulighed i 2015, skriver Berlingske. Mere præcist drejer det sig om EU’s regler om muligheden for at medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra hjemlandet for at få hurtigere adgang til dagpenge i Danmark. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er tilfreds med tallene og roser samtidig EU-Kommissionens nye optjeningsprincip men kritiserer andre tiltag foretaget af Kommissionen. På den baggrund mener de Radikales beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen og SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge, at velfærdsturisme er stærkt overvurderet. Beskæftigelsesministeren mener ikke, at regeringen har overdrevet udfordringen med EU-borgeres afgang til danske ydelser.

Kilde: Berlingske, s. 4 og 5

Den digitale dagsorden: Facebook erkender at have begået fejl

Politiken skriver, at verdens største sociale medie, Facebook, nu erkender, at man i visse tilfælde bør vise nøgenhed. De mennesker, der vurderer billederne hos os, kan også begå fejl, lød det under en høring i EU-Parlamentet fra en talsmand for Facebook.

Kilde: Politiken, s. 1 og 11

Institutionelle anliggender: Mistillid til det etablerede politiske system i EU

Politiken skriver i en analyse, at de traditionelle partier S, V, K, og R i årtier har været garant for parlamentarisk stabilitet, men at et nyt folkeoprør slår tvivl om legitimiteten af det etablerede system. I analysen peger avisen på den demokratiske afstemning, hvor Danmark sagde nej til Europol, og at generalsekretæren for EU's Ministerråd tidligere er stået frem i Politiken for at advare om, at EU selv er skyld i den mistillid, som millioner af borgere nærer til det etablerede politiske projekt. Karin Riis-Jørgensen, fhv. medlem af EU-Parlamentet (V) og seniorrådgiver for Kreab, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, vil forsøge at påvirke resultaterne af de kommende valg i EU-lande i 2017, hvor ikke mindst Tyskland er i alarmberedskab. Samtidig skriver Riis-Jørgensen, at EU kun kan matche Ruslands angreb ved at stå sammen. "Det kræver mere EU og ikke mindre EU," mener hun.

Kilde: Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 18

Institutionelle anliggender: Islands regering vil stemme om EU-medlemskab

Efter længere tids forhandlinger er de tre islandske partier Selvstændighedspartiet, Reformpartiet og Lys Fremtid blevet enige om at danne regering ledet af Bjarni Benediktsson, skriver Berlingske, Metroxpress, Kristeligt Dagblad og Børsen. Berlingske skriver videre, at de tre partier har besluttet at lade parlamentet afgøre, hvorvidt der skal afholdes folkeafstemning om EU-medlemskab.

Kilde: Berlingske, s. 19; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 11; Metroxpress, s. 10

Institutionelle anliggender: Italiens femstjernebevægelse slår sig efter europapolitisk kolbøtte

Mandag forsøgte de 17 europaparlamentsmedlemmer fra det EU-kritiske italienske parti Femstjernebevægelsen at forlade gruppen af EU-modstandere for til gengæld at slutte sig til gruppen af trofaste EU-støtter, skriver Information i en analyse. Det italienske parti har i den seneste tid været igennem flere uheldige sager, hvor det blandt andet er gået imod deres egne vedtægter. Information vurderer, at den nylige sag i EU var et forsøg på at flytte den negative opmærksomhed fra partiet. Jyllands-posten skriver i en analyse, at Femstjernebevægelsen i Italien skifter mening som vinden blæser. Det bunder i høj grad i intern uenighed i partiet og et meget bredt partiprogram med markant forskellige holdninger, lyder det. Partiet krævede eksempelvis en afstemning om Italiens deltagelse i euroen tilbage under valgkampen til EU-Parlamentet i 2014. Femstjernebevægelsen bliver ofte sat i samme kategori som andre europæiske protestpartier, men nu da briterne ser ud til at forlade EU, prøvede partiet at søge opbakning hos de liberale i EU-Parlamentet. Partiet fik dog et rungende nej fra de liberale.

Kilde: Information, Samfund, s. 10; Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: Skotter vil ikke acceptere et "hårdt brexit" og truer på ny med løsrivelse

Såfremt Storbritannien melder sig ud af det indre marked i EU i forbindelse med brexit, vil Skotland forlade Storbritannien, skriver Jyllands-Posten. Skotterne kæmper dermed for et såkaldt ”blødt Brexit”, altså et hvor der fortsat er adgang til det indre marked, men for øjeblikket forventes forhandlingerne mellem briterne og EU at resultere i et ”hårdt brexit”. Skotterne er generelt mere positivt stemte over for EU, hvilket også kom til udtryk, da knap to tredjedele stemte for at blive i EU i juni, men ikke alle skotter ønsker at løsrive sig fra Storbritannien. Samtidig advarer topfolk i finansverdenen i London nu om, at den britiske udmeldelse af EU kan få konsekvenser for arbejdsmarkedet, skriver Børsen. Xavier Rolet, der er direktør for London Stock Exchange, advarer i en høring om emnet tirsdag om, at man risikerer, at 232.000 job forsvinder. Finansielle topfolk har tidligere talt varmt for et såkaldt blødt brexit, men det håb synes svækket, lyder det. Politiken skriver, at ny forskning viser, at mishag ved indvandring betød mere for, om briterne stemte for eller imod brexit, end løn, alder og uddannelse tilsammen. Information skriver i sin ledende artikel, at brexit er gået hådt ud over Storbritanniens store oppositionsparti Labour. Avisen mener, at partiet næppe vil kunne vinde mange vælgere på at indtage samme linje som den konservative regering i spørgsmålet om brexit.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 16; Politiken, s. 10; Information, s. 20

Institutionelle anliggender: Usikkerhed vil præge Davos-topmøde

På mandag starter det årlige topmøde i Davos, og det vil blive præget af usikkerhed, skriver international redaktør Micahel Jarlner i Politiken. Usikkerheden handler primært om de politiske omvæltninger, der fandt sted i 2016, herunder Brexit og valget af Donald Trump som amerikansk præsident, påpeger Jarlner. Han mener desuden, at hele EU-projektet er truet på livet pga. den stigende nationalisme i Europa.

Kilde: Politiken, International Økonomi, s. 12

Institutionelle anliggender: Åben krig om EU-toppost

Manfred Weber, der leder EPP i EU-Parlamentet, afslørede mandag en skuffeaftale om magtfordelingen mellem de to største partier i EU, EEP og S&D, skriver Jyllands-Posten. Weber valgte at gøre dette for at presse sine modstandere til at holde deres aftale om at støtte EPP i kampen om at få posten som parlamentsformand. EPP ønsker at gøre tidligere EU-kommissær Antonio Tajani til parlamentsformand, mens de andre to store EU-partier har præsenteret deres egne kandidater. Såfremt partierne ikke finder ud at samarbejde, spås det meget svært for EU-Kommissionen at få tiltag gennemført samt at holde EU-skeptikere væk fra magten.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Interne anliggender: Ældre tyskere sendes på plejehjem i Ungarn

Politiken skriver i en analyse, at der i dag er mere end 400.000 ældre tyskere, der ikke kan betale for deres pleje. Ifølge EU's statistikkontor, Eurostat, er 18,9% af de i alt 508,5 mio. EU-borgere i dag over 65 år. Avisen skriver videre, at en driftig tysk forretningsmand nu har fundet på at sende ældre på plejehjem i Østeuropa, hvor udgifterne er lavere. Ældreminister Thyra Frank (LA) ønsker ifølge Politiken ikke at fremme lignende tiltag i Danmark.

Kilde: Politiken, International Økonomi, s. 2 og 10

Retlige anliggender: De liberale i Polen er blot håndlangere for EU og Tyskland

Politiken skriver, at det polske parlament i dag åbner i ly af demonstrationer og politisk krise. EU truer med sanktioner for overtrædelser af både retssikkerheden og pressefriheden. Selv en af Polens store fortalere for demokrati bakker op. "Tyskland og de andre stormagter plejer deres egne interesse og bekymrer sig ikke om Polen," siger Marek Rutkowski, der var en af frontfigurerne i den polske Solidaritetsbevægelse.

Kilde: Politiken, s. 1

Økonomi: Krise i verdens ældste bank udstiller Italiens problemer

Politiken skriver, at redningsaktionen iværksat af den italienske regering og ECB for verdens ældste bank, Monte dei Paschi, har udløst vrede mellem Italien og EU. Banksektoren i EU er nemlig fortsat skrøbelig, og blandingen af økonomisk og politisk krise har sat fokus på Italien, lyder det.

Kilde: Politiken, International Økonomi, s. 11

Detaljer

Publikationsdato
11. januar 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark