Onsdag den 12. april

EU i dagens aviser

12. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Dansk Europol-aftale
Flere dagblade skriver i dag om en mulig dansk Europol-aftale. Jyllands-Posten skriver, at en dansk særaftale om tilknytning til det europæiske politisamarbejde, Europol, tirsdag kom et skridt nærmere inden det danske medlemskab udløber den 1. maj. EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg LIBE sagde tirsdag god for aftalen med et flertal på 51 stemmer for og blot en enkelt imod. Altinget skriver tirsdag, at både EU og den danske regering gennem forløbet med at finde en Europol-løsning har vidst, at det ville blive presset. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) appellerede i december 2016 til sine EU-kolleger om en hurtig forhandling af dansk særstatus i politisamarbejdet Europol. “En aftale kræver, at der bliver truffet en række beslutninger både I Europol og i Rådet (EU-landene, red.) - plus det kræver et hjælpsomt Europa-Parlament. Hvis man I Europa-Parlamentet insisterer på at bruge al den tid der er, så når vi det ikke til 1. maj,” sagde Løkke i december. Tidsplanen dog ser ud til at flaske sig i forhold til Danmarks fortsatte deltagelse i det europæiske politisamarbejde, skriver Altinget tirsdag.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 7; Berlingske, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 8; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Fransk præsidentvalg
Weekendavisen skriver, at når Marine Le Pen vil melde Frankrig ud af EU ligner det noget fra andre lande, men kampen mellem frihandel og protektionisme er ikke ny i Frankrig. Det var franskmændene, der lavede Europas første moderne fællesmarked og den første møntunion, skriver avisen, der herefter gennemgår de historiske punkter. I en debat i Jyllands-Posten skriver Kurt Wissendorf Møller, at den golde nationalisme for alvor er på vej, hvis Le Pen vinder i Frankrig, Wilders i Holland og Thulesen Dahl i Danmark oven på Trumps sejr i USA og Brexit-vælgerne i Storbritannien. Møller mener, at det er tid til, at vi rykker sammen i et forsvar for grænseoverskridende fællesskaber. Information skriver, at med bevægelsen En Marche! har den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron en hær af frivillige der, inspireret af Obamas 2008-kampagne, opsøger private hjem for at overbevise de tvivlere, der kan afgøre valget. Den 23. april bliver første valgrunde afviklet, hvor 11 kandidater er opstillet.
Kilder: Information, s. 1, 10, 11; Jyllands-Posten, s. 23; Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Trump har bombet sig til et pusterum
I en analyse skriver Børsen, at præsident Donald Trump er politisk fleksibel som få, og at han er stolt af det. Trumps udenrigspolitiske elasticitet skaber dog forvirring i Europa, hvor hans kurs i forhold til, om USA skal blande sig i verden, er svær at læse. På trods af den brede opbakning blandt de europæiske ledere til angrebet mod en syrisk luftbase, er forståelsen af, hvor det skal føre hen, svær at finde. “Nu har Trump for første gang direkte rettet bomberne mod det syriske styre. Det kan potentielt føre til et endnu dårligere USA-forhold til Rusland, selvom en del af genvordighederne er teatertorden. Da udenrigsminister Rex Tillerson sidst besøgte Rusland for fem år siden, som topchef i Exxon Mobile, for at underskrive en oliekontrakt, bød præsident Vladimir Putin texaneren på middag. Tillerson fik sågar en russisk orden. Det gør han ikke under dette besøg. Tillersons russiske genkomst sker midt i en stor debat i USA, hvor trådene mellem Trump og Rusland under sidste års bitre amerikanske valgkamp er i søgelyset. Med angrebet mod en syrisk luftbase har Trump muligvis flyttet fokus væk fra anklagerne om russiske forbindelser. I forhold til Syrien ændrer det ikke meget,” skriver analysen.
Kilde: Børsen, s. 25

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Karrierekvinder kalder på strammere krav for kvindekvoter i erhvervstoppen
Fra mere end hvert andet medlem af Berlingske Kvindepanel lyder det, at reglerne for, hvor mange kvinde der skal sidde på posterne i virksomhedernes direktioner, skal strammes. Det skriver Berlingske. Kravene i Storbritannien og Tyskland er strammere end i Danmark, men her er andelen af kvinder på topposterne steget omtrent lige så meget i løbet af ti år som i Danmark. Lovgivningen i Norge har betydet, at de største virksomheder lever op til kravet om en andel af kvinder på 40 procent på topposterne. I notatet “Gender balance on corporate boards” slår EU-Kommissionen dog fast, at de lande, der har en hård lovgivning, er bedre til at rykke ved kønsfordelingen.
Kilde: Berlingske, s. 10

Retlige anliggender: EU-dom vil hindre effektiv efterforskning
“Når der er afsagt en dom, har sagens parter med sikkerhed følgende reaktioner: Vinderen glæder sig over dommen. Taberen skal ’lige hjem og nærlæse dommens præmisser’. Det slår aldrig fejl. Uanset hvor klar dommen er. Det var da også reaktionen 21/ 12-2016, da EU-Domstolen afsagde dom i den såkaldte Tele2-sag, der omhandlede et svensk teleselskabs forpligtelser til logning,” skriver Preben Bang Henriksen, retsordfører (V) i et debatindlæg i Jyllands-Posten. I dommen nåede EU-Domstolen frem til, at logningsforpligtelsen var ulovlig på den måde, den praktiseres i dag, idet der var tale om en generel logning af visse data. Bang Henriksen skriver, at med afgørelsen fik de mange modstandere af logning ret i, at der var tale om en generel og udefineret totalovervågning af alle borgere i strid med EU-retten, herunder i strid med principperne om respekten for privatliv og retten til beskyttelse af personoplysninger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Handel: Toget ruller til Kina fra London
Jyllands-Posten skriver, at historiens første direkte godstogsforbindelse mellem Storbritannien og Kina er en realitet og et ikke uvigtigt element i Brexit. Man skal ikke tage fejl af det politiske signal, som afgangen fra Storbritannien sender. I den britiske Brexit-fløjs selvforståelse er et vigtigt element og argument, der blev gentaget i sidste uge under sloganet “Global Britian”, at verden rummer masser af muligheder for britisk eksport uden for EU. “Denne nye togforbindelse med Kina er et nyt boost for ’Global Britain’, der kan bruge den gamle Silkevej til at fragte britiske produkter rundt i verden,” sagde Greg Hands, minister for international handel, i forbindelse med afgangen. Samme toner anslog Rupert Soames, premierminister Theresa Mays erhvervsambassadør for infrastruktur og transport.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Udenrigspolitik: Afstemning om nyt præsidentsystem i Tyrkiet
Hvis det står til den kurdiske bonde Mustafa, får Tyrkiet en ny og mere magtfuld præsidentpost på søndag. Det skriver Politiken. Tyrkerne skal tage stilling til et nyt præsidentsystem, der skal ændre posten fra at være ceremoniel som i Tyskland til at være politisk som i USA. Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen, får præsidenten næsten uindskrænket kontrol med både den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Europæiske institutioner kritiserer forslaget for at være udemokratisk og en forhindring på vejen mod EU-medlemskab.
Kilde: Politiken, s. 11

Udenrigspolitik: Privatskjold skal Trump-sikres
Politiken skriver, at efter lang tids tovtrækkeri, indgik USA og EU i sommer den såkaldte EU-US Privacy Shield-aftale, der sikrer, at amerikanske virksomheder og efterretningstjenester ikke hiver EU-borgeres personlige data over Atlanten. EU-Parlamentet er imidlertid blevet nervøs for, om Trump-regeringen kan indføre nye love, der reelt sætter aftalen ud af spil, og medlemmer har nu bedt EU-Kommissionen om at “Trump-sikre” aftalen.
Kilde: Politiken, s. 12

Finansielle anliggender: Flere EU-lande døjer med stor gæld
I en økonomisk analyse i Politiken skriver Torben M. Andersen, professor, Aarhus Universitet, at i mange europæiske lande tynges de offentlige budgetter af høj offentlig gæld. “Når problemet er så stort, skyldes det i høj grad, at få lande fik reduceret den offentlige gæld i de gode år inden finanskrisen. Den offentlige gæld var i udgangspunktet høj, og finanskrisen har bragt gælden op på et meget højt niveau,” skriver professoren. Før finanskrisen var der for EU-landene kun en begrænset reduktion af gælden, og krisen har derfor bragt gældsniveauet meget højt op. “Danmark og Sverige er to af de få lande, der formåede at bringe den offentlige gæld ned før krisen. Derfor havde begge lande bedre muligheder både for at føre en mere aktiv finanspolitik i de værste kriseår og for at komme gennem finanskrisen, uden at den offentlige gæld nåede kritiske højder,” skriver Andersen i Politiken.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Lov om rørledninger
Weekendavisen skriver, at regeringen planlægger en lovændring der gør det muligt at sige nej til rørledninger gennem dansk søterritorium. Regeringen vil for det første støtte, at EU-Kommissionen får mulighed for at forhandle aftalen om Nord Stream 2 på vegne af medlemslandene, og derudover vil man lave en lov, der giver bedre politisk råderum. Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti har udtalt støtte til regeringens planer. I EU er Tyskland tilhænger af Nord Stream 2, mens især de østeuropæiske lande er imod.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Migration: Humanitær glasur
Flygtningetrafikken i Middelhavet har aldrig været travlere end netop nu. Det skriver Klaus Rothstein i en kommentar i Weekendavisen. “I torsdags gennemførte de 12 nye redningsaktioner og reddede 1.350 mennesker. Med andre ord: De bliver ved at gå i bådene på den nordafrikanske kyst. Selvom de ikke når frem til de europæiske landeveje, fordi landruten via det græske øhav er blevet lukket, findes de stadig derude i bølgerne. På nuværende tidspunkt ligger tallet 30 procent højere end sidste år ved samme tid,” skriver han.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Klima: Vandsengseffekten
“Weekendavisen omtaler 31/3 Klimarådets nye analyse af problemerne i EUs CO2--kvotesystem. WAs Frede Vestergaard (FV) har tidligere kritiseret Klimarådet for at ignorere den såkaldte “vandsengseffekt” af kvotesystemet. Nu kritiserer han os i stedet for at ignorere, at det klimamål, som systemet skal hjælpe til at opfylde, i virkeligheden slet ikke er alvorligt ment! Det virker, som om FV er mere optaget af at kritisere Klimarådet end af at formidle fakta om EU-landenes klimapolitik,” skriver Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet i en debat i Weekendavisen. Ifølge Peter Birch Sørensen kan den aktuelle lave kvotepris ganske vist opfattes som tegn på manglende tiltro til, at politikerne vil bruge kvotesystemet til at nå klimamålet for 2050, men heraf kan man ikke slutte, at målet er ren retorik, for politikerne kan vælge andre instrumenter til at realisere det. “I Klimarådet lægger vi ganske rigtigt til grund, at både Danmark og resten af verden skal bevæge sig hen imod uafhængighed af fossile brændsler. Vi håber, at et reformeret CO2-kvotesystem kan bidrage til at nå dette mål, men så længe kvoteprisen er så lav, må man gribe til andre instrumenter,” skriver Sørensen i avisen.
Kilde: Weekendavisen, s. 12