Onsdag den 12. august

Tophistorier

Hviderusland drukner i vold efter manipuleret valg, mens diktatorens udfordrer flygter ud af landet
Flere af dagens aviser skriver om valget i Hviderusland, hvor der er mistanke om valgfusk efter landets siddende præsident Aleksandr Lukasjenko, der har ledet landet i 26 år, i søndags blev genvalgt som præsident med 80 procent af stemmerne. Politiken skriver, at lederen af den hviderussiske opposition, Svetlana Tikhanovskaja, efter valget gik til valgmyndighedernes kontor i Minsk for at aflevere sin officielle klage over valgresultatet, som hun nægter at anerkende. Efterfølgende valgte hun at flygte ud af landet. Hun er ikke den eneste, der ikke anerkender valgresultatet. Stribevis af uafhængige iagttagere og vestlige ledere stempler også resultatet som den rene og skære svindel. Samtidig er der voldsomme demonstrationer mod Lukasjenkos påståede jordskredssejr i Minsk og natten til tirsdag døde mindst en demonstrant under sammenstød med politiet. Flere kilder siger til Radio Free Europe, at politiet affyrede chokgranater ind i menneskemængden på det tidspunkt, manden døde. Det Hvide Hus i Washington erklærer sig 'dybt bekymret over præsidentvalget i Hviderusland' og opfordrer den hviderussiske regering til at 'respektere retten til at forsamle sig fredeligt og afstå fra brugen af magt'. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, opfordrer til igen at indføre EU-sanktioner mod det autoritære regime i Minsk. "Der var ikke så meget som antydningsvis tale om et frit og retfærdigt valg i Hviderusland. I stedet måtte vi være vidner til vold, intimidering og arrestationer," siger den tyske udenrigsminister.

I Jyllands-Posten kan man læse, at oppositionslederen Tikhanovskaja er flygtet fra Hviderusland til nabolandet Litauen, hvor udenrigsminister Linas Linkevicius forsikrede, at hun er i sikkerhed. Jyllands-Posten skriver desuden, at den russiske præsident Vladimir Putin i modsætning til EU og USA, lykønskede Lukasjenko med valgsejren. Hviderusland er økonomisk dybt afhængig af Moskva, men Lukasjenko har afvist russiske tilnærmelser, der ville gøre Hviderusland til en russisk vasalstat.

I Ekstra Bladets leder, kan man i dag blandt andet læse: "Endnu en gang ser en måbende verden til, mens Aleksandr Lukasjenko voldtager demokratiet og tæver sin egen befolkning. Hviderusland hersker, Europas sidste diktator, viser på ny sin foragt for demokrati og menneskerettigheder. Søndagens præsidentalg i den tidligere sovjetrepublik var en farce, hvor Lukasjenko manipulerede og svindlede i den helt store stil. [...] På valgdagen var der kun én udfordrer tilbage. Resten var enten fængslet eller flygtet til udlandet. Derfor var 37-årige Svetlana Tikhanovskaja ene om at tage kampen op mod Lukasjenko. I forvejen var Tikhanovskajas mand blevet fængslet. Hendes kampagneleder var ligeledes arresteret, og inden valget i søndags sendte hun sine børn i sikkerhed i et EU-land. [...] Sidste år var en storsmilende Lukasjenko vært for European Games, hvor 54 danske atleter deltog. Diktatoren har også lagt is til VM i Ishockey, og i det hele taget får han lov til at bruge sporten til at renvaske sit beskidte regime. Og sådan kommer det også til at gå denne gang. Lukasjenko svindler og snyder, Vesten fordømmer, og bagefter fortsætter han sit korrupte styre. Til stor skade for befolkningen, som aldrig har fået en regulær håndsrækning fra eksempelvis EU. Alt sammen af frygt for, at Hviderusland skal falde i Putins hænder."

Politiken bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "I årevis har EU været for naiv i sin tilgang til Hvideruslands præsident, Lukasjenko, der holder Vesten for nar og tryner sin befolkning. Det lykkedes søndag for Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, at stjæle endnu et valg og cementere sin plads som Europas sidste diktator. [...] Valget blev vundet med alskens beskidte tricks, såsom fængslinger af oppositionspolitikere, vold mod civile og forbud mod demonstrationer. Det er skrækkeligt. [...] Men det er også trist for EU, der står med den presserende hovedpine, at man ønsker at støtte Hvideruslands befolkning uden at støtte slynglen i præsidentpaladset. Man kan ikke vende landet ryggen, for så står Putin parat til at træde til. Vi husker alle, hvordan han besluttede at annektere en del af Ukraine, og det må ikke gentage sig med Hviderusland. Derfor har vi brug for, at EU er til stede i landet via partnerskaber og støtter den civile befolkning, som det allerede sker på en række områder i dag. EU giver støtte, mod at Lukasjenko lover at overholde retsstatsprincipper. [...] Men EU skal samtidig være klar til at tage konflikten med Rusland, for hvis det skulle komme dertil, at der kommer en revolution i Hviderusland, vil det give Putin den perfekte undskyldning for at eskalere konflikten med Vesten og gøre sin indflydelse gældende i Hviderusland."
Politiken, s. 8, 9; Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 24 (12.08.2020)

Prioritede historier

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa
Altinget bringer et portræt af Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen. I portrættet kan man blandt andet læse: "Hun har haft op- og nedture og store omvæltninger i et liv og en karriere, der på mange måder har rustet denne usædvanlige kvinde til at styre Den Europæiske Union. [...] Hendes kritikere og fjender i tysk politik beskylder hende for at have været en "svag" og "splittende" minister, der blev eksporteret til Bruxelles, da hun politisk set havde passeret sidste salgsdato. Tilhængerne siger omvendt, at det ville være svært at finde nogen bedre forberedt på jobbet som EU-chef. [...] En kilde i EU-Kommissionen påpeger, at Ursula von der Leyen ikke alene formåede at rejse sig igen efter det fransk-italienske tilløb til underminering af hendes autoritet tilbage i april. Allerede inden udgangen af maj fik hun også samlet sit hold og sit embedsværk om et lige så ambitiøst, men mere politisk bæredygtigt budgetforslag med tusinder af milliarder kroner til genstart af den europæiske økonomi. [...] Evnen til at håndtere modgang og komme igen har skabt en voksende respekt for forkvinden, siger flere højtstående kilder i EU-Kommissionen til Altinget. De minder også om, at selv om Ursula von der Leyen selv blev udnævnt af de europæiske stats- og regeringsledere allerede i juli 2019, så tiltrådte hendes samlede kommission ikke før december. [...] Når man spørger folk i det europæiske hierarki, synes Ursula von der Leyen ofte at dele vandene, lige som hun altid har gjort. Nogle beundrer hendes "stærke personlige udstråling", de åbenlyse kommunikationsevner, den politiske viljestyrke og den enorme arbejdsomhed. Andre synes, hun virker kølig og fjern."
Altinget (12.08.2020)

Velkommen til den nye kolde vaccinekrig
Berlingske, Kristeligt Dagblad og Børsen skriver i dag om den vaccine, som Rusland hævder at have klar mod coronavirus. Berlingske skriver, at eksperter i Vesten udtrykker sig skeptisk og frygter en vaccine, som ikke virker og kan gøre folk syge. Vladimir Putin gik i går på russisk TV og fortalte nyheden om vaccinen. "Jeg ved, at den virker og giver en holdbar immunitet," sagde han. Han fortalte desuden, at han er så tryg ved vaccinen, at hans datter allerede har fået den. Budskabet til russerne var til at forstå: Uanset om vestlige eksperter ville forsøge at skyde nyheden ned, så skal man ikke stole på dem. For når præsidenten tør lade sin egen datter vaccinere, må den nye vaccine være god nok. I andre lande, blandt andet USA og Kina, er dét at kunne være først med at skabe en vaccine, et spørgsmål om både prestige og potentielt mange penge. Vaccinen er blevet godkendt til brug i Rusland, men den har endnu ikke undergået test i fase tre, hvor vacciner testes på tusinder af mennesker for at sikre, at den virker og ikke har farlige bivirkninger. Professor Francois Balloux, biologisk ekspert på University College London, kalder i britiske medier Putins meddelelse for farlig og dum og slår fast, at 'at vaccinere med en vaccine, som ikke er blevet tilstrækkeligt testet, vil være uetisk.' Berlingske og Børsen skriver, at tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, siger, at man ikke skal regne med at se vaccinen i Danmark, før den eventuelt er godkendt i EU-regi.

Kristeligt Dagblad skriver, at Danmark vil se data bag den nye russiske coronavaccine. Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz vil gerne vide mere om tilblivelsen af vaccinen, som det statslige Gamaleya Research Institute i samarbejde med det russiske forsvarsministerium står bag. "Vi vil gerne høre lidt mere om, hvad de har lavet. Når og hvis vi får adgang til mere viden, må vi vurdere det derefter," siger han. Chancen for, at den russiske vaccine så bliver godkendt til brug i Danmark og EU til næste år, er imidlertid heller ikke stor. "Det skyldes, at der er meget skrappe krav til godkendelsen af vacciner, som den russiske efter al sandsynlighed ikke kan leve op til. Det gælder blandt andet dokumentationen af vaccinen, produktionen, effekten og bivirkninger. Og om forsøgspersonerne har deltaget frivilligt," siger tidligere direktør af Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen.
Berlingske, s. 4; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 4 (12.08.2020)

Det digitale indre marked

Fransk EU-minister: Danmark har skiftet holdning til techskat
Diskussionen om en international skat målrettet de store primært amerikanske techvirksomheder kommer efter al sandsynlighed til at tage hele efteråret. Senest blev en digital skat nævnt som en mulig finansiering af den store genopretningspakke, som de europæiske stats- og regeringschefer for blev enige om i sidste måned. Ifølge den franske minister for EU-anliggender, Clement Beaune, så er Danmark det seneste land, der har meldt sig som støtte til en fælleseuropæisk skat rettet mod de store techvirksomheder. Selvom den franske EU-minister peger på, at 25 ud af 27 eu-lande i princippet går ind for en skat på digitale services kan der stadig være lang vej til en endelig ordning. Skattespørgsmål skal nemlig vedtages med enstemmighed i EU. Altså kan et enkelt land stå i vejen for en aftale resten af unionen er enig i. Ved sin tiltræden sidste år slog den nuværende EU-Kommission fast, at den vil indføre en beskatning på tech-virksomhederne. Og ved den nyligt indgåede aftale om EU's næste syvårige budget og genopretningspakken Next Generation Europe har EU's stats- og regeringschefer også drøftet en digital skat som et kerneredskab til at genoprette økonomien i Europa. I et skriftligt svar til Altinget siger talsmand for EU-Kommissionen, Daniel Ferrie: "Beskatningen af den digitale økonomi er en topprioritet for EU, og vi forpligter os til at sikre, at alle forretninger, inklusive de digitale, bidrager der hvor de skal. Dette er særligt vigtigt nu, hvor den digitale økonomi skal komme sig oven på corona-pandemien."
Altinget (12.08.2020)

Hallo Facebook - er der nogen hjemme?
Ekstra Bladet skriver, at man ikke skal regne med kvalificeret hjælp fra Facebook, hvis ens konto bliver låst eller slettet. I Trine Mortensens tilfælde blev hendes konto spærret, efter et flag for terrororganisationen Islamisk Stat blev lagt op på hendes profil. Det var imidlertid ikke hende, men hackere der havde skylden. De overtog kontrollen med hendes konto og lagde flaget på profilen. Derfor spærrede Facebook hendes konto med det samme. Trine Mortensen forsøgte at forklare Facebook, at hendes konto var blevet hacket, men det hjalp intet. Først da Ekstra Bladet gik ind i sagen, genaktiverede Facebook hendes profil. Søren Søndergaard, medieordfører for Enhedslisten, mener, at det er helt vanvittigt. "Det er helt vanvittigt, når folk som Trine uretmæssigt bliver sat i den her situation og absolut ingen hjælp får fra Facebook," siger han til Ekstra Bladet. Han har derfor bedt kulturminister Joy Mogensen (S) om at undersøge muligheden for at tvinge Facebook, men også firmaer som Google og YouTube til at opføre sig bedre. Og sagen skal ikke ende i en syltekrukke i EU, understreger medieordføreren. "EU har en større effekt, ja, men vi skal også herhjemme gøre, hvad vi kan," siger han.
Ekstra Bladet, s. 10 (12.08.2020)

Finansielle anliggender

EU's kreditvurdering kan tåle store lån
EU's kreditvurdering kan sagtens tåle en stimuluspakke på 750 milliarder euro. Sådan lyder vurderingen fra kreditvurderingsselskaberne Moody's og Fitch Ratings. EU vedtog i juli et obligationsprogram på 750 milliarder euro, som skal fordeles blandt de hårdest ramte økonomier i EU i form af lån og tilskud. Med i vedtægten var nye indtægtskilder for EU - heriblandt en europæisk digitalskat og CO2-afgifter - til tilbagebetalingen af det rekordstore lån.
Børsen, s. 16 (12.08.2020)

Handel

Trods lille eksportfald forbereder regeringen sig på et hårdt efterår
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at handel og et velfungerende indre marked i EU er vejen ud af den økonomiske krise. I sin seneste prognose fra foråret forudser Finansministeriet et fald i den danske eksport i år af "historiske dimensioner". Indtil videre er faldet dog udeblevet. "Det er rigtigt, at det ikke ser så slemt ud på nuværende tidspunkt, men Nationalbanken opererer med et risikoscenarie med et eksportfald på 8 procent i år, og IMF har et globalt bnp-fald på 3 procent. Bnp er ganske vist ikke eksport, men det hænger jo sammen," siger Kofod til Jyllands-Posten og fortsætter: "Det er vigtigt, at de statsstøtteregler, der gælder i EU, bliver håndhævet, og det arbejder vi benhårdt med kommissionen for at sikre. Vi skal tilbage til en situation, hvor vi har et velfungerende indre marked, for vi skal handle os ud af krisen."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (12.08.2020)

Institutionelle anliggender

Dansker i spidsen for europæisk varemærkeret
Børsen skriver, at Anette Rasmussen, partner i den danske IP-rådgivningsvirksomhed AWA Denmark, i dag indtræder stillingen som præsident for ECTA, som er en europæisk sammenslutning, der bidrager til EU-Kommissionen inden for IP-lovgivning for blandt andet varemærker, piratkopiering, design og internetrelaterede emner. "Det giver en ekstra faglig dimension til mit daglige arbejde samtidig med, at jeg kan tage mine danske kunders feedback omkring love og regler med videre til EU-systemet," siger Anette Rasmussen til Børsen. Som præsident for ECTA vil Anette Rasmussen stå i spidsen for at assistere EU-Kommissionen med ekspertviden om lovgivningen på IP-området fra 2020 til 2022.
Børsen, s. 30 (12.08.2020)

EU efterlyser input til sin nye arktiske strategi
På Altinget kan man læse, at EU-Kommissionen er gået i gang med et fire-års serviceeftersyn af EU's arktiske strategi. I de næste knap tre måneder er det derfor muligt på kommissionens hjemmeside at dele sine tanker og ideer om EU's fremtidige tilgang til Arktis og arktiske problemstillinger. "Hvad der sker i Arktis, forbliver ikke i Arktis. Det angår os alle. EU skal være på forkant med en klar og sammenhængende arktisk strategi for at tackle udfordringerne i de kommende år. Vi har brug for et bredt spektrum af ekspertise og input, som gennem denne konsultation vil hjælpe os med at udarbejde en stærk strategi for regionen," siger Virginijus Sinkevičius, EU-kommissær for miljø, hav og fiskeri. EU-Kommissionen peger på, at arktiske anliggender dækker en lang række individuelle problemer, der udvikler sig i varierende hastighed og giver en række problemer. Blandt andet drejer det sig om klimaforandringer, socioøkonomiske udfordringer, sikkerhedspolitiske spørgsmål og Arktis' stadigt stigende geopolitiske betydning. "Det er derfor vigtigt kontinuerligt at evaluere den rolle, som EU spiller og kan spille på dette komplekse politikområde, som klart påvirker en bred vifte af interessenter, både direkte og indirekte," skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse om høringsprocessen.
Altinget (12.08.2020)

Er EU-Parlamentets protest mod et nyt budget rent politisk teater?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "EU skal have en ny budgetramme, som dækker budgetårene 2021-2027. Rammen er blevet aftalt mellem alle landenes statsministre, men skal også godkendes i EU-Parlamentet - der nu står på bagben, det vil have flere penge at lege med. [...] Ind fra sidelinjen kommer EU-Parlamentet, som også skal godkende budgetrammen, og her er man sur over at blive sat uden for indflydelse og sur over, at budgettet er for småt. Nu truer parlamentet med at blokere for budgetrammen. Det lyder som opskriften på et godt politisk drama, hvor der skal krisemøder og nye forhandlinger over flere weekender til. Og krisemøderne skal vi nok få at se. Sådan plejer man jo at forhandle. Men samtidig vil jeg vove den påstand, at EU-Parlamentets modstand er den nemmest forudsete begivenhed i år. [...] Parlamentet ønsker, at EU får egentlige egenindtægter. Grundidéen er at lave en slags EU-skat/ afgift på forskellige ting, så man ikke er så afhængig af, at medlemslandene skal til lommerne. Det er en gammel drøm blandt de mest føderalistiske EU-tilhængere, at EU skal kunne råde over egne penge i langt højere grad. Det vil frigøre EU fra medlemslandene, der ofte holder godt fast på pengene. [...] Mit gæt er, at vi kommer til at se møder, hvor deltagerne med alvorlige miner siger ting om at stå langt fra hinanden, og så slutter det hele af med, at parlamentet bliver stillet tilfreds med en fælles politisk erklæring og en tidsplan for flere egenindtægter, samt nogle enkelte, små justeringer inden for selve budgettet. Slutresultatet kender vi: en ny budgetramme, hvor der skal lægges betydeligt flere penge i EU-kassen de næste mange år."
Jyllands-Posten, s. 20 (12.08.2020)

I Hirtshals og Skagen holder de vejret: "Det er hele byens levebrød, der er på spil"
Deadline for en fiskeriaftale mellem EU og Storbritannien rykker nærmere. Danske trawlere vil blive udelukket fra det britiske farvand, hvis briterne får deres vilje. Det kan få store konsekvenser for hele fiskeindustrien i Danmark. Man frygter, at det vil sprede sig som ringe i vandet og ramme både fabrikkerne på land, de små og mellemstore kuttere. Boris Johnson vil have en handelsaftale, hvor britiske fiskere kan sælge deres produkter, og dertil en fiskeriaftale, hvor kvoterne kan genforhandles med EU hvert år. Står det til EU's chefforhandler, Michel Barnier, skal aftalen forblive, som den er nu.Parterne står langt fra hinanden, og når man ikke til enighed, vil et hårdt Brexit betyde, at de danske fiskere fuldstændig mister deres rettigheder til farvandet. "Et hard Brexit er skrækscenariet. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bevare alle vores medarbejdere. Men det kan vi jo ikke, hvis der ikke kommer nogen fisk, " siger administrerende direktør for Scandic Pelagic og FF Skagen, Johannes Palsson.
Information, s. 6-7 (12.08.2020)

John Hume - en fredens mand
I en kommentar i Berlingske, skriver forhenværende udenrigsminister for Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, blandt andet: "Den hårdt opnåede fred risikerer at blive smadret af en hård Brexit, der genindfører grænsekontrollen mellem Irland og Nordirland. Hvis grænsebommen går ned påny, lukkes der op igen for ekstremisterne, og perspektiverne i John Humes livsværk fortoner sig. I sidste uge døde John Hume. Han fik sammen med de nordirske protestanters leder David Trimble i 1998 Nobels Fredspris for deres medvirken til at skabe fred i Nordirland. [...] Han gjorde meget ud af at forklare, hvordan Irlands og Storbritanniens medlemskab af EF (senere EU) havde været afgørende for den fredsproces, der blev kronet med 'Langfredagsaftalen'. [...] På mange punkter har man heller ikke nået de mål, han var med til at sætte. I lange perioder har Stormont-parlamentet været suspenderet. Der bygges stadig 'fredsmure', som adskiller befolkningsgrupperne i de store byer. Man ser stadig det, der gør et særligt dramatisk indtryk på en tilrejsende, at kantstenene i Belfast males efter, hvem der bor hvor: Britiske farver i de protestantiske kvarterer, irske farver i de katolske. Men volden er stort set borte, og man har håbet om, at løsningen på de tilbageværende problemer »blot« kræver tid, måske et par generationer... Alt det risikerer at blive smadret af en hård Brexit, der genindfører grænsekontrollen mellem Irland og Nordirland. [...] Det er en skrækkelig tanke. Og samtidig en påmindelse om, hvad EUs blotte eksistens betyder for fredsprocesserne i et Europa, som mange steder martres af fortidens konflikter."
Berlingske, s. 19 (12.08.2020)

Nordeuropa er også afhængig af EU
Birthe Larsen, lektor, Økonomisk Institut, CBS, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "Vores landbrugssektor er skrumpet, og vi er i stedet blevet nettogivere. I hvert fald hvis man opgør via direkte ydelser. Det er en forkert måde at anskue det på. For det første er vores samhandel med de europæiske lande vokset betydeligt over knap fem årtier. Eksporten er steget fra 28 procent til 55 procent af bruttonationalprodukt, hvoraf halvdelen er til EU-lande. [...] For det andet, flere grænseoverskridende størrelser, som internationale virksomheder, migration og klimapåvirkninger samt miljø, nødvendiggør fælles aftaler. [...] En bibeholdelse af vores velfærdsstat vil kræve internationale aftaler om fælles skattesats eller regler for at mindske skattestrømmen ud af Danmark. EU er et naturligt sted at starte. Og endelig er der den politiske faktor. For et lille land er alliancepartnere vigtige overfor en etableret supermagt som USA samt en gryende supermagt som Kina. [... ] De europæiske lande støtter i udstrakt grad den samme form for velfærdsstat og relativt korte rejseafstande samt overlappende sprogstammer skaber samhørighed - og vi har brug for hinanden for at komme igennem coronakrisen."
Børsen, s. 4 (12.08.2020)

Interne anliggender

Hun ventede to måneder på svar. Nu vil DF-toppen gerne mødes med Vermund
Jyllands-Posten skriver, at der længe har været kold luft mellem Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Nu foreslår Dansk Folkepartis nye næstformand Morten Messerschmidt en ny tilgang. "Vermund har flere gange været ude for at sige, at vi skal samarbejde. Vi vil gerne finde en dag, hvor vi kan mødes, så vi kan finde ud af, om der er noget at samarbejde om. Det er lidt uklart, hvad Nye Borgerlige står for på nogle af de centrale områder for os: EU, udlændinge og økonomi. Derfor tager vi initiativ til et afklaringsmøde for at finde ud af, om der er noget at samarbejde om," siger Messerschmidt og fortsætter: "Der var en melding om nogle ultimative krav, og de er nu trukket tilbage. På EU-politikken har vi også set, at de tordner mod EU og lyder som os, men de gav f.eks. mandat til EU-budgettet. Og på den økonomiske politik er det nærmest umuligt at finde ud af, hvad de mener."
Jyllands-Posten, s. 8 (12.08.2020)

Kan den kompetente og kedelige SPD-krisemester Olaf Scholz overtage Merkels post? Næppe
Information bringer en analyse skrevet af Mathias Sonne, Europa korrepondent i Bruxelles. Han skriver blandt andet: "Med kåringen af finansminister Olaf Scholz som SPD's kanslerkandidat er den tyske valgkamp pludselig skudt i gang. Men med et tvungent venstresving kan den rutinerede og kriseprøvede Scholz næppe hive det tyske socialdemokrati ud af dets dybe nedtur. [...] Scholz kender gamet nedefra efter syv år som overborgmester i Hamburg. Som arbejdsminister var han med til at styre Tyskland gennem finanskrisen fra 2007. Som finansminister stod han bag forårets enorme tyske redningspakker her i coronakrisen. Og som stærk proeuropæer har han været en afgørende arkitekt bag EU's genopretningsfond. [...] Hvor meget af den optur, der udelukkende skyldes Merkel, er det store spørgsmål for den tyske valgkamp, der for første gang siden 2005 tegner til at blive rasende spændende. På mandagens pressemøde så Scholz ud til at gå med stoisk ro ind i den næsten udsigtsløse kamp, hvor han ligefrem går efter »at vinde valget« med hovedprioriteter som fair lønninger, sikre arbejdspladser, digitalisering og europæisk solidaritet."
Information, s. 9 (12.08.2020)

Klima

Plastindustrien: EU's nye plastafgift overser grønne fordele og svigter firmaer
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Thomas Drustrup, direktør for Plastindustrien. Han skriver blandt andet: "EU-landenes stats- og regeringschefer nåede i juli frem til, at en del af det fremtidige EU-kontingent skal baseres på mængden af ikke-genanvendt plastemballage. [...] Det er svært at gennemskue, hvorfor det lige er plastområdet, som står for skud, når den slunkne EU-kasse skal genopfyldes i kølvandet på Brexit og coronakrisen. [...] Derudover virker det nye "plastbidrag" heller ikke videre gennemtænkt, hvis man ifører sig de grønne klimabriller. De grønne gevinster er faktisk nemme at overse. [...] Hvad mange glemmer er, at plastemballage har mange klimamæssige fordele, som andre materialer ikke kan hamle op med. Eksempelvis vejer plastemballage ikke meget, hvorfor det er let at transportere. [...] Man kan endda argumentere for, at når der skal sendes et "plastbidrag" afsted til EU's samlede fælleskasse, bliver der flyttet ressourcer væk, som der kunne være blevet investeret i udvikling og afprøvning af nye sorterings- og genanvendelsesteknologier i Danmark. Jeg mener samtidig, at det er utidigt ikke at holde fokus på det kommende producentansvar på al emballage, som virkelig kan gøre en grøn forskel i hele EU."
Altinget (12.08.2020)

Landbrug

Dansk Erhverv: Nyt fødevaredirektiv kan ende med at beskytte de forkerte
Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: " Danmark står overfor at skulle implementere EU-direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden. Altinget bragte den 25. juni 2020 et debatindlæg, hvor ni repræsentanter for de danske landbrugs- og fødevareproducenter opfordrer til at (over)implementere direktivet, så der gælder lige vilkår for alle på markedet uanset størrelse. Det lyder umiddelbart som noget, ingen kan være imod, men der er så absolut problemer med denne tilgang. [...] Den danske model, hvor landmænd i vid udstrækning organiserer sig i andelsselskaber, er formegentlig også en af grundene til, at Danmark kan pryde sig af at have store danske fødevareindustrivirksomheder på listen over verdens 100 største fødevareproducenter. Det betyder, at danske landmænd har en stærk forhandlingsposition, når produkterne sælges til for eksempel detailhandlen, mens direktivets bestemmelser sikrer, at landmanden er beskyttet mod urimelig handelspraksis udvist både af landmandens eget andelsselskab, og når landmanden sælger udenom et andelsselskab. [...] Helt overordnet mener vi i Dansk Erhverv, at fair samhandel, aftalefrihed og fri konkurrence er tre af de altafgørende kriterier for et velfungerende indre marked. Vi opfordrer derfor til, at vi i Danmark fortsætter traditionen med minimumsimplementering, aftalefrihed og konkurrence på markedsvilkår."
Altinget (12.08.2020)

Mogens Schou: Dansk enegang er forkert, men kamerakontrol er vejen frem
Altinget bringer et interview med Mogens Schou, der er fiskeripolitisk rådgiver, og i mere end 30 år har beskæftiget sig med fiskeripolitik i forskellige ministerier. Om den voldsomme protest fra danske fiskere over Danmarks indførelse af obligatorisk overvågning af bundtrawlsfiskeriet i Kattegat, siger han: "Det var en smule ufikst, at han (Mogens Jensen, red.) ikke fik svenskerne, og for den sags skyld tyskerne, med på ideen. Både Sverige og Tyskland har erfaring med elektronisk monitorering. Han og ministeriet burde have vidst, at de danske fiskere ikke ville finde sig i at gå enegang. Det er en åben dør for ballade og sure fiskere. I 2013 gennemførte EU en fundamental reform af fiskeripolitikken, hvor udsmidspolitik pludselig skulle være en del af fiskernes ordforråd. Gradvist blev det indfaset, at alle fisk skal tælle på kvoten og bringes med på land. EU satte et overordnet kontrolsystem og nogle rammer på plads, men det er medlemslandenes ansvar at sikre, at politikken rent faktisk overholdes. "Der er sket det, at medlemslandene ikke kontrollerer udsmidsforbuddet, men tværtimod blot accepterer, at fiskerne fortsat smider fisk ud, og Kommissionen har ikke rigtig taget skridt til at gøre noget ved det, selv om man officielt har erkendt problemet," siger Mogens Schou. Regeringen har meldt ud, at man principielt støtter indførsel af kamera i EU, ligesom fire organisationer også i maj måned opfordrede fiskeriministeren til i et fælles brev, men det er ikke den løsning, Mogens Schou foretrækker. "Ændringen af kontrolforordningen slår ikke igennem de nærmeste år. Jeg mener, at det er at hylde det ind i en bureaukratisk proces og udskyde problemet, fordi man bruger det som en undskyldning for ikke at foretage sig det, man kan foretage sig nu og her. Der ligger en krystalklar forpligtelse i EU's grundforordning for fiskeri om, at alle fangster skal tælle på kvoten, og medlemslandene har en individuel forpligtelse til at afregne og kontrollere fangsterne. Så regelgrundlaget er på plads og har været det siden 2013," siger Schou.
Altinget (12.08.2020)

Migration

"Mafiaen har fået os til at indse, at vi skal være bedre mennesker"
Information bringer et portræt af Italiens nok mest berømte borgmester. Nemlig Leoluca Orlando, som er borgmester i Palermo. 72-årige Orlando er en legende i Italien. Borgmesteren i Palermo er berømt for sin kamp mod den sicilianske mafia, Cosa Nostra, som tidligere gennemsyrede hans hjemby. Nu hvor han har erklæret sejr over mafiaen, har han kastet sig ud i en ny kamp: For flygtninge og migranters rettigheder og imod det, han beskriver som EU's og Italiens "umenneskelige" flygtningepolitik. "Vores oplevelser med mafiaen har fået os til at indse, at vi skal være bedre mennesker. Mafiaen har været god for Palermo, på samme måde som Hitler var god for tyskerne, og Osama bin Laden var det for muslimer. Efter Hitler indså tyskerne, at de havde et ansvar for at arbejde på at blive bedre mennesker end før, og Osama bin Laden fik med sine gerninger muslimer til at erkende, at de ikke længere kunne ignorere og negligere den såkaldte islamiske terrorisme," siger Orlando. Det kan dog nok vise sig om end endnu sværere for Orlando at erklære sejr i sin kamp for at ændre EU's flygtninge- og migrantpolitik. Han vil overtale EU-lande til at tillade fri bevægelighed for migranter, og han vil afskaffe behovet for udstedelse af opholdstilladelser, da han argumenterer for, at de mange, der ikke får en opholdstilladelse, i titusindvis bliver skubbet ud i samfundets skygger, hvor de er i risiko for at blive opslugt af organiseret kriminalitet og udnyttet som slavelignende arbejdskraft.
Information, s. 12-13 (12.08.2020)

Ekspert: Brexit vil ikke stoppe illegale migranter
Briterne kritiserer Frankrig for ikke at gøre nok for at dæmme op for strømmen af migranter, der krydser Den Engelske Kanal. "Situationen viser, at påstanden om, at når Storbritannien forlader EU, så vil migranterne stoppe med at komme, ikke holder. Alle lande skal forholde sig til migration, og briterne er nødt til genoverveje forholdet til resten af Europa, for landet vil ikke være i stand til at stoppe migranter uden deres europæiske samarbejdspartnere, og de forhandlinger kan blive mere komplicerede, når briterne ikke længere er i EU," siger dr. Sarah Wolff, lektor ved center for europæisk forskning ved Queen Mary University i London. I går rejste den britiske immigrationsminister Chris Philip til Frankrig for at indlede forhandlingerne om at stoppe migranternes ofte farefulde overfart.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (12.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Securiot: Danmarks cybersikkerhed er i fare i magtspillet om Arktisk
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Hartig, direktør for Securiot. Han skriver blandt andet: "Danmark er en central brik i det storpolitiske spil om Arktis, efter at afsmeltningen af isen i det arktiske område åbner for nye sejlruter for kommerciel og militær skibsfart med vidtrækkende teknologiske konsekvenser. Men er vi i Danmark blevet tilstrækkeligt forberedte og modstandsdygtige nok over for det pres, som udviklingen vil sætte os under, når det gælder cybertruslen? [...] De cyberkriminelle og fjendtlige statslige aktører begynder i stigende grad at rette deres fokus mod de operationelle systemer - altså de systemer, som sikrer forsyningen af vitale funktioner i vores samfund. Det kan være en pumpestation på et fjernvarmeanlæg, en trykforøger i en vandforsyning eller styringskomponenter på en havneterminal. I fagsproget kaldes det for "operational teknologi" eller OT. [...] Både i Danmark og i EU har man igangsat flere gode initiativer til at hjælpe med at øge sikkerhedsniveauet inden for samfundets kritiske funktioner. Det er et håb, at de initiativer bliver taget op i de mange - både små og store - organisationer, som er del af vores kritiske infrastruktur. Det kræver både penge, villighed og omstillingsparathed, og det er spørgsmålet, om de overordnede nationale ambitioner munder ud i detaljerede og håndgribelige aktiviteter i alle dele af vores kritiske infrastruktur."
Altinget (12.08.2020)

Udenrigspolitik

Hjælp udefra eller borgerkrig i Libanon
Information skriver, at regeringen i Libanon træder tilbage efter katastrofen med den store eksplosion i Beiruts havn. Det meddelte Libanons premierminister Hassan Diab i en kort tale mandag. Tilbagetrædelsen vil dog næppe tilfredsstille den libanesiske protestbevægelse, der har fået fornyet energi i kølvandet på eksplosionen. De vrede libanesere ser regeringens afgang som endnu en afledningsmanøvre, der blot handler om at købe sig tid. De insisterer derfor på en total omvæltning af det sekteriske politiske system, som man mener er ineffektivt, inkompetent og korrupt. Den eneste løsning på Libanons problemer er hjælp udefra. Den libanesiske stat har eksempelvis akut brug for økonomisk hjælp for at holde sammen på landets militær, før det kollapser. Det internationale samfund, IMF og EU bør knytte særlige betingelser om reformer til, før de sender penge til Beirut, lyder det fra internationale iagttagere. Det skal tvinge libanesiske politikere til at adressere manglerne i det politiske system, sikre domstolenes uafhængighed og komme korruptionen til livs.

I Jyllands-Postens leder kan man under overskriften "Libanons dybe tragedie", blandt andet læse: "Det var 2.700 tons kunstgødning i en lagerhal på havnen i Beirut, der udløste den enorme eksplosion onsdag i sidste uge. Eksplosionen var så kraftig, at den ud over at efterlade sig et krater på 45 meter skabte skader i en radius af 10 km, har kostet indtil videre omkring 180 livet, såret tusinder, gjort hundredtusinder hjemløse, mens tusinder stadig savnes. [...] Tragedien bliver ikke mindre af, at den rammer et land, der i forvejen er i knæ økonomisk, politisk og socialt efter årtiers misregimente, korruption og dysfunktionalitet. [...] Det er værd at minde om, at Libanon i et mellemøstligt perspektiv - naturligvis bortset fra det demokratiske Israel - har været relativt demokratisk og med en relativt fri presse. Men altså også præget af en syg politisk kultur, som kun har tjent sig selv og sine - myndighederne er de seneste seks år blevet advaret om de 2.700 tons kunstgødning, som stammede fra et russisk skib, der var blevet nægtet videre sejlads til Afrika, men ingen har gjort noget. [...] Hvis de bevægelser, der er i landet nu, ikke skal ende i apati, og hvis tragedien ikke skal blive dybere, er det vigtigt, at Vesten og ikke mindst EU forstår at støtte de rigtige kræfter. Lige nu er det nødhjælp, der er brug for, men når den forhåbentlig bliver erstattet af massiv hjælp til genopbygning, er det vigtigt, at denne hjælp følges af krav, kontrol og støtte til en reformkurs, så den ikke ender i den libanesiske magtelites korrupte lommer. Ikke bare for Libanons skyld, for det er af uhyre interesse for Europa at have et stabilt Libanon i Mellemøsten."
Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 18 (12.08.2020)

Økonomi

Coronakrisen vil tage lang tid at overvinde for verdensøkonomien
Jyllands-Posten skriver, at den genopblussede smitte i mange lande har yderligere udsat den økonomiske genrejsning oven på coronakrisen. Dog er der optimisme i Tyskland, hvor de økonomiske fremtidsforventninger er større, end de har været i det seneste årti. "Forventningerne til en hurtig økonomisk genrejsning fortsætter med at vokse. Derimod ser vi en anderledes forsigtig stigning i vurderingerne af den aktuelle økonomiske situation," lyder det fra professor Achim Wambach, direktør for Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) under Universität Mannheim. Stemningen i Tyskland er ved at vende til det bedre, men virkeligheden er fortsat et økonomisk tilbageslag i år på omkring 6 procent. Dog vil et dyk af denne størrelsesorden være mildere end for hovedparten af andre eurolande, konstaterer rådgivningskoncernen Oxford Economics. "ZEW-indekset for august bærer præg af, at det på topmødet i slutningen af juli lykkedes EU-landene at blive enige om coronahjælpepakken. Til gengæld synes rundspørgen bag indekset ikke at afspejle risikoen for en anden smittebølge. ZEW-indekset for august bærer præg af, at det på topmødet i slutningen af juli lykkedes EU-landene at blive enige om coronahjælpepakken. Til gengæld synes rundspørgen bag indekset ikke at afspejle risikoen for en anden smittebølge," lyder analysen fra amerikanske Citigroup.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (12.08.2020)