Onsdag den 12. december

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May kæmper for at redde sin Brexit-aftale
Flere af dagens aviser skriver, at efter at afstemningen i parlamentet blev udskudt, valgte premierminister Theresa May tirsdag at tage på en rundrejse til fire europæiske ledere på kontinentet. May startede med besøg i den hollandske regeringsby Haag hos premierminister Mark Rutte. Senere tog hun til Berlin for at mødes med kansler Angela Merkel. ”Vi har sagt, at udtrædelsesaftalen ikke bliver åbnet igen,” lød det fra Merkel ifølge blandt andre tyske DPA og britiske Sky News. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Sidst på eftermiddagen gik turen så til Bruxelles, hvor hun mødte Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk. Senere skrev Tusk på Twitter, at diskussionen var lang og direkte og de 27 andre EU-lande vil gerne hjælpe May, men spørgsmålet er hvordan. Allerede mandag havde Tusk sat Brexit på dagsordenen for et topmøde sidst på ugen, men budskabet var stadig, at EU ikke vil genforhandle aftalen. Tirsdag aften sluttede May så af med et besøg hos EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. "Der er ikke plads til genforhandling, men der er selvfølgelig plads til - hvis det gøres intelligent - at foretage yderligere afklaring og fortolkning," sagde Juncker ifølge Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. B.T. skriver, at den britiske afstemning om EU-aftalen bliver inden 21. januar. ”Regeringen vil sikre, at sagen bringes tilbage i parlamentet inden 21. januar,” siger premierminister Theresa Mays talsmand.

Politiken skriver, at imens Theresa May er ude og søge opbakning, lurer både mistillid og krav om ny afstemning. Politiken har talt med en anonym kilde i London, og kilden siger, at der gøres ihærdige anstrengelser i London for at etablere en mistillidsafstemning imod hende. ”Labour vil jo helst have et valg, og det er det, de kan forsøge at opnå ved at gå med på en mistillidsafstemning,” siger kilden til Politiken. Børsen skriver også, at oppositionen i Storbritannien står klar til at forsøge at vælte premierminister Theresa May, når hun vender tilbage til London. “Dette er ikke længere en fungerende regering, og premierministeren er nødt til at erkende, at hendes aftale er død. Vi har ingen tillid til denne regering. Vi er nødt til at gøre det rette på det rette tidspunkt og fremsætte et mistillidsvotum for at slippe af med regeringen,” siger Labours leder Jeremy Corbyn ifølge Børsen. B.T. skriver, at skældsordene fløj i luften fra vrede englændere, der i går havde taget plads foran parlamentet i London efter den britiske premierministers beslutning om at udsætte Brexit-afstemning. Demonstranterne er både for og imod Brexit og selv busserne, der kører forbi på gaden, er iklædt kampråb for eller imod. Berlingske skriver, at briterne nu taler seriøst om en ny folkeafstemning om EU. Fokus i parlamentet har den seneste uge flyttet sig mærkbart fra en Norge-løsning og til en ny folkeafstemning om medlemsskabet af EU. Diskussionen er så om, hvilke spørgsmål vælgerne i givet fald skal tage stilling til, skal de stemme om tre muligheder - Mays aftale, fortsat medlemsskab eller Brexit, eller kun to muligheder - medlemsskab eller Brexit.
Kilder: Berlingske, s. 10, 11, 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; Børsen, s. 20-21; Jyllands-Posten, s. 10-11; B.T., s. 8, 9

Institutionelle anliggender: Virksomheder tager deres Brexit-forbehold med bacon på langfart og dutyfree-salg
Der er stadig stor usikkerhed omkring Brexit og derfor er der flere danske virksomheder, som forbereder sig på de de mulige konsekvenser, som Brexit kan medføre. Dansk Industri har udviklet et Brexit Toolkit til de virksomheder, som vil forberede sig på Brexit og i et interview med Berlingske fortæller Dansk Industris underdirektør og europapolitiske chef Anders Ladefoged, at det er meget indviduelt fra virksomhed til virksomhed, hvordan man bedst kan forberede sig på Brexit. ”Der er stor forskel fra branche til branche, så vi kan ikke entydigt sige, hvad virksomhederne skal gøre. De skal være forberedt på told, men derudover kan det være alt fra valuta, udstationerende medarbejdere, dataoverførsel og eksportcertifiktater, det kan få indflydelse på,” siger han ifølge Berlingske og tilføjer: ”Min fornemmelse er, at de store virksomheder, og de brancher, som er meget udsatte med stor eksport til Storbritannien, har været igennem overvejelser og truffet nogle forholdsregler. Den største udfordring er formentlig derfor de mindre virksomheder, som måske har mindre - men en ikke ubetydelig - eksport til Storbritannien.” Politiken skriver, at det særligt er på den store eksport af svinekød, at Danmark er sårbar, hvis briterne forlader EU uden en skilsmisseaftale. ”Da Danmark især eksporterer kød, mejeriprodukter og drikkevarer til Storbritannien, er det blandt andet fødevareindustrien, der kan blive berørt af Brexit,” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en kommentar til en analyse, som hans ministerium udgav tirsdag. Analysen viser, at handlen med Storbritannien fylder meget i dansk økonomi, da Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked. Derudover er næsten 60.000 personer i Danmark beskæftiget direkte eller indirekte som følge af eksport til Storbritannien.
Kilder: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Britisk tragedie
Politiken, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad har valgt at skrive om Brexit i sine ledere. I Politikens leder skrives der blandt andet: ”Fatalt, hvis EU giver May en kold skulder. Ingen europæisk politiker har i nyere tid stået mere ydmyget, kuldslået og afpillet end den britiske premierminister, Theresa May, gør i disse dage. [...] Theresa May er nu rede til endnu en gang at bøje sig i mudderet, samle tiggerstaven op og trygle EU om yderligere krisehjælp. Hun bør ikke mødes af en kold skulder. Brexit-problemet er britisk og skal løses i Storbritannien. Men i krisens yderste stund må vi tro på, at der i det britiske parlament viser sig en vilje til at finde et nationalt kompromis. Det kan tage lang tid, og det kan - tro det eller ej - blive endnu mere beskidt end det, vi foreløbig har været vidner til. Politik er ikke altid en disciplin for balletdansere, og EU bør udvise olympisk tålmodighed og fleksibilitet. Bruxelles og medlemslandene bør i den kommende tid forsøge at hjælpe May med de forsikringer, hun søger og - hvis briterne anmoder om det - acceptere opblødning af den hårde bagkant for en Brexit-aftale i marts.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Thulesen Dahl forsøgte at piske en stemning op i går i Folketingets spørgetid. DF-bossen ville have statsministeren til at bekræfte, at EU-toppens attitude over for briternes brexit-kaos er ulideligt arrogant og bevidst ukonstruktivt. Senest da både Jean-Claude Juncker og Donald Tusk i mandags på forhånd blankt afviste at genforhandle brexit-aftalen ... Lidt af en kummefryser-kold skulder til den arme engelske premierminister, Theresa May. Hun havde ellers netop erklæret, at hun ville prøve igen igen at forhandle sig frem i EU til noget, der kan tilfredsstille den massive mur af modstand mod aftalen i England, Nordirland og Skotland. [...] Britisk presse har en stor del af æren/skylden for, at briterne stemte 'leave' i 2016, og her er flere af tabloidaviserne i gang med, hvad der kaldes 'en hvinende håndbremsevending.' Dengang agiterede de voldsomt for at stemme England ud af EU med skrækkampagner. Nu er det omvendt. Førende brexit-fortalere som Boris Johnson er pludselig udråbt som skurke ... Hvor det ender, ved ingen, men nogen 'happy ending' er ikke i syne.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Det er en særdeles uklædelig skadefryd, der fra store dele af omverdenen - fra politikere, der burde vide bedre, over forskere og kommentatorer til mediernes lederartikler - strømmer Storbritannien i møde i disse dage. [...] Europa er ikke en skolegård, og det er uværdigt, at mange optræder, som om det var. Det her er storpolitik. Og hvad de blivende EU-lande vælger at gøre lige nu, kommer til at forme kontinentets forhold til Storbritannien for de næste årtier. Intet mindre. Også i dét lys burde de 27 lande, der forbliver i EU, vise ekstraordinær imødekommenhed, forståelse og vidtgående kompromisvilje over for Theresa May, premierministeren, der lige nu kæmper en ekstremt utaknemmelig, men nødvendig kamp for at få de mange Brexit-ender til at mødes. Hvad EU-27 endnu en gang bør besinde sig på, er, at Storbritannien fuldt demokratisk har besluttet sig for at forlade den Europæiske Union. Det kommer til at ske, medmindre briterne lige så demokratisk vælger at omgøre beslutningen i 12. time. Det tyder ikke meget på lige nu. Så EU står over for en britisk udtræden, der bliver en realitet. EU-Kommissionen og dermed medlemslandenes regeringer kan nu vælge, om de vil ydmyge briterne, eller om de vil vise storsind. [...] At komme de udtrædende briter i møde i endnu en runde er ikke at give los for det meget forkætrede begreb cherry-picking, hvormed menes, at man på en eller anden principløs måde skulle gøre EU'sangivelige buffet af lækre tilbud til et tag-selv-bord for dem, der ikke vil bidrage til fællesskabet. Det er sund fornuft og en fælles opgave at undgå, at alle bånd mellem parterne rives over den 29. marts.”
Kilder: Politiken, s. 1; Ekstra Bladet, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: De Gule Veste tror ikke på Macrons løfter
I en tale mandag aften bebudede præsident Macron, at der vil blive en forhøjelse af den statsgaranterede mindsteløn på 100 euro om måneden med virkning fra begyndelsen af næste år. Derudover kommer der afgiftslettelser for pensionister med en indtægt under 15.000 kroner, samt genindførelse af skattefrihed for overarbejdstimer. Men løftet om penge til lavtlønnede og fattige pensionister er ikke nok, mener De Gule Veste og de overvejer nye aktioner, muligvis i weekenden. Spørgsmålet er, hvor præsidenten vil finde pengene, da underskuddet på finansloven vil overstige tre procent, hvilket er et brud på EU's regler. Derfor vil EU-Kommissionen følge meget nøje med i udviklingen i de franske finanser, da Frankrig i forvejen har en gæld, der nærmer sig 100 procent af bruttonationalproduktet. Det skriver Politiken. Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Jørgen Ullerup, som blandt andet skriver: ”De gule veste vil fortsætte deres oprør på trods af indrømmelser og en halv undskyldning fra præsident Macron. [...] Selv om præsidentens indrømmelser i form af kontante gaver til de dårligst betalte i samfundet vil belaste Frankrigs i forvejen anstrengte økonomi, blev de afskrevet som krummer fra de riges bord med det ene formål at lukke munden på demonstranterne. [...] Den kommende lørdag vil vise, om Macrons indrømmelser får nogen virkning. Bliver et flertal af gule veste hjemme, så protesterne fuser ud? Eller har oprøret nu vokset sig så stort, at det er uimodtagelig for dialog og indrømmelser fra den elite, som demonstranterne har sat på anklagebænken? For en allerede svækket Macron står fremtiden som præsident på spil, og foreløbig får han ikke megen hjælp fra oppositionen.”

Berlingske bringer også en analyse af Macrons dyre løfter. Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver blandt andet: ”Den franske præsident, Emmanuel Macron, har indført højere mindsteløn og lavere skatter for de laveste indkomster og pensionister efter de seneste ugers gadekampe. Det vil have negative effekter på de franske virksomheder, men også føre til yderligere forværring af de i forvejen miserable offentlige finanser. [...] Underskuddene er langsomt blevet forbedret, men Frankrig har været for langsom i forhold til de opstillede regler. En stor del af forbedringen har også været lavere renteudgifter som følge af ECBs pengepolitik. Det vidner også om mangel på franske ambitioner. Den tidligere finansminister Pierre Moscovici, der var ansvarlig for en stor del af regelovertrædelserne, svinger nu pisken over Italien som EUs budgetkommissær. [...] Resultatet er, at EU-Kommissionen (med en fransk budgetkommissær) enten skal afvise de franske tiltag eller være nødt til at være eftergivende mod Italien. Reelt burde kommissær Moscovici være inhabil, men det bruger man vist ikke i EU-systemet. Det vil heller ikke overraske, hvis kreditvurderingsbureauerne begynder at flage risikoen for nedjusteringer af den franske kreditkvalitet. [...] Nu viser Macron, at når budgetdisciplinen virkelig skal stå sin prøve, så vejer nationale politiske hensyn tungere end det fælleseuropæiske projekt. Det er for tidligt at sige noget om, hvor det efterlader euroen. Men det er åbenlyst, at Rhinen (med udposter på den iberiske halvø) i stadig højere grad udgør en grøft i det økonomiske samarbejde. Der er nok at tale om på ugens topmøde i EU.”
Kilder: Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: EU går videre med potentiel bombe under velfærden
Et snævert flertal i EU-Parlamentet godkendte tirsdag forhandlingsmandatet om sociale sikringer. Det kan på sigt få alvorlige konsekvenser for den danske velfærdsmodel. Det skriver Berlingske, B.T.; Børsen og B.T. Metro. Forhandlingerne om nye regler går derfor nu i gang mellem kommissionen, medlemslandene og parlamentet. Forhandlingsmandatet lægger op til, at EU-borgere kan få dansk dagpengeret efter bare én dags arbejde i Danmark. ”Flere danske europaparlamentarikere har ellers kæmpet for at få genåbnet forhandlingerne om forslaget, men det lykkes ikke at samle tilstrækkelig opbakning. Vi er nødt til at forberede os på det værst tænkelige scenarie. Og det er et alvorligt scenarie, der for alvor truer vores danske måde at gøre tingene på. Vi skal overveje at udløse artikel 48, der betyder, at vi som stat kan gå ind og udskyde det hele. Finansieringen af vores velfærdssystemer kan lide alvorlig skade af det her,” siger parlamentariker Morten Løkkegaard (V) ifølge B.T. Formålet er at fremme arbejdskraftens bevægelighed i EU ved at sikre arbejdstagernes rettigheder, når flere lande er involveret, men også parlamentariker Christel Schaldemose (S) er skuffet over afstemningens resultat.
Kilder: Berlingske, s. 13; B.T., s. 8-9; B.T. Metro, s. 6; Børsen, s. 20

Andre EU-historier

Klima: Sampension: Klimaet skaber en ny finanskrise
Altinget bringer et debatindlæg af Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension. Han skriver blandt andet: ”I disse dage er ledere og embedsmænd fra alverdens lande samlet til den store klimakonference, COP24, i den polske by Katowice. Klimatruslen har aldrig været større, sagde FN's klimachef Patricia Espinosa ved konferencens åbning. Truslen handler ikke kun om oversvømmelser og skovbrande, men retter sig i høj grad også mod verdensøkonomien. [...] Mere end 500 virksomheder og investorer over hele verden, heraf aktuelt ti fra Danmark, er medunderskrivere og dermed støtter bag TCFD, og tallet stiger måned for måned. Men der er lang vej endnu, før vi kommer i mål. [...] Så der er tale om små skridt, men de går i den rigtige retning, og der er stigende pres og opmærksomhed om emnet både blandt investorer og myndigheder. Eksempelvis annoncerede EU-Kommissionen i juni forslag til initiativer, der skal skærpe investorernes opmærksomhed om miljø-og klimarisici, og i England er der tilsvarende lovinitiativer på vej. Virksomheder og investorer står over for en vigtig opgave, hvis vi vil skabe øget gennemsigtighed og mere effektive markeder og dermed også en økonomisk mere stabil verden.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Jurist: Alle lande krænker menneskerettigheder
Altinget bringer et debatindlæg af Jacques Hartmann Ph.d. og studieleder på kandidatuddannelsen i international lov og sikkerhed på Universitetet i Dundee. Han skriver blandt andet: ”Når ledende politikere begynder at betvivle selve grundlaget for menneskerettighederne, er det ifølge mange en foruroligende udvikling. [...] Hverken EU-chartret eller Børnekonventionen er imidlertid en del af dansk ret. Praksis viser tydeligt, at det gør en forskel. Derudover sikrer de ikke samme beskyttelse. Chartret gælder for EU's institutioner og binder kun EU's medlemslande, heriblandt Danmark, når de gennemfører EU-lovgivning. Det er med andre ord ikke en fritstående beskyttelse, som kan sammenlignes med Menneskerettighedskonventionen.”
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: Flygtningelejr i dag -slumby i morgen
Zaatari-lejren i Jordan huser i øjeblikket mere end 80.000 flygtninge fra Syrien, og den er ved at forvandle sig til en by i den jordanske ørken, der har flere indbyggere end Esbjerg. Rusland har siden sensommeren med jævne mellemrum opfordret EU og vestlige lande til at starte genopbygningsprocessen i Syrien, så flygtninge kan vende tilbage til det borgerkrigshærgede land. Men står det til de syriske mænd, kvinder og børn, som Information har mødt i Zaatari, er der ingen vej tilbage, da usikkerheden om Syriens fremtid under Assad-regimet fylder folks bevidsthed. Matteo Paoltroni, rådgiver ved EU's generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse, mener ikke, at forholdene i lejren er holdbare på længere sigt. Han fortæller, at internationale organisationer, herunder EU's generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse, i øjeblikket arbejder på at løse udfordringerne, men indsatserne står over for store udfordringer, da få syrere vil tilbage af egen fri vilje og det internationale samfund lukker i stigende grad ned for sine grænser.
Kilde: Information, s. 10-11

Migration: det djævelske spil om migrationspagten
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Har fanden været løs i den marokkanske by Marrakesh? Her har politikere og diplomater de seneste to dage været samlet for at drøfte et FN-forslag til en såkaldt 'migrationspagt'. Den handler om arbejdssøgendes vandring mellem landene og går ifølge sin titel ud på at sikre, at den vandring er sikker, velordnet og lovlig. [...] Modstanden mod pagten begyndte at rulle, da Donald Trump sidste år trak USA ud af tekstarbejdet - med den begrundelse, at pagten vil krænke amerikansk suverænitet. Siden er fulgt frafald fra lande som Israel, Australien, Østrig og et antal østeuropæiske EU-medlemmer. At Danmark holder ved sin tilslutning, har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) over for DR begrundet med, at pagten gør det lettere at skelne mellem lovlig migration, som verden ifølge Løkke er blevet rigere af, og ulovlig migration, som skal tøjles. [...] At der i hvert fald kan være den djævelskab omkring pagten, at debatten har været manipuleret med misinformationer og skrækkampagne via medierobotter, citerede mediet Altinget søndag det danske udenrigsministerium for at være nået frem til. Til DR siger Løkke, at det er helt åbenlyst, at nogen har brugt nogle kræfter på at få sat strøm til debatten. Uhyggeligt, hvis sandt. Men lige så uhyggelig er den konstatering, som seniorforsker ved DIIS Hans Lucht udtrykker over for DR: Den politik, som tidligere hørte til på den yderste højrefløj, er jo blevet mainstream.”
Kilde: Information, s. 20

Institutionelle anliggender: Permanent grænsekontrol i Danmark giver kaos med EU
Jyllands-Posten bringer en analyse af Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ” Man skal ikke undervurdere, hvor meget for eksempel briterne er blevet bundet sammen med de øvrige EU-lande gennem 45 års medlemskab. Det nuværende kaos i Storbritannien omkring Brexit illustrerer klart risikoen ved at sætte en politisk proces i gang uden på forhånd at gøre sig klart, hvor den kan ende. Det er tydeligt, at briterne totalt har undervurderet, hvor meget de er blevet bundet sammen med de øvrige EU-lande gennem 45 års medlemskab, og hvor mange problemer opbruddet skaber. Forhåbentlig kan de britiske erfaringer tilskynde til, at man grundigt undersøger konsekvenserne af væsentlige ændringer i Danmarks forhold til EU, før man begiver sig ud på en sådan vej, herunder når EU-kapitlet skal formuleres i regeringsprogrammet efter et kommende valg. Det gælder for eksempel forslag om permanent grænsekontrol, som nogle partier har som målsætning. [...] Lad os ikke - som briterne - begive os ud på en chancesejlads, der kan ende et helt andet sted end forudset.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Klima: Landvindmøller kan skabe vækst – kæmpe potentiale udnyttes bare ikke
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Borch, ph.d. og seniorforsker på DTU blandt andet: ”Moderne livsstil kræver energi - masser af energi. Dette er blevet tydeliggjort med teknologigiganterne Apples, Facebooks og Googles planer om at etablere store datacentre i Danmark. Datacentrene kræver nemlig masser af energi, og den skal være grøn for at undgå yderligere problemer med udledning af drivhusgasser fra fossile energikilder og dermed klimaforandringer. [...] Den gode nyhed er, at den grønne energi fra vind, sol, og biogas har et kæmpe vækstpotentiale for Danmarks grønne energisektor. [...] Størstedelen af denne værdi skabes i landdistrikterne, hvor vindmøllerne, solcellerne og biogasanlæggene er placeret. Imidlertid har EU-Kommissionen for nylig udgivet en rapport, hvor man kan læse, at potentialet for grøn vækst i landdistrikter stort set ikke udnyttes. Problemet er, at det i høj grad er private og udefrakommende interesser, der investerer i de grønne energiløsninger. På den måde forsvinder værdierne ud af lokalsamfundet igen, og borgerne står tilbage med udsigten til store solcelleanlæg, vindmølleparker og biogasanlæg, som de intet får ud af.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Manifestet
Jyllands-Postens leder skriver blandt andet: ”Der er noget galt i toppen, lyder overskriften på store annoncer, som Socialdemokratiet, centrum-venstre-tænketanken Cevea og det statskontrollerede Europa-Nævnet i fællesskab har indrykket i flere dagblade. I annoncen argumenteres der for, at de velstillede skal bidrage mere, og at der indføres en fælles bund under selskabsskatten i Europa, så landene ikke konkurrerer med hinanden. [...] Den skatteyderfinansierede annoncekampagne kommer samtidig med offentliggørelsen af "Manifest om demokratiseringen af Europa". [...] Underskriverne af manifestet fra et dusin EU-lande foreslår konkret, at der skal etableres en uafhængig europæisk forsamling, som skal råde over et budget på et beløb svarende til 4 pct. af det europæiske bruttonationalprodukt for demokratisering af Europa. [...] Den centrale sætning i manifestet er, at intet enkeltland skal stilles bedre end andre. Markedsøkonomi og fri konkurrence er med andre ord noget skidt. Fremtidens Europa skal ensrettes for at tilgodese alle europæere. Hvis nogen måtte mene at have hørt sådanne tanker før, er det korrekt. Efter syv årtiers økonomiskdestruktion og enorme menneskelige lidelser sluttede dette eksperiment med Berlinmurens fald. Manifestet er i en anden indpakning mere af det samme: at en selvbestaltet socialistisk elite mener at have alle svarene på, hvordan vi alle bliver mere lige. Alle forslag til et andet og styrket europæisk samarbejde bør hilses velkommen, men det ville være befriende, om forslagsstillerne ville gøre sig den ulejlighed først at læse og forstå George Orwells manifest Kammerat Napoleon.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Danske Vognmænd: Ole Birk består svendeprøve med EU’s vejpakke
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL, som blandt andet skriver: ”Det vil formentlig ikke komme bag på transportminister Ole Birk Olesen (LA), hvis en kommende regering efter folketingsvalget ikke nødvendigvis indbefatter manden selv som transportminister endnu en gang. Det er vel derfor kun naturligt, at han som siddende transportminister gerne vil skabe sig et godt eftermæle. [...] Men nu rækker alliancer jo heller ikke ind i himlen. Og da slet ikke, når man betænker, at sagen skal forbi Europa-Parlamentet, før der eventuelt kan findes en fælles holdning mellem parlamentarikere og ministre. Det kommer næppe til at gå stille af. Og på det tidspunkt kan der meget vel være gået så meget folketingsvalgkamp i den hjemlige andedam, at vejpakken let vil forsvinde i debatten. For ikke at tale om den forestående valgkamp til Europa-Parlamentet, der også står for døren. Men så skal vi i DTL til gengæld garantere, at vi vil gøre alt, for at forholdene på det europæiskevejtransportmarked og den bagvedliggende sociale dumping bliver et tema for både folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Færøerne ser muligheder i Brexit
Mange lande beklager Storbritanniens exit fra EU, men Færøerne ser Brexit som en mulighed for et nyt og bedre samarbejde med et selvstændigt Storbritannien, end man har i dag med EU om blandt andet britiske fiskekvoter. Det skriver Altinget. "Brexit er ikke uden muligheder for os. Vi kan formentlig få bedre aftaler med Storbritannien end dem, vi i dag har med EU," siger Færøernes ansvarlige lagmand for fiskeri, Høgni Hoydal, og fortsætter: "Adgangen til fiskekvoter i de britiske farvande forhandles i dag med EU i Bruxelles. Det bliver nok nemmere, når vi skal forhandle direkte med Storbritannien. Desuden er der udsigt til, at Skotland får sin egen fiskeripolitik, og Færøerne har allerede kontakt til skotterne."
Kilde: Altinget

Handel: EU-samarbejdet er vigtigt og nødvendigt
Børsen bringer en kronik af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal. Han skriver blandt andet: ”Med en potentiel handelskrig i sigte er det mere nødvendigt end nogensinde at gå konstruktivt ind i EU-debatten for industriens skyld. Mange danskere trækker på skuldrene, når politikerne træffer beslutninger - også når det gælder de internationale af slagsen. Hver morgen vågner vi til nye tweets fra Det Hvide Hus. Tweets, der sender verbale angreb afsted på snart den ene, snart den anden politiske modstander. Desværre må vi erkende, at Trumps tweets er mere end bare tomme trusler. Særligt når det gælder den potentielle handelskrig er der nemlig mange danske arbejdspladser på spil. […] Tag nu for eksempel den seneste rapport fra Europa-Kommissionen om global handel fra denne sommer. Den bekræfter desværre, at europæiskevirksomheder møder handelshindringer som aldrig før ude på de globale markeder. Nye handelsmure bygges op med rekordfart i Kina, Indien og Afrika. [...] Kan EU gennem et stærkt indre marked og handelsaftaler være med til at sikre arbejdspladser, tryghed og økonomisk fremgang, er det med til at sikre politisk stabilitet og fredelige tilstande på vores kontinent. Da jeg tidligere på året blev kåret som Årets Europæer af Europabevægelsen, opfordrede jeg mine kolleger i andre organisationer til at stemple ind i kampen for et stærkere EU. Den opfordring vil jeg gerne gentage.”
Kilde: Børsen, s. 4

Finansielle anliggender: Ngo: Bankunionen er skabt for storbankerne
Altinget bringer et debatindlæg af Kenneth Haar, analytiker, Corporate Europe Observatory. Han skriver blandt andet: ” "Bankunionen er ikke skabt for bankernes skyld, men for samfundets skyld." Sådan afrundede Nationalbankens direktør, Per Callesen, sin kommentar om bankunionen på Altinget, hvor han anbefaler dansk tilslutning til den del af bankunionen, vi ikke er omfattet af i dag. Europæisk tilsyn vil sikre betryggende overvågning, og skulle det komme til afvikling af bankerne, vil vi ikke skulle betale for italienske eller tyske bankers deroute. Det er essensen i budskabet. […] Den er et statsligt sikkerhedsnet forbanker - med mange skattekroner som garanti. Med sådan en forsikringsordning på plads er det ikke et problem at give sig i kast med nye, vilde eksperimenter såsom den såkaldte kapitalmarkedsunion, som blandt andet har gjort det lettere at handle med finanspapirer, som til forveksling ligner de subprimelån, som mange tildeler et hovedansvar for finanskrisen i 2008. Det mener for eksempel Den Europæiske Centralbank. […] Det er et væsentligt kendetegn ved bankunionen, at det fra dag ét bliver Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og repræsentanter for eurozonen, som kommer til at afgøre, hvordan Danmark skal reagere, hvis landets største bank får problemer. De afgørende beslutninger bliver taget af andre, og det betyder, at mange andre interesser end hensynet til den danske økonomikan blive afgørende. [...] Det er ikke en dårlig idé at samarbejde internationalt om finanssektoren. Det er nødvendigt. Men det er ikke den slags samarbejde, vi har behov for.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Ny EU-plan for kunstig intelligens får ros af regeringen og erhvervslivet
En ny EU-handlingsplan fra EU-Kommissionen skal lave om på, at Kina og USA er foran Europa på kunstig intelligens (AI). Handlingsplanen blev offentliggjort i slutningen af sidste uge og planen foreslår, at der skal investeres flere penge i kunstig intelligens, hvert enkelt medlemsland skal have en AI-strategi, og EU skal have et nyt, fælles datarum. Både ministre og erhvervslivet roser planen.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Havnedirektør: Nuværende havnelov er en tikkende bombe
Altinget bringer et debatindlæg af Nils Skeby, administrerende direktør i Associated Danish Ports A/S. Han skriver blandt andet: ”Havneloven skævvrider konkurrencen i havnesektoren og hæmmer udviklingen i sektoren til skade for dansk erhvervsliv. Politikernes fornemmeste opgave er nu at rette op på situationen og sikre, at den kommende revision af havneloven giver level playing field i havnebranchen. [...] Nuværende regler er en tikkende bombe. Udover at skabe uens konkurrencevilkår i havnesektoren er de nuværende regler også i strid med EU's statsstøtteregler. Ifølge EU's statsstøtteregler er det i virkeligheden typen af projekter, som lånene gives til, der skal afgøre, om der kan gives statsgaranti. Der må nemlig kun gives statsstøtte til projekter, som har med selve havnenes infrastruktur at gøre. [...] Anbefalingerne hviler på et meget grundigt analysearbejde, og selvom der kan være uenigheder blandt havnebranchens aktører om den praktiske implementering af ekspertudvalgets anbefalinger, fornemmer jeg, at der bred opbakning og støtte til anbefalingernes mål om at skabe fair og lige konkurrence i vores branche.”
Kilde: Altinget