Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. februar 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 12. februar

Tophistorier

Tommy Ahlers: Om ti år har klimakampen forandret danskernes hverdag
Klima: Tommy Ahlers: Om ti år har klimakampen forandret danskernes hverdag. Berlingske bringer et interview med Venstres klimaordfører, Tommy Ahlers, som mener, at klimamålene tvinger politikerne til at ændre deres tankegang - på en god måde. Han vil gerne udfordre vanetænkningen, og mener, at det kræver helt nye vaner for danskerne, hvis målet om en sænkelse af CO2-udslippet på 70 procent i forhold til 1990 skal lykkes. Til spørgsmålet om han er bekymret over udsigten til, at alle biler i 2030 skal køre på el, og om der overhovedet kan produceres så mange elbiler på så kort tid, svarer han: "Nej, det er jeg ikke bekymret for, for markedet er parat til at flytte sig så markant, at jeg har en tro på, at der bliver leveret på det. Vi har nogle mekanismer allerede nu. Så hvis du går ind til en Mercedes-forhandler, kommer sælgeren til at stå og sige "nu skal du lige se vores nye elbil" - for han ved bare, at hans chefer nede i Tyskland siger, at de skal undgå den der milliardbøde fra EU. Så er der nogle dynamikker - både fra et politik- og et markedssynspunkt - som gør, at jeg sgu tror, at det kan lade sig gøre," siger han og henviser til, at EU i kølvandet på den såkaldte dieselgate - hvor Volkswagen-koncernen blev afsløret i snyd med dieselbilers forurening - vedtog, at bilfabrikkerne fra 2021 skal have reduceret CO2-udledningen per kørt kilometer til 95 gram. Ellers venter der bøder. Berlingske skriver også i dagens avis om, at Venstre og De Radikale vil gøre det gratis for elbiler at krydse Storebæltsbroen. Samtidig foreslår de, at samtlige rastepladser og tankstationer langs de danske motorveje skal pålægges at opføre ladestationer. "Vi prøvede at få regeringen til at indkalde til forhandlinger under finanslovsforhandlingerne, for det kræver jo, at energiforligets partier er enige om at få de 100 millioner afsted, men regeringen syntes ikke lige, det var det rette. Vi kan stadig ikke få dem til at indkalde til forhandlinger, så nu har vi sat os ned med Venstre og er blevet enige om de her ting," siger gruppenæstformand i De Radikale, Sofie Carsten Nielsen. De Radikale og Venstre foreslår desuden, at EU-kommissionens forslag til CO2-reduktion for lette køretøjer i 2030 hæves fra 30 procent til mindst 40 procent af niveauet af CO2-udledninger i 2021. Socialdemokratiet har hilst forslagene velkommen som et "indspil" til de kommende klimaforhandlinger. "Jamen, nogle af tingene er også rigtigt gode, men det handler også om at se på, hvor vi kan få den størst mulige effekt af de midler, der nu engang er. Der har vi brug for at sætte os ned med de andre partier og organisationer, der kommer med indspil," siger socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin. I en kronik i Information skriver tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, blandt andet: "Den brede politiske aftale om en klimalov indeholder en række ambitiøse målsætninger. I aftalen indgår også etableringen af et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken. Det er svært at forestille sig en politisk aftale om så vigtigt et aspekt, der ikke også inddrager borgerne. [...] For det første er der en række teknologiske valg, der skal træffes. Dette forudsætter en indsigt, de færreste af os er i besiddelse af. Hvis omstillingen skal være effektiv, er det vigtigt, at det er de rette beslutninger, der tages. [...] For det andet skal der tages stilling til, hvilke virkemidler der skal bringes i anvendelse. Valget heraf indebærer dels nogle komplicerede overvejelser om bindinger - for eksempel til EU-lovgivning - dels nogle forskellige tekniske muligheder, eksempelvis for en global CO2-afgift." Børsen bringer en kronik skrevet af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og udpeget som medlem af Grønt Erhvervsforum. Han skriver blandt andet: "Verden står over for enorme udfordringer. At vores fælles klode er under massivt pres, har vi vidst siden 1987, hvor Brundtland-rapporten forklarede, at vi havde et væsentligt problem med udledningen af klimagasser og vores stigende brug af klodens ressourcer. Vores viden fra Brundtlandrapporten er i mellemtiden blevet bekræftet af en lang række af rapporter fra FN's klimapanel, IPCC, så vores forståelse af klimaudfordringen bygger i dag på et solidt videnskabeligt grundlag. [...] Og hvordan hjælper Danmark andre lande med at plukke de lavthængende frugter først og lære af den indsats, som allerede er gennemført med held i Danmark? Her har klimapartnerskabet for byggeri gode muligheder for at bidrage både til nedbringelse af udledningerne globalt set, men også i forhold til 2030-klimamålet inden for Danmarks grænser. Ovenstående spørgsmål er også relevante for andre af partnerskaberne, og klimapartnerskabernes indspil vil være en kærkommen lejlighed til at forholde sig til, hvordan vi gennemfører en omkostningseffektiv grøn omstilling i Danmark, som samtidigt kan være en foregangsmodel for andre lande både i EU og globalt." Jyllands-Posten skriver, at den globale CO2-udledning stagnerer til trods for vækst i verdensøkonomien. Verdensøkonomien voksede i 2019 med 2,9 procent, men CO2-udledningen var i samme år på 33,3 gigatons. Det er på det laveste niveau siden 1990'erne. Oplysningerne kommer fra Det Internationale Energi Agentur (IEA). IEA konstaterer, at kraftværkssektoren i USA og EU har reduceret CO2-udledningen til et niveau, der ikke er set siden slutningen af 1980'erne. "Opgaven er at få bremset væksten i den globale udledning af CO2 og derefter påbegyndt en systematisk reduktion i udledningen med det erklærede mål senest i 2030 at have begrænset den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius," siger IEA's administrerende direktør, Fatih Birol.
Berlingske, s. 16-17; Information, s. 16-17; Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 10-11 (12.02.2020)

Prioritede historier

Banker får endelig loft på milliardprovision
Kun halvdelen af landets største banker har sat loft over den formidlingsprovision, som investeringskunder betaler til dem, selvom de er blevet bedt om at gøre det år efter år. Nu har tre af landets største banker Nykredit, Danske Bank og Spar Nord lagt loft over, hvor meget hver enkelt investeringskunde kan betale til dem årligt i provision. Det sker et år efter Finanstilsynet bad bankerne om det som følge af EU-regler, der trådte i kraft den 3. januar 2018. Loftet hos Danske Bank er på 160.000 kroner om året. Det er professor ved Aarhus Universitet, Carsten Tanggaard, ikke imponeret over. "Jeg må indrømme, jeg havde forventet, de satte lofterne lavere," siger han. I et debatindlæg i Børsen skriver avisens redaktionschef David Bentow blandt andet: "Banker beskæftiger sig dagen lang med tal. Men når det kommer til priserne på at hjælpe kunderne med at investere, får bankfolk en pludselig og akut talblindhed. Sådan har det været i årevis, og sådan er det stadig. I 2007 forsøgte EU sig med at skabe større klarhed for bankernes kunder om, hvad bankerne egentlig gjorde med deres penge. Både når de handler værdipapirer for kunderne, og når de hjælper med investeringerne. Det såkaldte Mifid-direktiv (Markets in Financial Instruments Directive) var en noget blandet succes, så i 2014 søsatte EU Mifid II-direktivet, der trådte i kraft 3. januar 2018. Der er mange krav i direktivet, men blandt andet skal bankerne nu både fortælle, hvad det koster, når de hjælper kunderne med at investere. [...] Bankernes argument for den manglende gennemsigtighed er, at det er meget svært at beregne, hvad omkostningerne samlet set er for den enkelte kunde, og at rådgivningen i dag gives uanset, om kunden er stor eller lille. Det første argument er rent vrøvl. Det andet er et udtryk for en kollektivistisk tankegang, som normalt ligger bankerne fjernt." Flere af dagens aviser melder, at økonomien i 2019 er vokset på trods af Brexit-uroen. Samlet set voksede det britiske bruttonationalprodukt (bnp) med 1,4 procent, hvilket er mere end i 2018. Det skriver Berlingske, B.T., Kristeligt Dagblad, Børsen og Jyllands-Posten. I Børsen kan man desuden læse, at renterne steg tirsdag efter en rekorddag på aktiemarkederne. En af grundene til udviklingen er den mindskede frygt for coronavirusset. Der var ingen større nøgletal i tirsdagens kalender, men investorer kunne hente inspiration i en række taler fra topfolk i Den Europæiske Centralbank og den amerikanske pendant, Federal Reserve. Mest iøjnefaldende var talen fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank. Han gav en status for pengepolitikken i Kongressen i USA midt på eftermiddagen. Han påpegede blandt andet, at coronavirusset er den største risikofaktor for den amerikanske og globale økonomi lige nu, og Federal Reserve holder derfor et vågent øje med udviklingen.
Børsen, s. 6-7, 18, 25; Berlingske, s. 13; B.T., s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 16 (12.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Kæmpefusion har været på vej siden efteråret
Tirsdag blev det offentliggjort, at der er lagt op til en mastodont af en lobbyorganisation, hvis medlemmer af Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri godkender de fusionsplaner, der er på tegnebrættet. Lars-Peter Søbye, formand for DI og topchef i Cowi, ser det som en enestående mulighed for dansk erhvervsliv. I Dansk Byggeri lægger formand Claus Bering, administrerende direktør i CRH Concrete, vægt på, at hans medlemmer kan se frem til et billigere kontingent, samtidig med at de bliver en del af en mere slagkraftig organisation, der er bedre repræsenteret i Bruxelles til at påvirke EU-reguleringen på byggeriområdet. "Vi kommer til at påvirke de fremtidige overenskomstforhandlinger, inden de går i gang, og før DI lukker sin overenskomst. Vi får også et større styrkeforhold over for 3F. Det er heller ikke uvæsentligt," siger han.
Børsen, s. 14-15 (12.02.2020)

Svært at være lillebror i lobbyland
Peter Søndergaard, politisk redaktør på Børsen, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Når Dansk Industri efter planen sluger Dansk Byggeri senere i år, understreger det, hvor svært det er at være en mindre erhvervsorganisation anno 2020. Til trods for at Dansk Byggeri i dag er den tredjestørste erhvervsorganisation efter Dansk Industri og Dansk Erhverv, har byggeorganisationen set fordele ved at komme ind under en større paraply i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Som formanden for Dansk Byggeri, Claus Bering, formulerer det, er der på hylderne i Dansk Industri “rådgivning om digitalisering, EU, skatteforhold, bæredygtighed med mere, som Dansk Byggeri ikke kan tilbyde i samme udstrækning”. Det illustrerer udfordringen ved at være den lille erhvervslobbyist i en tid, hvor grøn omstilling, digitalisering, komplekse skatteregler og bunkevis af direktiver og forordninger fra EU får mere og mere betydning i virksomhederne."
Børsen, s. 15 (12.02.2020)

Grundlæggende rettigheder

Den europæiske arvesynd
Malte Frøslee Ibsen, postdoc i politisk teori, Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Antisemitismen er europæernes arvesynd. Derfor har vi alle et ansvar for at imødegå den, hvor end vi finder den. Venstrefløjen begår en stor fejl, hvis den kun ser opfordringer til at gå i rette med antisemitisme inden for egne rækker som et forsøg på politisk delegitimering. Ingen menneskelig ondskab står over eller ved siden af, hvad der blev gjort mod Europas jøder. Af nazister i spidsen for en militariseret tysk terrorstat, ja. Men midt i europæiske samfund, der gennem århundreder har forfulgt, myrdet og marginaliseret jøder, fordi de var jøder. I de seneste ugers debat om antisemitisme, foranlediget af et interview med Mette Frederiksen i Politiken i forrige måned, har diskussionen især centreret sig om hendes udpegelse af "indvandrermiljøer og dele af venstrefløjen som arnested for en stigende antisemitisme. [... ] Men det være sig også mere eller mindre ubevidst overtagelse af for eksempel den ungarske premierminister Viktor Orbáns antisemitiske propaganda mod den jødiske rigmand George Soros. Denne fandt blandt andet et ekko hos Rina Ronja Kari - det daværende medlem af Europa-Parlamentet fra Folkebevægelsen mod EU - der i et Facebook-opslag fra 30. maj 2018 harcelerede mod Soros' donationer til en kampagne for en ny Brexit-folkeafstemning med kritik af, at en "rigmand fra Ungarn blander sig så voldsomt i et andet lands folkeafstemninger". Forstå mig ret: Min påstand er ikke, at Kari er antisemit (det mener jeg ikke), men at en antisemitisk figur om rodløse jødiske finansfyrsters illegitime kontrol med andre nationers politiske liv uforvarende fandt vej ind i hendes politiske retorik."
Berlingske, s. 23 (12.02.2020)

Interne anliggender

Merkel bør træde tilbage nu
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Lederen af det borgerlige CDU, Annegret Kramp-Karrenbauer, har bebudet sin afgang, efter godt et år på posten. Den umiddelbare anledning er, at man i Thüringen har valgt en ministerpræsident fra det liberale FDP med stemmer fra blandt andet CDU og det forholdsvis nye AfD. [...] Umiddelbart virker det som en rodet affære, men den har to årsager, som er værd at beskæftige sig med, fordi sagen kan have internationale konsekvenser, herunder for Danmark. Tyskland er EU's største land med den tungeste økonomi, og det er også i dansk interesse, såvel politisk som økonomisk, at tingene forløber fornuftigt i forbundsrepublikken. Det sker ikke i øjeblikket. [...] Hun gik med til at afgive formandsposten i partiet til Kramp-Karrenbauer, men insisterede på at fortsætte som kansler indtil næste valg, der efter planen skal finde sted i efteråret 2021. [...] AfD forsvinder ikke. Ifølge de seneste meningsmålinger har det 10,15 procent opbakning i befolkningen, ved valget i Thüringen var det godt 23 procent. Skal man vende ryggen til repræsentanter for hver femte eller hver tiende vælger? [...] Tyskland er noget særligt, men det er demokratiet også. Derfor må Angela Merkel også gå som kansler. Og så skal man begynde at behandle alle valgte partier på voksen vis."
Jyllands-Posten, s. 14 (12.02.2020)

Sinn Fein efter valgsejr: Irsk genforening er på vej
Det ser ud til at den irske premierminister, Leo Varadkar, mister magten efter weekendens valg, hvor partiet Sinn Fein sejrede stort. Sinn Feins leder, Mary Lou McDonald, siger til BBC-programmet Newsnight, at udviklingen går i retning af en genforening af Nordirland og Irland. "Det er på vej, og hvis nogen tror, at dette emne kan ønskes væk, eller at vi blot kan fortsætte uanfægtet, er de meget tåbelige. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det vil være uansvarligt på dette stadie, hvis man ikke planlægger et konstitutionelt skifte. Vi er på vej mod en grænseafstemning, en folkeafstemning om samling. Jeg tror, at det er rejseretningen. Enhver, der har føling med politik på denne ø, ved det her," siger hun. Professor Brigid Laffan fra European University Institute mener ikke, at Brexit har spillet den store rolle i valgresultatet. "Valget handlede ikke om Brexit, og der var ikke nogen vælgerbelønning for håndteringen af denne svære udfordring. I stedet var valget domineret af indenrigspolitiske emner om livskvalitet," skriver hun.
Politiken, s. 8 (12.02.2020)

Konkurrence

Google udfordrer Vestager i principiel milliardsag
EU-kommissær Margrethe Vestager skal i dag forsvare en bøde på 2,42 milliarder euro til Google i retten i Luxembourg. Google blev idømt bøden for at misbruge sin dominerende stilling til at promovere sine egne produkter på et marked, hvor de, ifølge kommissionen, sidder på omkring 90 procent af alle internetsøgninger i EU. "Hvis afgørelsen bliver opretholdt, er der åbnet for sager mod andre virksomheder, der ligesom Google blander rollen som neutral søgetjeneste og salget af tjenester. Der er formentlig en række medievirksomheder, der håber på, at dette kan stoppe Google, eBay og Facebook, som de mener, dræber deres businesscase ved at tage annoncekroner fra dem," siger lektor i konkurrenceret på Københavns Universitet, Christian Bergqvist, og fortsætter: "Det vil være et stort politisk prestigetab for Margrethe Vestager, hvis Google vinder appelsagen."
Politiken, s. 8 (12.02.2020)

Retlige anliggender

Afslut 16 års forfølgelse, Hr. Justitsminister
I Ekstra Bladet skriver tidligere chefredaktør Bent Falbert et åbent brev til justitsminister Nick Hækkerup (S). Han skriver blandt andet: "Dette er en appel om, at du benytter din konduite til at skære igennem 16 års grundløs forfølgelse af mig og Ekstra Bladet i alle mulige instanser - og senere ni års sideløbende proces mod Poul Madsen. [...] I al sin enkelhed drejer sagen sig om Ekstra Bladets ret til at bringe annoncer for udenlandske spillefirmaer. Regeringen hævdede i 2004, at Danske Spil havde eneret på at udbyde spil. Vi på Ekstra Bladet påstod, at EU-reglerne lovliggjorde, at vi bragte udenlandske annoncer. [...] Efter tonstung sagsgang gennem EU-domstolen og EU-Kommissionen fik vi til sidst medhold på alle punkter i Københavns Byret og Østre Landsret. De enstemmige afgørelser går ud på, at hverken Poul Madsen, bladhuset eller jeg har gjort noget som helst forkert, endsige ulovligt. Den danske spillelovgivning er i øvrigt for adskillige år siden skrevet om i overensstemmelse med vores påstand. I marts 2019 fik vi medhold. Anklagemyndigheden opgav derefter enhver konfiskationspåstand, ligesom påtalerne imod Poul Madsen og mig blev opgivet. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til retfærdig rettergang inden for rimelig tid. 16 år er så oplagt ikke rimelig tid. [...] Det er på den baggrund, jeg beder dig gribe ind personligt som justitsvæsenets øverste chef. Denne sag tåler ikke yderligere forhaling. Skandalen er allerede en kendsgerning."
Ekstra Bladet, s. 22 (12.02.2020)

Vindistributør ændrer oprindelsesland for vin fra Golan - men ikke til det korrekte
Vinfirmaet Best Selection, som er vindistributør i Danmark, har efter en artikel i Information ændret oprindelseslandet for den importerede vin fra Israel til "Golanhøjderne". Mærkningen af oprindelsesland er i strid med de gældende regler, for hverken EU eller Danmark har anerkendt den israelske annektering af det nordlige Syrien, som Israel har praktiseret siden 1967. Den nye mærkning er dog heller ikke i overensstemmelse med de gældende regler. Det fastslår fuldmægtig Erik Andersen fra Fødevarestyrelsen. "Angivelsen af vinens oprindelsesland som 'Golan Heights' er ikke tilstrækkelig. Mærkningen skal jævnfør den fortolkende meddelelse være med angivelse som for eksempel 'Golanhøjderne (israelsk bosættelse)'," oplyser han og henviser til en fortolkende note fra EU-Kommissionen fra 2015. Det fremgår her, at det ikke er acceptabelt at mærke varer fra israelske bosættelser med navnet for område eller territoriet. Erik Andersen tilføjer, at "de obligatoriske oplysninger" kan være på et hvilket som helst EU-sprog. Marketingschef i Best Selection, Morten Berg, skriver i en mail, at de vil gå i dialog om sagen: "Vi vil tage kontakt til Fødevarestyrelsen igen for at få klarlagt reglerne fra EU og den danske lovgivning med hensyn til mærkning af vinene fra Golan Heights Winery," skriver han.
Information, s. 6 (12.02.2020)

Økonomi

EU er fundamentalt for dansk velstand
Katarina Ammitzbøll (K), EU-ordfører, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Det er vigtigt for Danmark at være med i det europæiske samarbejde og ikke blot lægge armene over kors ved budgetforhandlingerne. Forleden mødtes Mette Frederiksen med EU's budgetkommissær, Johannes Hahn. Her skulle statsministeren forhandle om budgettet for 2021 til 2027 for at sikre, at Danmark ikke kommer til at betale yderligere 5 milliarder til EU om året som følge af Storbritanniens udtrædelse. Det Konservative Folkeparti er enig i ønsket om at fastholde et budget på 1 procent af bnp. Men det er dybt problematisk, når statsministeren fortsat kalder EU-budgettet 'gak' og konsekvent maler et negativt billede af EU. [...] EU er fundamentalt for dansk velstand såvel som dansk sikkerhed - derfor må statsministeren også holde fast i vores prioriteter i Bruxelles. Gennem EU-forhandlinger kan vi bedre sikre danske interesser."
Jyllands-Posten, s. 15 (12.02.2020)

Detaljer

Publikationsdato
12. februar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark