Onsdag den 12. juli

EU i dagens aviser

12. juli 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU og Donald Trump
Flere af dagens aviser skriver om EU og forholdet til særligt den amerikanske præsident Donald Trump, efter G20-mødet i Hamborg. Kristeligt Dagblad skriver, at USA efter G20-mødet står isoleret, når det gælder klimapolitik. På trods af dette kalder Det Hvid Hus topmødet ”en virkelig stor succes.” I et debatindlæg bragt i Berlingske, skriver Lykke Friis, formand for Udenrigspolitisk Selskab, at Tysklands kansler Angela Merkel fik understreget, at hun er det sikre kort under G20-topmødet, blandt andet fordi at hun lykkes med at få isoleret USA på netop klimaområdet. Friis siger: ”Med Trumps ageren i Hamborg ... fremstår Merkels berømte ølfesttale fra maj nærmest som årets understatement.” Lars Christensen, økonomisk kommentator argumenterer for, at Trumps protektionisme er umoderne i et debatindlæg bragt i Børsen. Christensen siger: ”Trumps protektionisme skader amerikansk økonomi og verdensøkonomien, men heldigvis har hans protektionisme ikke dannet mode - snarere tværtimod.” I et debatindlæg i Information argumenteres der for, at Tyskland ikke kun er en positiv ting for EU. Tysklands magt menes, at kunne få alvorlige konsekvenser for hele Europa, og dermed ikke kun EU-landene. Den tyske sparepolitik smitter af på Europa, og i Danmark har man både skåret i velfærdsstaten og fattigdommen er øget. Europa er blevet faretruende tysk, ifølge debatindlægget. Jyllands-Posten skriver, at stemningen vil være positiv, når EU-toppen mødes onsdag og torsdag. Denne gang skal EU lederne til topmøde med den ukrainske regering. Ukraines fremtid har tre trusler: Trump, Rusland og reformtræthed. Stemningen er dog positiv i Ukraine, som tirsdag fik deres endelige godkendelse af EU, til den frihandels- og politiske associeringsaftale de længe har arbejdet for. Både præsident Donald Tusk og formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker, vil være tilstede i Kiev onsdag og torsdag, og en centralt placeret kilde i EU, oplyser at der vil være ”en positiv atmosfære” under mødet. Aftalen har til formål at øge samhandlen og sikre reformer i Ukraine, og Jyllands-Posten beskriver det som ”aftalen der ændrede alt.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10; Berlingske, s. 24-25; Børsen, s. 4; Information, s. 18; Jyllands-Posten, s. 9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Flygtninge og migranter i Italien og Spanien
Information skriver, at Italien har bedt om hjælp fra de andre EU-lande. Italien har brug for hjælp til at håndtere tilstrømningen af migranter og flygtninge, og regeringen risikerer at møde stor modstand ved det kommende valg, som et resultat af landets problemer med flygtninge og migranter. Italien skal holde valg inden sommeren 2018, og her kan et højreskred blive en realitet. Berlingske skriver, at næsten 7000 flygtninge og migranter har valgt at tage turen over Middelhavet til Spanien. Frontex – EUs Grænseagentur, oplyser at der med 7000 flygtninge og migranter i året første seks måneder i år, er tale om en fordobling sammenlignet med første halvår i 2016.
Kilder: Information, s. 9; Berlingske, s. 6

Andre EU-historier

Konkurrence: Google hyrer topfolk til kamp mod Vestager
Berlingske skriver, at Google har ansat mindst fem topadvokatfirmaer i Bruxelles, i kampen mod EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Google har fået en rekordbøde på 18 milliarder kroner, og nu har de så betænkningstid til at beslutte om de vil anke bøden. I så fald bliver det Retten i Første Instans under EU-Domstolen i Luxembourg - EUs næsthøjeste ret, som skal behandle sagen. Vestager har nedsat en eksperthold, som skal vurdere EU-Kommissionens udkast til afgørelse i sagen. Sagen ventes afgjort inden nytår.
Kilde: Berlingske, s. 8

Grundlæggende rettigheder: Derfor er det svært at træde ud af konventionen
I et debatindlæg bragt i Berlingske skriver Mads Bryde Andersen, professor dr.jur., at lovgivning skal vedtages af folkevalget, men alligevel har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), gennem de sidste 40 år udviklet massevis af nye regler med udgangspunkt i de kortfattede bestemmelser, som står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1950. Bryde Andersen, siger: ”Til efteråret overtager Danmark formandskabet for Europarådet. Regeringen har allerede meldt ud, at den vil benytte dette formandskab til at forsøge et opgør med Menneskerettighedsdomstolens dynamiske fortolkninger. Det er nærliggende, at man fra dansk side vil lægge op til en ændring af konventionen.” Han afslutter: ”Det mest vidtgående skridt vil være at opsige medlemskabet af Menneskerettighedskonventionen."
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Institutionelle anliggender: Morten Messerschmidt kalder EU for en ”taberklub”
I en leder bragt i Information fokuseres der på Dansk Folkepartis Europaparlamentariker Morten Messerschmidts udtalelser om EU. I mandagens udgave af Børsen udtalte Messerschmidt: ”Når Storbritannien er kommet ud af EU, og røgen har lagt sig, så ved vi, hvad alternativet er til EU-samarbejdet. Så kan man spørge, om alternativet ikke ville være mere attraktivt end at blive i den taberklub, som EU er.” Information skriver, at der er besynderligt at Messerschmidt lokkes af Brexit, særligt fordi det nu står klart, at briterne vil møde mange store udfordringer, som følge af Brexit. I en klumme bragt på Altinget tirsdag skriver David Trads, skribent og studievært, at det er svært ikke at grine over Messerschmidts udtalelse. Trads siger: ”Det er svært at lade være med at grine, mens man læser über-populisten forsøge at puste sig op som en økonomisk kapacitet, når man ihukommer sig, at Pia Kjærsgaard for så kort tid siden affejede ham som en, nå, ja, 'kreativ sjæl', som ikke rigtigt har styr på det økonomiske.”
Kilder: Information, s. 2; Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Snævre interesser overtager udenrigspolitik
I en international debat og analyse bragt i Jyllands-Posten argumenteres der for, at uforudsigeligheden i international politik har nået nye højder. Denne uforudsigelighed forøges af Brexit og EU-kritikken, og det seneste G20-møde i Hamborg har vist, at der sættes spørgsmålstegn ved selve grundlaget for et ægte samarbejde i udenrigspolitikken. Jyllands-Posten afslutter: ”Store dele af nypopulismen i USA, Storbritannien og Ungarn sætter nationale interesser som det nye hovedmål (USA først, brexit, etc.). Tager Danmark små skridt i samme retning?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: EU tillader støtte til godstransport
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at EU-Kommissionen nu har godkendt en dansk ordning, der skal støtte jernbanegodsoperatørers investeringer i trafikstyringsudstyr i tog. Støtteordningen samlede budget lyder på 55 millioner kroner, og skal gå til udskiftning af operatørernes udstyr de kommende år.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Berlingske, s. 11

Udvidelse: Balkan har mistet troen på EU
Balkan har mistet troen på EU. Halvøen er ved at miste tålmodigheden, og i dag skal ledere fra EU og seks lande fra det vestlige Balkan til endnu en snak om EU-medlemskab. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den makedonske udenrigsminister, Nikola Dimitrov, siger: ”Problemet med problemer er, at de breder sig (... ) Og mens vi kæmper med den her proces, så mister vores unge generation tålmodigheden, og de bedste af dem tager til Europa.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Udenrigspolitik: Krisen mellem EU og Tyrkiet
Østrig forværrer EUs forhold til Tyrkiet, efter at Østrig er blevet anklaget for at være et ”udemokratisk land”, fordi Østrig har nægtet den tyrkiske økonomiminister Nihat Zeybekci indrejse for at tale til landsmænd på årsdagen 16. juli. Østrig har længe været kritikere af Tyrkiet, og det forhold ser kun ud til at forværres. Det skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 3

Institutionelle anliggender: Danmark bakker op om EU
Altinget skriver tirsdag, at et stort flertal af danskerne ønsker at blive i EU. 66 procent af danskerne mener at det er "godt" eller "særdeles godt" for Danmark at være medlem af EU, ifølge en en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet. EU-forsker ved Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker hos tænketanken Kraka, Julie Hassing Nielsen, siger: ”Brexit var jo et stort slag. Og hvis briterne var kommet ud af EU på en fin og hurtig måde, så kunne det godt være, at andre ville være blevet inspireret. Men sådan er det jo ikke gået. I stedet har det skabt en masse usikkerhed, og usikkerhed er aldrig politisk tiltalende.”
Kilde: Altinget, tirsdag