12. maj 2021
Tophistorier
Danmark er nede som nummer 25 på vaccineranglisten i Europa. Professor advarer mod konsekvenserne
Flere af dagens aviser skriver om vaccinesituationen i Danmark. I B.T. kan man læse, at Danmark nu er nede på en 25. plads, når det kommer til vaccineudrulning. Det viser tal fra databasen Our World in Data. Tyskland, Sverige, Norge, Finland og Island har dermed overhalet Danmark i andelen af befolkningen, der har fået mindst et stik. Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet, er der en helt central årsag til, at Danmark sakker bagud. "Vi har valgt at fjerne to ret centrale vacciner fra vores program, og det viser sig i tallene nu. Den beslutning fra Sundhedsstyrelsen gør uomtvisteligt, at tempoet falder. Og det har konsekvenser også på den længere bane," siger han. Modsat bruger andre europæiske lande de to vacciner i stor stil, fordi det er politikerne selv og ikke myndighederne, der træffer den afgørelse i mange andre lande. I mandags fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han er ked af Sundhedsstyrelsens beslutning om at droppe AstraZeneca og Johnson & Johnson vaccinerne. "Det ærgrer mig. For at være helt ærlig. Ikke fordi det er en forkert beslutning, men da den melding kom, blev det en dårlig dag for os," sagde han.
Information skriver i dag, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd onsdag konkluderede, at Lægemiddelstyrelsen tog fejl, da den i juli 2020 vurderede, at EU's vaccineaftale forhindrede aftale om støtte til den danske AdaptVac-vaccine. På samrådet forklarede han, at den rådgivning hans ministerium fik fra Lægemiddelstyrelsen om muligheden for at indgå en aftale om AdaptVac-vaccinen, hvilede på en forkert antagelse. Efter et møde mellem Lægemiddelstyrelsen og forskerne bag AdaptVac-vaccinen i juli 2020 anbefalede Lægemiddelstyrelsen, at Sundhedsministeriet indgik en aftale om vaccinen, som indebar støtte med ti millioner euro. Men i slutningen af juli 2020 indgik AdaptVac en licensaftale med medicinalselskabet Bavarian Nordic. Det fik Lægemiddelstyrelsen til at skrive til Sundhedsministeriet, at "vinduet for national aftale med AdaptVac" nu var "lukket" med henvisning til EU's vaccineaftale. Den fortolkning var dog forkert ifølge svar fra EU-Kommissionen. Alligevel har Lægemiddelstyrelsen flere gange fastholdt sin fortolkning, men dog senest annonceret, at den tager kommissionens svar "til efterretning".
Dagens Jyllands-Posten skriver, at regeringen snart forventer at kunne indkalde til forhandlinger om en investering i en dansk vaccine fra Bavarian Nordic. Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag på et samråd i Folketingets sundhedsudvalg. På mødet fortalte ministeren, at regeringen har fået lavet en uvildig ekspertvurdering af vaccinen. "Hvis vi kan få lavet det rigtige juridiske setup, vil vi være klar til at investere. Det er ikke noget, der vil hjælpe os her og nu, men det kan det på længere sigt," sagde han. På samrådet sagde Magnus Heunicke også, at regeringen er i tæt dialog med Bavarian Nordic, men der endnu mangler en afklaring af en række spørgsmål, herunder hvordan en investering kan gennemføres uden at komme i konflikt med statsstøttereglerne. Danmark har i forvejen købt vacciner til flere end 20 millioner borgere gennem EU's fælles vaccineindkøb, men ikke alle vacciner er godkendt.
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Beslutninger har konsekvenser. Det gælder også Sundhedsstyrelsens beslutninger om at smide godkendte vacciner ud af vaccineplanen. Færre vaccinerede betyder, at der er flere, der kan blive smittet, og det påvirker tempoet på genåbningen. [...] Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har hen over vinteren været regeringens ankermand med hensyn til spredning af frygt og usikkerhed og med trusler om virusmutanter, når coronanyhedsstrømmen blev for positiv. Med stramme fortolkninger af eksperternes udregninger for at bremse ethvert forsøg på genåbning. Som i februar, da en minimal åbning af samfundet ville føre til 870 indlagte i april. [...] Faktisk kunne fuldt vaccinerede sundhedsmæssigt med ganske få forholdsregler genoptage deres normale liv 14 dage efter andet stik, som det sker i USA. De kunne også gå til festival, koncerter og alt andet, som lige nu bliver aflyst i Danmark og over hele Europa. Hvorfor har man i Tyskland aflyst Oktoberfest, der først løber af stablen fra september, hvor de fleste lande i EU har opnået flokimmunitet? Ikke bare er der fuld beskyttelse mod alvorlig sygdom, men Sundhedsstyrelsen skriver, at "risikoen for at smitte videre, når man er vaccineret og ikke har symptomer på covid-19, er meget lille." Når mange lande vælger at ligestille vaccination med en vatpind i næsen, er det, fordi der ellers ville være grupper i samfundet, der kunne lukkes ud med fuld musik, før andre."
B.T., s. 6; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 12 (12.05.2021)
Vaccinepatenter bliver næppe ophævet med det samme
Flere af dagens aviser skriver om muligheden for ophævelsen af patenter på coronavacciner. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at USA nu vil støtte et forslag fra Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at ophæve patenter på vacciner. Men før det kan blive til virkelighed, skal det vedtages i WTO af alle 164 medlemslande. I oktober 2020 foreslog Sydafrika og Indien i WTO, at patenterne skulle ophæves midlertidigt under pandemien. Det fik støtte fra flere lande i Afrika og Sydasien, mens USA, Storbritannien, Canada og EU-landene blandt andre var modstandere af forslaget. Det har ændret sig efter smitten i Indien er steget voldsomt. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i forbindelse med weekendens EU-topmøde i Portugal, at hun er åben for at tale om det. Kina og Rusland, der begge producerer mange coronavacciner, er ligeledes villige til at diskutere det. Efter EU-topmødet var konklusionen, at det ikke haster. EU-embedsmænd har udtalt, at det kan tage op til to år, før man når til enighed i WTO-forhandlingerne om ophævelse af patenter, hvilket vil gøre det irrelevant i forhold til den nuværende pandemi.
I Berlingske kan man i dag læse en kronik af Jakob Wested, erhvervspostdoc ved Center for Advanced Studies in Biomedical Innovation Law på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Den 5. maj annoncerede USA, at de agter at støtte vedtagelsen af en 'waiver' af immaterielle rettigheder (IPR) i Verdenshandelsorganisationen (WTO). Waiveren skal i en tidsbegrænset periode sætte immaterielle rettigheder, der relaterer til bekæmpelse af pandemien, på pause. Det er særligt patenter på vacciner, der er løbet med opmærksomheden. [...] Kina og Rusland har været hurtige til at melde sig på banen med hjælp til de mindst udviklede lande. Det har efterladt USA og EU på sidelinjen med mistet indflydelse i lande, der er midt i en rivende udvikling, og hvor fremtidige samarbejder er bydende nødvendige for at tage hånd om andre store, globale dagsordener som klima og flygtninge. Opbakning til en waiver er i den kontekst også et forsøg på at vise velvilje og ikke miste mere indflydelse. [...] Der er delte meninger om, hvorvidt vi egentligt forhindrede farlige mutationer af coronavirus i Danmark, da man aflivede minkene på de danske minkfarme. Det er til gengæld sikkert, at Danmark sendte et signal om, at vi bekæmper corona for det fælles bedste. På samme vis sender en waiver et vigtigt signal om, at vi tager et lille skridt nærmere en fælles og langsigtet bekæmpelse af pandemien ved at vise, at de industrialiserede lande vil give afkald på et hjørne af deres privilegier for at løse et globalt problem."
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng. Han skriver blandt andet: "Paven har krævet det, 176 tidligere regeringschefer og nobelpristagere fra Gordon Brown til Gorbatjov har foreslået det i et åbent brev, globale ngo'er som Amnesty International og Læger uden Grænser agiterer for det: Suspender de store medicinalfirmaers patenter og ophavsrettigheder på covid-19-vaccine! [...] I sidste uge fik kravet solid politisk tyngde, da også den amerikanske præsident, Joe Biden, stillede sig bag det. [...] Uligheden er til at få øje på: 83 procent af de vacciner, der er uddelt indtil nu, er skudt i armene på borgere i de rigeste lande og i højere mellemindkomstlande, kun 0,2 procent er gået til indbyggere i lavindkomstlande. [...] Ikke overraskende har medicinalfirmaerne været afvisende over for forslaget. Albert Bourla, Pfizers CEO, fremhæver, at det ikke er produktionskapaciteten, der nu er problemet. 'Begrænsningen ligger i manglen på de højt specialiserede råmaterialer, der indgår i produktionen af vores vaccine,' siger han ifølge britiske The Guardian. [...] Det er samme argumentation, EU bruger, når de europæiske politikere tager afstand fra forslaget om at give patenterne fri. På weekendens topmøde for europæiske stats- og regeringschefer, afholdt i Porto, Portugal, blev man enige om at forholde sig høfligt afventende til Bidens tilslutning til at frigive patenterne og afvente ”et specifikt udspil”. Enkeltvis holdt stats- og regeringscheferne sig dog ikke tilbage."
Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 24-25; Weekendavisen, s. 4 (12.05.2021)
Prioriterede historier
Er 750 milliarder euro “knap nok en gamechanger”?
Børsen bringer analyse skrevet af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Milliarderne fra EU's nye krigskasse til at vende coronarecessionen begynder snart at rulle. Men der er dyb usikkerhed om effekten. [...] Svaret på, hvad EU's 750 milliarder euro dyre reaktion på covid-19-recessionen kan gøre for både økonomisk vækst og omfattende grønne og digitale reformer i de 27 medlemslande, får vi tidligst om seks år. Men én ting er soleklart: Vurderingerne varierer voldsomt. [...] Onsdag ventes EU-Kommissionen at fremlægge sin egen prognose, for hvordan de talrige milliarder euro med ledsagende reformkrav vil forandre den europæiske økonomi. Et sikkert gæt er, at Kommissionens konklusion vil være, at de 750 milliarder euro er en stor gevinst for EU's fremtid. Baggrunden er, at covid-19 og nedlukningerne af de europæiske økonomier sidste år ramte så hårdt, at EU-landene for første gang i stor stil optog fælles gæld for efterfølgende at kunne sprede pengene ud til de lande og sektorer, der er hårdest ramt af pandemien. [...] Men nu skal den historiske, politiske beslutning eksekveres. Det bliver den svære del. Vurderingerne af effekten spænder fra et boost til EU's samlede økonomi på mellem 1,54,5 procent af bnp over de kommende fem år - ifølge S&P Global - til “knap nok en gamechanger” hos storbanken Citi. [...] Danmark får kun et beskedent tilskud, men for danske virksomheder og beslutningstagere er der alligevel al mulig grund til at se nærmere på perspektiverne, fordi det giver et billede - omend upræcist - af, hvad der venter i de fem-seks år, hvor de nye EU-penge skal pumpes ind i økonomierne."
Børsen, s. 34 (12.05.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Socialdemokratiet i EU: Er Sofie Carsten Nielsen klar til at ofre den danske model?
Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg fik nær morgenkaffen galt i halsen torsdag morgen. I en artikel på Altinget drister Sofie Carsten Nielsen (R) sig til at bruge ordene “national” og “navlepillende” om min og Socialdemokratiets modstand mod EU-lovgivning om mindsteløn. I bedste fald er den radikale leder uvidende om de potentielle konsekvenser for vores danske model, hvis EU-Kommissionen begynder at blande sig i danskernes løn. I værste fald er hun fuldt bevidst om det og klar til at ofre den danske model på EU-integrationens alter. [...] Den danske model er fundamentet under hele vores arbejdsmarked. I årtier har arbejdsgivere og lønmodtagere forhandlet om løn og arbejdsvilkår, og det har skabt både vækst, velstand og velfærd. EU-lovgivning om mindsteløn vil kunne sætte alt det over styr, og derfor mener jeg absolut ikke, at der er noget navlepilleri over at være imod en europæisk mindsteløn. [... ] Jeg er ikke modstander af idéen om et socialt Europa. Jeg synes bare ikke, det er specielt socialt at indføre EU-mindstelønninger på bekostning af den danske model, som historisk set har vist sig leveringsdygtig i masser af sociale fremskridt. Derimod er det den danske model med forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, som EU-Kommissionen bør søge inspiration i - og ikke den fejlslagne model med politisk fastsatte lønninger, som har accelereret udviklingen med working poor i Tyskland."
Altinget (12.05.2021)
Det digitale indre marked
Dansk Erhverv efter tre år med GDPR: EU må vise vejen ud af dokumentationsjunglen
Sven Petersen, erhvervsjuridisk chef i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Ingen vil vel bestride, at beskyttelse af personoplysninger principielt er vigtigt, og at denne beskyttelse derfor med rette er nævnt som en grundlæggende rettighed i den Europæiske Unions charter om borgernes grundlæggende rettigheder. [...] Set i bakspejlet er det nok ikke helt forkert at antage, at rigtigt mange virksomheder - men også det offentlige – indsamlede persondata uden synderligt formål. [...] Det ændrer dog ikke ved, at reglerne for langt de fleste virksomheder til stadighed medfører store administrative byrder og udgifter til bistand fra konsulenter, revisorer og advokater, hvis reglerne skal efterleves til punkt og prikke. Står disse omkostninger mål med dét, EU ønskede at beskytte? I bund og grund lancerede EU et regelsæt, hvor man forsøgte at ramme de store techgiganters smarte adfærd og den hastigt voksende indsamling af data på internettet, men hvor man nok ikke helt har haft fantasi til at forestille sig, hvor stor en påvirkning GDPR ville få på erhvervslivet over en bred kam. [...] Livet med GDPR kunne gøres lettere for alle, hvis EU-Kommissionen i samarbejde med det Europæiske Dataråd og de nationale datatilsyn kunne udvikle flere værktøjer og typeeksempler, der viser vejen ud af dokumentationsjunglen. Det er klart, at disse eksempler ikke kan dække enhver situation, men de giver forhåbentlig en ide om, hvad der konkret efterspørges, når vi taler dokumentation af behandlingsskridt. Hvornår har man gjort nok? Det er der rigtigt mange virksomheder, der spørger sig selv i forbindelse med treårsfødselsdagen for GDPR."
Altinget (12.05.2021)
Handel
Corona og minkkollaps kostede milliarder af eksportkroner
Jyllands-Posten skriver, at kollapset i minkbranchen og coronakrisen har fået dansk eksport af landbrugsprodukter og fødevarer til at falde med næsten to milliarder kroner i 2020. Det viser opgørelser fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer. På mange vigtige eksportmarkeder forblev restauranter, hoteller og resten af foodservicesektoren lukket i store dele af 2020. Værdien af slagteriernes eksport til de øvrige EU-lande fik et ekstra tryk, da der i efteråret 2020 udbrød svinepest i Tyskland. Udbruddet afskar de tyske slagterier fra eksport ud af EU, hvilket resulterede i at nærmarkederne i Europa blev oversvømmet af tysk svinekød. På den positive side er 2021 begyndt godt for fødevareklyngens eksport, selv om især markerne i Europa stadig er præget af nedlukninger i foodservicesektoren.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (12.05.2021)
Institutionelle anliggender
Britebashing
Anna Libak, journalist på Weekendavisen, skriver i en kommentar blandt andet: "Indimellem kan man få fornemmelsen af, at føderalisterne i EU lider af fantomsmerter efter Brexit. De har simpelthen ikke forliget sig med, at Storbritannien har forladt unionen, og leder bestandig efter tegn på, at Storbritannien kommer til at fortryde sin beslutning bitterligt. Senest har det været tydeligt i forbindelse med valget til det skotske selvstyreparlament, hvor der dvæles længe ved, at SNP og De Grønne, der begge støtter en folkeafstemning om løsrivelse, nu har fået flertal. [...] Men det er kun ét eksempel. Man kunne også nævne den britiske økonomi og alle de dystre forudsigelser om, hvor galt det går, nu hvor Storbritannien ikke længere er med i det indre marked. Man hører meget lidt om, at Bank of England ifølge The Guardian har opjusteret sin prognose, så britisk økonomi i 2021 står til den højeste vækst siden Anden Verdenskrig, nemlig 7,25 procent. [... ] Hermed påstår jeg selvfølgelig ikke, at alt er i den skønneste orden: Hen ved halvdelen af skotterne luner sig ved tanken om selvstændighed, og britisk økonomi tager helt sikkert skade af at miste uhindret adgang til den største frihandelszone i verden. Men det er bare påfaldende, hvor lidt catalanernes ønske om løsrivelse fra Spanien interesserer i sammenligning. Og hvor fraværende bekymringen er for de anslåede vækstrater i EU-landene, selvom prognoserne for Tyskland eller Italien er noget mere sølle end for Storbritannien. [...] Det mest nedslående er imidlertid, at modviljen mod briterne også synes at skinne uklædeligt stærkt igennem hos EU-Kommissionen. [...] Til gengæld virker det aldeles besynderligt, at EU-Kommissionen giver sig til at sagsøge AstraZeneca for at misligholde aftaler om vaccinelevering. Det er svært at frigøre sig fra mistanken om, at det har at gøre med, at det er en britisk vaccine, specielt fordi EU-Kommissionen har harceleret over, at AstraZeneca tilgodeså den britiske befolkning først."
Weekendavisen, s. 13 (12.05.2021)
EU's velmenende parodi på sig selv
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I søndags skød Macron med et års coronaforsinkelse selv konferencen i gang i Strasbourg. Alle interesserede EU-borgere kan nu indlevere deres forslag på en digital platform og deltage i borgermøder, der senere samles til et decideret borgerting. Med kategorier som klima, sundhed, økonomi, digitalisering og indvandring vil processen løbe frem til foråret 2021, hvor netop Frankrig sidder på EU-formandskabet. Det er velmenende. Men det er ikke videre lovende. Både fordi Macron har set temmelig stort på sit eget franske borgertings forslag til klimatiltag. Og især fordi EU med konferencen har skabt en parodi på sit demokratiske underskud og sine komplicerede politiske processer. [...] Det vil for eksempel være nødvendigt for at afskaffe det lammende princip om enstemmighed i EU's udenrigspolitik eller for at skabe en ambitiøs europæisk sundheds- eller industripolitik. Derfor kan man - ligesom EU-Parlamentet - beklage den manglende vilje til mere europæisk demokrati og integration. Men som den bulgarske sociolog Ivan Krastev tørt har konstateret, har vi det EU, vi nu engang har, fordi nationalstaterne ikke vil afgive mere magt. Der er simpelt hen ikke folkelig opbakning til det."
Information, s. 2 (12.05.2021)
Klima
Aktører i transportbranchen satser på grøn brint: Vi kan ikke vente på offentlige støttemidler eller en Power-to-X-strategi
Altinget bringer et debatindlæg af Haydar Shaiwandi, Jacob Krogsgaard, Anders Tystrup og Bo Svane, henholdsvis direktør for DRIVR, direktør for Everfuel, pressechef for Toyota Danmark og mobilitetschef for KINTO. De skriver blandt andet: "Grøn brint og Power-to-X har en afgørende rolle at spille i omstillingen til en fossilfri fremtid. Og grøn brint kan levere CO2-reduktioner i transportsektoren nu i det kritiske årti, vi har taget hul på, der skal dreje verden væk fra et scenarie, hvor klimaforandringerne med stigende temperaturer bliver uoprettelige.Derfor arbejder vi sammen om at skabe et gennembrud for grøn brint som fossilfrit brændstof i transportsektoren. [...] Det er også den vej, vinden blæser, når vi kigger ud over landets grænser. Europa-Kommissionen anslår, at brint og brintbaserede brændsler kan udgøre cirka 20 procent af slutforbruget af energi i et klimaneutralt 2050. [...] Danmark har allerede en førerposition inden for vindenergi og grøn omstilling. Vi har som samfund alle forudsætninger for at levere et dansk brintgennembrud, der også kan blive en eksportsucces til en verden med efterspørgsel på grønne brintløsninger til en fossilfri fremtid."
Altinget (12.05.2021)
Dagens bedste nyhed
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Syd for Omø i Smålandsfarvandet har selskabet European Energy siden 2012 forberedt en stor havmøllepark, der skal sikre grøn strøm svarende til 350.000 husstandes forbrug. Men i marts meddelte miljøminister Lea Wermelin (S), at regeringen vil udpege det relevante havareal til fuglebeskyttelsesområde med den sandsynlige konsekvens, at energiprojektet må opgives. Dette er et af mange eksempler på, at det grønne energisystems ønskværdige ekspansion kolliderer med andre hensyn - naboers trivsel, fuglebeskyttelse, fiskeri, naturværdier - og ender med at måtte droppes. Jo længere omstillingen til grøn energi når, desto flere sådanne barrierer vil de nye klimavenlige energiteknologier løbe ind i. [...] Bemærkelsesværdigt er det, at Kina udvidede med lige så meget som alle andre lande tilsammen og forventes at præstere en fortsat vækst i landets grønne elkapacitet på 45 og 58 procent i år og næste år. I sin fremskrivning forventer IEA også accelereret kapacitetsvækst i EU og USA, selv om man ikke indregner effekten af Joe Bidens nye klimainitiativer på vej. [...] De vedvarende energikilder skal erstatte et globalt system, der har været under opbygning og udvidelse i over 100 år og stadig fylder langt det meste. I elsektoren er vedvarende energi nået op på at dække godt 25 procent - med traditionel vandkraft som langt den største bidragyder. I det samlede energisystem, det vil sige inklusive transport, opvarmning m.m., dækker vedvarende energi kun en tiendedel."
Information, s. 20 (12.05.2021)
Grønne ngo'er til regeringen: Drop støtte til luftfarten, men tag hånd om personalet
Poul Kattler, Rådet for Bæredygtig Trafik, Johnny Frank Nielsen, Bevar Jordforbindelsen, Ivan, Lund Pedersen, Noah-Trafik, Jens Kruhøffer, Klimabevægelsen, Gunnar Olesen, Miljøorganisationen Vedvarende Energi, og Helene Hagel, Greenpeace, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Feriesæsonen står for døren og store dele af rejsebranchen vil gerne flyve danskerne langt væk så snart vaccinationerne er på plads. [...] Antallet af flyvninger fra Danmark er tre gange større end gennemsnittet i andre EU-lande, og er kun overgået af østater som Malta, Cypern, Irland og lilleputstaten Luxembourg. Samtidig forholder flybranchen sig ikke til den største del af flyenes klimabelastning, nemlig vanddamp og partikler. [...] Vi skal ikke tilbage til den afgiftsfrie flyvning; men indføre flyafgifter som vores nabolande. Folketinget skal have afgifter klar, der er store nok til at dæmpe lysten til at flyve, som i vore nabolande. En flyafgift vil primært ramme højindkomstgrupper, der bruger flest penge på flyvning, både i kroner og øre, men også i forhold til deres indtægt. Indenfor EU flyver 75 procent en gang om året eller mindre, mens to procent flyver mindst en gang hver 14. dag. [...] Danmark skal søge aktivt samarbejde med vore nabolande og med EU for fælles afgifter for luftfarten, i første omgang med afgifter som i Norge, Sverige og Tyskland og på sigt i en større kreds. Samtidig skal Danmark arbejde aktivt i EU om en europæisk grøn transportstrategi. Korte flyvninger, som dansk indenrigs, må på ret kort sigt kunne gøres overflødige."
Altinget (12.05.2021)
Staten kan have brugt over en milliard kroner i år i klimarabat til biler, der ikke er grønne
Information skriver, at et nyt svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) tyder på, at staten i årets fire første måneder har givet mere end en milliard i afgiftsrabat til pluginhybridbiler, som EU fra 2026 ikke anser for at være grønne. Salget af hybridbiler i Danmark er fordoblet sammenlignet med 2020. Udviklingen skyldes, at pluginhybrider får en skatterabat, fordi de betegnes som grønne i den bilaftale, som regeringen og støttepartierne indgik i december. Selv om pluginhybriderne kritiseres for slet ikke at være klimavenlige, er de nemlig helt centrale for at nå det politiske mål om én million grønne biler i 2020. Men mens salget har kronede dage, har EU-Kommissionen for nylig besluttet, at pluginhybrider fra 2026 ikke længere må bære mærkatet "grønne", da de også udleder CO2. Danmark yder altså støtte til noget, som EU om fem år ikke længere anser som en grøn løsning. Information har spurgt skatteminister Morten Bødskov, hvordan han forholder sig til, at der kan være brugt 1, 1 milliarder kroner på klimarabat til pluginhybrider i år, og om denne pris står mål med klimaeffekten ved pluginhybrider. "Aftalepartierne er enige om at mødes igen i 2025 for at drøfte udviklingen og se på, om der er behov for at justere aftalen," skriver ministeren i et svar til Information.
Information, s. 1, 4 (12.05.2021)
Landbrug
Landbrug & Fødevarer: Gen-værktøjer er nødvendige for at sikre fødevareproduktionen
Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Som Altinget skrev 5. maj, har EU-Kommissionen offentliggjort en ny rapport, der dokumenterer, at adgang til nye præcisions gen-værktøjer til at forædle og udvikle afgrøderne er nødvendig. Det er værktøjer, som bygger på de samme principper, som er anvendt i op mod 100 år til at udvikle afgrøderne, og som Kommissionen understreger har en lang historie for sikker anvendelse på bagen. På den baggrund fastslår Kommissionen også, at den nuværende GMO-lovgivning ikke egner sig til nye genom-teknologier. Som det er nu, er det nemlig ikke muligt at bruge disse teknikker i Europa, da EU-domstolen for knap tre år siden afgjorde, at da de nye, mere præcise metoder er udviklet efter EU-direktivet blev vedtaget i 2001, så skal de underlægges en række meget dyre krav. [...] For landmænd, fødevareproducenter og planteforædlere er der behov for, at EU meget hurtigt justerer den nuværende tolkning, så disse simple, præcise metoder til at skabe og udnytte den variation, som planterne har i forvejen, kan bringes i spil. [...] Derfor håber vi, at den danske regering og Folketinget i samspil med kolleger i andre lande vil arbejde for en hurtig justering af det gældende direktiv, så vi får mulighed for at sikre fødevareforsyningen, jobs og konkurrenceevne i Europa. Og for at gøre fødevarerne sundere og produktionen mere bæredygtig."
Altinget (12.05.2021)
Migration
Immigrationens onde cirkel
Weekendavisen bringer et interview med Didier Leschi, generaldirektør for det franske immigrations- og integrationskontor OFII. Interviewet drejer sig om immigrationen i Frankrig. "Når vi taler om immigration, bliver folk intellektuelt forlegne, ude af stand til at betragte realiteterne og forlader sig i stedet på ideologisk baserede standpunkter, der ikke altid har hold i virkeligheden. Men vi er nødt til at tale om problemerne; om virkeligheden som den ser ud i dag: Vi har for mange ukvalificerede immigranter, hvis værdier strider imod de franske, og som holdes ved lige af en ekstremt tæt kontakt med hjemlandet," siger Leschi og fortsætter: "Europa er ikke det fort, som det bliver fremstillet som, når man læser de talrige reportager om illegale migranter, der drukner i Middelhavet. Og selv om virkeligheden er hård for dem, der ikke umiddelbart har en gyldig grund til at komme hertil, eller som hutler sig gennem tilværelsen som illegale på gaden, er man nødt til at erkende, at Europa også stadig er forholdsvis åbent: I 2000 var der således ifølge FN 56 millioner immigranter i EU, i 2017 78 millioner. Tallene taler deres eget sprog. Vi er nødt til at finde brugbare løsninger på de problemer, der følger med den stadig tiltagende migration."
Weekendavisen, s. 8 (12.05.2021)
Sundhed
Den russiske Sputnik-vaccine klarer kravet i EU-laboratorium
Berlingske skriver, at Slovakiet endnu engang melder sig klar til at tage den russiske Sputnikvaccine i brug. Det sker efter positiv test i et uafhængigt EU-laboratorium. Dog er vaccinen stadig ikke godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Slovakiet er et af de EU-lande, der er blevet hårdest ramt af coronapandemiens tredje bølge. Der har i Slovakiet været hårdt politisk pres for at tage den russiske vaccine i brug, som har ligget på slovakiske lagre siden 1. marts. Ungarn har allerede nødgodkendt Sputnik V-vaccinen og har vaccineret foreløbig 1,4 millioner borgere med den. Slovakiet og de øvrige EU-lande har dog hidtil ventet på den officielle godkendelse fra EMA. I månedsvis har Tyskland ligget i forhandlinger om at købe og endda producere vaccinen. Ud over den økonomiske gevinst ville det være en politisk vigtig milepæl for Sputnik V at få det blå stempel fra det største land i EU. Det er usikkert, hvilke test Sputnik V har gennemgået på det ungarske laboratorium, ligesom der er modstridende meldinger om, hvornår Slovakiet kan tage vaccinen i brug.
Berlingske, s. 12 (12.05.2021)
EU-nødlager af værnemidler står nu klar i Danmark
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at et stort lager af værnemidler, som skal bruges i kampen mod corona, nu står klar i Danmark. "Erfaringen i foråret 2020, hvor pandemien ramte, var, at alle europæiske lande i større eller mindre omfang oplevede mangel på værnemidler. Lageret skal gøre det muligt for de europæiske lande, der er presset og ikke kan låne af andre, at rette henvendelse til EU-Kommissionen og derigennem få lov at trække på disse nødlagre," siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Det er EU-Kommissionen, der råder over nødlagrene.
Jyllands-Posten, s. 2 (12.05.2021)
Tysk minister vil sikre to år med covid-19 booster-vacciner til EU
Politiken skriver, at Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, vil have EU-Kommissionen til at bestille covid-19 booster-vacciner til 2022 og 2023 fra mindst fire forskellige medicinalvirksomheder. "Det er min faste overbevisning, at det bliver uundgåeligt at blive ved med at søge om at kunne opkøbe vaccinebeholdninger - også til 2022/ 2023 - deriblandt vacciner baseret på forskellige teknologier og fra forskellige virksomheder, som er i stand til at levere til tiden," skriver Spahn i et brev, som nyhedsbureauet Reuters er kommet i besiddelse af.
Politiken, s. 2 (12.05.2021)
Udenrigspolitik
Kofods tavse signal
I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Føjeligheden har en grænse.Det var det budskab, udenrigsminister Jeppe Kofod i mandags gav ved sin tilstedeværelse som taler til Anders Fogh Rasmussens årlige demokratitopmøde, som afholdes i København. På talerlisten står således også Hongkongaktivisten Nathan Law og - endnu mere kontroversielt - Taiwans præsident, Tsai Ing-wen. [...] Over for det kinesiske regime vil Kofods tilstedeværelse virke som en provokation, og den kinesiske ambassade har også allerede forklaret Berlingske, at man opfatter mødet som en »indblanding i vores interne affærer«. Til Politiken taler ambassaden ligefrem om 'antikinesisk aktivitet', der bryder med det såkaldte ét-Kina-princip. Der trues direkte med sanktioner. Så selvom Kofods særdeles korte tale i sig selv ikke var noget at skrive hjem om, og Danmark stadig officielt har en ét-Kinapolitik, vil de to minutters optræden ses som et signal til USA og Joe Biden: Danmark står i denne supermagtskonflikt på USAs side. Den danske regering støtter samarbejdet mellem USA og EU om at 'udkonkurrere' Kina, som den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, for nylig lagde op til. For udenrigsministeren har beslutningen ikke været nem, og han fortjener derfor al den støtte, han kan få. [...] Man kan sælge sig selv for dyrt. Det er man også ved at forstå i EU, som lægger op til at sløjfe en nylig vidtgående investeringsaftale med Beijing. Efter Hongkong reelt er blevet tæmmet, og enhver form for demokratisk aktivisme udryddet og censureret, er det mere end sandsynligt, at den lille ø, udbryderstaten Taiwan står for tur. Det bør ikke tolereres, at Kina opfører sig stedse mere militaristisk over for dette mønsterdemokrati, som Beijing opfatter som en del af det kinesiske rige."
Weekendavisen, s. 14 (12.05.2021)
Værdipolitisk flagskib
Mette Rodgers, Weekendavisens korrespondent i London, skriver i en analyse blandt andet: "I sidste uge lancerede Storbritannien et nyt Globalt Anti-Korruptions-Regime. [...] Det nye sanktionsregime bygger videre på det såkaldte Magnitskij-regime, som landet indførte sidste år, efter at det havde forladt EU. Det giver mulighed for på globalt plan at sanktionere individer, der har været involveret i krænkelser af menneskerettighederne. Indtil videre har briterne indført sanktioner mod 54 personer og organisationer fra Rusland, Saudi-Arabien, Myanmar, Sydkorea. Herunder senest mod kinesiske embedsmænd, der er impliceret i overgreb mod Uighur-muslimerne i Xinjiang-provinsen. Hermed signalerede Storbritannien endnu en gang, at dets udenrigspolitik efter Brexit ikke primært handler om nye frihandelsaftaler med lande rundtom i verden. Tværtimod agter briterne at bruge deres nyvundne fleksibilitet til at føre værdipolitik. [... ] Og det ville være synd at sige, at en værdibaseret udenrigspolitik er stødt på modstand fra politisk hold i Storbritannien. Modstanden kommer tværtimod fra dem, der hævder, at regeringen ikke går langt nok - og oversælger sin politik moralsk. [...] Ifølge nogle iagttagere er den nye sanktionspolitik da også nok så meget et forsøg på at lægge sig tættere op ad USA og samtidig lægge afstand til EU, der ofte - til briternes irritation - har haft svært ved at blive enige om sanktioner, fordi alle 27 lande skal være enige."
Weekendavisen, s. 13 (12.05.2021)
Økonomi
Økonomisk demokrati kulsejlede i 70'erne. I dag er der brug for internationale løsninger
Information bringer en kronik af Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og formand for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Pelle Dragsted påpeger, at det danske samfund hverken er en ureguleret markedsøkonomi eller en rendyrket planøkonomi. Markedskræfterne - ejendomsretten - indrammes af lovgivning, der beskytter arbejdsmiljø, natur og klima, regler mod vild finansspekulation, huslejeregulering mv. En stor offentlig sektor beskæftiger en tredjedel af arbejdsstyrken uden for markedet og privatkapitalismen. [...] Pelle Dragsted anerkender, at private virksomheder fortsat skal bidrage til at skabe udvikling og velstand. Men efter fyrre års global nyliberalisme er fællesskabet i alle dets former trængt tilbage. Derfor leder han efter nye veje til at udbrede demokratiske ejerformer og bremse for privatisering og udlicitering. [...] Europæiske socialdemokratier får kritik for at have udvisket deres profil ved at medvirke til neoliberalistisk politik og dermed tabe terræn til de populistiske oprør. Mette Frederiksen får behersket ros for at lægge op til en ny social kontrakt. Men - siger Dragsted - socialdemokraterne er ikke klar til at tage et mere frontalt opgør med ejerskab og magt. [...] Magtbalancen mellem demokrati og kapital afgøres i dag hverken i den enkelte virksomhed eller i det enkelte land. Her må vi forlade os på internationalt samarbejde som det, præsident Biden overraskende lige har spillet ud med - om massiv indsats mod skatteflugt og skattely og fælles bund under selskabsskatten. Måske kan det suppleres med en særlig formueskat på de superrige. Klimasagen må fremmes ved fælles massiv forsknings- og udviklingsindsats fra erhvervsliv og stat og optrapning til høj beskatning af klimagasser. Her skal EU spille en afgørende rolle. Og her er Pelle Dragsted fåmælt, fordi han stadig er hæmmet i sin tilgang af Enhedslistens anakronistiske EU-modstand."
Information, s. 16-17 (12.05.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. maj 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark