Onsdag den 12. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Ungarns Viktor Orbán kan vende op og ned på europæisk politik
Ungarns premierminister Victor Orbán er tilbage i nyhederne. Berlingske skriver, at han i går skulle stå skoleret i Europa-Parlamentet og forsvare sig imod anklager om, at det ungarske demokrati udsættes for en “systematisk trussel”. Før debatten i Europa-Parlamentet havde flere af Orbáns europæiske partifæller i den konservative EPP-gruppe forsøgt at få ham til at komme med indrømmelser på migrationsområdet, men Orbán nægtede, og debatten udviklede sig til, hvad Berlingske kalder “et stormløb” på den konservative gruppe, som resten af parlamentarikerne søgte at overbevise om at bakke op om at opfordre EU-Kommissionen til at undersøge, om der en fare for, at Ungarn overtræder EU’s fælles værdier. Hvis det forehavende lykkes, er der fare for, at Orbán selv beslutter sig for at forlade EPP-gruppen, skriver Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at Orbán kritiserer Europa-Parlamentets rapport, der ligger til grund for dagens afstemning om, hvorvidt der skal indledes en proces mod Ungarn, der i sidste ende kan koste landet stemmeretten. “Rapporten fornærmer Ungarns ære. Beslutninger i Ungarn tages af vælgerne. I påstår, at ungarerne ikke kan finde ud af at afgøre, hvad der er i deres egen interesse. Som om I ved bedre. Men det er ikke at vise respekt for det ungarske folk,” sagde Orban tirsdag eftermiddag. Rapporten kritiserer især Orbans offensiv mod ngo'er, der arbejder for at styrke demokrati, borgerrettigheder og hjælpe migranter, og mod Central European University i Budapest, støttet af filantropen George Soros, som Orban vil have lukket. Men også Ungarns behandling af migranter står for skud. Ifølge Kristeligt Dagblad har Orbán identificeret sin modstander i skikkelse af den franske præsident, Emmanel Macron, der håber at skabe et Europa med øget integration og tiltrække de konservative, der ikke bryder sig om Orbans antieuropæiske linje, til en liberal EU-venlig centrumhøjreblok. Politiken skriver, at der kan indledes en artikel 7-proces mod Ungarn, hvis der samles to tredjedeles flertal for rapporten i onsdagens afstemning, men at det dog ikke betyder, at Ungarn bliver frataget stemmeretten i EU, da Polen på forhånd har lovet at nedlægge veto. BT Metro skriver, at danske Bendt Bendtsen (K), der har hjemme i den konservative gruppe EPP, som Orbáns parti tilhører, støtter EU-Parlamentets rapport, men mener, at afstemningen har begrænset betydning.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6; BT Metro, s. 8

Andre EU-historier: Prioriteret emner

Migration: 10.000 bevæbnede vagter skal beskytte EU’s grænser
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver, at Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, i dag vil præsentere et forslag om etableringen af en 10.000 mand stor og bevæbnet EU-grænsepatrulje, som skal beskytte EU’s ydre og indre grænser. Patruljen skal oprettes i 2020, og den skal opsnappe nye ankomster til Europa, standse ulovlig færden mellem EU-medlemsstater og fremskynde hjemsendelser af migranter, som ikke har ret til asyl i Europa. Sergio Carrera, seniorforsker ved Centre for European Policy Studies og specialist i EU’s migrationspolitik, vurderer, at tiltaget kan hjælpe de medlemsstater, der i øjeblikket føler sig overladt til sig selv på migrationsområdet. Ifølge forskningschef i Tænketanken Europa Catharina Sørensen er det dog ikke givet, at EU’s medlemsstater vil bifalde forslaget. “I grænselandene, som i dag tager imod migranterne, er der en bekymring for, at EU vil overtage magten i beskyttelsen af de ydre grænser,” siger Catharina Sørensen. Kristeligt Dagblads lederskribent skriver om emnet: “Det kan ikke betegnes som glædeligt, at EU i den grad er nødt til at skærme sig mod den voksende migration. Men det er positivt, at længere tids rådvildhed nu afløses af viljen til at bremse den ukontrollable, omkostningstunge og destabiliserende indvandring, som i disse år er den altoverskyggende udfordring i stort set alle EU-landene.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1, 8, Politiken, s. 6

Interne anliggender: Valget, som fik Sverige til at ligne resten af verden
I en opsamling af den internationale debat om søndagens valg i Sverige skriver Kristeligt Dagblads debatredaktør Johannes Henriksen blandt andet: “Mens det politiske tabernakel udspiller sig i Stockholm, afspejler de blandede reaktioner den kamp om tidens politiske fortælling, som finder sted i mange lande. Og det vidner om dybden af splittelsen i det svenske samfund, at to helt modsatte historier kan etableres hver for sig. På den ene side fortællingen om, at Sverige nu er blevet indhentet af den indvandrerkritiske virkelighed, som præger resten af Europa. På den anden side fortællingen om, at det ved fælles hjælp lykkedes det politiske establishment at holde stand, at ‘medmenneskeligheden vandt over fremmedfjendtligheden’, som det hedder. Sidstnævnte fortælling står dog stærkere i Sverige end i internationale medier, hvor flest hæftede sig ved Sverigedemokraternes fremgang og den låste parlamentariske situation.” Politiken bringer et debatindlæg af Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet (R) og folketingskandidat i København. Han skriver blandt andet: “Det er tid at støve nogle gamle dyder af. Tid til at bygge op igen. Nationalstaten, det europæiske fællesskab, solidariteten og dannelsen. Det behøver svenskerne ikke at gøre sammen med Sverigedemokraterna. Det er naturligvis svenskernes eget valg, men gør de det, vil det i sidste ende kun gøre partiet større.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: I Europa - uden mål og med
Jyllands-Posten bringer en kronik af Per Nyholm, forhenværende udenrigskorrespondent, publicist. Han skriver blandt andet: “Kommissionsformand Juncker ventes denne onsdag i Strasbourg at holde sin sidste tale om unionens tilstand. Måtte han tale om et folkeligt og kulturelt Europa, det sande Europa, skæbnefællesskabets Europa, om dette at EU trænger til at blive nytænkt politisk og kulturelt, ikke til at blive rigere og dummere, mere splittet og mere egoistisk.” Altinget bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: “Skal EU kunne svare på udfordringerne med især klima, migration og sikkerhed, som jeg mener, er de absolut vigtigste, kalder det på en helt ny og langt større beslutningskraft. På et stærkere og langt mere handlekraftigt samarbejde. Behøver jeg næsten skrive, at det forudsætter et Europæisk Råd i en helt anden udgave. Derfor bør Juncker i sin tale presse massivt på for at få EU’s medlemslande til at tage medansvar for fællesskabet, udvise solidaritet og vilje til at samarbejde ved at byde ind og deltage i de fælles løsninger, der er den eneste farbare vej. På alle områder. Ellers er der ingen grund til at vi overhovedet har en union, et flag og en fælleskasse.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 21; Altinget

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Fire nye årsager til at EU-forbehold går imod danske sikkerhedsinteresser
Berlingske bringer en kronik af Catharina Sørensen. forskningschef, Tænketanken EUROPA. Hun skriver blandt andet: “Danske politikere skylder at fortælle danskerne, at rets- og forsvarsforbeholdene reelt kan skabe et ‘Dexit’ i slowmotion på sikkerhedsområdet - en situation, som vi er alene om i EU. Europol-aftalen fra 2016, der sikrer tilknytning til EUs politisamarbejde, løser langtfra udfordringen med at give danske myndigheder de bedste kort på hånden i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme. Direkte adspurgt ønsker mange danskere en stærkere EU-indsats på sikkerhedsområdet, men samtidig er opbakningen til forbeholdene høj. Det skyldes en forestilling om, at EU-forbehold værner om Danmarks suverænitet.”
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Institutionelle anliggender: Danskerne vil have én tid

BT og BT Metro skriver, at EU-Kommissionen vil gøre en ende på de årlige tidsskift mellem sommer- og vintertid, efter en undersøgelse har vist, at millioner af europæiske borgere gerne vil slippe for at stille uret frem og tilbage. Derfor ventes EU-Kommissionen at præsentere nogle konkrete forslag, som EU-Parlamentet og medlemslandene skal tage stilling til. Langt de fleste danskere er dog ikke generet af overgangen fra vinter- til sommertid og omvendt. Det gælder 74,2 procent af de adspurgte.
Kilder: BT, s. 11; BT Metro, s. 12

Udenrigspolitik: Pilen peger mod Kreml i Skripal-sagen
Information skriver, at Storbritanniens antiterrorpoliti onsdag fremlagde sit omfattende bevismateriale i sagen om den tidligere russiske dobbeltspion, Sergej Skripal. “Briterne har nu et omfattende materiale med både fysiske beviser fra gerningsstederne, videoovervågning, aflytninger og kortlægning af de mistænktes rejsemønstre med falske pas. Personligt er jeg helt overbevist om, at Mays udlægning er korrekt - at de to mistænkte er russiske efterretningsagenter, der kommer fra GRU,” siger Flemming Splidsboel, som er seniorforsker med speciale i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Vejen til Paris er ikke umulig - ikke i teorien
Information skriver, at Parisaftalen snart fylder tre år, og selv om klimaforandringerne bliver stadigt mere tydelige, er der endnu ikke ændret fundamentalt ved hverken det globale forbrug af fossile brændsler eller de samlede udledninger af drivhusgasser. Alligevel mener Glen Peters, klimaforsker og forskningschef ved det norske Center for International Climate Reserch, CICERO, at det fortsat er muligt at tro på de ambitiøse mål fra Paris. “Det er muligt. Men det afhænger af en lang række valg, vi træffer. Det er ikke ligesom med teorien om tyngdekraft, at der er et endegyldigt og entydigt svar. Det afhænger af vores valg,” siger Glen Peters.
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: EU vil reducere bilers CO2
Jyllands-Posten skriver, at EU-Parlamentets miljøudvalg vil arbejde for, at nye biler i 2030 skal udlede 45 procent mindre CO2, end de gør i 2021. Dansk Elbil Alliance vurderer, at tiltaget kan betyde flere millioner nye elbiler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Sikkerhedspolitik: Højt spil på Balkan kan ende i krig

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Holger K. Nielsen, folketingsmedlem (SF). Han skriver blandt andet: “Sårene på Balkan er ikke lægte. Det kan derfor forekomme opmuntrende, at Serbiens og Kosovos præsidenter har indledt en tilnærmelse, hvor de taler om en revision af grænsen mellem de to lande. Tanken er, at der skal ‘byttes land’, så et område af Kosovo, hvor der fortrinsvis bor etniske serbere, skal indlemmes i Serbien, samtidig med at et område i Serbien, hvor der fortrinsvis bor etniske albanere, indlemmes i Kosovo. Der skabes grundlag for serbisk anerkendelse af Kosovo og et mere stabilt forhold mellem de to lande. Derfor har USA og EU-Kommissionen givet medløb til processen. Det samme har Danmark.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Det digitale indre marked: Copyright på en rimelig og intelligent måde
Altinget skriver, at et splittet EU-Parlament onsdag eftermiddag skal stemme om et forhandlingsmandat til den omdiskuterede copyright-reform, der har til hensigt at opdatere ophavsretsloven til en digital virkelighed, hvor internettets brugere i vid omfang deler billeder, musik, links og andet materiale. I den forbindelse bringer Jyllands-Posten et debatindlæg af Magnus Falko, medlem af Europabevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: “Den 12. september stemmes der i EU om copyrightreformen, som berører internettet. Desværre burde den kaldes ‘copyrightdeformen’. At beskytte copyright kan nemlig være godt, men særligt paragraf 13 i EU-forslaget er ødelæggende for udveksling og fælles vidensudvikling på internettet, der jo ellers skulle være frit i det henseende.”

Kilde: Altinget; Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Garanti til danskere i London: I kan blive
Jyllands-Posten skriver, at danskere skal ikke være bekymrede for, om de kan blive i Storbritannien, selv efter et hårdt Brexit. Det siger Brexit-minister lord Martin Callanan til avisen. “Den garanti, som vi har givet til borgere, gælder også i et ‘no deal’-scenario. Det er utænkeligt, at vi vil gøre noget andet end at sikre, at I juridisk set vil være i en position, hvor I kan blive,” lyder det. Den britiske regering ønsker en såkaldt “mobilitetsordning”, så EU-borgere kan få visum til at arbejde og studere i landet efter Brexit.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Kristne hospitaler i Jerusalem mærker også Trumps vrede
Som led i USA’s økonomiske sanktioner over for palæstinenserne, fordi de ikke vil samarbejde med USA om den fredsplan, der endnu ikke er offentliggjort, har USA meddelt, at man ikke vil betale 25 millioner dollar (186 millioner kroner) til fem kristent drevne hospitaler i Østjerusalem. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den amerikanske støtte har været en del af et større program, der skal afhjælpe den pengemangel hos hospitalerne, der er opstået, fordi det palæstinensiske selvstyre har en gæld på over en halv milliard kroner til Østjerusalem-hospitalerne. EU støtter programmet med 13 millioner euro (97 millioner kroner) årligt.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Eksportpotentialet i energieffektive løsninger tælles i milliarder

Børsen bringer et debatindlæg af Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi, og Christian Jølck, bestyrelsesformand, Synergi. De skriver blandt andet: “EU har for nylig hævet ambitionerne og sat et energieffektiviseringmål på 32,5 procent i 2030, som gælder for unionen som helhed. Det er et løft på 5,5 procentpoint i forhold til tidligere, og det understreger, hvor afgørende indsatsen er for hele EU. Interesse for danske løsninger Det bør Danmark udnytte som et foregangsland for grøn omstilling. Det er afgørende, at vi indretter energi- og klimapolitikken med øget fokus på at reducere og effektivisere vores energiforbrug.”
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Slip hæmningerne løs, Ellemann!
Altinget bringer et debatindlæg af Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Han skriver blandt andet: “Ikke et ord har vi hørt om fredninger af dansk havnatur, mere og bedre skovnatur, hjælp til biodiversiteten eller andre tiltag, der kan løfte Danmark fra vores solide bundplacering på naturområdet i EU. […] Lige nu tyder alt på, at vi inden 2020 kun når 2 af de 20 biodiversitetsmål, som vi har lovet Verden ifølge vores eget biodiversitetsbarometer. Samtidig viser den seneste NOVANA-rapport, at for 11 ud af de 17 naturtyper på land er tilstanden forværret. Helt i strid med EU-lovgivningen.”
Kilde: Altinget

Klima: Europæiske lastbiler taber i miljøvenlighed
Altinget bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Før sommer præsenterede Kommissionen endnu en del af den såkaldte Vejpakke, denne gang med fokus på blandt andet drivhusgasser. Hidtil har EU nemlig sovet gevaldigt i timen, når det gælder transportsektorens rolle i forhold til CO2-udledninger, så der er i høj grad brug for nytænkning. […] EU hylder sig selv som planetens store klimaforkæmper, men i sidste ende er virkeligheden desværre en helt anden. For uanset om disse målsætninger gennemføres eller ej, så er disse tiltag ifølge min mening alt for lidt og kommer alt for sent.”

Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Brexit bør trække Danmark tættere på EU

Altinget bringer et debatindlæg af Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier. Hun skriver blandt andet: “Uanset hvilken løsning Storbritanniens relation til EU lander på, står både Storbritannien og EU til at miste indflydelse. Det rammer Europa på et ærgerligt tidspunkt, hvor USA, Kina og Rusland er ved at nedbryde den verdensorden, der siden anden verdenskrig har skabt fred og velstand for os alle. Det dæmper nemlig lyset på den internationale scene i Europa, hvor briterne vil efterlade et politisk vakuum, der på flere områder vil kunne aflæses globalt, men også konkret kunne tælles i stemmer internt, når det gælder magtfordelingen i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. En britisk afsked kan derfor ikke undgå at sætte præg på Danmarks politiske hverdag.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: DF er villig brik i Storbritanniens Brexit-gamble
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard, EU-ordfører i Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: “Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, risikerer at sætte Danmarks indflydelse over styr, når han opfordrer den danske regering til at bryde med de øvrige EU-lande i forbindelse med de igangværende Brexit-forhandlinger. I et indlæg i Altinget (22. august) erklærer han sig enig med den britiske handelsminister, Liam Fox, i, at det er EU-Kommissionens ‘uforsonlige og ufremkommelige tilgang til forhandlingerne’, som er årsag til, at vi risikerer at stå uden en aftale, når briterne næste år forlader EU. Jeg er bestemt ikke nogen ukritisk beundrer af den nuværende EU-Kommission. Men det er nu engang briterne, der har truffet en beslutning, de ikke kunne overskue konsekvenserne af.”
Kilde: Altinget