Onsdag den 13. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mays nederlag
Flere medier skriver om, at det britiske parlament tirsdag afviste premierminister Theresa Mays Brexit-aftale. Med cirka 400 timer til Brexit valgte et flertal i Underhuset tirsdag aften at nedstemme Mays Brexit-aftale. 242 stemte for aftalen, og 391 stemte imod. Jyllands-Posten skriver, at Storbritannien er ude i en politisk krise af rang og at den britiske regering står uden en samlet linje i en uhyre vigtig afstemning. Et lavpunkt for Mays autoritet som premierminister. Ifølge Politiken er det mest sandsynlige scenarie nu, at den britiske regering beder EU om en udskydelse af Brexit. Det skal parlamentarikerne efter planen stemme om på torsdag, hvis de forinden har afvist muligheden for at forlade EU helt uden en aftale. Op til afstemningen havde May forsøgt at komme skeptiske partifæller i møde. Mandag aften rejste premierministeren til Strasbourg for at mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og Theresa May kunne ud på natten præsentere et tillæg til skilsmisseaftalen med EU. Børsen skriver, at May og Jean-Claude Juncker fremlagde tre juridisk bindende tilføjelser til aftalen på et pressemøde i Strasbourg. De tre tiltag forpligter EU til at gøre sit bedste for at have en handelsaftale på plads, inden en overgangsperiode efter Brexit udløber i 2020 eller senere, hvis perioden forlænges. EU skal også samarbejde med briterne på at finde en teknisk løsning, der kan holde den irske grænse åben efter Brexit. EU gik også med til, at Storbritannien unilateralt erklærede, at landet mener, at det kan trække sig ud af bagstoppet, hvis EU i ond tro bryder sine løfter.

Politiken skriver, at EU-Kommissionens formand mandag nat udtalte, at Theresa May med tillægsaftalen havde fået en ny chance. ”I politik får du nogle gange en anden chance. Det afgørende er, hvad du gør med den. For der kommer ikke en tredje chance. Der kommer ikke yderligere tolkninger af tolkningerne, ingen yderligere forsikringer af forsikringerne,” sagde Jean-Claude Juncker. Afstemningen var på forhånd blevet kaldt afgørende af både premierministeren og af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Det er anden gang, at Mays aftale stemmes ned. Første gang var 15. januar, hvor aftalen blev afvist med et flertal på hele 230 stemmer, hvilket var et historisk stort nederlag for en britisk regering. EU-præsident Donald Tusks talsmand siger, at resultatet ”betragteligt øger” risikoen for et Brexit uden aftale. ”Vi er kede af udfaldet af aftenens afstemningen. Fra EU's side har vi gjort alt, hvad vi kunne for at nå frem til en aftale. Det er svært at se, hvad vi ellers kan gøre,” lyder det fra talsmanden ifølge Reuters. Det skriver B.T. Metro.
Jyllands-Postens leder skriver ligeledes om Mays nederlag: ”Med endnu et eklatant nederlag for sin Brexit-aftale har Storbritanniens premierminister opbrugt sin politiske kapital. Som tingene står nu, er det meget vanskeligt at se, hvordan briterne kan få noget, der bare ligner en fornuftig skilsmisse fra EU. […] Set udefra virker det mere end besynderligt, at Theresa May ikke formår at sikre tilsagn fra sine nærmeste rådgivere og eget bagland, før hun offentliggør den tillægsaftale, som hun mandag indgik med EU. Men det illustrerer meget godt situationen: De resterende EU-lande formår at holde tanken klar og kender retningen. Storbritannien har mistet orienteringen og sejler rundt i en suppedas, som man selv har skabt. Det er selvklart, at EU ikke kan være mere imødekommende over for briterne, når det angår noget så vitalt som kontrol af en af EU's ydre grænser. Ironisk nok står det nu krystalklart, hvor stor betydning EU har som fredsskaber og -bevarer. Havde Storbritannien og Irland ikke været medlem af EU, ville Langfredagsaftalen med den åbne grænse næppe have været mulig. […] Der er to uger til, at briterne har bedt om at forlade EU. De øvrige EU-lande er i gang med at forberede et valg til et europaparlament, hvor briterne er skrevet ud. EU har vist sig både meget langmodig og overraskende forstående over for Storbritanniens selvskabte kaos. […] Med et hårdt Brexit spiller briterne ikke kun hasard med sig selv, men også med deres europæiske allierede, som ufrivilligt og ufortjent bliver en del af det kaos, som hersker i London,” skrives der blandt andet.

Berlingske skriver, at parlamentet i dag skal stemme om, hvorvidt det ønsker en no deal- Brexit eller ej. Senere i dag eller i morgen skal parlamentet stemme om, hvorvidt det ønsker en udsættelse af Brexit. I talen efter nederlaget belærte Theresa May sine kolleger i parlamentet om, at de nu må bestemme, om de overhovedet vil have Brexit, eller om de vil have en ny afstemning. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker udtalte mandag ifølge Altinget, at briterne ikke kan få forlænget aftalen til efter 23. maj, medmindre de er klar til at deltage i Europa-Parlamentsvalget, der er sat til mellem 23. maj og 26. maj 2019.
En ny folkeafstemning kan ses som den logiske konsekvens af den udskældte udtrædelsesaftale. Ifølge The Guardian er der kun omkring 10 konservative parlamentsmedlemmer, der støtter en ny folkeafstemning, hvilket er meget langt fra de 325 medlemmer, der skal til for at skabe flertal. Det skriver B.T.
Kilder: Berlingske, s 4,16; B.T., s. 12; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 10-11, 14; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 3; B.T.Metro, s. 6; Børsen, s. 20; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: USA vil have Tyskland til at droppe Huawei
Ligesom mange andre EU-lande er Tyskland afhængig af samarbejdet med USAs efterretningstjenester, der blandt andet hjælper med at spore og bremse terroraktivitet. Det var blandt andet med USAs hjælp, at Tyskland fik bremset et bombeangreb i Köln sidste år. Berlingske skriver dog, at den slags hjælp kan Tyskland fremover ikke vide sig sikker på at få fra USA. I hvert fald ikke, hvis tyskerne lader den kinesiske techgigant Huawei få adgang til det nye 5G-net. Sådan lyder det i et brev fra Trump-regeringen til Tyskland, som The Wall Street Journal har set. Det er ikke første gang, at USA appellerer til sine europæiske allierede om at nægte Huawei adgang til det nye 5G-mobilnet. Det er dog første gang, at Det Hvide Hus ligefrem truer med, at det kan gå ud over samarbejdet, hvis ikke der nedlægges forbud mod Huawei. USA frygter, at Huawei, som er et statsejet firma, vil blive brugt til spionage for den kinesiske regering, hvis det får adgang til Europas 5G-mobilnet, og derfor har Trump-regeringen også tidligere lagt pres på europæerne for at holde Huawei helt ude af konkurrencen om, hvem der skal levere udstyr til mobilnettet. Berlingske skriver, at Huawei fastholder, at det aldrig har spioneret på vegne af den kinesiske regering. Huawei har lagt sag an mod USA for at få ophævet det leverandørforbud, som USA har vedtaget. Forbuddet betyder, at amerikanske teleselskaber ikke må indkøbe Huawei-udstyr. Børsen skriver, at de forestående planer om et kinesisk 5G-netværk flere steder i Europa er bekymrende, og at EU skal gøre mere for at håndtere det. EU-Parlamentet opfordrer til handling på EU-plan mod de sikkerhedstrusler, der kan være forbundet med Kinas voksende teknologiske tilstedeværelse i EU. Helt konkret har parlamentet stemt om, om der skal oprettes den første ordning for certificering for cybersikkerhed. Den skal gælde i hele EU og skal sikre, at produkter, processer og tjenester, der sælges i EU-landene, opfylder en række standarder for cybersikkerhed.
Kilder: Børsen, s. 30; Berlingske, s. 14

Andre EU-historier

Migration: Danmark giver 675 mio. kr. til Syrien. Færre penge end i 2018
EU og FN har efter otte års krig i Syrien indkaldt til en konference i Bruxelles. Krigen i Syrien har drevet mere end 11 millioner mennesker på flugt. Derfor mødes en skare af politikere, embedsmænd og folk fra humanitære organisationer i disse dage i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan finde en politisk løsning på konflikten samt for at skrabe så mange penge som muligt sammen til at hjælpe de mange fordrevne syrere, som fortsat har hårdt brug for bistand. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) repræsenterer den danske regering ved den såkaldte donorkonference i Bruxelles, som er arrangeret af EU og FN i fællesskab. Ulla Tørnæs har inden afrejsen pakket 675 millioner kroner ned i bagagen, som er det danske bidrag til de civile syrere, der lider under krigen. Tørnæs udtaler til Politiken, at hun ikke vil udelukke, at hun også i år kan lægge et ekstra beløb oven i det, hun forpligter sig til i Bruxelles. ”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke arbejder med regimet. Vi holder jo sammen i EU og er fast besluttet på, at vi ikke yder genopbygningsbistand til Syrien, før vi kan se fremskridt i det politiske spor. Altså at der bliver fred i landet”, siger udviklingsministeren.
Kilde: Politiken, s. 5

Klima: Dansk Miljøteknologi: Danmark har vundet en midtvejssejr om EU's drikkevandspolitik
I et debatindlæg på Altinget skriver Jonas Fredsted Villadsen, vicedirektør og ansvarlig for international politik i Dansk Miljøteknologi blandt andet: ”De europæiske miljøministre blev i sidste uge enige om, at store vandforsyninger i EU skal offentliggøre data om, hvor effektivt der performes i forhold til blandt andet vandspild og energiforbrug. Det er en vigtig dansk sejr og noget, som Dansk Miljøteknologi sammen med Vandvisionens parter i Dansk Industri, Danva og Miljø- og Fødevareministeriet har kæmpet for i mere end to år. Danmark har reelt stået alene i forhandlingerne og har mødt stor modstand fra store lande som Tyskland og England. Så det er en rigtig flot dansk miljødiplomatisk indsats, at man er kommet så langt. Med disse nye krav slagtes en stor hellig ko i EU's vandpolitik. Og det er første gang, hvor EU reelt forholder sig til de enorme drikkevandsmængder, der hver dag spildes i medlemsstaterne. I nogle lande spildes mere end 60 procent af drikkevandet i hullede rør og dårlig vandinfrastruktur, samtidig med at man bøvler med tørke og vandknaphed på grund af klimaforandringer. Det er ikke bæredygtigt forvaltning af EU's vigtigste ressource og slet ikke på linje med intentionerne i FN's verdensmål (SDG6). […] Derfor må vi nu skubbe på for, at EU-parlamentarikerne løfter denne dagsorden i de forhandlinger, der stadig udestår mellem EU's miljøministre og EU-Parlamentet. Forhandlinger, som først genoptages, når EU-valgkampen er ovre, og de nye parlamentarikere er på plads.”
Kilde: Altinget

Klima: Tænketanken Europa: EU-Parlamentet er blevet mindre miljø- og klimaambitiøs
Maja Kluger Dionigi seniorforsker, Tænketanken Europa skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Europa-Parlamentet lever op til sit ry om at være EU's grønneste institution. Det viser en ny gennemgang, Tænketanken Europa har foretaget af ti klimasager, som det nuværende parlament har behandlet. I alt har Parlamentet stillet 290 ændringsforslag til de ti klimasager, parlamentets miljøudvalg har behandlet siden 2014. Kun i en procent af tilfældene foreslår Parlamentet forud for trilogforhandlingerne (mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet) direkte at forringe Kommissionens forslag. 12 procent af ændringsforslagene handler om at styrke klima-ambitionerne, mens langt de fleste - 87 procent - er neutrale. Omkring halvdelen af de forslag, som handler om at hæve klima-ambitionerne, vedtages enten helt eller delvist. Fra forkæmper til fortaler Europa-Parlamentet er ofte blevet omtalt som den grønneste af EU's institutioner, fordi Parlamentet gennem tiden har presset på for højere EU-standarder og mere ambitiøse mål på miljø- og klimaområdet. Nyere forskning viser dog, at Europa-Parlamentet vedtager færre miljø- og klimaambitiøse ændringsforslag end tidligere, og Parlamentets rolle karakteriseres som værende gået fra klimaforkæmper til klimafortaler. Vores nye opgørelse bekræfter dette billede. […] Endelig har vækst og arbejdspladser trumfet alle andre dagsordener under den økonomiske krise, som EU-landene stadig ikke havde vristet sig helt ud af, da det siddende parlament trådte til. Parlamentet ønsker at gå længere På trods af, at Parlamentet stiller færre radikale ændringsforslag på klimaområdet end tidligere, søger Parlamentet generelt at styrke Kommissionens lovforslag og ønsker ofte at gå længere end Rådet. Det er sjældent, at Parlamentet direkte foreslår at udvande Kommissionens forslag på klimaområdet.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: EU's sorte liste over skattely vokser
Tirsdag besluttede medlemslandenes finansministre på et møde i Bruxelles, at en sort EU-liste over skattely vokser fra 5 til 15 lande. De Forenede Arabiske Emirater og Oman er lande, der nu føjes til listen over "ikke-samarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner", som Ministerrådet har offentliggjort. Børsen skriver, at et land kan havne på den upopulære liste, hvis det ikke har gennemsigtighed om beskatning, og hvis det ikke lever op til en minimumsstandard for selskabsbeskatning i OECD. Da EU i 2017 indførte en sort liste, var der ifølge Jyllands-Posten, 17 lande på listen.
Kilder: Børsen, s. 20; Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Irland: Bagstopper gælder stadig
Kristeligt Dagblad skriver, at Irlands premierminister, Leo Varadkar, i går erklærede sig tilfreds med den aftale, der mandag aften blev indgået mellem EU og den britiske premierminister, Theresa May. Leo Varadkar konstaterede, at den tilføjelse, som er aftalt, ikke sætter spørgsmålstegn ved den irske såkaldte bagstopper, så længe der ikke er fundet bedre alternativer. Det er bagstopperen der skal sikre, at der ikke opstår en hård grænse mellem Irland og Nordirland. For at gøre det muligt har briterne sammen med EU fundet en løsning, hvor en egentlig grænse er overflødig. Briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen, indtil en anden og permanent løsning er fundet. De mest EU-fjendtlige medlemmer af det britiske parlament har dog betegnet bagstopperen som en fælde, der vil fastholde Storbritannien i EU's toldunion.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Tyskland og Frankrig vil reformere EU
Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, skriver i International Debat og Analyse i Jyllands-Posten, at Tyskland og Frankrig binder sig tættere til hinanden i en bestræbelse på at skabe et mere suverænt og handlekraftigt Europa. Bjarke Møller skriver blandt andet: ”I januar indgik den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, Aachen-traktaten, der skal styrke det tysk-franske samarbejde om fælles sikkerhed, forsvar, men også om kultur, uddannelse, forskning, digital union, kunstig intelligens og fælles klimainitiativer. Det er en afløser for Elysée-traktaten, som Charles De Gaulle og Konrad Adenauer indgik tilbage i 1963. Det markerer en ny fase, hvor de to lande binder sig tættere til hinanden i en fælles bestræbelse på at skabe et mere suverænt og handlekraftigt Europa. De mener det alvorligt. I sidste uge sendte Macron så et personligt brev ud til borgerne i alle europæiske lande, der vakte stor opsigt. Og initiativet er fulgt op med en webside på alle EU-sprog - eu-renaissance.org - hvor borgerne opfordres til at engagere sig i debatten om EU's fremtid. […] Over for det kaos og den usikkerhed, som USA's præsident Trump og Ruslandspræsident Putin spreder, har vi brug for en ny engageret forfatningspatriotisme i Europa, der forsvarer de europæiske værdier og gør noget ved de reelle problemer, borgerne oplever. Det vil sige en revitalisering af EU-samarbejdet. Macrons brev om en ny europæisk renæssance er en opfølgning på hans Sorbonne-tale i september 2017. […] Tyskland og Frankrig presser på for reformer af EU's konkurrencepolitik. Margrethe Vestagers blokering af Siemens-Alstom-togfusionen bryder de sig ikke om i Paris og Berlin. De to lande ønsker også i højere grad at beskytte strategiske europæiske industrier imod konkurrence fra Kina og USA. Det kalder på danske modsvar. Vi skal udbygge det indre marked, styrke EU's handelspolitik og formulere en fremsynet europæisk erhvervspolitik, der er mere bæredygtig og satser offensivt på de nye digitale teknologier. Men i Europa er det vigtigt, at vi ikke falder tilbage i gammeldags protektionisme i nye klæder.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Udenrigspolitik: Modstand mod Trump er udtryk for hykleri og manglende selvindsigt
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jamal Abdi kandidat i statskundskab, Aarhus følgende: ”Siden Donald Trump lancerede sit kandidatur til præsidentposten i juni 2015, har han været genstand for latterliggørelse og hån i USA, Europa og i Danmark. Såkaldte kunstnere og andre gode folk står i kø for at udtrykke modstand mod hans politiske projekt. I Danmark skal man lede længe for at finde et medlem af Folketinget, der støtter Trump åbent. Mens få har fundet mod til at udtrykke støtte til og forståelse for Trump, var det alene DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, der offentligt støttede ham fra begyndelsen. […] Hensigten med Trumps mur er vel at forhindre brune mennesker i at komme ind i USA. Hensigten med EU's aftale med Tyrkiet, der de facto sætter menneskers ret til at få prøvet deres asylsag i EU ud af kraft, er vel at bremse eller reducere antallet af brune og sorte mennesker, der kommer ind i EU. Hvori ligger den væsentlige forskel mellem Trumps mur og EU's aftale med Tyrkiet?”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Sadl om, EU
Peter Jantzen fra Præstø skriver i Nationen i Ekstra Bladet blandt andet: ”Det er indlysende, at Macron og Bruxelles frygter briternes Brexit for det fremtidige EU-samarbejde. Hvis briterne lykkes med Brexit og kommer ud af skærene i løbet af en to-treårig periode, så er vejen banet for yderligere exitmuligheder for de øvrige EU-medlemslande. Bruxelles og EU skal sadle om og kun koncentrere sig om de fælles rammer for EU-samarbejdet. […] Denne form for EU-styring og administration kan alle i EU-landene forholde sig til, og det vil gavne og styrke EU-samarbejdet uden slingrekurs imellem Bruxelles og medlemslandene. EU er i den grad overadministreret og alt for politisk dikterende. Medlemslandene er trætte af at være under luppen fra Bruxelles. Det er på tide at foretage strukturændringer for at mindske skepsis til EU.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 24

Udenrigspolitik: Tonen skærpes over for Rusland
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at Rusland ikke længere kan være strategisk partner med EU. Det mener EU-Parlamentet, der tirsdag har stemt for en resolution, der siger, at tonen over for Rusland skal skærpes. ”Tiden for diplomatisk sprogbrug er forbi,” lyder det fra lettiske Sandra Kalniete, der er parlamentets ordfører på området. Parlamentsmedlemmerne fordømmer samtidig, hvad de kalder Ruslands ”misinformationskampagner og cyberangreb”, som ifølge parlamentarikerne har til formål at øge spændingerne i EU og dets medlemsstater.
Kilder: Jyllands-Posten, s 9; Berlingske, s. 19

Det digitale indre marked: EU stopper skat på techgiganter
Flere medier skriver, at planerne om en digital EU-skat, der var rettet mod store virksomheder som Google, Facebook og Amazon, er skrinlagt. I stedet vil EU-landene sigte mod en global aftale via OECD, konstaterede det rumænske EU-formandskab på et møde i Bruxelles i går. Finansminister Kristian Jensen (V) konstaterer dermed, at man har valgt den vej, som den danske regering ønsker. Alle EU-landene gav ifølge ministeren på mødet udtryk for, at de ønsker en løsning i OECD.
Kilder: B.T. Metro, s. 6; Berlingske, s. 19; Børsen, s. 20; Politiken, s. 3

Sikkerhedspolitik: Afrikas ørkenstater er verdens næste brændpunkt
Flygtningestrømmen gennem Sahara er blevet begrænset, men banditter og jihadister truer stadig med at forvandle det vestafrikanske Sahel-område til et kæmpemæssigt Somalia. Det skriver Kristeligt Dagblad. Om kort tid vil specialtrænede soldater og politibetjente fra den nye Garsi-enhed blive udstationeret i det sydlige Niger nær den porøse grænse til Mali. Enheden, der ledes af den spanske Guardia Civil og finansieres af EU, er det seneste forsøg på at inddæmme sikkerhedstruslen fra de jihadister, banditter og menneskesmuglere, der destabiliserer det vestafrikanske Sahel-område. "Enheden skal sættes ind i tilfælde af terrorhandlinger og mod kriminel aktivitet, men også virke som et nærpoliti for lokalbefolkningen. For den ustabile situation kombineret med presset på ressourcer som jord og vand er med til at oppiske konflikter mellem befolkningsgrupperne," siger Denisa-Elena Ionete, EU's ambassadør i Niger. Sikkerhedsstyrken er et af resultaterne af EU's bestræbelser på at bremse migrationen gennem Sahara til Libyen og Middelhavet. Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1, 5

Det digitale indre marked: Lettere moms skal stoppe milliard tab
Reglerne for moms har været for tunge og uegnede til e-handel og det har kostet statskasserne over hele EU, milliarder af kroner i tabte indtægter. Børsen skriver, at landenes finansministre på et møde tirsdag i Bruxelles derfor har aftalt en forenkling af momsreglerne for salg på nettet. De nye regler skal hjælpe EU-landene til at inddrive fem milliarder euro, der årligt går tabt i skatteindtægter over hele EU. EU's finanskommissær med ansvar for skat og told, Pierre Moscovici, lover virksomhederne en gnidningsløs overgang til det nye system for e-handel om knap to år. ”Skridt for skridt er vi ved at lappe de huller, hvor skatteindtægterne går tabt, og hvor EU's medlemsstater mister midler, som ellers kunne bruges på offentlige tjenester og investeringer,” siger franskmanden. Det skriver B.T.
Kilder: B.T., s. 6; Børsen, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: EU aftaler beskyttelse af whistleblowere
I går blev det samlede EU-system enig om nye fælles EU-regler: Et direktiv, der skal passe bedre på whistleblowere. For mennesker, der råber op, må ikke ”blive straffet, fyret, degraderet eller retsforfulgt for at gøre det rigtige for samfundet,” siger vicepræsident i EU-Kommissionen, Frans Timmermans. EUs retskommissær, Věra Jourová udtaler til Berlingske, at de seneste års kæmpeskandaler som Dieselgate, Panama Papers og Cambridge Analytica har åbnet Kommissionens øjne for, hvorfor der var brug for langt bedre beskyttelse af whistleblowers. De nye regler, har været undervejs i et år, og giver bedre beskyttelse af whistleblowere, som advarer om brud på EU-regler inden for områder som hvidvask, skat, datasikkerhed, fødevaresikkerhed og miljø. Aftalen er provisorisk, og skal endeligt godkendes af Rådet og Parlamentet. ”I dag er en historisk dag for dem, som ønsker at afsløre korruption og ulovligheder,” skriver politisk rådgiver Nick Aiossa fra Transparency International EU.
Kilde: Berlingske, s. 6

Interne anliggender: Messerschmidt: Medier nægter borgerne en saglig debat om Ungarn
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Alle journalister, som beskæftiger sig med EU eller med Europa, har forlængst afgjort, at Ungarn har udviklet sig til et halvdiktatur, for det mener alle de andre journalister. De gider ikke undersøge sagen, det hele er soleklart, og når de går til tasterne eller står med mikrofonen, aflirer de igen og igen remser om Viktor Orbáns højrepopulistiske angreb på studenter, muslimer, sigøjnere, dommere, ngo'er, homoseksuelle, EU- kommissærer, afrikanere - og nu også jøder. Det er påfaldende, at når de omtaler den ungarske regerings politiske konflikt med den ungarskfødte multimilliardær George Soros, bliver det altid nævnt, at George Soros er jøde. Den underliggende hensigt - som jeg opfatter den - er at fremstille den ungarske regerings, Viktor Orbáns og hans parti Fidesz' kritik af George Soros og hans enorme indflydelse som et udslag af antisemitisme. I Jyllands-Postens ledere kan man både 20. februar og 6. marts på lederplads finde formuleringer som "I Ungarn kører regeringschefen Viktor Orbán helt bevidst en antisemitisk kampagne mod finansmanden George Soros". […] Hverken George Soros' plan eller dens version i EU- kommissærernes forsøg på at tvangsfordele 160.000 migranter blev til noget. Og det kan vi i høj grad takke Ungarn og Viktor Orbán for.”
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Alternativet: For at løse klimakrisen må vi afskaffe forsvarsforbeholdet
Rasmus Nordqvist, EU- og forsvarsordfører for Alternativet skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Alternativets politik er, at Danmark skal være det bedste land for verden. Det bliver vi ikke ved at skærme os selv fra forpligtende internationalt samarbejde, og derfor støtter Alternativet også et opgør med forsvarsforbeholdet, der holder Danmark ude af det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. EU-samarbejdet er i konstant udvikling og har siden de danske forbeholds tilbliven i starten af halvfemserne ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang. […] I første omgang vil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet gøre det muligt at deltage i EU's stabiliserende og fredsbevarende missioner, og samtidig vil afskaffelsen være et supplement til Nato. Med et USA, som ikke længere prioriterer Nato-samarbejdet så højt som tidligere, giver det ekstra god mening at indtræde i et fælles europæisk forsvarssamarbejde, hvor fokus er på at pulje ressourcer. Nej, der er ikke tale om en EU-hær, men et samarbejde, der skal gøre det muligt at agere fra europæisk side uden Trump som hæmsko. For os handler det også om at signalere til vores EU-allierede, at vi deltager på lige linje og ønsker at løse internationale opgaver i fællesskab.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Energistyrelsen: Sådan følger vi op på 5G-handlingsplanen
I en kronik på Altinget skriver Janni Torp Kjærgaard, vicedirektør, Energistyrelsen følgende: ”Hvor udviklingen på mobilområdet hidtil især har været drevet af løsninger til den almindelige forbruger i form af smartphones og applikationer, står vi med 5G ved en skillevej, hvor det efter al sandsynlighed bliver forskellige erhvervssektorer, som for alvor vil drive udviklingen. […] Vi har her identificeret fire konkrete handlepunkter i relation til frekvensområdet, som er relevante for at understøtte 5G-udrulningen. […] Endeligt vil vi inddrage telebranchen og arbejde for at få sat danske fingeraftryk på den tekniske definition af de såkaldte small cells, som Europa-Kommissionen arbejder på. Det er væsentligt for branchen, at definitionen af disse mindre antenneinstallationer bliver gennemskuelige og ikke kommer til at modarbejde bestræbelserne på en hurtig udrulning. […] Arbejdet under dette tema drejer sig groft sagt om net-neutralitetsreglerne. 5G giver mulighed for at oprette virtuelle net gennem såkaldt network slicing. Metoden går ud på virtuelt at opdele et net til flere forskellige formål på en måde, hvor de virtuelle net vil fungere uafhængigt af hinanden. Det er som udgangspunkt ikke imod EU-reglerne om net-neutralitet at anvende network slicing.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Bosse: Interne trusler mod EU's værdier skal kvæles med økonomiskstraf
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Det er muligt, at vi ikke tænker over det hver morgen, vi vågner. Det er muligt, at det til tider kan synes langsommeligt og, ja, nærmest kaotisk. Men det faktum, at vi i Europa har udviklet demokrati, rettigheder for borgerne i vore lande og retsstatens grundprincipper, er ikke en tilfældighed. Det er ikke en parentes i verdenshistorien, nej, det har været undervejs siden før Kristi fødsel. Med op- og nedture i forskellige udgaver, men det er europæisk DNA, og det bor i vore traditioner. […] Derfor er det vores identitet, der er på spil, når både Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen lægger op til, at vi skal kunne værne hinanden som borgere på tværs af Europa mod en ny opståen af regimer, der aldrig ville kunne bestå optagelsesprøven, var de ikke allerede medlemmer. Det siger næsten sig selv, at man ikke skal kunne snige sig ind på falske papirer eller lade sunde politikere, med fælleskabets grundsætninger in mente, bane vejen for det, der kan udvikles til diktatoriske regimer. Det må og skal vi værne os mod. Det var og er det, vi har kæmpet for i denne del af verden, de seneste mange, mange år. Hårdt mod hårdt Derfor er der kun én vej frem. Kun én vej er sikker til videre udvikling af både de nationale demokratier og det fælles demokrati.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Finansverden har opgivet at stole på politikerne
I London har banker og finanshuse for længst taget de store beslutninger om Brexit. Londons finansverden har for lang tid siden opgivet tanken om, at britiske politikere vil vise dem vejen. To danskere, der er centralt placeret i London, og som følger Brexitprocessen på nærmeste hold oplyser til Berlingske, at uanset de afgørende afstemninger og beslutningen om Brexit i disse dage i det britiske underhus har de store banker og finanshuse allerede taget deres forholdsregler og sikret sig mod det værst tænkelige. ”Vi kan hverken gøre fra eller til hos politikerne, og vi har for længst taget vores egne beslutninger,” siger Christian Ransby, der er særlig Brexit-konsulent for den franske bank Société Générale i London og ansat til at være programleder for en række særlige Brexit-programmer for beskyttelse af kundernes aktiver og formuer. Den danske grundlægger og direktør for den finansielle gratisavis City A. M., Jens Torpe er enig med Christian Ransby i, at de store virksomheder allerede har taget omkostningerne ved Brexit. Jens Torpe mener, at Brexit har været ekstra dyrt, fordi Londons pengeverden siden finanskrisen for ti år siden har haft et dårligt ry i befolkningen. ”Der er blevet fokuseret på handel og produktionen, og politikerne har ikke haft så stor lyst til tale om finanssektoren, hvor mange penge til Storbritannien bliver tjent. Nogle siger, at vælgerne hader City. Men når walisiske Brexit-farmere vil have støtte af den britiske regering i stedet for EU, er det her, at pengene skal komme fra,” siger Jens Torpe.
Kilde: Berlingske, s. 5

Interne anliggender: Helveg: Europas konservative kan sende Orbán i højrepopulistisk rædselskabinet
Morten Helveg Petersen (R) Medlem af Europa-Parlamentet skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ” I disse uger er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, under heftig beskydning fra sine konservative kolleger i Europa. Sådan går det, når man slår sig op på at kæmpe mod det europæiske fællesskab. Så risikerer hans Fidesz-parti helt forståeligt at blive smidt ud af den konservative partigruppe i Europa-Parlamentet. Den store skæringsdato er 20. marts. Kan blive EU's endeligt Orbán er dog ikke kun et internt konservativt problem. Han er et europæisk problem. For hvis ikke EU-fællesskabet smækker kassen i og beder Ungarns leder om at droppe sin fake news-kampagne mod EU og sin autokratiske hærgen, ja, så er der ikke længere nogen grund til, at ikke også andre lande skulle vende ryggen til alt, hvad der rimer på samarbejde og solidaritet. […] Taler vi om den helt store og populistiske forbrødring, vil den også inkludere tyske AfD og de nordiske landes yderfløje, herunder Dansk Folkeparti. Det er Trump for fulde gardiner. Og det er da netop også Trumps valg og succesfulde kampagne, der er forudsætningen for og den klare inspiration bag Salvinis idéer og ambitioner. Vi er nødt til at stå op imod Set fra min stol er det et rædselskabinet af euroskeptikere, som ikke har anden interesse end at modarbejde konstruktive og konkrete løsninger. De næres af nationalisme. Og de samles med det formål at splitte Europa. Og bare tanken om, hvordan de vil skubbe Orbán frem som den helt store martyr, er næsten ikke til at klare. Det er vi, der vil Europa, vi, der har ambitioner på Europas vegne, nødt til at stå op imod. Europa trænger til reformer, ingen tvivl om det. Status quo er ikke en mulighed.”
Kilde: Altinget