Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. november 2019Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 13. november

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Farage står i vejen for Brexit
Flere medier skriver i dag om Brexit og det britiske parlamentsvalg. Børsen skriver blandt andet, at den britiske premierminister Boris Johnson kan se lys i mørket efter, at Brexit-krigeren Nigel Farage har meddelt, at hans nye Brexitparti trækker sig fra de 317 valgkredse, hvor De Konservative vandt ved seneste valg. Det er vurderingen fra den britiske valgforsker, professor John Curtice. “Det betyder, at fem-seks sæder i det sydvestlige England ser mere sikre ud for De Konservative. Men reelt er effekten marginal,” siger John Curtice. Farage er en overraskelsernes mand: Da Boris Johnson i oktober indgik en ny Brexitaftale med EU, sagde Farage, at aftalen “ikke er Brexit”. Og da det hele endte i et britisk parlamentsvalg, som kommer 12. december, lød opfordringen fra Farage til Johnson, at han skulle droppe den nye Brexitaftale og i stedet gå i alliance med Brexitpartiet. Johnson har dog fastholdt, at han går efter at vinde et flertal, der kan stemme Brexitaftalen igennem. Nu har Farage så foretaget en U-vending af de større: Efter et pres, der angiveligt var massivt fra konservative kandidater, Brexit-vælgere og måske endda fra USA’s præsident Donald Trump, meddelte han, at Brexitpartiet overlader hjemmebanen i form af de 317 valgkredse til De Konservative. Farage afviser dog, at Trump har spillet en rolle, selvom den amerikanske præsident er en fælles ven af både Brexitpartiet og Boris Johnson. Han afviser også, at han skulle være blevet lovet en adelig titel eller andre goder til gengæld for at droppe de 317 kredse.

Information skriver i sin analyse: ”Nigel Farage stod for valgkampens til dato største begivenhed, da han tirsdag bekendtgjorde, at Brexitpartiet vælger ikke at opstille kandidater i alle de 317 valgkredse, hvor der nu er valgt en konservativ parlamentariker. ”Vi gør dette for at forhindre en ny folkeafstemning om medlemskabet af EU. Det er for mig den vigtigste dagsorden, og på sin vis er vi nu i en Leave-alliance. Vi har bare erklæret denne alliance unilateralt. Vi har besluttet at sætte fædreland før parti og at bruge kræfterne på at bekæmpe Labour,” sagde Nigel Farage fra talerstolen i Hartlepool tirsdag eftermiddag. Det var en bombe i valgkampen. Ugen før havde han udtalt, at Brexitpartiet havde 600 kandidater klar, og at man ville kæmpe for hvert eneste sæde landet rundt. Det britiske pund steg på få minutter betragteligt, fordi den umiddelbare analyse af Farages udmelding tirsdag var, at vejen mod en konservativ flertalsregering hermed var blevet betragteligt lettere. Men Boris Johnson er alligevel ikke sikret sit parlamentsflertal. Brexitpartiet stiller fortsat op i alle de kredse, hvor Labour lige nu har mandatet, og her risikerer Farages tilstedeværelse at gøre det svært for Boris Johnson at kapre de parlamentspladser, der er nødvendige, hvis han skal have sit flertal.

Insidere i Brexitpartiet har fortalt The Daily Telegraph, at Farage tilbragte weekenden sammen med De Konservatives stabschef, Edward Lister. Der går også rygter om, at præsident Donald Trump er motoren bag Farages beslutning. […] Brexitpartiet er anderledes end de traditionelle partier. Det er oprettet som et firma og har som sådan ikke en bred politisk dagsorden, men mere en modus operandi. Medlemmerne af partiet er også en broget skare. Her er alt fra relativt kendte konservative politikere, som den tidligere minister og erklærede socialkonservative, Ann Widdecombe, til desillusionerede Labour-støtter og sågar en tidligere kommunist.”

I Berlingske kan man læse et portræt af Seumas Milne, rådgiver for Jeremy Corbyn, formand for Labour: ”Seumas Milne bliver kaldt ”Jeremy Corbyns hjerne” og ”Corbyns yndlingsstalinist”. Han har trukket Labour så langt til venstre, at partiet nu er kritisk over for NATO og EU og støtter russiske interesser. En nyhed afslører, hvordan Milne styrer partiets udenrigspolitik - og hvorfor de vestlige allierede frygter en Corbyn-sejr ved det britiske valg. […] Corbyns to nærmeste i parlamentsgruppen, John McDonnell og Diane Abbott, overtalte i forrige måned partilederen til at lade Labour gå til valg på at forblive i EU. Det er, hvad et flertal af briterne vil, og det er, hvad over 70 procent af Labours vælgere vil. Men så tog Milne fat i Corbyn og trak ham tilbage til en skeptisk Brexit- politik, og sådan blev det, og sådan er det. Labour går nu til valg på Milnes EU- politik, der går ud på at forhandle en ny skilsmisseaftale med EU.”
Kilder: Berlingske, s. 9; Information, s. 8-9, 10-11; Børsen, s. 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU-domstolen forbyder vinavlere at skrive 'Made in Israel' på flasker fra Vestbredden
Berlingske, Ekstra Bladet og Politiken skriver alle, at EU-Domstolen slår fast, at de europæiske forbrugere skal kunne se, om importerede varer fra Israel stammer fra ulovlige bosættelser på det besatte Vestbredden. Politiken skriver endvidere, at EU opfordrer ikke til boykot af Israel eller varer fra selve Israel - kun til boykot af produkter fra bosættelser i områder, hvor det er EU's opfattelse, at Israel skal trække sine soldater ud til fordel for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Det blev tirsdag også skåret ud i klar tekst fra EU-Kommissionen: ”EU anser bosættelser i de besatte områder for illegale i forhold til folkeretten”. EU-Domstolens afgørelse falder, efter at en fransk domstol sidste år tilkendegav, at det ikke er nødvendigt at mærke vin fra israelske bosættelser på den besatte Vestbred. Den franske domstol bad imidlertid om en vurdering af EU-Domstolen. Den går nu Psagot-vin imod. Til gengæld imødekommer domstolen palæstinensiske og europæiske forbrugerkrav om mærkning. EU-Domstolen siger, at forbrugerne har krav på besked om, at Israel på Vestbredden er ”en besættelsesmagt”, og at EU ikke anerkender bosættelserne som lovlige. Derfor har deres produkter heller ikke fri adgang til det europæiske marked uden mærkning. Det skal gøre det muligt for forbrugerne at træffe et informeret valg ”ikke kun med hensyn til sundhed, økonomiske, miljømæssige og sociale overvejelser, men også efter etiske overvejelser”, hedder det. Med andre ord: Hvis europæiske forbrugere ikke ønsker at købe vin fra ulovlige bosættelser, skal de vide, hvor den israelske vin kommer fra. I Israel er det en topnyhed. Berlingske fortæller også, at i 2015 kom der en diplomatisk krise mellem EU og Israel, da EU vedtog regler om, at alle EU-lande skulle mærke produkter fra bosættelser.
Kilder: Politiken, s. 13; Berlingske, s. 11; Ekstra Bladet, s. 10

Andre EU-historier

Migration: Dårlig it rammer grænsetjek
B.T. beretter, at de IT-systemer, som grænsevagter i EU-lande benytter til at kontrollere ind- og udrejse af Schengen-området, er mangelfulde. Og det har konsekvenser. En undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret (ECA) viser, at over halvdelen af de vagter, der er omfattet af undersøgelsen, mindst en gang har ladet personer passere grænsen uden at foretage en søgning i systemet. Bettina Jakobsen, dansk medlem af revisionsretten, som har haft ansvar for ECA-rapporten, påpeger, at betjentene ikke får tilstrækkelig hjælp. ECA siger, at problemet er, at IT-systemerne ikke i tide fodres med de nødvendige data. Det skal medlemslandene gøre.
Kilde: B.T., 10

Migration: Fort Europa afskrækker ikke migranter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Kari Øygard Larsen, projektmedarbejder i Dignity – Dansk Institut mod Tortur: ”For afrikanske migranter er drømmen om Europa stærkere end frygten for at dø i forsøget på nå hertil. […] FN's udviklingsorganisation, UNDP, har netop udgivet en rapport om migration fra Afrika til Europa, og en af rapportens hovedkonklusioner er, at migranter ikke lader sig skræmme af Europas lukkede grænser eller af rutens udfordringer. Rapporten bygger på interviews med 3.069 afrikanske migranter, der i dag lever i 13 europæiske lande. Kun 2 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ville have migreret, hvis de havde kendt til risiciene inden afrejse. EU har siden 2015 arbejdet intenst på at forhindre migrationen til Europa - blandt andet gennem aftaler med afrikanske transitlande som Libyen, Niger og Marokko. Antallet af migranter er da også faldet. Det er blevet sværere at komme hertil, men det har ikke virket afskrækkende, at en stor del er mislykkes i forsøget. Mange drømmer stadig om at nå til Europa. […] EU's nuværende politik bremser som sådan ikke migration. Den forhindrer flertallet i at komme ind i Europa, men den forhindrer ikke flere unge afrikanere i at tage fra deres hjemlande mod Europa. Er løsningen så, at EU i fremtiden i endnu højere grad gør sig afhængige af at opretholde grænserne i Nordafrika og udlicitere grænsekontrollen til autoritære regimer, der bruger vold og tortur i deres forsøg på at stoppe migranterne som f.eks. i Libyen? Nej. Vi bør i højere grad fokusere på at skabe sikre og lovlige måder for migranter at komme til EU på gennem f.eks. arbejdsvisum i lande, hvor der er behov for arbejdskraft. Derudover skal vi blive ved med at støtte udviklingen i afsenderlandene, så der på længere sigt bliver skabt bedre muligheder for, at de unge kan realisere sig selv og deres drømme i deres hjemlande.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Landbrug: EU-dom går imod italiensk fordeling af mælkekvoter
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Hans Sønderby Christensen, advokat, specialiseret i EU-ret og Patrick Goergen, advokat, specialiseret i EU-ret: ”Italien kan ikke erstatte EU-reglernes krav om forholdsmæssig fordeling med et kriterie, som favoriserer producenter i bjergrige eller økonomisk ugunstige egne. Sagen, der omtales i denne artikel, omhandlede Azienda Agricola Barausse Antonio e Gabriele - Società semplice, der er et mælkeproducerende selskab med hjemsted i Italien (herefter benævnt ”selskabet”). I perioden fra 1. april 2000 til 31. marts 2001 havde selskabet overskredet sine individuelle mælkekvoter. Overskridelsen udløser pligt til betaling af en afgift. Da andre italienske virksomheder ikke havde udnyttet deres kvoter fuldt ud, ønskede selskabet at modtage en andel heraf med henblik på at reducere tillægsafgiften. Ved afgørelse af 26. juli 2001 meddelte Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura, som er et italiensk agentur for tildeling af støtte til landbrugssektoren (herefter ”AGEA”), hvilke mælkeproducenter der var udvalgt til at modtage en omfordeling af de uudnyttede individuelle mælkekvoter. Selskabet var ikke en af de producenter, der blev begunstiget af disse omfordelinger. Udvælgelsen af de virksomheder, som kunne opnå yderligere kvote, var sket efter kriterier opstillet af de italienske myndigheder. Ikke efter EU's regler. […] Dommen viser, at medlemsstaternes skønsbeføjelse begrænses i tilfælde, hvor EU-retten, herunder EU-forordninger, fastsætter bestemte kriterier for anvendelsen af EU-retlige bestemmelser. Desuden er medlemsstaternes nationale myndighedsudøvere, i henhold til princippet om EU-rettens forrang, forpligtede til at anvende EU-retlige bestemmelser forud for bestemmelser i national lovgivning. For EU-retlige bestemmelser i EU-forordninger gælder, at de ikke skal implementeres i national ret, men har direkte virkning. Det betyder, at EU-borgere og EU-virksomheder kan påberåbe sig sådanne EU-retlige bestemmelser direkte ved de nationale domstole.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Grundlæggende rettigheder: Hadet og volden mod jøder griber om sig i Europa
Politiken skriver, at det yderste højre og radikale muslimer fører an i ofte dødelige handlinger mod jøder. Frankrig er hårdt ramt. Hærværket på den jødiske gravplads i Randers føjer sig til en bølge af mordforsøg på jøder, ødelæggelser af jødiske gravstene og udspredning af antisemitisk propaganda. I Frankrig er situationen så alvorlig, at et udvalg i Nationalforsamlingen tirsdag drøftede et resolutionsforslag, som bliver behandlet i begyndelsen af næste måned. De europæiske jøder og ikke mindst de franske lever med dette pres hver dag. ”Vi føler os mere og mere som fremmede, selv om vores familie har boet her i landet i 200 år. Vi beder vores børn om at tage kalotten af, når de går på gaden, og visse gader undgår vi helt,” lød det fra en jødisk kvinde i byen Sarcelles til Politiken efter overfald på jødiske børn sidste år. Situationen er alvorlig i Frankrig, hvor antallet af antisemitiske handlinger steg med 74 procent ifølge en rapport fra det franske indenrigsministerium. Et af resultaterne er en konstant udvandring af franske jøder til især Israel. Men antisemitismen breder sig over hele Europa ifølge en rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder i Wien. ”Vi har observeret en stigning i antallet af vold mod jøder i visse lande,” siger forsker Ioannis Demitrakopoulos fra agenturet til Deutsche Welle. Ifølge en analyse fra agenturet mener 65 procent af franskmændene og 43 procent af tyskerne, at antisemitiske handlinger udgør et ”alvorligt problem”. Tallet var 14 procent for Danmarks vedkommende, hvilket ifølge forskeren afspejler, at jøderne er mere synlige i Frankrig og Tyskland alene i kraft af deres antal. I Tyskland står det yderste højre og nynazistiske grupper bag hovedparten af de antisemitiske aktioner. I Frankrig er de samme kræfter på spil, og Frankrig har en stærkt antisemitisk tradition.
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: Tyrkiets Erdogan vil blive ved med at sende IS-krigere hjem
Politiken fortæller i sin analyse af situationen mellem EU og Tyrkiet: ”Den hjemsendte danske IS-kriger er blot en forsmag på, hvad Danmark og EU har i vente. Tyrkiet gider ikke agere 'hotel' for udenlandske ekstremister. Det er sådan set ikke så mærkeligt, at Tyrkiets præsident Erdogan er grundigt træt af Vesten og da især af Den Europæiske Union. Så træt, at han i disse dage ekspederer den ene såkaldte syrienskriger efter den anden tilbage til deres vestlige hjemlande. […] Forleden besluttede EU så at indføre sanktioner mod Tyrkiet, fordi tyrkerne er begyndt at bore efter gas i Middelhavet tæt på EU-landet Cypern. Det fik den tyrkiske præsident til at blive endnu mere opsat på at deportere de uønskede fanger. Inden Erdogan tirsdag steg op i flyet til USA, sagde han til journalister, at Tyrkiet vil blive ved med at sende IS-krigere tilbage til deres hjemlande, også selv om disse lande nægter at tage imod dem. ”I burde genoverveje jeres holdning til Tyrkiet, som lige nu har så mange IS-medlemmer i fængsel og samtidig har kontrollen over dem, der befinder sig i Tyrkiet,” sagde Erdogan med adresse til EU-landene. Han tilføjede - ifølge nyhedsbureauet AFP - at ”de IS-medlemmer, som nu er begyndt at blive sendt tilbage til jer, vil blive ved med at komme. Så kan I tage jer af jeres egne problemer”. For Erdogan opfører de europæiske lande sig mildest talt inkonsekvent. På den ene side skælder EU ud på lande, der nægter at hjemtage kriminelle statsborgere fra Europa. På den anden slår EU knuder på sig selv for at forhindre egne statsborgere med tilknytning til Islamisk Stat i at vende hjem. Det er dette hykleri, Recep Tayyip Erdogan er træt af. Og gør sit yderste for at udnytte.”
Kilde: Politiken, s. 2

Migration: Nyt asylsystem diskuteres
B.T. Metro fortæller, at statsminister Mette Frederiksen (S) mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag 18. november. De skal ifølge Statsministeriet drøfte en række centrale europapolitiske og sikkerhedspolitiske emner. Herunder migration samt forberedelserne til det kommende Nato-topmøde i London. ”Jeg vil benytte anledningen til at præsentere den franske præsident for regeringens ønske om at skabe et nyt asylstem, der er både retfærdigt og humant. Det har vi brug for,” udtaler Mette Frederiksen. Brexit, altså briternes udtræden fra EU, bliver selvsagt også et emne. ”I mine øjne er det især emner som migration, klima og social dumping, der står helt centralt,” siger Mette Frederiksen. Socialdemokratiet har allerede før valget delt partiets plan om at basere det danske asylsystem på kvoteflygtninge ved at etablere et nyt asylsystem med modtagecentre uden for EU, der kan stoppe spontane asylansøgere.
Kilde: B.T. Metro, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Kvinder, I behøver ikke arbejde mere resten af året
I et debatindlæg på Altinget, skriver Thomas Overgaard, formand for 3F Vestegnen og Søren Heisel, forbundssekretær og ligestillingsansvarlig i 3F, skriver: ”I dag kan danske kvinder sige "på gensyn i 2020", når de går hjem fra arbejde. 13. november er nemlig "kvindernes sidste arbejdsdag". Det skyldes helt enkelt, at kvinder i Danmark tjener i gennemsnit 14,6 procent mindre i løn end mænd. Derfor arbejder de selvfølgelig også 14,6 procent mindre. Eller hvad? Nej, sådan er det naturligvis ikke. […] Løngabet skyldes til dels, at kvinder og mænd tager forskellige uddannelser, arbejder i forskellige brancher og har forskellige arbejdsfunktioner. Men går man hele listen af faktorer igennem, er det stadig kun halvdelen af løngabet, der er forklaret. […] Vi ved, at forskelle i kvinder og mænds barsel er en væsentlig del af forklaringen. Når kvinder går på barsel, oplever de en "børnestraf", og de når aldrig igen op på samme lønniveau som mændene. Det er en forklaring, men vel ikke en rimelig forklaring, når der nu oftest er to om at få et barn? […] I 3F vil vi gerne gøre en offensiv indsats for at sikre ligeløn. Vi kan selv gøre noget. Men for at vi kan komme offensivt videre, har vi brug for, at vores tillidsvalgte har bedre adgang til kønsopdelte lønstatistikker på virksomhederne. Vi har brug for mere åbenhed om løn. Med de ord er bolden givet videre til Mogens Jensen, minister for ligestilling, og Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Dansk IT: EU kan styrke etik og privacy, som digital konkurrencefordel
I et debatindlæg på Altinget, skriver Rikke Hvilshøj, administrerende direktør, Dansk IT: ”Det er i de senere år blevet tydeligt, at vi her i Europa er nødt til i højere grad end hidtil at tage styringen med den digitalisering, der præger vores verden på godt og ondt. Selv om it-giganter fra lande som USA, Kina, Sydkorea og Japan bidrager med masser af innovation og teknologiske landvindinger, er der en grund til, at vi har valgt at implementere vores egen EU-persondataforordning. Den er til for at sikre en række grundlæggende rettigheder for borgerne, og persondataforordningen er også medvirkende til, at flere og flere virksomheder forstår, hvorfor kundernes data skal behandles på en forsvarlig og transparent måde. Forordningen har været med til at tydeliggøre over for de internationale it-giganter, at vi her i Europa har en særlig måde at gøre tingene på - at man skal kunne leve op til visse standarder, hvis man vil drive en digital forretning i EU. […] Formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og konkurrencekommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager skal sikre, at vi i Europa bliver bedre til at udklække flere it-virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst - og at de ikke, når de får en vis størrelse, så flytter hovedkontoret til Californien. Det handler om at skabe de rette rammevilkår og om at sikre, at virksomhederne kan se en forretningsmæssig fordel i at have hovedkontor i et EU-land. Også selv om virksomheden arbejder globalt. […] EU skal regulere udviklingen, teknologierne og giganterne og varetage borgernes rettigheder, hvilket Vestager har været dygtig til i de forgangne år. Men reguleringen må ikke bremse den digitale innovation, og at vi sikrer, at Europa kan føde langt flere it-virksomheder og it-giganter og på den måde også komme til at spille en mere markant rolle i en global sammenhæng. De to opgaver er heldigvis ikke modsætninger, men ikke desto mindre bør balancegangen være i fokus i det politiske arbejde i EU.”
Kilde: Altinget

Handel: Kina og USA er tæt på aftale
Børsen beretter, at USA´s præsident Donald Trump fastholdt den truende tone over for Kina, da han tirsdag aften i New York blankt afviste, at handelskrigen mod Kina har skadet amerikanske virksomheder og amerikansk økonomi. “Deres forsyningskæder er ved at bryde sammen, de er vilde i varmen for at få en aftale, og det er tæt på, men det er os, der bestemmer,” sagde Trump. Præsidenten fastholder, at Kina betaler prisen for handelskrigen, fordi straftolden indbringer USA’s statskasse et beløb, der “snart vil være på 100 milliarder dollar,” og at kineserne må “pumpe penge ud i deres økonomi”. I dele af USA’s erhvervsliv er svaret, at importører i USA betaler tolden og sender regningen til forbrugerne. Trump fremhæver, at også EU-landene har “enorme handelsbarrierer” – og siger, at “EU er næsten værre end Kina.” Men mod mange iagttageres forventning sagde præsidenten intet om den straftold på 25 procent på import af biler fra EU, der kan udløse en omfattende handelskrig med EU. I praksis skal beslutningen falde i denne uge. New York Times skrev tirsdag, at regeringskilder på begge sider af Atlanten bekræfter en aftale mellem den amerikanske regering og europæiske bilproducenter, der har lovet “store investeringer” i deres fabrikker i USA. Den tyske industri har angiveligt lovet Trump-regeringen at skabe 25.000 nye arbejdspladser. The Office of the United States Trade Representative skal onsdag levere en rapport til Trump om forhandlingerne med EU. Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, afviser også, at Trump vil indføre straftolden. Til Süddeutsche Zeitung siger Juncker, at “han vil ikke gøre det. I taler med en mand, der er fuldt ud informeret. Trump vil brokke sig lidt, men der kommer ingen straftold.”
Kilde: Børsen, s. 22

Sikkerhedspolitik: Minister holder på forsvarsforbehold
Børsen fortæller, at ifølge den danske forsvarsminister, så skal båndene styrkes på tværs af Europa, men der skal stærkere argumenter til, før der er udsigt til et dansk-europæisk samarbejde uden et EU-forsvarsforbehold. Det er meldingen fra Trine Bramsen (S), efter et ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag. “Man bliver nødt til at diskutere, hvor vi konkret står overfor de udfordringer, som vi ikke kan håndtere i andre regier som Nato eller med bilaterale samarbejder. Der mangler jeg altså nogle meget stærke argumenter for, at danskerne skal afskaffe et forbehold,” siger ministeren. Mødet mellem EU-landenes forsvarsministre havde blandt andet EU’s udvidede forsvarssamarbejde, Pesco, på dagsordenen. Danmark står grundet forbeholdet uden for en række europæiske samarbejder, herunder Pesco, men det mener Trine Bramsen, ikke er et problem for nuværende.
Kilde: Børsen, s. 16

Udvidelse: EU bør lave et program for grøn energi i Georgien
I et debatindlæg på Altinget skriver, Søren Keldorff, chefkonsulent, Georgian Dream: ”Georgian Dream det er navnet på den koalition af centrumpartier, som siden 2012 har regeret det lille europæiske land mellem Rusland, Tyrkiet, Aserbajdsjan og Armenien. Og det er et passende navn for de forhåbninger, som landets fire millioner indbyggere har. Men også for det skær af den manglende realisme, som forhåbningerne aktuelt er kendetegnet ved. Der er blandt de ledende politikere enighed i Georgien om, at landet skal med i både EU og Nato. Et ønske, som ikke aktuelt vil blive imødekommet af de vestlige ledere på grund af tre ting. For det første på grund af konflikterne om Abkhasien og Sydossetien, som er støttet af Rusland. For det andet på grund af Georgiens geopolitiske placering med vanskelige andre nabostater, og for det tredje på grund af en generel træthed over for udvidelser i EU-landene. Den tyske kansler Angela Merkel har udelukket et fast track til Nato: "Givet situationen med Abkhasien og Sydossetien, kan vi ikke tale om en hurtig integration af Georgien i Nato." Sådan sagde Merkel i 2018 på et møde med studenter fra Tbilisi Universitet, som netop ønskede et hurtigt medlemskab. […] En satsning på energieffektivisering og vedvarende energi ville kunne slå tre fluer med ét smæk: Det ville styrke den økonomiske og politiske robusthed, skabe beskæftigelse og give gevinst i CO2 og miljøregnskabet. Det ville være oplagt med et ambitiøst EU-program og en god milepæl for EU med et konkret perspektiv, når der ikke på kort sigt kan stilles et medlemskab i udsigt til den georgiske befolkning.”
Kilde: Altinget

Klima: S vil ikke afskrive kvoteannulleringer
Altinget skriver, at det skal stadig være muligt at reducere Danmarks CO2 -udledninger ved at annullere EU-tildelte klimakvoter. Det mener Socialdemokratiet, efter at Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard, tirsdag meldte, at Konservative ikke ser kvoteannulleringer som et relevant redskab i klimaindsatsen. "Vi vil ikke afskrive det som en teoretisk mulighed, hvis man står og skal træffe nogle valg, hvor det ikke giver klimamæssigt mening at gøre noget andet, men det er ikke en central del af det, som vi gerne vil. Det er derfor et teoretisk spørgsmål for os, om man skal afskrive det for evigt og altid," siger klimaordfører Anne Paulin (S). I den borgerlig-liberale tænketank Cepos er man omvendt "dybt forundrede" over, at Konservative tager et opgør med kvoteannulleringerne. Tænketanken argumenter for, at redskabet er det mest omkostningseffektive i den grønne omstilling. Konservative bør i stedet arbejde for at styrke kvotesystemet i EU og forklare, hvordan de vil nå i mål med de 70 procent i 2030, mener Cepos.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
13. november 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark