Onsdag den 14. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexitaftale er kommet i hus
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen, Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten skriver alle, at efter måneders intense forhandlinger om Brexit sikrede EU og Storbritannien sent tirsdag eftermiddag et gennembrud og er nu enige på teknisk forhandlerniveau om et udkast til en skilsmisseaftale. Downing Street bekræfter samtidig, at premierminister Theresa May har hasteindkaldt sin regering til et regeringsmøde om Brexit onsdag eftermiddag kl. 14 britisk tid, hvor hun vil forsøge også at opnå politisk opbakning til det kompromis, hun har indgået med EU. Nyheden fik straks pundet til at skyde i vejret over for euroen tirsdag eftermiddag. Selvom forhandlerne i Bruxelles er enige, mangler den politiske godkendelse stadig, og forhandlingerne kan fortsætte de kommende dage, hvis Brexit-fløjen i Mays splittede regering viser sig at gøre store indvendinger mod Mays kompromiser på mødet onsdag.

Berlingske skriver, at på den anden side af kanalen samledes de 27 EU-ambassadører til et møde i eftermiddag. Den helt store forhandlingsknast har i månedsvis været spørgsmålet om, hvad man skal stille op med den irske grænse, når Storbritannien - og dermed Nordirland - forlader EU. Det er et must for begge parter at undgå en gammeldags grænse med bomme og grænsebetjente mellem Irland og Nordirland. For det frygtes, at en grænse på øen kan puste til gløderne fra den blodige krig, der hærgede mellem protestanter og katolikker, indtil den såkaldte Langfredagsaftale i 1998 sikrede det, der vurderes at være en skrøbelig fred. Samtidig vil det sætte mange hindringer i vejen for erhvervslivet, hvis alle lastbiler og varer skal tjekkes på vejen ind i Irland. Aftalen skal indeholde en forsikringsordning, en såkaldt backstop-model, som vil betyde, at man undgår en hård og synlig grænse på den delte irske ø i det tilfælde, at man ikke i løbet af en midlertidig to års overgangsperiode kan blive enig om en fremtidig aftale mellem parterne. Ved denne forsikringsordning vil der i stedet opstå en usynlig grænse i havet, som altså rent teknisk vil skille Nordirland fra Storbritannien.

Jyllands-Posten skriver, at problemet er, at i de to år, der er gået siden Brexit-folkeafstemningen i 2016, er ingen kommet med forslag til en varig løsning, som både EU og Storbritannien har været begejstrede for. Derfor kan "bagstoppet" ende med at vare på ubestemt tid. Indholdet af udkastet var tirsdag aften ikke bekræftet fra officielt hold, men medførte allerede stærke reaktioner. Den uofficielle leder af EU-modstanderne i Theresa Mays konservative parti, Jacob Rees-Mogg, rasede over den plan, medierne skitserede. ”Det vil beholde os i toldunionen og de facto i det indre marked. Det er en vasalstat,” sagde han til BBC og advarede også mod, at aftalen kunne dele landet op, fordi der vil gælde andre regler i Nordirland end i resten af landet. Muligheden for en form for grænse mellem Nordirland på den ene side og England, Wales og Skotland på den anden side blev også afvist af DUP, et protestantisk parti fra Nordirland. Partiet sikrer Theresa May sit flertal i Underhuset og har som sin vigtigste mærkesag, at Nordirland skal være en del af Storbritannien og ikke sluttes sammen med det katolske Irland.

Berlingske og Børsen skriver også, at den store tvivl om, hvad briternes farvel til EU kommer til at betyde, rammer nu det danske rederi DFDS hårdt. Endnu ved ingen, hvordan det vil forløbe, når Storbritannien forlader de andre EU-lande, men nu kan DFDS som en af de første danske virksomheder se usikkerheden konkret i tallene.
Kilder: Børsen, s. 8, 28; Berlingske, s. 4-5, 9; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 7

Interne anliggender: EU´s kamp mod Italien er uden fortilfælde
Flere medier skriver i dag om budgetstriden mellem Italien og EU. Børsen skriver, at budgetslagsmålet med EU-Kommissionen intensiveres og kan betyde de første EU-bøder nogensinde til et land for at bryde den fælles budgetdisciplin. Finansminister Giovanni Tria viger ikke en tomme i forhold til uenigheden om, hvor stort Italiens budgetunderskud må have lov at være. I Børsens analyse af situationen kan man blandt andet læse: ”Det er en økonomisk-politisk kamp uden fortilfælde i EU. Javist, EU-Kommissionen opstillede sammen med IMF og ECB voldsomme krav til græsk økonomisk disciplin. Og Irland, Portugal og Spanien måtte stramme op for at overholde budgetkravene til at få ekstern økonomisk hjælp. Men Italien er i en ganske anden Lega. En gældsmæssig superliga. Med en populistisk nyvalgt regering, der ifølge meningsmålingerne kun er gået frem siden foråret, hvor Lega og Femstjernebevægelsen dannede den koalition, som markederne på forhånd havde frygtet mest. Selv med en stærk venstreradikal regering i Athen fik EU vredet armen rundt på Grækenland. Irland, Portugal og Spanien var der i praksis ingen problemer med. De reformerede og reducerede de offentlige udgifter og skabte vækst. Men i Rom trodser man EU-Kommissionen og budgetkravene, der siger, og får ret af mange økonomer, at mere budgetdisciplin ikke skaffer vækst. Måske budgetfyrsterne i Bruxelles stiltiende vil erkende det.”

Berlingske skriver, at rivalisering, politiske gevinster og finansiel gambling, men også et forsøg på økonomisk nytænkning, er blandt årsagerne til, at den italienske regering stædigt holder fast i en generøs finanslov trods konflikt med EU. Italienerne, der føler sig svigtet af resten af Europa i migrationskrisen, hører til de mest EU-skeptiske europæere. Og når Salvini og Di Maio går i verbal infight med kommissionsformand Jean-Claude Juncker eller økonomikommissær Pierre Moscovici, tager det kegler i store dele af befolkningen.

Informations lederskribent skriver blandt andet: ”Begge sider har valide argumenter. EU er nødt til at give italienerne mere plads til at løbe økonomien i gang. Og Italien kan ikke skødesløst kaste sig bagover og automatisk forvente at blive grebet af sine naboer. Men i sidste ende kan det dog vise sig omsonst at debattere, om det er bedst at spare eller spendere. Formentlig vil hverken det ene eller det andet opnå den ønskede effekt, hvis italienerne ikke også begynder at kigge indad og stopper sin fortælling om, at roden til deres misere kun findes udenfor landets grænser. […] Arbejdsmarkedet er ekstremt ufleksibelt, bureaukratiet gumpetungt, skattesystemet byzantinsk og innovation og effektivitet skal man lede længe efter. Alt sammen hæmmer udviklingen. Og det er ikke EU's skyld. Der er stærkt brug for strukturelle ændringer i Italien. Ellers kan det næsten være ligegyldigt, hvem der vinder armlægningen mellem Rom og Bruxelles.”
Kilder: Information, s. 2; Børsen, s. 4, 27; Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Naboskabspolitik: Merkel freder Nord Stream 2
Jyllands-Posten fortæller, at den tyske kansler, Angela Merkel, blev klappet ind i Europa-Parlamentet, da hun tirsdag mødte op for at drøfte EU's fremtid, hvor hun blandt andet sagde, at Europa kan ikke undvære russisk gas. ”Vi kommer til at bruge mere gas. Om få år har Tyskland ikke længere atomkraft, og vi koncentrerer os om at udbygge vedvarende energi. Men vi ved, at hvis vi skal efterlade kullet bag os, så skal vi bruge gas i en overgangsperiode. Og gasimporten er nødt til at komme forskellige steder fra. Vi vil ikke ekskludere Rusland som kilde. Europa kan ikke være uafhængig af russisk gas. Når vi stopper for kul, er en del af vores energi nødt til at komme fra gas,” sagde hun. Flertallet i parlamentet er imod gasledningen Nord Stream 2, fordi man mener, at den vil styrke EU's afhængighed af russisk gas. Det gælder i øvrigt også Merkels egen politiske gruppe i parlamentet, EPP. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kan forbyde gasledningen på dansk territorium ved Bornholm, men har endnu ikke taget stilling. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har flere gange udtrykt håb om stigende tysk forståelse for de geopolitiske konsekvenser af at acceptere ledningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Sikkerhedspolitik: Skal Europa være en militær stormagt?
Politiken fortæller, at afgående kansler Angela Merkel drømmer om en EU-hær og bekymrer sig over udviklingen i Europa. Det fortalte hun EU-Parlamentet. ”De seneste års udvikling har vist, at vi også skal arbejde på visionen om at få en ægte europæisk hær. Jean-Claude Juncker har for mange år siden sagt, at en fælles europæisk hær vil vise verden, at vi aldrig nogensinde vil gå i krig med hinanden igen. Og det er overhovedet ikke for at gå imod Nato, men det vil være et godt supplement til Nato,” sagde Merkel. I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Holger K. Nielsen (SF), MF: ”USA's politik efterlader et stort tomrum, som i øjeblikket udfyldes af blandt andre Kina rundt om i verden. Det er ikke i vores interesse. […] Verdens militærudgifter er i disse år støt stigende og nåede sidste år et svimlende beløb på 1,7 billioner dollars. USA stod for 35 procent af de samlede militærudgifter, men også Europa og lande som Kina og Saudi Arabien er godt med. […] Det var rigtigt at advare mod nationalismen under mindehøjtideligheden i Paris. Men det ville unægtelig give større vægt, hvis de mange statsledere i samme åndedræt advarede mod verdens militære oprustning. [...] Det gælder også præsident Macron, som i optakten til mindehøjtideligheden plæderede for et stærkere europæisk forsvar. Det ligger i forlængelse af traditionel fransk sikkerhedspolitik, men accentueres så yderligere af en amerikansk præsident, som efterlader tvivl om, hvorvidt Europa kan regne med USA ved en evt. fremtidig militær konflikt. […] Det er imidlertid uklart, hvad Macron præcist mener. Han foreslog først, at der skal skabes en egentlig EU-hær, der skal beskytte Europa mod Kina, Rusland og selv USA. Unægtelig et radikalt forslag, der også bragte Trump i harnisk. Efter at de to havde talt sammen i Paris, trak Macron i land og nævnte, at Europa skulle bære en større del af den økonomiske byrde inden for Nato. Hvilket unægtelig er noget ganske andet. […] En troværdig sikkerhedspolitik forudsætter et troværdigt forsvar. Men det kan godt forenes med en udenrigspolitik, som samtidig prioriterer diplomatiske løsninger og arbejder for nedrustning. Det glemte Macron og de andre statsledere i Paris.” Jyllands-Posten kan fortælle, at cyberangreb er den største globale risiko i industrilandene. Det fastslår World Economic Forum i en ny rapport, der er offentliggjort i forbindelse med årsmødet i Dubai for organisationens såkaldte Global Future Councils.
Kilder: Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14, 20

Interne anliggender: EU skal nok klare den
I et debatindlæg i Politiken, skriver Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa: ”EU er i topform og løser mange af de store problemer. Modstanderne af EU tager med andre ord helt fejl og burde holde op med at brokke sig. […] Højreekstremistiske og fremmedfjendtlige partier dyrker panikstemningen. Og frygten. Som om vores land, vores kultur og hele den europæiske civilisation er truet. Men det er vores land, kultur og civilisation ikke. I virkeligheden lever vi i dag på verdens fredeligste og sikreste kontinent. Takket være EU og det indre marked er vi bundet tættere sammen, i stedet for at gå i krig med hinanden og ende som kanonføde i nationalstaternes rasen mod hinanden. […] Det er ikke Salvini-typerne, men EU - anført af Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk - der laver realpolitik og løser problemerne. Det er ikke nationalstaterne, men EU, der har muskler til at gøre noget effektivt ved de grænseoverskridende udfordringer.”
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: EU vil fremme vedvarende energi
Børsen beretter, at bindende og mere ambitiøse mål for vedvarende energikilder og energieffektivitet frem mod 2030 skal være en central brik i EU's kamp mod klimaforandringerne. Det mener et stort flertal i Europa-Parlamentet, der tirsdag i Strasbourg har stemt for de nye energimål. I 2030 skal vedvarende energikilder stå for 32 procent af det samlede energiforbrug. Dertil skal energieffektiviteten i EU forbedres med 32,5 procent i forhold til i dag. Målene skal tages op til revision senest i 2023. De kan kun blive hævet, ikke sænket. Tirsdagens resultat er et skridt fremad, men det er ikke godt nok. Det mener europaparlamentariker Margrete Auken (SF), som sidder i gruppen De Grønne. Her ser de gerne, at 2030-målet for vedvarende energi ryger op på 45 procent.
Kilde: Børsen, s. 26

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Særaftale er nødvendig, mener justitsministeren
Berlingske fortæller, at når en forbrydelse trækker tråde ud over danske grænser, bistår Eurojust med at indsamle beviser i andre EU-medlemslande. På grund af retsforbeholdet er Danmark på vej ud af samarbejdet, medmindre der landes ny særaftale. Med udgangen af 2019 risikerer Danmark at stå svagere i efterforskningen af grænsekrydsende kriminalitet. Hvis ikke regeringen finder en ny løsning, forhindrer det danske retsforbehold nemlig politi og PET i at deltage i det samarbejde, der foregår i Eurojust. ”Det er helt centralt, at vores anklagemyndighed fortsat har et effektivt samarbejde via Eurojust,” siger justitsminister Søren Pape (K). Derfor tager den danske regering nu initiativ til en ny særaftale med EU på retsområdet: ”Jeg har i fredags taget kontakt til Kommissionen og officielt anmodet om, at der indgås en aftale om et fortsat samarbejde mellem Danmark og Eurojust. Vi har allerede haft en uformel kontakt med Kommissionen og Eurojust om den danske situation, og jeg håber, at vi kan finde en løsning også i denne sag,” uddyber ministeren.
Kilde: Berlingske, s. 19

Interne anliggender: Brug for mere Europa
I et debatindlæg i Politiken, skriver Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre: ”Professor i økonomi Søren Kjeldsen Kragh argumenterer i Politiken 11. november for Nationernes Europa. Problemet er bare, at vi politisk netop lever i nationernes Europa, mens alt andet er blevet globalt og grænseoverskridende. Vi bilder hinanden ind, at Folketinget er løsningen på finansmarkedernes hærgen, klimaet, kriminalitet og migration. Det er denne indbildte og påståede suverænitet, der ødelægger livet for alt for mange mennesker. Når økonomien er international, skal politikken også være det. Og ingen lande bør kunne nedlægge veto. Det er brug for mere Europa. Ellers efterlades nationalstaten som et kraftesløst hylster.”
Kilde: Politiken, s. 6

Migration: Unge nigerianere skal have bedre muligheder
Kristeligt Dagblad skriver, at nigerianerne udgør langt den største befolkningsgruppe blandt de migranter, som risikerer livet på rejsen mod et bedre liv i Europa. Skal strømmen af migranter stoppes, bør det gøres attraktivt at blive i landet, ellers vil migrationen fortsætte, mener den nigerianske aktivist Daniel Onyedikachi. Siden flygtningekrisen var på sit højeste i efteråret 2015, har de europæiske lande forsøgt at finde måder, hvorpå de kan håndtere presset på grænserne. Og især de ruter, der går mellem den nordafrikanske kyst og Europa, har vist sig svære at lukke. "Tro mig: Det er ligegyldigt, hvor mange penge europæerne giver Marokko, Egypten og Libyen for at stoppe bådene fra at stævne ud på Middelhavet. Ligegyldigt, om de så byggede verden største mur for at afskære migrantruterne. Folk vil klatre over den, grave under den eller simpelthen rive den ned. Hvis ikke der bliver skabt bedre muligheder for Nigerias og Afrikas ungdom, så vil de blive ved med at prøve. De vil finde en vej," siger Daniel Onyedikachi. Kristelig Dagblads lederskribent, skriver blandt andet: ”EU bør gå langt mere aktivt til værks for at stoppe migrationen. Fra europæisk side er der de seneste år gjort et væld af forsøg på at stoppe den tilsyneladende endeløse migration af unge afrikanere, der søger lykken nordpå i det forjættede Europa. Man har primært forsøgt sig med pisk eller gulerod-metoden for at få de afrikanske lande til at holde på de oftest unge mænd, der egentlig burde udgøre ethvert lands fremtidige potentiale. Hidtil forgæves.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8, 11

Finansielle anliggender: Skal Danmark gå med i Bankunionen?
Altinget bringer flere synspunkter og holdninger til, hvorvidt Danmark skal indgå i den europæiske bankunion: "Med den økonomi, vi lever i, med Europa og Det Indre Marked er det ikke den rette vej frem, at vi indretter den danske banksektor efter helt andre spilleregler end i sammenlignelige lande," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i tirsdags, og henviste til debatten om, hvorvidt Danmark bør være en del af EU's Bankunion. I et debatindlæg på Altinget skriver Kenneth Haar, analytiker, Corporate Europe Observatory: ”I de seneste måneder er Lars Løkke Rasmussen begyndt at varme op til den danske debat om medlemskab af EU's Bankunion. Det er skandalerne om hvidvask og udbytteskat, som får statsministeren til at se perspektiver i at træde ind, og således er debatten godt på vej til at blive afsporet, inden den er kommet i gang. At søge at hindre den type svindelsager ved at træde ind i bankunionen er som at strikke med en hammer. Bankunionen er bygget til noget andet - ikke til at undgå svindel. Den rigtige diskussion handler om, hvorvidt EU har fundet et svar på det problem, at statskasserne må bløde store summer for at rede trådene ud, når en storbank skranter.” Pernille Weiss (K), kandidat til Europa-Parlamentet, skriver ligeledes i et debatindlæg på Altinget: ”Danmark står som bekendt uden for euroen, og derfor skal der laves en særlig model til os for at kunne indtræde i bankunionen. Og det arbejdes der på at finde en løsning på. Til næste år. Så langt, så godt. […] I al stilfærdighed har Nationalbanken længe anbefalet, at Danmark tiltræder ordningen, som de vurderer er til fordel for danske husholdninger og virksomheder. […] Der er i min optik ingen tvivl om, at en fælles europæisk bankunion er en god idé, og at Danmark bør indtræde. Det vil være at gå med livrem og seler. Og det giver i forhold til det, der står på spil, god mening.”
Kilde: Altinget

Klima: Danmark presser på for fælles EU-regler mod snyd med NOx-udstyr i lastbiler
Altinget skriver, at der skal være fælles regler på EU-plan, når det gælder snyd med NOx-renseudstyr i lastbiler, som skal begrænse udledningen af de farlige NOx-gasser. Sådan lyder budskabet fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i et brev til tre EU-kommissærer. Her opfordrer begge ministre kommissærerne til at arbejde på fælles EU-regler på området. Det sker, efter at begge ministerier i 2017 gik i gang med et projekt om at begrænse snyd med netop det udstyr, som skal begrænse udledningen af NOx. ”Siden Færdselsstyrelsen og Miljøstyrelsen gik i gang med projektet, er det blevet tydeligt, at der er behov for, at sagen bliver taget op på EU-niveau, så alle medlemslande sammen kan bekæmpe problemet," siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen understreger, at snyd med NOx-udstyr er en oplagt problemstilling for EU. "I Danmark har vi presset på for, at nye køretøjer forurener luften mindst muligt. Derfor er det kritisk, når vi nu ser eksempler på snyd, som helt frakobler de rensesystemer, som vi har arbejdet så intenst for. Både lastbiler og luftforurening krydser landegrænser, og det er derfor oplagt, at EU tager problemet op," forklarer miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Digital ansvarlighed kræver internationalt samarbejde
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Frelle-Petersen, direktør, Dansk Industri: ”Digital etik og ansvarlighed har fyldt meget i den offentlige debat det seneste års tid. Der har været alt for mange uheldige eksempler på, at vi ikke har taget beskyttelsen af data og gennemsigtigheden i anvendelsen af data alvorligt nok. […] Samlet set er der behov for et stærkt fokus på digitalansvarlighed hos både myndigheder, virksomheder og civilsamfund, der imødegår de digitale udfordringer og bekymringer. […] De politiske og regulatoriske rammer er også ved at blive mere internationale. 25. maj 2018 fik databeskyttelsesforordningen virkning på tværs af EU - ikke som en dansk lov, men som en forordning, en EU-lov. I øjeblikket skabes der fælles fodslag på EU-niveau om en ny e-Privacy-regulering og en europæisk Cybersecurity Act, der skal styrke EU's cybersikkerhedskapaciteter og fremme standardisering og certificering på området. […] I DI er vi sammen med vores internationale kollegaer engageret i alle de nævnte initiativer. For samarbejde - både nationalt og internationalt - om digital ansvarlighed er afgørende, hvis vi for alvor skal skabe en ansvarlig digital kultur. Derfor vil jeg håbe, at The Paris Call for Trust & Security in Cyberspace får bred opbakning frem mod et stærkere internationalt samarbejde om digital ansvarlighed.”
Kilde: Altinget