Onsdag den 14. oktober

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU hjælper rejsende med farvekoder
Flere af dagens medier skriver om, at EU's medlemslande vil forsøge at følge fælles retningslinjer for rejser inden for unionen under coronapandemien. Politiken skriver, at på et møde tirsdag er landenes europa- og udenrigsministre blevet enige om fælles retningslinjer, der skal gøre det nemmere for borgere og virksomheder at gennemskue, hvor de kan - og ikke kan - rejse i EU under pandemien. Landene har tidligere forsøgt at koordinere dette uden større succes, men denne gang medfølger et nyt europakort farvet med grøn, gul og rød. Ifølge Michael Roth, Tysklands EU-minister, er det EU's pligt at sørge for bedre koordination. ”Rejserestriktioner har gjort det svært for nogle af vores borgere at komme på arbejde, universitetet eller besøge deres kære. Det er vores fælles ansvar at sikre koordination af tiltag, som kan påvirke den fri bevægelighed, og give vores borgere al den information, de har brug for, når de planlægger deres rejse,” lyder det fra Roth i en pressemeddelelse. Ekstra Bladet skriver dog, at der rent juridisk er tale om en henstilling, som ikke er bindende. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis får betydning for, hvordan Danmark udarbejder sine rejsevejledninger. Rejsevejledningerne skal ifølge henstillingen ensartes på baggrund af data, som behandles af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC). EU-Kommissionen vil på den baggrund løbende opdatere et EU-kort, hvor regioner farves grønne, gule eller røde afhængigt af smitteniveauet. I et skriftlig svar til Jyllands-Posten skriver udenrigsminister Jeppe Kofod blandt andet: ”Det er godt, at der tegner sig enighed om større koordination af bl.a. rejsevejledninger i EU. Det har vi også selv arbejdet for. Men det er også vigtigt at sige, at det her ikke er en onesize-fits-all model, som bare kan tvinges ned over hovedet på medlemslandene.” Ministeren svarer dog ikke på, om Danmark kommer til at ændre sine rejsevejledninger, når man kigger på smittetallet i de enkelte regioner frem for som hidtil at gå ud fra smittetallet i hele landet. ”Der er tale om en henstilling, ikke et påbud. Sammen med justitsministeren og sundhedsministeren vil jeg se på, hvordan vi bedst muligt kan få alle hensyn til at mødes, men det er ikke noget, jeg for nuværende kan sætte et nærmere tidsperspektiv på,” skriver Jeppe Kofod afslutningsvis.
Kilder: Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8; Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Brexit-dramaet spidser til med danske fiskere i hovedrollen
Torsdag mødes EUs regeringschefer og statsledere til et topmøde, hvor Brexit vil være en central del af agendaen, og 15. oktober markerer samtidig den deadline, Boris Johnson tidligere har udråbt som skæringsdato for, om parterne kan blive enige om en aftale, eller om briterne skal forlade unionen uden en. Berlingske skriver, at EU er Storbritanniens største handelspartner og derfor er der meget på spil. Fiskeriet har spillet en central rolle for Brexit-tilhængerne og været effektiv symbolpolitik og fiskeriet udgør fortsat en gordisk knude i de afsluttende forhandlinger om Brexit. EU har stået fast på, at medlemslande skal have samme adgang til britisk farvand som hidtil, mens Storbritannien har lagt op til, at både kvoter og fordeling af farvand skal forhandles på ny hvert år. EU har indtil videre fejet det krav væk, eftersom det indebærer stor usikkerhed og umuliggør planlægning længere ud i fremtiden for fiskerne, men noget tyder på, at unionen for en sjælden gangs skyld kan blive tvunget til at bløde op på et af sine krav i Brexit-forhandlingerne. Michel Barnier, EUs franske chefforhandler om Brexit, har tidligere kaldt sit forhandlingsmandat i fiskerispørgsmålet for ’maksimalistisk’, som af flere er blevet tydet som, at Barnier muligvis ved, at det er optimistisk at tro på, at EUs fiskere kan fortsætte som hidtil efter Brexit. Lande som Danmark og Frankrig nyder på nuværende tidspunkt godt af den aktuelle adgang til britisk farvand, og det var også derfor, præsident Emmanuel Macron og Boris Johnson havde en længere telefonsamtale i weekenden. Frankrig har ageret spydspids for de otte medlemslande i diskussionen, og i sidste uge fastslog den franske europaminister, Clément Beaune, at en ringe aftale ville være værre end ingen aftale. Den danske fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) har oplyst, at man vil arbejde på at ”få så god en aftale som muligt.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Regeringen lader nødstedte brancher i stikken
Berlingskes leder skriver blandt andet: ”Situationen er kritisk for flere virksomheder, ikke mindst i hotel- og restaurationsbranchen og forlystelseslivet i øvrigt. Mens de nu i efterhånden mange uger siden august har været underlagt coronarestriktioner, som oven i købet er blevet strammet ad flere omgange, så er de lovede penge fra de politisk vedtagne hjælpepakker endnu ikke kommet til udbetaling. Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, slår over for DR beklagende ud med armene og sender problemet til EU. Hjælpepakkerne skal godkendes i EU-Kommissionen efter de gældende statsstøtteregler. Og det er desværre ikke sket endnu. Men det er for let sluppet for regeringen. Det er i sig selv kritisk, hvis EU udgør en syltekrukke for coronahjælp, mens virksomheder bløder økonomisk og til syvende og sidst risikerer at måtte lukke, fordi de ikke kan betale deres regninger. Regeringen kan imidlertid ikke nøjes med at give EU skylden. […] Hvis EU er en stopklods, er regeringen sammen med sundhedsmyndighederne desto mere forpligtet til at genbesøge de restriktioner, man har indført for at begrænse smitten, og gøre sig klart, om man har sat ind med begrænsninger, tvangslukninger og andre restriktioner på den rigtige måde.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Økonomi: IMFs krisekur: Velhaverskat og opgør med offentligt forbrug
Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver i en analyse, at IMFs seneste vækstprognose igen ikke er opløftende læsning med lange udsigter til en normalisering af verdensøkonomien. Bie skriver blandt andet: ”Med den ene hånd siger IMF i den nye prognose, at det er vigtigt, at støtten fra finans- og pengepolitikken ”ikke bliver trukket for hurtigt væk”. Med den anden hånd pålægges en lang række udviklingslande at gennemføre hårde økonomiske reformprogrammer. IMF forventer samlet set en tilbagegang i den globale økonomi i år på 4,4 procent, hvilket er mindre alvorligt end i opdateringen fra juni. […] De positive nyheder i IMFs prognose er ikke overraskende at finde i vores del af verden, hvor rigelige hjælpepakker gjorde krisen i foråret mindre alvorlig. Det gælder især for USA og for euroområdet, hvor de samlede udsigter for i år og næste år har fået et ordentligt skub opad på trods af den økonomiske risiko fra de fornyede smitteudbrud. Da USA og euroområdet er vores vigtigste eksportmarkeder, er det på sin vis godt nyt for danske eksportvirksomheder. EU's nye genopretningsfond har allerede en markant positiv indvirkning på optimismen i Italien, der ellers er euroområdets svageste led. […] Til næste år forventer IMF, at Kina får verdens næsthøjeste økonomiske vækst på over otte procent. Dette er kun overgået af Indien, der til gengæld i år står til at få en af verdens største nedture, idet Indiens økonomi forventes at skrumpe med en tiendedel i år. Indiens håb om et økonomisk mirakel er løbet hårdt ind i en coronamur.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Konkurrence: EU indfører skrappe toldsatser på aluminiumsprofiler fra Kina
EU vil indføre en skrap importtold på aluminiumsprofiler fremstillet i Kina. Jyllands-Posten skriver, at afgiftsstigningerne kommer til at gælde allerede fra i dag, onsdag. Toldsatserne kommer til at variere fra 30,4 procent og op til 48 procent fra onsdag og er foreløbige. Det betyder, at de vil gælde, indtil undersøgelsen ventes afsluttet i april. EU begyndte sine undersøgelser af de kinesiske producenter af aluminiums profiler tilbage februar. Undersøgelsen af de kinesiske producenter blev sat i værk efter klager fra europæiske selskaber, der føler sig udsat for unfair konkurrence.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Interne anliggender: Polsk premierminister går i karantæne
Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, er gået i coronakarantæne, efter at han fredag var i kontakt med en person, som senere er konstateret smittet med coronavirus. Kristeligt Dagblad og B.T. skriver, at en talsmand for den polske regering i går oplyste, at premierministeren ingen symptomer har på coronavirus. Det vides endnu ikke, om karantænen får betydning for premierministerens deltagelse ved et snarligt EU-topmøde.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s 7

Udenrigspolitik: Danmark kan gå forrest og anerkende Palæstina - uden at spørge Israel om lov
I en kronik i Jyllands-Posten skriver journalist Hugo Gaarden blandt andet: ”Præsident Donald Trump vidste fra februar, at coronavirussen er dødelig, men han valgte at ignorere det, fordi han var bange for, at virussen kunne svække hans genvalg. Han skabte et frygtens klima i Det Hvide Hus og i hele landet ved at håne dem, der ville bære masker. Nu mærker han bogstavelig talt sin egen medicin. Frygt er en realitet, vi ikke tager alvorligt nok - både i de personlige relationer og i udenrigspolitikken. Frygt ligger bag et voksende antal konflikter i Europas nabolag, og vi bliver tvunget til at tage stilling til dem. […] Det var frygten for krig, der fik mennesker til at forlade Mellemøsten og søge ly i Europa, og der skabte de et nyt problem, nemlig den europæiske befolknings frygt for indvandring - et problem, som de europæiske lande har svært ved at håndtere. Det førte til en populistisk, nationalistisk bølge, der har lammet handlekraften i EU. Der er nu over en million indvandrere fra den muslimske verden, svarende til det samlede befolkningstal i EU's to mindste stater, Luxembourg og Malta. […] Hidtil har de europæiske lande været tøvende med at reagere. Frygt skaber frygt. Men nu begynder EU-landene dog at tage sig sammen - med sanktioner over for Hviderusland. Det er endnu uklart, hvad EU vil gøre over for Rusland. Tyskland har reddet Navalnyjs liv. Men hvad så? Er sanktioner de rette midler? Der kan i hvert fald ikke blive business as usual, så længe Rusland - med eller uden Putins vidende - likviderer politiske modstandere. Og hvad sker der, hvis Putin overtager Hviderusland? […] Europa kan skære igennem bøvlet ved at anerkende Palæstina ensidigt og kræve normalt samkvem med staten uden at spørge om lov hos Israel, der i dag har kontrollen med adgang til Vestbredden og Gaza. Sverige har forsøgt at få EU til at tage et sådant skridt, men det førte til voldsom modstand fra Israel og de fleste EU-lande.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Institutionelle anliggender: EU holder hånden under Bulgariens korrupte elite
I et debatindlæg i Politiken skriver Peter Martin Kappel, statskundskabsstuderende blandt andet: ”Bulgarerne er det mest pessimistiske folkefærd på kloden. Det konkluderede en undersøgelse fra University of Kansas og Gallup for nogle år tilbage. Og det er ikke underligt, hvis man tænker på, at landet står i en massiv demografisk krise, er EU's fattigste og mest korrupte land - og i løbet af de seneste år også er blevet EU-landet med den ringeste grad af pressefrihed ifølge World Press Freedom Index. Helt fortabte er bulgarerne dog ikke, for heldigvis har de EU, der med en masse velformulerede, velklædte og velmenende politikere, foruden stærke institutioner, står som et solidt bolværk mod autokrati, magtmisbrug og korruption. Troede de. For selv efter utallige korruptionsskandaler og kompromitterende billeder af premierminister Bojko Borisov, der sover omgivet af guldbarre, pengesedler og skydevåben, fortsætter højtstående EU-politikere, især fra den kristenkonservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, med at støtte Borisov og hans regering offentligt. Det er ærgerligt af mindst fire grunde. For det første, fordi mange af de bulgarske oligarkers lyssky forretninger er finansieret direkte med EU-midler, og danske og andre europæiske skatteydere dermed får stjålet og misbrugt deres penge. For det andet, fordi den fattige bulgarske befolkning bliver snydt af oligarkerne for tiltrængte forbedringer af deres skoler, hospitaler, veje og politiske institutioner. For det tredje, fordi EU, og særligt gruppeledelsen i EPP, bliver misbrugt af de bulgarske oligarker og dermed er til grin over for den bulgarske befolkning. At EU kan foregive at kæmpe for demokrati og retsstat og samtidig holde hånden under et oligarkisk regime, virker på alle måder hyklerisk. […] Det er på grund af skandaler som ovennævnte, at den bulgarske offentlighed ikke tror sine egne ører, når repræsentanter fra EU, især EPP, bifalder og roser premierminister Bojko Borisov, som i øvrigt har været ved magten næsten uafbrudt siden 2009. EPP-gruppeledelsen og flere regeringschefer i EU har i mange år sat deres lid til EU's overvågning af retsreformer og korruption i Bulgarien og Rumænien, den såkaldte Cooperation and Verification Mechanis. Desværre, mener flere eksperter, har mekanismen dog vist sig at være et slør, som den bulgarske regering har gemt sig bag uden at gennemføre de påkrævede reformer. […] Vi kan ikke gøre andet end at håbe, at vores europæiske politikere kan træffe det rigtige valg. Det valg, som vil give en udstrakt hånd til befolkningerne i Central- og Østeuropa, som hver dag kæmper en indædt kamp for ægte demokrati og lighed for loven. Det valg, som vil give EU troværdighed, når unionen hævder at være garant for demokrati og retsstat.”
Kilde: Politiken, s. 5

Retlige anliggender: Datalov kan afskære viden om krænkere ved jobskifte
Når headhunterbureauer leder efter kandidater til topposter hos deres virksomhedsklienter og finder en sexchikanesag, står de i et dilemma. Det kan nemlig være ulovligt at viderebringe information om sexchikanesager til virksomheder, der skal ansætte, oplyser Katriina Schøier, senior client partner i verdens største rekrutteringsfirma, Korn Ferry. Hanne Marie Motzfeldt, forsker i databeskyttelsesret ved Københavns Universitet, bakker op og siger til Berlingske: ”Oplysningerne kan indhentes og videregives lovligt. Men det kræver, at de ”tre bud” i databeskyttelsesforordningen GDPR overholdes. Lidt forenklet skal man overholde det, jeg kalder GDPRs tre bud for at videregive informationen lovligt. Man skal have god grund til at indsamle og videregive, ligesom man ikke må luske eller sjuske.” GDPR står for General Data Protection Regulation og er en lov fastsat af EU. Den seneste version af ordningen trådte i kraft i alle EU-medlemslande 25. maj 2018. GDPRs formål er at fremme virksomheders beskyttelse af persondata.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Interne anliggender: Topjurister: Landets vigtigste lov beskytter ikke borgerne nok
Berlingske skriver, at konklusionen står klart i en ny undersøgelse fra Djøfs såkaldte jurapanel, som består af 51 juridiske kapaciteter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer. I undersøgelsen forholder panelet sig til Grundloven, og et af resultaterne er, at næsten halvdelen, 49 procent, angiver, at Grundloven ikke er tidssvarende, når det gælder ”de beskyttede individuelle rettigheder”. Læser man de uddybende kommentarer, påpeger en række af de juridiske kapaciteter, at Grundloven halter bagefter når det handler om at sikre borgerne grundlæggende rettigheder over for blandt andre staten. Mange påpeger, at det især er de europæiske rettigheder - i form af EUs charter for ”grundlæggende rettigheder” og den europæiske menneskerettighedskonvention - som opstiller de vigtigste værn om borgernes frihed og integritet. Regelsæt, som ganske vist gælder i Danmark, men som ikke er indarbejdet i Grundloven og derfor ikke har den højeste juridiske status. Jonas Christoffersen, tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, mener ikke, at Grundloven behøver beskytte borgerne i lige så høj grad som de internationale regelsæt. Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet, kalder det en ”helt oplagt” problemstilling, at man i Danmark er bagefter i forhold til menneskerettigheder, og at Grundloven er mangelfuld, når det gælder aktuelle spørgsmål om alt fra internettet til genetik, ligestilling samt miljø og klima.
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Handel: Hjælp varerne ud i verden
I en kronik i Børsen skriver Peder Tuborgh, group CEO, Arla og Henning Haahr, group CEO, Danish Agro m.fl., at det er afgørende, at regeringen og Folketinget har fokus på at implementere tiltag, som kan fremme eksporten. De skriver blandt andet: ”Eksporten er helt afgørende for en fødevareklynge som den danske, der sælger hele 75 pct. af sine varer til udlandet. I 2019 udgjorde eksporten ca. 170 mia. kr., der svarer til 23 pct. af den samlede danske vareeksport. For en sektor, der sender så stor andel over landets grænser, er det en stor udfordring at fastholde markedsandele, når de protektionistiske vinde blæser overalt. Særligt i USA, EU og Storbritannien ser vi disse tendenser. […] Særligt afsætningsmulighederne bliver helt afgørende for dansk eksport i den kommende tid. For et hårdt brexit og toldsatser på 20-40 pct. kommer nærmere for hver dag, der går uden en aftale. I en rapport fra London School of Economics konkluderes det ligeledes, at EU’s forbrugere vil opleve prisstigninger på op til 28 pct. på varer importeret fra Storbritannien. Udover brexit opstår ofte nye komplicerende handelsbarrierer på andre markeder som følge af konflikter eller den verserende coronakrise. […] Derfor lyder opfordringen til regeringen og Folketinget, at der skal maksimal opmærksomhed på implementeringen af de mange gode tiltag, der kan fremme eksport, konkurrenceevne og markedsadgang for de danske virksomheder.”
Kilde: Børsen, s. 4

Landbrug: Forslag i EU-Parlamentet: Forbyd veggieburgere
Veggieburgere, plantebøffer og vegetariske pølser kan blive forbudt at markedsføre, hvis Europa-Parlamentet i næste uge stemmer for et kontroversielt forslag. Politiken skriver, at forslaget nu er nået ind i selve parlamentet. ”Vi har brug for at spise grønnere. Ellers når vi ikke vores klimamål. Hvis hele befolkningen skal med, så skal der være produkter, som gør det enkelt og ligetil,” lyder det fra Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær for Dansk Vegetarisk Forening, som fremsatte forslaget til parlamentets landbrugsudvalg. EU-forslaget vil forbeholde ”udtryk og navne, som i dag bruges til kød og udskæringer af kød”, til ”spiselige dele af dyrene”. Specifikt nævnes der produktnavne som steak, pølse, schnitzel og burger som eksempler på, hvad det skal være forbudt at sælge i vegetariske og veganske udgaver. EU-Domstolen satte for to år siden en stopper for at markedsføre plantebaserede produkter som mælk, hvorfor de nu går under betegnelser som soja- og havredrik i de danske supermarkeder. EU-parlamentarikerne arbejder nu på en kompromistekst, der kan samle flertal. Det skal fremsættes senest onsdag, og indtil da står det uklart, hvad udfaldet af afstemningen bliver. Det kan dog tage lang tid, inden et eventuelt forbud mod veggieburgere og -pølser træder i kraft, da både kommissionen og medlemslandene skal være med på ideen.
Kilde: Politiken, s. 6

Retlige anliggender: Formand træder af efter afslørende videoklip
Politiken skriver, at kriminelle på flugt og topfolk i autoritære regimer som Rusland, Vietnam, Saudi-Arabien og Afghanistan har mod millioninvesteringer i fast ejendom i EU-landet Cypern kunnet tilkøbe sig cypriotisk pas og dermed EU-statsborgerskab. En video af toppolitikeren Demetris Syllouris, formand for parlamentet i Cypern, der viser sin uforbeholdne støtte til en kriminel kinesisk millionær, der er på jagt efter et gyldent EU-pas får nu den konsekvens at han fratræder sin post og sit politiske arbejde, indtil en uafhængig undersøgelse om mulig korruption med statsborgerskaber mod investeringer er afsluttet. EU-kommissæren for retlige anliggender, Didier Reynders, oplyser, at han har bedt de juridiske eksperter fra EU-Kommissionen undersøge, hvilke muligheder der er for at iværksætte en såkaldt overtrædelsesprocedure over for Cypern. Men en kilde i selvsamme kommission fortalte, at det kræver tid og ikke mindst politisk velvilje: ”EU-Kommissionen har i flere år kendt til disse sager, som også omfatter Malta. Sagen er, at både Cypern og Malta på trods af deres ringe størrelse kan svare igen på indgreb fra EU ved for eksempel at nedlægge veto i sager, der kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd. Og begge lande og især Malta er helt centrale i spørgsmålet om migranter i Middelhavet.”
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Lobbypres kan få EU's kamp mod kemikalierne til at løbe ud i sandet
I 2018 blev der alene i EU brugt omkring 23.000 forskellige kemikalier i mængder over et ton. Information skriver, at da mange af dem potentielt er farlige for naturens og menneskers sundhed, vil EU-Kommissionen nu tage kampen op med de farlige stoffer i EU's Kemikaliestrategi for bæredygtighed (CSS), der præsenteres i Bruxelles onsdag. Ambitionen er at skabe de mest vidtrækkende forbedringer siden den epokegørende REACH-forordning fra 2007 samt at skabe en strategi, der vil udgøre en hjørnesten i EU's Green Deal og i EU-Kommissionens programmer for sundhed og bekæmpelse af kræft. ”Målet er klart: Vi skal finde bæredygtige alternativer til farlige kemikalier,” lyder det fra den spanske kemiker Tatiana Santos, kemikalieekspert ved tænketanken European Environment Bureau (EEB) i Bruxelles. I EU må der kun handles med kemikalier, der er registreret i REACH, som betyder, at producenter og importører af større mængder skal fremlægge de sundheds- og miljørelevante data for de enkelte stoffer. Bevisbyrden er dermed i høj grad lagt over på industrien og i 2017 påpegede EU's kemikalieagentur ECHA, at producenternes angivelser var mangelfulde ved 72 procent af stikprøverne. Ifølge den tyske miljøorganisation BUND var der i 2019 over 650 kemiproducenter og virksomheder i EU, der ikke levede op til EU's regler. Trods en klar målsætning fra EU-Kommissionen har Kemikaliestrategien oplevet så stærk modstand, at eksperter frygter en udvanding af dens initiativer. Både europæiske ngo'er og miljøministre har skrevet åbne breve til EU-Kommissionen med opfordringer til en ambitiøs og konkret kemikaliestrategi som også bakkes op af Henrik Søren Larsen, der er leder af kemikaliekontoret i Miljø- og Fødevareministeriet. Han håber, at de mest miljø- og sundhedsfarlige stoffer som for eksempel de hormonforstyrrende stoffer helt forbydes i hverdagsprodukter.
Kilde: Information, s. 9