Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information15. juli 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 15. juli

Tophistorier

G20-lande har bevilget 150 mia. dollar til fossil energi siden coronakrisens start
Onsdag eftermiddag vil borgmestre fra 40 af verdens storbyer (borgmesterkoalition C40), med støtte fra unge klimaaktivister, erhvervsledere, økonomer og fagforbund, præsentere en plan og appel til verdens ledere, der skal sikre, at den økonomiske genopretning i kølvandet på coronakrisen bliver en grøn og socialt retfærdig genopretning. ”Klimahandling kan bidrage til at accelerere den økonomiske genopretning og øge den sociale lighed,” hedder det i borgmesterkoalitionens principerklæring om COVID-19-genopretningen ifølge Information. Initiativet fremlægges før EU-topmødet fredag-lørdag om den europæiske genopretningspakke og G20-gruppens møde for finansministre og centralbankchefer lørdag-søndag. Fra miljøorganisationer og forskere lyder det, at både de rige landes G20-klub og EU er meget langt fra at sikre de nødvendige investeringer til at gøre genopretningen grøn og klimavenlig. Fagfolk fra tænketanken Agora Energiwende og konsulentfirmaet Climate & Company har analyseret EU-Kommissionens forslag til langtidsbudget for EU og forslaget til genopretningspakke på tilsammen på 1.850 milliarder euro. ”Den ubekvemme sandhed er, at det foreslåede budget er langt fra, hvad der skal til for at muliggøre accelereret klimahandling i perioden 2020-30. Hvis ikke der sker markante udvidelser, kommer EU til at stå over for en massiv mangel på grønne investeringer,” siger Agora Energiwende i pressemeddelelse.
Information, s. 11 (15.07.2020)

EU vil gå til angreb på medlemslande med skattely
EU-Kommissionen er i fuld gang med at forberede et angreb på skattely og fordelagtige ordninger med lav selskabsskat inden for de 27 EU-lande, hvilket blandt andet vil påvirke Irland, Holland og Ungarn, som tjener penge på en forskelligartet skattepolitik i EU. Ifølge anonyme kilder i Financial Times arbejder EU-Kommissionen med en sjældent anvendt artikel (artikel 16), hvor man med et direktiv kan gøre op med national lovgivning, der virker forstyrrende på det indre marked. EU-Kommissionen vil dog ikke kommentere oplysningerne over for den britiske avis, men Paul Tang, hollandsk medlem af Europa-Parlamentet og snart medlem af skatteudvalget, siger: “Ved at bruge artikel 116 kan man stoppe unfair skattepraksis i EU's skattely. Det er et kapløb mod bunden til fordel for få på bekostning af resten. Det er uacceptabelt, særligt i svære økonomiske tider.” Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i en opsigtsvækkende afgørelse beordret Apple til at efterbetale 13 mia. euro til den irske statskasse, men de penge vil Irland ikke have - og Apple ikke betale - og sagen endte derfor ved EU-Domstolen, som onsdag træffer afgørelse i den stærkt principielle sag. Det er uklart, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil fremlægge et direktivforslag på basis af artikel 116. Det kræver et grundigt juridisk forarbejde og tilsvarende politisk benarbejde for at sikre tilstrækkelig støtte i Ministerådet til et udspil, som mange lande vil betragte som et direkte angreb på deres nationale selvbestemmelse.
Børsen, s. 15 (15.07.2020)

Prioritede historier

Solsikker og roser ryger til Nordjylland og Barcelona. Når der ellers er gang i EU
Holland, som nok er sparebandens anfører i kampen mod en coronahjælpepakke fra EU, er afhængig af, at der er gang i økonomien i hele union og derfor presses regeringens sparekurs af erhvervslivet. Det skriver Politiken. Blomsteraktionen Royal Flora Holland er en af landets vigtigste eksportsektorer med en omsætning på 4,8 mia. kroner og Hollands blomsterøkonomi er tæt forbundet med de nationale økonomier i resten af EU. Direktør for blomsterfirmaet Barendsen, Jan de Boer, sælger omkring 85 procent af sine blomster på EU's indre marked. ”Hollænderne har altid tjent mere på EU, end de har betalt. Som lille land har vi brug for, at de andre klarer sig godt. En genopretningsfond er ikke kun i Sydeuropas interesse, det er også i Hollands interesse. Vi bor i et fælles, europæisk hus,” siger Jan de Boer og fortsætter: ”Eksport sørger for 95 procent af min omsætning, så eksport er alt! Hvis du ser på den samlede blomsterbranche i Holland, så er det 85 procent af alle blomster, der bliver eksporteret, langt de fleste inden for EU. Det er en ekstrem situation. Vi er helt afhængige af resten af EU.” Den hollandske pendant til Dansk Industri, brancheorganisationen VNO-NCW, er gået aktivt ind i kampen for en stor genopretningsfond. ”Vi går klokkeklart ind for et stort og markant tiltag fra EU. Det er en europæisk krise, så der skal være et europæisk svar. Vi skal investere os ud af denne efterspørgselskrise. Hollandske hjælpepakker er i sig selv ikke nok, hvis vigtige eksportmarkeder som Spanien og Italien bliver overladt til sig selv. Det vil få direkte konsekvenser for den hollandske eksport,” siger Winand Quaedvlieg, der er chef for VNO-NCW's afdeling i Bruxelles. Han understreger, at EU-midlerne ikke skal blive til budgetstøtte til lande i nød, men i stedet skal gå til at forbedre konkurrenceevnen via strategiske investeringer. VNO-NCW bakker derfor op om EU-Kommissionens forslag, der målretter genopretningsfonden til investeringer i den grønne og digitale omstilling.
Politiken, s. 10 (15.07.2020)

Mette F. står midt i EU-eksistentiel udfordring
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”EU-cheferne skal fredag på én og samme tid trække EU ud af den dybeste økonomiske krise siden 30'erne og bringe Unionen ud af et beslutningsmæssigt dødvande. Motoren er en ny genopretningsfond med 750 mia. euro, der over fire år skal bidrage til at genstarte EU's økonomi, der i år ventes at falde med 8,3 procent af bnp i EU. Udfordringen er enorm for statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 kollegaer, når de mødes fysisk for første gang siden coronapandemien. Mislykkes de med opgaven, bliver der sat et stort spørgsmålstegn ved solidariteten landene imellem og dermed ved EU's eksistensberettigelse som andet end et geografisk område med frihandel. Meget kan gå galt undervejs. Men det mest brændende EU-eksistentielle spørgsmål er, om regeringer i den ene - og rigeste - del af EU skal have medbestemmelsesret og måske endda vetoret overfor indenrigspolitiske beslutninger i andre - og fattigere - dele af EU. I Sydeuropa er svaret et fuldtonet nej. […] Hollands premierminister Mark Rutte er primus motor i stringente reformkrav som pris for at modtage hjælp. Hvad Mette Frederiksen mener, vides ikke. Siden torsdag i sidste uge har Statsministeriet ikke svaret på spørgsmål herom. At sige, at emnet er følsomt, vil være en voldsom underdrivelse. […] Alt dette handler om at bruge penge. Der skal lånes af EU-Kommissionen på alles vegne. Men også betales tilbage. Et nyt problem. Skal det ske med et højere EU-kontingent - anskriget er allerede i gang i Danmark - eller med skatter på CO2, plastic, udenlandske tech-virksomheder eller noget helt fjerde? Alt indebærer potentielle problemer som handelskrige med USA - hvis det er en digital skat - eller umulige beregninger på CO2-indholdet af en kinesisk importvare. Og så kan EU ikke opkræve skat. Det skal landene selv gøre. Alle ministre skal altså hjem og præsentere en højere skat for vælgerne. Endnu en detaljedjævel.”
Børsen, s. 14 (15.07.2020)

Finansielle anliggender

Charmerende, men ”hård som teak”: Her er Eurogruppens nye formand
Berlingske bringer et portræt af den nye formand for Eurogruppen, den 45-årige dubliner Paschal Donohoe, som beskrives både som charmerende, men ”hård som teak”. Midt i EUs største krise nogensinde får Donohoe en fremtrædende rolle i at dirigere eurolandene gennem. Hans ønske er at bygge bro mellem de små og store eurolande og bruge Irlands kriseerfaringer som afsæt. Donohoe har været irsk finansminister siden 2017 og i den tid har han især været modstander af, at EU går enegang med en digital skat på teknologigiganter frem for at søge en international løsning. En digital skat vil nemlig ramme selskaber som Facebook og Apple, der har deres europæiske baser i det erhvervsskattevenlige Irland. Debatten er atter blusset op, efter at forhandlinger mellem EU og USA er brudt sammen, samtidig med at EU-landene nu har ekstra brug for at finansiere de store coronahjælpepakker. Paschal Donohoe er kendt for at søge dialog med selv skarpe modstandere, men han er også en dreven forhandler, der ikke er bange for at køre hårde beslutninger igennem. Han giver sig ikke let, og som finansminister er han kendt for at stå hårdt på budgetdisciplin.
Berlingske, s. 12 (15.07.2020)

Handel

EU-landene lukkede sig om sig selv og bankede det indre marked tilbage før startstregen i 1987
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: ”Covid-19-krisen er ulig noget, EU tidligere har prøvet - og her er man ellers ikke ubekendt med kriser. Det skyldes, at covid-19 er den første krise, der direkte rammer kernen af samarbejdet: det indre marked. I løbet af bare få uger i marts lukkede EU-landene sig om sig selv i en grad, der bankede fællesmarkedet tilbage før startstregen i 1987. Chokbølgen fik med rekordfart EU-Kommissionen til at godkende enorme summer i statsstøtte, hvis potentielt konkurrenceforvridende konsekvenser nu monitoreres nøje i erhvervslivet. Men mindst tre andre coronabarrierer blev en realitet de uger i marts, og de er lige så vigtige at forstå i arbejdet med at genstarte EU-landenes økonomier - og være bedre forberedt, hvis en ny pandemi rammer. For det første er der grænserne. […] For det andet er der de eksportrestriktioner, som en række lande indførte for at sikre egne medicinske forsyninger. […] En tredje coronabarriere, forsyningspatriotisme, handler om at bremse import. […] Denne sommer, hvor de fleste EU-lande er ved at vende tilbage til en mere normal dagligdag, er det derfor ikke kun vigtigt at holde øje med, om favoritdestinationen genåbner, men også med, om de nye barrierer for det indre marked forsvinder igen.”
Jyllands-Posten, s. 18 (15.07.2020)

Institutionelle anliggender

Holger K. Nielsen: Vi mangler dannelse i europæisk demokrati
Information bringer et interview med tidligere folketingspolitiker Holger K. Nielsen, hvor emnet er folkestyrets tilstand. Holger K. Nielsen mener, at mange beslutninger med tiden er flyttet til EU og andre internationale institutioner, men politikerne og medierne opfører sig, som om de ikke var, og det er et demokratisk problem. ”Politikerne er meget uvillige til at erkende, at der er nogle begrænsninger for, hvad de kan. At mange ting defineres uden for landets grænser, og at det derfor er lige så vigtigt at engagere sig der som i Folketinget,” siger Holger K. Nielsen og fortsætter: ”Vi skal afgive suverænitet til EU. Det er ligesom bare en præmis, for meningen med hele projektet er jo, at man afgiver suverænitet. Problemet er bare, at man har overladt beslutningerne på EU-området til ét udvalg i Folketinget. Så det centrale er nu, at de nationale politikere i Danmark må træde mere i karakter her og interessere sig for det. ” Han mener, at der i de senere år er opstået et problem med danskernes måde at betragte EU på. På den ene side anklager man EU for ikke at være handlekraftigt nok og på den anden side siger man, at man ikke vil afgive mere suverænitet. Hvis der stod til ham, var det mere naturligt, at alle politikere og ordførere arbejdede med EU-lovgivning på daglig basis, da det ville være en mere demokratisk proces og samtidig synliggøre over for borgerne, hvor beslutningerne egentlig træffes. Håndteringen af krisen har handlet meget om at ændre folks adfærd, og fordi danskerne har haft tillid til Mette Frederiksen, som dansk statsminister, har det virket. ”Hvis Ursula von der Leyen var gået ud og havde bedt folk om at vaske hænder og holde afstand, så havde de grinet deres røv i laser,” siger han. EU-Kommissionen har forsøgt sig med forskellige initiativer for at rette op på den manglende offentlige, demokratiske samtale i Europa med blandt andet en europæisk TV-station og flere projekter om europæisk kulturudveksling. ”Men det er ikke nok til at ændre på de kulturelle grænser, der nærmest er lige så stærke som de fysiske. De burde jo nedbrydes, men jeg har ikke svaret på hvordan. Det er nok sværere end som så,” siger han.
Information, s. 6-7 (15.07.2020)

Interne anliggender

Dudas genvalg en sejr for nationalstaterne
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Tobias Weische Landsformand, DFU, som blandt andet skriver: ”Genvalget i Polen af den nationalkonservative præsident, Andrzej Duda, har allerede skabt forargelse og vrede i den lille danske osteklokke, hvor kulturradikale og andre, der lider af overdreven politisk korrekthed, elsker at rygklappe og give hinanden ret. Derfor er den fulde sandhed om det polske præsidentvalg også svær at få øje på i den offentlige debat i Danmark. Dudas sejr er nemlig også en enorm sejr for alle os, som ønsker et opgør med EU's føderalistiske politik og et opgør med den ukontrollerede ikke-vestlige indvandring til Europa. At endnu et slag i den kamp er vundet, skal ikke forties. […] EU's magt er gået for vidt. Der er ingen områder, hvor politikerne og embedsfolkene i Bruxelles ikke har hænderne dybt nede i vores nationale lovgivning. Uanset om det gælder vores udlændingepolitik, vores velfærdsydelser eller overenskomst-system, så har EU taget hele hånden, da vi rakte dem lillefingeren. […] Briterne har vist os vejen, og nu har endnu et stort europæisk land i form af Polen med Dudas genvalg også sagt klart nej til mere EU. Min opfordring er, at Danmark for alvor melder sig ind i koret og får sat foden ned over for EU.”
Ekstra Bladet, s. 14 (15.07.2020)

Fagbossen: Danmark skal kræve reformer for at støtte EU-krisehjælp
EU's regeringschefer skal på fredag forsøge at enes om en fond på 750 mia. euro, der skal hjælpe de hårdest ramte lande oven på coronakrisen, men nu advarer fagbevægelsen statsminister Mette Frederiksen mod at gå med til en aftale, uden at der stilles klare krav om reformer i de lande, der skal modtage hjælpen. Fra formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, lyder det, at danskerne ikke skal arbejde, til de er 70 år, for at sende penge til EU-lande, hvor pensionsalderen er lavere. ”Vi skal hjælpe hinanden, så vi får et stærkt Europa, men ikke med gavepakker. Det kan ikke nytte noget, at vi ukritisk støtter andre lande uden at stille krav om, at de gennemfører de reformer, som er nødvendige, og at de undlader at give skattelettelser,” siger Lizette Risgaard. Hun er fortørnet over, at den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, har foreslået at bruge nødhjælpen til skattelettelser. ”Hvis man som italienerne begynder at tale om at give skattelettelser, hvis man får hjælp fra EU, skal man simpelthen have vasket sin mund med sæbe. Jeg er meget optaget af at sikre opbakning til det europæiske projekt, men det kræver realisme. Ellers tror jeg godt, man kan glemme at få danskernes opbakning,” siger Lizette Risgaard.
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7 (15.07.2020)

Om to bøller, der stjal demokratiet
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister for Venstre. Han skriver blandt andet: ”Polen er desværre ikke det eneste eksempel på, at en demokratisk valghandling kan føre til ødelæggelse af demokratiet. […] Internationale observatører har peget på, at den siddende præsident har modtaget massiv støtte fra de statsstyrede public service-medier. Men det helt store spørgsmål bliver, om den siddende præsident vil gøre det muligt for regeringen at fortsætte udhulingen af det polske demokrati, med undergravelse af retssystemet, pressefriheden, ytringsfriheden osv. For selv om præsidenten ikke har megen formel magt, har han mulighed for at stoppe lovforslag. Man kan håbe, at han læser valgets tale, og optræder mere selvstændigt som forsvarer af det polske demokrati, men han er under stort pres fra sine nationalkonservative støtter. […] Fortsætter leder af PiS Jaroslaw Kaczynski ad det spor, er det på høje tid, at EU mander sig op til at stoppe festen - f.eks. ved at ramme polakkerne der, hvor det gør mest ondt: På pengepungen. Men det bliver vanskeligt, især fordi Ungarn har fået lov til at gå alt for vidt, og fordi alvorlige indgreb i et medlemslands opførsel kræver enstemmighed. Men som et blik rundt i verden viser, er det farligt at tillade, at demokratiet bliver misbrugt til at ødelægge demokratiet.”
Berlingske, s. 19 (15.07.2020)

Klima

Danskerne – og klimaet – har brug for en stor grøn skattereform for at komme videre
Jyllands-Posten bringer en kronik af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri og Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi. De skriver blandt andet: ”Alle værktøjer skal i spil for at få styrket lysten til at investere i grønne løsninger og gøre den klimavenlige vej endnu mere attraktiv - uden at tvinge virksomhederne i knæ og dermed sende arbejdspladser og CO udlandet. Tiden, hvor vi diskuterede for og imod grønne løsninger, er ovre. […] De største energiforbrugende danske virksomheders CO2-udslip er reguleret som del af EU's CO2kvotesystem. Det skal vi tage højde for, så vi er sikre på, at et mindre udslip hos os ikke bare erstattes af et højere udslip i andre lande. Vi håber, at vi i forbindelse med European Green Deal vil se reformer af EU's kvotesystem, eksempelvis i form af et øget EU-ambitionsniveau eller ved at lade flere udledninger være omfattet af aftalen. Der er behov for at afdække konsekvenserne frem mod 2030 ud fra forskellige scenarier for udviklingen i kvoteprisen. Der er også behov for at afdække, om andre lande har planer om at indføre en lignende CO2-afgift. Det gælder især lande som Tyskland og Holland. Vi bliver nødt til at have blik for, hvad landene omkring os gør. En dansk, grøn skattereform skal derfor fastlægges med globalt og ikke mindst europæisk perspektiv.”
Jyllands-Posten, s. 19 (15.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Mystiske eksplosioner og brande på iranske atomanlæg
I Indblik i Jyllands-Posten skriver sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen, blandt andet: ”Mystiske eksplosioner og store brande, som bliver åbenlyst nedtonet i de statskontrollerede medier, har i den senere tid tydeligvis rystet Irans præstestyre. […] Internationale nyhedsbureauer har vist billeder af skaderne efter flere af eksplosionerne. På ét af dem ses ifølge den britiske avis The Times et kæmpestort ildglimt på himlen over Teheran. Også natten til i fredags blev der rapporteret om en stor eksplosion i Teheran. New York Times citerede en ”efterretningskilde fra Mellemøsten” for, at israelske agenter har formået at placere en bombe i Natanz, et af Irans bedst bevogtede militære anlæg. Dermed tager sagen pludselig en spektakulær drejning: Er skyggekrigen mellem Israel og Iran løftet til et nyt niveau? USA har trukket sig ud af atomaftalen med Iran, og det iranske præstestyre er også selv på vej ud. Israel har garanteret, at man aldrig vil tillade Iran at få atomvåben. Israelske militærfolk diskuterer jævnligt, om tiden er inde til et militært angreb på Irans atomanlæg. […] De mystiske eksplosioner i Iran kan være et varsel om, siger eksperter til amerikanske aviser, at konflikten er på vej op i gear igen.”
Jyllands-Posten, s. 11 (15.07.2020)

Udenrigspolitik

Tyrkiet er en vigtig strategisk partner
I Replik i Politiken skriver Niels Fuglsang, MEP og medlem af Europa-parlamentets Tyrkiet-delegation, blandt andet: ”Af en mand, der kalder sig ekspert, fremstår Robert Ellis' debatindlæg i Politiken 9. juli bemærkelsesværdig unuanceret og uden forståelse for den gordiske knude af geopolitik, som Tyrkiet er. Lad en ting være helt klar: Det er på ingen måde realistisk, at et Tyrkiet, som vi kender det i dag, kan blive medlem af EU. Et Tyrkiet, der fortsat bevæger sig væk fra Europa og europæiske værdier, hører ikke hjemme i EU's fællesskab. Den tilbagegang, vi har set i forhold til demokrati, retsstat og gradvis udfasning af grundlæggende rettigheder, har allerede resulteret i, at EU i juni 2018 suspenderede tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet. […] Det, som Ellis ikke forstår, når han kræver, at EU afbryder forhandlingerne med Tyrkiet, er de geopolitiske overvejelser, vi som ansvarligt medlem af EU må indregne i vores umiddelbare foragt over udviklingen. Tyrkiet er, om man vil det eller ej, en nøglepartner for EU, en geopolitisk central allieret i Nato og en vigtig aktør i Mellemøsten. Så jo, der er behov for fortsat dialog med Tyrkiet, som er proportional med landets udvikling og dets betydning for europæisk samhandel og migration. […] Tyrkiet vil forblive højt på dagsordenen, ikke mindst Tyrkiets militære operation i det nordøstlige Syrien, som fik EU til at vedtage en hård og restriktiv linje for våbeneksport til Tyrkiet efter pres fra bl.a. Danmark.”
Politiken, s. 7 (15.07.2020)

Økonomi

Europæisk Ungdom: Sparebanden bør opgive kursen og lære af Tyskland
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Durcan, medlem af Europæisk Ungdoms politiske udvalg. Han skriver blandt andet: ”Den økonomiske recession, som coronaepidemien har medført, kræver en kontant indsprøjtning i udbudssiden af de europæiske økonomier, så byggestenene af EU-landenes erhvervsliv, herunder små til mellemstore virksomheder, sikres soliditet. […] EU's budgetinitiativ for 2021 til 2027, også kendt som "Next Generation EU", er en omfattende økonomisk redningspakke, som vil være i stand til at adressere alt fra arbejdsløshed forårsaget af coronaepidemien til privat erhvervsdrivende, som er på randen mod konkurs. […] Danmark tilhører en gruppe lande, som har erklæret, at de har til mål at forhandle et EU-budget på plads, der er markant trimmet ned sammenlignet med det budgetforslag, som EU-Kommissionen har præsenteret. Det vil være en skam, hvis det endelige budget, som bliver vedtaget, vil komme til at mangle mange af de forslag, som er essentielle for genopretningen af det europæiske fællesmarked. […] Det er derfor, at vi Europæisk Ungdom i samarbejde med JEF Holland er gået sammen om en fælles udtalelse, som skal adressere denne fejltagelse. Vi vil gerne gøre det klart, at vi tilhører en generation af unge mennesker, som anser europæere i ikke lige så ressourcestærke lande for at være vores medmennesker, som fortjener en fremtid med muligheder og ikke mindst håb.”
Altinget (15.07.2020)

Singapore efter corona varsler dårligt nyt for resten af verden
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Singapore fik et coronahak i den økonomiske tud i andet kvartal, hvor både den indenlandske økonomi og den eksportorienterede industri blev ramt. Faldet var noget større, end hvad vi forventer her i Skandinavien. Singapore er en global vejrhane, og væksten her sladrer derfor om, hvordan det ser ud med verdenshandlen og rejseaktiviteten. […] Det officielle skøn viser, at aktiviteten i Singapore faldt med tolv procent i andet kvartal. Det kommer efter et marginalt fald i første kvartal. […] Der er tegn på, at de globale forhold er i bedring. Dels fra en forbedring i virksomhedernes sindsstemning i de fleste lande, dels fra faktiske tal. […] Singapore får desuden hjælp fra en lidt trist hånd. Den nye sikkerhedslov i Hongkong betyder, at den tidligere britiske kronkoloni er færdig som globalt finansielt centrum, da bystaten nu kan betragtes som en by i selve Kina. Det er især kritisk i forhold til databeskyttelse, som er en livsnerve i den globale finansielle industri. Det vil komme Singapore til gavn som den vigtigste ikkekinesiske by uden for Japan. Singapore har desuden netop indgået en større frihandels- og investeringsaftale med EU, hvilket vil give et løft til samhandel og investeringer de to områder imellem. Det er også med til at styrke Singapores position. Det skader ikke, at bystaten rangerer øverst i alle undersøgelser om konkurrenceevne, digital parathed og ukompliceret adgang til at drive forretning.”
Berlingske, s. 7 (15.07.2020)

Skal EU-landene have frihed til underskud
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: ”Da virusudbruddet ramte de europæiske økonomier, valgte EU meget hurtigt at suspendere reglerne for, hvor store underskud EU-landene må have på de offentlige budgetter. Med god grund. Den globale og europæiske økonomi røg ned i et dybt sort hul, og det stod hurtigt klart, at der ville blive behov for al den finanspolitiske kraft, vi kunne mønstre, for at redde så mange arbejdspladser som muligt. […] Europa er så småt begyndt at kravle op af hullet. Men som det med al tydelighed fremgik af EU-Kommissionens prognose i sidste uge, er der meget langt op til sollyset. Danmark var godt rustet til krisen, men det var mange andre EU-lande ikke. Det vil efter alt at dømme komme til at tage lang tid at komme op af hullet igen. Derfor er der stadigvæk brug for at holde hånden under europæisk økonomi. Spørgsmålet er, om det ikke kræver, at EU fortsætter med at give medlemslandene frihed til underskud ved at suspendere nævnte regler i 2021 også. […] Det er ikke en nem balancegang, men man skal gøre sig klart, at alternativet - nemlig at lade stå til - kan være fatalt. Hvis krisen får lov til at trække ud, risikerer vi, at millioner af arbejdsløse i Europa bliver fanget i langtidsledighed, at investeringerne i ny teknologi udebliver, og væksten mindskes. Det vil bidrage til øget ulighed, mindre sammenhængskraft, og det vil uden tvivl forsinke den grønne omstilling, som kræver investeringer og folkelig opbakning.”
Børsen, s. 4 (15.07.2020)

Detaljer

Publikationsdato
15. juli 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark