Onsdag den 15. maj

Onsdag d. 15. maj 2019

Tophistorier

EU-kommissær kalder til handling mod momssvindel
På baggrund af 63 undersøgende journalisters gennemgang af bunkevis af myndighedsdokumenter og diverse politiefterforskninger i flere sager om momssvindel i Europa under projektet Grand Theft Europe tager EU's finanskommissær, franskmanden Pierre Moscovici, nu affære. Jyllands-Posten skriver, at de mange sager indtil videre har omfattet afsløringer af snyd med moms på køb og salg af elektricitet, olie, CO2-kvoter samt madvarer. Ifølge eksperter udnytter svindlerne et gigantisk hul i EU's indre marked ved at skrælle momsen af varer, som de handler over landegrænserne. Momsen bliver aldrig betalt, men ender derimod i bagmændenes egne lommer. EU-Kommissionen har tidligere vurderet, at EU's medlemsstater hvert år går glip af 373,3 milliarder kr. i tabt moms og skattegæld. ”En fair skatteinddrivelse er topprioritet for unionen. Det er også et særdeles vigtigt emne for borgerne i EU. De vil ikke acceptere, at EU ikke reagerer på kriminelle, der profiterer enormt på svaghederne i momssystemet,” lyder det fra EU- kommissær Pierre Moscovici, som mener, at det skal være slut nu. Tidligere har EU-Kommissionen foreslået en gennemgribende reform af momsområdet, men det er hidtil blevet skudt ned af blandt andet det bestemmende ministerråd, hvor EU's 28 medlemslande sidder. Det skyldes ifølge iagttagere, at de enkelte medlemslande mener, at EU-Kommissionen med en ny reform vil få meget magt over den nationale skatte- og momsinddrivelse. Tirsdag vurderede flere hvidvaskeksperter overfor Jyllands-Posten, at blandt andet Danske Bank ikke har levet op til reglerne om hvidvask. Står det til Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen samt en række andre politikere, bør Finanstilsynet og Bagmandspolitiet udvide deres undersøgelse af Danske Bank efter at en række nye oplysninger om, at en konto i banken er blevet brugt til mulig momssvindel. ”Det er en skandale, der viser, at Danske Bank ikke kun har haft problemer med en særlig kundegruppe i den estiske filial. Her ser vi sort på hvidt, at de helt basale lovkrav, der er til enhver finansiel institution om at kende sine kunder, bliver groft tilsidesat og denne gang i Danmark. Danske Bank skylder en klokkeklar forklaring,” siger den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), som har fulgt Danske Banks hvidvaskskandale tæt. ”Vi vil have en redegørelse for, hvordan bankerne efterlever de regler, der er for kontrol af personer og gennemstrømninger i deres bank,” siger Socialdemokratiets Morten Bødskov i Information. Også erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kalder det ”dybt kritisabelt, at der tilsyneladende er foregået den slags ting i Danske Bank også i Danmark”. Til Information siger Jarlov blandt andet at det skal forfølges.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS, Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Thomas Enghausen, næstformand i FOA, Lone Loklindt, næstformand i Nyt Europa, Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder i DEO, Erik Nordahl Svendsen, Den danske Sonnenbergkreds og Steffen Gøth, globale seniorer, at ikke alle danske EP-kandidater har kampen mod skattely som en mærkesag. De mener, at EU har en vigtig rolle i at forhindre det skattefifleri, der hvert år koster op imod 1.400 milliarder kr. i mistede skatteindtægter i EU-landene. ”Skal vi dette massive problem til livs, er det afgørende, hvem vi vælger ind i Europa-Parlamentet den 26. maj. […] Skal reglerne for selskabsskat i EU ændres, kræver det enstemmighed. EU's egne skattelylande - Irland, Holland, Cypern, Malta, Belgien, Luxembourg m.fl. - har derfor effektivt kunnet nedlægge veto mod forslag. Flere medlemslande har også selv forsøgt at begrænse de multinationale virksomheders jonglering af overskud mellem medlemslandene, men de er blevet stoppet af EU-Domstolen. Den slår nemlig hårdt ned på tiltag, der begrænser virksomhedernes traktatsikrede ret til fri bevægelighed. Også EU's udbudsdirektiv står i vejen for at bekæmpe skattely. Direktivet begrænser nemlig offentlige instansers mulighed for at fravælge leverandører, der sender penge i skattely. […] EU har således været hæmmet i kampen mod skattely, alt imens skattekonkurrencen mellem medlemslandene er intensiveret. Siden 1995 er den gennemsnitlige selskabsskat i EU faldet fra 35 pct. til 22 pct. Hvis ræset mod bunden fortsætter, vil selskabsskatten i EU ramme 0 pct. omkring 2050. […] Gennembruddet kom i 2014, da mere end 300 hidtil hemmelige skatteaftaler blev offentliggjort. Aftalerne afslørede, at Luxembourg havde givet gigantiske skattefordele til store multinationale selskaber. Kun fire dage efter lækagen tiltrådte den nye præsident for EU-Kommissionen, den tidligere finans- og premierminister for Luxembourg, Jean Claude Juncker. Han mødte fordømmelse for sin rolle i sagen, og siden har det nuværende parlament påtaget sig rollen som vagthund for skatteretfærdighed. Gennem undersøgelsesudvalg har den lagt pres på medlemslande og selskaber. Og i år har parlamentets skattesnydsudvalg udgivet sin rapport, som markerer en ny milepæl: For første gang stempler en EU-institution Holland, Luxembourg, Irland, Cypern og Malta som skattely. Også EU-Kommissionen har lavet forslag til direktiver, der skal bekæmpe skattely og skattetricks,” skriver de blandt andet.
Jyllands-Posten, s. 10, 11, 29; Information, s. 10 (15.05.2019)

Prioritede historier

Europa mod kaos
EP-valget kan definere fremtiden for os alle. Det mener Politikens leder, som skriver: ”Valget til Europaparlamentet 26. maj handler nemlig først og fremmest om hele det grundlag, hvormed vi europæere vil møde en verden i opbrud. En verden med et stadig mere aggressivt Rusland. En verden med et stadig mere selvhævdende Kina. En verden med et stadig mere selvoptaget USA. Og en verden med stadig mere presserende klimaproblemer, med hastigt voksende befolkninger og en tech-revolution, der allerede et begyndt at vende op og ned på vores privatliv, arbejdsmarked og samfund. Vil vi møde denne verden som et samarbejdende Europa, der står sammen mod de globale udfordringer, eller som et Europa, der lader sig nedbryde indefra af samme slags nationalisme, der har ført Storbritannien ud i et regulært kaos? […] Når man ser bort fra udenrigs- og sikkerhedspolitik, har Europaparlamentet direkte indflydelse på over 90 procent af den lovgivning, der vedtages i EU. Så parlamentet og dermed de kandidater, du stemmer på, betyder noget. Parlamentet har også afgørende indflydelse på, hvem der kommer til at sidde i den magtfulde EU-kommission.”

B.T. Metro skriver at når der om kort tid er valg til EU-Parlamentet, ser det ud til, at under halvdelen af vælgerne i EU stemmer. Siden det første valg til forsamlingen for 40 år siden er interessen for at stemme gradvist faldet. Da der for fem år siden var valg til EU-Parlamentet, havde EU28 medlemslande. Kun 43 procent af vælgerne stemte. ”Kort sagt skyldes den lavere stemmedeltagelse, at flere lande med en generelt lav deltagelse i valg er kommet med i EU,” siger Linda Berg, direktør for Center for Europæisk Forskning (Cergu) på universitetet i Göteborg, som mener, at en af årsagerne kan være at EU er blevet udvidet meget. Hvis færre end 40 procent stemmer, vil det understrege, at bestræbelserne på blandt andet sociale medier for at få folk til at stemme har slået fejl. Den pensioneret gymnasielærer Anne Albinus skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at venstrefløjen så småt er ved at vågne op i sit forhold til EU. Hun skriver blandt andet: ”I Herning har der siden februar været afholdt fem møder i forbindelse med Europaparlamentsvalget med overskriften "Spis med EU", arrangeret af Herning Bibliotekerne og "Huset nr. 7". […] Rigtig mange har forstået, at det er nu eller aldrig med EU. Unionen og dens institutioner har mangler, men hos alle partier, bortset fra Folkebevægelsen mod EU, var der den 2. maj en vilje til at arbejde på at udbedre dem. Der var en bevidsthed om, at der hviler et tungt ansvar på os, de europæiske vælgere, for at sørge for at dette arbejde bliver gjort. Med en let omskrivning af præsident Kennedys ord skal vi ikke længere spørge, hvad EU kan gøre for os, men om, hvad vi kan gøre for EU.”

Adskillige journalister fra The Mep's Project skriver i et debatindlæg i Politiken om hvorfor offentligheden ikke må få adgang til oplysninger om EU-parlamentarikeres brug af skattemidler. De skriver blandt andet: ”En sag tabt ved EU-Domstolen af en gruppe journalister fra de 28 EU-lande sidste år kaster en skygge over de kommende valg til Europa-Parlamentet. I realiteten var det tæt på 500 millioner, som tabte, da EU-Domstolen 25. september 2018 erklærede, at ingen EU-borger har ret til at se dokumenter, som viser, hvordan EU-parlamentarikerne bruger skattemidler. Det var bemærkelsesværdigt, i lyset af at mange medlemslande giver aktindsigt i politikernes brug af offentlige midler. Det, vi havde anmodet om, var dokumentation for medlemmernes udgifter i deres rolle som lovgivere. I 2019 modtager alle EU-parlamentariker 4.513 euro hver måned for at holde kontorer i deres hjemlande, når de ikke er i tjeneste i Bruxelles og Strasbourg. Denne godtgørelse kommer oven i en løn på 8757,70 euro per måned, refusion af rejseudgifter på business class eller 1. klasse i tog og diæter på 320 euro per registreret mødedag. Alene kontorgodtgørelsen (i Danmark kendt som blyantspenge) løber op i 40 millioner euro om året. […] Vi har mange og divergerende holdninger til EU's fremtid. Men som journalister med interesse for europæiske anliggender har vi en bestræbelse til fælles: Vi vil holde politikere og andre magthavere ansvarlige for såvel brug af skattemidler som for deres politiske beslutninger. Kandidater til Europa-Parlamentet, som sympatiserer med denne vor målsætning, skal være velkomne at give udtryk for det - ikke som et abstrakt princip, men med et løfte om at gøre rede for deres eget brug af erstatningerne for kontorhold.”
B.T. Metro, s. 8; Politiken, s. 1, 7; Jyllands-Posten, s. 29 (15.05.2019)

Macron skaber utryghed hos Venstre i EU
Børsen skriver, at Europa-Parlamentets liberale gruppe ALDE i flere år har forsøgt at rekrutterer den franske præsident Emmanuel Macron til gruppen. Men prisen er nu ved at blive for høj for Venstre i kampen for at sikre sig mere magt efter valget. Macrons parti En Marche lancerede i forrige uge sit europapolitiske program for den kommende valgperiode, og programmet støttes blandt andet af socialdemokrater fra Italien og Portugal. Det giver anledning til bekymring i Venstre, der ikke mener, at Macrons flirteri med socialdemokraterne er foreneligt med Venstres ønske om en stærkere liberal stemme i Europa. “Vi vil bevare en liberal gruppe med streg under liberal. Det kan Macron ikke lave om på. Hvis det pludselig er en gruppe med både grønne og socialister, så vil det være noget helt andet. Vi andre har eksisteret i årtier, og er et veletableret parti. Det opløser man ikke bare lige. Det her ender ikke med ALDE's død,” siger Morten Løkkegaard, spidskandidat, Venstre. Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør hos Finans Danmark, vurderer ifølge Børsen, at med udsigten til tilbagegang for begge politiske grupper ved magten i Europa-Parlamentet, bliver der behov for liberal samling i midten med den liberale gruppe ALDE og den franske præsident Emmanuel Macron for at holde de EU-kritiske fløje uden for indflydelse. Ellers risikerer EU i værste fald at stå handlingslammet tilbage efter valget. “Det gør det svært at få et stabilt parlament, hvis midten i form af ALDE og Macron bliver splittet, og du samtidig får en meget stærk højrefløj. Parlamentet vil blive så fragmenteret, at det kan blive svært at træffe beslutninger om de fundamentale ting, der skal løses,” siger hun, og nævner blandt andet EU's handels- og industripolitik, det indre marked, klimaudfordringerne og et nyt europæisk kapitalmarked som nogle af de ting, der skal håndteres i den kommende valgperiode.

Børsens EU-korrespondent, Morten Buttler, skriver i en analyse blandt andet: ”Der foregår en dramatisk magtkamp henover midten af Europas politiske partier i disse uger. Duellen mellem konservative, socialdemokrater og liberale handler om, hvem der skal indtage de mest magtfulde positioner i EU-systemet efter valgene til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. De seneste år har Europas liberale i gruppen ALDE forsøgt at kurtisere den franske præsident Emmanuel Macron, og få ham indlemmet i den liberale familie. Den øvelse har dog vist sig vanskeligere end som så, og i weekenden kulminerede misforholdet mellem Macron og ALDE så. Præsidenten har lanceret sin egen gruppe ved navn Renaissance, og på et møde lørdag i Strasbourg lancerede han, at gruppen bl.a. har støtte fra både de italienske socialdemokrater og tidligere premierminister Matteo Renzi og den portugisiske premierminister António Costas socialister. […] Weekendens udvikling afslører en stor afstand mellem Macron og ALDE. Helt lavpraktisk afviser Macron, at han vil medvirke i en gruppe, der har ordet “liberal” i sit navn.”
Børsen, s. 1, 22-23 (15.05.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Kommissær freder den danske model
Børsen og Berlingske skriver at politikere fra både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti er kommet op af stolen med advarsler, når EU’s social- og beskæftigelseskommissær har fremlagt forslag om sager om sociale ydelser og mindsteløn. Kommissær Marianne Thyssen vil gerne demontere den ”bombe” og erklærer sin kærlighed til modellen, og har ingen bagholdsangreb i vente. ”De nordiske lande har en velfunderet social dialog. Vi støtter arbejdsmarkedets parter og social dialog. Hvis de vil administrere noget, er det virkelig godt. Det er vi kun glade for,” fortæller Thyssen.
Børsen, s. 18; Berlingske, s. 12 (15.05.2019)

Det digitale indre marked

I krig med Google
Danske PriceRunner og tre andre store tjenester til prissammenligninger har klaget til EU over Google. “Google udnytter deres dominans til at vise forbrugerne deres egne resultater, som hverken er troværdige eller den laveste pris, ” siger Martin Andersen fra PriceRunner til Ekstra Bladet. Martin Andersen mener, at EU har været alt for langsomme til at reagere over for Google. Google fik i 2017 kæmpe bøde for at udnytte sit monopol på søgninger. “Siden meldte EU så ud, at de ville evaluere, om det her er godt nok. Siden er der intet sket, og vi har ventet i over et år. Nu vil vi gerne have dem på banen,” lyder det fra Martin Andersen.
Ekstra Bladet, s. 12 (15.05.2019)

Handel

Handelskrigen mellem USA og Kina er blevet alvor. Det kan føre til skilsmisse
Martin Burcharth, USA-korrespondent i Boston, skriver i en analyse i Information blandt andet: ”Så er det blevet alvor. En handelskrig mellem USA og Kina truer ikke længere i horisonten. Den er blevet til virkelighed. Efter alt at dømme var de to lande for blot en uge siden tæt på at enes om en bilateral handelsaftale, der stort set bestod af ensidige indrømmelser fra kinesisk side. Men i sidste øjeblik orienterede den kinesiske delegation under et ophold i Washington, D.C., Trump regeringen om, at der ikke kunne blive tale om at kodificere aftalen i Kinas lovgivning. I stedet ville en række regulativer blive ændret. […] Foreløbigt tyder intet på, at USA's benyttelse af straftold som pressionsmiddel vil opbløde Kinas linje. I Beijing føler man, at man allerede har strukket sig langt henad vejen. Studier fra analyseinstitutterne TS Lombard og Moody's antyder, at en 25 procent amerikansk straftold på alle kinesiske eksportvarer kun vil barbere Kinas økonomiske vækst ned fra seks til fem procent over et år. Værdien af Kinas eksport til USA udgør kun fire procent af landets BNP. Hertil kommer, at Kinas valuta, yuan, falder over for US-dollaren. Det nedsætter prisen på kinesiske eksportvarer i USA og kan medvirke til at udligne de højere priser tilskrevet straftolden.”
Berlingske bringer ligeledes en analyse af handelskrigen. Her skriver Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: ”Selv om iagttagere bliver ved med at tro på, at der kommer en handelsaftale mellem Kina og USA, har udviklingen den seneste uge gjort det klart, at det ikke bare er noget, som man kan regne med. Der er afgrundsdyb forskel på, hvad strammerne i Det Hvide Hus kræver af Kina, og hvad de kinesiske myndigheder kan acceptere. Det betyder, at man er nødt til at forholde sig til to andre scenarier. […] Det er ikke utænkeligt, at forholdet mellem Kina og USA vil blive fastlåst i en økonomisk kold krig, hvor der ikke sker en yderligere markant optrapning fra det nuværende niveau, men hvor der heller ikke kommer en handelsaftale. […] Det vil øge presset på især EU, hvor både kinesiske industrivarer og amerikanske landbrugsvarer i teorien kunne afsættes. EU er allerede storkøber af amerikanske sojabønner, som vi lige nu får rigtig billigt. Men vi har etableret høje mure mod eksempelvis GMO-afgrøder og hormonbehandlet kød. Det vil de amerikanske myndigheder forsøge at få ændret. Hvis kinesiske varer søger mod Europa, vil EU højst sandsynligt indføre beskyttelsestold på en lang række produkter. Dette mellemscenarie vil også ramme danske virksomheder og investeringer, fordi den globale vækst vil blive lavere.”
Information, s. 11; Berlingske, s. 11 (15.05.2019)

Institutionelle anliggender

Bendt Bendtsen: Borgerlige interesser varetages bedst i EPP-gruppen
Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Hvor skal man som borgerlig vælge at sætte sit kryds til europaparlamentsvalget? Det oplagte er naturligvis at stemme på et parti, der sidder i den politiske familie, hvor man bedst kan slås for det borgerlige Danmark: EPP-gruppen. For hvis man hiver de ideologiske etiketter konservativ eller liberal af de bokse, vi selv og medierne gerne placerer os i, og ser nøgternt på det daglige politiske rugbrødsarbejde her i Europa-Parlamentet, så er der ingen som helst tvivl om, at danske borgerlige stemmer høres og arbejder bedst i EPP-gruppen. Det har vi konservative vidst i mange år. […] Ingen vigtig lovgivning passerer gennem Europa-Parlamentet uden EPP-gruppens deltagelse - ganske enkelt fordi vi er den største politiske gruppe med 218 valgte ud af 751 medlemmer ved forrige valg i 2014. […] EPP-gruppen er et politisk værn mod føderalisme EPP-gruppen vil med stor sandsynlighed bliver den stærkeste gruppe i Europa-Parlamentet efter valget - igen! Dermed vil reel borgerlig dansk indflydelse på EU-lovgivningen gå via EPP-gruppen og Det Konservative Folkeparti - igen! […] Men hvis man tilhører blå blok i Danmark og gerne vil have konkrete danske borgerlige politiske aftryk på europæiskpolitik i Europa-Parlamentet, så gælder det om at styrke den konservative stemme i EPP-gruppen.”
Altinget (15.05.2019)

DF: Stine Bosse og jubeleuropæerne underminerer nationalstaterne
Peter Kofod, spidskandidat til Europa-Parlamentet og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Stine Bosse er altid så bekymret på demokratiets vegne - i hvert fald når nogen mener noget andet, end hun selv gør. Hun frygter sågar, at vi mister vores værdier. Det gør jeg også. Her tænker jeg dog ikke på Stine Bosses elskede liberale frihedsrettigheder, som står i skærende kontrast til frihed, folkestyre og vort lands selvstændighed. Jeg frygter, at EU's ideologiske korstog fortsætter med uændret hast. Et korstog, der er godt i gang med at underminere nationalstaterne og dermed Europa. Europa er nemlig så meget mere end den snævre definition, som Stine Bosse og jubeleuropæerne forsøger at presse ned over hovedet på kontinentet. […] Flygtninge- og migrantkrisen lærte os om noget, at EU ikke selv kan håndtere udfordringen med ukontrolleret indvandring. Alt imens EU stod handlingslammet tilbage, forsvarede Ungarn egne grænser og dermed Europas grænser. Derfor er det også noget virkelighedsfjernt vrøvl, når Stine Bosse peger på, at EU har den bedste og mest demokratiske løsning på migrantsituationen.”
Altinget (15.05.2019)

EL: EU ser til, mens Orbán mishandler demokratiet
Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til EU-Parlamentsvalget, skriver i et debatindlæg på Altinget om den ungarske premierminister Viktor Orbán. Villumsen skriver blandt andet: “Den ungarske premierminister Viktor Orbán er i fuld gang med at undergrave resterne af den ungarske retsstat. Han har udskiftet dommere for at sikre sig en dømmende magt, der er på linje med sin politiske overbevisning. Han har drevet Det centraleuropæiske universitet ud af landet med antisemitiske klichéer. Og på grænsen til Serbien har han rullet et pigtrådshegn ud, der ville gøre Donald Trump stolt og fører tankerne tilbage til Berlinmuren. […] Søren Espersen fra DF mener, at Orbán med sine overgreb på politiske modstandere, antisemitiske retorik og antidemokratiske reformer er del af en "spændende mangfoldighed" inden for EU-samarbejdet, og Peter Kofod, spidskandidat til EU-valget for samme parti, synes ikke, at det er relevant at diskutere ungarsk indenrigspolitik. For Enhedslisten er sagen ganske klar: Vi er modstandere af antidemokrater og højreekstremister, uanset hvilken form de antager. Og vi har brug for en stærk venstrefløj for at forsvare vores demokratiske værdier. Men hvis vi skal garantere de retsstatsprincipper og frihedsrettigheder, EU skulle forestille at være til for at sikre, har vi brug for, at alle demokratiske kræfter står sammen.”
Altinget (15.05.2019)

Hemmelige møder i EU undersøges
EU’s ombudsmand Emily O'Reilly indleder nu tre undersøgelser efter klager om manglende åbenhed på ministermøder i EU og i Europa-Kommissionen. Berlingske skriver, at Emily O'Reilly blandt andet vil undersøge de møder, hvor landene fastsætter kvoter for fiskeri. De møder foregår uden adgang for offentligheden. “De berygtede nattemøder mellem ministrene i Bruxelles foregår bag helt lukkede døre, hvor vigtige beslutninger træffes om bæredygtighed i fiskebestandene og om job i fiskeriet i Europa,” siger O'Reilly. B.T. Metro skriver at EU-landenes fiskeriministre flere gange om året mødes til forhandlinger, som ofte fortsætter til langt ud på natten. På møderne fastsættes kvoter for fiskearter. Det sker på baggrund af oplæg fra EU-Kommissionen, som baserer dette på rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES). Ministrene kan dog presse kvoterne yderligere, end den internationale rådgivning lægger op til. Miljøorganisationer har kritiseret vedvarende EU-landenes ministre for at give grønt lys til overfiskeri og dermed true bestandene. Torsk har været en af de truede bestande, som ifølge ngo'er er under pres grundet EU-kvoterne.
Berlingske, s. 20; B.T. Metro, s. 12 (15.05.2019)

Jeppe Kofod: EU skal hjælpe Afrika med en moderne Marshallplan
Jeppe Kofod, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-parlamentsvalget, svarer i et interview med Kristeligt Dagblad følgende til spørgsmålet ”Har EU en særlig forpligtelse til at hjælpe forfulgte kristne? ”: ”Vi er den region i verden med flest handelsaftaler og har gode muligheder for at udøve indflydelse globalt. Blandt andre EU's særlige udsending for religions- og trosfrihed, slovakken Jan Figel, står i dag for at hjælpe forfulgte religiøse grupper. Men det er nødvendigt at kunne se resultaterne af det arbejde, som EU allerede gør i dag. Derfor vil jeg nu spørge EU's udenrigskommissær om, hvilke resultater den særlige udsendings arbejde har betydet.” Kofod mener at klimakrisen er blandt de største trusler mod fred og sikkerhed i verden, og at EU skal være en såkaldt klimaunion. ”For at indfri vores forpligtelser i Paris-aftalen foreslår vi i Socialdemokratiet at reducere den samlede CO2-udledning med 55 procent. Vi skal have et forbud mod alle subsidier til fossile brændsler som olie, kul og gas. For hvorfor skal man have penge for at udskifte sit gamle gas- eller oliefyr eller bygge nye gasledninger eller kulkraftværker?” lyder det fra Jeppe Kofod.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (15.05.2019)

Kloster skal være affyringsrampe for et højrepopulistisk erobringstogt
Information bringer en historie om Steve Bannons og hans vision om en paneuropæisk højrepopulistisk alliance i Europa-Parlamentet. Steve Bannon er tidligere chefstrateg for den amerikanske præsident Donald Trump. Han blev i 2017 fyret og har siden forsøgt at køre sig selv i stilling som chefarkitekten, der kan konstruere en paneuropæisk bevægelse af højrenationale partier, baseret på deres fælles modstand mod den indvandring og de liberale værdier, som de mener, EU har påtvunget nationalstaterne. Til det formål har han søsat The Movement, en politisk konsulentvirksomhed i Bruxelles, der skal støtte højrefløjspopulister og knytte bånd mellem dem. Blandt andet skulle den give partierne adgang til vælgeranalysedata og støtte til mediekampagner. Bannon har især haft blikket stift rettet mod denne måneds valg til Europa-Parlamentet. Ved et nyligt arrangement i Rom sagde han, ifølge nyhedsbureauet Ansa, at ”den populistiske, nationalistiske bevægelse oplever stor fremdrift” i Europa, og han forudser en ”fantastisk sejr” for højrenationalisterne ved valget. Men hans forsøg har dog været uden synderlig succes. De fleste af Europas partier på den yderste højrefløj har holdt Bannon ud i strakt arm. Fra tyske Alternative für Deutschland (AfD) har det bl.a. lydt, at ”vi europæere ikke har brug for amerikansk støtte i valgkampen. Den klarer vi gerne alene”. Franske Marine Le Pen har ligeledes sagt, at hun er varsom over for den udefrakommende amerikaner.
Information, s. 12 (15.05.2019)

Nigel Farage vil i Underhuset - og Brexit-triumf ved EP-valget skal bane vejen
Det nye britiske Brexit Party, som blev dannet for under et halvt år siden, har oplevet en eksplosiv succes. Ifølge en meningsmåling har den britiske EU-kritiker Nigel Farage fået op imod en tredjedel af vælgerne bag sit nye Brexit Party. Berlingske skriver, at Nigel Farage de seneste dage har udtalt til britiske medier, at han går i gang med at formulere indenrigspolitiske prioriteter efter det britiske valg til Europa-Parlamentet 23. maj. Overfor The Daily Telegraph understreger han, at gennemførelsen af Brexit bliver topprioriteten og at han er klar til at støtte eller måske endda fusionere med de konservative for at opnå et klart brud med EU: ”Hvis vi kan spare 39 milliarder pund, komme ud af toldunionen, komme ud af det indre marked, komme uden for Europa-domstolens kontrol og blive et ægte uafhængigt, selvstyrende demokrati, der kan vælge sin egen fremtid. Så ville jeg lave en aftale med djævlen for at opnå det,” lyder det fra Farage. Nigel Farages planer er en bombe i britisk politik, der kan betyde et paradigmeskifte af proportioner. Hans parti står til at blive det største britiske parti ved det kommende valg i EU-regi, som premierminister Theresa May har sagt, at hun ikke ønsker og kun vil lade briterne deltage i, fordi hun er tvunget til det.
Berlingske, s. 14 (15.05.2019)

Splid rammer Vestagers ambitioner
Berlingske bringer en artikel, hvor de giver et overblik over de navne, der lige nu er i spil på rygtebørsen i Bruxelles og i international presse til formandsposterne i EU efter valget. Artiklen nævner syv navne, der ligger højt på listen, heriblandt Frans Timmermans fra Holland, Manfred Weber fra Tyskland og Margrethe Vestager fra Danmark. Margrethe Vestager, den tidligere Radikale vicestatsminister og nuværende konkurrencekommissær i EU har gjort et stort et indtryk i Bruxelles. Hendes markante og stålsatte kamp for fair konkurrence mod giganter som Apple og Google har skabt respekt og givet hende en tydelig politisk platform. Det er desuden en fordel for hende, at hun har erfaring fra tunge ministerposter i Danmark.
Børsen skriver, at hvis ikke den liberale gruppe ALDE kan finde sammen med den franske præsident Emmanuel Macron, kan det i sidste ende koste Margrethe Vestager et topjob, når der i år skal skiftes ud i de mest magtfulde topposter i EU. Vestager, der er en af ALDE's spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen, er nemlig afhængig af, at ALDE bliver en del af den regerende koalition i Europa-Parlamentet efter valget for at kunne komme i spil til en af de topposter, der skal besættes i 2019. Hvis ALDE og Macrons nye europæiske gruppe Renaissance ikke kan finde sammen, får ALDE formentlig ikke en størrelse, der vil kunne retfærdiggøre, at de får den magtfulde post i spidsen af Kommissionen. I løbet af 2019 skal EU både have ny kommissionsformand, ny formand for Det Europæiske Råd, ny chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og ny formand for det nye Europa-Parlament, der starter i juli efter valgene i slutningen af maj. Politiken skriver, at ALDE bryster sig af ikke at være tilhænger af den spitzenkandidat-proces, som i bund og grund er en intern magtkamp mellem EU-Parlamentet og medlemslandenes stats- og regeringschefer. En kamp om magten over politikken og topposterne. En proces, som nogle i parlamentet fortolker, som om det er valget til EU-Parlamentet, der skal afspejle magten i hele EU og ikke bare i parlamentet. I traktaten hedder det, at det skal gøres under ”hensyntagen” til valget. ”Vores modstand mod spidskandidatprocessen er meget principiel. Vores europæiske demokrati er vokset frem fra to kilder: De direkte valgte, som sidder i EU-Parlamentet, og så medlemslandenes regeringer, som sidder i Ministerrådet. De skal være enige. Så det her er ikke noget, parlamentet skal bestemme. Det er noget, parlamentet også skal bestemme, men vel at mærke i et samarbejde med Rådet,” siger Margrethe Vestager.
Børsen, s. 23; Berlingske, s. 16-17; Politiken, s. 6 (15.05.2019)

Klima

EU bør lægge straftold på varer fra klimasyndere
Jakob Thiemann, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i en kommentar i Information, at EU's kvotehandelssystem skal laves om, så lande, der ikke er medlemmer af EU, kan deltage. Jakob Thiemann skriver blandt andet: ”Over hele verden demonstrerer skoleelever for grøn omstilling. Demonstrationerne kommer ud af en fortvivlelse, jeg godt kan forstå. I FN er der over snart tre årtier forhandlet om en klimaaftale. Alligevel er vi ikke nået langt. Derfor vil jeg gerne foreslå en reform af EU's kvotehandelssystem, der kan fremme en grøn omstilling i hele verden og sende regningen til de forurenende virksomheder. […] Mit forslag går gennem EU og vores fælles europæiske kvotehandelssystem. I dette system tvinges virksomheder til at måle deres udledning af drivhusgasser og købe et tilsvarende antal kvoter. Forureningen skal falde i takt med, at der bliver udstedt færre kvoter. Systemet har sine mangler. Der er for eksempel blevet udstedt for mange kvoter. Alligevel tror jeg, det er en del af svaret. For det første er der formentlig fundet en løsning på problemet med de mange kvoter - på trods af Folkebevægelsen mod EU's modstand. For det andet giver systemet håb om, at regningen ender hos forureneren. […] Jeg vil tillade lande, der ikke er medlemmer af EU at deltage i systemet. Som belønning for at være med skal de få del i de indtægter, EU har ved salg af CO2-kvoter. De lande, der ikke vil deltage eller implementere tilsvarende bekæmpelse af CO2-udledninger, skal sanktioneres. Deres varer skal pålægges en straftold, når de importeres i EU. Straffen ved at være hindret i handel med verdens største økonomi vil være så stor, at de fleste lande i verden revurderer deres klimapolitik. Den del af verden, der fører en aktiv klimapolitik, vil altså vokse. Dette er en løsning, der er mulig på EU-plan, hvor Danmark og resten af EU's lande beslutter vores handelspolitik og frihandelsaftaler.”
Information, s. 17 (15.05.2019)

Jeg lover at lytte til Greta Thunberg
Nikolaj Villumsen, MF og spidskandidat til europaparlamentsvalget for Enhedslisten, skriver i en kronik i Berlingske følgende: ”Der er ild i vores hus«. Sådan beskrev Greta Thunberg klimasituationen i sin tale til Europa-Parlamentet. Greta talte om, at vi befinder os i 11. time, og at det er de grundlæggende og mest omfattende tiltag, som skal i brug. Vi er den første generation, der for alvor mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i Danmark. Ifølge FNs klimapanel er vi også den sidste generation, der kan stoppe udviklingen, så vi undgår omfattende tørker, oversvømmelser, orkaner og massedød blandt dyrearter. Det er derfor, at det her europaparlamentsvalg måske er det vigtigste nogensinde. Det er uforståeligt, at EU ikke lever op til forpligtelserne fra Paris-aftalen. Frem for at forsøge at slukke ilden hælder EU - i nærmest bogstavelig forstand - benzin på bålet, når produktionen af kul og fossile brændstoffer støttes med milliarder af skattekroner. Det skal stoppe. Vi skal sætte klimaet forrest, ikke bare i ord, men i handling. Derfor har Enhedslisten sammen med en række store venstreorienterede partier fremlagt en ambitiøs, europæiskklimaplan. Vi foreslår en bindende europæisk klimalov, som forpligter EU på at leve op til Paris-aftalen. En klimalov, som følger reduktionerne år for år, så kursen holdes. En klimalov, der omlægger til 100 pct. vedvarende energi i 2030 og gør EUCO2- neutralt i 2040. En klimalov, der vil betyde, at klimahensyn trumfer hensynet til industri, produktion og marked. Vi vil give EU-budgettet en grøn overhaling, så vi sikrer, at midlerne ikke går til at understøtte den kulsorte politik i lande, der løber fra deres klimaforpligtelser. Vi skal bruge de enorme summer i EU’s landbrugsstøtte til omlægning til økologi og til at give plads til biodiversitet og vild natur. […] EU’s klimakurs skal ændres, så de globale temperaturstigninger holdes under halvanden til to grader. Det bliver svært, og det kan komme til at tage mange år. Enhedslisten tager gerne den kamp i EU. Det er derfor, vi nu har valgt at stille op til Europa-Parlamentet. […] Vi skal sortliste og sanktionere alle skattely, i og uden for EU. Det vil Enhedslisten kæmpe for i Europa-Parlamentet. Sammen med vores venner på den europæiske venstrefløj har vi foreslået, at EU’s udbudslov ændres, så det bliver muligt for kommuner at fravælge virksomheder i skattely, når de køber ind. Vores skattekroner skal kort sagt ikke gå til virksomheder, der nasser på fællesskabet. […] Selvom det vil være nyt for Enhedslisten med en plads i Europa-Parlamentet, vil det være en oplagt forlængelse af det arbejde, Enhedslisten allerede præsterer i kommuner, regioner og i Folketinget. Her kæmper vi hver dag for den mindste forbedring for mennesker, klima og natur og imod den mindste forringelse. Det vil vi også gøre som en del af venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet. Hvis du kan lide, hvordan Enhedslisten arbejder herhjemme, så vil du også synes om vores indsats i EU.”
Berlingske, s. 28-29 (15.05.2019)

Morten Helveg: Grønne skåltaler er ikke nok - der skal investeres i klimaet
Morten Helveg Petersen (RV), MEP og spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Radikale, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: “Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af Europas stats- og regeringschefer bliver ved med at sætte klimakampen på agendaen - senest ved sidste uges topmøde i Rumænien. Og med god grund. For Danmark, EU og hele verden er i fuld gang med at tabe klimakampen med et brag. Problemet er, at tomme floskler og smukke Paris-erklæringer ikke længere er nok. Spørg bare vores børn og unge, som uge efter uge utrætteligt demonstrerer for renere luft og seriøs klimakamp. De har ret. Det er på tide, at klimakampen bliver taget seriøst. Den gode nyhed er, at Løkke og kollegerne har alle tiders chance, når EU's næste syvårsbudget skal vedtages senere i år. Her skal det nemlig besluttes, hvordan hele Europas finanslov skal indrettes. […] Der er ingen grund til at pakke den gode nyhed væk om, at omkostningerne på vedvarende energi falder år for år. Og de kan nu udkonkurrere fossile brændsler på lige vilkår. Det er fremdeles svært at argumentere imod at tænke klimaet ind i EU's finanslov.”
Altinget (15.05.2019)

Skal vi presses til at flyve mindre?
Formanden for det uafhængige klimaråd, økonomiprofessor Peter Møllgaard, der er dekan ved Maastricht Universitet mener, at det er et problem at flybrændstof stort set er undtaget for brændstofafgifter i Europa. Dermed afspejler prisen på flyrejser ikke de reelle samfundsmæssige omkostninger, fordi prisen ikke tager højde for klimabelastningen fra flyenes CO2-udslip. Peter Møllgaard peger på, at CO2 udledt fra fly i ti kilometers højde på grund af forskellige fysiske forhold har en langt kraftigere effekt på klimaet end CO2 udledt tæt på jordoverfladen. Politiken skriver, at en lækket rapport fra EU-Kommissionen tirsdag viste, at flytrafikken i Europa, dermed dens CO2-udledning, ville falde med 11 procent, hvis flybrændstof blev beskattet med en minimumssats fra EU's direktiv om energibeskatning. Den er på 33 eurocent (2,50 kroner) per liter.
Politiken, s. 8 (15.05.2019)

Migration

Salvini vil give bøder for at redde migranter på havet
Den italienske indenrigsminister Matteo Salvini har siden protestregeringen i Rom kom til magten for et års tid siden arbejdet målrettet på at bremse NGO'ernes redningsaktioner i Middelhavet. Salvini mener, at NGO-skibes redningsaktioner i Middelhavet skal stoppes, og han vil nu afskrække hjælpeorganisationerne med bøder. Berlingske skriver, at det er en kontroversiel politik, men at det i Italien er en stærkt populær politik, der flere gange har fremtvunget en fordeling af migranterne mellem andre EU-lande, og som partierne bag regeringen hidtil har været enige om.
Berlingske, s. 14 (15.05.2019)

Sikkerhedspolitik

Danmark og Malta kigger på, mens resten af EU styrker forsvaret
Jyllands-Posten skriver, at i begyndelsen af januar overtog den danske flåde det overordnede ansvar for NATOs minerydningsstyrke i Østersøen, Nordsøen og den østlige del af Atlanterhavet. Miner er billigere og simple at bygge og skadevirkningen er stor. Det gælder også til søs. Det ved terrorister samt statslige aktører, der gerne vil genere andre stater eller virksomheder. Det er grunden til, at det ikke kun er NATO, der er engageret i minerydning, men nu også EU. Mineprojektet kan formentlig hente omkring en tredjedel af finansieringen fra EU's forsvarsfond, som blev etableret sidste år, til at understøtte EU's intensiverede samarbejde på forsvarsområdet. Det hedder Pesco og har allerede 34 konkrete projekter sat i gang. Det er sket på omkring halvandet år og er udtryk for, hvordan det forsvarspolitiske felt har taget fart i denne valgperiode. Ønsker om styrket forsvarssamarbejde er ofte blevet mødt af EU-modstand med advarsler mod en "europahær", der vil udvande national selvbestemmelse. Men to forhold har ændret det billede de seneste år, nemlig Putin og Trump. De to har tilsammen øget europæiske regeringschefers interesse for, at Europa bliver bedre til at passe på sig selv. NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, støtter Pesco, og han har flere gange deltaget i EU-møder om emnet. Stoltenberg understreger dog, at EU's tiltag aldrig må blive en konkurrent til NATO, men at det gerne må blive stærkt.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (15.05.2019)

Udenrigspolitik

Sabotage puster til krise om Irans atomanlæg
Søndag fik to saudiarabiske tankskibe sprængt hul i skroget over vandlinjen. To andre skibe fra Norge og De Forenede Arabiske Emirater blev angiveligt også udsat for sabotage. Men hvem stod bag? Politiken skriver, at Mellemøsten har to teaser: Enten er sabotagen begået af iranske agenter, der er udsendt for, eller selv har taget initiativ til, at demonstrere, hvor sårbar olietransporten fra Den Arabiske Halvø og Den Persiske Golf er. Iran afviser dog dette. Eller også er sabotagen begået af agenter for magthavere, som ønsker en tilspidsning af konflikten mellem USA og Iran for at få lagt pres på præstestyret i Teheran. Sidste år trak præsident Donald Trump, USA ud af den internationale atomaftale med Iran og forsøger nu at blokere for al olieeksport fra landet. Politiken skriver at den iranske økonomi er på vej i knæ og at Mellemøsten kan være på vej mod en voldsom konfrontation, da USA, Israel og Saudi-Arabien gennem flere år har bekendtgjort, at de ikke passivt vil finde sig i, at Iran får atomvåben. EU's udenrigschef Federica Mogherini sagde tirsdag, at EU fortsat støtter atomaftalen med Iran. Samtidig har EU gjort klart, at det vil betragte det som et brud på atomaftalen, hvis Iran til juli skruer op for berigelsen af uran. Berlingske skriver, at USAs udenrigsminister, Mike Pompeo, mandag mødtes med sine kolleger fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland, som alle er medunderskrivere på atomaftalen med Iran, samt EU's udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini. “Vi er meget bekymrede for udsigten til en konflikt, som udløses ved et uheld. Altså en eskalation, som ingen af parterne har ønsket,” lød det fra den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt. Den iranske regering har i den seneste tid ikke optrådt truende men i sidste uge sagde præsident Hassan Rouhani, at Iran ville forlade dele af atomaftalen, som blev indgået med en række stormagter i 2015. Selvom Trump trak USA ud af aftalen sidste år, har de europæiske lande opfordret Iran til at holde sig til aftalen og ignorere Trumps provokationer.
Politiken, s. 9; Berlingske, s. 21 (15.05.2019)