Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. december 2020Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 16. december

Tophistorier

Vestager vil stramme grebet om big tech
Tirsdag lancerede konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for digitalisering, Margrethe Vestager, en pakke af forslag til nye regler for digitale markeder og tjenester, skriver flere aviser. På et pressemøde kalder hun ifølge Børsen lovpakkens to udspil for “milepæle” og siger, at de har et fælles formål: At sikre fair konkurrence, et stort udvalg af sikre digitale produkter og tjenester samt at sikre, at der ikke er forskel på den virtuelle og den fysiske verden. ”Vi har brug for regler, der gør onlineverdenen til et sikkert og pålideligt sted. Vi skal kunne stole på, hvad vi møder online. Kunne navigere uden at blive konfronteret med terrorpropaganda. Og føle os så sikre på, at det legetøj, vi køber online, er lige så sikkert, som det vi køber i en butik af mursten,” sagde Vestager ifølge Jyllands-Posten, da hun fremlagde forslagene. Det første forslag er ”Lov for digitale markeder”, som skal håndtere unfair konkurrence. Brud på reglerne kan give bøder på op til 10 procent af omsætningen. Det andet lovforslag er ”Lov for digitale services”, som skal få techgiganter til at tage mere ansvar for indholdet på deres platforme. Brud på reglerne kan straffes med bøder på op til 6 procent af omsætningen. ”Forslagene skal sikre, at vi som brugere, kunder og virksomheder har adgang til et bredt udvalg af sikre produkter og tjenester på nettet. Ligesom vi har i den fysiske verden. Og at virksomheder i Europa, og det kan være store som små, også online kan fungere i fri og fair konkurrence, som de kan offline,” siger Vestager på et pressemøde ifølge Politiken.

Hos Google siger Karan Bhatia, global politisk chef, i en mail til Børsen, at man nu vil gennemgå de nye udspil i detaljer. “Vi er bekymrede for, at forslagene er direkte målrettet nogle få virksomheder og dermed gør det sværere at udvikle nye produkter, som ellers kan hjælpe en masse små virksomheder i Europa,” siger Karan Bhatia. Men det afviser Thierry Breton, der har ansvar for det indre marked. Han understreger, at han og Vestager har modtaget input fra ca. 3000 interessenter, hvor en tredjedel er udenfor EU. “Vi kommer aldrig til at sige, at det ene eller andet selskab er for stort. Det gør vi ikke i Europa. Alle er velkomne. Men vi siger, at der følger forpligtelser med,” siger Thierry Breton. Jacob Risgaard, medstifter af netbutikken Coolshop, bakker 100 procent op om Margrethe Vestagers bud på nye regler for digitale markeder og tjenester, hvorimod andre er bekymret for, at de nye regler kan blive for tunge og usmidige. Sidsel Dyrholm Holst, branchedirektør i Dansk Industri, mener, at det er ekstremt vigtigt med øget regulering - “det har vi længe efterlyst”, men at reglerne skal være “til at håndtere i praksis særligt for de mindre virksomheder”. I Dansk Erhverv lyder det fra markedschef Lone Rasmussen, at der er “gode takter i forslaget men desværre også væsentlige huller”, og at der er risici ved at samle for mange forskellige aktiviteter under samme lovgivning: “Det vil undergrave forbrugersikkerheden og skævvride konkurrencen.” De to udspil ventes at blive centrum for hidsige politiske slagsmål, når de skal forhandles i Ministerrådet og EU-Parlamentet. Børsen bringer en analyse af Louise With, hvor hun blandt andet skriver: ”Allerede før 2020 ramte, var der bud efter stærkere regulering af den digitale verden. Tirsdagens forslag fra Margrethe Vestager har været undervejs, siden den nye Kommission trådte til i 2019. Men efter et år med coronapandemi og eksplosiv vækst i handlen på nettet, er den nye lovpakke kun blevet mere relevant. […] Vestagers kamp for digitale regler og fairness er kun lige begyndt. Den kommer til at stå i EU-Parlamentet og ikke mindst i kredsen af EU-lande, hvor det nye udspil skal forhandles og vedtages - også af et land som Irland, der er europæisk base for flere af giganterne. I lovprocessen er mangt et forslag til ny europæisk regulering tidligere strandet, og her vil der komme heftig beskydning. Vestager og hendes team vil ifølge Kommissionens embedsmænd gerne forme de digitale markeder for de kommende årtier. Men hvis udspillet strander, kommer det til at forme lige præcis ingenting. […] Midt i en dyster tid med vintergråvejr og nedlukning er det dog værd at huske, at EU i år har landet både en kæmpestor fælles budget- og krisepakke, en ny retsstatsmekanisme og et nyt klimamål, som man for få år siden ikke ville have troet mulige. Pandemiens tid har i Europa også været de undertippede projekters tid.”
Børsen, s. 1, 20, 21; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 13 (16.12.2020)

Prioritede historier

Europa træder på julebremsen – Danmark udvider restriktionerne
Stigende smitte og frygt for en tredje bølge får en række europæiske lande til at stramme op lige inden jul, skriver Politiken. Mange europæere, der indtil for få uger siden håbede på en familiejul uden coronabegrænsninger, kan se frem til at blive skuffet, da der i en række lande er faretruende stigende smittetal. Derfor lukker flere regeringer i Europa den fysiske julehandel ned. I Tyskland var der lange køer for at købe juletræer, inden byggemarkederne ligesom de fleste andre butikker lukker fra onsdag. Trods den delvise nedlukning i Tyskland, der trådte i kraft i starten af november, stiger antallet af nye covidsmittede kraftigt og var for et par dage siden mere end fire gange så højt som på den værste dag i foråret. ”Vi er tvunget til at handle, og nu handler vi også,” sagde Angela Merkel efter at have afstemt de nye restriktioner med de 16 delstater. I julen må tyskerne maksimalt invitere fire voksne fra den nærmeste familie plus børn. I Italien, som ligger under Danmark i antal nysmittede i forhold til befolkningens størrelse, har ministerpræsident Guiseppe Conte bekendtgjort, at fra den 21. december til 3. januar må italienerne ikke forlade deres region og hver familie skal holde jul alene. Guiseppe Conte sagde i et interview med avisen La Stampa, at ”yderligere, nye restriktioner er nødvendige for at undgå en tredje, ødelæggende bølge.”

De danske julerestriktioner er stadig mildere end i mange andre landes. Der er ingen rejserestriktioner, butikkerne er åbne, og man må være op til 10 personer sammen juleaften. Men sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) lagde ikke skjul på alvoren i en pressemeddelelse tirsdag aften. ”Jeg er alvorligt bekymret for den udvikling, vi lige nu ser i hele landet. Derfor udvider vi restriktionerne til samtlige kommuner for at bremse smitten og få knækket kurven,” siger Magnus Heunicke og fortsætter: ”Tiltagene vil til at starte med gælde til efter nytår, men indsatsgruppen følger udviklingen meget tæt og vurderer løbende, om det skal indstilles til regeringen at indføre skærpede tiltag på denne side af jul.”
Politiken, s. 1, 2, 4 (16.12.2020)

Vaccine kan muligvis være klar mellem jul og nytår
Flere aviser skriver, at tirsdag kom meldingen, at Det Europæiske Lægemiddelagentur vil holde et møde 21. december og tage stilling til coronavaccinen fra Pfizer og Biontech, hvilket oprindelig var lagt til den 29. december. Fremskyndelsen betyder, at der er mulighed for, at de første danskere vil modtage en vaccine mod covid-19 i dagene mellem jul og nytår, fortæller sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) til TV 2. “Vi sidder nu og lægger sidste hånd på tidsplanerne. Forhåbentlig kan vaccinen komme i brug i Danmark i år - det vil sige i nogle af helligdagene omkring jul,” siger han ifølge Børsen. På Twitter skriver Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, at hun håber, at de første europæere kan blive vaccineret inden det nye år. “Forhåbentlig kan de første europæere blive vaccineret inden slutningen af 2020,” skriver hun. Kristeligt Dagblad skriver, at efter flere dages intenst politisk pres vil EU træffe beslutning om godkendelse af Pfizer og Biontechs coronavaccine inden jul. Men eksperter advarer om, at det vigtigste ikke er at komme hurtigt i gang, men at befolkningerne har tillid til vaccinen. Ifølge Simona Guagliardo, ekspert i sundhedspolitik ved tænketanken European Policy Center i Bruxelles, er de europæiske befolkninger blandt de mest vaccineskeptiske, og tillid til vaccinerne er derfor afgørende for, om de vil lade sig vaccinere, siger hun. ”Hvis vaccinen tillades, men folk ikke vil vaccineres, har vi jo intet vundet,” siger hun. Det samme lyder fra professor Christian Wejse, der forsker i smitsomme sygdomme ved Aarhus Universitetshospital. ”Den politiske konkurrence om at komme først har ikke noget betydeligt sundhedsfagligt grundlag. Selvom vaccinen bliver godkendt, er der flaskehalse i forhold til produktion og logistik. Og vi vil vaccinere langt ind i 2021. Derfor har det ikke den store betydning, om vi begynder at vaccinere lidt før eller lidt senere. Det er mere afgørende, at vi har de bedste analyser af langtidsvirkninger og effektivitet,” siger Christian Wejse.

B.T. skriver i sin leder: ”Det er et alvorligt wakeupcall til danskerne, at coronaen fortsat skyller ind over hele landet og i særlig grad i hovedstaden. […] Vi er stadig et oplyst og disciplineret folk, der forstår at overholde restriktionerne. Undersøgelser viser, at vi har taget det nylige wakeupcall til os. Der er mere afstand, mere sprit og mundbind, hvor det kræves. Hospitalerne er betydeligt bedre til at behandle patienterne, og vores kapacitet er nok presset - men ikke truet. Vaccinen er lige om hjørnet. Det virker, som om det fælles europæiske agentur EMA, der skal godkende vaccinen, er kommet op i tempo, og de melder nu om godkendelse den 21. december. Det er et mysterium, at både USA, Storbritannien og Canada har været i stand til at godkende flere uger før EU. Julen står for døren, og det bliver i høj grad op til borgerne i hovedstaden, om højtiden bliver en supersprederbegivenhed, eller om vi er på vej mod lysere tider.”
Børsen, s. 8; Ekstra Bladet, s. 4; B.T., s. 2, 14; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 6, 10; Kristeligt Dagblad, s. 1 (16.12.2020)

Finansielle anliggender

Dollar tæt på bundrekord overfor euro
Tirsdag eftermiddag lå dollar en smule svækket, hvor investorerne kunne glæde sig over relativt positive aktiemarkeder, skriver Børsen. Ifølge Niels Christensen fik investorerne torsdag i sidste uge ekstra blod på tanden i forhold til at spekulere mod dollar. "Den seneste vigtige nyhed på den front var mødet i Den Europæiske Centralbank i sidste uge, hvor ECB ikke udtrykte tilstrækkelig bekymring for stigningen i euro/dollar. Markedet har derfor konkluderet, at ECB ikke vil stille sig i vejen for en yderligere styrkelse af euro på den korte bane. Så det prøves af i øjeblikket," siger Niels Christensen, valutastrateg i Nordea. Han mener dog ikke, at der skal så meget til at rykke billedet, da årsafslutningen nærmer sig, så investorerne tripper for at lukke deres positioner ned, hvis der kommer nyheder på tværs af deres strategi.
Børsen, s. 32 (16.12.2020)

Institutionelle anliggender

Begge sider har rigtig meget at tabe
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Vi er nu gået ind i den absolut sidste tid, før der skal vedtages en aftale om Storbritannien og EU's forhold, hvis den skal træde i kraft den 1. januar. Begge sider har meget at tabe, men kun den ene side har måske rigtigt noget at vinde. […] Hvis vi den 31. december kan se ind i 2021 med en vedtaget aftale mellem EU og UK, så vil Boris Johnson med stor sandsynlighed kunne sælge det som en kæmpe sejr hjemme i Storbritannien. Næsten uanset indholdet i aftalen, så vil der være mange, der ånder lettet op: Dels er der en aftale, og dels slipper man (måske) for at skulle fortsætte snakken og kan komme videre. […] I EU står man til gengæld endegyldigt med at have mistet et medlemsland, og - selv om det er i sidste time - man kommer også til at stå i en situation, hvor alt alligevel ikke blev en katastrofe. […] Det forekommer ikke sandsynligt, at andre lande følger briterne ud lige nu. Men naturligvis ligger det som en bekymring, at vindene kan begynde at blæse den vej igen - særligt med et brexit, som ikke ender med at være en katastrofe. Så virkeligheden er nok den, at begge parter har meget, rigtig meget, at tabe på ikke at lave en aftale. Men politisk har Johnson langt mest at vinde på en aftale. I sidste ende kræver det, at begge parter bøjer sig mod hinanden.”
Jyllands-Posten, s. 22 (16.12.2020)

Briterne vil klare EU-bruddet – jeg er mere bekymret for Irland
I en kommentar i Berlingske skriver forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) blandt andet: ”Søndagens kontakt mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen førte til enighed om, at Brexit-forhandlingerne skal fortsætte. De to parter er stadig ”meget langt fra hinanden” (Johnson), selvom samtalerne var ”konstruktive og nyttige” (von der Leyen). Oversat til menneskesprog: Vi ved godt, at ingen af os kan eller vil give sig. Men ingen af os vil påtage sig ansvaret for det endelige sammenbrud. En klassisk ”hvem blinker først”-situation. Så da covid-19 i forvejen har ødelagt julen, kan man lige så godt blive ved med at tale sammen helt frem til 1. januar, hvor Brexit vil være en kendsgerning. Med eller uden en aftale. […] Jeg er mere bekymret for, hvad der sker i Irland, hvis genindførelsen af en toldgrænse mellem Nordirland og Den Irske Republik vil underminere fredsaftalen, som bragte en ende på de blodige kampe. Og jeg er bekymret for, hvad der sker, når skotterne beslutter sig til, at nu gider de ikke være med i det cirkus længere. Jeg tror, at det afpillede England, som måske bliver resultatet af et sammenbrud i det forenede kongerige, en dag vil finde tilbage til EU. Men det kommer til at tage lang tid. Selvom det er kommet på mode at sige, at EU lettere kan undvære briterne, end de kan undvære EU, så er det en jo ikke rigtigt. Vi har brug for englænderne, hvor irriterende de end kan være i det daglige samarbejde. Som verden udvikler sig, kan vi faktisk dårligt undvære dem. Så når Brexit nu kommer, lad det da ske uden bitre ord.”
Berlingske, s. 23 (16.12.2020)

Fiskere truer med blokade
En af de sidste knuder i brexitforhandlingerne mellem EU og Storbritannien er fiskeri og efter meldingen om, at briterne har fire bevæbnede skibe fra flåden klar til at holde europæiske fiskere langt væk fra deres farvande efter nytår, hvis ikke der er lavet en aftale med EU, svarer de franske fiskere igen. ”Hvis vi fratages vores fiskeriområder, vil vi ikke stå og se til, mens briterne leverer til det franske marked. Der vil derfor komme blokader mod færgerne, siden det oftest sker med færge,” siger formanden for erhvervsfiskerne i Normandiet, Dimitri Rogoff, til France Info ifølge Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.12.2020)

Hvorfor er det så svært for EU og Storbritannien at nå en aftale
Berlingske bringer en kommentar af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken EUROPA. Han skriver blandt andet: ”EU har frihandelsaftaler med ca. 70 af verdens lande, hvor mange er indgået eller genforhandlet inden for de senere år. Så hvorfor er det endnu ikke lykkedes at få en handelsaftale på plads med Storbritannien, når nu Brexit har været et faktum siden 2016? Det er der flere grunde til. Især er det værd at fremhæve, at der i forhandlingerne om EU og Storbritanniens fremtidige forhold har været meget stærke følelser og politiske hensyn involveret hos begge parter. Det står i modsætning til ”normale” handelsforhandlinger, hvor der er en langt mere nøgtern tilgang i afvejningen af økonomiske og handelsmæssige fordele og ulemper. Samtidig er det første gang, begge parter har skullet forhandle en aftale, der er mindre ambitiøs end udgangspunktet. […] På EU-siden har man brystet sig af et fantastisk sammenhold om Brexit-strategien, som det er lykkedes at fastholde under hele forhandlingsprocessen trods stridigheder om mange andre forhold i EU. Den fælles linje om at stille høje krav til Storbritannien for en aftale med fortsat britisk adgang til EUs indre marked skyldes formentlig, at alle medlemslandene har villet undgå en situation, hvor flere EU-lande kunne føle sig fristet til at følge Storbritanniens eksempel. EU - ansporet af især Frankrig - har nok også set politiske gevinster ved at holde Storbritannien under mest mulig EU-kontrol mht. lige og fair konkurrence også efter Brexit. Ingen lande har derfor sat spørgsmålstegn ved det aftalte hårde EU-forhandlingsmandat, heller ikke med udsigten til et hårdt Brexit. […] Vejen frem mod en forståelse mellem EU og Storbritannien kan blive lang og kostbar, men det er måske de slag, der er nødvendige for at skabe en ny situation med mere kompromisvilje hos begge parter.”
Berlingske, s. 24-25 (16.12.2020)

Interne anliggender

Brexit og corona skaber stor jobusikkerhed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Christensen, forbundsformand for 3F. Han skriver blandt andet: ”Op mod 70.000 danske lønmodtagere er i disse uger usikre på deres levebrød, fordi Storbritanniens aftaler med EU falder bort den 1. januar. Det gælder for mange af 3F's medlemmer i fiskeri, landbrug og industri, og det gælder for mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere, som bor og arbejder i dele af Danmark, der i forvejen er voldsomt påvirket af coronakrisen og har begrænsede uddannelses- og jobmuligheder. Mange er derfor i en dobbelt risikozone i forhold til deres job og levebrød, fordi deres arbejdsplads rammes af både brexit og coronakrisen. Derfor bør der gøres noget særligt for at tage hånd om lønmodtagerne. […] Heldigvis står den nuværende regering og et flertal i Folketinget bag en lang række initiativer i år, som skal afbøde de værste konsekvenser af coronakrisen, og man forbereder hjælp til virksomhederne i forhold til de nye regler for samhandel med UK efter nytår. Vi skal dog samtidig huske at sikre, at initiativer for at beskytte lønmodtagerne i lyset af coronakrisen samtænkes med brexit-initiativerne. Min opfordring er, at man ikke må glemme de lønmodtagere, der trods hjælpepakker mv. mister deres job og er i en særligt udsat situation. De har brug for en ekstra håndsrækning og målrettet indsats for at undgå, at et britisk farvel til EU også bliver en katastrofe for dem og deres familier.”
Jyllands-Posten, s. 21 (16.12.2020)

Klima

Den grønne dagsorden efter Trump
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institut for Research and Innovation Studies, og tidl. særlig rådgiver, EU-udenrigsrepræsentanten. Han skriver blandt andet: ”Med Green Deal som den centrale prioritet satser Danmark og EU på en grøn dagsorden. Europa kan ikke klare den udfordring alene - men hvor står USA? Forventningerne til den kommende præsident er store, men vil Joe Biden satse helhjertet på grøn omstilling? Svaret er ikke enkelt: Vi ser tegnene, men ved det endnu ikke. […] Biden ønsker at genoprette tilliden hos de europæiske allierede, og han har givet tilsagn om at støtte EU-samarbejdet. EU-siden er omvendt klar til at tackle de brændende globale udfordringer sammen med USA: covid-19 og økonomisk genopretning, en ny dagsorden for global forandring, et stærkere EU i verden, en klimapagt og genetablering af multilateralismen. […] Skal Europa have resten af verden med, bliver det altså ikke uden omkostninger. Der er brug for ambitiøse politikker for at levere på Paris-aftalen, og Europa og USA må skaffe investeringer i vedvarende energiteknologier, der både er rentable, og som danner grundlag for at få udviklingslandene med ombord. Det fører tilbage til behovet for massive investeringer - kapital og teknologi - i bæredygtig udvikling. […] EU-midlerne for de kommende år er ved at være klar. Deres størrelse er astronomisk, og den situation vil danske virksomheder have fordel af at udnytte fuldt ud.”
Børsen, s. 4 (16.12.2020)

Investorer og eksperter: Politikere må gribe ind overfor virksomheders klimanøl
Fra eksperter og investorer lyder det, at det går for langsomt med den grønne omstilling i virksomhederne og derfor opfordrer de til, at politikerne strammer grebet. Det skriver Jyllands-Posten. ”Der er altså fremskridt, men det går for langsomt, og det er utilstrækkeligt. Derfor er politikerne også nødt til at lave lovgivning for at understøtte den udvikling,” siger Sasja Beslik, chef for bæredygtige investeringer i den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin. Michael Gillenwater, direktør i klimaorganisationen Greenhouse Gas Management Institute og medudvikler af den globale CO2-opgørelsesstandard Greenhouse Gas Protocol, mener også, at der skal skrappere politisk handling til. ”Jeg vil ikke argumentere for, at frivillig handling i et selskab er totalt meningsløst. Men indimellem kan det virke, som om det mere er en PR-øvelse end en substantiel øvelse. Vi er nødt til at komme frem til politisk regulering,” siger Michael Gillenwater. Erhvervsminister Simon Kollerup oplyser, at han lige nu overvejer at justere kravene til CO2-oplysninger i årsregnskaberne, men understreger også, at han oplever, at mange virksomheder allerede nu bruger kræfter på at nedbringe CO2-aftrykket. ”Det vil vi i regeringen gerne støtte op om, så virksomhederne i højere grad rapporterer om deres klimapåvirkning og gør det på en mere ensartet måde - også ud fra pålidelige data,” oplyser ministeren i en e-mail. Både investorer og rådgivere forventer, at kommende EU-regler vil lægge et større pres på virksomheder. ”Man skal have et politisk pres på denne agenda, og EU-taksonomien, der kommer i 2021, er også en løftestang for at få disse regnskaber på plads,” siger Anne-Louise Thon-Jensen, medinitiativtager til investeringsforeningen SDG Invest, der investerer ud fra FN's verdensmål.
Jyllands-Posten, s. 7 (16.12.2020)

Udenrigspolitik

Sig fra, Kofod
Information bringer et læserbrev af fotograf Katinka Klinge, som blandt andet skriver: ”Historien om Marokkos besættelse af Vestsahara siden 1975 er en grim historie om en grådig besættelsesmagt, der ulovligt og uden respekt for menneskeliv jagter naturressourcer og profit. Gang på gang har FN og EU-Domstolen insisteret på Vestsaharas befolknings ret til selvstændighed - og intet land i verden anerkendte indtil i sidste uge Marokkos ulovlige besættelse. Men så kom der pludselig den 10. december en skræmmende melding fra præsident Trump på Twitter om, at USA anser Vestsahara som marokkansk. Det er en farlig påstand, for den er et brud på den fredsaftale, som FN lavede i 1991 om, at der skal afholdes en folkeafstemning om Vestsaharas uafhængighed. […] Enhver stiltiende udenrigsminister er ansvarlig for at forlænge besættelsen af Vestsahara. Indtil videre ser Danmark bare til, mens Marokkos annektering af Vestsahara med USA's åbenlyse støtte bliver cementeret. Jeppe Kofod lukker med ligegyldighed øjnene for besættelsen. Men Trumps tweet gør, at passivitet ikke længere er en mulighed. Nu skal der vælges side.”
Information, s. 18 (16.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
16. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark